ARKITEKTONISKE KVALITETER I HVIDOVRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKITEKTONISKE KVALITETER I HVIDOVRE"

Transkript

1 ARKITEKTONISKE KVALITETER I HVIDOVRE Indtil omkring år 1900 var de eneste koncentrerede bebyggelser i kommunen samlet i Hvidovre og Avedøre landsbyer. Spredt i kommunen, og navnlig mod syd, lå de udstykkede gårde fra den ret store landsby, Hvidovre. Disse, ofte store, gårde havde deres væsentligste indtjening ved at levere landbrugs- og gartneriprodukter til hovedstadens voksende befolkning. Efterhånden som den industrielle byudvikling tog fart i begyndelsen af århundredet, voksede også boligbehovet for den ekspanderende arbejdsstyrke i København. På mindre end et halvt århundrede blev det meste af kommunens landbrugsjord gradvist inddraget til boligbebyggelse, og på de bare, flade markjorde voksede de nye forstadskvarterer frem. I Hvidovre blev der fra 1909 udstykket et stort antal småhusparceller, idet Kalvebod Strand kunne byde på rekreative tilbud som badning, sejlads og fiskeri. Det trak et stort antal købere fra de overfyldte brokvarterer til Hvidovre. Der blev foretaget store spekulationsopkøb af landbrugsjord, som hurtigt blev udstykket i det størst mulige antal parceller og solgt som billige sommerhusgrunde. Men lysthusene og sommerhusene blev efterhånden ombygget til helårshuse, og Hvidovre udviklede sig snart til en egentlig udflytterkommune. Bebyggelsen i Hvidovre var således i disse år en sær blanding af gartneri, landbrug, parcelhuse og lysthuse. Oversigtskort over arkitektoniske kvaliteter i Hvidovre. 1 Hvidovrevej, s Rebæk Sø, s Hvidovre Torv, s Hvidovregade, s Præstemosen, s Risbjergkvarteret, s Vestvolden, s Landsbyen Avedøre, s Bredalsparken, s Hvidovre og vandet, s Grenhusene, s Beringsparken, s Phønixhusene, s Avedørelejren, s Engstrand Allé, s Avedøre Stationsby, s Strandhaven, s Strandhavevej, s Avedøre Holme, s. 27 Selv om Hvidovre Kommune i dag er præget af en bygningsmasse, som er opført inden for et forholdsvis kort tidsrum, har udviklingen alligevel aflejret sig som forskellige strukturer og lag. Udskiftningstidens arealfordeling har således sat sig tydelige spor i den overordnede bebyggelsesstruktur. Sporene af de store gårdmatrikler tilhører den ældste udvikling i kommunen. Risbjergårdkvarterets struktur har underlagt sig udskiftningstidens arealfordeling. Kvarterets veje og grundstykker er underlagt denne tidlige matrikulering og typisk for området er, at vejene løber skråt ind mod Hvidovrevej. Vejene er flere steder udlagt som alléer, alléer, hvoraf nogle tidligere førte op til gårdene. Men den bymæssige bebyggelse, der i og 30 erne rejste sig på de flade, bare marker i Hvidovre, var på ingen måde planlagt eller reguleret. Den eneste regulering drejede sig om bygningsmæssig sikkerhed, sundhed og vejmæssige forhold. Hvidovre blev en bydel med en planløs, spredt bebyggelse, hvor detailhandelen opstod spredt ud over hele bebyggelsen i kommunen. Den store spredning afspejlede Hvidovres grundlæggende problem at byen var uden centrum. Hvidovre spænder således over både by og land. Det viser sig tydeligt ved grænsen mellem boligområderne og den ubebyggede Avedøreslettes marker. I kommunen findes en række forskellige bydele, hver med sine karakteristiske træk og kvaliteter. Mod øst havebyerne og parkbebyggelserne med den gamle hovedgade Hvidovrevej som et bymæssigt midtpunkt. Mod vest det åbne land med Stationsbyen, Avedørelejren og Avedøre Landsby. Der er således store individuelle forskelle på de forskellige bydele, der bryder den monotoni, som ofte præger storbyernes forstadskommuner. Hertil kommer en række markante landskabstræk som Vestvolden, Harrestrup Å, Avedøresletten samt strandengene mod Avedøre Holme. Disse landskabelige elementer omkranser størstedelen af kommunen og tilfører den bymæssige bebyggelse en række markante grønne træk. Grønne områder i Hvidovre Kommune. Dominerende træk Et dominerende træk i Hvidovre Kommune er de grønne bælter, der omgiver kommunen: Vestvolden, Avedøresletten, Mågeparken, Strandengen, Lods parken og Kystagerparken med beliggenheden ud til Kalveboderne samt de grønne arealer ved Harrestrup Å. Som et andet væsentligt træk kan nævnes kommunens skarpe opdeling i to vidt forskellige områder: et åbent landskabeligt område, der knytter sig til Vestvolden og et bebygget, mere bymæssigt område mod øst, der går ud til Harrestrup Å. Endvidere præges kommunen af byens lange hovedgade, Hvidovrevej. Bebyggelsesmønstre I kommunen fi ndes et stort antal områder med hver deres specielle karakter og udformning. Dette er overve jende betinget af de boligpolitiske vilkår samt de arkitekturtendenser og strømninger, der har præget boligbyggeriet igennem store dele af 1900-årene. De store parcelhuskvarterer, Bre dalsparken og Avedøre Stationsby er eksempler på denne forskellighed. Byarkitektoniske elementer Pladser, vejkryds, gade strækninger og markante bygninger danner sammenhænge og steder, der fremstår som knudepunkter i kommunen. I Hvidovre fi ndes imidlertid ikke mange eksempler på markante og arkitektonisk fremtrædende byelementer. I atlasset beskrives Torvet og Hvidovres gamle landsbygade som eksempler på byarkitektoniske elementer. 13

2 Byen og landskabet Hvidovre er et krydsningspunkt mellem land og by. Hvidovre afgrænses mod øst af Harrestrup Å med de tilknyttede grønne områder samt mod vest af Avedøresletten, hvor den bymæssige bebyggelse har en klar og skarp afgrænsning mod det åbne land. Mod syd møder kommunen vandet ved Køge Bugt. Her var tidligere et stort strandengområde, Kalve boder ne, med store vidtstrakte rørskove ved den slyngede kystlinie med småøer og holme. I dag er en stor del af kystlinien reguleret ved inddæmning og opfyldning. Det åbne landskab Avedøresletten er en vigtig kvalitet for det store byområde og det eneste sted i kommunen, hvor man kan iagttage, hvordan landskabet så ud, før Hvidovre Kommune blev bebygget. Her findes stadig enkelte store gartnerier, som der tidligere var så mange af i Hvidovre. Kystagerparken med den karakteristiske ski- og kælkebakke (Bjerget) og Lodsparken møder byen ved den lavere parcelhusbebyggelse mod sydøst. Det er et landskabeligt element, der ligger hen som et stort, frit landskab bevokset med birk, hassel og hvidtjørn præget af nærheden til vandet. Især fra Lodsparken, som er meget lidt beplantet og mest henligger med græsbevoksning, ses kontakten til vandet med Kalvebodbroen og det store Avedøreværket i baggrunden. Lodsparken har endvidere en lille historisk dimension, idet resterne af byens tidligere lods- og industrihavn ligger her. Luftfoto af Hvidovre set fra sydvest. Sydøst for Langhøjskolen ligger et stort strandenglignende område. Ud for skolen er adgangen til området i praksis ret begrænset, idet den store parkeringsplads og indhegningen af fodboldbaner m.v. aflukker området for rekreativ brug. I forlængelse af Søstjernevej ligger en fin lille runding, hvorfra der er stiadgang til området. Langs med Mågevej ses den ret tydelige grænse mellem by og land; her møder byen landskabet ved Mågeparken, der mod vest afsluttes i den store grav fra Vestvolden. Mågeparken er et meget kuperet område og er præget af træbevoksning samt af kanaler til afvanding og regulering. Det kuperede terræn er ikke naturligt, men derimod resultat af jordreguleringer i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen. Vestre Strandvej, der er en del af Voldgaden, har sit forløb parallelt med Vestvoldens sydlige del. Vestvolden fremtræder som en høj, grøn væg på den ene side af vejen, på den anden side ligger en parcelhusbebyggelse, der på dette sted skaber en skarp overgang mellem naturen mod vest og bebyggelsen mod øst. Avedøre Stationsby, beliggende syd for Avedøresletten tæt ved Vestvolden, er omgivet af en bymur i form af tre-etages høje boligblokke. Nord for Brostykkevej ligger langs Byvej en spredt bebyggelse med større eller mindre marker på begge sider af vejen. Markante poppelrækker inddeler landskabet, og minder om tidligere tiders gartnerier i området, hvoraf der stadig er store sammenbyggede drivhuse mod øst. Fra Stavnsbjerggård ved Holbækmotorvejen er der frit udsyn mod syd ned over Avedøresletten. Det er et meget vidtstrakt landskab, der indrammes af høje lange poppelrækker. I nærheden af Vestvolden virker poplerne som markante og karakterfulde vægge i forhold til den væg, som Vestvoldens beplantning ud gør. Der dannes på denne måde nogle karakterfulde grønne rum. Sydligst i denne store udsigt ses konturerne af de mægtige Avedøreværker. Forholdet mellem byen og landskabet er i mange områder af Hvidovre uden væsentlig betydning, idet landskabet i store dele af byen hverken fornemmes eller opleves. I kommunens nordvestlige del mellem Avedøre Stationsby og Avedøre Landsby ligger det store frie landskabelige område Avedøresletten til lige med det store område nord for Avedøre Flyveplads ved Gammel Køge Landevej. Vestvolden danner en smuk og klar afgrænsning af de landskabelige områder. Endelig skal nævnes de grønne kiler ned mod vandet og kyststrandområderne ved Kalveboderne, men den overvejende del af bebyggelsen i Hvidovre relaterer sig imidlertid ikke til disse landskabelige værdier. Harrestrup Å, som afgrænser Hvidovre og Københavns Kommune er generelt ret vanskeligt tilgængelig og ikke noget væsentligt aktiv for kommunen. Enkelte steder er der dog mulighed for at komme til åen blandt andet i den sydligste del af Vigerslevparken, men ellers er det boligbebyggelser og parcelhusgrunde, der går ned til åen. Fra Vestvolden er der en smuk udsigt ud over den ubebyggede Avedøreslette. 14

3 Vestvolden Vestvolden strækker sig som et over 100 m bredt bælte i et cirkelslag rundt om København i en afstand af ca. 10 km fra Rådhuspladsen. Vestvolden er et kulturhistorisk og landskabeligt monument, der blev opført som en del af Københavns Landbefæstning i årene omkring Landbefæstningen bestod af Vestvolden fra Avedøre til Utterslev Mose, og nordvest herfor af en række forter og batterier, der kunne suppleres med et oversvømmet område fra Utterslev Mose til Øresundskysten. Vestvolden er med sine næsten 15 km et af verdens længste sammenhængende fæstningsværker og endvidere et af datidens mest moderne anlæg, opført efter tegninger og planer af oberstløjtnant i ingeniørtropperne, E. J. Sommerfeldt. Volden blev opbygget med forvold, der bestod af en 3,5 m dyb og 16 m bred våd grav samt hovedvolden, der var 10 m bred foroven og op til 7 m høj. Langs voldens østlige side blev anlagt en kørevej, den 6 m brede Voldgade, der flankeredes af allétræer. Fra Voldgaden fører trapper og ramper op til voldgangen, hvor magasiner og kasematter af forskellig art var indbygget i volden. Volden var i princippet en række sammenhængende kaponierer med ca. 200 kanoner og yderligere suppleret af et 6-kanoners batteritog, der på jernbaneskinner hurtigt kunne føres i position i tilfælde af et angreb. Fæstningen blev nedlagt i 1922 og har således kun fungeret som forsvarsværk i omtrent 30 år. Voldområdet blev først åbnet for offentligheden i 1960 erne. I dag er Vestvolden desuden bindeled for Brøndbyskoven, den grønne kile fra Vallensbæk mod Hvidovre og Køge Bugt Strandpark. Vestvolden blev fredet i 1994 og ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Snit gennem Vestvolden. Vestvolden med voldgraven. Vestvolden møder i Hvidovre Kommune den bymæssige bebyggelse ved Gammel Køge Landevej samt ved Avedøre Stationsby. Ellers fremstår volden med sit lange og homogene forløb som en skarp grænse mod det åbne land, Avedøresletten, som har et vildt eller naturligt præg med små bevoksninger af tjørn og buske på de små bakker i området. Der er kun få veje til Hvidovres del af Vestvolden, f.eks. Avedøre Tværvej, der fører til Vestvolden fra Avedørelejren. De fleste tilgange til volden er gangeller cykelstier. Området ved Vestvolden opleves som et roligt område, men motorvejen fornemmes med den stadige, uafbrudte trafikstøj i det fjerne. Dele af Avedøre Stationsby ligger relativt tæt op ad Vestvolden, og der dannes nogle klart afgrænsede rum mellem Stationsbyens omkransende, murlignende bebyggelse og Vestvoldens høje, markante trærække. Magasiner er indbygget i volden, hvis profi l er næsten skjult af bevoksning. Vestvolden, 1: Voldgaden er kantet af store allétræer. 15

4 Trafik, de store veje De store veje og de mange stationer er trafikalt set en fordel for indbyggerne i kommunen, men f.eks. Holbækmotorvejens forløb gennem det centrale Hvidovre, både hvad angår terrænmæssige forhold og de nødvendige afspærringer, medfører flere uheldige og afbrudte vejforbindelser mellem kvartererne nord og syd for motorvejen. På den lille del af Vigerslev Allé, der ligger parallelt med motorvejen, ses resultatet af en afblænding mod motorvejen. Her er opsat et langt, højt plankeværk, bagved hvilket den stadige og jævne trafikstøj høres. Hvidovre er i dag stærkt præget af indfaldsvejene og jernbanelinierne til København. Den ældste vej mellem hovedstaden og Køge gik gennem Avedøre Landsby. Denne vej afvikledes i løbet af 1720 erne og afløstes af Gammel Køge Landevej, som stadig har sit oprindelige forløb. Gammel Køge Landevej er således Hvidovres ældst eksisterende indfaldsvej til København og har med sit forløb været forudsætningen for anlæggelsen af mange af de senere veje og bebyggelser. Hvidovrevej er ligeledes en ældre struktur og den omgivende bebyggelse har tilpasset sig Hvidovrevejs forløb. Både Gammel Køge Landevejs og Hvidovrevejs forløb virker således naturlige i sammenhængen. De store motorveje, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen præger kommunen. Især Holbækmotorvejen, som gennemskærer kommunens nordlige del, er direkte synlig og tilstede i byen. Også jernbanen med en tværgående linie i nord og én i syd præger byen. I Hvidovre Kommune er der ikke mindre end 5 S-togsstationer: Avedøre Station, Friheden Station, Åmarken Station, Hvidovre Station og Rødovre Station. Holbækmotorvejen gennemskærer kommunens nordlige del. Gammel Køge Landevej er på en lang strækning præget af boligbyggeriet Beringparken, der med sine halvvalmede tage giver dette forløb af vejen en vis ro og stabiliserende karakter. København-Roskildebanen krydser Hvidovrevej nordligst i kommunen. De tre store øst-vest gående veje, der gennemskærer Hvidovre Kommune: Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Gammel Køge Landevej, fører alle mod København. De krydses af de to nord-syd gående færdselsårer Avedøre Havnevej og Hvidovrevej. Hvidovrevej er i dag en moderne bygade og den gennemgående streng, der binder bebyggelserne fra nord til syd sammen. Et karakteristisk træk ved Hvidovrevejs forløb fra nord til syd er underkørslerne ved de to jernbanebroer, henholdsvis ved Hvidovre Station nordligst i kommunen og ved Friheden Station ved Gammel Køge Landevej. Hvidovrevej har forretninger og boliger og en blandet trafik i modsætning til f.eks. Avedøre Havnevej, som ligger mere vestlig og uden egentlig forbindelse med byen. Den er transitvej, hvilket understreges af, at den er facadeløs. Hvidovre Kommune, 1: Gammel Køge Landevej med boligbebyggelsen Beringparken til højre. 16

5 Hvidovre og vandet Hvidovre Kommune har tidligere haft en væsentlig tilknytning til vandet og stranden ved Kalveboderne samt mod Køge Bugt med de lave holme ved Avedøre. En del af befolkningen har tidligere ernæret sig som fiskere, og der har i 1800-årene været sælfangst fra kysten. Hvidovre og vandet, 1: De første sommerhusbeboere opførte i de første årtier af 1900 erne deres huse på små udstykninger ved Kalvebod Strand. Badelivet var en del af livet her, og da arealerne var lavvandede, opstod behovet for en badeanstalt snart. Hvidovre Søbad blev indviet i 1928 og eksisterede til omkring Der var turbåd fra Langebro til Køge, og rutebåden Strandgreven lagde til ved Hvidovre Søbad. Nutidens tæmmede og friserede områder langs Kalveboderne har været et vildt og uberørt naturområde. Det fladvandede farvand har været omgivet af udstrakte rørskove. Overgangen mellem vand og land var vanskelig at definere, idet kystlinien varierede med vandstanden. Kalveboderne er i dag forvandlet fra et bredt farvand omgivet af et naturvildnis til et snævert farvand omgivet af regulerede, kunstige kystlinier. I løbet af 50 år er rørskovene blevet ryddet, og farvandet begrænset til en bred sejlrende. Adskillige opfyldninger ændrede i første omgang området; men inddæmningerne i slutningen af 1930 erne mere end halverede vandområdet. Senere gennemførtes inddæmningen af Avedøre Holme i 1960 erne med den delvise afspærring af adgangen til vandet til følge. Lystbådehavnen, sommer... Hvidovre åbner sig i dag ikke mod vandet. De få grønne kiler, der kunne give kik og adgang til vandet, er lukket for udsyn. Et stort aktiv er dog forbindelsen til vandet langs den ikke gennemførte vej Engstrand Allé, som henligger som en grønning ud til Kystagerparken. Den grønne kile, Langhøjparken, har tidligere ført ned til Strandengen, men udsynet spærres nu af bebyggelsen Langhøjskolen og Hvidovre Teater. Enkelte steder langs Hvidovre Strandvej åbner bebyggelsen sig således, at der bliver udsyn og adgang til vandet. Hvidovre Lystbådehavn er rammen om et frodigt liv sommeren igennem, og er et stort aktiv for mange borgere i Hvidovre.... og vinter. Motiv fra Kalveboderne, 1920 erne. Tegning af Victor Johansen. Den markante ski- og kælkebakke (Bjerget) dominerer det nordligste strandengområde. Her ligger på kystsiden en række små huse, der giver mindelser om bebyggelsen fra 1920 erne. På Lodsvej ligger endnu nogle huse som reminiscenser fra fiskeri- og lodseritiden. Fra flere veje i kvarteret er der fine kik ud mod kysten og vandet. Der er stadig rørskov tilbage på en mindre strækning. 17

6 Hvidovrevej I midten af 1930 erne blev den nuværende Hvidovrevej anlagt uden om den gamle landsbygade. Sidevejene til Hvidovrevej følger stadig de gamle veje og markskel fra udskiftningstiden, og mange af bebyggelserne og kvartererne har navne efter de gårde, på hvis jorder de var opført. Hvidovrevej er næsten 5 km lang og er karakteriseret ved blandet bebyggelse, der veksler mellem ældre be byggelse, stokbebyggelse langs med vejen samt parcelhuskvarterer, hvor alléer og veje løber lidt skråt ind mod vejen, idet de følger de gamle matrikelskel. Bebyggelsen fra stationscentret til Hvidovre Torv består af både en- og to-families huse med haver ud til vejen samt mindre boligblokke i op til tre etager. Bygningerne er således ret forskellige og giver strækningen en lidt opløst karakter, selv om bebyggelseslinjen langs vejen overvejende er opretholdt. Overfor Torvet, der markeres som en stor åbning i bygningsflugten, ligger Hvidovre Kirke og Rytterskolen som reminiscenser fra den gamle landsby og udgør et tyngdepunkt i Hvid ovrevejs forløb. Mellem Torvet og Holbækmotorvejen opleves Hvidovrevej som en egentlig bygade, hvor den bymæssige karakter er fastholdt af de tre-etages boligblokke med forretninger i stueetagen. Hvor Holbækmotorvejen føres under Hvidovrevej ved Viger slev Allé, dannes et stort diffust åbent rum uden markerede hjørner til afgrænsning. Umiddelbart syd for motorvejen ligger på vestsiden en række store, dominerende boligblokke, og på østsiden nogle tre-etages ensartede boligblokke med klare og veldefinerede bygningskroppe med klassicistiske træk som på den over for liggende kommuneskole, der markerer sig stærkt i gadebilledet med en stor rødstensbygning fra 1920 erne. Hvidovrevej syd for Holbækmotorvejen præges af Sønderkærskolen (til venstre) og Spurvegården (til højre). Mellem skolen og rådhuset er vejen bred og uden egentlig bymæssig gadekarakter. På østsiden ligger enfamiliehuse med haver ud til Hvidovrevej. Syd for Broholmkirken samler de ensartede boligblokke dog vejforløbet igen. Selve rådhuset er trukket tilbage fra vejen. Over for rådhuset ligger Risbjerggård, der tidligere var hovedbygning til en større gård. Bebyggelsen på strækningen fra rådhuset til Svendebjergvej karakteriseres af to- og tre-etages mindre boligblokke. Boligbebyggelsen Bredalsparken præger med de karakteristiske, skråtstillede blokke den ene side af Hvidovrevej. Omkring krydset ved Brostykkevej virker gaden noget opløst. På strækningen Svendebjergvej til Friheden Station er vejen mindre bymæssig med ganske få forretninger i de lavere enkelthuse og mindre boligblokke. Hvidovre Stadion er omgivet af høje lindetræer og danner et grønt og rekreativt område, men også et hul i bebyggelsesrækken mod øst. Rytterskolen og kirken over for Hvidovre Torv. Bredalsparken med de karakteristiske skråtstillede blokke præger Hvidovrevej syd for rådhuset. Hvidovrevej, 1: Den nordlige del af Hvidovrevej. Hvidovre Stadion. Hvidovrevej mellem torvet og Holbækmotorvejen. Hvidovre Rådhus. 18

7 Risbjergkvarteret Risbjergkvarteret afgrænses af Sønderkær, Hvidovrevej, Brostykkevej og mod øst af Harrestrup Å. Risbjerggårds Allé ender mod øst i Vigerslevparken. Risbjergkvarteret er et af de ældste parcelhuskvarterer i Hvidovre og et eksempel på det selvgroede, uplanlagte parcelhuskvarter, hvis første bebyggelse fra begyndelsen af 1920 erne var lysthuse, som efterhånden er blevet udbygget til større og mindre helårshuse. De fleste af kvarterets huse er forsynet med tilbygninger, kviste og karnapper. Parcelhuskvartererne får derved deres egen karakter og bærer præg af de mennesker, der igennem tiden har boet i bygningerne. Rødvig Allé 12. Tidlig bebyggelse som afspejler den ofte særprægede selvbyggerkarakter. Risbjergskolen ligger midt i Risbjergkvarteret. Risbjergkvarteret er endnu i dag præget af det oprindelige blandede udseende med lysthuse, parcelhuse fra erne og selvbyggede bungalows fra erne. Ud over de mange tilbygninger til husene findes der i haverne næsten altid et eller flere træskure eller udhuse. Der er mange nyttehaver, og i haverne ses der mange, gamle frugttræer. Det er karakteristisk, at husene er ret små, omkring m2. Mange af husene er murermesterhuse med halvvalmet, rødt tegltag og udnyttet førstesal. Andre er længehuse i røde mursten med røde tage og småsprossede vinduer. Mod nord ligger det store bygningskompleks Krogstenshave, der er indrettet til plejehjem. Nord for Risbjergårds Allé forekommer kvarteret næsten homogent med en blandet bebyggelse, hvor de ældste huse er fra erne, mens den øvrige bebyggelse fordeler sig jævnt med huse fra 1930 erne til slutningen af 1950 erne. Brostykkevej, der afslutter kvarteret mod syd, giver kun to steder adgang til kvarteret, idet de fleste veje er blændet af mod Brostykkevej. Syd for Risbjergskolen ligger vejen Risbro bebygget med mindre rækkehuse. Risbjergskolen, en stor skole fra midten af 1950 erne, fremtræder i en nøgtern og afklaret arkitektur. Skolebyggeriet danner et kærkomment ophold i den ellers lidt ensformige parcelhusstruktur. Vejene afgrænses mod parcelhushaverne med hække og mange træer og giver kvarteret et grønt og frodigt udtryk. Typisk funkisbungalow, Karise Allé 27. Flot proportioneret og velbevaret villa fra Strøbyvej 37. Risbjergkvarteret 1:

8 Bredalsparken I perioden efter 2. verdenskrig var der stor mangel på boliger. I de københavnske omegnskommuner forsøgte man at afhjælpe denne situation ved et omfattende almennyttigt boligbyggeri. Bredalsparken, der blev opført i etaper fra , er det største af disse byggerier i Hvidovre med sine ca lejemål. Den store bebyggelse er beliggende i et parkområde, der omfatter omtrent 30 ha land. Bredalsparken blev opført på størstedelen af den oprindelige gårdparcel, der tilhørte Bredalsgården efter udskiftningen i Garageanlæggene har fået en fi n arkitektonisk behandling. Bredalsparken er omgivet af et smukt bearbejdet haveanlæg. Her ses den lavtliggende grønning i bebyggelsens vestlige del. Grundens oprindelige terræn er let bølget med en svag stigning mod øst. Indtil 1940 erne henlå arealet som agerjord med Hvidovrevej som grænsen mellem de vest for liggende landbrugsarealer og den øst for liggende by. Det var arkitekt Svenn Eske Kristensen, der stod for planlægningen af bebyggelsen, hvor der på flere områder blev afprøvet nye idéer. En af planens bærende idéer var en opdeling i mindre enheder, som orienterede sig efter solen. Endvidere blev projektet udformet som en parkbebyggelse med lys, luft og grønne arealer omkranset af læbeplantninger. Stadsgartner Axel Andersen var landskabsarkitekt på bebyggelsen. Det bølgende terræn er udnyttet og understreget i såvel landskabsbearbejdningen som i placeringen af selve boligblokkene. Ingen af have rummene mellem blokkene er uden niveauforskelle, idet der mange steder er forsænkede adgangsarealer til boligblokkene. Et generelt træk i Bredalsparken er således, at blokkenes havesider er højtliggende, mens opgangsdørene i indgangssiderne er placeret op til 1,20 m under terræn. Bredalsparken, 1:5000. Savtakhusene er markante og karakteristiske. 20

9 Præstemosen Præstemosen er et ret stort og lidt specielt lysthusområde, som afgrænses mod vest af det gamle ejerlavsdige fra omkring år Som et markant træk ses den store lavtliggende grønning i bebyggelsens vestre del. Her er niveauforskellen mod øst udnyttet ved en placering af boligblokkene øverst på skrænten. Fra Gurrevej er der således en særdeles flot udsigt over den lavtliggende grønning og de markante savtakhuse på toppen af skrænten. Samme landskabstræk kan genfindes i mindre skala i de to boliggrupper i den østlige del. Boligblokkene er opført af gule mursten med karnap - altaner af præfabrikerede betonelementer. Bredalsparken tager sit udgangspunkt i 1930 ernes stokbebyggelser. De forholdsvis korte blokke har forsætninger, der tilpasses harmonisk efter terrænet. Bygningerne har en krystallinsk karakter med forskydninger mellem de forskellige boligblokke, hvilket giver mange kik og stor afveksling, når man bevæger sig rundt i området. Som den første blev Bredalsparken projekteret med standardhøjder, etagehøjder 2,80 m og med en del præfabrikerede elementer. Men disse forsøg har ikke hindret en grundig arkitektonisk bearbejdning. Bredalsparken hævder sig især ved en gedigen formgivning både i udførelsen af lejlighederne og de enkelte husblokke samt ved samspillet mellem bebyggelsesplan, park rum og beplantning. Luftfoto af Bredalsparken. Snit gennem Bredalsparken ved Claus Petersens Allé og Hvidovrevej. Snit gennem Bredalsparken ved Berners Vænge. Snit gennem Bredalsparken ved Gurrevej. Kvarteret er nogenlunde regelmæssigt inddelt i nordsyd og øst-vest gående veje. Den eneste krumme vej, der går igennem bebyggelsen, er Højstensvej. De små parceller med de små huse med haver foran, er alle velafgrænsede mod fortovet, enten ved hæk, hegn eller stakit. Terrænet er næsten jævnt, og der er ikke terrænmæssige forhold, der betyder noget for stedet. Kvarteret adskilles fra de omgivende parcelhus bebyggelser ved at have grusbelagte veje og fortove. Den eneste større vej, der gennemskærer området er den gennemgående Rebæk Allé, der er asfalteret som de øvrige villaveje. Området består af have- og lysthuse i mange forskellige og ofte fantasifulde udformninger. Det er et farverigt kvarter, hvor husene præges af beboernes virkelyst og individuelle udfoldelser. Kvarteret er mindre velplejet og mindre reguleret end den omgivende parcelhusbebyggelse. De små huse ses ikke meget fra vejene, idet de ofte mandshøje hække og plankeværker skjuler husene. Der er ingen eller kun meget få, høje træer i kvarteret, hvilket hænger sammen med de små grundudstykninger. Husene bærer præg af at være opført og bygget af genbrugsmaterialer m.m. som udpræget selvbyggeri. De fleste huse er præget af mange om- og tilbygninger. Typiske enkelthuse i området. Fælleshuset i Præstemosen. Præstemosen 1:

10 Rebæk Sø Rebæk Sø og Rebæk Søpark i baggrunden. Det store, grønne anlæg ved Rebæk Sø ligger nordvestligst i kommunen. Anlægget ligger i en lavning så terrænet er stigende især mod syd og sydøst. Rebæk Sø er opstået ved udførelse af jordarbejderne i forbindelse med etablering af det andet spor på jernbanen København-Roskilde, som er anlagt omkring Rebæk Plads udgøres af en stor rundkørsel med seks tilstødende veje. Det ligner en stjerneplan, hvor den ene kile udgør Rebæk Sø og Rebæk Søpark. De øvrige kiler er bebygget med parcelhuse overvejende fra 1950 erne. Endvidere er der partier med rækkehuse, der i karakter og udformning passer til områdets øvrige bebyggelse. Den største vej er Kløverprisvej, som forbinder Hvidovrevej og Avedøre Havnevej. Øst for Rebæk Plads præges Kløverprisvej af pæne og karakteristiske rækkehuse. Det er små rækkehuse med smukke beskedne proportioner, der hele tiden varierer og forskydes med høje og lave elementer, men inden for 1 1 /2 etages højde. Holmegårdsskolen ligger som en enklave i det store parcelhuskvarter. Rækkehuse langs Kløverprisvej. Rundkørslen ved Rebæk Plads. Området er generelt karakteriseret ved lave rækkehuse og enfamiliehuse. I modsætning til Risbjergkvarteret er de ældste huse her fra slutningen af 1930 erne, men det er især huse fra 1950 erne, der markerer sig i bebyggelsen. Mod nordvest ligger Rebæk Søpark med høje markante boligblokke, der ses fra store dele af området. Her karakteriseres bebyggelsen af de store, fritliggende og høje etageboligblokke, hvor der bl.a. er indrettet kollegium. Kvarterets parceller afgrænses overvejende mod vejen af høje hække, hvilket giver området en rolig og harmonisk karakter. Rebæk Sø, 1:

11 Strandhaven Strandhaven var oprindelig et kolonihaveområde, der blev udstykket fra en gård i 1947 i 290 parceller hver på ca. 400 m 2. Mange af beboerne ønskede imidlertid at opføre et helårshus på deres grund, og i 1960 erne udarbejdede arkitekten Ole Buhl forslag til nye hustyper til erstatning for de gamle kolonihavehuse. Med udgangspunkt i en samlet bebyggelsesplan og byplanvedtægt med bestemmelser om husenes udseende og størrelse opførtes gennem en årrække de små, velproportionerede huse i gule sten og røde tegltage. Husene blev forbundet med hinanden med carporte, garager eller udhuse. Husene er ikke helt ens, men er opført efter en form for mønsterbyggeri, inden for hvilken husene kunne varieres i nogen grad. Kvarteret udviklede sig til et homogent og venligt parcelhushuskvarter uden den ensformighed eller uniformering, som karakteriserede mange andre tæt-lave boligbebyggelser. Strandhaven, 1: Husene er placeret således, at haverne alle vender mod vest. Således ligger husene på vestsiden af tværvejene ud til fortovet, mens de på østsiden er trukket tilbage med haven placeret foran huset. På denne måde har halvdelen af husene direkte gadekontakt, mens den anden halvdel ligger tilbagetrukket fra gadeflugten. Tagmaterialerne varierer fra teglsten til cementtagsten, men alle husene er i gule facadesten. Det gælder også de ret mange nye huse, der følger kvarterets materialeholdning og proportioner i huskroppene. På denne måde fornemmes kvarteret som sammenhængende og meget homogent. Det er et pænt og velholdt kvarter med gode haveafgrænsninger mod vejen. Isometri af husenes placering i Strandhaven. Lokalplanen har fastsat nøje bestemmelser for bygningshøjder, afstande til vej og skel mv. Dybenskærvej, der er anlagt som en ret bred vej, er gjort smallere ved en lav bøgepurhæk langs sydsiden af vejen. I midten af kvarteret er etableret en rundkørsel. Karakteristisk gadeforløb i Strandhaven. Strandhaven, skitse af Kirsten Andersen 23

12 Beringparken Boligbebyggelsen Beringparken ligger på det lange smalle grundstykke mellem Gammel Køge Landevej og Køge Bugt Banen. Terrænet er helt jævnt, og mellem husblokkene er grønne plæner og bevoksninger af træer og buske. Beringparken skulle, set fra Gammel Køge Landevej, markere begyndelsen af storbyen København. Beringparken er opført umiddelbart efter anden verdenskrig og er tegnet af den kendte danske arkitekt Kay Fisker, i et dansk, traditionelt og funktionalistisk udtryk. De skråtstillede blokke fremtræder udadtil mod Gammel Køge Landevej som en massiv og lukket bebyggelse, der imidlertid opleves som mere åben og luftig indadtil. Bebyggelsen danner, set fra vest, en lang sammenhængende bebyggelse, der helt præges af de store, helvalmede tegltage. Det er en fin bebyggelse med mange kvaliteter. Som arkitektoniske detaljer bemærkes de runde kældervinduer, den vandrette afstribning og som nævnt de helvalmede tage. Vinduerne har tidligere været indrammet af skodder. Bebyggelsesplanen er overbevisende løst på den meget lange og smalle grund. Beringparken fremstår meget karakteristisk mod Gammel Køge Landevej med de skråtstillede, store tre-etages, helvalmede bygningsblokke; men det homogene præg brydes lidt uheldigt midt i forløbet af en stor syv-etages ejendom. Da bebyggelsen ligger tæt ved jernbanen (Køge Bugt Banen), er der langs med jernbanelinien opsat støjskærme, der flere steder virker noget dominerende. I den sydlige del af bebyggelsen er grundstykket bredere, og der er derfor blevet plads til flere blokke ved siden af hinanden. I denne del af bebyggelsen skabes mange spændende og forskellige rum. Den eneste variation i den samlede bebyggelse er mængden af blokke, parvist sammenbyggede i et forskudt forløb. I den sydligste del ses dog tre sammenbyggede blokke. Sydligst afsluttes bebyggelsen af en lille forskudt række af mindre, næsten kvadratiske huse, der ligesom boligblokkene er helvalmede. Beringparken, 1: Beringparken, facadeopstalt. Bemærk skodderne på facaden, der understreger det horisontale præg. Tegn. Kay Fiskers Tegnestue. Enkelte steder ses, at gavle ved efterisolering er blevet beklædt med stærkt skinnende metalplader. De enkelte blokke i den ellers meget homogene bebyggelse fremstår i dag i forskellige gullige farvenuancer. De store helvalmede gavle præger bebyggelsen i Beringparken. Bebyggelsen markerer sig markant mod Gammel Køge Landevej. 24

13 Engstrand Allé bebyggelsen Bebyggelsen ved Engstrand Allé blev i folkemunde kaldt Papegøjehusene på grund af de forskelligt farvede altaner. Farverne er nu fjernet, og husene fremtræder i dag hvidmalede. Papegøjehusene på Tavlekærsvej ligger på et topografisk set ganske fladt og jævnt terræn. Midt i arealet ligger en bred grønning, egentlig en planlagt ny motorgade, Engstrand Allé, der skulle forbinde København og Køge, men som aldrig blev gennemført. Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kri stensen og opført i begyndelsen af 1950 erne som montagebyggeri ved anvendelse af betonelementer støbt på stedet på en midlertidig oprettet betonfabrik. Byggeriet var særdeles interessant, specielt på grund af den, på dette tidspunkt avancerede byggeteknik. Byggeriet vakte da også international opmærksomhed. Den stramme funktionalistiske arkitektur var et helstøbt udtryk for samtidens boligpolitiske mål om flere, bedre og billigere boliger. Samtlige huse har fået skiftet tagenes grå eternitplader ud med røde eternittage med udhæng i gavlene, hvilket slører og forringer det oprindelige udtryk. De røde tage samstemmer end videre ikke med plejehjemmet Strandmarkshave, der er opført for enden af grønningen (Engstrand Allé) i tilknytning til bebyggelsen. Strandmarkshave er opført af arkitektfirmaet KHR ved arkitekterne Krohn og Axelsson. Det grå eternit, som beklæder både tag og facader på Strandmarkshave, blev valgt netop for at skabe en arkitektonisk helhed i forhold til Papegøjehusenes grå eternit tagflader. De helt ensartede to-etages boligblokke ligger som gavlhuse i samme indbyrdes afstand ud mod Tavlekærsvej. I forbindelse med efterisolering af bygningerne, har gavlene fået ny beklædning, som er tilstræbt et udseende som de oprindelige elementvægge. Afgrænsningen mod vejen fremstår regelmæssig med høje hække af blandede arter. Strandhavevej Skråtstillede trapper fører op til altangangene. Strandhavevej-bebyggelsen, som er en etageboligbebyggelse i to etager, er opført Den er en videreudvikling af idéerne bag Papegøjehusene. Bygningerne er opført af den samme type betonelementer og er i princippet opført med den samme byggeteknik som Papegøjehusene. Bavnevej skærer sig igennem bebyggelsen, der er opført i en klar struktur, men med variationer med hensyn til placering af de enkelte blokke, fællesrum osv. Søliljevej fører også igennem bebyggelsen, men i et slynget forløb, hvilket skaber muligheder for varierende rumdannelser og kik gennem anlægget. Plejehjemmet Strandmarkshave ligger for enden af grønningen. Bygningen er beklædt med grå eternit. Den centrale sti går midt igennem bebyggelsen, direkte ned til Hvidovre Havn. Selve boligblokkene er altanhuse, som er udlagt i en plan med store, lukkede haverum mellem husene. Lejlighederne har mod syd og vest terrasser ud mod haverummene. Det hele sammenbindes af en central sti, der fører direkte ned til Hvidovre Havn. Bebyggelsen udgør et interessant og inspirerende boligmiljø med en variation og detaljerigdom, som f.eks. afskærmningen af stuelejlighedernes uderum, de skråtstillede betontrapper til altangangene, pergolaer osv. Sammenlignet med Papegøjehusene udgør byggeriet et langt rigere miljø med en større detaljerigdom og variation i rum og sammensætninger. Der opleves således mange gode småkik og interessante nichedannelser m.v. igennem hele bebyggelsen. Engstrand Allé bebyggelsen, 1: Strandhavevej, 1:

14 Phønixhusene Phønixhusene ligger på begge sider af Brostykkevej, der er en relativ bred og trafikeret vej. Mellem vej og cykelsti er der en lille græsrabat med vejtræer. I siderne er fortov med hækafgrænsninger til forhaverne ind til de små, karakteristiske træhuse. Terrænet er ganske fladt. Phønixhusene langs Brostykkevej er velproportionerede små træhuse med tegltag. Husene er to og to trukket nogle meter tilbage i forhold til hinanden. Dette giver et meget spændende forløb ud mod vejen. Hustypen er resultatet af en arkitektkonkurrence, som indenrigsministeriet som følge af den store bolignød og materialemangel efter første verdenskrig udskrev i begyndelsen af 1920 erne. Man havde dog ikke forestillet sig, at bygningerne skulle stå mere end et halvt århundrede. De fleste af husene eksisterer imidlertid endnu, men en meget stor del af dem er ombygget og udvidet således, at deres oprindelige karakter er gået tabt. De alvorligste ændringer er sket ved de huse, hvor facadepartier eller alle ydervægge er blevet grundmuret. Ganske enkelte af husene fremtræder dog endnu helt som oprindeligt. Nogle af husene har stadig de fine bygningsdetaljer bevaret, som knægte for tagfoden, karnapper, vindskeder, vinduesindfatninger m.v. Husene har lodret træbeklædning med lister over samlingerne og røde tegltage. Husene har stadig en umiddelbar charme og enkelhed, som tiltaler mange mennesker. Brostykkevej, der oprindelig var en smal grusvej, er udvidet, og haverne til husene er derved blevet stærkt formindsket, men stadig forekommer disse huse at byde på mange kvaliteter, deres ringe størrelse til trods. Den enkle bygningsstruktur og de ensartede bygningsproportioner giver bebyggelsen et roligt og sammenhængende forløb, der understreges og forstærkes i de passager, der har en ensartet hækafgrænsning mod vejen. Grenhusene, 1: De snævre stræder er karak teristiske for Gren husene. Grenhusene Grenhusene er opført som en tæt-lav bebyggelse mellem Arnold Nielsens Boulevard og Avedøre Havnevej på et helt plant terræn vest for Bredalsparken. Arkitekt Svenn Eske Kristensen projekterede allerede i 1953 byggeriet, der dog først blev opført i Grenhusene er interessante ved at være et af de første eksempler på reaktionen mod parkbebyggelsens etageejendomme. Mange mennesker ønskede at bo tæt ved jorden i et mere forpligtende samvær med naboerne end parkbebyggelsen gav mulighed for. Det blev starten på en ny boligpolitisk ide: den tætlave boligbebyggelse. Disse bebyggelser var ofte inspireret af det gamle danske landsbysamfund, eller de små købstæder, men ikke sjældent hentede arkitekterne også inspiration på deres rejser i eksotiske lande her den nordafrikanske Kasba. Bebyggelsen, der særligt om sommeren viser sine kvaliteter, når de snævre stræder er helt overgroet med slyngplanter, ses næsten ikke fra Biblioteksvej på grund af den tætte og høje beplantning. Fra Arnold Nielsens Boulevard ses gavlene af bebyggelserne med de overdækkede mellemgange mellem beplantningen. Bebyggelsen består af en række mindre huse, der ligger sammenbygget omkring en fælles gade, hvortil indgangene i husene er. Til de øvrige sider fremtræder bygningerne med de tilhørende gårdrum helt lukkede. Mellem de to rækker boliger, ligger et tæt bevokset grønt område. Phønixhusene, 1: Phønixhus. 26 Phønixhus med træbeklædning og tegltag. Husrække i bebyggelsen, Phønixhusene.

15 Landsbyen Avedøre Avedøre er ikke opslugt af byområdet, som det er tilfældet med Hvidovre Landsby. Den slyngede vejforteby har, især mod nord, en fin og markant afgrænsning mod det åbne land. Det oprindelige gadeforløb er bevaret, og landsbyforten kan tydeligt aflæses midt i byen omkring gadekæret, omend forten i dag er bebygget med parcelhuse og småhuse. Storegade er landsbyens hovedgade. Stavnsbjergvej er en rest af den gamle hovedlandevej mellem København og Køge. Foruden flere ældre huse er der tre store gårde tilbage i landsbyen, nemlig Lysholm, Kastanienborg og Stevnsbogård. Ingen af gårdene er længere i landbrugsdrift. Det ældst bevarede hus er den gamle skole fra Det gamle sprøjtehus syd for gadekæret er fra 1850 erne. Den gamle branddam, gadekæret, ligger midt i landsbyen og er blevet ændret til et parklignende anlæg med springvand i midten af dammen. Øst for Storegade ligger nyere bygninger fra 1950 erne og 1960 erne. Afgrænsningen mod Byvej er bebygget og beplantet på en måde, der ikke umiddelbart giver fornemmelse af den bagved liggende landsby. Ved indkørslen fra syd til Storegade opleves et vejforløb med et fint lukket gaderum, hvor man tydeligt fornemmer karakteren af den gamle landsby. Her ligger den gamle skole, som i dag anvendes til fælleshus for beboerne i landsbyen. Landsbyen Avedøre, 1: Luftfoto af landsbyen Avedøre. Avedøre Holme Avedøre Holme er et af Danmarks største industriområder og omfatter et 450 ha stort område, som fra 1960 erne blev inddæmmet, tørlagt og udstykket. Området har, som navnet antyder, tidligere bestået af nogle flade holme. I dag fremtræder det som et helt jævnt, reguleret terræn. Vejstrukturen er i store træk retvinklet, vejene er brede og området synes inddelt i kvadrater og er næsten fuldt udbygget med forskellige former for industribygninger. Stamholmen er den store øst-vest gående vejforbindelse gennem området. Fra mange positioner ses såvel Spildevandscenter Avedøre I/S som Avedøreværkets store, karakteristiske bygningsanlæg, som er et kraftfuldt arkitektonisk monument. Porten til Avedøre Holme går gennem det meget lange kontorhus, Center Syd, der er Danmarks største kontorhus. Herfra er der straks kik til kraftvarmeværkets store og karakteristiske bygningskroppe. Det store kontorhus har ved en ombygning i 1990 erne fået et nyt og bedre arkitektonisk udtryk. Områdets fabriks- og industribyggeri er hovedsageligt fra 1970 erne og frem til i dag. Det er typisk fabriksbyggeri, men med enkelte bygninger i et mere bevidst arkitektonisk udtryk. Umiddelbart syd for Gammel Køge Landevej ses mod vest ud over Køge Bugt Strandpark, der er et lavvandområde med holme I denne udsigt opleves landskabet omtrent som det tidligere fremstod. Både øst og vest for Avedøreværket står der rækker af vindmøller. Da hele området er inddæmmet, er der kun udsigt over vandet på ydersiden af dæmningerne. Sprøjtehuset fra 1850 erne. Avedøre Holme, 1: Gadekæret ligger midt i landsbyen. Avedøreværket er et kraftfuldt arkitektonisk monument. Center Syd er Danmarks største kontorhus. 27

16 Avedøre Stationsby Avedøre Stationsby er opført på et lidt højere terrænniveau end det omgivende landskab; en stor flad bakke i den sydlige del af Avedøresletten. Den østvestgående akse, som gennemskærer området, er reguleret ned i niveau med terrænet uden for byen. Gangbroer tværs over aksens dobbeltsporede vej sikrer trafikseparering og gangforbindelse mellem den sydlige og den nordlige del. Den store bebyggelse er opført efter en plan, som blev udarbejdet af arkitektfirmaet Skårup & Jespersen i Planen er baseret på tanker af den amerikanske byplanarkitekt Kevin Lynch, der opstillede nogle væsentlige teser om karakteristiske elementer og træk ved byen, som f.eks. adskillelse mellem fodgængere og biler i byens færdselsstrøg, knudepunkter i byen, byens grænser, områder med en overskuelig kvarteropdeling samt kendemærker i byen træk, som alle er forsøgt gennemført i Stationsbyen. Planen var en reaktion på den åbne stok- eller parkbebyggelse, som mange mente var blevet for monoton og oplevelsesfattig. Byggeriet blev gennemført i årene som et almennyttigt boligbyggeri, og samtlige lejemål hører i dag under boligselskabet AKB. Gårdhusene er opført som betonbyggeri med bolighuse i to etager og med flade tage. Bydelen er omkranset af en bymur, i form af en sammenhæn gende 4-etagers bebyggelse. Bymuren er udstyret med porte, der giver adgang til de rekreative områder uden for bebyggelsen. På tværs af bebyggelsen løber et bredt institutionsbånd, hvor områdets vuggestuer, børnehaver, skolen, biblioteket, kirken og idrætshallen er placeret. Selve institutionsbåndet ligger i førstesalsniveau, hvilket understreger adskillelsen mellem den gående og kørende trafik. Avedøre Stationsby rummer således en del institutioner. I byen ligger ikke mindre end 8 vuggestuer/børnehaver, 4 fritidshjem, en skole og i umiddelbar forlængelse heraf, Avedøre Gymnasium. Desuden er der et bibliotek, et idrætscenter med svømmehal, en kirke samt beboerlokaler, selskabs- og mødelokaler og fællesfaciliteter i Store Hus, hvor der bl.a. er beboerrådgivning, administration, café mm. Der findes ikke egentlig produktionsvirksomhed i Avedøre Stationsby, men 10 minutters kørsel herfra, på Avedøre Holme, er et af landets største erhvervsområder lokaliseret. Ved S-togsstationen ligger Store Hus, et højhus i 14 etager, bestående af 480 lejligheder. Store Hus er opført i 1976 af arkitekten Ole Buhl og er stærkt inspireret af den verdensberømte arkitekt Le Corbusier. Størstedelen af dagligvarehandel i området foregår i Store Hus, hvor man har forsøgt at samle al detailhandel og servicevirksomhed, uden at der er tale om et egentligt butiksstrøg. Bebyggelsesstrukturen med de meget velfungerende gårde, de gennemgående gangstier, der ender i parkanlægget, samt bymuren aftegner sig meget præcist. Parkanlægget med to kunstige søer, umiddelbart neden for Store Hus, bliver flittigt benyttet af beboerne. Mod vest ligger en kanal forbundet med Vestvoldens grav. Fra toppen af Store Hus er der en imponerende udsigt. I bebyggelsen er skabt en lang række karakteristiske rumdannelser med små fl ugter langs passagerne mellem bygningerne. Avedøre Stationsby, 1: Avedøre Kirke i stationsbyen. 28

17 Gårdhusene er udført med rillede betonoverflader i overskuelige huskroppe i to etager. Uden om husene er opført træskure og plankeværker, som medvirker til at give bygningerne et lidt interimistisk udtryk. De enkelte områder virker indbyrdes sammenhængende, men er adskilt af lidt for brede veje i forhold til trafikken og til skalaen i øvrigt. Imellem bymuren og de øvrige længer er der anlagt træbeplantede parkeringsarealer. Teglmagerporten er et eksempel på en fin gangforbindelse mellem de indre gårdområder imellem de lave længer, som består af sammensatte og smukt proportionerede elementer. De indre gårde med mange gode og åbne forbindelser til naboområderne er velafstemte i forhold til den omgivende bebyggelse. På gårdhavehusene er der anvendt jordfarver i brune, beige, rødlige og grønlige nuancer farverne er afstemt efter hinanden og virker naturlige i bebyggelsen. Den påbegyndte ombygning af gårdhavehusenes flade tage til sadeltage udføres på en bevidst og regulær måde således, at husene ikke afgørende ændrer karakter. Der anvendes få og enkle materialer, som ved deres sammenstilling giver bygningerne karakter. I bebyggelsen er der skabt en lang række karakteristiske rumdannelser med små flugter langs passagerne mellem bygningerne. Store Hus definerer indgangen fra øst, og bygningen er stærkt dominerende set fra store dele af byen, men også uden for Stationsbyen markerer Store Hus indgangen til og beliggenheden af Avedøre Stationsby. Den omgivende bymurlignende bebyggelse fungerer fint som kontrast til de lavere gårdhavehuse, mens Store Hus måske kan virke for stort. Det er opført i en helt anden skala og efter et andet ideologisk udgangspunkt end den øvrige del af bebyggelsen. Store Hus virker dog som en god afslutning på hele bebyggelsen og medvirker til at skabe variation i og identitet for området. Luftfoto af Avedøre Stationsby set fra vest. Indre gårdhus. Arkitektonisk set fremstår bebyggelsen måske umiddelbart noget ensformig med bygningerne placeret på lige rækker. Ved en nøjere betragtning forekommer området imidlertid ikke så monotont og ensformigt som mange andre tæt-lave boligbebyggelser på Vestegnen; blandt andet skaber de forskellige hustyper, pladser og beplantninger en vis variation i den samlede fremtræden. Området besidder alt i alt væsentlige kvaliteter, dels på grund af den konsekven te bebyggelsesplan og arkitektur, dels på grund af beliggenheden tæt ved Avedøresletten og Vestvolden. Bydelen omkranses af en mur i form af en sammenhængende 4-etages bebyggelse. Store Hus er opført i en helt anden skala end den øvrige del af bebyggelsen. Den påbegyndte ombygning af gårdhavehusenes fl ade tage til sadeltage er udført på en bevidst og regulær måde således, at husene ikke afgørende ændrer karakter. 29

18 Avedørelejren Avedørelejren er opført i tre etaper. Den ældste i årene Den anden etape opførtes i perioden , mens den seneste udbygning foregik i perioden Den ældste del er opført af arkitekt Helge B. Møller. Den indeholdt bl.a. 4 bygninger, der hver kunne rumme et kompagni. Bygningerne indeholdt belægningsstuer og fælles samlingsstuer. Avedørelejren afløste den midlertidige Paradislejr, der lå, hvor en del af Avedøre Stationsby ligger i dag. Kasernen blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen, nedlagt i 1996 og efterfølgende købt af Hvidovre Kommune. Hele anlægget er intakt og velbevaret. Kasernen ligger på et ganske fladt område. Fra den vestligste del af kasernens tværakse, ser man mod syd bymuren omkring Avedøre Stationsby. Bebyggelsens afgrænsning mod omgivelserne udgøres i høj grad af den regulære og regelrette bebyggelsesstruktur. Der er ikke egentlige fixpunkter i bebyggelsen, men derimod en stor grad af homogenitet, hvor de to tværgående akser og den store plads er de samlende elementer i bebyggelsen. I den ældste del af kaserneanlægget er der ingen af bygningerne, der dominerer i forhold til de andre. De indgår alle i en stram og symmetrisk plan. Strukturen er opbygget således, at der opstår en række små og store rum mellem bygningerne, f.eks. mellem portbygningerne og hovedbygningen, mellem hovedbygningen og den øst-vestgående akse og mellem de U-formede bygninger nord for denne akse. Et dominerende indtryk i bebyggelsen er gårdrummene, som er omgivet af de godt to etagers høje bygninger som baggrund for de store træer og hækbeplantninger. Det samlende element i bebyggelsen er den store plads nord for hovedbygningen. Det er en smuk træomkranset plads, hvorom hele bebyggelsen defineres og samler sig. Indkørslen til Avedøre lejren. Den centrale plads midt i det gamle kaserneområde er omgivet af store træer. Grænsen mellem den nye og den gamle del af kasernen udgøres i den vestlige del af en lang trærække. Den ældre del af bygningerne er ikke helt ens, men har et stærkt fællespræg. Det gælder især materialeholdningen med det røde, blanke murværk og de røde hel- og halvvalmede tegltage. Bygningerne er præget af en traditionel, smuk og detaljerig bearbejdning, især omkring indgangspartierne og øvrige bygningsdetaljer som f.eks. gesimser, fremspring og nicher. Vest for de ældste bygninger er nogle fløje fra 1950 erne, som i materialeholdning og proportioner knytter sig til de gamle bygninger. Nord for den østvestgående akse er placeret en række værkstedsbygninger i betonkonstruktioner med gule udmuringer i en bygningsudformning, der helt adskiller sig fra den gamle del af kasernen. De lave taghældninger understreges af de mange gavle, der vender ud mod aksen, som mod vest er beplantet med en lang trærække, primært af asketræer. Avedørelejren er et smukt eksempel på kasernebyggeri fra begyndelsen af 1900-årene. Kasernen udgør et område, der rummer store kvaliteter, måske bortset fra de senere opførte værkstedsbygninger i gule mursten, der imidlertid har gode brugsmæssige værdier. Især må indgangspartiet mod syd fremhæves for sin overordentlige detaljerede og indbydende udformning med de to portbygninger, der flankeres af buede sidemure med nicher og lisener alt i en bebyggelsesskala i menneskelig målestok, samtidig med, at der udtrykkes en vis monumentalitet. Avedørelejren, 1: Kaserneområdet præges af store gård rum med stramme hække og træbeplantning. 30

19 Hvidovre Torv Hvidovregade Hvidovre Torv er anlagt i begyndelsen af 1950 erne, efter at Nørregård, som den sidste af to sammenhængende gårde, blev nedrevet. Torvet blev anlagt som en stor åben plads på to sider omgivet af moderne rødstensbygninger. Torvet er afgrænset af Hvidovre Gitteret, et kunstfærdigt udformet smedejernsgitter, der fortæller Hvidovres historie fra stenalderen til vor tid. Torvet udgør et plant plateau, som skråner svagt mod øst med 6 trin op til Hvidovrevej. Selve pladsen indrammes af kastanietræer, der står med lidt for stor indbyrdes afstand samt af smedejernsgitterets murede sokkel. Hvidovre Torv er i øvrigt omgivet af sporene efter den gamle landsby: kirken med kirkegården, Rytterskolen med have samt enkelte gamle huse ved Hvidovregades udmunding i Torvet. Mod Hvidovrevej åbner pladsen sig fuldstændigt og afgrænsningen består alene i en niveauforskel på den meget brede trappe, der danner grænsen mod Hvidovrevej. Hvor Hvidovregade udmunder ved Torvet er anlagt en lille, pæn plads med parkeringspladser. Hvidovregade præges af modsætningerne mellem gadens få gamle huse og det moderne etagehusbyggeri. I Hvidovregade ligger stadig enkelte stråtækte huse fra 1800-årene. Torvet med trappen, der danner grænsen mod Hvidovrevej. Forløbet af den gamle landsbygade, Hvidovregade, med sine små sideveje kan stadig genfindes, selv om Holbækmotorvejen afskærer den sydlige del af Hvidovregade fra den nordlige del. Den resterende del er delt ved en spærring midt i gadeforløbet. Hvidovregade har et krumt forløb med flere sving, og i den nordlige del stiger terrænet op mod Hvidovre Torv. Gaden har stadig sit oprindelige forløb, selv om der ikke er mange bygninger fra landsbytiden tilbage. I Hvidovregade ligger stadig enkelte ældre bindingsværkshuse fra 1800-årene. I 1994 blev der opført et nyt aktivitetscenter, hvor det tidligere fattighus lå. De kryds, der opstår ved sidevejenes møde med Hvidovregade, er i dag belagt med rødfarvede s f- sten i modsætning til den øvrige mørke asfaltering. Disse skift i vejbelægningen bryder unødigt det ellers nogenlunde homogene forløb. Hvidovregade løber i store træk parallelt med Harrestrup Å, men der er ikke umiddelbart forbindelse mellem Hvidovregade og åen. Fra Hvidovregade går sideveje mod åen til nogle lavere etagehusbebyggelser. Hvidovregade fortsættes syd for motorvejen under navnet Kirkegade, der ingen reel forbindelse har med Hvidovregade; kun en gangtunnel under motorvejen forbinder de to gader. I Kirkegade ligger den karakteristiske Nusrat Djahan Moské. Modsætningerne mellem gadens få gamle huse og det moderne etagehusbyggeri er tydelig, og de få gamle huse i gaden kan næsten opleves som fremmedelementer. Det krumme forløb er karakteristisk for Hvidovregade. Hvidovre Torv, 1: Torvet indrammes af store kastanietræer. Hvidovregade, 1: Rød belægning 31

20 BYGGESKIK I HVIDOVRE Bygningsmassen i Hvidovre Kommune er ganske ung, idet langt størstedelen af kommunens bygninger er fra det 20. århundrede. Men der er dog stadig enkelte bygninger tilbage fra 1800-tallet. Omkring 1900 bestod Hvidovre Kommune, der dengang var en ren landbokommune, kun af ca. 90 husstande. Hertil kommer et noget mindre antal husstande i Avedøre. De fleste bygninger var naturligvis landbrugsbygninger, men der var også sprøjtehus, skoler, smedie og et banevogterhus. I perioden mellem 1900 og 1925 blev der opført 356 helårshuse spredt rundt om i kommunen og ikke mindre end 1286 lysthuse, der overvejende var placeret ved Kalvebod Strand. Mange af lysthusene, der blev opført i denne periode, opførtes af irregulære byggematerialer som pakkassebrædder o.lign. De var opført af arbejdere fra Københavns overbefolkede brokvarterer, hvor beboerne savnede lys og luft i deres snævre og mørke lejligheder. Havelysthusene forvandlede sig hurtigt og sikkert til helårshuse, og de nye hvidovreborgere ombyggede og forbedrede konstant deres huse. Der har igennem hele det 20. århundrede været tradition for, at enfamiliehusene i Hvidovre ikke havde en fast form, men at husene løbende blev ombygget. Der er i dag mange eksempler på alle former for ombygninger, knopskydninger og til bygninger på de fleste af Hvidovres parcelhuse. Sønderkærskolen, oprindelig Hvidovre Kommuneskole, er opført i 1924 med senere udbygninger. Den nyklassicistiske hovedbygning ud mod Hvidovrevej karakteriseres af den udsmykkede fronton af kunstneren Hans Lamberg Petersen. I 1925 kom de første typehuse til Hvidovre som resultat af en arkitektkonkurrence, som indenrigsministeriet havde udskrevet. Det var små træhuse, de såkaldte Phønix huse, som blev opført på begge sider af Brostykkevej. De fleste af husene eksisterer endnu, men er næsten alle stærkt ombyggede. Blandt de nye bygningstyper var også en række skoler, kirker og institutionsbygninger, som f.eks. Hvidovre Kommuneskole og de store boligforeningers nye etagebebyggelser, der i begyndelsen af 1950 erne blev placeret langs med Hvidovrevej, senere som parkbebyggelser og i 1960 erne og -70 erne i mange tilfælde som tæt-lavt byggeri. Strandhavevej-bebyggelsen fra 1954 er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen. Bebyggelsen er et tidligt eksempel på vellykket brug af præfabrikerede elementer. Opstalt og planer, Eske Kristensens Tegnestue. I Hvidovre har man en enestående mulighed for at studere velfærdsstatens skiftende boligpolitiske idealer og udvikling. Blandt de nye boligbebyggelser fra disse år kan nævnes Spurvegården, Rosenhøj, Lejerbo, Bredalsparken, Grenhusene og bebyggelserne på Engstrand Allé og Strandhavevej samt den totalplanlagte by, Avedøre Stationsby. Phønixhusene langs Brostykkevej er eksempler på tidlige typehuse fra begyndelsen af 1920 erne. Husene er oprindelig alle opført i træ. Næsten alle husene er om- eller tilbyggede. Strandhavevej-bebyggelsen har et let og enkelt udtryk i en god og menneskelig skala, hvor de integrerede udearealer byder på lys og luft til beboerne. 32

BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER

BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Resultaterne af registreringen af bygningernes bevaringsværdi i Hvidovre Kommune 2000 er vist på de følgende kortudsnit over kommunen. Bygningsregistreringen omfatter bygninger

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

thurøvej

thurøvej thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018

NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 NYE BOLIGER I GEDVED VESTERVEJ 7 9. maj 2018 Gadekær 7 Matr. nr. 15a, Gedved By, Tolstrup Introduktion OVERSIGT GEDVED LOKALCENTERBY Ramme Gedved er i Kommunalplan 2017 udpeget som en af Horsens Kommunes

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Hvidovre Kommuneatlas

Hvidovre Kommuneatlas Skov- og Naturstyrelsen og Hvidovre Kommune har kortlagt kommunens bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Resultaterne præsenteres i dette atlas. Samtidig skitseres de bevaringsværdige miljøers topografiske,

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk

Læs mere

By- og Kulturudvalget

By- og Kulturudvalget By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade

Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus 16.10.2006 Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus Hjørnegrunden Nørrebrogade Knudrisgade Den omkringliggende kontekst er karakteriseret

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Skovlunden

Skovlunden Skovlunden 19.03.18 18 Skoven vil sammen med en allerede eksisterende skovsø, skabe en helt unik stemning i området SKOVBRYNET Slagelse Boligselskabs 22 nye seniorboliger er beliggende som den første etape

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Notat - Vurdering af indsigelser

Notat - Vurdering af indsigelser Notat - Vurdering af indsigelser Laulundgade 3, 7400 - Opførelse af etageboliger Adresse: Laulundgade 3, 7400 Herning Dato: 16-05-2018 Sagsnr: 02.34.02-P19-107-18 Sagsbehandler: Sussi Munch Jensen Projektet

Læs mere

SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES

SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES 74 62 12 32 Idegrundlaget & Vision På det sydvendte areal ved Sønderskovvej kan der nu opføres 4 attraktive boliger med en fornem beliggenhed nær by, skov

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

SAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2

SAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2 SAVE registrering Faxe Ladeplads Klinteby 2 Arkitektonisk 3 Tilstand 3 Ejendomsnr.: 3510059974 Matrikelnr.: 4ce Adresse: Klinteby 2 Byggeår: 1987-88 Huset indgår i en gruppe arkitektonisk, nært beslægtede

Læs mere

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej

DEBATOPLÆG. Ny lokalplan for Smørum Vest. Invitation til borgermøde om planlægningen. Tværvej. Kirkevangen. Kong Svends Vej Tværvej DEBATOPLÆG Kong Svends Vej Kirkevangen Ny lokalplan for Smørum Vest Invitation til borgermøde om planlægningen 1 Kom til borgermøde I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget for byområdet

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 11. For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 11 For et område ved den nordlige del af Caroline Amalie Vej Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

SKOVPARCELLER I DREJENS

SKOVPARCELLER I DREJENS SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe

Læs mere

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1 Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse

Læs mere

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger. Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN

1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN 1 VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN PROJEKTUDVIKLING Gl. Havn 12 7100 Vejle PROJEKTIDE VEJLE ÅDAL DISPOSITIONSPLAN Projektgrunden er beliggende langs Vejle Ådal i Skibet, ved den oprindelige indfaldsvej Vardevej,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ

BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ Materiale til lokalplan Til Frederikssund Kommune Udvikler: Michael Irgens, Direktør Zolac Danmark Ulrikkenborg Allé 51 2800 Lyngby +45 28116471 mi@zolac.dk www.zolac.dk

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

Beskrivelse af byggeriet. Disponering:

Beskrivelse af byggeriet. Disponering: Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE

BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg

kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg kongegården Afdeling 48 // Svendsgade 2-10, 3-9 // Lyngbygade 54 // silkeborg 2 Gode boliger midt i byen tæt på naturen 3 4 5 Central beliggenhed i attraktivt kvarter Området har tidligere huset Silkeborg

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Projekt fra Kristiansdal

Projekt fra Kristiansdal Projekt fra Kristiansdal Samlet vurdering Projektet er et væsentligt positivt bidrag til byen og stedet. Projektet beskrives som en områdefornyelse af ejendommene Bredgade 62-66 samt Sanggårds Plads, hvilket

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE POTTERGADE 9 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.05.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:

Læs mere

Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4

Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Gødsholmvej 1, Appenæs

Gødsholmvej 1, Appenæs Gødsholmvej 1, Appenæs Besigtiget 3.5.2018 af Anja Andersen, Susanne Outzen og Stig Håkansson v. tilstedeværelse af ejer og dennes rådgiver. Kulturmiljøet Huset skønnes at være opført i 1800-tallet, men

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere