Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør
|
|
- Frans Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør Jens W. Brix, jwb@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Jakob Møldrup Petersen, jmp@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Resumé Trafikstyrelsen har gennemført en screening af mulighederne for at udvide S togsbetjeningen til Helsingør og Roskilde. Her er forskellige løsningsmuligheder undersøgt og evalueret i en samfundsøkonomisk analyse. Resultaterne viser, at man kan sigte efter ibrugtagning i 2020, hvor man bør satse på en fuld ombygning til S baneteknologi. Derved undgås en fremrykket udskiftning og overflødiggørelse af nuværende S tog. Desuden kan ombygningen billiggøres ved at udnytte en option i Signalprogrammet om udførelse af S banesignaler i stedet for fjernbanesignaler på de pågældende strækninger. Dette vil kræve endelig beslutning senest i 2014 og dermed snarlig igangsætning af et målrettet videre undersøgelsesforløb. Hvis man ikke ønsker dette, kan man i stedet sigte efter ibrugtagning omkring 2030, hvor man snarere bør satse på en 2 systemløsning med indsættelse af en ny type S tog, der kan håndtere begge tekniske systemer. Derved undgås en kostbar ombygning af baneanlæg. Anskaffelse af 2 systemmateriel skal da ske i sammenhæng med en udskiftning af nuværende S tog i perioden , hvilket formentlig kræver endelig beslutning omkring Begge muligheder har god samfundsøkonomi. Baggrund I den politiske aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det blandt andre tiltag besluttet at gennemføre en strategisk analyse frem mod 2013 af mulighederne for at løfte en større del af pendlertrafikken i hovedstadsområdet med kollektiv trafik. Som en del af dette arbejde har Trafikstyrelsen haft til opgave at analysere mulighederne for at udstrække S togsbetjeningen til Roskilde og Helsingør ved en hel eller delvis omlægning af den nuværende regionaltogsbetjening. Formålet er at opnå bedre togbetjening i Helsingør og Roskildefingeren, herunder forbedret rettidighed, ved en mere effektiv udnyttelse af eksisterende banekapacitet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
2 Der er tale om en indledende undersøgelse, en såkaldt screening, som kan udgøre grundlaget for en beslutning om et videre undersøgelsesforløb. Først efterfølgende vil man kunne træffe beslutning om eventuel realisering. Screeningsrapporten er offentliggjort på I screeningen undersøges forskellige løsningsmuligheder mht. anlægsomkostninger og trafikale perspektiver, materielsituationen, koblingen til signalprogrammet m.v. De samlede effekter er evalueret i en samfundsøkonomisk analyse, som sammenvægter effekter for passagerer med konsekvenser for togdrift, herunder toganskaffelse, driftsudgifter og billetindtægter samt omkostninger til baneanlæg. Figur 1: Undersøgte S baneudvidelser i screeningen Trafikale perspektiver S tog til Helsingør En S togsbetjening til Helsingør foreslås etableret ved at omlægge strækningen Hellerup Helsingør til ren S togsbetjening til København, og i stedet lade Øresundstog til og fra Sverige ende i fx Hellerup. Rejsetiden mellem København H og Helsingør bliver omtrent den samme med S tog som med nuværende regionaltog, også selvom der standses flere steder undervejs. Det skyldes bedre køreegenskaber samt bedre ind og udstigningsforhold, dørlukketider og afgangsprocedure, som generelt afkorter opholdstiderne på stationer sammenlignet med regionaltog. En af de væsentligste fordele for passagererne på Kystbanen ved S tog i stedet for Øresundstog er, at man derefter kan forvente bedre rettidighed. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
3 Ifølge Banedanmark haves i dag en gennemsnitlig passagerforsinkelse på 200 sekunder på fjernbanen, mens den er 100 sekunder på S banen (inklusive effekten af aflysninger, som forekommer oftere på S banen end på fjernbanen), dvs. en gennemsnitlig forskel på 100 sekunder for hver rejse. Frem mod 2020 haves en målsætning om halvering af det samlede forsinkelsesniveau både på S banen og fjernbanen, bl.a. som følge af Signalprogrammet, der medfører en fuldstændig udskiftning af signalanlæggene på det statslige jernbanenet i Danmark. Forskellen mellem S bane og fjernbane forventes dermed reduceret til 50 sekunder i fremtiden. Det er dog stadig en betydelig effekt. Passagererne på Kystbanen kan opnå yderligere markante fordele, hvis man indfører en køreplan svarende til den nuværende i Hillerødfingeren, hvor der både er gennemkørende og standsende S tog i 10 minuttersdrift i dagtimerne. Den nuværende køreplan på Kystbanen tilbyder kun 20 minuttersdrift for størstedelen af passagererne. Figur 2: Eksempel på S banebetjening af Kystbanen i stedet for regionaltog (en rød linje angiver S tog hvert 20. minut, en grøn linje regionaltog hvert 20. minut, en grå linje regionaltog i myldretimer hvert 20. minut) Nuværende betjening Fremtidseksempel Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Ordrup Charlottenlund Hellerup Svanemøllen Nordhavn Østerport Nørreport Vesterport København H Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Nivå Kokkedal Rungsted Kyst Vedbæk Skodsborg Klampenborg Ordrup Charlottenlund Hellerup Svanemøllen Nordhavn Østerport Nørreport Vesterport København H En sådan trafikudvidelse kan ske ved hjælp af eksisterende linjer på S banen, som forlænges til henholdsvis Nivå og Helsingør. Det vil kun medføre en beskeden yderligere kapacitetsbelastning på S banen, idet der skal køre 30 tog pr time gennem Røret i alle dagtimer, hvilket i dag kun foregår i myldretider. Denne udvidelse vurderes dog absolut forsvarlig efter Signalprogrammet. Desuden kan trafikudvidelsen ske med nogenlunde de samme driftsomkostninger som den nuværende regionaltogsbetjening, idet man udnytter S banens billigere driftskoncept, bl.a. forskellen i togenes bemanding. En tilsvarende trafikudvidelse med et regionaltogskoncept ville medføre mærkbare fordyrelser. En regionaltogsudvidelse skulle i givet fald ske ved hjælp af forlængelser af sjællandske regionaltog, fordi der ikke er plads til flere tog i Røret mellem København H og Østerport. Sådanne forlængede regionaltog Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
4 er i modsætning til S tog vanskelige at indpasse i en nøje 10 minuttersdrift. Allerede det nuværende myldretidssupplement til Helsingør kører henholdsvis 7 / 13 minutter forskudt i forhold til dagtimetoget i den ene retning og 8 / 12 minutter forskudt i modsat retning. Med en S togsløsning vil der ikke længere være direkte tog fra Kystbanen til Ørestad, Tårnby, Kastrup og Sverige. Til gengæld opnås nye direkte forbindelser til Svanemøllen, Nordhavn og Vesterport. Kastrup og Ørestad er fortsat godt betjent ved skift til højfrekvent metro på Nørreport, og der vil fortsat være direkte tog fra Hellerup til Kastrup og Sverige. Som det ses af nedenstående tabel udgør sparet ventetid pga 10 minuttersdrift i dagtimerne den største gevinst, og forbedret rettidighed den næststørste. Øvrige ændringer har kun lille betydning. Forbedringerne forventes at medføre i alt 1,4 mio. ekstra rejser årligt og en stigning målt i transportarbejde på ca. 34 mio. personkilometer årligt. Tabel 1: Passagergevinster ved S tog til Helsingør Antal berørte Gevinst pr rejse Samlet gevinst mio rejser/år minut/ rejse 1000 timer/år Køretid 10,4 0,3 55 Ventetid 9,8 4,4 725 Skift 1,2 4,0 77 Rettidighed 9,8 0,8 137 Total 839 S tog til Roskilde En S togsbetjening til Roskilde foreslås etableret ved at dedikere de 2 nordligste af de nuværende 4 spor mellem Høje Tåstrup og Roskilde til S tog. Dette bliver muligt efter København Ringsted projektet i 2018, der overflytter godstog, lyntog og enkelte andre tog til den nye bane via Køge. En fuldstændig omlægning af regionaltogsbetjeningen mellem København og Roskilde til S tog kan ikke komme på tale, da hovedparten af regionaltogene videreføres til destinationer vest for Roskilde, som forsat skal have direkte togforbindelse til København. Desuden er rejsetiden til Roskilde væsentlig længere med S tog end med regionaltog. S tog til Roskilde skal derfor primært ses som et supplement til regionaltogsbetjeningen, hvor der som noget nyt skabes direkte togforbindelse mellem Roskilde, Trekroner og Hedehusene og de største S togsstationer i Roskildefingeren: Taastrup, Albertslund og Glostrup. I sammenhæng hermed kan også skabes hurtigere forbindelser mellem disse største S togsstationer og det centrale København. Dette kunne opnås med en betjening fx som vist på nedenstående figur, som svarer til den nuværende betjening i Frederikssundsfingeren med 3 linjer i 20 minuttersdrift, heraf 2 stoptogslinjer og 1 hurtigtogslinje. S tog til Roskilde giver mulighed for, at antallet af standsninger med regionaltog i Trekroner, Hedehusene og Høje Taastrup kan reduceres. Dermed kan den gennemsnitlige rejsetid mellem København og Roskilde nedbringes til gavn for mange regionalrejsende fra Roskilde og det øvrige Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
5 De faktiske passagergevinster afhænger nøje af, hvordan man efterfølgende vælger at udnytte de nye muligheder. Dette bør gøres til genstand for yderligere overvejelser i efterfølgende undersøgelser. Foreløbig er bl.a. regnet på det nedenstående S togseksempel kombineret med en regionaltogskøreplan, hvor Hedehusene alene betjenes af S tog, medens Trekroner betjenes af 2 regionaltog i stedet for 4 pr time. Samtidig reduceres det samlede antal regionaltog på strækningen fra 11 til 10 tog pr time, og antallet af stop i Høje Tåstrup udtyndes pga de nye omstigningsmuligheder i Roskilde. Således antages 4 nonstoptog i timen København Roskilde med en rejsetid på 16 minutter, medens øvrige 6 regionaltog pr time har stop undervejs og en rejsetid på minutter. Figur 3: Eksempel på S banebetjening til Roskilde (en rød linje angiver S tog hvert 20. minut, en grå linje angiver S tog kun i myldretimer hvert 20. minut, regionaltog er ikke vist) Nuværende betjening Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Fremtidseksempel Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Ændringerne vil samlet set give betydelige rejsetidsforbedringer for rejsende i regionaltrafikken. Op mod 5 mio rejsende mellem Roskilde og København får i gennemsnit 2½ minuts rejsetidsgevinst. Det samme gælder tog mod Nordvestbanen og Sydbanen, som bliver 3 minutter hurtigere til København H, hvilket vurderes at gavne ca. halvdelen af de i alt 4,5 mio. årlige rejser i disse relationer. Også rejsende til Viby og Borup opnår fordele. Til gengæld vil 0,3 mio. årlige rejser fra Hedehusene til København opleve en mærkbar rejsetidsforlængelse på 6 7 minutter. Ulempen her opvejes dog i et vist omfang af ventetidsgevinster. På S banen er det især de mere end 5 mio. årlige rejsende fra Taastrup, Albertslund og Glostrup til Danshøj, Valby, København H og videre, som opnår fordel af gennemkørende S tog hele dagen, der bliver op til 5 minutter hurtigere end stoptogene. Samlet set synes forslaget at medføre ventetidstab. På S banen mellem Valby og Høje Taastrup bliver det nødvendigt med 8/12 minuttersdrift frem for nuværende 10 minuttersdrift. For rejsende mellem på den Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
6 ene side Høje Taastrup, Taastrup og Albertslund og på den anden side Brøndbyøster, Rødovre, Hvidovre, Enghave og Dybbølsbro vil der kun være direkte tog i 20 minuttersdrift frem for 10 minuttersdrift. Hertil kommer ulemper for passagerer i Høje Taastrup pga. færre standsninger. S togenes forventede bedre rettidighed vil komme de ca 2½ mio årlige rejser til gode, som overflyttes fra regionaltog til S tog. Endelig fås ny direkte togforbindelse mellem Roskilde, Trekroner, Hedehusene og Vestegnens S banestationer. Tabel 2: Passagergevinster ved S tog til Roskilde Antal berørte Gevinst pr rejse Samlet gevinst mio rejser/år minut/ rejse 1000 timer/år Køretid 19,7 1,1 373 Ventetid 23,0 0,8 307 Skift 0,9 3,0 45 Rettidighed 2,5 0,8 34 Total 145 Baneanlæg S tog og fjerntog kan ikke umiddelbart benytte hinandens strækninger. Det skyldes, at S banen adskiller sig teknisk fra fjernbanen på tre væsentlige områder: Kørestrøm: S banen er elektrificeret med 1650 V jævnstrøm, mens den øvrige elektrificerede bane i Danmark er elektrificeret med 25 kv, 50 Hz vekselstrøm. Perronhøjder: På S banen er perronhøjden 92 cm og med (næsten) niveaufri indstigning til toget, mens den på den øvrige bane er varierende men normalt ca. 55 cm og med nivauforskel til togets gulv, der nødvendiggør indstigning via udklappelige trin. Signalsystem: S banen anvender ikke samme signal og togkontrolsystem som fjernbanen. I dag anvendes HKT på S banen og ATC på fjernbanen. Efter udrulningen af Signalprogrammet vil S banen være udstyret med CBTC (Communication Based Train Control), mens fjernbanen vil være udstyret med det fælleseuropæiske togkontrolsystem ETCS (European Train Control System). Hvis de eksisterende S tog skal kunne køre videre til Roskilde og Helsingør kræves derfor ombygning af kørestrøm, perroner og signalsystem (1 systemløsning). En anden mulighed er at indsætte en ny type S tog, der kan håndtere begge tekniske systemer (2 systemløsning). 2 systemtog vil være dyrere end 1 systemtog, og anskaffelsen er forbundet med større udviklingsrisiko. Desuden vil 55 cm perroner medføre ringere service og også lidt længere stationsophold end 92 cm perroner pga. dårligere ind og udstigningsforhold og tid til, at trin skal klappe ud og ind. I beregninger er antaget 11 sekunders forlænget opholdstid. Endelig kan 2 systemtog udgøre et selvstændigt problem ifm overgang til førerløs S togdrift. Til gengæld undgår man en række kostbare ombygninger af baneanlæg. Der kan også tænkes mellemløsninger, hvor dele af infrastrukturen ombygges, mens andre forskelle håndteres i togmateriellet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
7 I alle tilfælde kræves visse ombygninger af baneanlæg med nye sporforbindelser i henholdsvis Hellerup, Klampenborg, Helsingør, Høje Tåstrup og Roskilde for at muliggøre kørsel mellem de to spornet og vending samt opstilling af tog, hvilket kræver sporombygning og tilpasning af konstruktioner og kørestrøm m.v. Desuden skal perronanlæg i Ordrup og Charlottenlund og Roskilde tilpasses. En mindste løsning kræver også udvikling af systemskifteteknologi. Mindsteprisen for baneanlæg er 0,6 mia kr for S tog til Roskilde og 0,8 mia kr for S tog til Helsingør. Udføres begge samtidig kan det gøres for 1,3 mia kr. Der knytter sig en særlig mulighed mht. ændring af signalsystemer. I Signalprogrammets kontrakter på henholdsvis S banen og fjernbanen haves optioner på strækningerne til Roskilde og Helsingør, så man kan vælge at udstyre med CBTC i stedet for ETCS. Det kræver dog beslutning senest i 2014 at udnytte denne mulighed og derfor snarlig igangsættelse af forudgående undersøgelser. I så fald skal S togsforlængelsene koordineres med udrulningen af det ny signalsystem og realiseres koordineret hermed omkring Det skal bemærkes, at CBTC vurderes dyrere end ETCS, men udnyttes ovennævnte mulig kan en 1 systemløsning realiseres betydeligt billigere end ellers. Således koster en 1 systemløsning i 2020 med udnyttelse af optionen i ,9 mia kr for Roskilde og 1,9 mia kr for Helsingør, dvs en samlet merpris på 1,6 mia i forhold til 2 systemløsning. Heraf medfører perronombygning en merpris på 0,3 mia kr, kørestrømsombygning en merpris på 0,8 mia kr og valg af CBTC i stedet for ETCS en merpris på 0,4 mia kr. I 2030 vil en 1 systemløsning for begge udvidelser tilsammen yderligere ca 1 mia kr dyrere. Figur 4: Anlægsoverslag for S tog til henholdsvis Helsingør og Roskilde eller begge samtidig 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Anlægsoverslag (mia kr) Helsingør Roskilde Begge Signalsystem (ekstra i 2030) Signalsystem (2020) Kørestrøm Perronhøjde Mindste udgift (2-systemløsn.) Togdrift S tog Med de viste eksempler på S togudvidelser til Helsingør og Roskilde vurderes S banens samlede materielbehov at stige til 95 togstammer med 134 normaltogsæt inkl. reserve. Nuværende bestand er 119 normaltogsæt inkl. reserve (bestående af 104 normaltogsæt, litra SA, og 31 togsæt i halv længde, litra SE). Nuværende omløbsplan kræver op til i alt 85 togstammer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
8 Dermed bliver det samlede merforbrug af S togsmateriel 15 normaltogsæt. S tog til Roskilde alene kan klares med et merforbrug på 4 normaltogsæt, medens S tog til Helsingør alene medfører merforbrug på 12 normaltogsæt. De nuværende 4 generations S tog er leveret i perioden Med en typisk forventet levetid på 30 år må der imødeses en udskiftning til en 5. generation i perioden , hvor der skal udskiftes materiel svarende til ca. 12 normaltogsæt årligt jf. nedenstående figur. Disse 5. generations S tog bliver anderledes end den nuværende specialfremstillede S togstype, der ikke kan bestilles længere. Måske bliver der tale om førerløse tog. En 1 systemløsning i 2020, der udnytter optionen i Signalprogrammet om CBTC i stedet for ETCS på strækningerne til Roskilde og Helsingør, vil medføre behov for ca 6 års fremskyndelse af beslutningen om næste S togsgeneration. Figur 5: Udskiftning af materiel fra 4. til 5. generation uden S togsudvidelser normaltogsæt generation 4.generation Figur 6: Udskiftning af materiel fra 4. til 5. generation med S udvidelse både til Roskilde og Helsingør med 1 systemløsning, beslutning i 2014 og ibrugtagning i normaltogsæt generation 4.generation Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
9 Figur 7: Udskiftning af materiel fra 4. til 5. generation med S udvidelse både til Roskilde og Helsingør med 2 systemløsning i 2020 normaltogsæt gen. overflødig 5.gen. 2-system 5.gen. 1-system 4.generation Figur 8: Udskiftning af materiel fra 4. til 5. generation med S udvidelse både til Roskilde og Helsingør med 2 systemløsning i 2030 normaltogsæt gen. 2-system 5.gen. 1-system 4.generation 2 systemtog vurderes ca 15% dyrere end 1 systemtog. Ved brug af standardmateriel forventes 62 mio kr pr normaltogsæt for en 2 systemudgave i stedet for 54 mio kr pr normaltogsæt for en 1 systemudgave. Det er i alle tilfælde billigere end nuværende 4. generationstogsæt, som er specialudviklet og har kostet 69 mio kr pr normaltogsæt (alle beløb i 2011 prisniveau). Ved en 2 systemløsning skal en betragtelig andel af materielbestanden være 2 systemtogsæt, også betydeligt flere end merbehovet pga. driftsudvidelserne (51 normaltogsæt, hvor merbehovet var 15). Det skyldes, at alle togsæt på de S togslinjer, der passerer systemgrænserne, skal være 2 systemtog. En 2 systemløsning med tidlig ibrugtagning omkring 2020 ligger forud for den forventelige udskiftning af 4. generations S tog og vil overflødiggøre en del af bestanden i perioden fra 2020 og indtil planlagt udskiftningstidspunkt som vist i ovenstående figur. Dette medregnes som et tab, fordi materiellet ikke kan anvendes andre steder og ikke vurderes at kunne sælges for et beløb svarende til værdien af restlevetiden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
10 En sådan overlødiggørelse finder ikke sted ved en 2 systemløsning med ibrugtagning omkring Beslutning herom skal i givet fald koordineres med beslutning om udskiftning af nuværende 4. generations S tog, hvilket formentlig skal ske omkring Regionaltog Behovet for regionaltogsæt vurderes at falde med i størrelsesordenen 28 regionaltogsæt af størrelse som Øresundstogsæt. Overflødiggjorte regionaltogsæt med restlevetid kan indsættes andre steder og udsætte tilsvarende nyanskaffelser. Derfor er der tale om reel besparelse. S tog til Helsingør overflødiggør 20 regionaltogsæt inkl reserve, når Øresundstog afkortes til Hellerup. Disse kan fx indsættes på Sydbanen til Nykøbing Falster og evt. i grænseoverskridende trafik til Tyskland ved åbning af Femernbæltforbindelsen i S tog til Roskilde overflødiggør i størrelsesordenen 8 regionaltogsæt af Øresundstogstørrelse. Et tog mindre pr. time Roskilde Østerport sparer 3 togsæt. Desuden betyder reduceret rejsetid som følge af færre standsninger tilsammen en besparelse på ca 1 togsæt. Hertil kommer, at strækningen København Roskilde er dimensionerende for mange regionaltog, der fortsætter vest for Roskilde. S togsbetjeningen giver en vis aflastning, hvorfor kapaciteten i disse tog i visse tilfælde kan reduceres. Tilsammen giver det en besparelse på 3 4 togsæt (alle tal er inklusive reserve). Samlet togdriftøkonomi Den samlede togdriftøkonomi fremgår af nedenstående tabel, som viser den samfundsøkonomiske nettonutidsværdi i 2011, dvs en sammenvægtet sum henover en kalkulationsperiode fra 2011 og indtil 50 år efter anlæggets ibrugtagning. Udgifter til materielbestand beregnes som årlige omkostninger, der udover selve anskaffelsesprisen også omfatter finansiering, forsikring og reinvesteringer. Driftsudgifter omfatter både personale og klargøring vedligehold og energi. Billetindtægter er med fradrag for salgsomkostninger. Tabel 3 Togdriftsøkonomi (nettonutidsværdi i 2011 ved 5% diskonteringsrente) ved S togsudvidelse i henholdsvis 2020 og 2030 ved henholdsvis 1 system og 2 system Nettonutidsværdi Ibrugtagning i 2020 Ibrugtagning i 2030 Mio. kr. 1 system 2 system 1 system 2 system Billetindtægter Materielbestand, S tog Materielbestand, Re tog Driftsudgifter, S tog Driftsudgifter, Re tog I alt Som det ses, er der ved ibrugtagning i 2020 afgørende driftsøkonomiske fordele ved 1 systemløsning. Det skyldes primært, at man undgår overflødiggørelsen af nuværende S tog før opbrugt restlevetid. Hertil kommer, at 2 systemtog er dyrere i både anskaffelse og drift. Også billetindtægter påvirkes lidt pga længere rejsetid, der skyldes længere stationsophold. Ved ibrugtagning i 2030 er forskellen mindre, men der er dog stadig mærkbart flere udgifter til materielbestand pga behovet for det store antal dyrere 2 systemtog. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
11 Samfundsøkonomi De samlede effekter af S tog til Helsingør og Roskilde er evalueret gennem en samfundsøkonomisk analyse, som sammenvægter effekter for passagerer med konsekvenser for togdrift, herunder toganskaffelse, driftsudgifter og billetindtægter, samt omkostninger til baneanlæg. Der er desuden indregnet en kapacitetseffekt, der skal afspejle værdien af en ekstra fjern og regionaltogskanal på Københavns Hovedbanegård i forbindelse med S tog til Roskilde. Resultatet angives ved nettonutidsværdien i 2011, som er en sammenvægtning henover en kalkulationsperiode fra 2011 og indtil 50 år efter anlæggets ibrugtagning (dvs. indtil 2069 ved beslutning i 2020 og indtil 2079 ved beslutning i 2030). Passagereffekter måles ved tidsgevinster. Heri indgår både rejsetid, frekvens, skift og rettidighed samt gevinst for nye rejser, der indregnes vha officielle tidværdier. Desuden foreskriver den anvendte markedsværdimetode, at man indregner afgiftskonsekvenser og skatteforvridningseffekter. Tabel 4: Samfundsøkonomisk vurdering (nettonutidsværdi i 2011 ved 5% diskonteringsrente) af S togsudvidelse til Roskilde og Helsingør i henholdsvis 2020 og 2030 ved henholdsvis 1 system og 2 system Ibrugtagning 2020 Ibrugtagning 2030 Nettonutidsværdi mio. kr. Roskilde Helsingør Begge Roskilde Helsingør Begge 1 systemløsning heraf tidsgevinster heraf togdrift heraf baneanlæg heraf kapacitetseffekt heraf afgifter heraf skatteforvridning systemløsning heraf tidsgevinster heraf togdrift heraf baneanlæg heraf kapacitetseffekt heraf afgifter heraf skatteforvridning Tabel 5: Samfundsøkonomisk vurdering (intern rente) af S togsudvidelse til Roskilde og Helsingør i henholdsvis 2020 og 2030 ved henholdsvis 1 system og 2 system Ibrugtagning 2020 Ibrugtagning 2030 Intern rente Roskilde Helsingør Begge Roskilde Helsingør Begge 1 systemløsning 5,8% 6,9% 6,7% 5,6% 6,2% 6,1% 2 systemløsning 3,7% 3,6% 5,0% 7,2% 8,8% 9,7% Resultaterne viser, at sigter man efter ibrugtagning i 2020, bør man satse på en 1 systemløsning, dvs. tilpasse både kørestrømsanlæg, perroner og signalanlæg til nuværende S baneteknologi. Dels kan ombygningen billiggøres markant ved at udnytte optionen i Signalprogrammet om CBTC i stedet for ETCS. Men først og fremmest opnår man et bedre togdriftsresultat, som især skyldes, at man undgår fremrykket Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
12 udskiftning og overflødiggørelse af et stort antal 4. generationstogsæt i op til 6 år, hvilket koster dyrt i tabt restværdi. Dette vil kræve endelig beslutning i 2014 og dermed snarlig igangsætning af et målrettet undersøgelsesforløb. Hvis man ikke ønsker dette, bør man snarere satse på en 2 systemløsning med ibrugtagning omkring Dermed undgås en kostbar ombygning af anlæg, og 2 systemmateriel kan anskaffes i sammenhæng med den forventelige udskiftning af 4. generationsmateriellet. Dette vil formentlig kræve beslutning omkring Der findes også et væld af mellemløsninger med delvis ombygning, som alle er gennemregnet. Nogle af disse forekommer samfundsøkonomisk lige så gode som total ombygning. Især forekommer der samfundsøkonomisk ræson i at ombygge perronerne også i en 2 systemløsning, hvilket har positiv betydning for passagerene. Men også kørestrømsombygning kan det (næsten) betale sig at undgå. Signalombygning er dog tydeligvis for dyr. Forskellen mellem 1 system og 2 systemløsninger er generelt mindre ved ibrugtagning i 2030 end 2020, og anbefalingen om systemvalget med denne horisont er samtidig mere følsomt overfor ændringer i forudsætningerne. For eksempel kan beslutning om overgang til automatisk S togsbetjening medføre yderligere fordele ved 1 systemløsninger. Derfor ville spørgsmålet i givet fald sandsynligvis skulle tages op til fornyet overvejelse nogle år før eventuel beslutning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 ISSN
NOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereØresund- samarbejde på tværs af landegrænser
Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereS-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015
S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver
Læs mereForbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Læs mereVurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereOmlægning af S-banen til førerløs drift
Omlægning af S-banen til førerløs drift Banekonferencen den 14. maj 2018 Page 1 Baggrund den første analyse Screening af mulighederne for automatisk S-banedrift (2013) Nyt signalprogram (CBTC) Næste generation
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereSAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund
SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereAften og nat efter lørdag den 26. oktober 2019 | Fra sommertid til vinter/normaltid | DSB
Timen mellem kl. 02.00 og kl. 03.00 denne nat findes to gange, nogle tog kører kun i enten sommertid (S) eller i normaltid (N) og andre kører i begge tider (dubleret). Enkelte tog får et længere ophold
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereKort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde
Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt
Læs mereAften og nat efter lørdag den 27. oktober 2018 | Fra sommertid til vinter/normaltid | DSB
Aften og nat efter lørdag den 27. oktober 2018 Oversigt over natten hvor vi går over til normaltid og hvor der samtidigt er sporarbejde mellem Ringsted-Korsør samt tunneløvelse mellem Korsør og Nyborg
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereNyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave)
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 835 Offentligt Nyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave) Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100
Læs mereBeslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen
Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Præsentation for IDA-RAIL 14.12.2017 1 Beslutningsgrundlag nye projekter på S-banen Program Introduktion Hastighedsopgradering på S-banen (kort orientering)
Læs mereAften og nat efter lørdag den 28. oktober 2017 | Fra sommertid til vinter/normaltid | DSB
Aften og nat efter lørdag den 28. oktober 2017 Oversigt over natten hvor vi går over til normaltid og hvor der samtidigt er sporarbejde mellem Ringsted og Nyborg Togbusser erstatter flere tog mellem Ringsted
Læs mereS-banens fremtid. Special session Aalborg Trafikdage. 28. august Henrik Sylvan RAILTECH DTU
S-banens fremtid Special session Aalborg Trafikdage 28. august 2018 Henrik Sylvan RAILTECH DTU Agenda 0) Intro 1) S-banens konkurrencedygtighed og passagergrundlaget Otto Anker Nielsen, Transport DTU 2)
Læs mereKystbanen Borgermøde den 17. november 2017
Kystbanen Borgermøde den 17. november 2017 Driftsdirektør Anders Egehus 2016-01 2016-02 2016-03 2016-04 2016-05 2016-06 2016-07 2016-08 2016-09 2016-10 2016-11 2016-12 2016-13 2016-14 2016-15 2016-16 2016-17
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereJernbanesikkerhedsinstruktion Side 1
Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 01/11 2018 05.12.18 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på bygninger, infoudstyr samt apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk,
Læs mereS-tog til Roskilde Fordele og ulemper
S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: 20-03-2015 Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\2265181.Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog
Læs mereFremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereEffekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel
Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter
Læs mereHvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010
Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny
Læs mereKøbenhavn Ringsted Strategianalysen kort fortalt
Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs merePRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER
PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 3. maj 2018 2018-6509 Bilag 1 DSB s køreplanforslag for fjern- og regionaltogtrafikken i 2019 I dette bilag
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereNotat. Transportudvalget TRU alm. del Bilag 356 Offentligt. Afrapportering DSB S-tog 1. kvartal 2012
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 356 Offentligt Notat Transportministeriet Center for Kollektiv Trafik Frederiksholms Kanal 27 1220 Kbh Afrapportering DSB S-tog 1. Antallet af rejser I blev
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereBeslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave)
Beslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station (tidl. Enghave) September 2017 Beslutningsgrundlag Nyt vendespor ved Carlsberg station 2 Sammenfatning Frederikssundsbanen (S-banen mellem København
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereResumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet
Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mereScreening af S-togsbetjening til Roskilde og Helsingør
1 Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Juli 2011 3 Screening af S-togsbetjening til Roskilde og Indledning og konklusion 1 Indledning og konklusion
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereKØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS
KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER ALTERNATIVE VÆKSTRATER INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Notat Projekt: 1529 Samfundsøkonomisk screening af Øresundsmetroen Dato: 23.
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereRettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11.
TKØ K-11 Rettelse nr. 1 side 1. Fordeles som Tjenestekøreplan TKØ. Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11. Gyldig fra 12.12.2010 udsendes følgende nye rettelsesblade: 1-71 Gyldig fra 12.12.2010 Banedanmark
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12
Læs mereStationskapaciteten ved København H
Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereOMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ
Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Dokument type Executive summary Dato Maj 2017 OMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ INDHOLD 1. UDREDNING OM OMLÆGNING AF S-BANEN TIL METRODRIFT3 1.1
Læs mereJernbanesikkerhedsinstruktion Side 1
Jernbanesikkerhedsinstruktion Side 1 20/09 2016 1. Arbejdsopgave Vedligehold/rengøring samt mindre reperationer på apteringen så som venterum. Arbejde med vand med tryk og der i øvrigt er risiko for overskridelse
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereStrækningsoversigt CBTC
Ly07 banedanmark Nummeret på sidste på indsatte sidste rettelsesblad indsatte rettelsesblad 5 6 2 3 4 36 26.05.209 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad - 2 Udgivelse udgives af: Banedanmark Kvalitet
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereSamfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne
Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | DSB
Tog i Danmark 5.2.209-2.2.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE KØBENHAVNS
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2016
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:
Læs mereF L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2013 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2013 blev der foretaget 24,7 mio. rejser på S-banen, hvilket er et
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget Folketinget
MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af
Læs mereUDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | Opdateret 4 September 2019 | DSB
Tog i Danmark 15.12.2019-12.12.2020 FREDERIKSHAVN THISTED AALBORG SKJERN STRUER VIBORG HOLSTEBRO Udkast! Et tidligt kig SILKEBORG VEJLE AARHUS H KALUNDBORG HELSINGØR KØBENHAVN H ESBJERG KOLDING ODENSE
Læs mereUNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet
Læs mereNye tider DSB s køreplan 2016
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4
Læs mereRegion Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.
Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning
Læs mereKystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen
Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane Bilagsrapport
Trafikplan for den statslige Bilagsrapport Februar 2009 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring. Det betyder bl.a.,
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEvaluering af Tølløsebanen
Evaluering af Tølløsebanen Baggrund I budgetaftalen for 2011 i Region Sjælland fremgik, at Frem mod trafikbestillingen for 2012 og budgetlægningen for 2012 vurderes det, om der kan foretages omlægninger,
Læs mereAspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereIndtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de
Læs mereAnalyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved
Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereNotat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune
Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling
Læs mere