Europa- Kommissionen. Én valuta til ét Europa. siden 1957

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa- Kommissionen. Én valuta til ét Europa. siden 1957"

Transkript

1 Europa- Kommissionen Én valuta til ét Europa siden 1957

2 Én valuta til ét Europa Én valuta til ét Europa INDHOLDSFORTEGNELSE: Hvad er Den Økonomiske og Monetære Union?... 1 Vejen til Den Økonomiske og Monetære Union: Euroen lanceres: Forvaltningen af Den Økonomiske og Monetære Union... 9 Euroområdets udvidelse fremover Hidtidige bedrifter Euroen i tal Euroen i billeder Ordliste Idreamstock

3 Hvad er Den Økonomiske og Monetære Union? Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) indgår overordnet set i den økonomiske integrationsproces. Uafhængige stater kan integrere deres økonomier i varierende grader med henblik på at opnå de størrelsesbetingede fordele, herunder bedre indenrigs effektivitet og større modstandsdygtighed over for udenrigs begivenheder. Graden af økonomisk integration kan inddeles i seks trin. Den økonomiske integrations trin 1. et præferencehandelsområde (med nedsatte toldtariffer mellem bestemte lande) 2. et frihandelsområde (uden interne toldtariffer på nogle eller alle varer mellem deltagerlandene) 3. en toldunion (med de samme eksterne toldtariffer for tredjelande og en fælles samhandelspolitik) 4. et fællesmarked (med fælles produktlovgivning og fri bevægelighed af varer, kapital, arbejdskraft og tjenesteydelser) 5. Den Økonomiske og Monetære Union (et indre marked med fælles valuta og monetær politik) 6. fuldstændig økonomisk integration (alle ovennævnte faser samt harmoniseret finanspolitik og anden økonomisk politik). Christophe Marjolet/PhotoAlto ØKONOMISK INTEGRATION OG ØMU EN I EUROPA Graderne af den økonomiske integration i Den Europæiske Union (EU) varierer. Alle EU-medlemsstater indgår i det, vi kalder ØMU en, og danner et fællesmarked, der er kendt som det indre marked. Alle landene koordinerer deres finanspolitiske ledelse, så den støtter ØMU ens målsætninger. Indførelsen af euroen er en forpligtelse, der er nedfældet i den traktat, der etablerede Det Europæiske Fællesskab (kaldet traktaten eller EF-traktaten). Flere medlemsstater er mere integrerede end andre og har indført en fælles valuta euroen. Disse lande udgør euroområdet, som også kaldes»eurozonen«, og de har, ud over den fælles valuta, en fælles monetær politik, som varetages af Den Europæiske Centralbank. De medlemsstater, der ikke indgår i euroområdet, har bibeholdt deres egne valutaer og varetager deres egen pengepolitik. Graden af økonomisk integration i ØMU en ligger derfor mellem trin 4 og 5 på listen ovenfor. At opnå fuldstændig økonomisk integration ville kræve, at alle medlemsstater tilsluttede sig euroområdet og harmoniserede deres skattepolitik, herunder beskatning, og anden økonomisk politik. Ord, der er trykt i blåt, forklares i ordlisten til sidst Med fortiden som basis Økonomisk integration mellem uafhængige stater er ikke noget nyt. Den romerske møntunion, der bestod af Frankrig, Belgien, Schweiz, Italien og Grækenland, eksisterede fra Den skandinaviske møntunion mellem Sverige, Danmark og Norge varede fra Den tyske Zollverein er måske ét af de mest vellykkede eksempler, som begyndte med dannelsen af en toldunion mellem flere tyske fyrstendømmer i 1834 og oprettelsen af en centralbank, Reichsbank, og en fælles valuta, kaldet Reichsmark, i

4 Én valuta til ét Europa Vejen til Den Økonomiske og Monetære Union: ØMU en var en tilbagevendende ambition for Det Europæiske Fællesskab fra sidst i 1960 erne, fordi den gav løfter om valutastabilitet og et miljø, der fører til øget vækst og beskæftigelse. Diverse politiske og økonomiske hindringer lagde imidlertid hindringer i vejen indtil 1992, da Maastricht-traktaten (traktaten om Den Europæiske Union eller»eu-traktaten«) blev vedtaget. På forskellige tidspunkter har svækket politisk forpligtigelse, uenighed vedrørende økonomiske prioriteringer, manglende økonomisk enighed samt udviklingen på de internationale valutamarkeder uden for Fællesskabets kontrol alt sammen gjort sit til at modarbejde de fremskridt, der blev gjort i retning af ØMU en. Ikke desto mindre var anden halvdel af det 20. århundrede præget af medlemsstaternes konstante higen efter at opnå et mere fundamentalt økonomisk samarbejde som et middel til at styrke de politiske bånd og beskytte fællesmarkedet. Overgangen til vor tids Økonomiske og Monetære Union kan inddeles i fire faser: Fra Rom-traktaten til Wernerrapporten: ; 2 Fra Wernerrapporten til Det Europæiske Monetære System (EMS): ; 3 Fra indførelsen af EMS til Maastricht: ; 4 Fra Maastricht til euroen og euroområdet: FRA ROM-TRAKTATEN TIL WERNERRAPPORTEN: Rom-traktaten har ikke ret meget med penge at gøre Efterkrigstidens markedsøkonomiske orden i Europa, Nordamerika og Japan hvilede på Bretton Woods-systemet, der skabte de internationale rammer for valutastabilitet med guld og den amerikanske dollar som den mest udbredte monetære standard. Ophavsmændene bag Rom-traktaten gik derfor ud fra som givet, at stabile valutaer ville forblive normen, og at Europas opbygning kunne hvile sikkert på dannelsen af en toldunion og et fællesmarked, der tillod fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Valutaturbulens opstår sidst i 60 erne De Europæiske Fællesskaber Bretton Woods-systemet var allerede sidst i 50 erne begyndt at vise tegn på overbelastning, og fra truede en ny periode med et ustabilt valutamarked, da markedsturbulens nødvendiggjorde en opskrivning af D-marken og en devaluering af den franske franc. Derved kom den fælles landbrugspolitiks fælles prissystem i fare, som på daværende tidspunkt var Det Europæiske Fællesskabs største bedrift. øverst: Undertegnelsen af Romtraktaten (25. marts 1957) Europa-Kommissionen nederst: Pierre Werner 2

5 Fællesskabet søger økonomisk velstand og politisk udvikling i ØMU en På denne problematiske baggrund, og eftersom toldunionen stort set var fuldført, var Fællesskabet stærkt opsat på at sætte sig nye mål for den politiske udvikling i det følgende årti. Barrerapporten fra 1969, som indeholdt forslag om øget økonomisk koordinering, gav ny drivkraft og ØMU en blev en officiel målsætning ved topmødet i Haag i Europas stats- og regeringsledere nedsatte en højtstående gruppe under ledelse af Luxembourgs daværende premierminister, Pierre Werner, med det formål at udarbejde en rapport om, hvordan ØMU en kunne realiseres inden Wernerrapporten ØMU en i tre trin I oktober 1970 fremlagde Wernergruppen sin endelige rapport, som skitserede en 3-trinsproces til at gennemføre ØMU en inden for en periode på 10 år. Endemålet skulle være uigenkaldeligt konvertible valutaer, kapitalens frie bevægelighed og valutakursernes permanente fastlåsning eller eventuelt en fælles valuta. Til det formål anbefalede rapporten tættere koordinering af den økonomiske politik, hvor rentesatser og forvaltningen af valutareserverne blev besluttet på fællesskabsplan, samt rammeaftaler for de nationale budgetpolitikker. FRA WERNERRAPPORTEN TIL DET EUROPÆISKE MONETÆRE SYSTEM: Selv om medlemsstaterne havde delte meninger om nogle af rapportens vigtigste anbefalinger, nåede de i marts 1971 frem til en principiel enighed om den 3-fasede tilgang til ØMU en. Det første trin, indsnævring af valutakursens udsving, skulle afprøves på forsøgsbasis uden nogen forpligtelser vedrørende de øvrige trin. Uheldigvis tog Wernerstrategien det for givet, at valutakurserne ville forblive fastlåste over for dollaren. Da USA fra august 1971 reelt lod dollaren flyde, bevirkede den nye bølge af ustabilitet på markedet, at D-marken kom under pres opad, og dermed knustes håbet om at knytte Fællesskabets valutaer tættere sammen. Slangen i tunnellen Roy Jenkins, formand for Europa-Kommissionen fra For at rette op på situationen skabte medlemsstaterne i marts 1972»slangen i tunnellen«som er en mekanisme til at styre valutaers kursudsving (slangen) inden for snævre rammer i modsætning til dollaren (tunnellen). På grund af oliekriserne, politiske uoverensstemmelser og en svag dollar havde slangen i løbet af 2 år mistet mange af sine bestanddele og var ikke meget mere end en D-markzone bestående af Tyskland, Danmark og Benelux-landene. Slangens»hurtige død«svækkede ikke interessen for at forsøge at skabe et område med valutastabilitet. I 1977 blev der fremsat et nyt ØMU-forslag af Europa-Kommissionens daværende formand, Roy Jenkins. Idéen blev her genoptaget i en mere begrænset form og i marts 1979 præsenteret som Det Europæiske Monetære System (EMS) med deltagelse af alle medlemsstaternes valutaer, på nær det britiske pund. De Europæiske Fællesskaber 3

6 Én valuta til ét Europa FRA STARTEN AF EMS TIL MAASTRICHT: Inflationsregulering bliver en EF-prioritet Det Europæiske Monetære System (EMS) blev oprettet ud fra konceptet om stabile, men justerbare valutakurser, defineret i relation til den nyskabte europæiske valutaenhed, ECU en (European Currency Unit), som var en»valutakurv«, der var baseret på et vejet gennemsnit af EMS-valutaerne. Kursudsving inden for EMS en blev reguleret via Den Europæiske Valutakursmekanisme, ERM (Exchange Rate Mechanism) og holdt inden for en margin på ± 2,25 % fra midterkurserne, dog med undtagelse af liren, der fik lov til at svinge med ± 6 %. EMS ens primære formål var ganske vist at mindske valutakursernes manglende stabilitet, som blev anset for at være skadelig for samhandel, investeringsaktivitet og økonomisk vækst, men oprettelsen af EMS en blev utvivlsomt også fremmet af en ny enighed blandt medlemsstaterne om, at inflationsregulering og -reduktion måtte blive en økonomisk prioritet. EMS en var et radikalt nyt udgangspunkt, fordi valutakurserne herefter kun kunne ændres ved gensidig aftale mellem de deltagende medlemsstater og Kommissionen en hidtil uset overdragelse af monetær selvstændighed. EMS et årti med succes EMS en gennemgik mange småjusteringer i løbet af de første år, men i , da forhandlingerne om Maastricht-traktaten var i gang, havde systemet vist sig at være en succes. Der forekom meget mindre kortvarig ustabilitet mellem EF-landenes valutakurser, takket være en blanding af konvergerende inflationsrater, regulering af rentesatserne i forhold til valutakursen, fælles intervention på det udenlandske valutamarked og kontrol med kapitalbevægelserne. Den fælles valuta det indre markeds manglende led Efterhånden som ØMU-planerne vandt terræn, opstod behovet for at fuldføre det indre marked det program, der blev vedtaget i 1985, som skulle fjerne alle resterende barrierer for den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital. Det stod klart, at alle det indre markeds fordele ville blive svære at opnå med de relativt høje forretningsomkostninger, som eksistensen af mange forskellige valutaer og ustabile valutakurser medførte. Mange økonomer og centralbanker var desuden af den opfattelse, at national monetær selvstændighed var uforenelig med Fællesskabets målsætninger om fri samhandel, fri kapitalbevægelighed og fastlåste valutakurser. Det synspunkt blev for mange bekræftet af den uro, der ramte ERM i , hvor liren og pundet blev trukket ud, og udsvingsmargenen udvidet til 15 %. Denne succes tilskyndede til nye drøftelser om ØMU en sammen med de værdifulde erfaringer, som Fællesskabets centralbanker havde høstet med den fælles regulering af valutakurserne. DEN EUROPÆISKE UNION TRANSPORT AF VARER 4

7 Delorsrapporten anbefalede ØMU i tre faser De Europæiske Fællesskaber I juni 1988 nedsatte Det Europæiske Råd på sit møde i Hannover Udvalget til Undersøgelse af Mulighederne for en Økonomisk og Monetær Union. Udvalget, der blev ledet af daværende kommissionsformand Jacques Delors, omfattede alle EF s centralbankdirektører. I deres enstemmige rapport, der blev offentliggjort i april 1989, definerede de målsætningen for den monetære union som en fuldstændig liberalisering af kapitalens bevægelighed, fuldstændig integration af finansmarkederne, uigenkaldelig valutakonvertibilitet, uigenkaldelig fastlåsning af valutakurserne og nationale valutaers eventuelle udskiftning med en fælles valuta. Der ville ifølge rapporten kunne opnås via et trefaset forløb, der bevægede sig fra en tættere økonomisk og monetær koordinering til en fælles valuta med en uafhængig europæisk centralbank og regler, der skulle styre de nationale budgetunderskuds størrelse og finansiering. Jacques Delors, formand for Europa-Kommissionen fra De tre faser hen mod ØMU en 1990 Fase 1 ( ) Fuldføre det indre marked og fjerne restriktioner for yderligere økonomisk integration 2000 Fase 2 ( ) Fase 3 (1999 og derefter) Etablere Det Europæiske Monetære Institut, der skal styrke samarbejdet mellem centralbanker og forberede Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Planlægge overgangen til euro. Definere den fremtidige styring af euroområdet. Opnå økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne. Fastsætte de endelige valutakurser og overgangen til euroen. Etablere ECB og ESCB med uafhængig pengepolitik. Implementere bindende budgetregler i medlemsstaterne. 5

8 Én valuta til ét Europa Mod en politisk, økonomisk og monetær union: Maastricht-traktaten De Europæiske Fællesskaber Og videre til Maastricht På grundlag af Delorsrapporten besluttede Det Europæiske Råd i juni 1989 i Madrid at gå i gang med ØMU ens første fase i juli Det Europæiske Råd i Strasbourg anmodede derfor i 1989 om en regeringskonference til at fastsætte de traktatrevisioner, der var nødvendige for at komme videre til fase 2 og 3 og implementere ØMU en. Fase 1 i ØMU en handlede om fuldførelsen af det indre marked, idet man begyndte med at koordinere de økonomiske politikker og fjerne hindringer for finansiel integration. Traktatrevisionerne i relation til de følgende faser lettedes i høj grad af det store forberedelsesarbejde, som centralbankdirektørerne udførte. Traktaten om Den Europæiske Union blev vedtaget af stats- og regeringslederne på Det Europæiske Råd i Maastricht i december 1991, hvor det blev besluttet, at Europa inden århundredets udgang skulle have en stærk og stabil fælles valuta. For at Den Økonomiske og Monetære Union kunne skabe rammerne for mere beskæftigelse og vækst og undgå forstyrrelser, måtte medlemsstaternes økonomier have nået en høj grad af konvergens, før den fælles valuta blev indført. Derfor blev der i EU-traktaten fastsat konvergenskriterier (Maastricht-kriterierne), som medlemsstaterne skulle indfri, inden de kunne indføre euroen. Disse kriterier er vist i tabel 1. Herudover skulle medlemsstaterne opnå konvergens af de nationale love og bestemmelser, der styrede deres nationale centralbanker og monetære politik. Tabel 1. Maastricht-traktatens konvergenskriterier Hvad måles? Hvordan måles det? Konvergenskriterier Prisstabilitet Harmoniseret inflationsrate af forbrugerpriser Højst 1,5 procentpoint over inflationstallet i de tre medlemslande, der klarer sig bedst Offentlige finansers sundhed Underskud på statsbudget i % af BNP Referenceværdi: højst 3 % Offentlige finansers bæredygtighed Statsgæld i % af BNP Referenceværdi: højst 60 % Konvergensens holdbarhed Den lange rente Højst 2 procentpoint over inflationstallet i de tre medlemslande, der klarer sig bedst Valutakursens stabilitet Afvigelse fra en central kurs Deltagelse i ERM i 2 år uden alvorlige spændinger Maastricht-traktatens konvergenskriterier skulle sikre, at medlemsstaternes økonomier var tilstrækkeligt forberedte inden indførelsen af den fælles valuta. Kriterierne gav et fælles vurderingsgrundlag for den offentlige økonomis stabilitet, sundhed og bæredygtighed i de medlemsstater, der søgte optagelse i euroområdet, og de afspejlede dermed disse landes økonomisk-politiske konvergens og robusthed over for økonomiske chok. Valutakurskriteriet skulle vise hver medlemsstats evne til at styre sin økonomi uden at skulle ty til valutadevaluering. 6

9 FRA MAASTRICHT TIL EUROEN OG EUROOMRÅDET: Med enighed om målet (ØMU) og betingelserne (Maastricht-kriterierne) kunne Den Europæiske Union nu komme videre. ØMU ens 2. fase begyndte i juli 1994 og varede indtil indførelsen af den fælles valuta i Under fase 2 blev mange forskellige aktiviteter sat i gang I 1994 blev Det Europæiske Monetære Institut (EMI) etableret i Frankfurt. Forløberen for ECB, EMI, begyndte dels at koordinere den monetære politik mellem de nationale centralbanker, som i henhold til Maastricht-traktaten skulle være uafhængige, dels at arbejde på detaljerne i forbindelse med den fælles valuta. Mellem 1994 og 1998 gjorde medlemsstaterne store fremskridt med den økonomipolitiske konvergens og tog skridt til at få deres budgetstillinger til at stemme overens med Maastrichtkriterierne I 1995 vedtog Det Europæiske Råd i Madrid navnet på den nye valuta, euroen, og tegnede scenariet for overgangen til den fælles møntenhed, der skulle starte den 1. januar I 1996 præsenterede EMI vindertegningerne af eurosedlerne. Mønterne, der fulgte kort efter, har alle en fælles europæisk side valgt af offentligheden og stadfæstet af Rådet i Amsterdam i 1997 samt en national side, hvis motiver de deltagende medlemsstater hver især har valgt. Det Europæiske Råd i Amsterdam vedtog i 1997 de regler og ansvarsområder, som blev nedfældet i stabilitets- og vækstpagten, der har til mål at sikre budgetmæssig disciplin under ØMU en. Kommissionen fik hovedansvaret for at kontrollere, at pagten bliver overholdt I maj 1998 opfyldte 11 medlemsstater konvergenskriterierne og dannede således den første bølge af lande, der indførte euroen som fælles valuta. Danmark og Det Forenede Kongerige og Nordirland havde fravalgt at deltage i ØMU ens tredje fase, medens Grækenland og Sverige ikke opfyldte alle kriterierne. I 1998 blev ECB og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) etableret som afløser for EMI, og den 1. januar 1999 begyndte ØMU ens 3. fase. 7

10 Én valuta til ét Europa De Europæiske Fællesskaber Euroen lanceres: Den 31. december 1998 blev omregningskurserne mellem euroen og de deltagende medlemsstaters valutaer uigenkendeligt fastlåst. Pr. 1. januar 1999 indførtes euroen, og Eurosystemet som bestod af ECB og de nationale centralbanker overtog ansvaret for det nye euroområdes monetære politik. Dette var begyndelsen til en overgangsperiode, der varede i 3 år og endte med indførelsen af eurosedler og -mønter samt tilbagetrækning af nationale pengesedler og mønter. I 2000 afgjorde Rådet, at Grækenland opfyldte de nødvendige betingelser for at indføre den fælles valuta, og landet kom med i euroområdet den 1. januar Vekselkurser angivet i euro ved en pengeautomat Mens euroen straks ved sin indførelse erstattede de nationale valutaer, som derved blev til underenheder af euroen, så eksisterede den fælles valuta i begyndelsen kun som kontopenge. De nationale pengesedler og mønter var stadig det anvendte kontante betalingsmiddel i hverdagen. I overgangsperioden var det erhvervs- og finansverdenen, der begyndte at bruge euroen i hverdagens transaktioner. På finansmarkederne skete overgangen omgående der var gjort grundige forberedelser, og handelen på de finansielle markeder foregik herefter udelukkende i euro. Administrationerne og erhvervslivet fik en længere overgangsperiode, hvor de gradvist ændrede deres bogførings-, prissætnings- og betalingssystemer til euro. For borgerne bestod den mest synlige del af overgangen i den dobbelte prismærkning, de så på etiketter og skilte i butikker, på tankstationer osv. Det indgik alt sammen i en omfattende PR-kampagne, der skulle gøre den brede offentlighed fortrolig med euroen og den kommende indførelse af sedler og mønter. ET NYT ÅR OG EN NY VALUTA Den 1. januar 2002 skete historiens største ombytning af kontanter. Det var en udfordring af hidtil usete dimensioner, som involverede banksektoren, pengetransportfirmaer, detailhandlende, mønt- og seddelautomatbranchen samt befolkningen som helhed. De nationale centralbanker udleverede på forhånd 144 mia. EUR i kontanter til bankerne, som derefter forsynede detailhandelen, så man undgik flaskehalse i forsyningskæden. Dette betød, at euroen i kontant form i vid udstrækning var tilgængelig inden for alle sektorer allerede de første dage i Den 3. januar 2002 kunne der hæves eurosedler i 96 % af alle euroområdets kontantautomater, og allerede en uge efter indførelsen foregik over halvdelen af alle kontante handler i euro. Samlet værdi af sedler i omløb mellem 2000 og juni 2005 (mia. EUR) Sedler i euro Sedler i national valuta Kilde: ECB. De Europæiske Fællesskaber 8

11 Kontantombytningen var færdig, inden der var gået to måneder. De nationale pengesedler og mønter ophørte med at være lovligt betalingsmiddel i slutningen af februar 2002 og tidligere i nogle medlemsstater. På det tidspunkt var over 6 milliarder pengesedler og næsten 30 milliarder nationale mønter blevet trukket ud af omløb, og for over 300 millioner borgere i 12 lande var euroen endelig blevet en del af hverdagen. Forvaltningen af Den Økonomiske og Monetære Union ØMU en er ligesom det indre marked ikke noget endemål i sig selv. Den er et instrument til at fremme EU s målsætninger især en afbalanceret og bæredygtig økonomisk vækst og høj beskæftigelse. ØMU ens transaktioner og institutioner blev fra første færd udformet til at støtte disse målsætninger via forvaltningen af euroområdets monetære og økonomiske aspekter. MONETÆR POLITIK Euroområdet har én valuta med én monetær politik og én uafhængig, centraliseret beslutningsproces. ECB og alle EU-medlemsstaternes centralbanker udgør Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Inden for ESCB danner ECB og eurolandenes centralbanker tilsammen Eurosystemet. Beslutninger vedrørende den monetære politik i euroområdet kan kun træffes af ECB s Styrelsesråd, som består af direktørerne for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen, plus medlemmerne af ECB s direktion. Styrelsesrådet er ECB s højeste beslutningsorgan. ESCB og Eurosystemet ECB s primære mål er at opretholde prisstabilitet inden for euroområdet, da det skaber de bedste rammer for vækst og beskæftigelse. Prisstabiliteten opretholdes først og fremmest, ved at ESCB regulerer rentesatserne og påvirker finansmarkederne. DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER (ESCB) ECB s generelle Den Europæiske Centralbank (ECB) ECB s styrelsesråd ECB s direktion Nationale Bank van België/ Banque Nationale de Belgique Deutsche Bundesbank Bank of Greece Banco de España Banque de France Central Bank and Financial Services Authority of Ireland Česká národní banka Danmarks Nationalbank Eesti Pank Central Bank of Cyprus Latvijas Banka Banca d Italia Banque centrale du Luxembourg De Nederlandsche Bank Oesterreichische Nationalbank Banco de Portugal Suomen Pankki Finlands Bank Banka Slovenije Lietuvos bankas Magyar Nemzeti Bank Central Bank of Malta Narodowy Bank Polski EUROSYSTEM Národná banka Slovenska Sveriges Riksbank Bank of England Status pr. 1. januar

12 Én valuta til ét Europa ØKONOMISK POLITIK Størstedelen af ansvaret for euroområdets finanspolitik forbliver hos medlemsstaterne, selv om de i henhold til EF-traktaten skal koordinere finanspolitikken, så Fællesskabets målsætninger indfries. Denne koordinering foregår via Kommissionen og Økofin-Rådet, som består af medlemsstaternes økonomi- og finansministre. En række strukturer og instrumenter hjælper med den koordinering. BNP Eurogruppen Dette er en uformel gruppe sammensat af økonomiog finansministrene fra euroområdets medlemsstater. Gruppen vælger sin egen formand for en 2-årig periode. Kommissionen og ECB deltager også i Eurogruppens møder. Den er et forum, hvor man drøfter problemstillinger vedrørende euroområdet og den politiske koordinering. Stabilitets- og vækstpagten Med sin hovedvægt på overvågning af medlemsstaternes økonomier medvirker stabilitets- og vækstpagten til at håndhæve den fiskale disciplin inden for ØMU en og til at sikre sunde offentlige finanser. GÆLD OG UNDERSKUD Kommissionen overvåger statsbudgetternes underskud og statsgælden. Underskuddet skal i henhold til traktaten være på under 3 % og statsgælden på under 60 % af BNP. Bliver disse grænser overskredet, kan Rådet iværksætte en fastsat procedure ved uforholdsmæssigt store underskud, herunder, som en sidste udvej, økonomiske sanktioner mod den pågældende medlemsstat. De Europæiske Fællesskaber Jean-Claude Juncker, Luxembourgs premierminister og finansminister og formand for Eurogruppen Overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og EU s økonomiske politik (BEPG) De overordnede retningslinjer er det vigtigste instrument i EU s økonomiske politikkoordinering. Retningslinjerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme ØMU ens makroøkonomiske stabilitet, strukturreformer og gnidningsløse funktion. De overordnede retningslinjer er ikke-bindende og gælder for Fællesskabets og medlemsstaternes finanspolitik. Retningslinjerne bygger på de finanspolitiske drøftelser mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne. Ud fra disse drøftelser kan Kommissionen fremsætte henstillinger til Fællesskabet og til medlemsstaterne enkeltvis, der vedtages af Ministerrådet (Rådet). Rådet og Kommissionen overvåger disse retningslinjers implementering. De overordnede retningslinjer danner det normsæt, hvormed man evaluerer efterfølgende finanspolitiske beslutninger på medlemsstats- og EUplan. Såfremt de ikke overholdes, kan Rådet udstede en ikke-bindende henstilling om korrigerende indgreb. 10

13 Euroområdets udvidelse fremover De medlemsstater, der tilsluttede sig EU i 2004 og 2007, deltager i ØMU en, hvilket betyder, at de koordinerer deres finanspolitik med andre EU-lande, og at deres centralbanker er med i ESCB. Men da landene ikke blev tilsluttet euroområdet fra begyndelsen af deres EU-medlemskab, har de, indtil de indfører den fælles valuta, status som»medlemsstater med dispensation«. Denne status, som de har fået tildelt i henhold til tiltrædelsesakten, forpligter de 10 lande til senere at blive fuldgyldige medlemmer af euroområdet. Årsagen, til at dette ikke skete samtidig med EU-tiltrædelsen, var, at de ikke indfriede konvergenskriterierne. Tiltrædelsestraktaten giver derfor disse lande tid til at foretage de nødvendige justeringer, så de kan opfylde konvergenskravet. Den første af de nye medlemsstater, som kom med i euroområdet, var Slovenien, i BEHOVET FOR KONVERGENS Konvergenskriterierne eller Maastricht-kriterierne omhandler de økonomiske målsætninger og de institutionelle forandringer, som et land skal have gennemført, før det kan indføre den fælles valuta og indtræde i euroområdet. Som måleværktøj for konvergensen benyttes de makroøkonomiske indikatorer, der ses i tabel 1. Scenarier for indførelsen af euroen 1. Madrid-scenario Indførelse af euroen OVERGANGSPERIODE -dagen: overgang til sedler og mønter SCENARIER FOR EUROENS INDFØRELSE Lande, der ønsker at tilslutte sig euroområdet, skal indfri konvergenskriterierne, men den egentlige proces omkring indførelsen af euroen kan variere blandt de sidst tilkomne lande. Da euroområdet blev oprettet, havde de medlemsstater, der var med fra begyndelsen, en 3-årig overgangsperiode fra 1999, da de indførte euroen som kontopenge (ikke-kontante transaktioner), til 2002, da euroen blev indført i kontant form. Ifølge dette såkaldte»madrid-scenarie«giver man med en 3-årig periode både borgere og erhvervslivet mulighed for at forberede sig på den fælles valuta, før den kommer på gaden. I overgangsperioden anvendes den nationale valuta fortsat til kontante transaktioner. En række af de kommende eurolande vil imidlertid følge et såkaldt»big bang-scenarie«, hvor de straks fra det tidspunkt, de bliver en del af euroområdet, indfører eurosedler og -mønter og hurtigt trækker deres nationale valuta ud af omløb : Rådets afgørelse 2. Big bang-scenario Indførelse af euroen -dagen: overgang til sedler og mønter Rådets afgørelse Perioden med to valutaer : perioden med to valutaer i omløb slutter 11

14 Én valuta til ét Europa EUROOMRÅDET Euroområdet Sverige Finland EU-medlemsstater med en undtagelsesklausul EU-medlemsstater, der endnu ikke har indført euroen Stockholm Helsingfors Tallinn Estland Letland Riga Dublin Irland Danmark København Litauen Vilnius Det Forenede Nederlandene Kongerige Warszawa London Amsterdam Bruxelles Berlin Tyskland Polen Belgien Luxembourg Prag Den Tjekkiske Luxembourg Slovakiet Paris Republik Bratislava Wien Budapest Østrig Ungarn Frankrig Slovenien Ljubljana Rumænien Bukarest Italien Bulgarien Sofia Portugal Lissabon Madrid Spanien Rom Grækenland Athen Status pr. januar 2007 Azorerne (PT) Fransk Guyana (FR) Madeira (PT) Guadeloupe (FR) De Kanariske Øer (ES) Martinique (FR) Réunion (FR) Valletta Malta Cypern Nicosia 12

15 Hidtidige bedrifter SUNDE INSTITUTIONER FOR EN SUND ØKONOMI De institutionelle rammer, der styrer ØMU en, har helt klart været en succes. De afspejler eurolandenes stærke forpligtelse til at samarbejde om økonomiske problemstillinger, der har»fælles interesse«. Dette samarbejde er utroligt vigtigt for at skabe den vækst og de arbejdspladser såvel som den bedre levestandard som det indre marked og ØMU en understøtter. Enkeltnationer som USA og Japan fører en centraliseret monetær politik og ligeledes en centraliseret finanspolitik, der styres af en enkelt regering. I euroområdet fungerer tingene anderledes. Euroområdet har ganske vist en centraliseret, uafhængig monetær politik, som forvaltes af ECB, hvorimod finanspolitikken, der handler om de nationale budgetters indtægter og udgifter, er de nationale regeringers ansvarsområde, om end underlagt en række regler på EU-plan. Derfor er samarbejdet og koordineringen mellem euroområdets medlemsstater om finanspolitiske anliggender selve drivfaktoren for Den Økonomiske og Monetære Union. ØMU en hviler på flere stærke grupperinger, der sammen har vist sig velegnede til at forvalte dens operationer: Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), der samler alle EU-medlemsstaternes centralbanker, Eurosystemet dvs. ECB plus de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har indført euroen og ECB. ESCB fastlægger den monetære politik med det klare sigte at stabilisere priserne. Europa-Kommissionen, som via Europa-kommissæren og Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender overvåger og vurderer den økonomiske situation i medlemsstaterne og fremsætter henstillinger. Rådet i dets økonomiske og finanspolitiske sammensætning (Økofin-Rådet), hvor medlemsstaternes økonomi- og finansministre mødes for at definere de overordnede økonomiske retningslinjer og træffe beslutninger om henstillinger fra Kommissionen, som også deltager i møderne. Ministrene fra euroområdet mødes som Eurogruppen, der er en uformel gruppe, hvori også Kommissionen og ECB deltager. 13

16 Én valuta til ét Europa ØKONOMISK STABILITET TIL GAVN FOR ALLE Den valutaturbulens og høje inflation, der prægede en stor del af 1970 erne og 1980 erne, skabte vanskeligheder og usikkerhed for mange. Mens en økonomisk og monetær union blev opbygget, faldt inflationen imidlertid betydeligt, og den har siden været holdt på et lavt niveau. ECB s vigtigste mål er at holde prisinflationen på et niveau, der ligger under, men tæt på 2 % årligt på mellemlangt sigt. Inflationens historiske udvikling er illustreret i figuren til højre. Inflationskonvergens: EUR-12-området (årlig stigning i %) Kilde: Europa-Kommissionen. BE DK DE EL ES FR IE IT LU NL AT PT FI SE UK ECB-målet En lav inflation og stabile priser bringer mange fordele for såvel virksomheder som forbrugere. Forbrugslån er billigere og den fremtidige tilbagebetaling mindre usikker. Almindelige borgere kan derfor lettere og på mere betryggende vis låne penge til f.eks. hus- eller bilkøb med større sikkerhed for omfanget af den fremtidige tilbagebetaling. Realkreditrenter i 4 eurolande FI PT IE ES Kilde: Eurostat og ECB. Virksomhederne er mere motiverede til at investere. Når inflationen er høj og svinger meget, indregner långiverne en sikkerhedsmargen eller»risikopræmie«i rentesatsen. Med lav, stabil inflation er disse sikkerhedsmargener ikke længere nødvendige, hvorved pengene frigøres, så virksomhederne kan investere mere til gavn for vækst og beskæftigelse. Det gavner samfundet, den sociale samhørighed og de mindre velstillede. Meget omskiftelige inflationsudsving øger kløften mellem samfundets rige og fattige. En stabil inflation beskytter de mindrebemidlede bedre mod udhuling af deres økonomiske midler og købekraft. 14

17 DEN FÆLLES VALUTA ET SUPPLEMENT TIL DET INDRE MARKED At skulle arbejde med flere forskellige valutaer medfører omkostninger og gør det svært at sammenligne priserne, selv inden for det indre marked. Den fælles valuta, euroen, fjerner disse ulemper og gavner såvel forbrugere som virksomheder. Omkostningerne ved at veksle penge ved landegrænserne, de såkaldte transaktionsomkostninger, er nu forsvundet i euroområdet. Herved bliver det billigere at rejse, hvad enten formålet er forretning, studier eller ferie. Tidligere ville en person, der rejste ud med D-mark i lommen og krydsede 15 medlemsstater, med omveksling i hvert land, have mindre end 500 mark tilbage ved tilbagekomsten uden at have foretaget et eneste indkøb. I dag ville en person, der rejste ud med EUR, kunne foretage den samme rejse og vende hjem med samme beløb i lommen. Euroen gør det indre marked prismæssigt gennemskueligt. Forbrugere og virksomheder kan nu let sammenligne priserne på varer og tjenesteydelser i hele EU. Det medfører øget konkurrence blandt leverandørerne, så priserne i euroområdet presses nedad. Denne gennemskuelighed understøttes af lav, stabil prisinflation, fordi forandringer i relative priser lettere kan identificeres. Konkurrencen forstærkes yderligere af den stigende handelsaktivitet via internettet, hvor det er let at sammenligne priser på tværs af landegrænserne. De Europæiske Fællesskaber Christophe Marjolet/PhotoAlto Transaktionsomkostninger kan være meget store. Før euroen blev indført, blev de anslået til 0,3-0,4 % af BNP i EU, dvs mia. EUR. Virksomhederne bar en stor del af denne udgiftsbyrde, når varer, personer og arbejdskraft skulle overføres fra land til land i EU. Med transaktionsomkostningernes afskaffelse i euroområdet kan de samme penge nu bruges til produktive investeringer i vækst og beskæftigelse, ligesom samhandlen inden for EU stimuleres. Desuden har afskaffelsen af transaktionsomkostningerne i det indre marked gjort euroområdet attraktivt for udenlandske investorer. Imagesource 15

18 Én valuta til ét Europa EUROENS INTERNATIONALE ROLLE Euroen er en stærk international valuta. Med eurolandenes forpligtelse, ECB s stærke og synlige forvaltning af møntunionens monetære politik samt euroområdets samlede størrelse og magt i ryggen, er euroen blevet en attraktiv verdensvaluta på linje med den amerikanske dollar og den japanske yen. Tabel 2 viser nogle overordnede økonomiske indikatorer for euroområdet og EU sammenlignet med USA og Japan: Tabel 2 Christophe Marjolet/PhotoAlto Vigtigste indikatorer (2004) Euroområdet EU-25 USA Japan Befolkning (millioner) BNP (x 100 milliarder, beregnet ved købekraftsparitet) 7,6 10,3 10,2 3,3 Andel af verdens BNP (% v. købekraftsparitet) 15,3 21,1 20,9 6,9 Eksport (*) (varer og tjenesteydelser i % af BNP) 19,5 12,8 9,8 13,6 Import (*) (varer og tjenesteydelser i % af BNP) 17,8 12,6 15,1 11,6 (*) Samhandel internt i EU ikke medregnet. Som det fremgår af tabellen, er euroområdet en stærk og åben handelsblok. Denne åbenhed kombineret med euroens styrke under ØMU en medfører adskillige fordele: Kilde: ECB Data: Som verdens største handelsmagt er euroområdet en attraktiv destination for handelsnationer, der ønsker at handle med det indre marked. Euroområdets virksomheder kan fakturere og betale i euro, hvilket mindsker deres omkostninger og risici samt muliggør bedre driftsplanlægning. Euroen er en attraktiv reservevaluta for andre lande. Euroens andel i de officielle internationale valutareserver, som holdes af centralbanker verden over, er voksende og udgjorde ved udgangen af 2004 ca. 25 %, dvs. meget mere end de nationale valutaer, den erstattede. Euroens styrke og tiltagende anvendelse i international samhandel giver euroområdet en stærk stemme i internationale finansinstitutter og -organisationer såsom Den internationale Valutafond (IMF), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Verdensbanken. Selv om mange af medlemsstaterne er direkte repræsenterede i disse organer, deltager Økofin-Rådet, Kommissionen og ECB hver for sig eller indgår i en EU-delegation i disse internationale organisationers relevante møder. 16

19 Euroen i tal Forud for indførelsen af euroen blev der trykt ca. 14 milliarder eurosedler til en værdi af 633 mia. EUR og slået 52 milliarder euromønter, hvortil der gik ton metal. Cirka 7,8 milliarder eurosedler til en værdi af 140 mia. EUR var klar i euroområdet om morgenen den 1. januar 2002, da euroen kom på gaden. Siden da er efterspørgslen hele tiden vokset, som det fremgår af grafen til højre (de midlertidige opsving i væksten skyldes ekstra efterspørgsel efter pengesedler omkring juletid): Samlet antal eurosedler i omløb mellem 2002 og juni 2005 (mia.) Kilde: ECB. De Europæiske Fællesskaber Ved årsskiftet 2005 var næsten 10 milliarder eurosedler sat i omløb til en værdi af over 500 mia. EUR og mere end 63 milliarder euromønter, der havde en samlet værdi på over 16 mia. EUR. Der kan hæves eurosedler fra mere end kontantautomater i euroområdet. ECB har eneret til at autorisere udstedelsen af eurosedler. Fremstillingen er delt mellem de nationale centralbanker. Euromønterne udstedes af euroområdets medlemsstater i mængder, som ECB har godkendt. 17

20 Én valuta til ét Europa Euroen i billeder ALLE EUROSEDLER HAR DE SAMME MOTIVER Motiverne blev udvalgt via en konkurrence, der blev arrangeret over hele EU. Vindertegningerne, der var inspireret af temaet»europas tidsaldre og stilarter«, viser arkitektoniske stilarter fra syv perioder i Europas kulturhistorie: klassicisme, romansk stil, gotik, renæssance, barok og rokoko, jern- og glasepoken samt moderne arkitektur. Alle tegninger skildrer elementer som vinduer, porte og broer. Eurosedlerne har forskellige størrelser, iøjnefaldende farver og hævede områder på overfladen, der gør det lettere for synshandicappede at skelne seddelværdierne. Sikkerhedsfinesser Såvel eurosedler som -mønter har avancerede sikkerhedsfinesser, der skal bekæmpe falskmøntneri. Det hævede tryk giver en speciel fornemmelse ved berøring af sedlerne. De er desuden udstyret med vandmærker, sikkerhedstråde og hologrammer, der er synlige fra begge sider. Mønterne er beskyttet med helt specielle metallegeringer og maskinaflæselige finesser. ECB På ECB s websted findes en animation, der viser sikkerhedsdetaljerne: 18

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Forord. Peter Stub Jørgensen Direktør

Forord. Peter Stub Jørgensen Direktør Forord For blot 2-3 år siden var der ikke mange, der for alvor troede, at Den Økonomiske og Monetære Union, og langt mindre den fælles valuta, ville blive en realitet efter planerne. I dag er der ingen

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3

Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK EUROSYSTEMET DET EUROPÆISKE SYSTEM AF CENTRALBANKER INDHOLD Forord af formanden for Den Europæiske Centralbank 3 1. Vejen til økonomisk og monetær union 1.1 Europæisk integration

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK

Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Den Økonomiske og Monetære For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa Union og euroen En velfungerende økonomisk og monetær union og en stærk stabil euro er fundamentet for

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Økonomi- og Valutaudvalget 2009 FORELØBIG 2005/0000(INI) 12.4.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelse af en informations- og kommunikationsstrategi om euroen og

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Ny mønt til gamle riger

Ny mønt til gamle riger Ny mønt til gamle riger Tolv valutaer bliver til én side 03 Vi vil se mere til euroen side 04-05 02 PROFILAVIS NR 02 Euroen kommer EUROEN EN HISTORISK BEGIVENHED Den 1. januar 2002 blev eurosedler og mønter

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 Økonomi- og Valutaudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0000(INI) 15.9.2004 UDKAST TIL BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2003 (16 C6-0000/2004 2004/0000(INI)) Økonomi-

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 529 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013 DA DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

September 2002 September 2002

September 2002 September 2002 September 2002 September 2002 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK FORORD Efter indførelsen af eurosedler og -mønter er over 300 millioner europæere indirekte i daglig kontakt med Den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere