Nikolaj Kirk:»Jeg er bare en kogemand, der tager ud og oplever verden« RUST - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

Transkript

1 Nikolaj Kirk:»Jeg er bare en kogemand, der tager ud og oplever verden«rust - STUDENTERMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET

2 INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSITET 05 Uddannet til arbejdsløshed Talepædagoger fra SDU uddannes til arbejdsløshed, alligevel fortsætter SDU med at uddanne samme antal Tophåndbold udelukker ikke studiet Syddansk Elite sikrer, at håndboldspiller Jesper Jensen har en uddannelse, når håndboldkarriereren stopper. 10»Esbjerg lugter næsten ikke af fisk«det nye studie Sociologi og Kulturanalyse trækker flere studerende til Esbjerg. 12 Studerende og weekendnarkoman Rasmus Nilsen er studerende på Danmarks Tekniske Universitet i hverdagene og narkoman i weekenden. 14 Når pensum mixes med pas Hvordan er det lige, man gør, hvis man gerne vil et semester til udlandet? SAMFUND 20 Manden i midten RUST har snakket med mediemanden Clement Kjersgaard om mediernes fremtid og markante valg eller rettere lyttet til ham Fremtidens førstevælgere Trendforsker Kirsten Poulsen forklarer, hvem der bestemmer, om vi i fremtiden skal handle i Lidl, spise leverpostej eller gå i wellness. 26»Frikadellen kommer fra Tyrkiet«Kogemand Nikolaj Kirk fortæller om sine eksotiske madrejser og ønsket om at inspirere til mere åbenhed. 28 Vi-vi-vinterbader Det er koldt. Iskoldt. Men mange danskere vælger hver dag at trodse kulden og finde deres indre viking frem. Tag med RUST til vinterbadning. 30 Væk i morgen RUST har mødt gadekunstneren Husk Mit Navn, som har forenet graffiti og galleri. 33 Hænderne som hverdagens værktøj Ikke alle vælger den akademiske levevej. Skovhuggeren, slagteren og tatovøren bruger alle hænderne til andet end at taste løs på computeren. TANKE Debat: Farvel til folkekirken Bevidst valg eller fravalg af folkekirken. Ida Bøgh mener, at det er på tide, at man tager stilling til, om man vil være en være medlem af den hellige klub folkekirken. 38 Klumme: Det lysende skrog Har Apple-manien taget overhånd? 39 Magnus de studerendes kamphund RUST har spurgt den nye formand for Danske Studerendes Fællesråd om, hvad han kan gøre for landets studerende.

3 DET, DANSKE FILMINSTITUT, NORDISK FILM & TV FOND, MOTION PICTURE PUBLIC FOUNDATION ( MMKA ), MINISTRY OF EDUCATION AND CULTURE ( OKM) ANDRAS NAGY, LYD DESIGN, EVA WAGNER-PASQUIER PÉETER MISKOLCZI, TOMAS ESKILSSON, MADELEINE EKMAN, GUNNAR CARLSSON EXECUTIVE PRODUCER, GAVEKORT TIL GODE FILMOPLEVELSER KØBER DU ONLINE ELLER I BILLETSALGET ZENTROPA ENTERTAINMENTS5, EUROFILM STUDIO, DANMARKS RADIO, FILM I VAST, TROLLHATTAN FILM AB, SVT Odense Banegård Center Tlf

4 REDAKTION 4 LEDER Kloge akademikere plaprer altid:»danske unge mæsker sig i grænseløse valg og muligheder«. Men i Danmark har vi lige nu den højeste ungdomsledighed i 17 år. Det føles nok mere som frit fald end som frit valg at sidde og slide sofaen op som nyuddannet. Tallene er lige blevet opgjort af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har undersøgt ledigheden hos danske unge. I juni 2008 var 3,5 procent uden arbejde. I december sidste år var tallet steget til 8,7 procent. Særligt de nyuddannede har givet den galoperende ledighed et ordentligt nøk op ad. I en tid hvor alle forudser en fremtid med propfyldte plejehjem og få unge, erklærer eksperter ungdomsledigheden for samfundets absolut største problem. Skrækscenariet er, at en stor del af generationen ender i langtidsledighed efter hundredvis af afviste ansøgninger og nervepirrende jobsamtaler. Frit valg eller frit fald? Arbejdsløshed og frygten for at ende med en forældet og støvet drømmeuddannelse, som aldrig har været i brug i»den virkelige verden«, er et mareridt for en enhver nyuddannet. Nok ikke et bevidst valg men nærmere følelsen af at være i frit fald. RUSTs tema i marts er valg. Det afdækker vi med artikler om både fravalg, omvalg og tilvalg. På side 5 kan du læse om Bolette Randahl Beltran, som er del af statistikken om den alarmerende ledighed hos nyuddannede. Hun valgte drømmefaget talepædagogik, men bestemt ikke den efterfølgende arbejdsløshed. Side 8 byder på et interview med den professionelle håndboldspiller Jesper Jensen, som med ordningen Syddansk Elite har mikset boldspil og bognusseri. Kogemanden Nikolaj Kirk har spist de mest mærkværdige delikatesser i de mest besynderlige lande for at inspirere danskerne til at forstå, at verden er langt sjovere med mindre leverpostej og mere tolerance. Det kan du læse meget mere om ved at bladre om på side 26. Ida Bøgh fortæller på side 36 om først at vælge folkekirken for herefter at vælge den fra. God fornøjelse. Mette Serup Maja Mazor Faste skribenter: Anne Lundbye, Grith Larsen, Kenneth Skipper. Fast fotograf: Marco Bjørslev Jensenw Mette Serup Chefredaktør Maja Mazor Ansv. chefredaktør Jasmina Blichert Redaktør Anders Dall Redaktør Niels Christian Buhl Redaktør Emma Bech Redaktør Forsidefoto Marco Bjørslev Jensen Layout Monica Brix / Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 Talepædagoger uddanner sig til ARBEJDSLØSHED 5 UNIVERSITET DET REELLE BEHOV FOR TALEPÆDAGOGER ER STORT. ALLIGEVEL ER ANTALLET AF LEDIGE STILLINGER FALDET DRASTISK DE SIDSTE FEM ÅR. DEN UDVIKLING RAMMER EN NYUDDANNET TALEPÆDAGOG, DER IKKE KAN BRUGE SIN BACHELOR FRA SDU TIL RET MEGET. TEKST Kenneth Skipper FOTO Kenneth Skipper For fem år siden var der masser af ledige jobs i talepædagogernes verden. Antallet af talepædagoger i arbejde matchede dengang antallet af klienter med behov for hjælp til at håndtere et taleproblem. I dag, en kommunalreform og økonomisk krise senere, er situationen vendt på hovedet. Især i kommunerne har grønthøsteren været forbi med sine skæreblade. Og talepædagogernes engang så frodige jobmarked er nu beskåret i et omfang, der ville få selv den mest hårdføre ligusterhæk til at blegne. Men selvom taleinstitutter lukker ned, der er langt mellem de ledige stillinger, og selvom en portal som Jobzonen.dk kun søgte talepædagoger 19 gange sidste år, har universiteterne ingen planer om at producere færre talepædagoger. Simpelthen fordi universiteterne vil undgå at skabe mangel på dem i fremtiden. Men det er noget møg, mener en nyslået talepædagog fra Syddansk Universitet. TROEN LED ET KNÆK Bolette Randahl Beltran håbede på et job i den kommunale sektor, da hun i august 2010 trådte ud gennem universitetets hoveddør som talepædagog. Tre år forinden havde hun nemlig fået at vide, at talepædagoger med et bachelorbevis i hånden ville blive en eftertragtet vare, især på kommunalt og regionalt plan. Udsagnet kan stadig læses på SDU s hjemmeside og henviser specifikt til kommunale stillinger inden for det område, der kaldes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning til børn, unge og deres familier. Derfor troede Bolette Randahl Beltran også, at hun skulle ud og hjælpe børn og unge med taleproblemer. Men troen led et alvorligt knæk. Virkeligheden uden for universitets grå facade viste sig nemlig at være en ganske anden, fortæller Bolette Randahl Beltran, da RUST møder hende en søndag i februar. BESPARELSER KOSTER JOBS Den nyuddannede talepædagog havde ellers ikke de store betænkeligheder, da hun satte sine ben på Syddansk Universitet for første gang i Heller ikke overgangen fra medhjælper i en børnehave til tun, pesto og pasta på SU virkede afskrækkende. Men afgangsbeviset fra august 2010 og hendes håb om at få arbejde som talepædagog falmede hurtigt.»det har været en rigtig spændende uddannelse. Jeg kan bare ikke bruge den til noget, for der er overhovedet ingen, der søger talepædagoger,«siger Bolette Randahl Beltran. Skylden giver hun kommunale og regionale besparelser. Hun satsede ellers på arbejde helt fra begyndelsen. Det er kun blevet til fem ansøgninger, heriblandt også til steder uden for Fyn. Køreturen fra Sydfyn til et job i en anden»det har været en rigtig spændende uddannelse. Jeg kan bare ikke bruge den til noget«landsdel afskrækker hende nemlig ikke. Det gør derimod tanken om at blive forældet på sin faglige viden og kunnen. SELV DE STUDERENDE ER BEKYM- REDE Og det er ikke kun Bolette Randahl Beltran, der frygter fremtiden. Det samme gør de studerende, der er i gang med deres uddannelse lige nu, fortæller Gerda Verdoner. Foruden at være ansat som tale- og hørekonsulent i Middelfart Kommune er hun også medlem af ansættelsesudvalget i en Pædagogisk- Psykologisk-Rådgivnings-enhed. De slog en stilling op i februar 2010, som tiltrak 26 ansøgere og dermed resulterede i 25 afslag. For syv måneder siden havde de en ledig halvtidsstilling, som gav henvendelser fra over 20 ansøgere ansøgere, som ifølge Gerda Verdoner alle var kvalificerede. Men nu er festen slut. Alle stillinger er besat. Om der kommer til at gå fire år igen, før næste stilling bliver slået op, er ikke til at sige. DER ER JOB TIL SDU ERNE Men der er ikke tale om massive problemer for de talepædagoger, der går ud fra universiteterne. Det siger Pia Thomsen, studieleder ved Sprog og Kommunikation.»Min erfaring er, at talepædagoger har job, når de er færdige med deres uddannelse,«siger hun om instituttets bachelorer og kandidater. Pia Thomsens vurdering er, at det ikke er bachelorerne eller kandidaterne fra SDU eller Københavns Universitet, der er taberne i

6 UNIVERSITET 6 det hårde spil om kommunale stillinger. Jobmarkedet vil nemlig have så højt kvalificerede talepædagoger som muligt. Især kommunikations- og hørecentre går i stigende grad specifikt efter kandidaterne.»og sådan var det ikke for fem år siden,«fortæller hun. Derfor anbefaler Pia Thomsen bachelorerne at læse videre og tage en kandidat oven i hatten. Et råd, størstedelen retter sig efter. Og som sikrer dem job.»det er mit indtryk, at man kun går ud, hvis man har et job. Og ellers fortsætter man som kandidat,«siger Pia Thomsen, som også understreger, at det ville være tåbeligt at uddanne færre talepædagoger. I sidste ende kan det nemlig føre til mangel på talepædagoger i stil med den lægemangel, der også var affødt af for lav produktion af læger, mener studielederen. Bolette Randahl Beltran blev i august 2010 færdiguddannet som talepædagog fra SDU. Hun har endnu ikke fundet et job. KOMMUNALREFORMENS KONSEKVENSER Jytte Isaksen, formand for Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (høretalepædagoger red.), mener at antallet af nyuddannede reelt matcher det behov, der er på markedet.»hvis alt var som for fem år siden, ville der være jobs nok,«siger Jytte Isaksen. Ifølge audiologopædernes formand er konsekvenserne af kommunalreformen endnu ikke er slået igennem. Hvornår det så sker, og hvordan det vil ske, kan kun fremtiden vise. Indtil det sker, vil Bolette Randahl Beltran fortsætte med at skrive ansøgninger. Lige nu venter hun svar for femte gang fra en kommunal arbejdsgiver. En arbejdsgiver, der til gengæld har frit valg på hylden med ansøgere. I den situation er det svært at sluge universiteternes intention om at forhindre mangel på talepædagoger.»det betyder så, at jeg skal gå ledig og vente,«siger Bolette Randahl Beltran om sin situation lige nu. Hun er dog enig med både Pia Thomsen og Jytte Isaksen i én ting. Og det er, at de få ledige jobs ikke afspejler virkeligheden.»behovet for talepædagoger er kæmpe stort, hvis man ser på klienterne. Men besparelser ødelægger det hele,«siger hun. Hun ville rigtig gerne læse videre og tage en kandidat. Men i en alder af 43 år og med både hus, mand og børn er yderligere to år på SU ikke et alternativ, fortæller Bolette Randahl Beltran.

7 3. marts kl Giana Factory 4. marts kl Carpark North 10. marts kl Kaizers Orchestra (NO) 11. marts kl Black City 12. marts kl Everybody s Talking 17. marts kl One-Eyed Mule Marts 18. marts kl The Dreams (FO) 7 Hush 19. marts kl Big Fat Snake 24. marts kl marts kl The Wong Boys 1. april kl Supercharger 14. april kl Turboweekend UNIVERSITET 2. marts kl Songwriters Circle 3. marts kl Murder 4. marts kl Bitran & Hirabayashi 5. marts kl Allan Olsen (solo) 6. marts kl UDSOLGT B-Rockman 8. marts kl PublicJazzService vol. VIII 9. marts kl Figurines 11. marts kl Guy Forsyth (US) 12. marts kl Jakob Buchanan Kvartet 15. marts kl Tema Tirsdag - The Rolling Stones 17. marts kl Marilyn Mazur Group 18. marts kl Sophisticated Ladies play Ellington 19. marts kl Sebastian Lind 24. marts kl Aske Jacoby Trio 26. marts kl Sylvester Larsen 29. marts kl Chris Barron (US) 9. april kl Rasmus Nøhr Hver mandag Jam Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

8 UNIVERSITET 8 Tophåndbold udelukker ikke studiet LANDSHOLDSSPILLER JESPER JENSEN KOMBINERER HÅNDBOLDKARRIEREN MED EN UDDANNELSE PÅ SDU I ESBJERG. HAN ER TILKNYTTET SYDDANSK ELITE, DER TILRETTELÆGGER HANS UDDANNELSESFORLØB, SÅ DET KAN PASSE IND I EN AL- LEREDE PRESSET HVERDAG SOM PROFESSIONEL HÅNDBOLDSPILLER. TEKST Anders Dall FOTO Anders Dall Han er dirigenten i angrebsspillet, der med finurlige afleveringer sætter sine medspillere op til målchancer. Manden med overblikket, der tager ansvar, når et angrebsspil skal dirke forsvaret op. Håndbold fylder en stor del af 33-årige Jesper Jensens liv. Træning en til to gange om dagen, ligakampe for Skjern i weekenden plus EM- og VM-slutrunder med landsholdet. Alligevel har han siden 2005 fundet tid til at tage en uddannelse i HA Almen på SDU i Esbjerg. Men Jesper Jensen ville aldrig kunne gennemføre et normalt studieforløb. Det tillader håndboldkarrieren ikke. Derfor er han tilknyttet Syddansk Elite en ordning, der giver elitesportsfolk mulighed for at tage en uddannelse ved siden af sportskarrieren.»jeg har brug for den struktur, som Syddansk Elite giver mig. Når jeg skal have flyttet eksamener, når jeg skal finde ud af hvilke fag, der er vigtige at tage først, så har jeg fat i ordningen,«siger Jesper Jensen. Livet som professionel håndboldspiller betyder, at Jesper Jensen sjældent møder op til undervisningen på studiet. Han følger ikke den samme klasse og bruger derfor en buddyordning, hvor en medstuderende fungerer som sparringspartner. Her får han vigtige noter fra undervisningen og kommer med i en læsegruppe, så han ikke skal starte fra nul, når eksamenslæsningen banker på døren. Men modsat håndboldverdenen, hvor det gælder om at være bedst, så stræber Jesper Jensen ikke efter topkarakterer på studiet.»jeg har aldrig haft en målsætning om at få topkarakterer. Det vigtigste for mig er at komme igennem det, så jeg bagefter kan vise et cv, der siger, at jeg har haft en rimelig hård hverdag, hvor kalenderen har været fyldt ud, og jeg stadig har færdiggjort studiet,«siger Jesper Jensen.

9 KLAR PRIORITERING Han har prøvet det før. Det med at kombinere tophåndbold og studie. I gymnasiet gik Jesper Jensen på Team Danmark-ordningen, hvor eliteidrætsudøvere får fire år til at gennemføre gymnasiet. Klubskifte betød samtidig, at han gik på tre forskellige gymnasier på fire år, så studielivet måtte allerede dengang vige for håndboldambitionerne. I dag slipper Jesper Jensen sit håndboldtalent løs for Skjern og karrieren og fortsatte håndboldambitioner betyder, at studierne puttes ind i kalenderen, når der er tid. Derfor tager han også studiet i etaper og har færre fag per semester.»jeg tager det bid for bid på grund af håndbold og familie,«siger han og uddyber:»det er højt prioriteret, at jeg skal være færdig, men tidshorisonten er ikke så vigtig. Jeg har haft nogle perioder, hvor det har været rigtig svært at få tingene til at hænge sammen, men så har jeg måske bare skåret ned, så jeg har haft et fag det år, og i januar afsluttede jeg to fag,«siger Jesper Jensen. VIL FORTSÆTTE I LEDERROLLE Han er i øjeblikket ved at afslutte 5. semester og mangler fem fag og et bachelorprojekt, før uddannelsen er gennemført. Han gætter på, det sker i 2012, hvor han også har kontraktudløb med Skjern Håndbold, og timingen er ikke helt tilfældig.»jeg har hele tiden sagt, at der ikke er grund til at være færdig med sin uddannelse i 2007, hvis man først er klar til at bruge den i 2012,«pointerer Jesper Jensen. Når håndboldkarrieren på et tidspunkt går på hæld, så har han ambitioner om at fortsætte i en lederrolle, ligesom det har været tilfældet i Skjern og på landsholdet. Her figurerer Jesper Jensen som playmakeren med det store overblik, og den rolle vil han gerne beholde.»der er selvfølgelig mulighed for at gå trænervejen. Det er rimelig oplagt at blive i sporten på den måde, men det kan også sagtens være en stilling lidt højere oppe i et firma,«filosoferer Jesper Jensen. 9 UNIVERSITET

10 UNIVERSITET 10»Esbjerg lugter næsten ikke af fisk«det HELT NYE STUDIE SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE PÅ SDU S CAMPUS I ESBJERG ER SÅ POPULÆRT, AT DE STUDERENDE HELT GLEMMER, AT BYEN IKKE ER KØBENHAVN. TEKST Maja Mazor ILLUSTRATION Niels Christian Buhl»Det blæser rigtig meget i Esbjerg. Ellers har jeg ikke oplevet noget slemt ved byen,«siger 21-årige Anna Lilja Steensig. Hun læser på den nye uddannelse Sociologi og Kulturanalyse på Syddansk Universitets campus i Esbjerg, og hun er rigtig glad for sit uddannelsesvalg. Det var på mange måder hendes drømmeuddannelse, og så var byen underordnet. Det tror studieleder på Sociologi og Kulturanalyse, adjunkt Pia Heike Johansen, er en generel holdning blandt de studerende:»jeg tror på, at folk vil flytte efter uddannelsen, og det bliver jeg også nødt til at tro på. Vi kan ikke flytte byen, og den ligger, hvor den gør - på godt og ondt. Derfor tænker vi på, at fredag er en dyr rejsedag, når vi planlægger.«de fleste studerende flytter til byen og pendler kun i den forstand, at de tager hjem til familie og venner i weekenden. Så en attraktiv uddannelse som Sociologi og Kulturanalyse i Esbjerg kan være med til at få flere studerende til byen.»vi ved, at uddannelsen trækker studerende til Esbjerg og, at den har et godt rygte blandt de unge, som spreder ordet om uddannelsen. Det er den absolut bedste reklame,«fortæller Pia Heike Johansen. Studerende Anna Lilja Steensvig har allerede spredt ordet blandt sine venner hjemme i Århus, og hun er enig:»jeg tror helt sikkert, at Sociologi og Kulturanalyse kan være med til at trække flere til byen. For der er et behov for flere attraktive uddannelser i en by som Esbjerg. Allerede nu kan jeg mærke, at Esbjerg er en voksende studieby.«sprit NY UDDANNELSE Sociologi og Kulturanalyse blev oprettet i september Der havde længe været et fagligt miljø i Esbjerg med nogle mennesker, som brændte for at oprette uddannelsen, fortæller Pia Heike Johansen. Hun mener også, at der var et behov og et marked for uddannelsen. Det er spændende, at man kan være med til at præge og evaluere en ny uddannelse, så den bliver endnu bedre for de næste, synes den studerende Anna Lilja Steensvig.»Selvfølgelig er der nogle ting, der ikke helt er styr på fra starten. Man kan godt mangle ældre studerende, som kan fortælle, at den og den bog behøver du ikke at købe lige nu,«forklarer hun. Når Sociologi og Kulturanalyses første hold kommer til femte semester, vil mange gerne udforske udlandets muligheder, men igen frygter Anna Lilja Steensvig, at det er en ulempe, at ingen har været af sted før. Pia Heike Johansen håber på, at campus i Esbjerg vil få opbygget et godt studiemiljø:»vi har selvfølgelig ikke de samme muligheder og rammer på selve campus, som de har i Odense. For eksem-

11 pel har vi ingen kantine, hvilket gør det mere vanskeligt at skabe et levende og dynamisk studiemiljø.«super SOCIALT MILJØ Men det sociale liv er godt på studiet, fortæller Anna Lilja Steensvig, som synes, det er det bedste ved uddannelsen.»jeg er sikker på, at det sociale liv er blevet styrket af, at uddannelsen ligger i Esbjerg, for næsten alle er interesserede i at være sociale. De fleste kender ikke så mange andre i byen,«siger hun. Anna Lilja Steensvig vil ikke udelukke, at hun selv og hendes medstuderende ville have valgt Sociologi og Kulturanalyse i en anden by, hvis uddannelsen var blevet tilbudt i for eksempel Odense. Pia Heike Johansen forstår ikke, hvorfor byen Esbjerg skal være i fokus:»det handler meget om italesættelse. Man kan altid italesætte Esbjerg som udkanten, ellers kan man sætte fokus på det faglige, og det er det, vi har gjort.«11 UNIVERSITET FLETARBEJDE I LEMVIG De studerende kommer fra store dele af landet, og alle har de vidt forskellige profiler. Nogle har netop smidt studenterhuen, mens andre har rejst jorden rundt flere gange. I vinters havde de lidt over 40 tilmeldte til eksamenen. Anna Lilja Steensvig kan godt lide, at de ikke er så mange studerende. Det gør det hele mere nært og fuld af muligheder.»til foråret skal vi alle sammen lave fletarbejde i Lemvig kommune som en del af vores semesterprojekt. Vi skal alle sammen bo i et sommerhus. Det er fedt, og det havde vi ikke mulighed for, hvis vi var 500 studerende på studiet,«fortæller Anna Lilja Steensvig, som alt i alt både er rigtig glad for sit uddannelsesvalg og for Esbjerg.»Her lugter næsten ikke af fisk, jeg har i hvert fald kun oplevet det tre gange, hvor vinden blæste fra en bestemt retning. Så det er ikke så slemt, som man tror,«slutter Anna Lilja Steensvig. Engelsk Korrektur Til opgaver og ansøgninger på engelsk. Engelsk korrektur af opgaver og ansøgninger på engelsk udføres af dygtige og omhyggelige amerikanske topstuderende, der enten læser engelsk sprog, engelsk litteratur eller journalistik. Leveringstiden er kort, og kvaliteten er høj. Brug rabatkoden SDU, og få 5 % rabat i Priser: Timepris: 139,- Mindstepris: 95,- Eller få en fast og aftalt pris på et givent stykke arbejde. Anders Nielsen: info@engelskkorrektur.dk Mere information på

12 UNIVERSITET 12 STUDERENDE OG WEEKENDNARKOMAN TEKST Grith Larsen FOTO Niels Christian Buhl MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG OG TORSDAG HAR 24-ÅRIGE RASMUS NIELSEN EN HVERDAG, DER LIGNER ENHVER ANDEN UNG STUDERENDES. MEN NÅR HAN BLADRER FREM TIL FREDAG OG LØRDAG I KALENDE- REN, BLIVER BØGERNE SKIFTET UD MED BANER. Pege-, lange- og ringfingeren klemmes hårdt sammen og slår lettere desperat og urytmisk på underarmen, indtil en blå åre langsomt og provokeret dukker frem under den sarte, blege hud. Rasmus Nielsen husker tydeligt instrukserne fra sit første møde med sprøjteheroin for fire år siden. 24-årige Rasmus Nielsen læser dagligt til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet. Hans hverdag består af skole, lektielæsning, fodboldtræning og guitarspil. Men når datolinjen passerer fredag, og bøgerne pakkes væk til fordel for weekend og fredagsbar, pepper Rasmus Nielsen sine byture op med en bane kokain eller en joint. Det har været hans faste weekendprocedure gennem de sidste seks år.»jeg går i byen tre-fire gange om måneden, og som regel varmer jeg op med at ryge en fed, og når vi så er rigtigt oppe at køre, ryger der gerne en bane ned. Det giver uden lige et kæmpe humør- og energiboost,«siger den unge deltidsnarkoman. Kokainbanen kan holde ham kørende en hel nat og sende hans bytur helt op i galaksen. Der, hvor alt er euforisk, og hvor der ikke findes en»i morgen«. FRA CORNER TIL COKE Rasmus Nielsen har jævnligt røget hash, siden en af hans kammerater på efterskolen introducerede ham for noget tobak, der var væsentligt stærkere end hans blå Corner-cigaretter i jakkelommen. Hashen blev røget i smug på den sydsjællandske efterskole, men en dag blev drengene opdaget og røg hjem med en ordentlig reprimande til chokerede forældre. Det slukkede dog ikke Rasmus Nielsens misbrug. Tværtimod. Hans hashmisbrug fortsatte i gymnasietiden, men det var først i hans sabbatår, at han prøvede kraftigere rusmidler. Under en bytur tilbød en kammerat ham et flormelislignende stof, og det blev begyndelsen på hans kokainbrug, der sidenhen er blevet hans foretrukne festbombe. Men trods sine erfaringer inden for rusmidler, har Rasmus Nielsen også sine grænser:»jeg tør ikke at tage piller. De er fyldt op med alt muligt lort,«siger han og tilføjer, at

13 FAKTA: 13 UNIVERSITET Socialforvaltningen åbnede den 10. januar i år behandlingstilbuddet PAS (Projekt Anonym Stofbehandling), hvor weekendnarkomaner kan henvende sig anonymt og få behandling og vejledning over chat eller samtale uden at skulle oplyse navn eller CPR-nummer. Ifølge Sundhedsstyrelsen tager hver 20. dansker mellem år jævnligt ulovlige rusmidler. Hver tiende ung mellem år har prøvet at tage rusmidler, der er stærkere end hash. han nu kun holder sig til hash og kokain efter at have eksperimenteret med heroin. BALANCEN MELLEM BØGER OG BA- NER Rasmus Nielsen drømmer om at arbejde i en større international virksomhed. Han går på sjette semester på Danmarks Tekniske Universitet og kan så småt begynde at spejde efter jobmuligheder og fremtidsdrømme om familiestiftelse. Også selvom han doper sin krop.»jeg synes egentlig ikke, det har påvirket min skolegang. Jeg passer mine ting, får ok karakterer og afleverer de fleste opgaver,«siger den studerende stofmisbruger, der indrømmer, at han af og til har skippet mandagstimerne, hvis weekendens eskapader har tæret for meget på kræfterne. Men alligevel føler han, at han sagtens kan forene sit studieliv med sine weekendinteresser. Økonomisk hænger weekendudgifterne ikke sammen med SU en, så derfor arbejder Rasmus Nielsen hos et mobilservicecenter et par gange om ugen. Lønnen og SU en finansierer hans pasta, ketchup og kokain. Alligevel er weekendfornøjelserne ikke en voldsom udgift for Rasmus Nielsens pengepung.»det er jo så let at få fat i og koster heller ikke kassen. Det flyder jo overalt,«siger han. Selvom den unge weekendnarkoman har valgt sin livsstil, nager samvittigheden alligevel lidt i ham, når alt kommer til alt:»på en eller anden måde er trippene det fedeste, men alligevel også det værste, for det er ikke særlig fedt at skulle lyve sine forældre eller kæreste lige oppe i ansigtet om, at man er stoppet,«siger han. Men stoppet det er Rasmus Nielsen ikke, og det har han heller ikke planer om foreløbigt.»jeg er ikke afhængig af noget,«siger han og tilføjer:»jeg ville sagtens kunne stoppe i morgen, hvis jeg havde lyst.«(rasmus Nielsen optræder under et pseudonym i artiklen. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn.)

14 UNIVERSITET 14 Når pensum mixes med pas GÅR DU RUNDT MED EN OPLEVER I MAVEN, EN TRANG TIL FREMMEDKULTUR, OG HIGER DU EFTER AT PAKKE KUFFERTEN OG TAGE ET SEMESTER TIL UDLANDET FOR AT STUDERE, SÅ KOMMER HER ET PAR GODE RÅD. TEKST Jasmina Blichert ILUSTRATION Niels Christian Buhl Hvad er rejsens destination? Hvordan skal opholdet finansieres? Og er det overhovedet muligt at tage til udlandet et helt semester uden at komme bagud i uddannelsen? Spørgsmålene er mange, når danske studerende overvejer at læse et semester i udlandet. Fuldmægtig og fagkoordinator for Study Abroad Stefan Knudsen fra Det Internationale Konter på SDU giver her et kick off til at læse i udlandet. WHAT TO DO»Når man går i gang med at planlægge et udlandsophold, skal man have kontakt til Det Internationale Kontor for at finde ud af, hvilke muligheder, man har. Vi kan hjælpe med generel vejledning om økonomi, forsikring og alle de praktiske ting med optagelse på værtsuniversitetet og lignende. Derudover skal man have sit faglige bagland i orden. Det vil sige, at studienævnet skal godkende det program, man sætter sammen for udlandsopholdet,«siger Stefan Knudsen.»SKAL JEG LEVE AF PASTA OG KET- CHUP?Hvis man tager af sted på en udvekslingsplads, er det i princippet gratis at læse i udlandet. Ved et selvfinansieret ophold, vil der derimod ofte være flere økonomiske udgifter. Men generelt skal man regne med de samme udgifter, som man ville skulle herhjemme. Bolig, mad, bøger og så videre, men ved udveksling betaler man ikke for undervisningen. Så det kan gøres rimeligt billigt,«fortæller fagkoordinatoren.»hvilket SEMESTER SKAL JEG TAGE AF STED?Der er stor forskel på studierne med hensyn til, hvor let det er at arrangere et studieophold i udlandet. I semestre med mange valgfag er der rig mulighed for at planlægge et udlandsophold. Her kan studerende nærmest plukke på hylderne og sammensætte deres helt eget semester. Det skal selvfølgelig passe ind i profilen, men med valgfag gør det det meget lettere at sammensætte et studieprogram i udlandet.«vær ÅBEN OG TÅLMODIG»Det er fint nok at stræbe efter nogle bestemte steder, man gerne vil hen, men man skal ikke fastlægge sig på ét sted og så ikke tage af sted, hvis man ikke får det ønskede sted. For hele verden er fuld af universiteter og studiemiljøer, og det handler om at komme ud og opleve verden,«siger Stefan Knudsen og fortsætter:»man skal vide, at det kan være hårdt arbejde at planlægge et udlandsophold, men jeg har endnu ikke mødt én eneste, der er kommet hjem fra et udlandsophold og har sagt: Det var simpelthen ikke besværet værd.«sdu-studerende:»spring ud i det og udfordr dig selv«marlene HANNIBAL MØLLER ER 25 ÅR GAMMEL. HUN HAR EN BA I HISTORIE OG ISLAM OG POLITIK. I DAG ER HUN I GANG MED FJERDE SEMESTER AF KANDIDATEN PÅ CENTER FOR MELLEMØSTSTUDIER. HUN HAR VALGT AT TILBRINGE FEM MÅNEDER AF SEME- STRET I AMMAN I JORDAN. TEKST Jasmina Blichert Hvorfor Jordan?»Jeg har aldrig været i Mellemøsten før, og eftersom jeg læser mellemøststudier, ville det i mine øjne være helt absurd aldrig at have været i et mellemøstligt land.«hvilke udfordringer har du mødt?»indtil videre har det været sproget og selvfølgelig de kulturelle forskelle, der har været den største udfordring. Rent praktisk i forhold til praktikken, så har det været en hel ny verden for mig. Jeg skal blandt andet stå for at redigere og vedligeholde en hjemmeside.«hvad forventer du?»jeg forventer at tilegne mig en masse viden og information om regionen og selvfølgelig mest Jordan. Derudover forventer jeg at få sat den teori, vi har fået gennem uddannelsen, ind i noget praktisk. Og så vil jeg gerne have et indblik i og skabe kontakter til en verden, som jeg godt

15 kunne tænke mig at arbejde inden for, når jeg er færdig.«hvad har opholdet givet dig indtil videre?»jeg har fået en masse viden om regionen og især Jordan. I og med at jeg også skal assistere for DJUCO (Danish-Jordanian University Coorparation, red.) i nogle konferencer og seminarier, så vil det også give mig organisatoriske redskaber.«et godt råd?»jeg kan kun på det stærkeste anbefale studerende at tage på et studierelateret ophold i udlandet, da man kan få afprøvet teori i praksis. Og så er det en stor fordel at kunne skrive på sit CV, 15 at man har været ude på arbejdsmarkedet og så oven i købet i et fremmed land. Især i disse tider med stor arbejdsløshed for nye færdiguddannede kandidater. Det er også godt for den personlige udvikling. Spring ud i det og udfordr dig selv. Det er jo kun, mens man er ung og studerende, at man har tid, overskud og ingen forpligtelser til at rejse ud i verden og få én på opleveren.«universitet Internationale studerende:»danske studerende er svære at komme i kontakt med«internationale STUDERENDE SKAL STARTE ET NYT NETVÆRK OP, NÅR DE STARTER PÅ SDU. DE KNYTTER NEMT VENSKABER MED ANDRE UDVEKSLINGSSTUDERENDE. MEN HAR SVÆRT VED AT KOMME IND PÅ LIVET AF DANSKE STUDERENDE. TEKST Anders Dall Det går stærkt, når internationale studerende på SDU i Odense lærer andre udvekslingsstuderende at kende. Sociale arrangementer knytter hurtigt de studerende sammen, men helt så nemt går det ikke, hvis de vil i kontakt med danske studerende.»det er nemt at få venskaber med andre internationale studerende, men danske studerende er svære at komme i kontakt med,«siger 21-årige Christopher Maclellan fra Nova Scotia i Canada. Han er international studerende på SDU og er ikke ene om den opfattelse. Både Det Internationale Kontor på SDU og Erasmus Student Network, der hjælper og laver arrangementer for internationale studerende, genkender billedet.»det er vores indtryk, at de studerende synes, det er meget svært at komme ind på livet af danske studerende. Jeg tror, det har noget at gøre med dansk mentalitet,«siger Stefan Knudsen fra Det Internationale Kontor. Han bakkes op af formanden for Erasmus Student Network, Sille Johannsen. Hun forklarer, at danskerne ikke har samme behov for at få nye venskaber, fordi de allerede har en vennekreds. TAG INITIATIV Selvom danskerne ikke giver det bedste førstehåndsindtryk og kan virke lukkede, så mener Sille Johannsen og Christopher Maclellan, at internationale studerende sagtens kan få venskaber med danske studerende. Men de er nødt til at spille ud med kontaktkortet først.»det kræver nok en større indsats, hvis man vil lære folk at kende, som ikke er Erasmusstuderende,«påpeger Sille Johannsen og uddyber:»det tror jeg er gældende, ligegyldigt hvor du kommer hen, og ikke bare fordi vi er et koldt nordisk land. Vi, der bor her, har jo en omgangskreds og er ikke på samme måde afhængig af at få et netværk rigtig hurtigt.«den udlægning er Christopher Maclellan enig i og tilføjer:»så snart barrieren er brudt, er danskerne jo et vidunderligt folk.«mangel PÅ DANSKE BUDDIES For at internationale studerende får en god start på deres nye studieliv, tilbyder Det Internationale Kontor og Erasmus Student Network en buddy-ordning, hvor en dansk studerende har ansvaret for at hjælpe den internationale student på plads. Den ordning nød Christopher Maclellan godt af i opstartsfasen, men selvom buddy-ordningen er populær blandt de internationale studerende, så mangler den opbakning fra danske studerende.»nogle gange har de enkelte buddies flere udenlandske studerende, de skal tage sig af. Vi forsøger, at få flere danske studerende til at melde sig til ordningen,«siger Stefan Knudsen. Sille Johansen er enig:»der er helt klart for få. Det kunne være rigtig fedt, hvis der kom flere.«denne opfordring er hermed sendt videre.

16 UNIVERSITET 16 ODENSE: Giana Factory Torsdag den 3. marts kl Posten Figurines Onsdag den 9. marts kl Dexter Sissel Kyrkjebø Torsdag den 24. marts kl Odense Koncerthus Wong Boys + Support: Kings of Dark Disco Fredag den 25. marts kl Posten ESBJERG: Hundesvømning Teater Tirsdag den 1. marts kl Musikhuset Esbjerg Thriller live show med Michael Jacksons musik Fredag den 4. marts kl Musikhuset Esbjerg Veto Fredag den 25. marts kl Tobakken KOLDING: Carpark North + Support: Marvel Hill Torsdag den 3. marts kl Godset Foredrag om bæredygtig arkitektur Søndag den 13. marts kl Trapholt Vinnie Who Lørdag den 19. marts kl Pitstop SØNDERBORG: Søren Huss med band Lørdag den 5. marts kl Sønderborghus TV2 Torsdag den 24. marts kl Idrætshøjskolen, Frihedshallen Rune Klan - Det Blå Show Lørdag den 26. marts kl Sønderborg Teater SLAGELSE: Marie Frank med band Torsdag den 3. marts kl Slagelse Musikhus, badeanstalten Jimmi Jørgensen m. band Fredag den 4. marts kl Slagelse Musikhus Simon Jul bagfra med havudsigt Stand Up Fredag den 11. marts kl Slagelse Musikhus

17 RUSTOGRAMMER 17 UNIVERSITET TEKST Redaktionen TEKNOLOGI OG INNOVATION UNDER SAMME TAG Et nyt institut er kommet til SDU. Institut for Industri og Byggeri (IB) og Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik (SENSE) bliver samlet i en ny enhed under Det Tekniske Fakultet: Institut for Teknologi og Innovation. Instituttet har blandt andet en uddannelse for civilingeniører i energiteknologi og design af fremtidens velfærdsteknologier på dagsordenen. Sammenlægningen skal styrke forskning og uddannelse. Peder Thusgaard Ruhoff, der tidligere var institutleder for SENSE, kommer til at stå i spidsen for Instituttet. Han understreger, at instituttet både handler om forskning og uddannelser, undervisning og studiemiljø.»vi vil fortsat have fokus på rekruttering af internationale studerende og udvikling af vores unikke uddannelsesmodel, den såkaldte Syddanske Model for Ingeniøruddannelser,«lyder det fra institutlederen. NYT ENERGICENTER PÅ SDU Syddansk Energicenter hedder det nye center, der får base på Syddansk Universitet. Centret skal have fokus på bæredygtig energiproduktion- og forbrug. Derudover skal det være med til at sikre, at flere unge tager de ingeniøruddannelser, som regionens største virksomheder efterspørger. Det nye energicenter lægger også vægt på intelligent energiforbrug.»vi kan invitere alle regionens energivirksomheder til at samarbejde på tværs. Dermed bliver forskningen virkeliggjort. Vi kommer til at skabe resultater, der kan mærkes af borgerne her i regionen, og som samtidig gør os mere konkurrencedygtige på videnstunge energiprodukter globalt set,«konstaterer dekan for Det Tekniske Fakultet, Per Michael Johansen. Det er med hjælp fra Syd Energi og Danfoss Fonden, at det nye energicenter kommer til verden. De har doneret henholdsvis 9,5 og 6,5 mio. til energicentret på SDU. SDU-KANDIDATER FÅR JOB Et par ekstra år med bøgerne betaler sig. Arbejdsmarkedet har nemlig fået smag for akademikere fra SDU, så to ud af tre nyuddannede kandidater fra SDU er i arbejde efter tre måneder. Det viser en nye tal fra Projekt Karrierestarteren foretaget af Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Det går specielt godt for akademikere fra det sundhedsvidenskabelige fakultet. Her er 87 procent af dem i arbejde efter tre måneder. Studiechef Per Andersen fra SDU er glad for de nye tal og påpeger, at der er kommet øget fokus på sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarkedet.»vi vil skabe bevidsthed om, hvilke tilvalg og valgfag, der giver adgang til de forskellige jobs på arbejdsmarkedet,«siger Per Andersen til Fyens Stiftstidende. SØG JOB VIA VIDEO Er du ved at rive alle hårene ud af hovedet på dig selv, fordi du er ved at drukne i ord, grammatik og klichéer til din jobansøgning? Så har du nu muligheden for at filme din jobansøgning og et video-cv med Odense-firmaet Jobviews nye tiltag. Målet er at bryde med den vanetænkning, som hersker på traditionelle jobsites. Jobansøgeren får chancen for at give et mere personligt og levende indtryk end ved almindelige ansøgninger på papir. Fordelen er også, at arbejdsgiveren kan finde de ansatte, som måske ville blive valgt fra på grund af alder eller etnicitet.

18 UNIVERSITET 18 STUDERENDE SKIPPER SABBATÅRET De nye studerende på SDU bliver yngre og yngre. Det viser en ny undersøgelse fra SDU og Undervisningsministeriet. Forklaringen er, at flere og flere af de studerende, som kun lige har smidt studenterhuen vælger sabbatåret fra. Hermed har regeringen haft held med at hive, flå og motivere de studerende til at komme hurtigere i gang med deres videregående uddannelse. Jyllands-Posten skriver, at studiechefen på SDU, Per Andersen, er tilfreds med udviklingen, så længe de unge er uddannelsesparate. SDU s statistikker afspejler nemlig, at studerende med færre såkaldte fjumreår har større risiko for at droppe studiet. UNGE SPARER IKKE OP I slutningen af måneden har kontoen skrabet bunden hos mange unge mellem år. Hvor mange ældre har nok til at betale uforudsete udgifter, har hver tredje ung ikke penge til overraskende tandlægeregninger. Det viser en undersøgelse, som Synovate har lavet for Nordea.»Den viser, hvor økonomisk sårbare unge er. Hvad hvis computeren går i stykker, man skal til tandlægen, eller cyklen bliver stjålet? Du kan ende med at være henvist til dyre forbrugslån,«siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, til Metroexpress. Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, mener at forklaringen er, at de unge simpelthen ikke har nok indtægter til at spare op. KONKURRENCE SOM REKRUTTERING Konsulenthuset PwC afholder for fjerde år i træk case-konkurrencen Challenge. Konkurrencen skal give de studerende et billede af, hvad arbejdshverdagen som konsulent hos PwC kan tilbyde. Samtidig håber PwC, at de gennem konkurrencen kan finde kommende medarbejder til deres firma. Overbygningsstuderende fra landets videregående uddannelser kan tilmelde sig konkurrencen, som løber af stablen d.7 april i år. Her arbejder deltagerne i teams på tværs af faglighed og skal sammen løse opgaver, som var det en helt almindelig arbejdsdag. Gruppen skal selv stå for at samle informationer i løbet af konkurrencedagen. Det kan være med til at give dem en idé om, hvad konsulentarbejdet går ud på. EN KARRIEREMÆSSIG OMMER Mange vælger karriere med inspiration fra forældrenes eller folkeskolelærernes råd. Senere viser det sig, at valget er fuldstændig forkert. Karriererådgiver og erhvervspsykologisk rådgiver Annette Raunsholt konstaterer, at mange vælger uddannelse i blinde.»det er en katastrofe for vores uddannelsessystem og for samfundet, at vi i så udpræget grad havner i tilfældige job. De unge baserer deres karrierevalg på velmenende forældre og skolelærere, der ikke kender andet end deres egen lille verden. Og når vi så omsider finder ud af, at vi tog fejl i livet, så må vi starte helt forfra. Og alle disse fejltagelser koster buler af penge«, siger Torben Lausten, der er direktør i firmaet TL Karriereudvikling. Det skriver Politiken.

19 19 SAMFUND Annonnce mangler

20 SAMFUND 20 MANDEN I MIDTEN FED ELLER SELVFED? CLEMENT KJERSGAARD FRA DEBATTEN PÅ DR2 ER FULD AF ORD, LYNENDE BEGAVET OG MIDTPUNKT. BÅDE NÅR DET HANDLER OM HAM, MEN OGSÅ NÅR DET IKKE GØR. TEKST Mette Serup og Maja Mazor FOTO Agnete Schlichtkrull