Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom"

Transkript

1 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom Heidi Sørensen November 2010

2 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom 8 CASA, November 2010 ISBN Elektronisk udgave: Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M 2300 København S

3 Forord Mens jeg har skrevet specialet Fattigdom i børnehøjde, har jeg ikke mødt et eneste menneske, som ikke har en mening om børnefattigdom. Om hvordan danske børn er fattige, hvornår de er fattige, og hvorfor de er fattige. Meninger som nogle gange er politiske, ofte er følelsesmæssige og næsten altid relateret til folks eget liv. Jeg har heller ikke mødt en person, som ikke har udtrykt empati, når jeg har fortalt om mine møder med otte fattige danske børn. Jeg er blevet overrasket over interessen for den danske børnefattigdom fra både frivillige organisationer, fagfæller og privatpersoner. Jeg er blevet overrasket over, hvor stærkt folk reagerer på emnet. Og hvor stærkt de reagerer, når jeg har fortalt om børnenes oplevelser af en opvækst i fattigdom. Reaktionerne viser, at det er et emne, som ligger danskerne på sinde. Uanset hvad man måtte mene om socialpolitik, fattigdomsgrænser og den danske velfærdsstats fremtid, så sker der noget, når det er børn, der rammes. Når voksne rammes af fattigdom, kommer politiske, faglige og almene diskussioner ofte til at handle om, hvorvidt de ikke også selv har et ansvar. Det argument fremføres ikke, når vi taler om børn. Jeg tror, at det er, fordi børn er uskyldige. De har ikke ansvar for den situation, de er i. Derfor prikker det ved vores retfærdighedssans. Jeg har under hele min specialeskrivning siddet på CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse som har været et yderst inspirerende miljø. Jeg takker for god diskussion, råd og sparring, og er dem meget taknemmelig for, at de har villet udgive mit speciale som rapport. Vi har valgt at udgive specialet "Fattigdom i børnehøjde", da der er brug for viden og debat på området. Det håber vi, at specialet kan bidrage til både blandt praktikere, frivillige, politikere og personer, som er generelt interesserede i det sociale børneområde eller socialpolitik. Rapporten er en redigeret udgave af specialet, hvor tungt, specialeobligatorisk bilagsmateriale er fjernet.

4 Jeg takker de otte børn og deres familier, som har åbnet deres hjem og tanker for mig. De er det bærende element i specialet. Deres historier er lagt frem i bilagsbeskrivelser. Uden deres åbenhed var det ikke muligt at få det indblik i børns oplevelser af den opvækst i fattigdom, som specialet har givet. Heidi Sørensen og CASA November

5 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING 5 2. BØRNEFATTIGDOMMENS OMFANG OG KARAKTER HVOR MANGE ER FATTIGE? HVEM ER FATTIGE? HVORDAN FATTIGE? TEORETISK RAMME FATTIGDOM HVAD SKAL VI KALDE DET? RELATIVE AFSAVN FATTIGDOMSDEFINITIONER OG MÅL DET BØRNESOCIALE FELT ET SOCIALT RUM AF KAPITALER DET BØRNESOCIALE FELT KONVERTERING AF KAPITAL OG ALTERNATIVE KAPITALFORMER BØRNEPERSPEKTIVET BARNDOMSSOCIOLOGI RETTIGHEDER BARNDOMMEN SOM EN SOCIAL KONSTRUKTION TWEENS OG FORBRUGSKULTUR TWEENS: DEN KOMMERCIALISEREDE BARNDOM COPINGSTRATEGIER METODOLOGI SKAL VI KALDE DET PENGE? VIDENSKABSTEORI: NÅR DE VOKSEN SKAL FORSTÅ BØRNENES VERDEN BØRN SOM INFORMANTER ETISKE OVERVEJELSER UDVÆLGELSE, KONTAKT OG REKRUTTERING INDSAMLING OG DATA METODETRIANGULERING EKSPERTER OG BUDGETSKEMAER FOTOELICITEREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS ENKELTINTERVIEW PÅ BØRNEVÆRELSET INTERVIEWGUIDE, -TEKNIK OG -SITUATION ANALYSE ANALYSESTRATEGI INTRODUKTION: SEKS FATTIGE BØRNEFAMILIER I DANMARK ANALYSE 1: ET INDBLIK I DE FATTIGE BØRNS LIVSVERDEN HJEMMET: HULLET TAG OVER HOVEDET 58 1

6 5.3.2 FRITID SÆRLIGE BEGIVENHEDER BØRNEFORBRUG: PLAYSTATION 3 OG G-STAR-BUKSER LOMMEPENGE RESULTATOPSAMLING: USYNLIGE AFSAVN ANALYSE 2: OPLEVELSER DE ANDRE HAR MERE HIERAKIER: NUMMER FIRE PÅ LEGO EKSKLUSION MOBNING OG STIGMA RESULTATOPSAMLING: UDSTILLING, EKSKLUSION OG STIGMATISERING ANALYSE 3: COPING: DRØMME OG RØVERHISTORIER FORÆLDRECOPING DISKUSSION OPLEVES MATERIELLE AFSAVN SOM ET PROBLEM? FATTIGDOM KOMMER SJÆLDENT ALENE FASTHOLDELSE OG REPRODUKTION KVALITETSSIKRING KONKLUSION SEND ANTROPOLOGERNE IND SOCIALPOLITISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER 109 BILAG: CASEBESKRIVELSER 111 CASEBESKRIVELSE: MALENE, 13 ÅR OG NAJA, 9 ÅR 111 CASEBESKRIVELSE: RASMUS, 11 ÅR OG ANNA, 9 ÅR 114 CASEBESKRIVELSE: LUCAS, 11 ÅR 117 CASEBESKRIVELSE: SANNE, 11 ÅR 119 CASEBESKRIVELSE: NANNA, 11 ÅR 122 CASEBESKRIVELSE: EMIL, 11 ÅR 125 LITTERATURLISTE 129 2

7 1. Indledning og problemformulering Der er børn i Danmark som lever i fattigdom. Børn der ikke kan deltage i de samme aktiviteter og fællesskaber som deres kammerater, fordi deres forældre ikke har råd. Børn som lever under det, som internationale organer som EU og OECD og anerkendte forskningsenheder som Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, SFI og AErådet betegner som fattigdom. Den universelle danske velfærdsmodel bygger på en idé om, at alle skal være med. Alle skal have mulighed for at forfølge deres drømme, og vi skal sikre et anstændigt leveniveau til alle. Alligevel viser undersøgelser, at antallet af fattige danske børn er steget med 76,7 % fra 2001, så der i 2007 var børn i Danmark, der lever under OECDs fattigdomsgrænse (AErådet 2010a). Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Det skaber grobund for en tilbagevendende politisk diskussion, der handler mere om målemetoder end om børn og socialpolitik. Under EU's fattigdomsår 2010 har socialminister Benedikte Kiær (K) sat gang i udviklingen af en række fattigdomsindikatorer, som skal rette fokus mod andet end penge: Det er klart at være fattig har også noget at gøre med hvor mange penge man har til rådighed, men kun at se på økonomi og lave en fast grænse for hvornår man er fattig, det er alt for rigidt og forsimplet [ ] der er faktisk mange, der lever uden ret mange penge, men som lever et godt liv (P1 Morgen, ) Men hvordan oplever børnene de trænge økonomisk kår? Hvad er et godt liv for dem? Har økonomi betydning? Ifølge FNs Børnekonvention skal børn høres i sager vedrørende dem selv (FN s Børnekonvention). Hensigten med specialet er, at vende blikket mod børnene og give dem taletid. Både for at give dem ret til at blive hørt, og fordi de kan se fattigdommen fra et perspektiv, som voksne og voksnes tal ikke kan. Fattige børns oplevelser af en opvækst i fattigdom kan være et videnbidrag til socialpolitisk beslutningstagning og socialt arbejde. Børn i alderen 9 til 13 år, som tager på frivillige organisationers feriekoloni, fordi deres forældre ikke har råd til at tage på sommerferie, har åbnet deres liv og tanker for mig. 3

8 Gennem fotobaserede fokusgruppeinterviews, enkeltinterviews, familiebesøg og budgetskemaer har jeg fået et indblik i otte fattige danske børn livsverden. Jeg har taget børnenes perspektiv og undersøgt, hvordan de oplever at vokse op i en familie, som har langt færre økonomiske ressourcer end den danske gennemsnitsfamilie. Specialet er normativt funderet. For mig at se, er det uretfærdigt, at økonomi synes at være en barriere for, at alle børn ikke har lige mulighed for at forfølge deres drømme. Børnefattigdom er tegn på ridser i velfærdsstatens lak. Feltet er politisk og videnskabeligt domineret af voksne talknusere. Det er min motivation for specialets problemformulering, som lægger et børneperspektiv på fattigdommen: Hvordan oplever børn en opvækst i fattigdom? 4

9 1.1 Arbejdsspørgsmål For at undersøge hvordan børn oplever en opvækst i fattigdom, har jeg udarbejdet tre arbejdsspørgsmål. Første arbejdsspørgsmål undersøger, hvordan børnenes livsverden ser ud. På baggrund af viden om børnenes livsverden, undersøger jeg hvordan, de oplever den. Tredje arbejdsspørgsmål bygger på en antagelse om, at fattige børn oplever nogle særlige udfordringer - en antagelse som nyere danske undersøgelser underbygger (Sloth 2004, Espersen 2006) og spørger, hvordan børnene tilpasser sig opvæksten i fattigdom. 1/ Hvordan ser fattige børns livsverden ud? Hvilke goder og aktiviteter savner fattige børn? (Sommerferie? Mad? Eget værelse? Biografture? Fritidsaktiviteter? Playstatstion? Mobiltelefon? Computer? Smart tøj? Tage til fødselsdag? Få og give julegaver? Holde fødselsdag?) 2/ Hvordan oplever fattige børn mangel på penge og forbrug? Har penge og materialiteter overhoved betydning for børn, hvis de får kærlighed og omsorg derhjemme? Hvad betyder penge og materialiteter for deltagelse i børnefællesskaber? Kan de lege med på lige fod med andre børn? 3/ Hvordan tilpasser børn sig en opvækst i fattigdom? Plager børnene? Låner/får de penge af netværk (bedsteforældre, mostre, onkler, venner etc.)? Bebrejder de forældre, samfund, venner, sig selv for fattigdommen og de potentielt negative oplevelser den medfører? 1.2 Læsevejledning I kapitel ét kortlægges den danske børnefattigdoms omfang og karakter ud fra kvantitative og kvalitative undersøgelser. I kapitel to præsenteres specialets teoretiske ramme, som trækker på forskellige discipliner og positioner inddelt i fem afsnit: Fattigdom, Det børnesociale felt, Tweens og forbrugskultur, Børneperspektivet og Copingstrategier. I kapitel 4 redegøres for specialets metodologi. Et hermeneutisk videnskabsteoretisk udgangspunkt retter fokus på børnenes livsverden, forståelser og fortolkninger. Fotoeliciterede fokusgrupper, enkeltinterview og besøgsinterview med 9 til 13 årige fattige børn og familiernes budgetskemaer udgør empirien. 5

10 Kapitel 5 er en analyse af børnenes oplevelser af opvæksten i fattigdom. Analysen falder i tre dele, som undersøger de tre arbejdsspørgsmål. Første del beskriver børnenes livsverden. Anden del analyserer børnenes oplevelser af afsavn, som er fundet i analyse 1. Tredje del analyserer hvordan børnene coper med deres oplevelser. I kapitel 6 diskuteres specialets resultater i et kritisk perspektiv, og i kapitel 7 diskuteres resultaternes kvalitet. Kapitel 8 er specialets konklusion, som besvarer specialets problemformulering gennem de tre arbejdsspørgsmål. I kapitel 9 perspektiveres specialets resultater til en metodiskog socialpolitisk kontekst. Casebeskrivelser af børnene og deres familier er vedlagt som bilag. 6

11 2. Børnefattigdommens omfang og karakter Der er mange forskellige måder at definere og måle fattigdom på. I det følgende redegøres for børnefattigdommens omfang og karakter ud fra bestående kvantitative og kvalitative undersøgelser. 2.1 Hvor mange er fattige? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, SFI, Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, EU og OECD er blandt de forsknings- og politiske instanser, der bruger et medianmål til at opgøre antallet af fattige. Målet bygger på en økonomisk og relativ fattigdomsforståelse og definerer en person som fattig, hvis han/huns indkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten (AE 2010b:2). Med Lissabonaftalen i 2007 hævede EU grænsen til 60 %, så fattigdomsgrænse blev højere, og flere børn falder under (AE 2010a:9). 4,7 % af alle børn i Danmark 12 levede under 50 %-mediangrænsen (herfra fattigdomsgrænsen) i Det svarer til børn. Det er en stigning på 76,7 % siden 2001 (AE 2010a). Fremskrives indkomsterne til 2010, vil tallet være uændret (Ibid:8). 20 % af de fattige børn i Danmark lever i langvarig fattigdom. Det er børn, som har levet i fattigdom i mindst tre år i træk (AE 2009:2). Det svarer til næsten børn og en stigning på 65 % fra 2001 til 2006 (Ibid.). 3,7 % 3 af den voksne danske befolkning levede i 2007 under fattigdomsgrænsen (AE 2010b). Det svarer til personer - en stigning på 49,6 % siden 2001 (Ibid:3). Fremskrives befolkningens indkomster, er der ifølge AErådet ikke grund til at tro, at tallet vil ændre sig frem til 2010 (AE 2010b:4) af de voksne levede i langvarig fattigdom Det svarer til en stigning på 50 % fra 2001 (AE 2009:2). 1 Ekskl. forsørgende studerende 2 Medregnes studerende og familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende er tallet 5,7 % (AE 2010b). Et argument for ikke at medregne studerende er, at den lave indkomst under studiet kan ses som en investering, der ofte giver udslag i en høj indkomst senere i livet (AE 2010b:2). Spørgsmålet er dog, om børnene oplever fattigdommen anderledes, hvis deres forældre er studerende. Man kan spørge, om det er irrelevant for børnene, hvad deres forældre laver, hvis pengene ikke slår til? Der er ikke lavet undersøgelser, som viser, at fattige studerende håndterer fattigdommen anderledes end andre fattige. Jeg mener dog, at der kan være grund til at tro, at studerende håndterer fattigdommen anderledes og bedre, fordi de har flere kulturelle ressourcer i form af uddannelse. Måske har de også et økonomisk stærkere socialt netværk, fordi den sociale arv fortæller, at deres forældre har mere uddannelse end fattige uden uddannelse. 33 Ekskl. forsørgende studerende 7

12 Hvis andre metoder anvendes, ser tallene anderledes ud. Det er en væsentlig pointe, som gør fattigdom til et politisk hedt emne. Derfor diskuterer jeg forskellige fattigdomsmål og -definitioner uddybende i afsnit 4.1. EU arbejder med materielle afsavn som supplement til 60 %-medianopgørelser. Materiel afsavnsfattigdom er, at en person er fattig, hvis han/hun af økonomiske grunde har undladt nødvendige aktiviteter og handlinger (Hansen 2010:10). Det er aktiviteter og handlinger, der anses som nødvendige i alle EU-lande (Ibid:65) 4. SFI og Red Barnet har foretaget en undersøgelse i 2004, som bruger tre forskellige målemetoder: 50 %-median, kontanthjælpsfattigdom og implicit fattigdom. Kontanthjælpsfattigdom definerer et barn som fattigt, når mindst én i familien har modtaget kontanthjælp i løbet af et kalenderår (Hussain 2003:8). I 2001 var der børn i Danmark, hvis forælder modtog kontanthjælp. Det svarer til 11,3 % af alle børn i Danmark 5. Implicit fattigdom siger, at et barn er fattigt, når familiens samlede indkomst er mindre end kontanthjælp 6 (Ibid.). Der var børn i Danmark i 2001, hvor familiens indkomst var mindre end kontanthjælp. Det svarer til 7,9 %. 4 Europa Kommissionens statistikbank Eurostat har defineret materielle afsavn som ikke at have råd til tre ud af ni forhold: Uventede udgifter, en uges ferie udenfor hjemmet, resistance i form af gældsarrangementer, et måltid med kød hver anden dag, varm bolig, besiddelse af vaskemaskine, farve-tv, telefon og bil (Hansen 2010:66) 5 Der er ikke lavet fremskrivninger eller sammenlignelige tal, der muliggør en valid vurdering af, om antallet af fattige kontanthjælpsmodtager-børn er steget. Antallet af forsørgende kontanthjælpsmodtagere er dog faldet frem til 2008, mens den økonomisk krises indtog i efteråret 2008 har medført en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere (Social Årsrapport 2009:97f). Målet er problematisk, fordi det er konjunkturafhængigt. 6 når familiens samlede indkomst fratrukket indkomstskat mv.(disponibel familieindkomst) er mindre end summen af kontanthjælp efter skat, børnerelaterede ydelser og boligstøtte (Hussain 2003:8). En person i beskæftigelse kan godt falde under den implicitte fattigdomsgrænse, hvis han/hun fx ikke modtager boligstøtte og/eller børnebidrag. Den implicitte fattigdom er konstrueret med henblik på at måle forbrugsmuligheder (telefoninterview med M. Azhar Hussain d ) 8

13 9

14 Relativ median-fattigdom anvendes oftere end kontanthjælpsfattigdom, implicit fattigdom og materiel afsavnsfattigdom. Det kan skyldes, at kontanthjælpsfattigdom og implicit fattigdom siger mere om ydelsessystemet end om familiers faktiske forbrugsmuligheder. For det andet er målene svære at sammenligne over tid, fordi ydelsessystemet er konjunkturafhængigt og kan ændres med skiftende regeringer. Materiel afsavnsfattigdom er vanskelig at opgøre, fordi det kræver en spørgeskemaundersøgelse, mens relativ medianfattigdom kan måles på et simpelt registerudtræk fra Danmarks Statistik. Fælles for de angivne fattigdomsberegninger er, at de er økonomiske og relative 7. Det handler om den enkeltes mængde af penge i forhold til andre eller i forhold til, hvad der anses som nødvendigt i det omkringliggende samfund. En komplet sammenligning af forskellige fattigdomsmål, er ikke mulig, da der ikke er foretaget opgørelser for de samme år. Men uanset beregningsmetode er der mange tusinde børn i Danmark, der vokser op i det, som OECD, SFI, AErådet, CASA, Det Økonomiske Råd og den politiske opposition betegner fattigdom, som blandt andre Cepos, regeringen og Dansk Folkeparti betegner lavindkomstgrupper (Sørensen 2009), og som EU betegner risiko for fattigdom (Hansen 2010:27) Hvem er fattige? Undersøgelser viser, at fattige børn er systematisk overrepræsenteret i bestemt områder og socio-økonomiske grupper. AErådets opgørelser viser, at børnefattigdommen stiger kraftigere i de såkaldte ghettoområder end andre steder (AE 2010c), og at fattige børn er overrepræsenteret i udkantsområderne (AE 2010a:5). En undtagelse er København, som er den kommune med den næsthøjeste andel fattige børn (8,3 %) kun overgået af Tønder (8,4 %) (AE 2010a). En systematik som også ses i SFI-undersøgelsen Børnefattigdom i Danmark (Deding et al. 2009). Undersøgelsen viser, at yngre børn, børn af enlige forsørgere, børn af forældre uden for arbejdsmarkedet, børn af selvstændige, af forældre uden uddannelse og børn af indvan- 7 Materiel afsavnsfattigdom er ikke entydigt økonomisk og relativ, da der måles på afsavn og ikke direkte på penge. Jeg vil alligevel betegne materielt afsavn som økonomisk og relativ, da det handler om at have (økonomisk) råd til goder, der er nødvendige i det pågældende samfund (relative). 8 Da EU rykkede fattigdomsmålet fra 50 % til 60 % af medianen, blev det samtidig præciseret, at 60 %-målet ikke dækker fattige, men personer og familier, der har så lave indkomster, at de er i risiko for at være fattige (Hansen 2010:4) 10

15 drere og efterkommere er særligt udsatte for at falde under fattigdomsgrænsen (Ibid:21ff). Omkring 1/3 af alle fattige børn bor hos en enlig forsørger, mens det gælder omkring 1/6 af ikke-fattige børn (Ibid:22). Som Deding understreger, er overrepræsentationen af enlige forsørgere naturlig, da enlige forsørgere skal have en noget højere indkomst end en person i parforhold, hvis familiens indkomst ikke skal falde under fattigdomsgrænsen (Ibid.). Det er ligeledes forventeligt, at fattige børns forældre er overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. For eksempel er 69,5 % af de fattige børns mødre udenfor beskæftigelse 9 mod 14,3 % af ikke-fattige børns mødre (Ibid:31). Fattige børns forældre har signifikant lavere uddannelsesniveau end ikke-fattige børns forældre. For eksempel har 34,6 % af de fattige børns mødre kun gennemført grundskole, mens tallet er 18,6 % for ikke-fattige børns mødre. 15,2 % af fattige børns mødre har en videregående uddannelse, mens 35,8 % af ikke-fattige børns mødre har en (Ibid:28). Børnefattigdommen er også overrepræsenteret blandt etniske minoriteter. Hvor 3,8 % af alle etnisk danske børn lever under fattigdomsgrænsen, er det 20,8 % af børn af indvandrere og 13,4 % af børn af efterkommere (Ibid:26). 2.3 Hvordan fattige? Det er begrænset, hvad der er foretaget af kvalitative undersøgelser af børnefattigdom - både i Danmark og udlandet. Undersøgelser med et børneperspektiv kan tælles på endnu færre fingre. I Danmark har Red Barnet og SFI foretaget to undersøgelser af børnefattigdom i et børneperspektiv: Færre penge end andre børn (Sloth 2004) er den første danske undersøgelse af, hvordan børn oplever at leve i familier med lav indkomst. To år senere kom Opvækst med afsavn (Espersen 2006), som byggede på Sloth 2004 og undersøgte, hvordan økonomisk knaphed påvirker børns hverdag. Ifølge Tess Ridge 10 er kvalitative fattigdomsundersøgelser i et børneperspektiv også en mangelvare internationalt (Ridge 2002:5). Sammenlignet med Danmark er der dog flere og større undersøgelser i England 11 9 Udenfor beskæftigelse vil sige arbejdsløs, uddannelsessøgende, modtager af sygedagpenge, fø r- tidspension, kontanthjælp eller andet (Deding 2009:31) 10Engelske sociolog og børneforsker 11

16 De engelske undersøgelser peger for det første på, at fattige børn oplever sig som anderledes i en tidlig alder (Middleton i ibid:5). For det andet, at børnene oplever massivt socialt pres og gruppepres. For det tredje, at de oplever store økonomiske krav, og de er bange for at blive ekskluderet og for eksklusionens konsekvenser (Ibid.). De danske undersøgelser viser, at børnene generelt deltager mindre i organiserede fritidsaktiviteter og aktiviteter, der koster penge (fx svømmehal og biograf). Børnene får i mindre omfang end deres jævnaldrende lommepenge. Enkelte familier lever i kortere perioder primært af havregrød eller rugbrød, og flere er vant til, at der ikke er råd til frugt eller slik. Børnene oplever, at de holder mindre/færre fødselsdage og kommer mindre på udflugt (Sloth 2004:1ff). Specialet ligger i kritisk analytisk forlængelse af de to danske undersøgelser. Analytisk, da SFI-analyserne er deskriptive og min mere fortolkende (se hermeneutisk perspektiv i afsnit 5.2). Kritisk, da specialets resultater viser, at børnefattigdomsproblemet er mere alarmerende end Sloth og Espersen vurderer (se diskussion i afsnit 7.1) 11Ridge peger ud over sin egen Childhood Poverty and social exclusion (Ridge 2002) på Famility Fortunes (Middelton et al. 1994), Same scenery, different lifestyle (Davis and Ridge 1997) og Worth more than this (Roker 1998) (Ridge 2002:5)). 12

17 3. Teoretisk ramme Specialet er blevet til i en abduktiv proces. Jeg har arbejdet ud fra en teoretisk ramme, men har ladet empirien komme induktivt til orde. For overskueligheds skyld præsenteres specialets teoretiske ramme samlet. 3.1 Fattigdom I det følgende diskuteres fattigdom som et politisk omdiskuteret og svært målbart fænomen. Jeg argumenterer for en normativ og samfundskritisk tilgang til feltet, og redegør for centrale begreber inden for fattigdomsteori med henblik på at begrebsafklare den relative afsavnsfattigdom, som anvendes i specialet Hvad skal vi kalde det? Lavindkomstgrupper, økonomisk trængte, socialt udsatte, fattige, nye fattige. Kært barn har mange navne, fristes man til at sige. Særligt på den politiske arena er der uenighed om, hvad man skal kalde den gruppe af mennesker i det danske samfund, som har svært ved at få pengene til at slå til. Regeringen, Danske Folkeparti, Cepos og Finansministeriet bruger betegnelsen lavindkomstgrupper. Oppositionen, EU, OECD, Det Økonomiske Råd, AErådet, SFI og CASA bruger ordet fattig. De forskellige termer bunder i en uenighed om, hvorvidt der er fattigdom i Danmark (Sørensen 2009). I et debatindlæg til Det Økonomiske Råds brug af ordet fattigdom skrev daværende finansminister Thor Pedersen (V): Konsekvensen af den valgte terminologi er også, at nogle af de forslag, vismændene selv har fremsat, ville øge fattigdommen i Danmark (Jyllands Posten, ) Få dage senere skrev Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen (S) tilbage: Men hvad skal man ellers kalde det, når folk bliver sat på gaden på grund af manglende betaling af huslejen? [ ] en gruppe af danskere, for hvem tandlægebesøg, nye briller og deltagelse i børnefødselsdage må betegnes som luksus udenfor rækkevidde. Jeg vil insistere på at kalde det fattigdom (Jyllands Posten, ). 13

18 Eksemplerne illustrerer, at man ikke kan tale om fattigdom uden at bevæge sig ind i politisk farvand. Jeg er bevidst om, at specialet bevæger sig ind i et politisk felt. Jeg bruger ordet fattig for at eksplicitere, at specialet trækker på den teoretiske fattigdomstradition, hvor fattigdom handler om ikke at have penge nok. Det betyder også, at specialet ligger indenfor den normative forskningstradition, som har rødder tilbage til Marx og Durkheim, som argumenterede for, at videnskaben hverken kan eller bør være objektiv. En tradition som Frankfurterskolens kritiske teori har ført videre med udviklingen af en normativt funderet samfundskritik. Arven blev ført videre af Jürgen Habermas og efterfølgende Axel Honneth. I Danmark har Rasmus Willig reaktualiseret den kritiske teori. Han argumenterer for, at den kritiske teoris normative udgangspunkt bør føres videre med henblik på at skabe et bedre samfund. En kritisk sociologisk samtidsanalyse er: En mulighed for at kritisere nogle af de dybereliggende patologiske udviklingstendenser ved at etablere et normativt fundament, der hviler på en idé om det retfærdige eller gode liv (Willig 2007:14) Specialet bygger på to moralfilosofiske normative antagelser. For det første, at det er forkert og uretfærdigt, at uskyldige børn skal lide under deres forældres handlinger og samfundets regler og love. For det andet, at det er forkert og uretfærdigt, at alle børn ikke har lige muligheder for at forfølge deres drømme. Specialet er et forsøg på at kritisere den danske børnefattigdom, fordi den er et normativt problem Relative afsavn I det følgende redegøres for det relative afsavnsbegreb, som anvendes i specialet. Peter Townsend er én af de første, der definerer et relativt fattigdomsbegreb. Han kritiserer blandt andre Amartya Sen, som argumenterer for, at fattigdom ikke kun handler om, at nogen i et samfund har mindre end andre, men at der findes en absolut kerne i fattigdomsbegrebet; muligheden for opfyldelse af basale behov: Fattigdom er ikke blot et spørgsmål om at være relativt fattigere end andre i samfundet, men derimod ikke at have nogle basale muligheder for materiel velbefindende det er savnet af bestemte minimale muligheder (Sen i Hansen 1989:84f) 14

19 Townsend kritiserer Sen for at undervurdere betydningen af behov, som går ud over de basale ved at introducere begrebet relative afsavn: Individuals, families and groups in the population can be said to be in poverty when they lack the resources to obtain the types of diet, participate in the activities and have the living conditions and amenities which are customary, or are at least widely encouraged or approved, in the societies to which they belong (Townsend 1979:31). I forlængelse af Townsend forstår jeg børn som fattige, hvis deres familie ikke har ressourcer til goder og aktiviteter, der er almindelige i det omkringliggende samfund. Jeg forstår det omkringliggende samfund i et børneperspektiv, hvilket vil sige, det som børnene selv relaterer sig til. Det har vist sig at være kammeraterne. Generelt er der enighed om, at man ikke længere i de nordiske lande kan tale om absolut fattigdom fattigdom (Kronborg Bak i Espersen 2004:8). Men selvom velfærdsstaten og den danske socialpolitik har haft succes med at fjerne tidligere tiders sult, kulde og usle boligforhold, argumenterer Erik Jørgen Hansen for, at relativ- og absolut fattigdom ikke er så simple at adskille. Sultens afskaffelse er ikke nødvendigvis sikret for evigt. Derfor har vi brug for både et absolut- og et relativt fattigdomsbegreb (Hansen 1989:97). En udfordring for et relativt fattigdomsbegreb er at klargøre, hvad der er almindelige goder og aktiviteter i det omkringliggende samfund. Finn Kenneth Hansen påpeger, at et problem ved afsavnsundersøgelser er at skelne mellem behov og ønsker (Hansen 2009:15). Det kan være særligt vanskeligt i et børneperspektiv, da man som voksen bevæger sig ind i et børnesocialt felt med andre logikker og spilleregler. Townsend og andre har diskuteret, teoretiseret og operationaliseret begrebet. Townsend opstiller en liste med goder og aktiviteter, som han anser som almindelige og anerkendte i 70 ernes England (Townsend 1979) Townsend har udførlige beskrivelser af menneskets dagligdag, men redegør ikke for, hvordan kan kommer frem til de konkrete goder og aktiviteter, som bruges til at måle afsavn. Ifølge Erik Jørgen Hansen gælder det samme for de danske levekårsundersøgelser, som han var en central figur bag: Det klares åbenbart ved hjælp af forskerens faglige ekspertise, håndelag og intuition (Hansen 1989:103). 15

20 Med afsavns- og budgetmetoder (se afsnit 4.1.4) har blandt andre Københavns Kommune, SFI og CASA operationaliseret afsavn til konkrete goder og aktiviteter, som forskerne bag opfatter som almindelige i dag (Københavns Kommune 2007; Hansen 1990; Hansen og Hussain 2009; Hansen et.al. 2004). Townsend indskriver et subjektivt element i afsavnsbegrebet ved at påpege, at forskellige personer kan have forskellige oplevelser og følelser af afsavn (Townsend 1979:48). Det er forskelligt hvad, der opleves som mangler. Specialet anlægger et børneperspektiv og definerer afsavn som: Børns oplevelser af uønskede afvigelser fra den kammeraternes livsførelse. Det er vanskeligt at afgøre om børns afsavn skyldes økonomi. Manglende goder og aktiviteter kan være fravalgt af forældrene på grund livsstil eller præferencer. Men som Pierre Bourdieus teori om det social rum siger, er livsstil og præferencer stærkt korreleret med økonomisk kapital (Bourdieu 1994). Specialets fokus er det, som børnene oplever som afsavn. Kortlægningen af de interviewede børns familiers økonomi viser, at der ikke er meget plads til prioriteringer. Derfor er der en vis sandsynlighed for, at de goder og aktiviteter, som børnene savner, skyldes økonomi Fattigdomsdefinitioner og mål Som vist i afsnittet Fattigdommens omfang og karakter, varierer antallet af fattige med definition og målemetode. I det følgende redegøres og diskuteres fremtrædende fattigdomsmål: Medianmål, kontanthjælp, afsavn og budget. Medianmål AErådet, SFI, Finansministeriet, EU, OECD og Det Økonomiske Råd arbejder med et medianmål på fattigdom. Det er et økonomisk, relativt mål, som bygger på indkomst. Medianmålet definerer en person som fattig, hvis dennes indkomst er under 50 % (60 % for EU) af medianindkomsten 13 fattige (AE 2010a:2). Appliceres medianmålet på børnefattigdom, er et barn fattigt, hvis det bor i en familie, hvis disponible indkomst 14 er under medianen (Deding 2009:13). For at udligne forskelle i familietyper bruger både AErådet 13 Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at 50 % af befolkningen har en indkomst, der er højere end medianen og 50 % har en indkomst, der er mindre end medianen (AErådet 2010a:2). 14 Disponibel indkomst er defineret som den samlede indkomst minus skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Desuden indgår der i den disponible indkomst et beregnet afkast af ejerbolig for at udligne forholdene mellem boligejere og lejere. Den disponible indkomst er summen af alle familiemedlemmers disponible indkomst (Deding 2009:13) 16

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Børnefattigdom i velfærdsstaten? anders bøggild christensen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang Fattigdom definitioner, grænser og omfang En reflekteret videnssynopsis med fokus på børn og operationelle muligheder i forhold til tilskud til skolemad. Af Mine Sylow, Videnskonsulent Københavns Madhus

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark?

Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark? Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark? Heidi Sørensen Juli 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag. Sociologisk Institut, Roskilde Universitet,

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier Af Christine Bruun Programleder og udviklingskonsulent Udviklingssektionen, Roskilde Bibliotekerne Disposition: Hvordan arbejder Roskilde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere