Energiforskningsprogram Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforskningsprogram 2002. Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden"

Transkript

1 Energiforskningsprogram 2002 Program for udbygning af dansk energiforskning og udvikling i perioden Energistyrelsen København Juni 2003

2 Forord Energistyrelsen har siden 1980 årligt udgivet en publikation, der redegør for indholdet af det pågældende års Energiforskningsprogram (EFP). Nærværende publikation indeholder en beskrivelse af igangsatte projekter i EFP Indholdet er baseret på udskrifter fra Risø Biblioteks database Nordisk Energi Indeks (NEI), som blandt andet indeholder beskrivelser af samtlige igangsatte og afsluttede EFP-projekter. Databasen NEI er gratis tilgængelig på www. risoe.dk/nei. Nærværende publikation foreligger ikke trykt, men kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside under forskning og udvikling. ISBN ISSN

3 Energiforskningsprogram 2002 Indhold Indledning s. 4 Bioenergi s. 5 Vindenergi s. 14 Effektiv energianvendelse (bygninger, produkter og industrielle processer) s. 20 Samfundsfaglige projekter s. 23 Nye perspektivrige energiteknologier s. 26 Andre projekter (dokumentation, udredninger, internationalt samarbejde mv.) s. 30

4 Indledning I juni 2001 indkaldtes projektforslag til Energiforskningsprogram 2002 med ansøgningsfrist den 15. september Der indkom 145 projektforslag med ansøgning om støtte på i alt 299 mio. kr. Projektforslagene havde et samlet budget på 482 mio. kr. Bevillingen udgjorde i mio. kr. Der er i 2002 ydet støtte på ca. 30 mio. kr. til i alt 12 forsknings- og udviklingsprojekter inden for de prioriterede indsatsområder, der var anført i ansøgningsmaterialet. Ved vurderingen af projektforslagene er de generelle bedømmelseskriterier, der er angivet i ansøgningsmaterialet, lagt til grund. Endvidere er der ydet tilskud på i alt ca. 2,4 mio. kr. til 8 samarbejdsprojekter, som udføres i henhold til de IEA-aftaler, som der deltages i fra dansk side. Resten af bevillingen er anvendt til registrering af projektdata og dækning af omkostninger i forbindelse med deltagelse i internationalt samarbejde. I dette beløb indgår deltagelse i Nordisk Energiforskning med ca. 6,5 mio. kr.

5 Afsnit 1: Bioenergi Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende bioenergi under EFP-2002 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) IEA Bioenergy Programme; Task 32: Biomass Combustion and Co-firing. Dansk deltagelse 2001 dk-teknik. Energi og Miljø 394 s. 6 IEA Bioenergy Programme; Task 38: Greenhouse Gas Balances of Biomass and Bioenergy Systems. Dansk deltagelse 2001 Forskningscenter for Skov og Landskab 155 s. 7 IEA Bioenergy Programme; Task 31: Conventional Forestry Systems for Sustainable Production of Bioenergy. Dansk deltagelse 2001 Forskningscenter for Skov og Landskab 114 s. 8 IEA Bioenergy Programme; Task 33: Thermal Gasification of Biomass. Dansk repræsentation dk-teknik. Energi og Miljø 328 s. 9 Manuel tjæremålemetode, fase 2 Teknologisk Institut. Center for Forbrændings- og Motorteknik s. 10 Forsøgsanlæg for superkritisk rensning af tjæreforurenet spildevand Babcock & Wilcox Vølund. R&D Centre 700 s. 11 Partiklers nedbrydning under termisk omsætning MEK-DTU s. 12 Biobrændstoffer Clear Data for Clean Fuels COWI A/S 650 s. 13 I alt

6 Afsnit 1: Bioenergi IEA Bioenergy Programme; Task 32: Biomass Combustion and Co-firing. Dansk deltagelse (j.nr. 1373/ ) Projektet dækker deltagelsen som dansk repræsentant i IEA Biomass Combustion Technical Committee. En af opgaverne er at varetage formidling af informationer fra de deltagende landes IEA relaterede aktiviteter til det danske kontaktnet indenfor bio-energibranchen. Kontaktnettet til branchen er etableret og udbygget af projektansøger under den nuværende repræsentation i IEA-gruppen. Formidlingsopgaven dækker også etablering af direkte industrikontakter fra udenlandske efterspørgere af dansk teknologi til alle grene af branchen. Endelig skal der som bidrag til IEA-samarbejdet foretages national informationsindsamling om danske projekter. Endvidere organiseres præsentation af danske udviklings- og forskningsresultater på gruppens møder og de åbne seminarer, der afholdes i forbindelse hermed. Hensigten er at stimulere og øge anvendelsen af biobrændsler til forbrænding i deltagerlandene. Det skal bl.a. ske gennem international informationsudveksling samt andre kontaktskabende og videnformidlende aktiviteter mellem tekniske eksperter indenfor industri, rådgivning og forskning i deltagerlandene. Tasken fokuserer på forbrænding af biomasse, der er en kommercielt veletableret teknik og klart den dominerende proces til nyttiggørelse af biomasse til energiproduktion. Forbrænding er den centrale termiske omsætningsproces, der inkluderer samtlige delprocesser, som indgår i konverteringen af brændsel til nyttig energi. Erfaringerne fra tidligere tasks har ført til forslag om øget involvering af industrien i de enkelte deltagerlande i gennemførelsen af tasken. Således er øget samarbejde mellem tasken og industrien direkte beskrevet blandt de målbare resultater. Fra en dansk synsvinkel vurderes det som fordelagtigt med øget industriorientering, navnlig fordi øget industrideltagelse fra de andre lande også vil få udbyttet for danske industrielle interessenter til at vokse. Projektet er påbegyndt i 2001, men budgettet og tilskudsbeløbet er i 2002 forøget med de viste beløb dk-teknik. Energi og Miljø Gladsaxe Møllevej Søborg Tlf: , Fax: Henrik Houmann Jakobsen Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. 6

7 Afsnit 1: Bioenergi IEA Bioenergy Programme; Task 38: Greenhouse Gas Balances of Biomass and Bioenergy Systems. Dansk deltagelse (j.nr. 1373/ ) IEA s task: Greenhouse Gas Balances of Biomass and Bioenergy Systems har til formål at undersøge, beregne og vurdere effekterne på udledning af drivhusgasser ved: 1) substitution af fossile brændsler med biomasse, 2) kulstofbinding i vegetation og jord, 3) kulstofbinding i træbaserede produkter. Herunder er det også et mål at udarbejde cost/benefit analyser af disse muligheder. Efterfølgende er formålet igennem dansk deltagelse: 1) at hjemtage og formidle viden til myndigheder, forskning og praksis om nye udviklings- og forskningsresultater vedrørende reduktion af drivhusgasser i atmosfæren, 2) at præsentere danske forskningsresultater og 'know how' omkring de samme emner ved artikler, foredrag og personlige kontakter i og til de internationale fora. Projektet er påbegyndt i 2001, men budgettet og tilskudsbeløbet er i 2002 forøget med de viste beløb Deltagere: Forskningscenter for Skov og Landskab Afdelingen for Skovdrift Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf: , Fax: Niels Heding Johaneum Research (AT); State Forest NSW (AU); Domtar (CA); Ekonerg (HR); VTT-Energi (FI); Forest Research (NZ); Landbohøjskolen (NO); Lund Universitet (SE); NOVEM (NL); Utrecht Universitet (NL); Forestry Commission (GB); National Renewable Energy Laboratory (US); OAK Ridge National Laboratory (US) Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. 7

8 Afsnit 1: Bioenergi IEA Bioenergy Programme; Task 31: Conventional Forestry Systems for Sustainable Production of Bioenergy. Dansk deltagelse (j.nr. 1373/ ) Tasken fortsætter Task 18 og omhandler tekniske, økonomiske, økologiske og sociale problemer vedrørende produktion af flis til energiformål i det almindelige skovbrug. Den nye task fokuserer på boreal og tempereret skov, men inddrager også som noget nyt plantageskovbrug i troperne, ligesom det er planen at inddrage udviklingslandene i større omfang end hidtil. Taskens aktiviteter er betydningsfulde for Danmark, som er det land i verden, der producerer mest biobrændsel i skovene, når produktionen af biobrændsel beregnes i procent af den samlede skovproduktion (40%). Af taskens aktiviteter er følgende af særlig betydning for Danmark: 1) Udvikling af skovnings- og flishugningsteknikken for at reducere flisproduktionsomkostningerne (flisproduktion i Danmark er relativ dyr - oplysninger om nye metoder værdifulde), 2) Belysning af flishugningens indflydelse på næringsstofkredsløbet, tilbageførsel af træaske, metoder til reduceret næringsstofbortførsel. Hvis tilvæksttab ikke kan undgås, kan dansk flisproduktion blive formindsket eller standset. Projektet er påbegyndt i 2001, men budgettet og tilskudsbeløbet er forhøjet med de viste beløb Deltagere: Forskningscentret for Skov og Landskab Afd. for Skovdrift Hørsholm Kongevej Hørsholm Tlf: , Fax: Niels Heding Canadian Forest Service (CA) Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. 8

9 Afsnit 1: Bioenergi IEA Bioenergy Programme; Task 33: Thermal Gasification of Biomass. Dansk repræsentation (j.nr. 1373/ ) Projektets faglige og politiske mål er at sikre et effektivt udbytte af en engageret dansk repræsentation i den internationale arbejdsgruppe i den kommende IEA Bioenergy Agreement, Thermal Gasification of Biomass, Task 33. Deltagelsen omfatter primært følgende fire hovedområder: 1) Forberedelse til, deltagelse i og opfølgning på to årlige møder, 2) En opdatering af den årlige Country Report, 3) Opbygning og vedligeholdelse af mailbaseret videnformidlingssystem, 4) Et sekretariat for Energistyrelsen i forbindelse med den danske deltagelse i IEA forgasning. Formålet er at sikre en effektiv videnformidling af informationer fra de deltagende lande til det danske kontaktnet, til gavn for danske forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt det politiske arbejde. Kontaktnettet til branchen vil blive etableret og udbygget af projektansøger, med basis i eksisterende videnformidlingssystem opbygget i forbindelse med deltagelse i IEA Combustion. Der foretages en løbende national informationsindsamling om resultater fra danske forsknings- og udviklingsprojekter, som præsenteres i den årlige publikation - 'Country Report', således præsenteres den danske førerposition indenfor området for hele verden. Endeligt er der i projektet inkluderet en opgave der sikrer at Energistyrelsen aflastes i forbindelse med møderne, primært i form af forberedelse og opfølgning, der sikrer udbyttet af en engageret dansk repræsentation. Projektet er påbegyndt i 2001, men budgettet og tilskudsbeløbet er i 2002 forøget med de viste beløb dk-teknik Energi og Miljø Brændsler, forbrænding og restprodukter Gladsaxe Møllevej Søborg Tlf: , Fax: Martin W. Fock Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. 9

10 Afsnit 1: Bioenergi Manuel tjæremålemetode, fase 2. (j.nr. 1373/ ) Deltagere: Formålet med projektet er at: verificere det endelige valg af opløsningsmiddel til 'Guideline for Sampling and Analysis of Tar and Particles in Biomass Produced Gas' samt udvikle en entydig tjæreinddampningsmetode med det valgte opløsningsmiddel; verificere Teknologisk Institut s nyudviklede totrins sampling train s prøvetagningseffektivitet med henblik på international godkendelse (optagelse i 'Guideline'); undersøge egnede filtersystemer og prøvetagningstemperaturer ved tjæremåling i medstrømsgas og/eller i forgasningsgas med højt støvindhold; disseminere viden om den nye tjæremålemetode. De fremtidige målinger skal udelukkende baseres på isopropanol, som er vores foretrukne opløsningsmiddel og på det nyudviklede totrins sampling train. Følgende variable prøvetagningsparametre skal undersøges systematisk, idet de har indflydelse på opsamlingseffektiviteten: 1) Opløsningsmidlets temperatur (køling af sampling train); 2) Undertryk i sampling train; 3) Prøvetagningsvolumenstrøm (liter/min.). 'Guideline' anbefaler op til 10 liter/min., hvilket vi endnu ikke har opnået; 4) Prøvetagningsvolumen/tid (tjærekoncentration i opløsningsmidlet); 5) Tjærekoncentration i gassen. Undersøgelsen skal foregå i modstrøms- og medstrømsrågas, hvor tjærekoncentrationen måles for de enkelte variable vha. et seriekoblet backupsystem (omfatter forsøg med online måling med MIMS). I medstrømsgas og i gas med et stort partikelindhold skal der kobles et partikelfilter foran tjæreopsamlingssystemet. Undersøgelsen baseres udelukkende på kvartsfibre-hylser. Der udestår undersøgelse af følgende parametre: 1) Filtertemperatur (opvarmning på prøvetagningssonde og filterhus); 2) Prøvetagningsvolumen (liter/min.); 3) Prøvetagningsvolumen/tid (filterets partikelbelastning vs. tryktab). Endvidere skal det undersøges, om inddampning af små delmængder af en prøve fører til reproducerbare resultater. Yderligere skal der foretages 'Round Robin-tests' for GC-tjære og for gravimetrisk tjære Teknologisk Institut. Center for Forbrændings- og Motorteknik Kongsvang Alle Århus C Tlf: , Fax: Uwe Zielke Forskningscenter Risø Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. 10

11 Afsnit 1: Bioenergi Forsøgsanlæg for superkritisk rensning af tjæreforurenet spildevand. (j.nr. 1373/ ) Som en fortsættelse af indledende eksperimenter med superkritisk vandrensning (del af ENS j. nr. 1161/ : Rensning af spildevand fra forgasningsanlæg) vil et forsøgsanlæg for en kapacitet på kg/h blive designet og opbygget. Forsøgsanlægget vil blive anvendt til at verificere superkritisk våd-oxidation og superkritisk våd-forgasning i et EU 5te rammeprogram projekt, som ventes at begynde november 2002 i et samarbejde med partnerne i dette projekt og derudover Napoli Universitet og Forskningsinstitut IWC (Hamburg). Processerne er indledningsvis verificeret på en 1-2 kg/h laboratorieenhed og hvis EU projektet viser tilsvarende resultater forventes det at et demonstrationsanlæg vil blive bygget i forbindelse med et dansk biomasse forgasningsprojekt Deltagere: Babcock & Wilcox Vølund R & D Centre Centervej Kolding Tlf: , Fax: Bjørn Teislev Kommunekemi; H.G. Olrik Ingeniørfirma Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. Kommunekemi: kr. H.G. Olrik Ingeniørfirma: kr. 11

12 Afsnit 1: Bioenergi Partiklers nedbrydning under termisk omsætning. (j.nr. 1373/ ) Formålet med projektet er at opbygge viden om kokspartiklers termiske omsætning med særligt fokus på geometri og fragmentering som funktion af omsætningen i både suspension, fixed bed og ristefyrede reaktorer. Eksperimentelle resultater og modellering af disse typer af forgasningsog forbrændingsreaktorer viser at der er behov for en øget forståelse for omsætning af kokspartikler, herunder de mekanismer der forårsager partikelnedbrydning samt en kvantificering af mængden af fragmenter. Ved opnåelse af denne forståelse og ved at anvende den som input til reaktormodeller vil forholdene i processerne kunne beskrives kvalitativt og kvantitativt bedre hvilket vil give mulighed for forbedret reaktordesign og -optimering Deltagere: MEK-DTU Studentertorvet, Bygning Kgs. Lyngby Tlf: , Fax: Ulrik Henriksen KT-DTU Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. 12

13 Afsnit 1: Bioenergi Biobrændstoffer - Clear Data for Clean Fuels. (j.nr. 1383/ ) Det overordnede formål med 'Clear Data for Clean Fuels' projektet er at skabe struktureret og transparent state-of-the-art vedrørende alternative teknologiers potentiale og effektivitet samt identificere langsigtede, bæredygtige strategier for produktion af, brug af og handel med biobrændstoffer i Europa. Delformål er at: skabe konsensus blandt interessenter om principper for målinger, beregningsmetoder, miljøeffekter, CO2-reduktionseffekt, samfundsøkonomiske vurderinger samt potentialer; indsamle eksisterende europæiske data om produktion af biomasse og produktionsomkostninger; analysere effekten af de forskellige politiske målsætninger for EU's medlemsstater; vurdere potentialet for biomasseproduktion i Central- og Østeuropa; analysere de samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af en storskala-implementering; identificere politiske strategier for fremtidig storskala-produktion, forbrug og handel med biobrændstoffer i Europa COWI A/S Regional og Transportøkonomi Parallelvej Kgs. Lyngby Tlf: , Fax: Niels Buus Kristensen Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. 13

14 Afsnit 2: Vindenergi Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende vindenergi under EFP-2002 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) Anvendelse, demonstration og videreudvikling af avancerede aerodynamiske og aeroelastiske modeller Risø. Afdelingen for Vindenergi s. 15 IEA R&D Wind Annex 17. Vinddatabase Risø. Afdelingen for Vindenergi 568 s. 16 IEA Wind Annex. Dynamiske modeller af vindmølleparker til el-systemstudier Risø. Afdelingen for Vindenergi 120 s. 17 IEA Wind Annex 20. HAWT Aerodynamics and Models from Wind Tunnel Measurements Risø. Afdelingen for Vindenergi 180 s. 18 Aeroelastisk integreret vindmøllestyring Risø. Afdelingen for Vindenergi s. 19 I alt

15 Afsnit 2: Vindenergi Anvendelse, demonstration og videreudvikling af avancerede aerodynamiske og aeroelastiske modeller. (j.nr. 1363/ ) Tre MW-møller vil blive analyseret af Risø/DTU vha. de nyeste beregningsværktøjer indenfor aerodynamik og aeroelasticitet. Denne samling af værktøjer, kaldet det nye designkompleks, anvendes på de tre møller, som er af forskellige koncepter. Hver af de tre møller er vigtig for en koordineret anvendelse af værktøjerne. Baseret på analysen vil Risø/DTU i samarbejde med fabrikanterne vurdere konsekvenserne af beregningerne for møllens design. Hensigtsmæssige ændringer i design vil blive identificeret og understøttet af eksisterende målinger og afgrænsede, dedikerede forsøg. Dette vil danne baggrund for implementering af ændringerne i møllens design. I analysen af designet vil der blive overført viden og modeller til industriens designproces, og fabrikanternes erfaring vil være med til at udstikke retningslinier for den sideløbende udvikling af beregningsmodellerne. Desuden vil det nye designkompleks blive verificeret og danne grundlag for en videreudvikling af modeller og møller Deltagere: Forskningscenter Risø. Afdelingen for Vindenergi Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Christian Bak Danmarks Tekniske Universitet; BONUS Energy A/S; LM Glasfiber A/S; NEG Micon A/S; Vestas Windsystems A/S Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. Danmarks Tekniske Universitet: kr. BONUS Energy A/S: kr. LM Glasfiber A/S: kr. NEG Micon A/S: kr. Vestas Wind Systems A/S: kr. 15

16 Afsnit 2: Vindenergi IEA R & D Wind Annex 17. Vinddatabase. (j.nr. 1363/ ) Kort fortalt omfatter de planlagte aktiviteter for den kommende 2 års periode, færdiggørelse af den iværksatte globalisering af databasens indhold, således at den, efter endt udbygning, indeholder en repræsentativ del af eksisterende 'world wide' vindfeltmålinger med relevans for vindmøllelastsituationer. I tilgift hertil foretages der en udbygning af de til databasen knyttede analysefaciliteter. Endvidere gennemføres en analyse af den færdigudbyggede databases indhold med henblik på kalibrering af normspecificerede lastkritiske vindfeltparametre samt identifikation af specielle/sjældne lasttilfælde som kan have afgørende betydning for vindmøllens pålidelighed/holdbarhed. Analysedelen sigter direkte mod at bidrage til de igangværende internationale standardiseringsbestræbelser indenfor last og sikkerhed af vindmøllekonstruktioner, og den udføres i tæt samspil med IEC-TC88/MT1 komiteen som har til opgave at revidere den nuværende norm for last og sikkerhed af vindmøllekonstruktioner (IEC ). Sidst men ikke mindst skal projektet sikre at databasen fortsat er online og tilgængelig for den stigende kreds af brugere Forskningscenter Risø Afdelingen for Vindenergi Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Gunner C. Larsen Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. Danmarks Tekniske Universitet: kr. Anden finansiering: kr. 16

17 Afsnit 2: Vindenergi IEA Wind Annex. Dynamiske modeller af vindmølleparker til el-systemstudier. (j.nr. 1363/ ) Formålet med projektet er at deltage i IEA annekset 'Dynamic Models of Wind Farms for Power System Studies'. Formålet med IEA annekset er at etablere et internationalt forum for udveksling af viden og erfaring inden for området 'modellering af vindmølleparker til el-systemstudier'. Arbejdsprogrammet kan opsummeres til: 1) Udveksling af information og viden, 2) Beskrivelse og validering af modeller for vindmøller / vindmølleparker, 3) Opsætning og drift af en fælles database til benchmark test af modellerne. Verificerede modeller for vekselvirkningen mellem vindmøller og el-systemer vil få stigende betydning i fremtidigt design af vindenergi-projekter. Modellerne vil blive anvendt til at sikre økonomisk og pålideligt design af fremtidige energisystemer med store andele af vindenergi Forskningscenter Risø Afdelingen for Vindenergi Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Poul Sørensen Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. 17

18 Afsnit 2: Vindenergi IEA Wind Annex 20. HAWT Aerodynamics and Models from Wind Tunnel Measurements. (j.nr. 1363/ ) Deltagere: Baggrunden for projektet er, at NREL i foråret 2000 gennemførte et stort måleprogram på en 10 m forsøgsvindmølle i NASA Ames 80 foot x 120 foot vindkanal, der er verdens største. Målingerne er foregået i en vindkanal, hvor vindforholdene er konstante og fuldstændig kan kontrolleres, hvilket betyder, at datasættet er enestående i såvel kvalitet som detaljeringsgrad. NREL har efterfølgende foreslået, at dataene kan benyttes af andre, hvis det sker indenfor IEA regi under et nyt Annex 'HAWT Aerodynamics and Models from Wind Tunnel Measurements'. Projektindhold: Måledataene vil blive udnyttet af Risø og DTU til verifikation og videreudvikling af aerodynamiske modeller. To hovedtyper af modeller vil blive behandlet: CFD modeller og såkaldte ingeniørmodeller. Udvikling af CFD modeller har været et centralt forskningsemne på både DTU og Risø gennem de seneste år og Danmark har opnået en absolut førerposition indenfor dette forskningsområde. Imidlertid har det været svært at få modellerne verificeret, fordi de målinger, der hidtil har været foretaget på vindmøller, ikke har været tilstrækkeligt detaljerede, og endvidere er foretaget på møller i fri vind, hvilket komplicerer en direkte sammenligning med beregninger. De nye vindkanalmålinger er derfor af stor værdi m.h.t. verifikation af de udviklede CFD modeller og for en fortsat udvikling af disse modeller. Den anden type modeller, de såkaldte ingeniørmodeller, er simplificerede aerodynamiske delmodeller, der typisk benyttes i de aeroelastiske modeller som f.eks. FLEX5 og HAWC. Også for denne modeltype vil de nye vindkanaldata være af stor værdi, bl.a. fordi vindforholdene er helt specificerede, og fordi målingerne også er foretaget ved off-design betingelser, som f.eks. med vindmøllen i yaw Forskningscenter Risø Afdelingen for Vindenergi Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Helge Aagaard Madsen National Renewable Energy Laboratory IN: USA, CA, GR, NL, NO, SE, AU Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. 18

19 Afsnit 2: Vindenergi Aeroelastisk integreret vindmøllestyring. (j.nr. 1363/ ) Formålet med dette projekt er at forbedre grundlaget for at integrere vindmøllers styring i designprocessen på linie med de dynamiske og aerodynamiske egenskaber, specielt med henblik på regulatorer til vindmøller med pitchregulering og variabelt omdrejningstal. Potentialet for fremtidige reguleringer vil blive identificeret og styringskrav og funktionskrav vil blive opstillet. I dette indeholdes individuel styring af vingernes pitchvinkel efter forskellige input eller lastresponssensorer med henblik på driftsoptimering, lastreduktion og øget stabilitet. Projektet tager udgangspunkt i en eksisterende traditionel pitchkontrol med variabelt omløbstal. Der udvikles generelle værktøjer til design af regulatorer vha. lineære og ikke-lineære aeroelastiske modeller. Disse verificeres ud fra erfaringerne med denne kendte regulator. Værktøjerne anvendes til at identificere de bedste reguleringsstrategier for vindmøller. Et vigtigt aspekt vil være at undersøge hvorledes møllens struktur- og aerodynamik bør være for at kunne opnå den bedst mulige regulering. Hensigten er at udvikle reguleringsprincipper i to forskellige hovedområder: 1) At fastholde en optimal effekt samtidig med at møllens dynamik tilpasses så belastningen på møllens gear, tårn og vinger kan reduceres (lastreduktion), 2) At foretage en løbende tilpasning af møllens regulering til de aktuelle driftsforhold (driftsoptimering) Deltagere: Forskningscenter Risø Afdelingen for Vindenergi Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Kenneth Thomsen IMM - DTU; MEK - DTU Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. IMM - DTU: kr. 19

20 Afsnit 3: Effektiv energianvendelse (bygninger, produkter og industrielle processer) Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende effektiv energianvendelse under EFP-2002 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) Optimale vinduessystemer fase 2. IEA Task 27 deltagelse BYG-DTU 500 s. 21 SICAM Single Conversion Stage Amplifier ELTEK-DTU s. 22 I alt

21 Afsnit 3: Effektiv energianvendelse (bygninger, produkter og industrielle processer) Optimale vinduessystemer fase 2. IEA Task 27 deltagelse. (j.nr. 1213/ ) Vinduer spiller en stor rolle for energiforbruget og indeklimaet i bygninger og der er derfor god grund til at behandle problemstillingerne omkring vinduer nærmere i forbindelse med bestræbelserne på at opnå energibesparelser i såvel eksisterende som nyt/kommende byggeri. Projektets formål er at udvikle metoder til en samlet vurdering og optimering af vinduessystemers anvendelse i bygninger. Metoderne skal tage udgangspunkt i totaløkonomi baseret på anlægsudgifter, energibesparelser, holdbarhed og levetid. I forbindelse med den generelle metodeudvikling ses på forskellige case studies omfattende solafskærmning, dobbelt facader, TI-facader, dagslys-systemer og rude/vindue/vægsamlinger Deltagere: BYG-DTU Brovej - Bygning Kgs. Lyngby Tlf: , Fax: Svend Svendsen Teknologisk Institut; Velux A/S Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Velux A/S: kr. Teknologisk Institut: kr. 21

22 Afsnit 3: Effektiv energianvendelse (bygninger, produkter og industrielle processer) SICAM - Single Conversion Stage Amplifier. (j.nr. 1273/ ) Deltagere: Projektets fokus er at forske i hvorledes det er muligt at integrere en effektforstærker og en SMPS til en komponent således at den har en meget høj virkningsgrad i alle brugssituationer. En væsentligt højere effektivitet vil resultere i mindre materialeforbrug og dermed reduceret volumen og vægt. Herigennem opnås betydeligt reducerede transportomkostninger. Det er som udgangspunkt klart at der skal fokuseres på løsninger baseret på switch-mode principper hvor der bl.a. kan hentes inspiration fra effektelektronikken i forskellige motorstyringsmetoder. Effektelektroniks 'berygtede' ulempe med risikoen for EMC udstråling er også mindre i og med at hele systemet er en samlet enhed hvor man har styr over alle indgående parametre og kan designe mod minimal EMC udstråling fra starten af. Apparaternes udviklingstid fra ide til produkt skal reduceres og simulering samt effektive designmetoder er vigtige værktøjer til dette som vil blive brugt og udviklet. Herved kan markant nye produktkoncepter og design udvikles. En integration af switch-mode strømforsyning og ICEpower teknologien hvor ekspertisen primært vil komme fra Bang & Olufsen ICEpower og ELTEK/DTU. Målene er: 1) <0,6% tomgangstab, 2) >54% virkningsgrad ved 1% af fuld effekt ud, 3) >80% virkningsgrad ved fuld effekt ud. Projektet vil bestå af følgende faser: 1) Grundig research af state-of-the-art detailplanlægning, 2) Energioptimerede design af forskellige udgaver af SICAM, 3) Fremstilling af laboratoriemodeller, 4) Brainstorming mod nye topologier og principper, 5) Test og forbedring af de mest lovende ideer/konstruktioner, 6) Fremstilling af prototyper og tests af disse, 7) Rapportering. I herværende SICAM-ansøgning drejer det sig om at kombinere ICEpower + SMPS til SICAM Danmarks Tekniske Universitet Institut for Elteknik Bygning Kgs. Lyngby Tlf: , Fax: Michael Andersen Bang og Olufsen ICEpower a/s Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Bang og Olufsen ICEpower a/s: kr. 22

23 Afsnit 4: Samfundsfaglige projekter Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende samfundsfaglige projekter under EFP-2002 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem Risø. Afdelingen for Systemanalyse s. 24 Modellering af imperfekt konkurrence på nordiske elmarkeder med brug af Balmorel COWI A/S. Regional og Transportøkonomi s. 25 I alt

24 Afsnit 4: Samfundsfaglige projekter Forsyningssikkerhed og økonomisk efficiens i det fremtidige elsystem. (j.nr. 1753/ ) Eltra, Elkraft System og Energistyrelsen har i et fælles projekt vurderet den nordiske markedsmodel s muligheder for at fremdrive den nødvendige elkapacitet på længere sigt. Projektet har behandlet virkemidler for sikring af effekt i elmarkedet, herunder hvilke erfaringer der er gjort i andre lande, samt eventuelle tiltag til forbedring af den nordiske markedsmodel. Projektet blev afsluttet i løbet af sommeren 2002 med en rapport indeholdende en række anbefalinger. Disse anbefalinger omfatter bl.a. vigtigheden af at lave tiltag, der fremmer prisfleksibiliteten i elbruget, samt det væsentlige i at eventuelle overgangsløsninger koordineres i en nordisk sammenhæng. En stor del af projektets konklusioner er baseret på analytiske overvejelser og kun en mindre del er underbygget ved anvendelse af kvantitative metoder. Dette projekt fortsætter, hvor ovennævnte projekt slap. Udgangspunktet er således den nordiske elmarkedsmodel og dennes evne til at håndtere udbygningen af den nødvendige kapacitet på længere sigt. Centralt i projektet står en kvantitativ analyse af, hvordan dette marked kan fremdrive nye investeringer, herunder hvor høje elpriserne skal være i hvor lang tid for at investorerne vil give sig i kast med etablering af nye elproducerende anlæg. Dette vil afhænge af en række antagelser bl.a. om investoradfærd, risikopræmier, nye elproducerende anlæg, lead times for disse, samt karakteristika for nationale produktionssystemer og forbrug. Projektet vil være centreret omkring etableringen af ny elkapacitet, mens fremtidige reguleringsmæssige krav primært vil blive berørt i forbindelse med hvilke nye teknologier, der vil være relevante for ny kapacitetsudbygning Deltagere: Forskningscenter Risø Afdelingen for Systemanalyse Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Poul Erik Morthorst Danmarks Tekniske Universitet; Eltra; Elkraft System Totalbudget: kr. EFP-tilskud: kr. Egen finansiering: kr. Eltra: kr. Elkraft System: kr. 24

25 Afsnit 4: Samfundsfaglige projekter Modellering af imperfekt konkurrence på nordiske elmarkeder med brug af Balmorel. (j.nr. 1753/ ) Formålet med studiet er at forbedre grundlaget for at analysere imperfekt konkurrence på det nordiske elmarked. Dette gøres ved at udvikle elmarkedsmodellen Balmorel - se - til at simulere imperfekt konkurrence. For at sikre en relevant modellering er formålet yderligere at identificere de forhold i det nordiske område, der i særlig grad må forventes at være problematiske i relation til manglende konkurrence. Modellen implementeres med et datasæt for Nordelområdet. Endelig anvendes modellen for en afgrænset periode, der sammenlignes med Nord Pool-data og resultaterne fortolkes i relation til markedsmagt Deltagere: COWI A/S Regional og Transportøkonomi Parallelvej Kgs. Lyngby Tlf: , Fax: Jens Hauch DTU; Elkraft Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. Elkraft System: kr. 25

26 Afsnit 5: Nye perspektivrige energiteknologier Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende nye perspektivrige energiteknologier under EFP-2002 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) DK-SOFC b, langsigtet SOFC udvikling Risø. Afdelingen for Materialeforskning s. 27 DK superledende tape teknologi IPL-DTU s. 28 DK-SOFC b, langsigtet SOFC udvikling Risø. Afdelingen for Materialeforskning s. 29 I alt

27 Afsnit 5: Nye perspektivrige energiteknologier DK-SOFC b, langsigtet SOFC udvikling. (j.nr. 1443/ ) Det overordnede formål med det danske SOFC program er at skabe mulighed for at etablere en dansk produktion af energiøkonomiske og miljøvenlige elproducerende anlæg eller dele hertil. På baggrund af resultaterne i det danske SOFC program og en betydelig interesse fra dansk industri er der lagt en strategi for kommercialisering af SOFC-teknologien. Fortsættelsen af det hidtidige DK-SOFC program gennemføres i to linjer hvor den ene linje, som finansieres gennem projekter med bl.a. PSO støtte, sigter mod løsning af kortsigtede problemer på vej mod demonstrationsekperimenter i Danmark af dansk celle- og stakningsteknologi. Den anden linje hvor forslaget her repræsenterer fjerde år i en planlagt flerårig indsats, sigter mod fastholdelse af de langsigtede udviklingslinjer. Arbejdet i denne linje er rettet dels mod at sænke driftstemperaturen uden samtidig forøgelse af arealspecifikke modstande, dels mod robusthedsforbedringer i form af forbedrede materialer og komponenter, dels mod en forståelse af driftsrelevante mekanismer som en væsentlig forudsætning for kommende teknologigennembrud. En vigtig del af linien i projektet er opbygning af knowhow med tilhørende patenter, der kan sikre industrielle samarbejdspartnere en fordelagtig position i fremtiden Deltagere: Forskningscenter Risø Afdelingen for Materialeforskning Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Mogens Mogensen IRD Fuel Cells A/S; Haldor Topsøe A/S; Odense Universitet. Kemisk Institut; KT-DTU Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. IRD Fuel Cells A/S: kr. Haldor Topsøe A/S: kr. 27

28 Afsnit 5: Nye perspektivrige energiteknologier DK superledende tape teknologi (j.nr. 1443/ ) Formålet med nærværende forskningsprogram er at udvikle teknologien til fremstilling af superledende tape mhp. anvendelse af HTS teknologien i årene Målene for energipolitikken i Energi-21 søges fremmet via energibesparelser, reduceret miljøpåvirkning og skabelse af et mere effektivt elnet. HTS teknologien har på længere sigt stor interesse for energioverførsel mellem regioner og lande, f.eks. i forbindelse med udjævning af vedvarende energi og lokal energiproduktion. Andre anvendelsesområder omfatter udviklingen af små, effektive elektromotorer, generatorer (f.eks. til vindmøller), transformere og energilagrings-systemer baseret superlederteknologi. Dette projekt fokuserer bevidst på kerneteknologier for tape udvikling/fremstilling, en indsats som har bragt Danmark iblandt de førende lande i verden hvad angår forskning og udvikling indenfor tape fremstilling. Arbejdsprogram: Udvikling af tapes med lave AC tab; Udvikling af tapes med høj fyldfaktor; Udvikling af en ny, patenterbar fladvalse proces; Pulvermodellering og numeriske pulvermodeller; Støkiometri-analyse af BSCCO-2223; Analyser af fasesammensætning og tekstur af tapes; Måling af kritisk strøm i tapes Deltagere: IPL-DTU Produktionstorvet Bygning Kgs. Lyngby Tlf: , Fax: Niels Hessel Andersen (Forskningscenter Risø. Afd. for Materialeforskning) Forskningscenter Risø. Afdelingen for Materialeforskning Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. Risø. Afd. for Materialeforskning: kr. Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd: kr. 28

29 Afsnit 5: Nye perspektivrige energiteknologier DK-SOFC b, langsigtet SOFC udvikling. (j.nr. 1713/ ) Det overordnede formål med det danske SOFC program er at skabe mulighed for at etablere en dansk produktion af energiøkonomiske og miljøvenlige elproducerende anlæg eller dele hertil. På baggrund af resultaterne i det danske SOFC program og en betydelig interesse fra dansk industri er der lagt en strategi for kommercialisering af SOFC-teknologien. Fortsættelsen af det hidtidige DK-SOFC program gennemføres i to linjer hvor den ene linje, som finansieres gennem projekter med bl.a. PSO støtte, sigter mod løsning af kortsigtede problemer på vej mod demonstrationseksperimenter i Danmark af dansk celle- og stakningsteknologi. Den anden linje hvor forslaget her repræsenterer tredje år i en planlagt flerårig indsats, sigter mod fastholdelse af de langsigtede udviklingslinjer. Arbejdet i denne linje er rettet dels mod at sænke driftstemperaturen uden samtidig forøgelse af arealspecifikke modstande, dels mod robusthedsforbedringer i form af forbedrede materialer og komponenter, dels mod en forståelse af driftsrelevante mekanismer som en væsentlig forudsætning for kommende teknologigennembrud. En vigtig del af linien i projektet er opbygning af knowhow med tilhørende patenter, der kan sikre industrielle samarbejdspartnere en fordelagtig position i fremtiden Deltagere: Forskningscenter Risø Afdelingen for Materialeforskning Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Mogens Mogensen IRD Fuel Cells A/S; Haldor Topsøe A/S; Odense Universitet. Kemisk Institut; Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Kemi Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. IRD Fuel Cells A/S: kr. Haldor Topsøe A/S: kr. 29

30 Afsnit 6: Andre projekter (dokumentation, udredninger, internationalt samarbejde mv.) Samlet budgetoverslag Energistyrelsens udgifter til projekter vedrørende andre projekter under EFP-2002 andrager skønsmæssigt: Projekt Total (i kr.) Registrering af dansk energilitteratur og danske energiforskningsprojekter og samarbejde med internationale informationssystemer Risø. Afdelingen for Informationsservice 475 s. 31 IEA-ETDE Executive Committee Risø. Afdelingen for Informationsservice 178 s. 32 I alt

31 Afsnit 6: Andre projekter (dokumentation, udredninger, internationalt samarbejde mv.) Registrering af dansk energilitteratur og danske energiforskningsprojekter og samarbejde med internationale informationssystemer. (j.nr. 151/ ) Formålet er at udbrede information i ind- og udland om dansk energiforskning og udvikling. Samt at give danske forskningsinstitutioner, dansk erhvervsliv og andre interesserede adgang til udenlandsk energiforskning. Formålet opnås ved samarbejde om internationale og nationale databaser, primært ETDEWEB, Nordisk Energi Indeks og Den Danske Forskningsdatabase. Registrering af dansk energilitteratur er knyttet til Energistyrelsens deltagelse i Implementing Agreement for the Establishment of the IEA Energy Technology Data Exchange (IEA-ETDE). Produktet af dette samarbejde er Energy Database - ETDEWEB. Medlemskabet forpligter til at give elektroniske oplysninger til databasen om nationale publikationer inden for energiområdet. Alle former for litteratur af teknisk og videnskabelig karakter, herunder EFP-rapporter, tidsskriftartikler m.m. indsamles og registreres i henhold til ETDEs regler. De rapporter der ikke er belagt med copyright eller andre restriktioner indgår i ETDEWEB i fuld tekst. Samtlige rapporter indgår i Risø Bibliotek og er til rådighed for offentligheden til almindeligt udlån. Beskrivelser af nye EFP-projekter registreres ud fra det skema som projektlederne skal udfylde ved tilsagn. Når et projekt er afsluttet ajourføres den eksisterende registrering med resuméerne fra afslutningsskemaet og med korte oplysninger om publikationer fra projektet. Projektbeskrivelserne indgår i databaserne NordiskEnergi Indeks (NEI) og Den Danske Forskningsdatabase. Begge baser er gratis tilgængelige for alle. I kraft af de opgaver Risø udfører under dette EFP-projekt fungerer Risø i praksis som videncenter for dansk F og U både hvad angår resultaterne (publikationer) og hvad angår igangværende aktiviteter under EFP. Endvidere rådgiver Risø om brug af ETDEWEB, NEI m.m. Forskningscenter Risø Afdelingen for Informationsservice Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Line Nissen Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. 31

32 Afsnit 6: Andre projekter (dokumentation, udredninger, internationalt samarbejde mv.) IEA-ETDE Executive Committee (j.nr. 1661/ ) Inden for IEA-ETDE aftalen opbygges en fælles database med medlemslandenes beskrivelser af tidsskriftartikler, rapporter, bøger, konferenceindlæg m.m. udgivet i eget land. IEA-ETDE Executive Committee overvåger og videreudvikler samarbejdet, således at databasen får størst mulig dækning (løbende udvidelse af antallet af deltagende lande som p.t. er 18), og således at både opbygning og tilgængeliggørelse af databasen sker gennem udnyttelse af moderne informationsteknologi. Den fælles database er tilgængelig under navnet ETDE World Energy Base via adressen ETDEWEB er gratis for danske brugere. Tilrettelægning af den overordnede markedsføring indgår også i eksekutivkomiteens arbejde. Eksekutivkomiteens beslutninger er bindende for medlemslandene og Operating Agent (US Department of Energy, Office of Scientific and Technical Information). I 1999 blev Birgit Pedersen valgt som viceformand i komiteen. Eksekutivkomiteen og den tekniske arbejdsgruppe afholder et årligt møde hver. I 2003 holdes eksekutivmødet i Schweiz og det tekniske møde i Østrig. Dansk deltagelse i ETDEsamarbejdet er væsentlig ud fra to indfaldsvinkler: 1) Danmark har en interesse i at information om danske forskningsresultater formidles i en international og fagligt relevant sammenhæng. Elektroniske informationssystemer er et af redskaberne hertil. Inden for energiområdet har analyser vist at ETDEs World Energy Base - det konkrete resultat af samarbejdet - er det bedst dækkende informationssystem. 2) ETDE-aftalen er vigtig for at sikre dansk forskning og erhvervsliv adgang til internationale forskningsresultater, således som de formidles gennem ETDEs World Energy Base. Uden aftalen har Danmark ikke adgang til basen Forskningscenter Risø Afdelingen for Informationsservice Postboks Roskilde Tlf: , Fax: Birgit Pedersen Totalbudget: kr. EFP tilskud: kr. Egen finansiering: kr. 32

33 Dansk deltagelse i IEA styregrupper og Implementing Agreements vedrørende energiforskning Beskrivelse Det Internationale forskningssamarbejde inden for IEA er organiseret i en række samarbejdsaftaler (Implementing Agreements), som er åbne for medlemslandenes deltagelse. Herudover deltager en række andre lande i dele af samarbejdet på særlige vilkår. Den overordnede koordinering og styring af samarbejdet foregår i den centrale styrekomité CERT, Committee on Energy Research and Development, og i de underliggende arbejdsgrupper (working parties) vedrørende Fossil Fuel Technologies, Renewable Energy Technologies og Efficient Energy End-Use Technologies. Danmark deltog i 2002 i følgende samarbejdsaftaler (Implementing Agreements) og var repræsenteret i de tilsvarende styrekomiteer (Executive Committees). Der er ydet EFP-tilskud til en række af aktiviteterne. De øvrige udgifter dækkes enten af andre deltagere fra Energistyrelsen eller af deltagere fra virksomheder og institutioner. Energy Technology Information Energy and Environmental Technologies Information Center (EETIC). CADDET Energy Efficiency, Caddet Renewable Energy and GREENTIE Energy Technology Data Exchange, ETDE Fossil Fuel Technologies Coal Research International Centre for Gas Technology Information (ICGTI) 1) Coal Combustion Science 1) Greenhouse Gas R&D Programme Enhanced Oil Recovery Renewable Energy Technologies Bioenergy Agreement Photovoltaic Power Systems 1) Solar Heating and Cooling Wind Turbine Systems Ocean Energy Systems 33

34 Efficient Energy End-Use Technologies Building and Community Systems, Energy Conservation og Air Infiltration and Ventilation Centre Demand Side Management 1) High Temperature Conductivity 1) District Heating and Cooling Process Integration in Industry Heat Pumping Technologies Advanced Motor Fuels I alt EFP-tilskud (excl. relaterede projekttilskud mv.) ca.2,5 mio. kr. 1) Der er ikke i EFP 2002 givet tilsagn til denne aktivitet (men der kan forekomme udbetalinger i forbindelse med tilsagn fra tidligere år) Gennem deltagelsen i samarbejdet øves der fra dansk side indflydelse på gennemførelsen af nye og løbende projekter, og der drages nytte af afsluttede projekter. Endvidere opnås viden om forsknings- og udviklingstendenser inden for de respektive fagområder i de øvrige deltagende lande, så der kan ske en hensigtsmæssig koordinering og effektivisering af de danske forsknings- og udviklingsprogrammer gennem deltagelse i udenlandske projekter. Projektansvar Energistyrelsen repræsenterer Danmark i CERT og i de underliggende arbejdsgrupper. Repræsentationen i den særlige komité vedrørende fusionsenergi, Fusion Power Coordination Committee, varetages af Forskningscenter Risø. Repræsentationen i styrekomiteerne for de enkelte samarbejdsaftaler varetages principielt af Energistyrelsen. Den faglige del af samarbejdet varetages af fagfolk, som endvidere i en række tilfælde efter aftale med Energistyrelsen varetager repræsentationen i styrekomiteen. 34

35 Dansk deltagelse i Nordisk Energiforskning Beskrivelse Nordisk Energiforskningsprogram yder ligesom EU's forskningsprogram tilskud til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Programmet finansieres stort set gennem fælles bidrag fra de deltagende nordiske lande. Nordisk Energiforskning er iværksat efter de nordiske energiministres beslutning herom i Formålet var at etablere et nordisk samarbejde med henblik på at styrke kompetencen ved udvalgte universiteter, tekniske højskoler samt forskningsinstitutioner i de nordiske lande. Det afsluttede program omfattede et samarbejde inden for områderne olieteknologi, brændselsceller, energifleksible varmesystemer, energi og samfund, forbrænding af biomasse, procesintegration samt tekniske systemer i et frit elmarked. Ved en samordnet indsats ønskede man at fremme et større og stærkere energiforskningsmiljø i Norden samt Nordens nærområder i Baltikum samt Nordvest Rusland. Programmets hovedidé har været at styrke den basale forskningsmæssige kompetence inden for de udvalgte programområder. Aktiviteterne gennemføres ved ansættelse og udveksling af forskningsprofessorer, seniorforskere og stipendiater og ved afholdelse af forelæsninger, kurser, seminarer m.v. ved udvalgte nordiske universiteter og forskningsinstitutioner. Det aktuelle program for tager udgangspunkt i, at de nordiske energiministre i 2001 vedtog en ny strategi samt en ny handlingsplan for Nordisk Energiforskning. De vigtigste elementer i den nye strategi samt handlingsplan omhandler en forskydning mod større fleksibilitet til at løse problemer inden for aktuelle energiområder, herunder inddragelse af nordisk erhvervsliv i programmet for at styrke konkurrence i relation til EU og det internationale samfund. De vigtigste indsatsområder vil være rettet mod klimaspørgsmål, det nordiske elsamarbejde samt styrkelse af samarbejdet i Østersøregionen. Projektansvar Budget EFP tilskud Ledelsen af programmet varetages af styrekomiteen, der udgøres af repræsentanter fra medlemslandene, og sekretariatet, som er placeret i Oslo. Styrekomiteen refererer til den nordiske Embedsmandskomité for energipolitik. Styringen inden for de enkelte fagområder sker i fagkollegier, der består af forskere fra de deltagende lande. ca. 28,8 NOK DKK 35