bilag Baggrund og metode til

Transkript

1 bilag Baggrund og metode til ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

2 Bilag 1: metode (Vejle by) Bymiljø Formål og undersøgelsesmetode Formålet har været at danne et overblik over byernes visuelle kvalitet og æstetiske fremtræden. Det vil sige, at arkitektur, byrum, bybilleder og landskabssammenhænge har været fremtrædende parametre i undersøgelsen. Undersøgelsesmetoden er udviklet og gennemført af Cowi, og er baseret på kortstudier og en summarisk besigtigelse af byerne. Kortlæsningen har taget udgangspunkt i studier af byernes udvikling ved hjælp af høje målebordsblade ( ), lave målebordsblade ( ) samt nyere 4-cm kort. På baggrund af den kortbaserede viden er byerne efterfølgende besigtiget med en gennemsnitlig besøgstid per by på 2-4 timer. Metoden kan bedst karakteriseres som en screening, idet den afsatte tid nødvendigvis indebærer, at ikke alle steder i byerne er besøgt, og at ikke alle besøgte steder er lige detaljeret gennemgået. Usikkerhederne ved metoden antages imidlertid at være relativt jævnt fordelt på alle byer. På de anførte betingelser forekommer undersøgelsesresultatet både sandsynligt og i det store og hele dækkende. Ved besigtigelsen er der lavet en række fotooptagelser og foretaget en vurdering på baggrund af følgende emner: - By og land - Bymidten - Kulturmiljøer - Boligområder - Erhvervsområder - Hovedindfaldsveje - Karakterskabende elementer Vurderingen har resulteret i en værdiansættelse med udgangspunkt i en værdiskala på 5, hvor 5 er den højeste værdi og 1 er den laveste. Det er imidlertid altid farligt med sådanne ukommenterede karakterer, fordi de giver indtryk af en endegyldig stillingtagen. Der er imidlertid altid tale om en statusopgørelse på et givet tidspunkt. En status som meget vel kan tage sig anderledes ud indenfor en ganske kort årrække. Værdiansættelsen måler således ikke den lokale dynamik, herunder den politiske vilje og økonomiske aktivitet. Undersøgelsen er gennemført i et samlet forløb henover sommeren Der er således ingen væsentlige forskydninger i undersøgelsestidspunkterne for de enkelte byer. Samlet set afdækker undersøgelsen byernes øjeblikkelige styrker og svagheder, men også deres potentialer og muligheder. Undersøgelsens temaer De enkelte undersøgelsestemaer er specificeret i en række delemner som anført herunder. By og land omfatter således delemnerne: Beliggenhed, særlige landskabskvaliteter, symbiose mellem by og land samt bykanter og landmarks. Bymidten omfatter delemnerne, bilfri gader og pladser, byrum, parker og landskabsrum, spændende butikker, spise- og mødesteder, enkeltstående bygninger af arkitektonisk og kulturhistorisk interesse samt træer og beplantning. Kulturmiljøer omfatter byområder, bebyggelser eller enkeltstående bygninger af kulturhistorisk betydning. Boligområder omfatter delemnerne, indretning, grønne fællesområder, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landskabelig kvalitet. Erhvervsområder omfatter vejadgang for fragt og transport, konfliktfri lokalisering i forhold til boligområder, træer og beplantning, arkitektonisk kvalitet og landskabelige kvalitet. Hovedindfaldsveje omfatter landskabelig og rumlig kvalitet, overskuelighed og orientering samt træer og beplantning. Endelig er der foretaget en vurdering af karakterskabende elementer med følgende delemner, enkeltstående bygningsanlæg eller monumenter, karakteristiske og sammenhængende bymiljøer, spændende og attraktive bymidte, kulturhistoriske miljøer og landskabelige kvaliteter. Jobmuligheder Arbejdspladser Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale Virksomheds- Register). Der er anvendt CVR-data fra første kvartal 2008, for ikke at vise et unaturligt negativt øjebliksbillede. Det væsentligste formål med delanalysen har dog været at måle forskellen i niveauerne mellem oplandene, snarere end de konkrete tal i sig selv. I denne analyse er der benyttet oplysningen antal årsværk for virksomhederne. Dette er gjort dels for at sikre overenstemmelse med Region Syddanmarks andre analyser på området, og dels for at give et billede af det samlede antal tilgængelige fuldtidsstillinger. Side 2 Byerne i Vejle Kommune

3 Arbejdskraftoplande Med udgangspunkt i Vejle og de seks øvrige større byer i Region Syddanmark er der udarbejdet en kortlægning af, hvor stort et opland, som kan nås indenfor en halv og en hel times transport hhv. i bil og med kollektiv transport. Arbejdskraftopland med bil Det tilgængelige opland (tidszonen) for hver by er fastlagt ud fra en GIS baseret netværksanalyse af vejnettet ud fra forudsætninger om vejtyper og gennemsnitshastigheder på disse. Udgangspunktet er en rejsetid på hhv. 1/2 og en hel time fra i princippet den ydre byafgrænsning. Processen er dog forsimplet ved at vælge et centerpunkt i byen. For de mindre byer vurderes dette at give et rimeligt retvisende billede også for den ydre afgrænsning af byen, men for de største byer bliver bypolygonerne så store, at der er tillagt et antal minutter for at afspejle tidszonen fra den ydre byafgrænsning. Tillægget for Odense er sat til 10 min. mens det for øvrige byer er sat til 5 min. Uddannelse Uddannelsessteder Region Syddanmark har foretaget et udtræk af uddannelsestilbudene i de syv byer fra Undervisningsministeriets hjemmeside Uddannelsesguiden ( Uddannelserne er overordnet fordelt på fire uddannelsestyper: Lang videregående uddannelse (LVU), mellem videregående uddannelse (MVU), Kort videregående uddannelse (KVU) samt Ungdomsuddannelse (UUD). Det bemærkes, at det ikke har været muligt at beregne arbejdskraftoplande over den dansk-tyske landegrænse. Det betyder, at det beregnede opland for en række byers vedkommende er mindre end det reelle opland. Arbejdskraftopland med kollektiv trafik Det tilgængelige opland for hver by er fastlagt ved en detailanalyse af tilgængeligheden med kollektiv trafik fra udvalgte punkter i alle de relevante byer. Der er udvalgt ét udgangspunkt i hver by, analogt med metodikken for bilrejse-oplandene. For kollektiv trafik analysen er der er i alle tilfælde valgt konkrete stoppesteder/stationer. De i alt syv målpunkter er valgt, så de i hver by repræsenterer et af de hyppigst benyttede stoppesteder/stationer, hvilket primært vil være en station eller en stor busterminal. Søgeområdet - dvs. det område, hvorfra rejsetiden til de syv punkter beregnes - omfatter alle stoppesteder med Rejseplan-data i hele Region Syddanmarks område. Analyseteknisk anvendes automatiske opslag i Rejseplanen.dk, som principielt omfatter alle faste stoppesteder, dvs. inklusive stop på bybusser og åbne lokalruter. Til brug for den foreliggende analyse er det valgt at beregne rejsetiden til målpunkterne med et ønsket ankomsttidspunkt kl. ca på en hverdagsmorgen (torsdag d. 2. juli 2009), idet programmet finder korteste rejsetid blandt de tre ankomster, der ligger tættest det ønskede tidspunkt. byerne i Vejle Kommune Side 3

4 Bilag 2: metode (Lokalbyer) Efterspørgslen efter byerne Befolkningsudvikling og ejendomspriser er opdelt på kategorierne høj (15 højeste), medium (de næste 15) og lav (de 15 laveste). Byrollen som bosætningsby er angivet ved den højest opnåede kategori for de to paramatre. Befolkningsudvikling Befolkningsudviklingen i perioden begge inklusive er hentet fra Danmarks Statistik, Statistikbanken (BEF4), der opgør befolkningen pr. 1. januar de pågældende år. Ejendomsværdier Den gennemsnitlige ejendomsværdi for parcelhuse er beregnet på basis af GIS (Geografisk Informations System) for et udtræk pr. 1. juli 2010 fra Statens salgs- og vurderingsregister. Tilgængelighed Tilgængelighed til arbejdspladser (arbejdspladspotentiale) Det tilgængelige opland (tidszonen) med personbil fra et centerpunkt i hver af de 45 analyserede byer er fastlagt ud fra en GIS baseret netværksanalyse af vejnettet ud fra forudsætninger om vejtyper og gennemsnitshastigheder på disse. Oplandene er beregnet for en rejsetid på hhv. 30 og 60 minutter. Inden for disse oplande er det muligt at sætte tal på antallet af arbejdspladser - arbejdspladspotentialet. Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlag af dataudtræk fra CVR-registret (det Centrale Virksomheds- Register) pr. 2. halvår På grund af bl.a. dataforskelle indgår arbejdspladser i Tyskland ikke i analysen. Det betyder, at jobmulighederne for byer, der har under en times rejsetid til den tyske grænse er undervurderet. Tilgængelighed til uddannelsestilbud Rejsetiderne er baseret på udtræk fra rejseplanen.dk med undtagelse af rejser hvor udgangspunkt og destination er under 5 km i netværksafstand. Dette skyldes dels en pragmatisk antagelse af at unge mennesker foretrækker at cykle hvis afstanden er under 5 km, frem for at indpasse sig efter kollektiv trafik. Rejsetiden er = Tidsrummet mellem afgangstiden fra adresse til ankomsttiden ved uddannelsesstedet + ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af hvilken ventetid der er kortest. Rejser der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km er ikke slået op på rejseplanen. I stedet er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (Anslået cykelhastighed). Afstanden er netværksafstand (veje), dog uden mulighed for færdsel på motorvej. De udtrukne rejser er med ankomsttid en hverdag kl. 8:00 og kl. 8:30. Hvis rejseplanen ikke kan finde en rejsemulighed for en specifik adresse, sættes rejsetiden til 180 minutter. Tilgængelighed til større byers tilbud På samme måde som ovenfor beskrevet er beregnet tidszoner på 30 hhv. 60 min. med personbil fra bygrænsen af byer med over indbyggere. Det drejer sig konkret om Herning, Silkeborg, Århus, Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Esbjerg, Odense og Slagelse. Herefter er for hver af de 45 analyserede byer optalt antallet af større byer der kan nås inden for 30 min. og hvor mange der yderligere kan nås inden for 1 time. Byens arbejdspladser Arbejdspladsbalancer Arbejdspladsbalancen viser relationen mellem lokale arbejdspladser og den lokale arbejdsstyrke målt ved antallet af årige. Ved en værdi på mere end 1 peger den på, at byen har en stærk oplandseffekt i forholds til pendling. Lave værdier udtrykker omvendt at der primært er tale om en bosætningsby. Beregningen sker ved, at der på samme måde som ovenfor nævnt foretages et udtræk fra CVR registret inden for hver bys afgrænsning plus 250 m buffer. Herigennem er det muligt at beregne antallet af arbejdspladser (årsværk) i byen. Hvad angår antal indbyggere år henvises til beskrivelsen i afsnittet om byernes indbyggere neden for. De udprægede erhvervsbyer er angivet som de 15 byer, hvor arbejdspladsbalancen er højeste, erhvervsbyerne er de 15 næste, mens de svage erhvervsbyer er de 15 byer med den mindste arbejdspladsbalance. Sårbarhed På basis af CVR udtrækket er sårbarheden udtrykt som den andel af byens arbejdspladser, som findes på den største virksomhed i byen - hvadenten der er tale om en privat eller en offentlig virksomhed. Side 4 Byerne i Vejle Kommune

5 Byens servicetilbud Detailhandel Antal ansatte i butikker med fuldt dagligvare-sortiment afspejler om lokalsamfundet kan honorere et generelt behov hos indbyggerne for dagligvarehandel. Som mål for udbudet opgøres ud fra CVR udtræk (2. halvår 2009) antal årsværk inden for byafgrænsningen (branchekoderne Dansk Branchekode 2007). Antal ansatte i specialbutikker, som f.eks. grønthandler, slagter, tøjbutik og boghandel, afspejler bredden i butiks udbuddet. Antal årsværk opgøres som ovenfor (branche koderne 47.2, Dansk Branchekode 2007). Det bemærkes, at større byggemarkeder/wtrælasthandler samt apoteker ikke er medtaget i opgørelsen. Den samlede vurdering af rollen som handelsby er fremkommet som følger: Handelsbyer: 65 eller flere årsværk i alt samt en specialbutikandel på over 25 %. Dagligvarebyer: Under 37 årsværk i alt. Svage handelsbyer: Omfatter øvrige kombinationer. Børn og unge Tilstedeværelse af børnepasningstilbud som vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede daginstitutuioner samt tilstedeværelsen af folkeskoler med overbygning er kortlagt på baggrund af kommunernes hjemmesider og CVR udtræk pr. ca. medio Sundhedstilbud Tilstedeværelsen af basale sundhedstilbud o.l. som læge, tandlæge, fysioterapi og plejecentre er kortlagt på baggrund af søgninger på Eniro, Krak, De gule sider, kommunernes hjemmesider og CVR udtræk pr. ca. medio Byens omgivelser I mange undersøgelser peges der på betydningen af rekreativ natur for folks bopræferencer. Øverst i prioriteringen er kyst og strand og skov er næstbedst. Herefter kommer øvrig rekreativ natur. Vigtigt for værdien af den rekreative natur er nærheden og her er valgt 3 km som afstand svarende til 40 min. gang eller 10 min. cykling. Kyst og strand Her opdeles byerne som følger: Kystbyer (beliggende umiddelbart ned til kysten). Kystnære byer (byer nærmere end 3 km fra kysten, men ikke umiddelbart ned til kysten). Øvrige byer (beliggenhed over 3 km fra kysten). Skov For hver by beregnes hvor stor en andel af arealet inden for analyseområder der er skov. Skovtemaet fra Top10dk (KMS) anvendes. Øvrig natur For hver by beregnes hvor stor en andel af arealet inden for analyseområdet der har karakter af beskyttet natur. Ved beskyttet natur forstås araler omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3). Kilde: Miljøportalen. Byens indbyggere Aldersgrupper: befolkning pr. primo 2010 fordelt på aldersgrupperne 0-5 år, 6-16 år, år, år, år og 65 år +. Kilde: CPR. Uddannelse, indkomst og husstandstyper er belyst på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik for de enkelte byer. Uddannelse: 15+ årige befolkning pr fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Indkomst: Husstandsindkomst pr Husstandstyper: Husstande pr fordelt på enlige uden børn, enlige med børn, par uden børn, par med børn, andre. De fire parametre giver et indtryk af byernes indbyggere som ressourcebase for byernes udviklingsmuligheder. Antagelsen er, at det alt andet lige er en fordel for en by: Jo bedre uddannede borgerne er Jo højere indkomstniveauet blandt borgerne er Jo yngre byen er og Jo højere andelen af familier, herunder børnefamilier, er Der er andre inbyggerbårne ressourcer, som er vigtige. Men de er ikke umiddelbart mulige at måle. De fire analyserede parametre er: Højeste uddannelse: Grundskole (incl. uoplyst). 15 laveste grøn, næste 15 orange, sidste 15 blå. Husstandsindkomst. 15 højeste grøn, næste 15 orange, laveste 15 blå. Andel 65+ årige. 15 laveste grøn, næste 15 orange, 15 højeste blå. Andel husstande med enlige u/børn: 15 laveste grøn, næste 15 orange, 15 højeste blå. byerne i Vejle Kommune Side 5

6 Bilag 3: livsstilsgrupper I Conzoom data fra Geomatic a/s er befolkningen opdelt i otte overordnede livsstilsgrupper: A. Boligejere med overskud: Gruppen udgør en gruppe relativt velhavende mennesker god indkomst og/eller formue, med solide jobs og et fornuftigt uddannelsesniveau. Bor altovervejende i enfamiliehuse, som ejes. B. Komfort og hygge: Dette er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Boligtypen er et ejet enfamiliehus, og indkomst, beskæftigelse og uddannelse kan bedst beskrives som middel. C. Livet på gården: Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og udflyttere til landbrugsejendomme. Gruppen indeholder også et mindre mere bypræget segment. Gruppen adskiller sig dog mest ved placeringen primært på landet, samt en høj andel selvstændige. D. Velhavere: Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Uddannelsesniveauet er højt og beskæftigelsen god, ligesom indkomsten og formuen er det. E. Fællesskab: Denne gruppe udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse, som i høj grad er offentlig leje. I gruppen er en del arbejdsløse og førtidspensionister. F. Storbyliv: Aldersgruppen år er meget velrepræsenteret i denne gruppe, son bor i etagebolig eller flerfamiliehus, som enten er andel eller er lejet. Denne gruppe går meget ud. G. Seniorer: Gruppen er i vidt omfang defineret af sin alder, men er derudover forholdsvis sammensat. Man bor i række-/kædehus, eller på plejehjem. H. Unge på vej: Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Indkomsten og formuen er lille, og uddannelse fylder meget. Side 6 Byerne i Vejle Kommune

7 byerne i Vejle Kommune Side 7

8 BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING Baggrund OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle