Fortællinger fra Varmestuen

Transkript

1 Fortællinger fra Varmestuen en mosaik KirKens Korshær - svendborg

2 Indholdsfortegnelse Artikler Forord...5 Det er aldrig for sent at blive klogere...6 Ole stamgæst på Varmestuen Mennesker på kanten af samfundet Engagement der smitter Mere end et skulderklap Elektricitet en selvfølge? Et sted uden bureaukrati og sagsmapper Der er mormormad, og så er der fiskesuppe! Min hund gør mig lovlydig Omsorg + varme + nærhed = Varmestuen Den tid den sorg Varmestuen er andet og mere end en kop kaffe Når enden er god, er alting nogenlunde Den forpinte krop Strenge tider langsomt skrider Sofie har en postkasse Jeg får ro på Da Fyns Amt fik smilene frem Vera vandt Du skal elske din næste som dig selv Græskargaver der glæder For 25 år siden! Kirkens Korshær i Svendborg Opskrifter Revsøre fiskefilet Inges pastaret Elses amerikanske lagkage Walthers Fiskesuppe Banankage Agurkesalat Vibekes italienske mandelkager Lyn-gryde Korshærspandekager Helgas kringle Kornsalat med rabarber Mulligatawny-suppe Æblekage i ovn med smuldret dej Charlottes græskarmarmelade Fru Andersens rødbeder Alle opskrifter ligger på hjemmesiden Flere opskrifter er på vej.

3

4 Varmestuen i Svendborg Varmestuen ligger i Ørkildsgade 27. Åbningstider mandag til fredag samt på søn- og helligdage Kontakt på tlf og svendborg@kirkenskorshaer.dk For øvrige oplysninger se Kirkens Korshærs Tøjbutik Møllergadebutikken ligger i gågaden og handler med tøj og nips. Møllergade 40, tlf Åbent mandag til fredag og lørdag 10-13

5 Genbrugslageret Genbrugslageret ligger ved havnen og handler med stort set alt undtagen tøj. I tilknytning til butikken findes en afdeling med bøger. Østre Havnevej 15, tlf Åbent onsdage og lørdage Alletiders Genbrug Alletiders Genbrug ligger gemt mellem Nyborgvej og Caroline Amalievej. Gå efter det lilla genbrugsflag. Butikken fører alt, også hvidevarer. Nyborgvej 5, tlf Åbent onsdage KIRKENS KORSHÆR

6

7 Fortællinger fra Varmestuen en mosaik KirKens Korshær 1

8 Fortællinger fra Varmestuen en mosaik 2012 Kirkens Korshær Svendborg Udgivet af Kirkens Korshær, Svendborg Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Denne bog er udgivet med støtte fra Svendborg Sparekasse og 2.Oktoberfonden Tak til Keld Moseholm for tilladelse til at bringe billeder af en række af hans skulpturer Bogens redaktionsgruppe: Vibeke Bjørk Anne Grethe Thestrup Inger Schlichtkrull Hans Schlichtkrull Torsten Andersson Indsamling og skrivning af tekster: Vibeke Bjørk Inger Schlichtkrull Hans Schlichtkrull Foto: Agnethe Schlichtkrull: Fotografier af graffitihjerter Vibeke Bjørk: Fotos side 15, 20, 30, 37, 43, 47, 51, 54, 62 Vibeke Lind: Fotos side 8, 61 Svendborg Kommune: Luftfoto på omslaget Torsten Andersson: Øvrige fotos Billederedaktør: Torsten Andersson Billederedigering: Ole Bjørk Layout og tryk: V/grafiker Lene Petersen, trykteam svendborg as April 2012 Kirkens Korshær har tavshedspligt i forhold til brugerne i varmestuen. Derfor forekommer der ikke fotos af brugerne i denne bog, og navnene i teksterne er opdigtede. ISBN Firmaer der støtter varmestuen i dagligdagen: Centrum frugt og grønt Eurospar i Tved Fodterapeuterne Linda Banke og Helle Schiller Gudme Privatslagteri Kvickly Citys bager Merrild Kaffe N. Kjær Bilcenter A/S Rema 1000 i Ørkildsgade Skiftekær Økologi trykteam svendborg as 2 Varmestuen i svendborg

9 KIRKENS KORSHÆR Varmestuen i svendborg KirKens Korshær 3

10 4 Varmestuen i svendborg

11 Forord Året 2012 står i jubilæernes tegn. Det er nemlig 100 år siden, Kirkens Korshær blev stiftet i Danmark. Men årsagen til at vi udgiver denne bog er, at det er 25 år siden, Kirkens Korshær etablerede sig med en varmestue i Svendborg. Formålet med bogen er at sætte fokus på Varmestuens betydning for en relativ stor gruppe af Svendborgs borgere. En gruppe mennesker, som på mange måder er uden for samfundets normale rammer. Måske er Kirkens Korshær i Svendborg mest kendt for sine tre genbrugsbutikker og det med god grund. Men det er værd at vide og huske på, at det er overskuddet fra butikkerne, der giver muligheden for at drive en varmestue. Hvad er en varmestue? Et sted hvor man i den kolde tid kan komme ind fra gaden for at få varmen? Ja, det er det også men det er meget mere end det. Den varme, som brugerne oftest misbrugerne henter i Varmestuen, er først og fremmest den sociale omsorg og imødekommenhed, som personale og frivillige medarbejdere møder dem med. Det er også den varme kop kaffe eller te og det varme måltid mad, som kan købes for en billig penge. Og det er det varme fællesskab, som opstår blandt mennesker, som mødes omkring de samme sociale problemer. I denne sammenhæng skal også fremhæves lederen af Kirkens Korshær i Svendborg, Vibeke Bjørk, en ildsjæl med meget varme hænder! Som det vil fremgå af læsning af bogen, løser Kirkens Korshær mange opgaver af social karakter for Svendborg kommune, som da også sammen med mange organisationer, erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner yder støtte til Varmestuens drift. Men det er først og fremmest takket være de ca. 100 frivillige medarbejdere i genbrugsbutikkerne og på Varmestuen, at det er muligt at gøre en forskel og yde et så stort stykke socialt arbejde. Vi er alle de frivillige megen tak skyldig! Netop fordi det der foregår i Varmestuen, er så vigtigt for den enkelte bruger, har vi i bogen valgt at gøre meget ud af at lade brugerne komme til orde gennem interviews og fortællinger. Men hverdagen handler som sagt også om at komme og få et måltid varmt mad og derfor handler bogen også en del om mad, opskrifter m.v. Det er vort håb, at læsningen af bogen ikke blot vil være interessant, men også bidrage til en større indsigt i og forståelse for Kirkens Korshærs arbejde. Til slut skal lyde en stor tak til de mange som har bidraget til at gøre denne bog til virkelighed: til sponsorerne, til brugerne som har sig ladet interviewe, og til de frivillige som har skrevet indlæggene og sørget for billedmaterialet. Jens Nielsen Formand for Korshærsrådet i Svendborg KirKens Korshær 5

12 Det er aldrig for sent at blive klogere Vibeke bjørk er læreruddannet. efter at have arbejdet en årrække i folkeskolen blev hun ansat som leder af Varmestuen i Hun fortæller: Da jeg blev ansat, havde Korshærsrådet besluttet at Varmestuen skulle lukkes i en periode, så jeg sammen med rådet fik tid til at overveje hvorledes hverdagen på Varme stuen skulle være i fremtiden. Det gav mig en god måneds tid til at pejle mig ind på hvad Korshæren står for, og hvad en varmestue er for en størrelse. Så jeg tog rundt til andre varmestuer for at se, lytte og tage ved lære. At lytte er også at hjælpe Jeg havde endnu ikke været på Varmestuen en måned, da telefonen en dag ringede. Det er så mig der tager den. Da vi er et stykke inde i samtalen, tænker jeg: Pokkers også, den telefon skulle jeg ikke have taget, for jeg aner ikke hvad jeg skal sige til ham jeg har i røret. Det er en mand fra Langeland. Han præsenterer sig og fortæller at han har store problemer i sit liv. Problemer der er så alvorlige at hans eneste udvej sådan som han ser det, er at tage sit eget liv. Samtalen varer måske tre kvarter egentlig kan jeg dårligt kalde det en samtale for det der sker, er at jeg lytter. Det gør jeg af nød og nødvendighed, for jeg ved ikke hvad jeg skal sige til ham. Jeg lytter og lytter og lytter og stiller ganske få spørgsmål. Senere har jeg tænkt meget over vores samtale, for manden slutter med at sige: Hvor var det godt at tale med dig. Jeg har det meget bedre nu. Faktisk har jeg ikke sagt noget som helst, men han har fået luft. Han har vendt og drejet problemerne og fået sat ord på sine tanker og følelser, så han igen kan magte sin tilværelse. Ved den lejlighed lærte jeg at det ikke gælder om at sige en masse, det gælder om at lytte. Det er derfor vi har en mund og to ører. Vi skal lytte meget mere til vore medmennesker end vi skal tale til dem. Vi hilser da på hinanden Et er at være sammen med brugerne her på Varmestuen, noget andet er at møde dem rundt omkring i byen. Sådan tænkte jeg i begyndelsen. Især overvejede jeg hvordan jeg skulle forholde mig når det skete. Nu i 2012 kan sådanne overvejelser forekomme lidt mærkelige og fortænkte, men der var en grund til min usikkerhed. På et tidspunkt inden jeg startede på Varmestuen, havde jeg været med en bekendt på alkoholambulatoriet, 6 Varmestuen i svendborg

13 KirKens Korshær 7

14 8 Varmestuen i svendborg

15 Vibeke Bjørk er læreruddannet. Efter at have arbejdet en årrække i folkeskolen blev hun ansat som leder af Varmestuen i selvfølgelig fordi vedkommende havde problemer med alkohol. Jeg var med til samtalen. Mod slutningen af mødet sagde sagsbehandleren: Det kan godt være at vi løber på hinanden her i byen. Du skal bare vide at så hilser jeg ikke på dig. Det kan jo være at du går sammen med din familie eller nogle venner. Så skal du måske til at forklare eller bortforklare hvorfor du kender en ansat fra alkoholambulatoriet. Det er måske noget folk ikke rigtig skal vide noget om. Derfor er vi fuldstændig anonyme over for hinanden, når vi går ud af døren her. Så blev jeg så klog. Brugerne her på Varmestuen har selv erkendt hvordan deres liv er både med og uden et misbrug. Den idé med at man ikke hilser på hinanden når man mødes i byen, den gælder ikke hos os. Vi hilser, vi krammer, og vi råber hej til hinanden. Sådan skal det selvfølgelig være, for vi er hinandens medmennesker. Den holdning huskede jeg og tog med mig, da jeg blev ansat her på Varmestuen: Nå, ok, det er sådan det er når man er ude i et misbrug. Vi hilser ikke på hinanden. En dag lige i begyndelsen møder jeg en af brugerne i Gåsestræde. På det tidspunkt har jeg endnu ikke helt fundet ud af hvordan jeg skal takle en sådan situation. Jeg har været i supermarkedet og slæber på et par store indkøbsposer. Vi går imod hinanden, stopper begge op, og jeg sætter mine poser fra mig. Vi snakker lidt om løst og fast. Så giver han mig lige pludselig et ordentligt kram. Jeg står der midt på gaden og krammer en som er meget anderledes end dem jeg plejer at kramme. Det er en helt fed oplevelse at stå der midt i gadebilledet, synligt for enhver, og hilse på og blive opslugt af det vi har sammen. KirKens Korshær 9

16 Ole stamgæst på Varmestuen ole er midt i 40 erne og opvokset i svendborg. Han fik ikke gennemført den uddannelse han ellers var begyndt på, dels på grund af stofmisbrug, og dels på grund af kriminalitet. Han var svingdørsfange gennem mange år, men har ikke set et fængsel indefra de sidste 12 år. ole er kommet på Varmestuen siden den åbnede for 25 år siden. Varmestuen giver mig en smule fred af en art Nu er jeg jo pensionist, og har været det i mange år, mest på grund af stoffer. Når jeg har fået min medicin, det vil sige metadon, om morgenen, så kommer jeg på Varmestuen et kvarter over otte eller halv ni, og så går jeg gerne når jeg har fået min middagsmad. Når jeg kommer på Varmestuen, så er det på grund af den menneskelige kontakt, både til de andre brugere og til dem der arbejder på Varmestuen. Hvis Varmestuen ikke fandtes, så ville tiden føles meget lang, det ville være røvkedeligt. Ja, alternativet, det ville være at hænge på bænkene rundt om i byen eller på banegården. Men så får man bøder af politiet. Måske er det ikke så meget fordi vi mennesker sidder der, det er snarere fordi der er nogle der har hunde med, og hvis der kommer nogle ældre folk som skal forbi, det er de måske ikke så trygge ved. Eller også ville jeg bare sidder derhjemme og se fjernsyn og tænke på måder at skaffe stoffer et eller andet sted fra. Nu kan jeg holde mig med det metadon jeg får. Varmestuen giver mig faktisk en smule fred af en art. Det er mere familiært her på Varmestuen end de andre væresteder, jeg kender til, her er mere varme, mere kærlighed. Her bliver man modtaget uanset hvem man er med åbne arme. Og på Varmestuen, der arrangerer de udflugter for os. Vi har bl.a. været i sommerhus og på fisketur. Der sker noget her og det er for os. Kirkens Korshær får mig væk fra syge tanker, får mig til at blive et ordentligt menneske ligesom alle andre. Det er også mit mål engang at leve et normalt liv. Men min pension, den vil jeg ikke slippe. Formiddagskaffe Det koster noget at spise på Varmestuen, 20 kr. for det varme måltid midt på dagen. Om formiddagen kan man købe kaffe med brød. En kop kaffe koster fem kroner, det vil sige 150 kr. om måneden, hvis man er der hver dag. Men hvis man lægger en hund ved månedens begyndelse, så får man fri kaffe hele måneden. Så sparer man 50 kr. Og det er jo billigt. Franskbrødene koster ikke noget, det er kun osten. Te koster ikke noget. Det er rigtig fint. Og til sin aftensmad, der kan man købe et måltid frosset mad for 10 kr. Det tager man med hjem og varmer det i mikroovnen. Det er dejligt. 10 Varmestuen i svendborg

17 KirKens Korshær 11

18 På Varmestuen spiser vi den varme mad ved middagstid. Det er god mad vi får, og sommetider er der også dessert. Der er også altid frugt, som vi kan tage. 12 Varmestuen i svendborg

19 Middagsmad På Varmestuen spiser vi den varme mad ved middagstid. Det er god mad vi får, og sommetider er der også dessert. Der er også altid frugt, som vi kan tage. Den mad jeg selv bedst kan lide, det er frikadeller og stuvet hvidkål; og varm kartoffelsalat med eddike og sukker, nej hvor smager det godt. Ja, i det hele taget gammeldags mad, det kan jeg bedst lide. Jeg har lagt mærke til at ofte, når den varme middagsmad kommer på bordet, så er der nogen der brokker sig: Sovsen er for tyk eller Der mangler ærter til den ret eller Sådan skal maden ikke laves. Og de har ikke engang smagt på det! Jeg gider ikke høre på det brokkeri. Jeg bliver rigtig ked af at nogen sådan generer folkene i køkkenet der laver maden til os. Jeg gad jo ikke stå der en hel dag og så blive mødt med sådan et brokkeri. Det har jeg lagt mærke til gennem årene: Misbrugere er nogle mærkelige, brokkende mennesker. Jeg har også selv været sådan. Men efter at jeg er flyttet sammen med min kone, så må man bare tage det der er: Gør det noget at der kun er gulerødder i dag, selvom der også hører ærter til? husregler Næsten alle dem der kommer på Varmestuen, er misbrugere. Så Varmestuen har sine husregler. En af dem siger at her må vi ikke handle med stoffer, og vi må heller ikke tage stoffer eller drikke alkohol. Vi må heller ikke handle med andre ting. Jeg synes de regler er gode. Hvis nogen vil sælge stoffer, så er det bare: Gå væk herfra! Hvis du skal handle stoffer, så gå ned på havnen. Ellers får vi det rygte her i byen, at på Kirkens Korshærs varmestue, der kan man købe det hele. På Varmestuen giver det også en uro ad helvede til, hvis der er nogen der vil handle og ikke har råd til det og så er der en der har nedtur, og så kan de ikke tåle at vi andre snakker om det Man kan godt blive smidt ud, så man ikke må komme på Varmestuen, måske for en periode. Fx hvis man er voldelig eller fremsætter trusler om vold. Her i år har vi fået rygeforbud i Varmestuen. Det var rigtig hårdt i starten, men nu, nu er det faktisk godt. Det er behageligt at der nu er røgfrit, man bliver ikke så tung i hovedet, og så sparer man mindst fem cigaretter i løbet af sådan en formiddag. Kirkens Korshær giver frihed De ansatte på Varmestuen, de kan ordne vores problemer. Hvis vi virkelig står med et problem, så hjælper de os. Fx spurgte Vibeke om min kone og jeg ikke skulle have en budgetkonto, sådan en har vi jo aldrig haft før. Før KirKens Korshær 13

20 Jeg kan i hvert fald ikke undvære Varmestuen. Det kan jeg simpelthen ikke. Kirkens Korshær er godt for mig, og er godt for mange ellers ender vi på psykiatrisk afdeling. havde vi paranoia hver gang vi åbnede en kuvert med en regning, de væltede jo ind. Og nu: Vi har aldrig haft det så godt. Nu ser vi ikke regninger, og det er bare lækkert. Førhen, da købte vi bare ind, men den går jo ikke. Det er så lækkert nu at vi bare har styr på pengene. Kirkens Korshær giver frihed. Det gør den virkelig. Mange af dem der kommer på Varmestuen, de har kun penge i to dage efter de har fået deres pension udbetalt. Så må de ellers låne og leve på nas resten af måneden. Man kan godt låne penge af Varmestuen hvis man står og mangler til fx medicin, som godt kan koste 700 kr. Så ringer Vibeke til apoteket og spørger hvad medicinen koster, man får pengene, og bagefter skal man komme med kvitteringen fra apoteket. Men hvis man så ikke kommer tilbage med kvitteringen, så kan man godt miste hendes tillid, for så har man jo brugt pengene til noget andet, noget skidt, og det er med til at ødelægge det for andre, der gerne vil være ærlige. Jeg har altid fået lov at låne, og jeg har også altid betalt tilbage. Det er noget jeg går meget op i, det er at betale de mennesker der tror på mig. Jeg er i så godt humør om mandagen For ikke så længe siden er jeg startet som chaufførmedhjælper i Alletiders Genbrug. Det hedder en af Kirkens 14 Varmestuen i svendborg

21 Korshærs genbrugsbutikker. Jeg hjælper til hver mandag, og når vi kører ud og henter ting til vores genbrugsbutikker, så synes jeg, at jeg også kan bidrage med noget, for vi får jo så meget i Kirkens Korshær. Og når jeg giver min arbejdskraft, så giver jeg noget af mig selv. Jeg kan mærke at hvis jeg hjælper lidt til og kan se at der er brug for en, så får jeg det bedre med mig selv, jeg bliver lidt stolt af mig selv og det er derfor jeg er i så godt humør om mandagen. Mor, psykiater og bankrådgiver Kirkens Korshær gør virkelig en indsats. Medarbejderne, de gør det godt. Man kan snakke med dem om alt, og det er jo noget sådan nogen som os, har brug for. Vibeke, hun er både mor, psykiater og bankrådgiver for os. Hun er det hele. Det er dejligt. Hun kan alt, og hvis hun ikke kan alt, så finder hun ud af det. Og så tror jeg, at det er skide nemt for os, der ikke er så meget inde i systemerne, at blive taget røven på. FAKtA: Varmestuens husregler Der må ikke forhandles eller indtages rusmidler på stedet. Endvidere må der ikke foregå salg af ting. Flasker med eller uden indhold afleveres uopfordret i køkkenet og udleveres igen, når brugeren forlader Varmestuen. Alle brugere skal kunne opleve Varmestuen som et fristed; voldelig og anden respektløs adfærd må derfor ikke finde sted. Der er ingen kredit, dog er det muligt at udføre et stykke arbejde og derigennem tjene til middagsmad. Jeg kan i hvert fald ikke undvære Varmestuen. Det kan jeg simpelthen ikke. Kirkens Korshær er godt for mig, og er godt for mange ellers ender vi på psykiatrisk afdeling. Det er med Kirkens Korshær som med cigaretter, man er blevet afhængig af det. KirKens Korshær 15

22 Mennesker på kanten af samfundet Vibeke bjørk, leder af Varmestuen, Johnny Hansen og Hervé Lognonné, ansatte i Varmestuen, fortæller: Nogle af dem der kommer på Varmestuen er ensomme, måske psykisk syge, og mange har levet et liv som misbrugere. Ofte får vi spørgsmålet: - Kan de ikke bare tage sig sammen og stoppe misbruget! Og svaret er: Nej, det kan de ikke lige gøre. Det lykkes for nogle få, men de fleste magter det ikke. svigt Det er der mange grunde til. Når man undersøger gruppen af misbrugere, viser det sig at en stor del tidligt i livet har haft psykiske problemer. selvmedicinering For disse børn går det alt for ofte galt på et tidligt tidspunkt i livet. Den kaotiske start på livet fører for mange til en indre uro, et kaos i krop og sjæl. Som årige kommer de så i kontakt med grupper og netværk som måske er kriminelle, og som sandsynligvis har et kraftigt misbrug af hash, alkohol og stoffer. De får et tilholdssted. Her opdager de at stofferne kan dæmpe det indre kaos. De har fundet en måde at medicinere sig ud af problemerne på. Men intet stofmisbrug uden bivirkninger, fysiske såvel som psykiske og sociale. En af bivirkningerne ved denne form for selvmedicinering ved hjælp af stoffer er at den sociale udvikling sættes på stand by. Et forhold der gør det svært for dem at magte tilværelsen. Livet ender alt for let i magtesløshed og frustration, når man er 45 år udenpå, men 14 år indeni. Disse problemer kan have mange forskellige årsager: Fødselsskader, en skrøbelig psyke, vanskelige opvækstvilkår hos forældre der selv er misbrugere eller selv har psykiske problemer, splittede hjem, incest, anbringelser uden for hjemmet, manglende tilknytning til stabile voks ne og ingen faste holdepunkter i tilværelsen. De har haft en opvækst præget af svigt svigt fra de voks ne der skal tage vare på barnet, det være sig forældre, familie, pædagoger, lærere, naboer og socialrådgivere. svigt kan gå i arv De fleste misbrugere fravælger heldigvis selv at få børn, men nogle håber at de vil kunne slippe ud af misbruget hvis de får et barn. De har de bedste intentioner, ønsker at trappe ned og begynde på et nyt liv, men misbruget slipper ikke så let sit tag i et udsat menneske. Derfor ender barnet næsten altid med at blive anbragt uden for hjemmet. Og misbrugeren står tilbage med oplevelsen af at have svigtet endnu engang. En ond cirkel af dårlig samvittighed og 16 Varmestuen i svendborg

23 Det værste ved at være misbruger er at man ikke kan stole på nogen, og man kan ikke engang stole på sig selv, sagde en misbruger for at KirKens beskrive Korshær sin situation. 17

24 En opvækst præget af svigt svigt fra de voksne der skal tage vare på barnet, det være sig forældre, familie, pædagoger, lærere, naboer og socialrådgivere. 18 Varmestuen i svendborg

25 magtesløshed fylder i forhold til barnet. Fødselsdage bliver glemt, og der er langt mellem brevene fra mor og far. Men kærligheden til barnet er der stadigvæk. Glæden og forventningen er stor når et barn skal på besøg hos en af forældrene eller måske dem begge. Desværre ender besøget ofte i frustration og kaos. Misbrugerforældre vil det bedste, men magter det ikke. Og den støtte og hjælp de har ret til, får de ofte ikke, selvom kommunen har pligt til at tilbyde familien en støtteperson når et barn er anbragt uden for hjemmet. En person der kan hjælpe med at få samværet til at fungere. når tilværelsen tilter Så er der andre der er blevet misbrugere senere i livet. De har afsluttet skolegangen, har måske en uddannelse og har været på arbejdsmarkedet. Og så tilter tilværelsen pludselig. Et eksempel på en sådan skæbne er Marie. Som barn misbruges hun af et familiemedlem. Hun fortæller det til sin mor, der negligerer datterens oplevelse. Hun vil ikke høre om overgrebet. Marie vokser op, får mand og børn, villa, Volvo og vovse. Men som 30 årig indhentes hun af sine tidlige traumer. Der sker forskellige ulykkelige begivenheder i hendes tilværelse, og så tilter det. De fortrængte traumer vælter frem, og hun ryger ud i et misbrug. et liv udenfor Livet som misbruger nedbryder krop og sjæl. Misbruget skal finansieres. Måske skal kriminalitet eller prostitution skaffe penge til det næste trip. Fysiske og psykiske skavanker er hverdagskost. De sociale relationer er svage. Familien siger fra. Ensomheden trænger sig på. Værdigheden sættes under pres. Omgivelserne tager afstand fra misbrugerne, ønsker dem fjernet fra det offentlige rum. Deres adfærd støder an, og deres hunde fylder for meget. Ude af øje, ude af sind. Dem og os Der eksisterer ingen lykkelige misbrugere. Når man bliver lukket ind i brugernes liv, og de fortæller os deres livshistorie, er der ganske få, som har haft en tilværelse der minder om en gennemsnitlig normaldansk tilværelse. Langt størstedelen af dem der kommer på Varmestuen, har haft et liv der er oceaner fra dit og mit liv. Det er berigende, men samtidig forfærdelig grusomt at blive lukket ind i den verden af svigt, afsavn, mistillid, håbløshed, lovløshed etc. som afdækkes i deres livshistorier. Her er der ikke tale om en novelle eller en roman som man kan gribes af og så lægge fra sig, men om et levet liv i en verden, der på overfladen ligner din og min, men hvor livsbetingelserne adskiller sig fra flertallet af danskeres som nat fra dag. KirKens Korshær 19

26 Engagement der smitter At arbejde som frivillig i Kirkens Korshær kan godt være farligt. Farligt på den gode måde, fordi man bliver vældig engageret i arbejdet. Som frivillig slipper man ikke engagementet når man tager hjem. Familie og omgangskreds må lægge øre til dagens oplevelser på Varmestuen eller i genbrugsbutikkerne. Så sker det at engagementet smitter. Ægtefæller og måske børn kommer og giver et nap med. Bjarne er sådan en smittet ægtefælle. Han er også fritidsfisker. Weekenderne tilbringer han ofte på havet. Hver mandag kører hans kone, Betty, til Svendborg for at lave mad på Varmestuen. Dog er der særlig en af Bettys mange mandage der har sat sig spor i Varmestuens opskriftsamling. Bjarne havde været ude at fiske i weekenden, og det havde været en rigtig god dag på havet. Der var røget mange fladfisk i garnet. Resolut rensede Bjarne en 30 stykker, fileterede dem, og så fik Betty dem med ind på Varmestuen. Nyfangede fisk er ikke hverdagskost. Den planlagte menu blev sløjfet, og så blev der kokkereret. Sådan kom Revsøre fiskefileter på Varmestuens menukort. En ret der får tænderne til at løbe i vand hos alle på Varmestuen. 20 Varmestuen i svendborg

27 Revsøre fiskefilet 6 personer Ingredienser: 12 rødspættefileter 1 agurk 1 rød peber 200 g rejer Salt, peber Tip: Fremgangsmåde: Vend fisken i mel på begge sider Skær en ridse i fileten, så den nemmere kan foldes sammen (dobbelt) Fiskefileterne steges på en pande i smør Agurk og rød peber skæres i meget små tern og sauteres på en pande Hæld evt. lidt af den overskydende væde fra og kom rejer i. De skal kun sauteres i få minutter Grønsagerne hældes over fisken ved serveringen Spises med kartofler og salat. Er også god som frokostret på rugbrød. KirKens Korshær 21

28 Mere end et skulderklap ingrid er midt i 40 erne, mor til to som er i familiepleje, førtidspensionist. blev passet meget af sin mormor. Fra hun var 11 til 16 boede hun på børnehjem, hvor hun lærte at ryge hash. er kommet på Varmestuen i 13 år. i fængslet Det er vel 1½ år siden jeg kom ud af fængslet. Jeg havde fået en dom på 15 måneder. Jeg havde det godt mens jeg sad inde. Man skal ikke gøre noget, man skal ikke ringe nogen steder hen, man skal ikke lave mad, man skal ikke tage stilling til noget, man skal ikke noget. Der er ingen rudekuverter, der er ikke alle de ting som vokser en op over hovedet. Og man er beskyttet. Man er jo pakket ind i vat, så der ikke sker en noget. Man sidder bare inde i sin lille kube, hvor ingen kan gøre en noget. Der er ikke alle de farlige ting, misbrug, alle de ting som jeg nu, hvor jeg er blevet løsladt, har det skidt med: andre mennesker og mine tanker, og hvad ved jeg. Og lige pludselig havde jeg også en undskyldning for at dumme mig. Når jeg alligevel bare sad der, så kunne jeg jo ligeså godt bare ryge hash, selv om jeg egentlig gerne ville have brugt opholdet som et springbræt til at komme væk fra min omgangskreds, stofmiljøet og min bedste ven, mit misbrug. Men den slags er der ikke hjælp til derinde. Det har de ikke resurser til. Jeg havde det trygt og rart. Selvfølgelig vil jeg da ikke tilbage til fængslet, men nogle gange så savner jeg det. Men det er også voldsomt, for på en eller anden måde så bliver man umyndiggjort derinde. Ude af fængslet Men da jeg så kommer ud, så er hele verden der bare. Og så alle de mennesker. Fra dag 1 af skal jeg ud og købe ind. Alle mine skabe, de er tomme. Jeg har intet. Jeg har ikke engang noget shampoo. Jeg har ingenting. Og det er gået stærkt med vennerne: ude af øje, ude af sind. Sådan er det. Jeg sad inde i 11 måneder, lidt længere end jeg egentlig skulle. For de ville ikke sende mig ud når jeg ikke havde nogen lejlighed. Min gamle lejlighed havde jeg ikke mere, og mine ting og mine få møbler havde været opmagasineret mens jeg sad inde. En ansat i fængslet hjalp mig til en lejlighed. Jeg skulle betale for opmagasineringen af mine møbler og for selve flytningen, men her lagde kommunen ud, og så betalte 22 Varmestuen i svendborg

29 KirKens Korshær 23

30 Hvis Kirkens Korshær ikke eksisterede, var der rigtig, rigtig mange fortabte sjæle som ville gå rundt uden at få 24 hjælp til deres liv. Varmestuen i svendborg

31 jeg 1000 kr. om måneden indtil flytningen var betalt. Min mor måtte jeg have til at kautionere i banken for indskuddet til lejligheden. Tingene fra min gamle lejlighed var pakket ned i kasser, og dem satte flyttemændene ind i den nye lejlighed. Det var helt uoverskueligt for mig. For det første havde jeg det rigtig skidt med at komme ud, og for det andet var der ikke nogen der ville hjælpe med at få gjort lejligheden til et hjem. Jo, måske var der nogle der ville hjælpe, men jeg spurgte ikke. Jeg kan ikke lide at nogen fra min omgangskreds skal gå ind og rode i mine ting. Jeg var så langt nede, men hun fik sat mod i mig, hun kom hele tiden med skulderklap, så jeg selv kunne formå at gøre de næste ting uden at det hele væltede mig. Men jeg fik hjælp. Jeg købte meget billigt en kommode og en sovesofa fra Kirkens Korshærs genbrugsforretning, og de transporterede tingene op til mig. Og lederen af Varmestuen kunne se hvor uoverskueligt det hele så ud for mig med at ordne min lejlighed. Men hun hjalp mig med at komme i gang, med at få taget hul på det uoverskuelige. I løbet af 2 3 timer fik vi samlet sofaerne og bordet og pakket andre ting ud, så det hele var en lille smule mindre uoverskueligt. Det satte mig i gang, for nu havde jeg et punkt at gå ud fra. Jeg var så langt nede, men hun fik sat mod i mig, hun kom hele tiden med skulderklap, så jeg selv kunne formå at gøre de næste ting uden at det hele væltede mig. Og det havde jeg fandeme brug for i de dage. Jeg havde virkelig brug for den der mor. KirKens Korshær 25

32 når nøden er størst Varmestuen har også hjulpet mig med en helt anden sag. Jeg har et par børn som kommunen for tiden har anbragt hos en plejefamilie. Men samarbejdet med kommunen har været så svært, at jeg syntes jeg var helt fortabt. Man har jo ret til en støtteperson, når ens børn er anbragt et andet sted, men sådan en havde jeg ikke fået. FAKtA: 9 ud af 10 af Varmestuens besøgende bor alene Dem på Varmestuen kendte en der gerne ville være min støtteperson. Han hjalp mig med at få flere ting igennem med kommunen angående samarbejdet med plejefamilien, så jeg har fået mere samvær med mine børn end bare fire timer om måneden. Han har hjulpet, så vi i dag har det så godt, som vi har det. Jeg får rigtig meget hjælp på Varmestuen, så jeg næsten har dårlig samvittighed. Jeg ved også godt at jeg har mine op og nedture, og at hvis jeg er i dårligt humør, så kan det komme til at gå ud over de frivillige der laver maden til os. Så er jeg glad for at dem på Varmestuen tager fat i mig og siger: Ved du hvad, du, nu kører du lige for hårdt på. For jeg kan ikke finde ud af hvor jeg skal sende min vrede hen. Jeg kæmper virkelig for at det ikke skal gå ud over de forkerte, men nogle gange sker det desværre. Jeg bliver flov over at jeg, en voksen dame, kan opføre mig sådan, fordi jeg ikke har styr på mit liv. Hvis der var nogen der spurgte mig om Kirkens Korshær, så ville jeg sige: Hvis Kirkens Korshær ikke eksisterede, var der rigtig, rigtig mange fortabte sjæle som ville gå rundt uden at få hjælp til deres liv. For Varmestuen går virkelig ind og hjælper os når vi har problemer. Det synes jeg de skal vide, dem der læser denne bog. 26 Varmestuen i svendborg