TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
|
|
- Gabriel Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20 ppm kobber. Begge niveauer af benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 150 ppm kobber. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN, JOSEFINE LINDEGAARD OG JENS VINTHER UDGIVET: 29. JANUAR 2016 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise Ernæring Sammendrag Afprøvningen, der blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, viser, at kobberniveauet i smågrisefoder kan sænkes til ppm, hvis der samtidigt tilsættes mindst 0,5 % benzoesyre. Produktionsværdien hos smågrise, der fik tildelt 1 % og 0,5 % benzoesyre sammen med et lavt kobberindhold (20-30 ppm), var ikke statistisk sikkert forskellig fra smågrisene, der fik tildelt traditionelt foder med et højt kobberindhold (150 ppm). Antallet af sygdoms- og diarrébehandlinger var ens, uanset om der var tilsat 1 % eller 0,5 % benzoesyre og på niveau med de hold grise, der fik foder med højt kobberindhold. Grise, som fik foder med lavt kobberindhold og uden indhold af benzoesyre, havde en lavere produktionsværdi end de tre andre foderblandinger. Samtidig gav det anledning til flere behandlinger mod diarré. Prisen for at tilsætte 0,5 % benzoesyre er omkring 6 kr. pr. 100 kg foder, mens en øgning af kobberindholdet fra 20 til 150 ppm kun har en merpris på omkring 1,50 kr. pr. 100 kg foder. 1
2 Baggrund Aarhus Universitet har i oktober 2015 udgivet en rapport, hvor det konkluderes, at der er et stigende indhold af zink og kobber i jorden. Det stigende indhold skyldes tilført gylle fra svinebrug. Derfor er der fokus på at reducere anvendelsen af både kobber og zink i svinefoder via alternativer. Tilsætning af kobber og zink til smågrisefoder har en effekt på diarréfrekvensen og grisenes generelle produktivitet. Tilsætning af kobber til foder i niveauet ppm øger tilvæksten og foderoptagelsen markant for smågrise fra 5 til 25 kg, mens foderudnyttelsen kun forbedres minimalt eller er uændret [1], [2]. Effekten af kobber tilskrives en antibakteriel effekt i grisenes tarme [1]. Foder til grise indtil 12 uger efter fravænning må indeholde 170 mg kobber pr. kg foder (170 ppm) [3]. Dyrlægen kan endvidere ordinere ppm zink til foderet indtil 14 dage efter fravænning til behandling af fravænningsdiarré. Benzoesyre er tidligere blevet undersøgt i foder til slagtesvin i niveauerne 0,5 % og 1 % med et normalt kobberindhold på 20 ppm og begge disse doseringer af benzoesyre gav en signifikant øget produktionsværdi [4]. Der er desuden påvist sikker øget produktivitetsværdi ved tilsætning af 0,5 % benzoesyre i smågrisefoder med et normalt indhold af kobber (150 ppm) [5]. En afprøvning fra 2015 har vist, at et lavt kobberniveau på 20 ppm sammenlignet med et niveau på 150 ppm gav signifikant reduktion af tilvæksten, forringede foderudnyttelsen og medførte flere behandlinger mod diarré. Afprøvningen viste også, at 1 % benzoesyre kunne opveje den negative effekt ved at reducere kobberindholdet. Men tilsætning af 1 % benzoesyre er dyrt i forhold til kostprisen for den reducerede mængde kobber [6], derfor er det nærliggende at undersøge, om effekten af benzoesyre også kan opnås ved en lavere dosering. Formålet med denne afprøvning var at afklare, om tilsætning af 0,5 % og 1 % benzoesyre kan erstatte tildelingen af kobber i foder til smågrise, uden at dette påvirker produktionsresultaterne negativt eller øger diarréfrekvensen. Materiale og metode Indsættelse og gennemførsel Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj med indkøbte smågrise. Cirka en tredjedel af stien havde fast gulv og resten var med spalter. Der var en fodringsautomat og en drikkenippel i hver sti. Grisene blev sat i forsøg, da de var fire uger gamle og vejede cirka 7,0 kg og var i forsøg indtil de var 11 uger gamle og vejede cirka 30 kg. Der blev indsat grise i forsøg over 16 uger med cirka 180 indsatte smågrise pr. uge. En sti på enten 10 eller 15 smågrise udgjorde en forsøgsenhed. 2
3 Ved indsættelse i stalden blev grisene fordelt på hold bestående af fire stier, svarende til fire forsøgsbehandlinger. Grisene blev delt efter køn og vægt, således at kønsfordelingen indenfor et hold var identisk. Forskellen i gennemsnitlig startvægt mellem grupperne indenfor hvert hold var maksimalt 0,25 kg pr. gris. Foder og fodring Der indgik fire grupper i forsøget. Der var tilsat forskellig dosering af benzoesyre og kobber i hele perioden fra 7 til 30 kg (se tabel 1). Tabel 1. Forsøgsgrupper. Zink (Zn) og kobber (Cu) er opgivet i tilsatte mængder i ppm. Desuden er angivet reduktion i kobberudslip til miljøet Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kontrol Negativ kontrol 1 % Benzoesyre 0,5 % Benzoesyre 7 til 9,5 kg 150 Cu Zn 20 Cu Zn 20 Cu Zn 1 % benzoesyre 20 Cu Zn 0,5 % benzoesyre 9,5 til 30 kg 150 Cu 100 Zn 20 Cu 100 Zn 20 Cu 100 Zn 1 % benzoesyre 20 Cu 100 Zn 0,5 % benzoesyre Der indgik omkring 720 smågrise pr. gruppe fordelt på 56 gentagelser. Alle grise blev fodret med en fravænningsblanding i minimum seks dage. De grise, der efter seks dage på fravænningsfoderet havde opnået en vægt på gennemsnitligt 9,5 kg, blev gradvist sat over på smågriseblandingen. Grisene blev fodret med fravænnings-/zinkblandingen i maksimalt 14 dage efter fravænning. Grisene blev fodret ad libitum fra én foderautomat pr. sti og havde adgang til vand 24 timer i døgnet. Foderblandingerne blev sammensat efter gældende næringsstofnormer for smågrise i perioderne 7-9,5 kg og 9,5-30 kg. Foderets sammensætning og næringsstofindhold skulle være ens i de fire grupper bortset fra indholdet af kobber og benzoesyre. Der blev fodret med pelleteret foder produceret på Danish Agros foderfabrik i Sjølund. Foderanalyser Ved produktionen af foderet blev der udtaget prøver med det automatiske prøveudtagningsudstyr foderfabrikken råder over. I de tilfælde, hvor en foderblanding bestod af flere charges, blev der taget prøver af hver charge og de enkelte prøver blev samlet i en samleprøve. For at udtage repræsentative prøver blev der fra denne samleprøve udtaget foderprøver med spalteprøveneddeler. Ved hver foderproduktion blev en af disse prøver gemt i fryseren, mens de andre blev indsendt til kemisk analyse hos Eurofins Steins Laboratorium. 3
4 Blandingerne blev analyseret for energi, protein, calcium, fosfor, fytaseaktivitet, zink og essentielle aminosyrer. Samtidigt blev der analyseret for indhold af kobber og benzoesyre. Registreringer Der blev registreret antal døde grise og overførte/udtagne grise, foderforbruget for perioderne 7-9,5 kg og 9,5-30 kg samt grisenes vægt og antal ved fravænning (~7 kg), 1. mellemvejning (~9,5 kg) og afgang fra smågrisestald. Sygdom Forebyggende behandlinger med antibiotika for fordøjelsesforstyrrelser som fx diarré, Lawsonia, Salmonella og dysenteri fandt ikke sted. Sygdomsbehandlingerne blev opgjort som behandlingsdage i alt. Statistik Produktionsværdien (PV) er opgivet i kr. pr. stiplads pr. dag, og er beregnet på følgende måde: PV = (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage. Variablerne: foderforbrug pr. dag, foderforbrug pr. kg tilvækst, daglig tilvækst og produktionsværdi pr. gris pr. dag, blev analyseret for de tre perioder (7 9,5 kg, 9,5-30 kg og 7-30 kg). Foderforbruget blev opgjort ud fra de analyserede foderenheder. Ovenstående variable er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med faktoren gruppe som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt, og der er i alle analyser korrigeret for startvægt. Ved signifikant effekt af gruppe afrapporteres med parvise sammenligninger fra LSmeans statement. Der er foretaget Bonferroni-korrektion ved sammenligningen. For variablerne døde og døde og udtagende er der fortaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS, hvor faktoren gruppe indgik som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt og der er korrigeret for startvægt. Ved signifikant effekt af gruppe afrapporteres forskellen med oddsratio fra LSmeans statement. Der er foretaget Bonferroni-korrektion ved sammenligningen. For variablerne sti behandlet er der fortaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS, hvor faktorer benzoesyre og Kobber, indgik som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt, der er korrigeret for startvægt. For variablerne behandlingsdage-diarré / foderdage er der fortaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS, hvor faktorer benzoesyre og Kobber, indgik som fixed effekt. Der var vekselvirkning mellem de to faktorer. Modellen indeholder ligeledes en faktor for, om stien har 4
5 modtaget flokbehandling, og der er korrigeret for startvægt. Hold indgår som tilfældig effekt. Der blev korrigeret for overspredning. Resultater og diskussion Analyse af næringsstoffer Analyserne af foderet fremgår af Appendiks 1. Generelt set stemmer de analyserede værdier fint overens med de deklarerede. Dette gælder også for indholdet af benzoesyre og kobber, selv om der i gennemsnit blev analyseret et indhold på omkring 120 ppm kobber mod de planlagte 150. Tidligere afprøvninger har vist, at allerede ved 90 ppm kobber opnås vækstfremmende effekt, og at effekten er på samme niveau i intervallet ppm [2]. Det skal nævnes, at indholdet af lysin i fravænningsfoderet fra gruppe 1 ligger 11 % under den deklarerede værdi. Der var dog et højere deklareret indhold i fravænningsfoderet i gruppe 1 end i de andre blandinger. Ses der på det analyserede indhold af lysin, var underindholdet i gruppe 1 foderet på 8 % sammenlignet med den højeste værdi af de tre andre blandinger. Da fravænningsfoderet udgør en begrænset del af foderet i hele perioden, vurdereres det, at dette underindhold i lysin ikke påvirker konklusionerne i afprøvningen. Produktionsresultater Produktionsresultaterne er vist i tabel 2 og udvalgte resultater er illustreret i figur 1-3. Gruppe 2 havde en signifikant lavere daglig tilvækst i forhold til de andre tre grupper for hele perioden 7-30 kg, hvilket kan ses på figur 1. Foderoptagelsen var størst i gruppe 3, der fik tildelt den største mængde benzoesyre. I hele vækstperioden blev der ikke fundet statistisk sikre forskelle i foderforbruget pr. kg tilvækst mellem grupperne 1, 2 og 4 samt 2, 3, og 4. Den eneste forskel blev fundet mellem gruppe 1 og 3, hvor gruppe 3 havde et signifikant højere foderforbrug pr. kg tilvækst, hvilket kan ses på figur 2. Produktionsværdien (PV) for den samlede vækstperiode er illustreret på figur 3. Som det ses, var der statistisk sikkert lavere produktionsværdi for gruppe 2 (lavt kobber og ingen benzoesyre) end ved de tre andre grupper. Der var ingen signifikant forskel mellem gruppe 1, 3 og 4. 5
6 Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi pr. stiplads pr. dag Gruppe P-værdi Benzoesyre, % ,5 Kobber, ppm Periode 7 til 9,5 kg: Daglig tilvækst, g 166 a 129 b 162 a 167 a <0,0001 Foderoptagelse, FEsv / gris / dag 0,25 a 0,22 b 0,24 a 0,24 a <0,0001 Foderforbrug pr. kg tilvækst 1,53 a 1,78 b 1,53 a 1,50 a <0,0001 Periode 9,5 til 30 kg: Daglig tilvækst, g 616 a 593 b 631 a 615 a 0,0009 Foderoptagelse, FEsv / gris / dag 1,01 b 0,96 c 1,05 a 1,02 b <0,0001 Foderforbrug pr. kg tilvækst 1,64 bc 1,64 c 1,68 a 1,66 ab <0,0001 Hele perioden fra 7 til 30 kg: Døde, % 0,35 0,54 0,27 0,27 0,813 Daglig tilvækst, g 485 a 460 b 495 a 486 a <0,0001 Foderoptagelse, FEsv / gris / dag 0,79 b 0,75 c 0,82 a 0,80 b <0,0001 Foderforbrug pr. kg tilvækst 1,63 b 1,64 ab 1,66 a 1,64 ab 0,0022 Mængde kobber tildelt pr. produceret gris, g 5,2 0,7 0,7 0,7 Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag PV: 7-9,5 kg 0,20 a 0,07 b 0,21 a 0,22 a <0,0001 PV: 9,5-30 kg 2,03 ab 1,97 b 2,04 a 2,01 ab 0,040 PV: 7-30 kg 1,49 a 1,41 b 1,50 a 1,48 a <0,0001 PV-indeks PV: Produktionsværdi. Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige (P < 0,05). Den mindst sikre forskel i indeks blev estimeret til 3,3 indekspoint. 6
7 Daglig tilvækst, g a % benzoesyre Høj kobber 1 b % benzoesyre 2 Gruppe a 495 a % benzoesyre 3 0,5% benzoesyre 4 Figur 1. Daglig tilvækst i gram for perioden 7-30 kg Foderforbrug pr. kg tilvækst 1,665 1,66 1,655 1,65 1,645 1,64 1,635 1,63 1,625 1,62 1,615 b 1,63 0 % benzoesyre Høj kobber 1 ab 1,64 0 % benzoesyre 2 a 1,66 1 % benzoesyre 3 ab 1,64 0,5% benzoesyre 4 Gruppe Figur 2. Foderforbruget i FEsv pr. kg tilvækst for perioden 7-30 kg 1,52 PV i kr pr. gris pr. dag 1,5 1,48 1,46 1,44 1,42 1,4 1,38 a 1,49 b 1,41 a 1,50 a 1,48 1,36 0 % benzoesyre Høj kobber 1 0 % benzoesyre 2 1 % benzoesyre 3 0,5% benzoesyre 4 Gruppe Figur 3. Produktionsværdien (PV) er opgivet i kr. pr. gris pr. dag for perioden 7-30 kg 7
8 Sundhed Der var ikke forskel i dødeligheden mellem grupperne. Ligeledes var der ikke signifikant forskel på det antal stier, der modtog flokbehandling. Men gruppe 2 uden tilsat benzoesyre og med lavt kobberindhold havde signifikant flere behandlingsdage end gruppe 3, som havde tilsat 1 % benzoesyre og lavt kobber (tabel 3). Tabel 3. Oversigt over behandlinger i perioden 7-30 kg Gruppe P-værdi Benzoesyre, % ,5 Kobber, ppm Antal stier Pct. stier der har fået flokbehandling ,255 Pct. dage der er enkeltdyrs behandlet mod diarré 1,5 ab 2,0 b 1,0 a 1,4 ab <0,0001 Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige (P < 0,05). Konklusion Der blev opnået samme produktionsværdi i de tre grupper, der enten havde et højt kobberindhold med et analyseret indhold på 120 ppm eller indeholdt 0,5 % eller 1,0 % benzoesyre. Gruppe 2, der havde et lavt indhold af kobber på omkring 40 ppm og samtidigt ikke indeholdt benzoesyre, havde derimod en statistisk sikker dårligere produktionsværdi end de tre ovennævnte grupper. Grisene i gruppe 2 havde flere behandlinger mod diarré, målt som procent dage der er enkeltdyrs behandlet, end de tre andre grupper. Grisene i gruppe 3, der fik tildelt foder med 1,0 % benzoesyre, havde færrest behandlinger. Forskellen mellem gruppe 2 og gruppe 3 var statistisk sikker. Sammenfattende viser afprøvningen, at det er muligt at sænke indholdet af kobber til ppm uden fald i produktivitet eller stigning i diarréforekomst, hvis der samtidigt tildeles mindst 0,5 % benzoesyre. 8
9 Referencer [1] Jongbloed, A.W., Bikker, P., Thissen, J.T.N.M. (2011): Dose-response relationships between dietary copper level and growth performance in piglets and growing-finishing pigs and effect of withdrawel of a high copper level on subsequent growth performance. Report 483. Livestock Research Wageningen. [2] Maribo, H. og Poulsen, H. D. (1999): Tilsætning af uorganisk og organisk kobber til smågrise. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [3] Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22.september om fodertilsætningsstoffer. [4] Holm, M. og Andersson, M.L. (2012): Benzoesyre gav højere produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [5] Maribo, H. (2003): Firmaprodukter til smågrise: Pioneer Feed Add S, Benzoesyre samt Ropadiar alene og i kombination med Greenacid LBF. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [6] Poulsen, J.; Vinther, J.; Møller, S.: (2015): Benzoesyre kan erstatte kobber i foder til smågrise. Meddelelse nr. 1057, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Henry Kousgaard Aalbæk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 9
10 Appendiks 1 Gruppe 1 Tabel 4. Oversigt over analyserede og deklarerede værdier af næringsstoffer i fravænnings- og smågrisefoder til gruppe 1 Fravænningsfoder, 7 9,5 kg Smågrisefoder, 9,5 30 kg Egenskab Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Råprotein, % 20,7 (8) 20,9 18,8 (9) 18,4 Råfedt, % 4,3 (8) 4,3 3,9 (9) 3,9 Aske, % 5,1 (8) 6,0 5,4 (9) 6,0 Vand, % 10,3 (8) 14,0 11,8 (9) 14,0 EFOS svin, % 92,3 (8) - 89,8 (9) - EFOSi, % 87,4 (2) - 83,0 (9) - FEsv, pr. 100 kg 119,8 (2) ,9 (9) 109 Fytaseaktivitet, FTU kg 1.376,1 (8) ,1 (9) Calcium, g/kg 8,3 (8) 7,8 8,8 (9) 8,7 Fosfor, g/kg 6,6 (8) 6,8 5,6 (9) 5,4 Kobber, mg/kg 1 121,5 (8) 170,0 120,8 (9) 170,0 Zink, mg/kg ,9 (8) ,1 (9) 100 Benzoesyre, mg/kg - 0,0 18,1 (1) 0,0 Lysin, g/kg 15,3 (7) 17,2 12,8 (9) 12,8 Methionin, g/kg 4,4 (7) 4,9 3,8 (9) 4,0 Met + cys, g/kg 3,2 (7) - 3,1 (9) - Treonin, g/kg 8,9 (7) - 7,9 (9) - Tryptofan, g/kg - - 2,7 (9) - Valin, g/kg 10,4 (2) - 8,8 (9) - Antal analyser er angivet i parentes 1 Deklareret som kobbersulfat, pentahydrat 2 Deklareret som zinkoxid 10
11 Gruppe 2 Tabel 5. Oversigt over analyserede og deklarerede værdier af næringsstoffer i fravænningsfoder og smågrisefoder til gruppe 2 Fravænningsfoder 7 9,5 kg Smågrisefoder 9,5 30 kg Egenskab Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Råprotein, % 20,8 (6) 20,9 19,1 (9) 18,4 Råfedt, % 4,3 (6) 4,3 3,9 (9) 3,8 Aske, % 5,0 (6) 5,9 5,3 (9) 5,9 Vand, % 9,9 (6) 14,0 11,8 (9) 14,0 EFOS svin, % 92,5 (6) - 90,4 (9) - EFOSi, % 87,8 (2) - 83,4 (9) - FEsv, pr. 100 kg 121,5 (2) ,4 (9) 109 Fytaseaktivitet, FTU kg 1.284,3 (6) ,4 (9) Calcium, g/kg 9,2 (6) 7,8 9,0 (9) 8,7 Fosfor, g/kg 6,6 (6) 6,8 5,6 (9) 5,4 Kobber, mg/kg 1 44,3 (6) 20,0 39,3 (9) 20,0 Zink, mg/kg ,3 (6) ,2 (9) 100 Benzoesyre, mg/kg - 0,0 9,6 (1) 0,0 Lysin, g/kg 16,1 (6) 16,7 13,1 (9) 12,8 Methionin, g/kg 4,4 (6) 4,9 4,0 (9) 4,0 Met + cys, g/kg 3,2 (6) - 3,0 (9) - Treonin, g/kg 9,4 (6) - 8,1 (9) - Tryptofan, g/kg 2,9 (2) 2,8 (9) Valin, g/kg 10,9 (2) - 8,7 (9) - Antal analyser er angivet i parentes 11
12 Gruppe 3 Tabel 6. Oversigt over analyserede og deklarerede værdier af næringsstoffer i fravænningsfoder og smågrisefoder til gruppe 3 Fravænningsfoder 7 9,5 kg Smågrisefoder 9,5 30 kg Egenskab Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Råprotein, % 21,4 (8) 20,9 18,8 (9) 18,4 Råfedt, % 4,2 (8) 4,3 4,0 (9) 3,9 Aske, % 5,0 (8) 5,9 5,4 (9) 5,9 Vand, % 10,0 (8) 14,0 11,5 (9) 14,0 EFOS svin, % 92,6 (8) - 89,3 (9) - EFOSi, % 88,7 (2) - 83,3 (9) - FEsv, pr. 100 kg 122,4 (2) ,6 (9) 109 Fytaseaktivitet, FTU kg 1.163,0 (6) ,9 (9) Calcium, g/kg 9,5 (6) 7,80 9,4 (9) 8,7 Fosfor, g/kg 6,8 (6) 6,80 5,4 (9) 5,4 Kobber, mg/kg 1 29,0 (6) 20,0 26,6 (9) 20,0 Zink, mg/kg ,0 (6) ,4 (9) 100 Benzoesyre, mg/kg 8.523,3 (6) ,7 (6) Lysin, g/kg 16,7 (8) 16,8 12,8 (9) 12,8 Methionin, g/kg 4,8 (8) 4,9 3,9 (9) 4,0 Met + cys, g/kg 3,3 (8) - 3,1 (9) - Treonin, g/kg 9,8 (8) - 8,0 (9) - Tryptofan, g/kg - 2,7 (9) Valin, g/kg 11,5 (2) - 8,6 (9) - Antal analyser er angivet i parentes 12
13 Gruppe 4 Tabel 7. Oversigt over analyserede og deklarerede værdier af næringsstoffer i fravænningsfoder og smågrisefoder til gruppe 4 Fravænningsfoder 7 9,5 kg Smågrisefoder 9,5 30 kg Egenskab Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Råprotein, % 21,2 (7) 20,9 18,8 (9) 18,4 Råfedt, % 4,3 (7) 4,3 4,0 (9) 3,8 Aske, % 5,0 (7) 5,9 5,5 (9) 5,9 Vand, % 10,1 (7) 14,0 11,8 (9) 14,0 EFOS svin, % 92,4 (8) - 90,1 (9) - EFOSi, % 87,8 (2) - 83,4 (9) - FEsv, pr. 100 kg 120,5 (1) ,5 (9) 109 Fytaseaktivitet, FTU kg 1.019,7 (6) ,4 (9) 1000 Calcium, g/kg 9,2 (6) 7,80 9,2 (9) 8,7 Fosfor, g/kg 6,8 (6) 6,80 5,5 (9) 5,4 Kobber, mg/kg 1 29,8 (6) 20,0 26,0 (9) 20,0 Zink, mg/kg ,2 (6) ,3 (9) 100 Benzoesyre, mg/kg 4.453,3 (6) ,0 (5) Lysin, g/kg 16,5 (7) 16,7 13,0 (9) 12,8 Methionin, g/kg 4,6 (7) 4,9 3,9 (9) 4,0 Met + cys, g/kg 3,3 (7) - 3,1 (9) - Treonin, g/kg 9,6 (7) - 8,1 (9) - Tryptofan, g/kg 3,1 (2) 2,7 (9) Valin, g/kg 10,9 (1) - 8,7 (9) - Antal analyser er angivet i parentes 1 Deklareret som kobbersulfat, pentahydrat 2 Deklareret som zinkoxid Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13
ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereBENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE
BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 057 Med % benzoesyre i foder til smågrise er det muligt t nedbringe niveuet f kobber i foderet mrknt og smtidig bevre smme produktivitet
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet
ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereIDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereFodringskoncepter som alternativ
Fodringskoncepter som alternativ til medicinsk zink til fravænnede grise Fagchef Lisbeth Shooter SEGES Svineproduktion Opbygning af koncepttest Dokumentation, resultater og argumenter Ikke fokus på pris!!
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mereHØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE
HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereSkjoldborg teststation
Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereAMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER
Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES ØVet, 29.Jan, 2019 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereAlternativer til Zink oxid
Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mere