Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom"

Transkript

1 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom Heidi Sørensen November 2010

2 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom 8 CASA, November 2010 ISBN Elektronisk udgave: Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M 2300 København S

3 Forord Mens jeg har skrevet specialet Fattigdom i børnehøjde, har jeg ikke mødt et eneste menneske, som ikke har en mening om børnefattigdom. Om hvordan danske børn er fattige, hvornår de er fattige, og hvorfor de er fattige. Meninger som nogle gange er politiske, ofte er følelsesmæssige og næsten altid relateret til folks eget liv. Jeg har heller ikke mødt en person, som ikke har udtrykt empati, når jeg har fortalt om mine møder med otte fattige danske børn. Jeg er blevet overrasket over interessen for den danske børnefattigdom fra både frivillige organisationer, fagfæller og privatpersoner. Jeg er blevet overrasket over, hvor stærkt folk reagerer på emnet. Og hvor stærkt de reagerer, når jeg har fortalt om børnenes oplevelser af en opvækst i fattigdom. Reaktionerne viser, at det er et emne, som ligger danskerne på sinde. Uanset hvad man måtte mene om socialpolitik, fattigdomsgrænser og den danske velfærdsstats fremtid, så sker der noget, når det er børn, der rammes. Når voksne rammes af fattigdom, kommer politiske, faglige og almene diskussioner ofte til at handle om, hvorvidt de ikke også selv har et ansvar. Det argument fremføres ikke, når vi taler om børn. Jeg tror, at det er, fordi børn er uskyldige. De har ikke ansvar for den situation, de er i. Derfor prikker det ved vores retfærdighedssans. Jeg har under hele min specialeskrivning siddet på CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse som har været et yderst inspirerende miljø. Jeg takker for god diskussion, råd og sparring, og er dem meget taknemmelig for, at de har villet udgive mit speciale som rapport. Vi har valgt at udgive specialet "Fattigdom i børnehøjde", da der er brug for viden og debat på området. Det håber vi, at specialet kan bidrage til både blandt praktikere, frivillige, politikere og personer, som er generelt interesserede i det sociale børneområde eller socialpolitik. Rapporten er en redigeret udgave af specialet, hvor tungt, specialeobligatorisk bilagsmateriale er fjernet.

4 Jeg takker de otte børn og deres familier, som har åbnet deres hjem og tanker for mig. De er det bærende element i specialet. Deres historier er lagt frem i bilagsbeskrivelser. Uden deres åbenhed var det ikke muligt at få det indblik i børns oplevelser af den opvækst i fattigdom, som specialet har givet. Heidi Sørensen og CASA November

5 Fattigdom i børnehøjde Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING 5 2. BØRNEFATTIGDOMMENS OMFANG OG KARAKTER HVOR MANGE ER FATTIGE? HVEM ER FATTIGE? HVORDAN FATTIGE? TEORETISK RAMME FATTIGDOM HVAD SKAL VI KALDE DET? RELATIVE AFSAVN FATTIGDOMSDEFINITIONER OG MÅL DET BØRNESOCIALE FELT ET SOCIALT RUM AF KAPITALER DET BØRNESOCIALE FELT KONVERTERING AF KAPITAL OG ALTERNATIVE KAPITALFORMER BØRNEPERSPEKTIVET BARNDOMSSOCIOLOGI RETTIGHEDER BARNDOMMEN SOM EN SOCIAL KONSTRUKTION TWEENS OG FORBRUGSKULTUR TWEENS: DEN KOMMERCIALISEREDE BARNDOM COPINGSTRATEGIER METODOLOGI SKAL VI KALDE DET PENGE? VIDENSKABSTEORI: NÅR DE VOKSEN SKAL FORSTÅ BØRNENES VERDEN BØRN SOM INFORMANTER ETISKE OVERVEJELSER UDVÆLGELSE, KONTAKT OG REKRUTTERING INDSAMLING OG DATA METODETRIANGULERING EKSPERTER OG BUDGETSKEMAER FOTOELICITEREDE FOKUSGRUPPEINTERVIEWS ENKELTINTERVIEW PÅ BØRNEVÆRELSET INTERVIEWGUIDE, -TEKNIK OG -SITUATION ANALYSE ANALYSESTRATEGI INTRODUKTION: SEKS FATTIGE BØRNEFAMILIER I DANMARK ANALYSE 1: ET INDBLIK I DE FATTIGE BØRNS LIVSVERDEN HJEMMET: HULLET TAG OVER HOVEDET 58 1

6 5.3.2 FRITID SÆRLIGE BEGIVENHEDER BØRNEFORBRUG: PLAYSTATION 3 OG G-STAR-BUKSER LOMMEPENGE RESULTATOPSAMLING: USYNLIGE AFSAVN ANALYSE 2: OPLEVELSER DE ANDRE HAR MERE HIERAKIER: NUMMER FIRE PÅ LEGO EKSKLUSION MOBNING OG STIGMA RESULTATOPSAMLING: UDSTILLING, EKSKLUSION OG STIGMATISERING ANALYSE 3: COPING: DRØMME OG RØVERHISTORIER FORÆLDRECOPING DISKUSSION OPLEVES MATERIELLE AFSAVN SOM ET PROBLEM? FATTIGDOM KOMMER SJÆLDENT ALENE FASTHOLDELSE OG REPRODUKTION KVALITETSSIKRING KONKLUSION SEND ANTROPOLOGERNE IND SOCIALPOLITISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER 109 BILAG: CASEBESKRIVELSER 111 CASEBESKRIVELSE: MALENE, 13 ÅR OG NAJA, 9 ÅR 111 CASEBESKRIVELSE: RASMUS, 11 ÅR OG ANNA, 9 ÅR 114 CASEBESKRIVELSE: LUCAS, 11 ÅR 117 CASEBESKRIVELSE: SANNE, 11 ÅR 119 CASEBESKRIVELSE: NANNA, 11 ÅR 122 CASEBESKRIVELSE: EMIL, 11 ÅR 125 LITTERATURLISTE 129 2

7 1. Indledning og problemformulering Der er børn i Danmark som lever i fattigdom. Børn der ikke kan deltage i de samme aktiviteter og fællesskaber som deres kammerater, fordi deres forældre ikke har råd. Børn som lever under det, som internationale organer som EU og OECD og anerkendte forskningsenheder som Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, SFI og AErådet betegner som fattigdom. Den universelle danske velfærdsmodel bygger på en idé om, at alle skal være med. Alle skal have mulighed for at forfølge deres drømme, og vi skal sikre et anstændigt leveniveau til alle. Alligevel viser undersøgelser, at antallet af fattige danske børn er steget med 76,7 % fra 2001, så der i 2007 var børn i Danmark, der lever under OECDs fattigdomsgrænse (AErådet 2010a). Danmark har ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Det skaber grobund for en tilbagevendende politisk diskussion, der handler mere om målemetoder end om børn og socialpolitik. Under EU's fattigdomsår 2010 har socialminister Benedikte Kiær (K) sat gang i udviklingen af en række fattigdomsindikatorer, som skal rette fokus mod andet end penge: Det er klart at være fattig har også noget at gøre med hvor mange penge man har til rådighed, men kun at se på økonomi og lave en fast grænse for hvornår man er fattig, det er alt for rigidt og forsimplet [ ] der er faktisk mange, der lever uden ret mange penge, men som lever et godt liv (P1 Morgen, ) Men hvordan oplever børnene de trænge økonomisk kår? Hvad er et godt liv for dem? Har økonomi betydning? Ifølge FNs Børnekonvention skal børn høres i sager vedrørende dem selv (FN s Børnekonvention). Hensigten med specialet er, at vende blikket mod børnene og give dem taletid. Både for at give dem ret til at blive hørt, og fordi de kan se fattigdommen fra et perspektiv, som voksne og voksnes tal ikke kan. Fattige børns oplevelser af en opvækst i fattigdom kan være et videnbidrag til socialpolitisk beslutningstagning og socialt arbejde. Børn i alderen 9 til 13 år, som tager på frivillige organisationers feriekoloni, fordi deres forældre ikke har råd til at tage på sommerferie, har åbnet deres liv og tanker for mig. 3

8 Gennem fotobaserede fokusgruppeinterviews, enkeltinterviews, familiebesøg og budgetskemaer har jeg fået et indblik i otte fattige danske børn livsverden. Jeg har taget børnenes perspektiv og undersøgt, hvordan de oplever at vokse op i en familie, som har langt færre økonomiske ressourcer end den danske gennemsnitsfamilie. Specialet er normativt funderet. For mig at se, er det uretfærdigt, at økonomi synes at være en barriere for, at alle børn ikke har lige mulighed for at forfølge deres drømme. Børnefattigdom er tegn på ridser i velfærdsstatens lak. Feltet er politisk og videnskabeligt domineret af voksne talknusere. Det er min motivation for specialets problemformulering, som lægger et børneperspektiv på fattigdommen: Hvordan oplever børn en opvækst i fattigdom? 4

9 1.1 Arbejdsspørgsmål For at undersøge hvordan børn oplever en opvækst i fattigdom, har jeg udarbejdet tre arbejdsspørgsmål. Første arbejdsspørgsmål undersøger, hvordan børnenes livsverden ser ud. På baggrund af viden om børnenes livsverden, undersøger jeg hvordan, de oplever den. Tredje arbejdsspørgsmål bygger på en antagelse om, at fattige børn oplever nogle særlige udfordringer - en antagelse som nyere danske undersøgelser underbygger (Sloth 2004, Espersen 2006) og spørger, hvordan børnene tilpasser sig opvæksten i fattigdom. 1/ Hvordan ser fattige børns livsverden ud? Hvilke goder og aktiviteter savner fattige børn? (Sommerferie? Mad? Eget værelse? Biografture? Fritidsaktiviteter? Playstatstion? Mobiltelefon? Computer? Smart tøj? Tage til fødselsdag? Få og give julegaver? Holde fødselsdag?) 2/ Hvordan oplever fattige børn mangel på penge og forbrug? Har penge og materialiteter overhoved betydning for børn, hvis de får kærlighed og omsorg derhjemme? Hvad betyder penge og materialiteter for deltagelse i børnefællesskaber? Kan de lege med på lige fod med andre børn? 3/ Hvordan tilpasser børn sig en opvækst i fattigdom? Plager børnene? Låner/får de penge af netværk (bedsteforældre, mostre, onkler, venner etc.)? Bebrejder de forældre, samfund, venner, sig selv for fattigdommen og de potentielt negative oplevelser den medfører? 1.2 Læsevejledning I kapitel ét kortlægges den danske børnefattigdoms omfang og karakter ud fra kvantitative og kvalitative undersøgelser. I kapitel to præsenteres specialets teoretiske ramme, som trækker på forskellige discipliner og positioner inddelt i fem afsnit: Fattigdom, Det børnesociale felt, Tweens og forbrugskultur, Børneperspektivet og Copingstrategier. I kapitel 4 redegøres for specialets metodologi. Et hermeneutisk videnskabsteoretisk udgangspunkt retter fokus på børnenes livsverden, forståelser og fortolkninger. Fotoeliciterede fokusgrupper, enkeltinterview og besøgsinterview med 9 til 13 årige fattige børn og familiernes budgetskemaer udgør empirien. 5

10 Kapitel 5 er en analyse af børnenes oplevelser af opvæksten i fattigdom. Analysen falder i tre dele, som undersøger de tre arbejdsspørgsmål. Første del beskriver børnenes livsverden. Anden del analyserer børnenes oplevelser af afsavn, som er fundet i analyse 1. Tredje del analyserer hvordan børnene coper med deres oplevelser. I kapitel 6 diskuteres specialets resultater i et kritisk perspektiv, og i kapitel 7 diskuteres resultaternes kvalitet. Kapitel 8 er specialets konklusion, som besvarer specialets problemformulering gennem de tre arbejdsspørgsmål. I kapitel 9 perspektiveres specialets resultater til en metodiskog socialpolitisk kontekst. Casebeskrivelser af børnene og deres familier er vedlagt som bilag. 6

11 2. Børnefattigdommens omfang og karakter Der er mange forskellige måder at definere og måle fattigdom på. I det følgende redegøres for børnefattigdommens omfang og karakter ud fra bestående kvantitative og kvalitative undersøgelser. 2.1 Hvor mange er fattige? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, SFI, Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, EU og OECD er blandt de forsknings- og politiske instanser, der bruger et medianmål til at opgøre antallet af fattige. Målet bygger på en økonomisk og relativ fattigdomsforståelse og definerer en person som fattig, hvis han/huns indkomst er mindre end halvdelen af medianindkomsten (AE 2010b:2). Med Lissabonaftalen i 2007 hævede EU grænsen til 60 %, så fattigdomsgrænse blev højere, og flere børn falder under (AE 2010a:9). 4,7 % af alle børn i Danmark 12 levede under 50 %-mediangrænsen (herfra fattigdomsgrænsen) i Det svarer til børn. Det er en stigning på 76,7 % siden 2001 (AE 2010a). Fremskrives indkomsterne til 2010, vil tallet være uændret (Ibid:8). 20 % af de fattige børn i Danmark lever i langvarig fattigdom. Det er børn, som har levet i fattigdom i mindst tre år i træk (AE 2009:2). Det svarer til næsten børn og en stigning på 65 % fra 2001 til 2006 (Ibid.). 3,7 % 3 af den voksne danske befolkning levede i 2007 under fattigdomsgrænsen (AE 2010b). Det svarer til personer - en stigning på 49,6 % siden 2001 (Ibid:3). Fremskrives befolkningens indkomster, er der ifølge AErådet ikke grund til at tro, at tallet vil ændre sig frem til 2010 (AE 2010b:4) af de voksne levede i langvarig fattigdom Det svarer til en stigning på 50 % fra 2001 (AE 2009:2). 1 Ekskl. forsørgende studerende 2 Medregnes studerende og familier, hvor mindst én af forsørgerne er studerende er tallet 5,7 % (AE 2010b). Et argument for ikke at medregne studerende er, at den lave indkomst under studiet kan ses som en investering, der ofte giver udslag i en høj indkomst senere i livet (AE 2010b:2). Spørgsmålet er dog, om børnene oplever fattigdommen anderledes, hvis deres forældre er studerende. Man kan spørge, om det er irrelevant for børnene, hvad deres forældre laver, hvis pengene ikke slår til? Der er ikke lavet undersøgelser, som viser, at fattige studerende håndterer fattigdommen anderledes end andre fattige. Jeg mener dog, at der kan være grund til at tro, at studerende håndterer fattigdommen anderledes og bedre, fordi de har flere kulturelle ressourcer i form af uddannelse. Måske har de også et økonomisk stærkere socialt netværk, fordi den sociale arv fortæller, at deres forældre har mere uddannelse end fattige uden uddannelse. 33 Ekskl. forsørgende studerende 7

12 Hvis andre metoder anvendes, ser tallene anderledes ud. Det er en væsentlig pointe, som gør fattigdom til et politisk hedt emne. Derfor diskuterer jeg forskellige fattigdomsmål og -definitioner uddybende i afsnit 4.1. EU arbejder med materielle afsavn som supplement til 60 %-medianopgørelser. Materiel afsavnsfattigdom er, at en person er fattig, hvis han/hun af økonomiske grunde har undladt nødvendige aktiviteter og handlinger (Hansen 2010:10). Det er aktiviteter og handlinger, der anses som nødvendige i alle EU-lande (Ibid:65) 4. SFI og Red Barnet har foretaget en undersøgelse i 2004, som bruger tre forskellige målemetoder: 50 %-median, kontanthjælpsfattigdom og implicit fattigdom. Kontanthjælpsfattigdom definerer et barn som fattigt, når mindst én i familien har modtaget kontanthjælp i løbet af et kalenderår (Hussain 2003:8). I 2001 var der børn i Danmark, hvis forælder modtog kontanthjælp. Det svarer til 11,3 % af alle børn i Danmark 5. Implicit fattigdom siger, at et barn er fattigt, når familiens samlede indkomst er mindre end kontanthjælp 6 (Ibid.). Der var børn i Danmark i 2001, hvor familiens indkomst var mindre end kontanthjælp. Det svarer til 7,9 %. 4 Europa Kommissionens statistikbank Eurostat har defineret materielle afsavn som ikke at have råd til tre ud af ni forhold: Uventede udgifter, en uges ferie udenfor hjemmet, resistance i form af gældsarrangementer, et måltid med kød hver anden dag, varm bolig, besiddelse af vaskemaskine, farve-tv, telefon og bil (Hansen 2010:66) 5 Der er ikke lavet fremskrivninger eller sammenlignelige tal, der muliggør en valid vurdering af, om antallet af fattige kontanthjælpsmodtager-børn er steget. Antallet af forsørgende kontanthjælpsmodtagere er dog faldet frem til 2008, mens den økonomisk krises indtog i efteråret 2008 har medført en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere (Social Årsrapport 2009:97f). Målet er problematisk, fordi det er konjunkturafhængigt. 6 når familiens samlede indkomst fratrukket indkomstskat mv.(disponibel familieindkomst) er mindre end summen af kontanthjælp efter skat, børnerelaterede ydelser og boligstøtte (Hussain 2003:8). En person i beskæftigelse kan godt falde under den implicitte fattigdomsgrænse, hvis han/hun fx ikke modtager boligstøtte og/eller børnebidrag. Den implicitte fattigdom er konstrueret med henblik på at måle forbrugsmuligheder (telefoninterview med M. Azhar Hussain d ) 8

13 9

14 Relativ median-fattigdom anvendes oftere end kontanthjælpsfattigdom, implicit fattigdom og materiel afsavnsfattigdom. Det kan skyldes, at kontanthjælpsfattigdom og implicit fattigdom siger mere om ydelsessystemet end om familiers faktiske forbrugsmuligheder. For det andet er målene svære at sammenligne over tid, fordi ydelsessystemet er konjunkturafhængigt og kan ændres med skiftende regeringer. Materiel afsavnsfattigdom er vanskelig at opgøre, fordi det kræver en spørgeskemaundersøgelse, mens relativ medianfattigdom kan måles på et simpelt registerudtræk fra Danmarks Statistik. Fælles for de angivne fattigdomsberegninger er, at de er økonomiske og relative 7. Det handler om den enkeltes mængde af penge i forhold til andre eller i forhold til, hvad der anses som nødvendigt i det omkringliggende samfund. En komplet sammenligning af forskellige fattigdomsmål, er ikke mulig, da der ikke er foretaget opgørelser for de samme år. Men uanset beregningsmetode er der mange tusinde børn i Danmark, der vokser op i det, som OECD, SFI, AErådet, CASA, Det Økonomiske Råd og den politiske opposition betegner fattigdom, som blandt andre Cepos, regeringen og Dansk Folkeparti betegner lavindkomstgrupper (Sørensen 2009), og som EU betegner risiko for fattigdom (Hansen 2010:27) Hvem er fattige? Undersøgelser viser, at fattige børn er systematisk overrepræsenteret i bestemt områder og socio-økonomiske grupper. AErådets opgørelser viser, at børnefattigdommen stiger kraftigere i de såkaldte ghettoområder end andre steder (AE 2010c), og at fattige børn er overrepræsenteret i udkantsområderne (AE 2010a:5). En undtagelse er København, som er den kommune med den næsthøjeste andel fattige børn (8,3 %) kun overgået af Tønder (8,4 %) (AE 2010a). En systematik som også ses i SFI-undersøgelsen Børnefattigdom i Danmark (Deding et al. 2009). Undersøgelsen viser, at yngre børn, børn af enlige forsørgere, børn af forældre uden for arbejdsmarkedet, børn af selvstændige, af forældre uden uddannelse og børn af indvan- 7 Materiel afsavnsfattigdom er ikke entydigt økonomisk og relativ, da der måles på afsavn og ikke direkte på penge. Jeg vil alligevel betegne materielt afsavn som økonomisk og relativ, da det handler om at have (økonomisk) råd til goder, der er nødvendige i det pågældende samfund (relative). 8 Da EU rykkede fattigdomsmålet fra 50 % til 60 % af medianen, blev det samtidig præciseret, at 60 %-målet ikke dækker fattige, men personer og familier, der har så lave indkomster, at de er i risiko for at være fattige (Hansen 2010:4) 10

15 drere og efterkommere er særligt udsatte for at falde under fattigdomsgrænsen (Ibid:21ff). Omkring 1/3 af alle fattige børn bor hos en enlig forsørger, mens det gælder omkring 1/6 af ikke-fattige børn (Ibid:22). Som Deding understreger, er overrepræsentationen af enlige forsørgere naturlig, da enlige forsørgere skal have en noget højere indkomst end en person i parforhold, hvis familiens indkomst ikke skal falde under fattigdomsgrænsen (Ibid.). Det er ligeledes forventeligt, at fattige børns forældre er overrepræsenteret i ledighedsstatistikken. For eksempel er 69,5 % af de fattige børns mødre udenfor beskæftigelse 9 mod 14,3 % af ikke-fattige børns mødre (Ibid:31). Fattige børns forældre har signifikant lavere uddannelsesniveau end ikke-fattige børns forældre. For eksempel har 34,6 % af de fattige børns mødre kun gennemført grundskole, mens tallet er 18,6 % for ikke-fattige børns mødre. 15,2 % af fattige børns mødre har en videregående uddannelse, mens 35,8 % af ikke-fattige børns mødre har en (Ibid:28). Børnefattigdommen er også overrepræsenteret blandt etniske minoriteter. Hvor 3,8 % af alle etnisk danske børn lever under fattigdomsgrænsen, er det 20,8 % af børn af indvandrere og 13,4 % af børn af efterkommere (Ibid:26). 2.3 Hvordan fattige? Det er begrænset, hvad der er foretaget af kvalitative undersøgelser af børnefattigdom - både i Danmark og udlandet. Undersøgelser med et børneperspektiv kan tælles på endnu færre fingre. I Danmark har Red Barnet og SFI foretaget to undersøgelser af børnefattigdom i et børneperspektiv: Færre penge end andre børn (Sloth 2004) er den første danske undersøgelse af, hvordan børn oplever at leve i familier med lav indkomst. To år senere kom Opvækst med afsavn (Espersen 2006), som byggede på Sloth 2004 og undersøgte, hvordan økonomisk knaphed påvirker børns hverdag. Ifølge Tess Ridge 10 er kvalitative fattigdomsundersøgelser i et børneperspektiv også en mangelvare internationalt (Ridge 2002:5). Sammenlignet med Danmark er der dog flere og større undersøgelser i England 11 9 Udenfor beskæftigelse vil sige arbejdsløs, uddannelsessøgende, modtager af sygedagpenge, fø r- tidspension, kontanthjælp eller andet (Deding 2009:31) 10Engelske sociolog og børneforsker 11

16 De engelske undersøgelser peger for det første på, at fattige børn oplever sig som anderledes i en tidlig alder (Middleton i ibid:5). For det andet, at børnene oplever massivt socialt pres og gruppepres. For det tredje, at de oplever store økonomiske krav, og de er bange for at blive ekskluderet og for eksklusionens konsekvenser (Ibid.). De danske undersøgelser viser, at børnene generelt deltager mindre i organiserede fritidsaktiviteter og aktiviteter, der koster penge (fx svømmehal og biograf). Børnene får i mindre omfang end deres jævnaldrende lommepenge. Enkelte familier lever i kortere perioder primært af havregrød eller rugbrød, og flere er vant til, at der ikke er råd til frugt eller slik. Børnene oplever, at de holder mindre/færre fødselsdage og kommer mindre på udflugt (Sloth 2004:1ff). Specialet ligger i kritisk analytisk forlængelse af de to danske undersøgelser. Analytisk, da SFI-analyserne er deskriptive og min mere fortolkende (se hermeneutisk perspektiv i afsnit 5.2). Kritisk, da specialets resultater viser, at børnefattigdomsproblemet er mere alarmerende end Sloth og Espersen vurderer (se diskussion i afsnit 7.1) 11Ridge peger ud over sin egen Childhood Poverty and social exclusion (Ridge 2002) på Famility Fortunes (Middelton et al. 1994), Same scenery, different lifestyle (Davis and Ridge 1997) og Worth more than this (Roker 1998) (Ridge 2002:5)). 12

17 3. Teoretisk ramme Specialet er blevet til i en abduktiv proces. Jeg har arbejdet ud fra en teoretisk ramme, men har ladet empirien komme induktivt til orde. For overskueligheds skyld præsenteres specialets teoretiske ramme samlet. 3.1 Fattigdom I det følgende diskuteres fattigdom som et politisk omdiskuteret og svært målbart fænomen. Jeg argumenterer for en normativ og samfundskritisk tilgang til feltet, og redegør for centrale begreber inden for fattigdomsteori med henblik på at begrebsafklare den relative afsavnsfattigdom, som anvendes i specialet Hvad skal vi kalde det? Lavindkomstgrupper, økonomisk trængte, socialt udsatte, fattige, nye fattige. Kært barn har mange navne, fristes man til at sige. Særligt på den politiske arena er der uenighed om, hvad man skal kalde den gruppe af mennesker i det danske samfund, som har svært ved at få pengene til at slå til. Regeringen, Danske Folkeparti, Cepos og Finansministeriet bruger betegnelsen lavindkomstgrupper. Oppositionen, EU, OECD, Det Økonomiske Råd, AErådet, SFI og CASA bruger ordet fattig. De forskellige termer bunder i en uenighed om, hvorvidt der er fattigdom i Danmark (Sørensen 2009). I et debatindlæg til Det Økonomiske Råds brug af ordet fattigdom skrev daværende finansminister Thor Pedersen (V): Konsekvensen af den valgte terminologi er også, at nogle af de forslag, vismændene selv har fremsat, ville øge fattigdommen i Danmark (Jyllands Posten, ) Få dage senere skrev Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen (S) tilbage: Men hvad skal man ellers kalde det, når folk bliver sat på gaden på grund af manglende betaling af huslejen? [ ] en gruppe af danskere, for hvem tandlægebesøg, nye briller og deltagelse i børnefødselsdage må betegnes som luksus udenfor rækkevidde. Jeg vil insistere på at kalde det fattigdom (Jyllands Posten, ). 13

18 Eksemplerne illustrerer, at man ikke kan tale om fattigdom uden at bevæge sig ind i politisk farvand. Jeg er bevidst om, at specialet bevæger sig ind i et politisk felt. Jeg bruger ordet fattig for at eksplicitere, at specialet trækker på den teoretiske fattigdomstradition, hvor fattigdom handler om ikke at have penge nok. Det betyder også, at specialet ligger indenfor den normative forskningstradition, som har rødder tilbage til Marx og Durkheim, som argumenterede for, at videnskaben hverken kan eller bør være objektiv. En tradition som Frankfurterskolens kritiske teori har ført videre med udviklingen af en normativt funderet samfundskritik. Arven blev ført videre af Jürgen Habermas og efterfølgende Axel Honneth. I Danmark har Rasmus Willig reaktualiseret den kritiske teori. Han argumenterer for, at den kritiske teoris normative udgangspunkt bør føres videre med henblik på at skabe et bedre samfund. En kritisk sociologisk samtidsanalyse er: En mulighed for at kritisere nogle af de dybereliggende patologiske udviklingstendenser ved at etablere et normativt fundament, der hviler på en idé om det retfærdige eller gode liv (Willig 2007:14) Specialet bygger på to moralfilosofiske normative antagelser. For det første, at det er forkert og uretfærdigt, at uskyldige børn skal lide under deres forældres handlinger og samfundets regler og love. For det andet, at det er forkert og uretfærdigt, at alle børn ikke har lige muligheder for at forfølge deres drømme. Specialet er et forsøg på at kritisere den danske børnefattigdom, fordi den er et normativt problem Relative afsavn I det følgende redegøres for det relative afsavnsbegreb, som anvendes i specialet. Peter Townsend er én af de første, der definerer et relativt fattigdomsbegreb. Han kritiserer blandt andre Amartya Sen, som argumenterer for, at fattigdom ikke kun handler om, at nogen i et samfund har mindre end andre, men at der findes en absolut kerne i fattigdomsbegrebet; muligheden for opfyldelse af basale behov: Fattigdom er ikke blot et spørgsmål om at være relativt fattigere end andre i samfundet, men derimod ikke at have nogle basale muligheder for materiel velbefindende det er savnet af bestemte minimale muligheder (Sen i Hansen 1989:84f) 14

19 Townsend kritiserer Sen for at undervurdere betydningen af behov, som går ud over de basale ved at introducere begrebet relative afsavn: Individuals, families and groups in the population can be said to be in poverty when they lack the resources to obtain the types of diet, participate in the activities and have the living conditions and amenities which are customary, or are at least widely encouraged or approved, in the societies to which they belong (Townsend 1979:31). I forlængelse af Townsend forstår jeg børn som fattige, hvis deres familie ikke har ressourcer til goder og aktiviteter, der er almindelige i det omkringliggende samfund. Jeg forstår det omkringliggende samfund i et børneperspektiv, hvilket vil sige, det som børnene selv relaterer sig til. Det har vist sig at være kammeraterne. Generelt er der enighed om, at man ikke længere i de nordiske lande kan tale om absolut fattigdom fattigdom (Kronborg Bak i Espersen 2004:8). Men selvom velfærdsstaten og den danske socialpolitik har haft succes med at fjerne tidligere tiders sult, kulde og usle boligforhold, argumenterer Erik Jørgen Hansen for, at relativ- og absolut fattigdom ikke er så simple at adskille. Sultens afskaffelse er ikke nødvendigvis sikret for evigt. Derfor har vi brug for både et absolut- og et relativt fattigdomsbegreb (Hansen 1989:97). En udfordring for et relativt fattigdomsbegreb er at klargøre, hvad der er almindelige goder og aktiviteter i det omkringliggende samfund. Finn Kenneth Hansen påpeger, at et problem ved afsavnsundersøgelser er at skelne mellem behov og ønsker (Hansen 2009:15). Det kan være særligt vanskeligt i et børneperspektiv, da man som voksen bevæger sig ind i et børnesocialt felt med andre logikker og spilleregler. Townsend og andre har diskuteret, teoretiseret og operationaliseret begrebet. Townsend opstiller en liste med goder og aktiviteter, som han anser som almindelige og anerkendte i 70 ernes England (Townsend 1979) Townsend har udførlige beskrivelser af menneskets dagligdag, men redegør ikke for, hvordan kan kommer frem til de konkrete goder og aktiviteter, som bruges til at måle afsavn. Ifølge Erik Jørgen Hansen gælder det samme for de danske levekårsundersøgelser, som han var en central figur bag: Det klares åbenbart ved hjælp af forskerens faglige ekspertise, håndelag og intuition (Hansen 1989:103). 15

20 Med afsavns- og budgetmetoder (se afsnit 4.1.4) har blandt andre Københavns Kommune, SFI og CASA operationaliseret afsavn til konkrete goder og aktiviteter, som forskerne bag opfatter som almindelige i dag (Københavns Kommune 2007; Hansen 1990; Hansen og Hussain 2009; Hansen et.al. 2004). Townsend indskriver et subjektivt element i afsavnsbegrebet ved at påpege, at forskellige personer kan have forskellige oplevelser og følelser af afsavn (Townsend 1979:48). Det er forskelligt hvad, der opleves som mangler. Specialet anlægger et børneperspektiv og definerer afsavn som: Børns oplevelser af uønskede afvigelser fra den kammeraternes livsførelse. Det er vanskeligt at afgøre om børns afsavn skyldes økonomi. Manglende goder og aktiviteter kan være fravalgt af forældrene på grund livsstil eller præferencer. Men som Pierre Bourdieus teori om det social rum siger, er livsstil og præferencer stærkt korreleret med økonomisk kapital (Bourdieu 1994). Specialets fokus er det, som børnene oplever som afsavn. Kortlægningen af de interviewede børns familiers økonomi viser, at der ikke er meget plads til prioriteringer. Derfor er der en vis sandsynlighed for, at de goder og aktiviteter, som børnene savner, skyldes økonomi Fattigdomsdefinitioner og mål Som vist i afsnittet Fattigdommens omfang og karakter, varierer antallet af fattige med definition og målemetode. I det følgende redegøres og diskuteres fremtrædende fattigdomsmål: Medianmål, kontanthjælp, afsavn og budget. Medianmål AErådet, SFI, Finansministeriet, EU, OECD og Det Økonomiske Råd arbejder med et medianmål på fattigdom. Det er et økonomisk, relativt mål, som bygger på indkomst. Medianmålet definerer en person som fattig, hvis dennes indkomst er under 50 % (60 % for EU) af medianindkomsten 13 fattige (AE 2010a:2). Appliceres medianmålet på børnefattigdom, er et barn fattigt, hvis det bor i en familie, hvis disponible indkomst 14 er under medianen (Deding 2009:13). For at udligne forskelle i familietyper bruger både AErådet 13 Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at 50 % af befolkningen har en indkomst, der er højere end medianen og 50 % har en indkomst, der er mindre end medianen (AErådet 2010a:2). 14 Disponibel indkomst er defineret som den samlede indkomst minus skat, renteudgifter og underholdsbidrag. Desuden indgår der i den disponible indkomst et beregnet afkast af ejerbolig for at udligne forholdene mellem boligejere og lejere. Den disponible indkomst er summen af alle familiemedlemmers disponible indkomst (Deding 2009:13) 16

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

En dansk fattigdomsgrænse

En dansk fattigdomsgrænse Notat: En dansk fattigdomsgrænse Oktober 2010 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Rådet for Socialt Udsatte Red Barnet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frelsens Hær Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

"At eksistere eller at leve"

At eksistere eller at leve "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom? Oktober 2004 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Børnefattigdom i velfærdsstaten? anders bøggild christensen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Regeringen fordobler antallet af fattige børn Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forslag til forløb om ulighed

Forslag til forløb om ulighed Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle

Læs mere

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst Barn, stat og børnefattigdom. Kandidatafhandling Tine Dahl Jensen

Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst Barn, stat og børnefattigdom. Kandidatafhandling Tine Dahl Jensen Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst Barn, stat og børnefattigdom Kandidatafhandling Tine Dahl Jensen Københavns Universitet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Pædagogik

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SUCCESS MED MODIFIKATIONER

SUCCESS MED MODIFIKATIONER SUCCESS MED MODIFIKATIONER ISLANDSKE TILTAG MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED 2010-2012 12. oktober 2012 Unge Utenfor, Gestur Guðmundsson, Islands Universitetd (IS) Oktober 2008 -? Financiel, økonomisk, ideologisk,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere