qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui"

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui DAGPENGE opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd OG fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj ARBEJDSMARKEDSREFORM: klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx FORKERT TIMING cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb OG nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw FEJLAGTIGE VIRKEMIDLER. ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert - Analyser, kritik og alternativer vedr. regeringens Arbejdsmarkedskomission yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ISBN: Småskrift nr. 2, Forlaget Alternativ asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn mqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer

2 Copyright: Henrik Herløv Lund. Analysen kan kopieres mod udtrykkelig kildeangivelse. Udgives som e publikation og som trykt rapport. 1. Udgave. ISBN: Analysen udgives i serien: Småskrifter fra Forlaget Alternativ som småskrift nr. 2 Tidligere er i serien udgivet Skatteministeriets selvfinansierende topskattelettelser: Mere spekulation end realitet! 2 Tak til min hustru, Annelise og mine børn, Mathias og Astrid, for opbakning til og tålmodighed under skriveprocessen. Bogen udgives som e-publikation, der kan downloades gratis fra forfatterens hjemmeside. Endvidere kan den bestilles i rapportudgave trykt, med spiralryg og fast for og bagside. Bestilling modtages på nedenstående mail og rapporten fremsendes efter modtagelse af indbetaling af prisen: 75 kr + forsendelsesgebyr 50 kr., i alt 125 kr. Indbetaling til: Nordea, Østerbro afdeling, Lyngby vej 20, 21OO Kbh. Ø. Reg. nr Konto: (Husk at anføre afsendernavn og adresse) Analysen udgives af forlaget Alternativ i serien Småskrifter : EAN Engelstedsgade Kbh. Ø Tlf.: Mail:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: RESUME INDLEDNING Dagpengestramning på dagsordenen Næste fase: Indgreb overfor mennesker, der er på overførselsindkomst af helbredsgrunde En ny fase i nyliberal drejning af velfærdssamfundet?... 9 Analysens opbygning FORVENTEDE HOVEDELEMENTER I REGERINGENS DAGPENGE - OG ARBEJDSMARKEDSREFORM Hensigtserklæringer for dagpengereformen Boks: Regeringens Arbejdsmarkedskommission og velfærdskommissionen - to alen ud af samme nyliberale stykke Reformen s aktuelle hovedelement: Angreb på dagpengesystemet Reduktion af dagpengeperioden Aftrapning af dagpengeydelsen Øget økonomisk medansvar for forsikrede og A-kasser Mulige forslag vedr. kontanthjælpssystemet Efterlønnen nok en gang KRITIK AF FORVENTET DAGPENGEREFORM mm Dagpenge - og kontanthjælpsforringelser vender den tunge ende nedad Forkortelse af dagperioden og aftrapning af dagpengeydelse: Giver det mere beskæftigelse? Forringelse af dagpengesystemet på tærsklen til igen stigende arbejdsløshed Boks: Finanskrise, global økonomisk lavjkonjunktur og økonomisk nedsving i Danmark en uddybning Dagpengestramning ved stigende arbejdsløshed vender den tunge ende nedad Flexi uden security? ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORVENTEDE FORSLAG OVERFOR OVERFØRSELSORDNINGER FOR MENNESKER MED HELBREDSPROBLEMER Reformens næste det ene hovedelement: Attentat mod fleksjobordningen Reformens andet hovedelement: Midlertidig førtidspensionen Arbejdsmarkeds reformens tredje forventede hovedelement: Attentat mod det rummelige arbejdsmarked gennem lavere løn i skånejobs mm Arbejdsmarkedsreformens fjerde forventede hovedelement: Nedsættelse af sygedagpengesatser KRITIK AF FORVENTET ARBEJDSMARKEDSREFORM (ANDEN FASE) Ledighed er den sandsynlige konsekvens af AMK s forventelig forslag i vedr. overførselsordninger for personer med helbredsproblemer Indkomstmæssige konsekvenser af forslagene Sociale konsekvenser: Mistænkeliggørelse og stigmatisering Uacceptabelt at løsninger ikke må koste noget Boks. Regeringens Regeringens kur mod sygefravær: Pres og økonomisk pisk mod de syge ØKONOMISK LAVVÆKST OG UNDERSKUD PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER DET ENESTE MULIGE FORLØB?... 38

4 Den økonomiske vækst på længere sigt Beskæftigelsen falder Hård økonomisk vending kan trække væksten ned Men stigende produktivitet kan trække væksten op Konklusion: Lavvækst ikke det eneste mulige økonomiske udviklingsforløb Betydningen af vækstproblemets størrelse for kravet til beskæftigelsesfremgang Vækst, beskæftigelsesudvikling og finanspolitisk holdbarhed Hvor stor er den strukturelle ledighed? Konklusion: Skræmmescenariet om et stort statsunderskud bygger på fiktive tal ØKONOMISK VÆKST: KUN GENNEM ØKONOMISK PISK ELLER I STEDET IGENNEM POSITIVE INVESTERINGER I OG BEDRE VILK ÅR FOR ARBEJDSKRAFTEN? Investeringsstrategi i stedet for økonomisk pisk Flere hinder gennem bedre fastholdelse Beskæftigelsespotentiale mht. at reducere antal dagpenge - og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsespotentiale i bedre integration Tilførsel af arbejdskraft udefra? Samlet beskæftigelsesforøgelse Hvor skal pengene til investeringsstrategien komme fra? Der er samfundsøkonomisk råd til at investere i oprustning af modtagere af overførselsindkomst til arbejdsmarkedet AFSLUTNING Debat og modspil afgørende nødvendige Sammenfatning LITTERATUR:... 56

5 5 RESUME. 29. August fremlægger Arbejdsmarkedskommissionen de af regeringen bestilte forslag til dagpengereform mm. Der kan forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden og aftrapning af dagpenge og kontanthjælp samt muligvis øget lønmodtagerbetaling og økonomisk medansvar for ledigheden for A-kasser. Men stramningerne er helt forkert timet og virkemidlerne fejlagtige. Økonomisk afmatning er i fuld gang og virksomhederne ER ude over arbejdskraftmanglen. Med en snarlig kraftig stigning af arbejdsløsheden bliver eneste beskæftigelsesmæssige effekt af stramningerne derfor øget ledighed de nærmeste år. Hertil kommer, at forslagene vender den tunge ende nedad, fordi de rammer de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet de længerevarende ledige. BESTILLING PÅ DAGPENGEREFORM. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har pludseligt sat dagpenge - og arbejdsmarkedsreform på den politiske dagsorden i efteråret. Det er sket med den formulering, at intet er helligt, heller ikke dagpengene. Ifølge regeringens spinregler skal det oversættes som et varsel om, at statsministeren særligt har som mål at gribe ind i og forringe dagpengesystemet. Regeringen har allerede for længst nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK) med den opgave at fremlægge forslag til at øge arbejdsindsats, arbejdsudbud og beskæftigelse. Kommissionen skulle barsle med arbejdsmarkedsreform sommeren Men AMK er nu blevet bedt om før tid at komme med et første sæt forslag til arbejdsmarkedsreformer allerede nu, som kan indgå som grundlag for trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere. Begrundet med det aktuelt stramme arbejdsmarked skal kommissionen komme med ideer, som menes at have en hurtig virkning i form af et øget arbejdsudbud. Ifølge kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, vil man derfor koncentrere sig om virkemidler i forhold til folk.som er arbejdsmarkedsparate. Her kan man se på dagpengesystemet, på kontanthjælpen for de øverste matchegrupper og også på tilbagetrækningsalderen MULIGE FORSLAG. Vi kender endnu ikke AMK s forslag og overvejelser i detaljer, men kommissionens hidtidig arbejde har lagt en række ledetråde ud. Hovedemnet bliver dagpengesystemet og der kan forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden til 2½ eller 2 år. Endvidere er der lagt op til en aftrapning af dagpengene, måske med en lille forhøjelse til start, men med betydeligt lavere sluttrin end i dag. Også vedr. kontanthjælpssystemet kan der forventes stramning, måske i form af også en gradvis nedtrapning heraf ned til starthjælpsniveau. Og endelig vil der måske blive fremlagt forslag om øget økonomisk medansvar for arbejdsløshedsudgifter for lønmodtagere og A-kasser. For lønmodtagere kan der måske blive tale om øget bidrag. For A-kasserne vil der muligvis blive fremlagt forslag efter svensk forbillede om, at A- kasserne skal finansiere en stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, A-kassen har over gennemsnittet. A-kasser med en ledighed under gennemsnittet belønnes med en lavere finansieringsafgift.

6 6 ELENDIG TIMING Det angivne formål er at sikre den økonomiske vækst og sikre holdbarhed i de offentlige finanser. Bl.a. OECD, DØR og Finansministeriet har fremlagt prognoser for økonomisk lavvækst det næste tiår, begrundet i arbejdskraftmangel og nedgang i beskæftigelsen. Samtidig er der i regeringens 2015 plan indregnet et underskud i statskassen på 14 mia. i Arbejdsmarkedskommissionen skal gennem forslag til øget arbejdsudbud afhjælpe arbejdskraftmangel i virksomhederne og gennem øget beskæftigelse skaffes flere skatteindtægter. Men forslagene vil IKKE virke. Timingen er elendig. Dansk økonomi står på tærsklen til et kraftigt økonomisk nedsving fremkaldt af finanskrisen, det globale økonomiske nedsving og af den hjemlige krise på aktie og boligmarkeder. Virksomhederne er i fuld gang med at geare ned til faldende afsætning og efterspørgsel og det seneste barometer for arbejdskraftmangel viser, at virksomhederne stort set ikke oplever mangel på arbejdskraft mere. Tværtimod vil arbejdsløsheden meget snart stige ganske betydeligt. Meget tyder på, at dansk økonomi står overfor en hård vending på grund af kombinationen af dårlige udenlandske konjunkturer, større prisfald på det danske boligmarked end i de fleste andre europæiske lande samt en forbrugertillid på det laveste niveau i l6 år. Med dalende friværdier, lånelyst og forbrugstilbøjelighed sammen med påvirkningen udefra er en stigning i arbejdsløshedsniveauet på omkring personer fra i dag og frem til 2010 sandsynlig. INGEN BESKÆFTIGELSESEFFEKT- KUN ØGET LEDIGHED. Med en betydelig ledighedsstigning og virksomheder, der på grund af afmatning indskrænker samt med regeringens stramme styring af den offentlige beskæftigelse vil de forventede dagpengestramninger i de nærmeste år ikke få nogen som helst positiv beskæftigelseseffekt. Selv under mere positive konjunkturer har forslagene om dagpengestramninger utrolig ringe effekt. Ifølge Det Økonomiske Råd ville hovedforslaget om forkortelse af dagpengeperioden til omkring 2½ år berøre i alt omkring personer. Men selv under gunstigere økonomiske vilkår ville kortere dagpengeperiode kun bringe flere i beskæftigelse og 1000 mere i uddannelse, mens ville ryge på kontanthjælp eller helt ud af offentlig forsørgelse. Men med betydelig arbejdsløshed vil selv denne yderst begrænsede beskæftigelsesfremgang fordufte og stramningerne vil alene føre til øge ledighed. Dermed vil forslagene naturligvis heller ikke have nogen som helst positiv effekt på den økonomiske vækst de nærmeste år og så længe krisen varer, tværtimod. DEN TUNGE ENDE NEDAD. Hertil kommer, at forslag om dagpenge og kontanthjælpsstramninger af den skitserede karakter vender den tunge ende nedad og træder ned på de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan synes overskueligt, hvis en forkortelse af dagpengeperioden kun omfatter personer. Men en aftrapning af dagpengeniveauet i forhold til idag efter fx allerede 1 års ledighed vil forringe vilkårene for omkring halvdelen af modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge. Og de, der rammes er de, som i forvejen kæmper med længerevarende ledighed. Med en betydeligt stigende ledighed de nærmeste år vil deres udsigter for at få job imidlertid være betydeligt forringede. I bedste fald vil dagpenge og kontanthjælpsstramninger være

7 beskæftigelsesmæssigt nytteløse i værste fald dræner sådanne stramninger, de som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, for ressourcer til at kæmpe sig tilbage og forværrer dermed arbejdsløshedsproblemet. 7 PEBERNØDDER TIL STATSKASSEN. Der er således ingen udsigt de nærmeste år til, at statskassen tjener mere på grund af løft i beskæftigelsen. Og det er det, som skal til, for at sikre en væsentlig forbedring af de offentlige finanser. En forbedring af statsfinanserne vil således alene komme fra de velfærdsbesparelser, som forringelse af dagpenge og kontanthjælpsniveau og evt. øget lønmodtagerbetalinger i realiteten er. Og så vil det oven i købet være pebernødder i det store spil i forhold de milliarder mere, som øget beskæftigelse skulle bringe. KONTRAKTPOLITIK ELLER KUP MOD VELFÆRDSSAMFUNDET.. Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik forstået som, at større ændringer i velfærden skal være varslet ved seneste forudgående folketingsvalg, således at vælgerne har haft mulighed til ved valget at tage stilling til og er forberedt på reformer. Men regeringen har udover gennem selve det at en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne gange udstedt forsikringer om højere velfærd. Det tenderer således ikke blot til løftebrud, når regeringen nu tydeligvis pludselig vil forringe dagpenge mm. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage sådanne forringelser i betragtning ved valget i 2007, ligner det oven i købet kup mod velfærdsamfundet.

8 8 INDLEDNING. Dagpengestramning på dagsordenen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har pludseligt sat dagpenge - og arbejdsmarkedsreform på den politiske dagsorden i efteråret. Det er sket med den formulering, at intet er helligt, heller ikke dagpengene. Ifølge regeringens spinregler skal det oversættes som et varsel om, at statsministeren særligt har som mål at gribe ind i og forringe dagpengesystemet. Regeringen har allerede for længst nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK) med den opgave at fremlægge forslag til at øge arbejdsindsats, arbejdsudbud og beskæftigelse 1. Kommissionen skulle barsle med arbejdsmarkedsreform sommeren Men AMK er nu blevet bedt om før tid at komme med et første sæt forslag til arbejdsmarkedsreformer allerede nu, som kan indgå som grundlag for trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere. Begrundet med det aktuelt stramme arbejdsmarked skal kommissionen komme med ideer, som menes at have en hurtig virkning i form af et øget arbejdsudbud. Ifølge kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, vil kommissionen derfor koncentrere sig om virkemidler i forhold til folk..som er arbejdsmarkedsparate. Her kan man se på dagpengesystemet, på kontanthjælpen for de øverste matchgrupper og også på tilbagetrækningsalderen 2. Næste fase: Indgreb overfor mennesker, der er på overførselsindkomst af helbredsgrunde. Forud for statsministerens initiativ ligger en langstrakt kampagne fra nyliberale og borgerlige økonomer i CEPOS, OECD og DØR og fra DA og DI, Børsen mv. med krav om indgreb overfor hele det offentlige overførselssystem, så flere af modtagerne herfra bringes tilbage på arbejdsmarkedet. I AMK s arbejdsplan ligger udover dagpenge og kontanthjælp - da også indgreb overfor fleksjob, førtidspension og sygedagpenge. Disse sidste temaer kommer dog ifølge Jørgen Søndergaard ikke op i denne fase: Der vil også være emner, vi vil holde os fra her i efteråret. For eksempel førtidspension og mennesker med andre problemer end ledighed. (fleksjob og sygedagpenge hhl). Det er et komplekst område, som vi behøver længere tid til at blive færdige med. Men det er altså på brættet til den næste fase af arbejdsmarkedsreformen, som er programsat, når arbejdsmarkedskommissionen sommeren 2009 kommer med sin endelig og samlede rapport. Derfor vil vi i det følgende ikke blot se på den aktuelle udsigt til dagpengereform, men også kigge på, hvad der synes at tegne sig og kunne forventes med hensyn til AMK s forslag for fleksjob, førtidspension og sygedagpenge mm. 1 ) Jf. Beskæftigelsesministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Finansministeriet: Kommissorium for en arbejdsmarkedskommission. 2 ) Jf. Gardel, Uffe: Markant behov for flere i arbejde Interview med Jørgen Søndergaard.

9 9 Et kup mod velfærdsstaten? Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik forstået som, at større ændringer i velfærden skal være varslet ved seneste forudgående folketingsvalg, således at vælgerne har haft mulighed til ved valget at tage stilling til og er forberedt på reformer. Men regeringen har udover gennem selve det at en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne gange udstedt forsikringer om højere velfærd. Det tenderer således ikke blot til løftebrud, når regeringen nu tydeligvis pludselig vil forringe dagpenge mm. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage sådanne forringelser i betragtning ved valget i 2007, ligner det oven i købet kup mod velfærdsamfundet. Onde tunger hævder, at de pludselige reformplaner primært er begrundet med statsministerens behov for at fylde det politiske tomrum ud og vise handlekraft efter, at den ellers planlagte afstemning om EU forbeholdene har måttet stilles i bero som følge af de problemer for regeringens udlændingepolitik, som EU domstolen har skabt. Spørgsmålet er da også som vi i det følgende vil se på -, om der da også er nogen større økonomisk formålstjenlighed i de tiltag, som regeringen må forventes at spille ud med? En ny fase i nyliberal drejning af velfærdssamfundet? Den nuværende nyliberalt inspirerede regering har allerede gennemført for en serie angreb på velfærdsstaten: Stigende udlicitering, øget udbredelse af fritvalgsordninger, kontanthjælpsstramninger, forringelse af progressionen i skattesystemet og udhuling af det offentlige forbrug til velfærdsydelser gennem skattestop og skattelettelser er eksempler herpå. For en uddybning heraf henvises til rapporterne: Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen (2007) og New Public Management rehabilitering af markedet. En kritik (2008) 3. Det er sket gradvist og så at sige bag om ryggen på befolkningen, idet regeringen netop har haft som central taktisk mål, at befolkningens behov for tryghed ikke skulle udfordres. Reformerne har derfor hidtil skulle gennemføres i langsomt tempo og så at sige umærkeligt. Nogen tyder imidlertid på, at regeringens projekt for en nyliberal drejning af velfærdssamfundet er på vej ind i en ny fase med intensivering og optrapning af tempoet i den nyliberale reformering. Skærpelse af målene for udlicitering i kommunerne og programmet fra Venstres Folketingsgruppe om udlicitering af alle offentlige ydelser er eksempler herpå. Den aktuelle dagpengereform og den senere følgende arbejdsmarkedsreform føjer sig til mosaikken af brikker, der indgår i intensiveringen af regeringens opgør med velfærdstaten. For hermed tages der hul på et opgør med velfærdsstatens sikring af de svage i samfundet. Hidtil har der i velfærdsstaten ligget et 3 ) Lund, Henrik Herløv: Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen. Analyser, kritik og alternativer med særligt henblik på ældrepleje og folkeskole, okt Og Lund, Henrik Herløv: New Public Management rehabilitering af markedet. En kritik. Med særligt henblik på moderniseringen af den offentlige sektor og kvalitetsreformen. Aug. 2008

10 princip til grund, om at sikre borgerne en vis grundlæggende indkomst og levestandard og undgår for store forskelle mellem fattige og rige. Det fejes nu til side og der fokuseres alene på gennem økonomiske incitament dvs. økonomisk pisk at presse folk tilbage på arbejdsmarkedet, som hidtil er blevet skånet på grund af manglende helbred og/eller erhvervsevne Analysens opbygning. I det følgende ses i del 1 på, hvilke elementer den aktuelle fase i regeringens arbejdsmarkedsreform kan tænkes at indeholde. Dagpengereform er nævnt, men også indgreb overfor kontanthjælp og efterløn vil blive bragt i spil. Vi vil se på det mulige og formentlige indhold heraf vel vidende, at der kan være detaljer og elementer, som vil være anderledes, når først AMK har fremlagt sine aktuelle forslag 29. August. Men det er vigtigt at rejse debatten herom så hurtigt som muligt og forsøge at præge løsningsmodellerne, INDEN de er fastlagt. I del 2 ses spørgsmålet om den økonomiske vækst de kommende år og om regeringens forventede dagpenge- og kontanthjælpsreformer kan vurderes at bidrage til øget vækst gennem at øge beskæftigelsen eller om det i stedet vil øge ledigheden og udstødningen? Videre ses i del 3 på det forventede indhold af arbejdsmarkedsreformens anden og næste fase i efteråret 2009 dvs. når AMK har fremlagt sin endelige rapport. Centralt heri står stramninger overfor fleksjob og førtidspensionsordningerne samt overfor sygedagpengemodtagerne. Det diskuteres, hvilken økonomisk og social effekt disse kan forventes at få? Også her er der tale om de forventede reformforslag og igen kan der være forslag og elementer, som vil være anderledes, når de konkrete forslag fremlægges. Derfor sigter denne analyse da også primært på at belyse og diskuterer principper og hovedlinjer for AMK s forventede forslag vedr. arbejdsmarkedsreform. I del 4 diskuteres og kritiseres den sociale og økonomiske effekt af disse forslag. Videre diskuteres i del 5 holdbarhed i fremlagte lavvækstscenarier: Er lavvækst det eneste mulige eller endog det eneste sandsynlige økonomiske udviklingsforløb frem til Eller med andre ord: Lad os lige overveje problemets størrelse inden panikken slippes løs. OG endelig ses i del 6 på spørgsmålet om, hvorvidt økonomisk vækst skabes gennem mere økonomisk pisk eller gennem positive investeringer i arbejdskraften? Er der et alternativ til regeringens stramnings - og velfærdsforringelsespolitik? 4 ) Jf. interview med Jørn Loftager i Borking, Lars: Dagpenges sidste øjeblik.

11 11 1. FORVENTEDE HOVEDELEMENTER I REGERINGENS DAGPENGE - OG ARBEJDSMARKEDSREFORM Hensigtserklæringer for dagpengereformen. Kravet om dagpenge reform her og nu er blevet begrundet med navnlig 2 ting: For det første, at det af hensyn til den økonomiske vækst er nødvendigt at tilføre arbejdsmarked og erhvervsliv mere arbejdskraft og dermed realisere en øget vækst. Der er her blevet peget på, at den hidtidige økonomiske vækstrate tegner til at falde i de kommende år. Statsministeren har i den forbindelse angivet det som netop målsætningen med en dagpenge og arbejdsmarkedsreform at fastholde den økonomiske vækstrate på det hidtidige niveau ved at øge kapaciteten i dansk økonomi gennem at få flere ud på arbejdsmarkedet 5. For det andet, at en øget tilgang af arbejdskraft er nødvendig for at modvirke overophedning af økonomien og forringelse af konkurrenceevnen på grund af for stærk lønudvikling. Dette er mest markant blevet fremfør af nationalbankdirektør Niels Bernstein, der direkte har talt for nødvendigheden af en større ledighed på omkring personer for at sikre balancen i dansk økonomi. Selv om regeringen officielt har taget afstand fra at have øget ledighed som målsætning er der ingen tvivl om, at den bag facaden langt hen ad vejen deler Bernsteins synspunkter. Regeringens eget finansministerium operer således med en nødvendig, såkaldt strukturel arbejdsløshed på omkring personer, som er den arbejdsløshed, man mener, er nødvendig for at forhindre uhensigtsmæssig stærk lønudvikling og økonomisk overophedning. Boks: Regeringens Arbejdsmarkedskommission og velfærdskommissionen - to alen ud af samme nyliberale stykke. Arbejdsmarkedskommissionen (AMK) blev nedsat December 2007 med den opgave at komme med forslag til at øge arbejdstid, arbejdsudbud og beskæftigelse med henblik på at styrke den økonomiske vækst og sikre finansieringen af de offentlige velfærdsydelser 6. Arbejdsmarkedskommissionen må langt henad vejen ses i forlængelse og som fortsættelse af Velfærdskommissionen (VFK). Ikke alene var AMK s formand, SFI s direktør Jørgen Søndergaard, et fremtrædende medlem af VFK ligesom også et andet medlem af AMK, Birgitte Hansen. Men opgave og forudsætninger for AMK ligger i høj grad på linje med VFK s kommissorium, idet tilgangsvinklen til velfærdsordningerne sker med udgangspunkt i sikring af de offentlige finanser. 5 ) Jf. Statsministeren: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. fremrykkelse af dele af arbejdet. 6 ) Jf. Beskæftigelsesministeriet, Økonomi og Erhvervsministeriet og Finansministeriet: Kommissorium for en arbejdsmarkedskommission, s 1.

12 12 Der gælder også samme afgørende præmis for AMK s arbejde som for VFK s: Skatterne må ikke øges 7. I forhold til VFK er opgaven her dog gjort helt specifik for AMK = det skal nemlig frem til 2015 finde finansiering af et underskud på de offentlige finanser på 14 mia. kr, som pt. er indbygget i regeringens plan 8. Da skatterne ikke må øges og der i forvejen angives at mangle udgiftsdækning er der.. kun den tredje og sidste løsning tilbage: Nemlig at danskerne skal arbejde noget mere, så der samlet set skabes mere arbejdsindkomst, der kan betales skat af 9. Også her ligger AMK i forlængelse af VFK, hvis helt centrale reformforslag om senerelægning af tilbagetrækningsalderen jo i sin essens indebar, at den danske befolkning skal arbejde mere. Men på dette område ligger dog en forskel på VFK og AMK, idet VFK primært fokuserede på, at den beskæftigede del af befolkningen - de som i forvejen har arbejde -, skulle arbejde mere. Derimod er AMK s primære sigte, at de på overførselsordninger skal tilbage på arbejdsmarkedet (AMK skal dog også kigge på arbejdstiden for de beskæftigede). AMK supplerer således velfærdskommissionen, men med det fælles sigte at danskerne skal arbejde mere og at midlet hertil er, at velfærden begrænses. Samlet skal AMK stillet forslag til at øge arbejdstid, arbejdsudbud og beskæftigelse i et omfang svarende til, at der kommer eller flere i beskæftigelse, jf. nedenstående tabel: Tabel. Beskæftigelseskrav i 2015 planen og effekt på holdbarheden 10. Opgaven således er at finde flere penge til statskassen, hvilket forudsætter besparelser på udgifter og/eller øgede skatteindtægter. AMK gør det derfor også til en helt afgørende præmis for sit arbejde, at løsninger ikke må koste noget`: Som det fremgår styrker det ikke de offentlige kasser at beskæftigelsen øges, hvis man bruger så mange penge på at bringe folk i beskæftigelse fx. gennem løntilskud eller udgifter til opkvalificering, at det samlede regnskab går i nul. Hvis man derimod kan få personer på offentlige forsørgelse, fx. kontanthjælp, i beskæftigelse helt uden eller med begrænsede omkostninger, SÅ er det gavnligt I forhold til bade arbejdskraftmangel og i forhold til statskassen (min fremhævning hhl) ) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde, s ) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Mere velfærd kræver mere arbejde, s ) Oven anførte værk. S ) Kilde: Finansministeriet. 11 ) Arbejdsmarkedskommissionen, oven anførte værk, s 6.

13 13 Arbejdsmarkedskommissionen opstiller her et antal mulige veje 12 : - At øge arbejdstiden, fx. ved, at personer går fra deltid til fuldtid. - At reducere ledighed gennem regelændringer (= forringede ydelser hhl) for dagpenge, kontanthjælp og aktivering. - Gennem regelændringer at flere kommer (tilbage) på arbejdsmarkedet af de, som midlertidigt eller permanent idag star udenfor (førtidspension, fleksjob og sygedagpenge) - Og endelig at øge efterspørgslen fra virksomhederne efter personer med nedsat arbejdsevne = særlig indslusningsløn 13. Som det fremgår er AMK - som VFK var det tydeligt inspireret af nyliberale økonomiske modeller og tyrkertro på brug af økonomiske incitamenter, også kaldet økonomisk pisk, som midler til at øge arbejdsudbuddet. AMK s formand, Jørgen Søndergaard, har længe været offentlig talsmand for nyliberalt inspirerede velfærdsreformer. Ligesom et fremtrædende medlem, den svenske professor Eskild Wadensjö, er en erklæret tilhænger af nyliberale arbejdsmarkeds og velfærdsreformer. AMK sigter som VFK gjorde det på at sikre de offentlige finanser gennem begrænsning af og besparelser på velfærden. Og AMK er en videreførelse af VFK s kampagne for at tvinge et større merarbejde ud af den danske befolkning, dog med den forskellighed, at hvor VFK primært (omend ikke udelukkende) fokuserede på tilbagetrækningsordningerne for de beskæftigede, så rettes med AMK nu focus på de udenfor arbejdsmarkedet og på overførselsindskomster. AMK og VFK er således i vid udstrækning to alen ud af samme nyliberalt inspirerede stykke nedskæringsøkonomi Reformen s aktuelle hovedelement: Angreb på dagpengesystemet. Som anført er AMK altså blevet bedt om et indspil til trepartsforhandlinger vedr. over hurtigt virkende arbejdsmarkedsinitiativer, der skal skaffe mere arbejdskraft og AMK har selv defineret opgaven som at se på dagpenge, kontanthjælp for de mest arbejdsmarkedsparate samt på tilbagetrækning. Vi vil i det følgende se på det mulige og formentlige indhold heraf vel vidende, at der som anført kan være detaljer og elementer, som vil være anderledes, når først AMK har fremlagt sine aktuelle forslag 29. August. Men det er vigtigt at rejse debatten herom så hurtigt som muligt og forsøge at præge løsningsmodellerne, INDEN de er fastlagt. Det er klart fremgået, at dagpengesystemet er helt i centrum for denne arbejdsmarkedsreformens første fase. Det kan forventes, at AMK s forslag vil omfatte: - Reduktion af dagpengeperioden - Aftrapning af ydelserne over tid i dagpengeperioden (evt. med lidt højere startydelse) - Øget økonomisk medansvar for forsikrede og A kasser. 12 ) Oven anførte værk, s ) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen vendes og hvordan? s. 11.

14 14 Reduktion af dagpengeperioden. Det er eksplicit nævnt af Jørgen Søndergaard, at Hvis dagpengesystemet skal bidrage til at skabe mere arbejdskraft i den nuværende konjunktursituation, så må man kigge på dagpengeperiodens længde 14. Allerede som medlem af Velfærdskommissionen var Jørgen Søndergård med til at stille forslag om nedsættelse af dagpengeperioden fra i dag 4 år til 2½ år. Det sker med den begrundelse, at kortere ledighedsperiode øger motivationen til at finde arbejde og dermed ledighedsperiodernes længde. Det økonomiske Råd har foreslået reduktion af dagpengeperioden fra 4 til eksempelvis 2½ år 15, mens DA har foreslået 2 år. I Norge blev dagpengeperioden i 2003 af den daværende borgerlige regering reduceret til 2 år 16 og i Sverige har den nyliberalt borgerlige regering i 2006 skåret den helt ned til 1 år. Det kan dermed klart forventes, at AMK vil foreslå en reduktion af dagpengeperioden til 2½ eller måske kun til 2 til1½ år 17. Aftrapning af dagpengeydelsen. Et andet sandsynligt forslag vil være et forslag om en trinvis nedtrapning af dagpengeydelsen for herigennem gradvist at øge det økonomiske incitament til at søge arbejde. Noget sådan er fx længe krævet af DA 18 og fx gennemført af den borgerligt liberale regering i Sverige 19. Også Det Økonomiske råd har tidligere foreslået, at dagpengesystemet omlægges, så dagpengebeløbet falder med længden af perioden, den ledige har været arbejdsløs for på den måde, at få dagpengemodtagerne søge mere intensivt og bredere 20. Også partiet de Radikale har foreslået noget sådant, jf. nedenstående figur: Diagram: De Radikales forslag til dagpenge reform. 14 ) Jf. Brinkmann, Hans: Forkort dagpengeperioden. Interview med Jørgen Søndergaard. 15 ) Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, Forår 2008, s ) Den norske dagpengereform, der trådte i kraft 1. januar, korter dagpengeperioden ned fra tre til nu to år. Reformen skærper samtidig adgangskravene til dagpengesystemet, og ledige får ikke længere dagpenge under de første fem dages ledighed. Endelig afskaffer reformen feriedagpengene til ledige. Arbejdsmarkedspolitisk agenda 23. Jan ) Andersen, Ivar Houmark (Ugebrev A4): Dagpenge i sigtekornet. 18 ) Larsen, Jørn Neergaard: Oplæg Arbejdsmarkedskommissionens 19 ) Umiddelbart efter regeringsskiftet i Sverige i 2006 gennemførtes en dagpengereform, hvor dagpengeperioden blev fastsat til maksimalt 300 dage. Erstatningsniveauet blev samtidig besluttet aftrappet, således at dagpengene til ledige efter 200 dages ledighed falder fra 80 til 70 procent i lønkompensation. Konjunkturinstituttet i Stockholm Sveriges uafhængige økonomiske råd har anslået, at denne reform, sammen med et nyt jobfradrag, vil øge beskæftigelsen i Sverige med 1,6 pct.. Arbejdsmarkedspolitisk agenda 20 ) DØR: Dansk Økonomi Efterår 2005.

15 15 Ifølge forslaget er der tale om en model, hvor ydelserne falder, jo længere tid en Person er ledig. Forsikrede ledige kan få mulighed for en højere dagpengedækning i de tre første ledighedsmåneder. Efter tre måneder falder ydelsen med jævne mellemrum, så den ledige hele tiden får nye incitamenter til at komme i arbejde. Efter 2½ år overgår den ledige til kontanthjælpssystemet. Også Socialdemokratiet har fremlagt forslag om, at højere indledende dagpengeydelse kan byttes med kortere dagpengeperiode. I stil med ovenstående tanker kunne man forestille sig, at kommissionen vil foreslå en model med 3 til 4 trin, fx med højere sats end den nuværende de første 3 mdr., herefter gås ned på nuværende sats det næste halve år og den resterende del af dagpengeperioden ned på henholdvis 90 respektive 80 procent af nuværende sats. Herefter overgår man til kontanthjælp. Det kan med andre ord forventes at AMK vil foreslå en gradueret dagpengeydelse muligvis med lidt højere startydelse, men herefter i det meste af dagpengeperioden en nedtrapning og med klart lavere slutydelse end i dag 21 Øget økonomisk medansvar for forsikrede og A-kasser Som anført er AMK som VFK var det inspireret af nyliberale tanker, dels om brug af økonomiske incitamenter, dels om det gode i en højere grad forsikringsordninger. Reformer i denne retning er indført af den tydeligt nyliberalt orienterede borgerlige svenske regering. Andre mulige forslag fra AMK kunne derfor for det tredje - efter svensk forbillede - handle om at give A kasserne incitament til at skubbe de arbejdsløse ud i jobs så hurtigt som muligt. AMK kunne måske tænkes at foreslå en model til at give A kasserne et incitament til at nedbringe ledigheden. I Sverige har man som i Danmark a-kasser, der udbetaler dagpenge, som hovedsageligt er finansieret af statskassen. A-kasserne har hidtil betalt en afgift til staten, der var uafhængig af, om ledigheden i a- kassen lå over gennemsnittet for ledigheden i landet. Men med ny reform, skal a-kasserne finansiere en stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, a-kassen har over gennemsnittet. A-kasser med en ledighed under gennemsnittet belønnes med en lavere finansieringsafgift 22. Endelig kunne der måske tænkes fremført forslag fra AMK om for det fjerde at forhøje lønmodtagernes egen bidrag som en udvikling af dagpengene mod et forsikringsprincip og et øget incitament til lønmodtagerne til at reducere dagpengeudbetalingern. 21 ) Ibid. 22 ) Agenda Arbejdsmarkedspolitisk analyse: Sverige gennemfører nye arbejdsmarkedsreformer.

16 Der vil således måske fra AMK blive foreslået øget økonomisk medansvar for dagpengene i form af økonomiske incitamenter til A kasser til at få de arbejdsløse i job og i form at øge lønmodtagernes eget finansieringsbidrag. 16 Mulige forslag vedr. kontanthjælpssystemet. Arbejdsmarkedskommissionen har ikke fremlagt nogen overvejelser omkring kontanthjælpsordningen som sådan. Men kontanthjælpssystemet har længe været under angreb fra nyliberalistiske økonomer for, at ydelsesniveauet er for høj med den begrundelse, at det ikke kan betale sig at arbejde, idet indkomstfremgangen ved beskæftigelse angives at være for lille. Som anført er det betonet af Jørgen Søndergaard, at kommissionen vil begrænse sig til at foreslå ændringer i kontanthjælpssystemet for de mest arbejdsmarkedsparate. Dvs. for de 3 øverste matchgrupper. Heri skal muligvis ses tanker om en slags parallelitet mellem dagpengereform og så en reform af kontanthjælp, måske i form af, at kontanthjælpen - ligesom dagpengene - over tid ned nedtrappes til fx startshjælpsniveau, hvis den pågældende ikke kommer i arbejde Efterlønnen nok en gang. Der er knap gået to år siden den store velfærdsreform, hvormed der skete en historisk forringelse af pensionssystemet i Danmark, idet efterlønsalderen levetidsindekseres og forhøjes fra 2017 og pensionsalderen fra Imidlertid har de nyliberale og borgerlige økonomer og arbejdsgiverorganisationer vedblivende hamret løs med krav om yderligere forringelser eller hel afskaffelse af efterlønnen for herigennem at få flere ud på arbejdsmarkedet. Og Jørgen Søndergaard har fastholdt, at Arbejdsmarkedskommissionen vil beskæftige sig med efterløn og tilbagetrækningsalder, jf. at han som medlem af VFK var med til at foreslå efterlønne helt afskaffet. Det kan derfor muligt, at Arbejdsmarkedskommission enten vil pege på nye indgreb fx i form af et stop for ny tilgang til efterlønnen i 2010 eller som foreslået af fx CEPOS 24 - i form af en forlængelse af perioden med lavere efterlønsydelse og modregning af pensionsopsparing for de 60 og 61 årige til også at gælde de 62 og 63 årige. 23 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Alternativ til Velfærdskommissionen og velfærdsreformen. Og jf. Lund, Henrik Herløv: Evaluering af velfærdskommissionen og velfærdsreformen. Aug ) Noget sådan er foreslået af CEPOS, jf. Hansen, Mads Lundby: Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet. Overheads til konference for Arbejdsmarkedskommissionen.

17 17 2. KRITIK AF FORVENTET DAGPENGEREFORM mm Dagpenge - og kontanthjælpsforringelser vender den tunge ende nedad. Aktuelt er der godt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. De fleste af disse er kortvarigt ledige, jf. nedenstående tabel: Tabel: Procentfordeling af dagpengeanciennitet for ledige og aktiverede pr december Under ½ til 1 1 til 1½ 1½ til 2 2 til 2½ 2½ til 3 3 til 3½ 3½ til 4 Mere Total ½ år år år½ år år år år år end 4 år 36 % Lidt mere end en tredjedel er således ledige under et halvt år og lidt over 50 procent er ledige op til 1 år end et år. Men godt 20 procent er ledige mere end 2½ år. Indføres et lidt højere første trin, vil en række modtagere af dagpenge med korte ledighedsperioder godt nok gennem få højere ydelser. Men de længerevarende ledige, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejds-markedet, vil samlet blive stillet ringere. Indføres fx en 2½ års grænse for dagpengeperioden, vil de blive straffet ved herefter at blive sat ned på den langt lavere kontanthjælpssats, såfremt de ikke er kommet i arbejde (og herefter måske igen blive nedtrappet i kontanthjælp). Pr. årsskiftet 2007/2008 var der godt personer med dagpengeanciennitet på mellem 2½ og 4 år 26. Hertil kommer, at en nedtrapning af dagpengesatsen i forhold til det nuværende niveau måske allerede sættes ind efter det første års ledighed. Hermed vil op mod halvdelen af dagpengemodtagere få mærkbare forringelser af deres indkomst på grund af ufrivillig arbejdsløshed. Jo mere ramt af arbejdsløsheden, jo kraftigere også indkomstforringelsen. Der er således tale om dobbelt straf af de arbejdsløse. Den samlede virkning af forslaget vil være en mærkbar forringelse af dagpengesystemet. Dette kan synes overskueligt i dag, hvor ledigheden er rekordlav. Men de økonomiske udsigter viser klart, at den lave ledighed ikke fortsætter. Jf. nedenfølgende må ledigheden tværtimod klart forventes at stige betydeligt i de nærmeste år. En forringelse af dagpengeordningen i form af reduktion af dagpengeperioden og nedtrapning af dagpengeydelsen vil således klart vende den tunge ende nedad. Det samme gælder, hvis der gennemføres en nedtrapning af kontanthjælpen for de mest arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 1,2 og 3). 25 ) Jf. DØR: Dansk Økonomi Forår 2008, s ) Jf. oven anførte værk, s. 112.

18 18 Der er i dag ca modtagere af kontanthjælp. Heraf udgjorde matchgrupperne 1, 2 og 3 i 2006 omkring 1/3, jf. nedenstående diagram: Figur: Fordeling af kontanthjælpsmodtagere på matchgrupper pr. juni En stramning af kontanthjælpsreglerne for de mest arbejdsmarkedsparate må således vurderes i dag at ville ramme mellem 20 og personer. Jf. nedenstående tidligere opgørelse fra SFI havde over halvdelen heraf været på kontanthjælp i mere end 3 år. Tabel: Procentfordeling af kontanthjælpsmodtagere pr uge efter varighed af periode på kontanthjælp 28. Under Total mdr. mdr. mdr. mdr. mdr. mdr. mdr. 9 % 9 % Dette mønster er i de senere år ganske givet blevet forstærket, således at der i takt med at de mest arbejdsmarkedsnære er kommet i job er blevet en større andel af tunge bistandsklienter med komplekse problemsæt og lang tid på kontanthjælp. Det må således vurderes, at indførelse af også en nedtrapning af kontanthjælp over tid vil ramme de svage, som i forvejen med at komme tilbage og få fodfæste på arbejdsmarkedet også selv om de to allermest svage matchgrupper måtte blive undtaget. Også en sådan stramning af kontanthjælpsreglerne vil således vende den tunge ende nedad eller på almindeligt dansk være asocial Forkortelse af dagperioden og aftrapning af dagpengeydelse: Giver det mere beskæftigelse? 27 ) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. 28 )Jf Rosdahl, Anders og Pedersen, Kirstine Nærvig: Modtagere af kontanthjælp, s 24.

19 19 Hertil kommer nok så væsentligt spørgsmålet om, hvorvidt en sådan reform overhovedet vil have nogen væsentlig effect på arbejdsudbud og beskæftigelse, hvilket jo ellers er det angivelige mål hermed. Da Arbejdsmarkedskommissionen som anført ikke har offentliggjort sine forslag endnu, kender vi heller ikke beregninger fra den over effekten af dagpengeforslagene på arbejdsudbud og beskæftigelse. Det økonomiske Råd har imidlertid offentliggjort beregninger over effekten af hovedforslaget vedr. dagpenge: Reduktion af dagpengeperioden, nærmere bestemt DØR s eget forslag om en forringelse fra 4 til 2½ år. DØR lægger en analyse af afgangsmønstret ved den nuværende dagpengeperiodes (4 års) ophør, jf. nedenstående tabel: Tabel: Procentfordeling af afgang ved dagpengeperiodens ophør. 29 Afgang til Procentdel: - beskæftigelse 32 % - selvforsørgelse 21 % - kontanthjælp 10 % - SU 7 % - Ledighed 22 % - Ikke oplyst af DØR 8 % DØR antager så, at de ovennævnte godt , som vil falde for en kortere dagpengeperiode på 2½ år, ved denne kortere periodes ophør vil fordele sig efter samme mønster, som i dag efter 4 år. Hermed konkluderer DØR, at omkring vil komme i beskæftigelse. Lægges imidlertid hertil, at omkring 1000 vil komme i uddannelse (og få SU), så indebærer det modsætningsvist, at de resterende dvs. over halvdelen - enten havner på kontanthjælp eller ryger helt ud af offentlig hjælp (det der kaldes selvforsørgelse). En effekt, hvor kun en tredjedel faktisk kommer i beskæftigelse, mens over halvdelen i stedet får deres indkomst kraftigt forringes eller helt ryger ud af offentlig hjælp må rent ud sagt benævnes som en meget begrænset effekt, hvor de negative virkninger i form af forarmelse klart overskygger de lille beskæftigelseseffekt. Dette problem kan igen synes overskueligt med dagens lave arbejdsløshed. Men jævnfør nedenfor med stigende arbejdsløshed - kan disse negative effekter få en langt større størrelsesorden og ramme mange flere end tilfælde for nærværende. Forringelse af dagpengesystemet på tærsklen til igen stigende arbejdsløshed. Som anført er ledighed i dag rekord lav. Men alt tyder på at den ikke bliver ved med at være det, men at dansk økonomi tværtimod står på tærsklen til en vending dvs. til et mærkbart økonomisk nedsving. Dette hænger jf. nedenstående boks sammen med dels afmatningen i det internationale opsving, først og fremmest på grund af bolig og finanskrise i en række lande, navnlig i USA, samt på grund stigende 29 ) Kilde: DØR Dansk Økonomi Forår 2008, s. 112.

20 20 råvare - og energipriser. Resultatet er ikke blot, at den amerikanske økonomi bevæger sig på randen af en recession, men efterhånden også at det samme har forplantet sig til den globale økonomi. Ikke mindst er Europa blevet ramt af et tydeligt økonomiske nedsving og for Danmark er det ikke mindst vigtigt, at den økonomiske udvikling i Danmarks vigtige samhandelspartnere England og Tyskland meget negativ. Resultatet er naturligvis en udefra kommende afmatning af dansk økonomi, der via faldende udlandsafsætning og stigende valutakurser på Euro og krone svækker den danske eksport. Hertil kommer, at også krise på det danske boligmarked, stigende renter og faldende aktiekurser medfører en nedgearing af det private forbrug, der i høj grad har været båret af kapitalgevinster på fast ejendom og værdipapirer og belåning heraf. Dette breder sig igen til erhvervsinvesteringerne. Det danske erhvervsliv mærker således en tydelig afmatning i både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel og er for længst i gang med at geare ned. Resultatet heraf er, at den hidtidige arbejdskraftmangel stort set er væk. Jf. nedenstående figur ses, hvorledes en betydelig del af industrivirksomhederne og især en høj del af virksomhederne i byggesektoren angav at opleve arbejdskraftmangel i 2007, men at dette stort set ikke længere er tilfælde hverken i industri eller byggeri. Diagram: Indikator for arbejdskraft mangel, sæsonkorrigeret, andel i pct. 30. Den hidtidige såkaldte glødende arbejdskraftmangel i virksomhederne er således allerede idag historie. Men herved bliver det ikke stående. Økonomien bevæger sig i cyklusser og den internationale økonomi er på vej ned i et markant nedsving, navnlig fremkaldt af krisen i den amerikanske økonomi. En krise, som af amerikanske økonomer er betegnet som måske en af de største siden anden verdenskrig og dermed en krise, som tydeligvis vil vare adskillige år formentlig frem til 2010, måske længere. 30 ) Kilde: Børsen, 1. August 08.

21 21 Det betyder også i dansk økonomi, at det nedsving vi allerede står på tærsklen af, vil vare flere år frem. Spørgsmålet er så, hvor kraftigt nedsvinget bliver. Hvis det primært rammer dansk økonomi udefra, kan Danmark muligvis slippe med et moderat nedsving med, men hvis det danske boligkrise vedvarer og forbrugslysten dykker, kan det danske nedsving blive en hård landing. Det sidste forløb er givet styrken i den internationale krise og givet at den danske boligkrise virkelig kradser og barberer friværdierne det mest sandsynlige. Hermed vil arbejdsløsheden også begynde at stige igen til et højere niveau i de kommende år. Med en moderat nedsving må arbejdsløsheden frem til udgangen af 2009 forventes at stige med personer 31, men med den sandsynlige hårdere vending kan stigningen i arbejdsløsheden løbe helt op i personer 32. De to forskellige mulige forløb ses i nedenstående diagram. Diagram: Prognose og scenario ledighedsudvikling med negative økonomisk spiral 33. Boks: Finanskrise, global økonomisk lavjkonjunktur og økonomisk nedsving i Danmark en uddybning 34. Opsving på vej mod afslutning. Udgangspunktet for den aktuelle stærke afmatning i den globale økonomi har været en krise på boligmarkedet i USA, der har bredt sig gennem den internationale finanssystem som en finanskrise. Det internationale opsving i de senere år har i høj grad været båret af den siden årtusindskiftet meget lave rente, som på sit laveste i 2003/2004 nåede helt ned på 1 pct. i USA. Den lave rente på sin side har sparket gang i boligmarkederne ud over det sædvanlige. Ikke blot har finansieringsomkostningerne ved 31 ) Jf. DØR: Dansk Økonomi Forår 2008 og jf. Finansministeriet: Økonomisk redegørelse, maj 2008, s. 117 ff. 32 ) Jf. AE rådet: Vending i dansk økonomi, marts ) Kilde: AE rådet: Vending i dansk økonomi, marts )Vedr. uddybning af finanskrisen og dens videre udbredelse til realøkonomien henvises til Lund, Henrik Herløv: Finanskrise på vej til økonomisk krise samt til Lund, Henrik Herløv: Aktienedtur og finanskrise

22 22 boligkøb hermed været lave, men som følge af den meget billige og dermed rigelige adgang til likviditet har lånemulighederne været meget gunstige for både husholdninger og virksomheder. Dette har ikke blot i Danmark, men også fx i USA kraftigt stimuleret efterspørgslen på boligmarkederne og dermed igen givet boligerne store kapitalgevinster, der enten har kunnet realiseres ved salg eller ved låntagning. Gevinster som ikke blot i Danmark, men også fx i USA beskattes meget lemfældigt. Resultatet har samfundsøkonomisk været en spore på væksten, først og fremmest igennem et stærkt ekspanderende privatforbrug, finansieret af navnlig boliglån. Den meget lave rente var især sat af den amerikanske Nationalbank for ad denne vej at stimulere økonomien og trække den ud af lavvækst. Dette lykkedes, men bagsiden af pengerigeligheden og den lave rente har været en udbredt finansiel spekulation, der har truet med at ramme realøkonomien. Den amerikanske centralbank har derfor siden 2004 begyndt langsomt og gradvist gennem 17 på hinanden følgende hævet renten igen med 0,25 pct. ad gangen fra 1,0 pct. i 2004 til 5,25 pct. i Krise på det amerikanske boligmarked. Finanskrisens konkrete anledning blev boliglån, som agenter, banker og realkreditselskaber i deres iver grådighed ville nogen måske kalde det har oversolgt til amerikanere. For at få del i gevinsterne på boligmarkedet har man ikke nøjedes med at låne til økonomiske solide boligejere, men har også i tillid til at festen på boligmarkedet ville forsætte at yde lån til mindre kreditværdige låntagere. Ganske vist har man søgt at gardere disse såkaldte subprime - lån ved at indbygge gradvise rentestigninger samt ved at indbygge krav om hurtig fornyelse af lånene og konvertering til mere traditionelle låneformer. Men så er renten, som anført, blevet forhøjet og boligpriserne i USA har dermed indledt et fald og reelt er de nyslåede boligejere blevet fanget i en gældsfælde. De har haft sværere ved at få nye lån eller ved at sælge deres bolig og den videre konsekvens har været, at tvangsauktionerne begyndte at brede sig. Da disse lån skal fornyes løbende over de næste par, er der ikke tale om en engangsforeteelse, men om et vedvarende mareridt de næste par år for det amerikanske finansmarked. Resultatet er akkumulerende tab i finansverdenens institutioner. Først i USA, men fra USA er disse dårlige lån blevet solgt videre til bl.a. europæiske banker. Recession i USA. Siden har alle på alle på de internationale finansmarkeder siddet og afventet, at det kommer for dagen, hvilke banker og finansinstitutioner der ligger inde med de potentielle tab. Tilliden mellem bankerne har været meget lav og bankrenten følgelig meget høj som udtryk for en meget stor tilbageholdenhed med at yde nye lån og kreditter under disse omstændigheder. Finanskrisen er blevet en kredit - og likviditetskrise. Og det rammer både de private boligejere, personer med forbrugslån samt virksomheder, der har brug for finansiering af investeringerne. Det er blevet mere og mere tydeligt, at krisen breder sig til realøkonomien dvs. til de amerikanske virksomheder. Det skyldes stigende rente som følge af finanskrisen og dermed faldende investeringer såvel som faldende privatforbrug og dermed dalende efterspørgsel på det amerikanske hjemmemarked som følge af boligkrisen. Herudover skyldes det også, at virksomheder også er blevet ramt af et tredje chok, nemlig stærkt stigende råvare og oliepriser.

23 23 Den efterhånden åbenlyse trussel mod amerikansk økonomi og beskæftigelse og dermed mod det internationale opsving har sendt kurser på aktier og virksomhedsobligationer overalt i verden på voldsomme rutscheture. Den amerikanske nationalbank gennem rentenedsættelser og ved at stille likviditet til rådighed for bankerne har søgt at modvirke finanskrisen. Ligesom den amerikanske regering har stillet hjælp til rådighed for boligejerne i form af henstand med de dårlige lån og ydermere gennemført skattelettelser for at understøtte forbrug og økonomi. Men mistilliden mellem bankerne er stadig stor og renten meget høj. Og meget tyder på at interventionen fra den amerikanske regering er for lille og/eller kommet for sent. Den samlede virkning af de 3 chok i den amerikanske økonomi er en stærkt aftagende vækst, der direkte truer med at blive negativ i 2008 (recession). Arbejdsløsheden er allerede begyndt at stige og mængden af nye ordrer til de amerikanske virksomheder falder hastigt. Da USA er lokomotivet i den internationale økonomi og trækhesten i det hidtidige opsving for-planter afmatningen sig udover den globale økonomi. I EU er væksten nu også klart aftagende, hvor den i forvejen ikke var specielt høj. Og i fx England tales nu åbent om recession ligesom den tyske økonomi også har det dårligt. Samfundsøkonomisk afmatning på vej til danmark. I Danmark gør der sig en række af de samme faktorer gældende, som også manifesterer sig i USA og internationalt: Afmatning af boligmarkedet, stigende rente og opbremsning af væksten i privatforbruget. Fremgangen i den danske økonomi har især været funderet på to søjler: Danskerne har investeret mere i værdipapirer og aktier og aktiemarkedet er steget markant flere år i træk fra 2003 til Men med den internationale kreditkrise er den fest forbi. Den anden søjle i dansk økonomi har været prisstigningerne på ejerboliger, kraftigt understøttet af regeringens skattestop og skattelettelsespolitik. Især indehaverne af de mere lukrative ejerboliger har været flittige til at realisere friværdien i ejerboligen. Men nu kradser krisen på boligmarkedet. Afmatning i privatforbruget og dermed i den indenlandske efterspørgsel skaber i sig selv dårligere muligheder for dansk erhvervslivs afsætning. Hertil kommer så dårligere eksportmuligheder for dansk erhvervsliv. Alt i alt er virksomhedernes forventninger til salg og indtjening faldende og ligger nu på niveau med dvs. før det seneste opsving. Sammenfattende står dansk økonomi altså tydeligvis foran en klar og tydelig opbremsning, dels på grund af effekten fra den internationale økonomiske afmatning, dels fra egne interne faktorer og udviklinger i dansk økonomi. De samfundsøkonomiske konsekvenser heraf vil uundgåligt blive en ændret ledighedsudvikling, hvor først faldet i ledigheden ophører og vi star på tærsklen til igen mærkbart stigende ledighed, der som anført vil vare ved de næste par år. I det hidtidige opsving har virksomhederne ansat dagpenge og kontanthjælpsmodtagere og andre fra arbejdsmarkedets randområder, herunder flere indvandrere og efterkommere. De vil formentlig være de første som ryger igen.

24 Dagpengestramning ved stigende arbejdsløshed vender den tunge ende nedad. Med den formentlige hårde vending og dermed følgende betydelige stigning i arbejdsløsheden i andet halvår 2008 og i 2009 vil ikke alene erhvervslivets arbejdskraftmangel være en saga blot, der vil tværtimod være overskud af arbejdskraft. 24 Hvad angår den økonomiske vækst, så antager nyliberale økonomer, at dette primært er et spørgsmål om at øge arbejdsudbuddet, så skaber dette øgede udbud sin egen efterspørgsel og dermed får vi øget økonomisk gennem blot igennem en forøgelse af arbejdsudbuddet vækst. Som påpeget af Keynes, skal et øget udbud imidlertid mødes af en tilsvarende øget efterspørgsel efter arbejdskraft fra virksomhedernes side og så længe det ikke tilfælde, betyder øget arbejdsudbud uden modsvarende arbejdspladser blot øget ledighed og medfører dermed IKKE øget økonomisk vækst. De kommende år fra andet halvår 2008, hvor vendingen må forventes at ske og frem til 2009 og formentlig også til og med 2010, betyder øget arbejdsudbud til det private arbejdsmarked imidlertid ikke øget produktion og beskæftigelse, men blot stigende ledighed, fordi der netop ikke vil være en efterspørgsel efter øget produktion fra virksomhederne, men tværtimod en mindre efterspørgsel. En del af, ja hele den øgede ledighed i den private sektor ville naturligvis kunne beskæftiges i den offentlige sektor. Men regeringen regner imidlertid - jf planen - for det første kun med en vækst i offentlig beskæftigelse fra 2009 til 2015 på ca personer årligt 35. For det andet regner regeringen regner godt nok, at der ville kunne være omkring ubesatte stillinger i kommunerne i 2015 som følge af afgang af værende medarbejdere på grund af pensionering. Men planen er for ca. halvdelen heraf s vedkommende ikke at ansætte nogen, men at disse skal findes gennem effektivisering i den kommunale sektor og dermed gennem nedskæring i den værende kommunale beskæftigelse 36. Følges regeringens planer for den offentlige beskæftigelse, vil den offentlige sektor således langt fra kunne opsuge den stigende ledighed. Hermed ikke være sagt, at der på længere sigt formentlig efter ikke vil være mulighed for at realisere end øget beskæftigelse og øget økonomisk vækst gennem øget arbejdsudbud. Det vil der, men altså ikke i de nærmeste år. Først når krisen er overstået formentlig tidligst i 2010 vil der igen være en stigende efterspørgsel efter virksomhedernes produkter og dermed en stigende beskæftigelse. Det må dog forventes, at virksomhederne i de mellemliggende år har ændret investeringsmønster. I de senere år har virksomhedernes investeringer i høj grad været rettet mod udbygning af kapaciteten for at kunne imødegå den store og voksende efterspørgsel. Men med den økonomiske lavkonjunktur vil en voksende konkurrence på pris sætte ind og dermed vil virksomhederne i høj grad blive tilskyndet til produktivitetsforøgende og arbejdsbesparende investeringer samt ikke mindst til en forstærket udflytning til Østeuropa og Asien. Selvom den økonomiske konjunktur måske bedre om 2-3 år, kan et fald i arbejdsløsheden godt have længere udsigter og arbejdsløsheden kan i den mellemliggende periode vokse ud over det oven anførte. Hertil kommer spørgsmålet om, hvad der er mest effektivt til at øge arbejdsudbuddet og den økonomiske vækst: Arbejdsmarkedskommissionen og regeringens økonomiske pisk eller positive investeringer i arbejdskraften? Herom i del ) Regeringen: 2015 planen. 36 ) Finansministeriet: Handlingsplan for at frigøre ressourcer til borgernær service.

25 25 Men arbejdsmarkedskommissionens og regeringens - dagpengestramninger vil således i de nærmeste år, så længe nedsvinget og den øgede arbejdsløshed varer, IKKE føre til øget beskæftigelse og øget økonomisk vækst, men alene til øget ledighed og indkomstforringelse for et betydeligt antal ledige, som rammes af de strammere regler, men med ringere udsigt til at komme i arbejde end for nærværende uden stramninger Flexi uden security? Timingen af regeringens stramninger er således mildest talt helt forkert, ja elendig. Når konsekvensen således ikke i de nærmeste år vil blive øget beskæftigelse og vækst, må man spørge sig selv, hvad reformen så egentlig skal tjene. Her er det nærliggende at blade tilbage til de omtalte udsagn fra nationalbankdirektøren om, at dansk økonomi havde brug for en arbejdsløshed på omkring for at tøjle lønudviklingen. Et udsagn, der som anført bag den officielle facade har tilslutning langt ind i regeringsapparatet. Det er således nærliggende at tolke regeringens hastværk med at få gennemført initiativer til at øge arbejdsudbuddet som en strategi for netop at få genskabt den reservearme, som nationalbankdirektøren efterlyste. Hvis reformerne således i de nærmestkommende år IKKE medfører øget beskæftigelse, men kun øget arbejdsløshed er det således formentlig ikke en fejl, men en bevidst spekulation i og satsning på øget arbejdsløshed fra finansministerens og regerings side. Herudover må det formentlig også ses som et led i regeringens nyliberalt inspirerede opgør med den danske velfærdsstatsmodel og dets høje sikkerhedsnet for borgerne i tilfælde af ledighed. Et opgør som tilsigter at ændre den højt berømmede flexicuritymodel til mere flexi og mindre security.

26 26 3. ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORVENTEDE FORSLAG OVERFOR OVERFØRSELSORDNINGER FOR MENNESKER MED HELBREDSPROBLEMER. Jf. har Arbejdsmarkedskommissionen og regeringen skal den økonomiske pisk i første omgang svinges over de mest arbejdsmarkedsnære. Men man har jf. foran ikke tænkt sig at stoppe herved. Næste angrebslinje er de, som med et statisk begreb har andre problemer end ledighed dvs. modtagere af førtidspension, fleksjobbere og modtagere af ledighedsydelse samt sygedagpengemodtagere. Herom hedder det ganske utvetydigt i et såkaldt diskussionsoplæg fra AMK fra juni i år, at man sigter på, at færre mennesker med problemer udover ledighed er offentligt forsørgede og at flere fastholdes eller indsluses på arbejdsmarkedet Disse grupper udgør i dag omkring personer et antal, der jf. nedenstående diagram har været svagt stigende i de senere år. Stigningen er navnlig sket i gruppen af fleksjobbere + samt modtagere af ledighedsydelse samt i antal sygedagpengemodtagere. Derimod er antal kontanthjælpsmodtagere faldet betydeligt. Diagram: Personer på overførselsordninger målrettet personer med helbredsproblemer og andre problemer udover ledighed I det følgende beskrives først de forventede hovedlinjer og principper i Arbejdsmarkedskommissionens (AMK) s overvejelser og sandsynlige løsningsmodeller. Hvorefter disse i det følgende kritiseres. 37 ) Jf. Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen vendes og hvordan? s ) Oven anført værk, s 2.

27 Reformens næste det ene hovedelement: Attentat mod fleksjobordningen. 27 Som det tydeligt fremgår handler det blandt andet om modtagere fleksjob samt ledighedsydelse. Dvs. de ordninger, som under den tidligere regering, blev udbygget med henblik på at skabe rummeligt arbejdsmarked, hvor modtagere med reduceret arbejdsevne kunne bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til fleksjob har været stigende fra personer i 2000 til knap personer i Ordningen har altså været en succes. Men ifølge AMK for stor en succes. AMK stiller således et spørgsmålstegn ved, om hvorvidt en række af de personer nu egentlig er berettiget til at være i ordningen. AMK henviser til en såkaldt funktionsevneundersøgelse blandt fleksjobbere 39. Her oplyste de 70 pct. af svarerne, at de havde nedsat funktionsevne. AMK slutter heraf modsætningsvis, at de resterende 30 pct. SÅ IKKE HAVDE DET. AMK konkluderer på den baggrund, at tallene peger umiddelbart på, at en del af de nuværende fleksjobbere formentlig kunne have fundet ustøttet beskæftigelse i fravær af fleksjobordningen. 40 (Herom nærmere længere fremme). Det kræver ikke megen fantasi at læse herudaf, at AMK sigter på en stramning af reglerne, således at adgangen herigennem begrænses til at opnå fleksjob. Herudover kunne komme en ændring af refusionsreglerne på tale, således at kommunerne evt. skal betale en større del af udgiften til ordningen og dermed tilskyndes til at begrænse adgangen. Men herudover rejses et tankevækkende spørgsmål: Er de økonomiske incitamenter i ordningen hensigtsmæssige? AMK har næppe i tankerne, at aflønningsniveauet for fleksjobbere er for lavt, nok snarere det modsatte. En indikation af, hvad der tænkes på, kan måske findes i et oplæg til AMK fra DA, hvori det mere direkte siges, at Fleksjobordningen er for attraktiv. Der skal alene gives løn for arbejdstid. Øvrige arbejdstimer kan f.eks. udløse ledighedsydelse (der er lavere hhl). 41 Samstemmende hermed hedder det i oplæg til AMK fra det nyliberale OECD, at fleksjob er for attraktive fuld løn fjerner tilskyndelse til at forblive i ustøttet job 42 Et muligt tredje forslag fra AMK kunne således være at som det hedder i det nyliberale sprog øge incitamentet til beskæftigelse gennem en mærkbar forringelse af aflønningen i fleksjob. Endelig rejser AMK i det nævnte diskussionsoplæg imidlertid spørgsmålet, hvorvidt permanent tilkendelse af fleksjob eller andre løntilskud er den rige løsning 43. Igen er det ikke udtryk for meget fantasi, at AMK varmer op til, at der kun skal gives midlertidige tilkendelser af fleksjob og hvis en opfølgning så viser bedre erhvervsevne fratages vedkommende igen fleksjobbet. 39 ) Larsen, B., H.K. Schademan og J. Høglund: Handicap og beskæftigelse Udviklingen mellem 2002 og ) Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen vendes og hvordan? s ) Neergård, Jørgen: Oplæg på overheads til conference med og om AMK. 42 ) Lundsgaard, Jens (OECD): Hvad er det vigtigste i det sociale sikkerhedsnet? 43 ) Arbejdsmarkedskommissionen, oven anførte værk, s 14.

28 28 Da dette diskussionsoplæg blev kendt rejste der sig selvfølgelig debat - og protester, bl.a. fra handicaporganisationer 44. ÁMK s formand, Jørgen Søndergaard, skyndte sig at lægge sagen død og kvæle tilløbet til debat og protest ved at udsende en erklæring, hvori det hedder, at arbejdsmarkedskommissionen har ikke fremlagt konkrete forslag endnu. Hverken om førtidspension og eller andre ting. 45. Man skal imidlertid ved vurderingen af troværdigheden i dette tilsyneladende dementi hæfte sig ved det lille ord endnu. Hermed er åbnet en kattelem, for at man senere kan gøre det. Og der skal ikke lægges skjul på, at det såkaldte diskussionsoplæg højt og tydeligt lægger op hertil. Arbejdsmarkedskommissionen må således klart forventes at ville fremlægge forslag til en tidsbegrænset tildeling af fleksjob for fx en 5 årig periode, hvorefter det gennem en opfølgning skal evalueres om tildelingen skal bortfalde. Reformens andet hovedelement: Midlertidig førtidspensionen. Tilsvarende spørgsmål stiller AMK også ved førtidspensionsordningen. For det første: Ender unødvendigt mange udenfor arbejdsmarkedet på førtidspension? 46. Kommissionens diskussionsoplæg. AMK sigter her navnlig til, at der har været en stigning i tilkendelse af førtidspension på grund af psykiske lidelser, men at..forskningen peger på, at førtidspension i mange tilfælde tilkendes på grund af psykiske lidelser, der kan vise sig at være midlertidige eller periodiske, fx depression, angst og stresstilstande. 47 Arbejdsmarkedskommission vil derfor se nærmere på,.. i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder nedsat arbejdsevne er en permanent tilstand og hvad der kan gøres for at øge grad af tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Uanset nok så mange dementier fra Jørgen Søndergaard er det således krystalklart, at der kan forventes forslag fra AMK om at ligeledes tilkendelse af førtidspension gøres midlertidig, fx for en 5 årig periode samt i øvrigt forslag om stramning af adgangskriterierne, navnlig for yngre mennesker og for personer med psykiske lidelser. AMK afspejler formentlig her direktøren for DA, der direkte siger, at Psykisk syge skal som udgangspunkt ikke have en permanent førtidspension evt. tidsbegrænset pension ) De danske Handicaporganisationer: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. tidsbegrænset fleksjob og førtidspension. 45 ) Søndergaard, Jørgen: Arbejdsmarkedskommissionen har ikke foreslået at gøre førtidspension tidsbegrænset. 46 ) Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen vendes og hvordan? s ) Oven anførte værk, s ) Neergaard, Jørgen, tidligere anførte oplæg.

29 Arbejdsmarkeds reformens tredje forventede hovedelement: Attentat mod det rummelige arbejdsmarked gennem lavere løn i skånejobs mm. I stedet for fleksjob og førtidspension lægger AMK op til, at der skal arbejdes med,..hvordan der skabes plads til personer med nedsat arbejdsevne PÅ ARBEJDSMARKEDET dvs. på virksomhederne. 29 Det lyder jo smukt, men AMK har noget ganske bestemt i tankerne, nemlig at personer med lav produktivitet kan have svært ved at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår. 49. Atter viser arven efter og slægtskabet med Velfærdskommissionen sig. Der er tydeligvis tale om det gamle forslag fra VFK om en særlig lav indslusningsløn, her anvendt på personer med reduceret arbejdsevne. Det kan således forventes, at AMK vil stille forslag om en særlig indslusning løn, der er lavere end normalt gældende overenskomstmæssig løn. Arbejdsmarkedsreformens fjerde forventede hovedelement: Nedsættelse af sygedagpengesatser. Indtil nu har sygedagpengeordningen ikke omfangsmæssigt fået meget plads hos AMK, hvilket dog næppe skal tages som udtryk for, at den hellige grav på dette område er velforvaret. AMK konstaterer, at antallet af helårspersoner på sygedagpenge i 2007 er steget til omkring mod i Og sætter sig det mål at undersøge, hvordan udviklingen kan vendes? 50. Nu vil læseren jo her tænke, at det jo bl.a. handler om arbejdsmiljø. Og AMK erkender da også, at Der må antages at være et potentiale for at reducere førtidig afgang fra arbejdsmarkedet gennem en indsats, der forebygger arbejdsskader og nedslidning 51. Men AMK begrænser sig i det store hele til at henvise til, at der som led i velfærdsreformen blev oprettet en såkaldt Forebyggelsesfond til at igangsætte projekter, der kan bibringe ny viden om forebyggelse af arbejdsmiljøskader. Arbejdsmarkedskommissionen vil..følge dette arbejde tæt 52 Heri ligger formentlig at AMK i virkeligheden skubber problemet fra sig det er ikke deres, men nogen andres bord. Man skal således ud over pæne principerklæringer ikke forvente nogen forslag omkring øget indsats til forebyggelse af dårligt arbejdsmiljø og arbejdsskader fra AMK så meget desto mindre som noget sådant jo koster. En grund til at AMK indtil nu ikke har beskæftiget sig mere detaljeret med sygedagpenge er formentlig også, at den har afventet fremlæggelsen af Regeringens handlingsplan til at reducere sygefravær her, hvilket som bekendt skete i forsommeren. (Om indholdet heraf, se nedenstående boks) 49 ) Arbejdsmarkedskommissionen: Fortsat vækst i offentligt forsørgede med problemer ud over ledighed. Kan udviklingen vendes og hvordan? s ) Oven anført værk, s ) Oven anførte værk, s ) Ibid.

30 30 Dette skal imidlertid næppe fortolkes således, at AMK jf. ovenfor ikke vil fremlægge forslag også på dette område. Et hint i hvilken retning forslagene her kan gå, kommer fra en af AMK s tydelige inspiratorer OECD, hvorfra der peges på, at den nyliberalt borgerlige svenske regering har gennemført en stramning af de svenske regler pr. juli 2008, hvorefter kompensationsgraden aftager fra 80 % til 75 %, hvis der tilkendes sygedagpenge i mere end et år. 53. Desuden fremføres af OECD forslag om,..større kommunal finansiering af sygdomsrelaterede ydelser og fleksjob samt på muligheden af..differentieret arbejdsgiverbetaling ved sygefravær afhængig af dialog 54 Da AMK ikke selv har ytret sig nærmer herom, må man nøjes med at konstatere, at de ovennævnte tanker i hvert fald ligger klart på linje med AMK s øvrige konkrete løsningsmodeller. Det kan ikke vides med sikkerhed, men det vil derfor ikke overraske, hvis AMK vedrørende sygedagpenge vil fremlægge forslag om: - aftrapning af sygedagpenge over tid - en nedsættelse af den statslige refusion til kommunerne, således at kommunerne gennem en større finansieringsandel af udgifterne til sygedagpenge motiveres til en øget indsats for at reducere sygefraværet og til hurtigere opfølgning og Tilbageslusning af sygedagpengemodtagere - at i den periode, hvor arbejdsgiverne betaler sygedagpengene, kan disse reduceres, hvis den sygemeldte ikke følger arbejdsgiverens anvisninger fx deltidssygemelding o.l. 53 ) Lundsgaard, Jens (OECD): Hvad er det vigtigste i det sociale sikkerhedsnet? 54 ) Oven anførte værk.

31 31 4. KRITIK AF FORVENTET ARBEJDSMARKEDSREFORM (ANDEN FASE). Der er i dag ca personer med fleksjob, ca personer med førtidspension og ca personer, der modtager sygedagpenge, jf. nedenstående tabel: Tabel: Antal 1000 personer på forskellige offentlige overførsler 55. Disse mulige stramninger vil således kunne komme til at berøre næsten mennesker. Men vil disse stramninger få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet og er det ensbetydende med flere i beskæftigelse? Og hvad kan de sociale og helbredsmæssige konsekvenser heraf tænkes at blive? 4.1. Ledighed er den sandsynlige konsekvens af AMK s forventelig forslag i vedr. overførselsordninger for personer med helbredsproblemer. 55 ) Kilde: Finansministeriet Økonomisk Redegørelse, maj 2008.

32 32 Jf. foran må arbejdsløsheden i de nærmeste 2 3 år forventes at stige med eller flere i forhold til det aktuelle niveau og der må vedvarende forventes en betydelig permanent ledighed om end ikke så stor som set 5 år tilbage. Vurderingen af de ovennævnte stramningsforslag må ses i sammenhæng med, at det ikke bare er 5 minutter i tolv disse reformforslag kommer, men at klokken er over tolv. Realiseres de nævnte forslag fra AMK om strammere kriterier for tildeling af både fleksjob og førtidspension og strammes der samtidig op for sygedagpenge, presses et antal mennesker med reduceret erhvervsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Det samme vil blive effekten af, hvis kommunernes refusion ved fleksjob, førtidspension og sygedagpenge forringes. Hermed tvinges kommunerne, der på grund af regeringens stramme økonomiske styring i de kommende år, i forvejen tvinges til omfattende besparelser på de brede velfærdsydelser, til at fare hårdere frem i tildelingen af fleksjob, førtidspension og til uanset sygdom at presse sygedagpengemodtagerne tilbage på arbejdspladserne 56. Indføres så midlertidige tilkendelser af fleksjob og førtidspension er det let at forestille sig, hvorledes dette i nok så høj grad bliver kommunernes økonomiske situation, der bliver afgørende for tildeling af fleksjob og IKKE den enkelte borgers situation, således om forudsat i den sociale lovgivning. Men er der i forvejen ikke job nok til almindelige lønmodtagere er det overordentlig vanskeligt at forestille sig, at der så vil være job til sådanne grupper. Tilsvarende gælder for stramninger af sygedagpengelovgivningen. Allerede i dag under gunstige konjunkturer, er det kun 28 procent af virksomhederne, som nyansætter mennesker med barrierer i forhold til arbejdsmarkedet 57. Når først arbejdsløsheden igen begynder at stige, vil det første, der sker, formentlig være, at de fra udkanten af arbejdsmarkedet, som i de senere år er kommet i beskæftigelse, vil være de første, som ryger ud igen, bl.a fordi de tilhører svagere grupper med netop flere sygedage end normalt. Hele den økonomiske pisk, som AMK formentlig vil lægge op til mod sygedagpengemodtagere og den øgede psykiske pisk, som regeringens netop offentliggjorte handlingsplan til reduktion af sygefravær lægger op til, vil således være beskæftigelsesmæssigt virkningsløs. Disse mennesker vil tværtimod være i forstærket grad være udsatte for at blive sparket ud af virksomhederne - ud i ledighed. Effekten af disse elementer vil således ikke være øget beskæftigelse, men overflytning af modtagere af overførselsindkomster til ledighedskøen. 56 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Aftale om kommunernes økonomi 2009: Kommunerne tvinges til omfattende besparelser i velfærden. 57 ) Jf. FTF s svar på Arbejdsmarkedskommissionens oplæg.

33 33 Indkomstmæssige konsekvenser af forslagene. Er de ovennævnte berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, havner de så i stedet for fleksjob eller førtidspensioner. Men mange vil ikke være det, fordi de ikke opfylder beskæftigelseskravene i lovgivning efter langvarig sygdom eller efter lang periode på kontanthjælp. Kan de så ikke få dagpenge, henvises de til kontanthjælp med kraftigt reduceret indkomst og må måske gå fra hus og hjem, da vi jo ofte taler om mennesker med tidligere normal lønindkomst og dertil svare bolig og forbrugsforhold. Det samme gælder de mulige forslag fra AMK om at forringe aflønningen i fleksjob og at aftrappe ydelsesniveauet for sygedagpengemodtagere. Det har hidtil i velfærdsstaten været et grundlæggende princip, at alle skulle sikres et rimeligt eksistensgrundlag uanset deres arbejdsmæssige og sociale og helbredsmæssige situation. Med de forventede reformforslag fra AMK lægges op til, at sygdom og/eller tab af erhvervsevne straffes dobbelt: Både med udstødning fra arbejdsmarkedet og med tab af indkomst. Kan det danske samfund være bekendt, at mennesker med helbredsproblemer samtidig med, at de kæmper med sygdom, også skal kæmpe for økonomisk at holde sig oven vande? Sociale konsekvenser: Mistænkeliggørelse og stigmatisering Hos AMK sker en stiltiende mistænkeliggørelse af mennesker med fleksjob/førtidspension og sygdom ligesom det også er tilfældet i regeringens handlingsplan til reduktion af sygdom. Det antydes, at der i virkeligheden i et omfang er tale om pjæk (uberettiget tilkendelse). Som om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension var et spørgsmål om frit valg. Men forud for tilkendelsen af fleksjob eller førtidspension går som regel en årelang og meget grundig proces, hvor den enkeltes helbredsmæssige situation og arbejdsmæssige ressourcer vurderes grundigt af henholdsvis lægelige eksperter og kommunernes egne eksperter og sagsbehandlere 58. Den mistænkeliggørelse, som sker hos AMK af særligt mennesker med psykiske lidelser fx med depression eller stressramte, må betegnes som direkte usmagelig. Der er nærmest tale om yderligere stigmatisering af psykisk syge. Bliver man mindre syg af, at lidelsen er psykisk frem for fysisk og har man med psykiske lidelser større arbejdsevne end borgere med fysiske handicap? Man fristes næsten til at spørge, om sygdom og tab af erhvervsevne bare kan gøres ikke eksisterende, fordi man ikke kan SE lidelsen. 58 ) Jf. De danske Handicaporganisationer: Brev til Arbejdsmarkedskommissionen vedr. tidsbegrænset førtidspension.

34 Uacceptabelt at løsninger ikke må koste noget. Som anført er det en gennemgående præmis hos AMK, at det udelukkende gælder om at finde løsninger, som ikke koster noget. Det betyder, at der kun er en part til at betale nemlig modtagerne af overførselsindkomster. Det er naturligvis helt uacceptabelt, idet jf. del 5 udelukker enhver investering i fx bedre arbejdsmiljø, bedre genoptræning ved arbejdsskader o.l. Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skønner fx, at 1/3 af sygefraværet kan forbygges ved at forbedre arbejdsmiljøet. Boks. Regeringens Regeringens kur mod sygefravær: Pres og økonomisk pisk mod de syge. Regeringen har offentliggjort en Handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Det må anerkendes, at en indsats er påkrævet, da der i de senere år har været en stærk stigning sygefraværet. Men i stedet for at gøre noget ved de objektive årsager til sygefraværet (arbejdsmiljø OG stram arbejdsmarkeds - og socialpolitik) lægger regeringen vægten på at presse de syge tilbage på arbejdspladserne gennem økonomisk pisk (nedsat refusion til kommunerne, hvis de syge ikke aktiveres eller deltidsraskmeldes) og gennem at mandsopdække, kontrollere og stresse de syge tilbage. Udviklingen i sygefraværet foruroligende. Det må anerkendes, at udviklingen i sygefraværet i de senere år HAR været foruroligende. Antallet af sygedagpengemodtagere er således siden 2003 i gennemsnit steget betydeligt, men navnlig gennem det seneste år. Fra 2006 til 2007 steg det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere med mere end personer svarende til 16,6 pct.

35 Figur: Udviklingen i det gennemsnitlige antal personer på sygedagpenge fra 1. Kv til 2. Kv Samtidigt er antallet af langtidssyge steget med over 36 pct., så der nu er knap personer, der har været på sygedagpenge i mere end ét år. Udviklingen i antallet af langtidssyge er særlig bekymrende, da erfaringen er, at længerevarende sygefravær øger risikoen for helt at miste tilknytningen til arbejdsplads og arbejdsmarked. Årsager til det stigende sygefravær. Der er flere årsager til denne udvikling, hvoraf nogle må siges at være relativt naturlige. Som bekendt er beskæftigelsen de senere år steget meget. Alene det, at flere kommer i beskæftigelse medfører i sig selv også, at flere er berettiget til at modtage sygedagpenge. Men nok så væsentligt er. at beskæftigelsesopsvinget har skabt øgede muligheder for, at svagere grupper i større omfang er kommet ind arbejdsmarkedet. Men sådanne svagere grupper vil naturligt nok have et relativt større sygefravær, hvilket bør kunne forenes med et rummeligt arbejdsmarked. Mens det har været positivt at der er kommet flere jobtilbud til de, som ikke tidligere var arbejdsgivernes førstevalg, har en anden mindre positiv faktor også været på spil: Regeringen har målbevidst gennem en stram social- og arbejdsmarkedspolitik søgt at presse kontanthjælps- og startshjælpsmodtagere ud i beskæftigelse. Økonomiske pres gennem lav starthjælp, kontanthjælpsloft, 300 timers regel, matchkategorisering og ændrede refusionsregler på området for kommunerne osv. Dvs. anvendelsen af økonomisk pisk har været midlet. Det må anses for endog meget sandsynlig, at der herved er blevet presset mennesker ud i job, som i realiteten ikke haft kapacitet og helbred til det, hvorved det endelige resultat er blevet et øget antal sygemeldinger. 59 ) Jf. Wilhelmsen, Jes: Danmarksrekord i sygefravær og Wilhelmsen, Jes: Sygefraværet fortsætter himmelflugten. AE rådet, sept. nov. 07.

36 36 En forklaring på stigningen kan også være, at arbejdsgiverne under opsvinge har presses citronen en ekstra gang på arbejdspladserne, fordi det ikke længere er så let at rekruttere arbejdskraft. Til skade for arbejdsmiljøet og med negativ effekt i sygestatistikkerne. Endelig kan de udvidede muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden, der trådte i kraft i 2. kvartal 2007, også have haft indflydelse på Udviklingen. 60 Regeringens handlingsplan: økonomisk pisk skal presse de syge i arbejde. Udviklingen har været foruroligende. Både for de stigende antal enkeltpersoner, der rammes af sygefravær. Og for samfundsøkonomien, idet det naturligvis har kostet i økonomisk vækst i kraft af, at et stigende antal hænder er blevet unddraget et beskæftigelseshungrende arbejdsmarked. Og samtidig har de stigende udgifter til sygedagpenge belastet de offentlige kasser. I 2007 har de samlede udgifter hertil i kommuner og stat ligget omkring 14. Mia. kr. Der må således anerkendes, at der er grund til en indsats på området. Men som analysen af årsagerne til det stigende antal sygedagpengemodtagere viser er der ikke mindst grund til at vende blikket mod de objektive grunde til sygefraværet: Mod stigende arbejdsbelastning og hermed forbundet dårligere arbejdsmiljø samt mod regeringens egen politik om for enhver pris at presse modtagere af sociale ydelser i beskæftigelse uanset om disse har haft ressourcerne og helbredet til. Der er, hvad angår det sidste, ingen tvivl om, at regeringens stramme social og arbejdsmarkedspolitik har tvunget en række ikke eller kun delvist arbejdsdygtige ud på arbejdsmarkedet med forudsigelige helbredsproblemer til følge. Men det ligger ikke til den nuværende regering at gribe i egen barm. Tværtimod overføres en række af instrumenterne fra arbejdsmarkedspolitikken nu på sygefraværsområdet. Det gælder ikke mindst brugen af økonomisk pisk. Her ændrede regeringen jo på kontanthjælpsområdet refusionsreglerne, således at refusionen til ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere blev nedsat for herigennem at presse kommunerne økonomisk til at få kontanthjælpsmodtagerne ud i job. Tilsvarende regler skal nu implementeres på sygefraværsområdet. Regeringen foreslår, at statens refusion for kommunernes udgift til sygedagpenge hæves fra 50 til 65 procent, hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt eller i et tilbud i minimum 10 timer om ugen. Ellers sænkes refusionen til 35 procent. Hensigten hermed er tydelig. Kommunerne får et stærkt økonomisk incitament til at fremme, at flere sygemeldte bliver delvist raskmeldt eller får tilbud om at være aktive. Den videre virkning heraf er desværre lige så forudsigelig: De sygemeldte som i forvejen står i en svag situation på grund af dårligt helbred, skal nu også til at kæmpe mod de kommunale myndigheder, som vil få i opdrage at få tilmeldt flest muligt til aktivtilbud. Formålet er som det tydeligt fremgår ikke sundhedsmæssigt, men rent økonomisk. Og helbred og sundhed vil komme til at betale prisen. Det kan befrygtes, at mange ikke vil have ressourcerne til at stå 60 ) Jf. Jes Wilhelmsen: Danmarksrekord i sygefravær, s. 3.

37 37 imod og vil lade sig presse til aktivering eller deltidsraskmelding, selvom de egentligt ikke er raske nok til det. Der er stor risiko for at resultatet IKKE bliver flere hurtigere raske, men derimod forringet helbredelse, længere sygemeldinger og/eller flere tilbagefald. De syge skal mandsopdækkes, så de stresses i arbejde. Et andet af de kendte virkemidler fra regeringens social- og arbejdsmarkedspolitik har været den øgede brug af kontrol i hoved og røv med henblik på at stresse dagpengemodtagere i job. Beskæftigelsesministerens tiltag om at arbejdsløse skal skrive en ny ansøgning stort set hver eneste dag er det seneste eksempel herpå. Også dette instrument skal nu også tages i brug på sygedagpengeområdet: Helbredelse bliver nu mindre og mindre en sag for den syge selv og sundhedssystemet. Men bliver tværtimod i stigende grad en sag mellem den syge og de kommunale sygedagpengemyndigheder. Hurtigere og hyppigere sygefraværssamtaler; A- kasser såvel som private aktører (læs konsulentfirmaer) skal med ind i mandsopdækningen af de syge; der skal gives aktive tilbud til de sygemeldte. Regeringen opfordrer tilmed ligefrem arbejdsgiverne til at skille sig af med de syge, idet arbejdsgiverens forpligtigelse til at betale løn til syge stopper, når ansættelsen slutter. Hjælp mod den egentlige årsag til sygemeldingen SYGDOMMEN er der stort set intet af i regeringens handlingsplan. Det er ikke overraskende, for hele handlingsplanen er gennemsyret af den tankegang, at det stigende sygefravær handler om ondt i moralen eller på almindeligt dansk skyldes pjækkeri. Det er en underliggende dagsorden, som intetsteds dokumenteres og som fremgået, er der da også ganske logiske grunde til det stigende sygefravær, herunder ikke mindst regeringens egen politik. Men det bliver de syge, som kommer til at betale prisen i form af stærkt øget økonomisk pisk og pres for at gå tilbage i arbejde, uanset om helbredet er til det.

38 38 5. ØKONOMISK LAVVÆKST OG UNDERSKUD PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER DET ENESTE MULIGE FORLØB? Regeringen har bl.a. motiveret behovet for handling og arbejdsmarkedsreformer nu med, at dansk økonomi eller synes at stå overfor en lang periode med lavvækst og dermed ringere velstandsudvikling. Samtidig er nedsættelsen af Arbejdsmarkedskommissionen endvidere motiveret med, at regeringens plan for den langsigtede økonomiske udvikling har et finansielt underskud på 14 mia. Begge dele kræver et løft i beskæftigelsen, der altså med de reformforslag, som der er udsigt til fra AMK, skal tilvejebringes ved at piske de arbejdsløse i beskæftigelse samt ved at piske fleksjobbere og førtidspensionister og samt sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Men her er jo ikke tale om en kendt udvikling, men om økonomiske prognoser eller med et andet udtryk økonomiske scenarier? Prognoser og scenarier har det med at stå og falde med de forudsætninger om den fremtidige udvikling, som er lagt til grund for prognosen. Dvs. at stå og falde med sandsynligheden og sikkerheden i de valg, der er gjort hvad angår forudsætninger. Derfor vil vi i det følgende stille spørgsmålet: Hvor sikkert er dette skræmmescenario om økonomisk lavvækst det kommende ti år? Og hvor sikkert er denne ubehagelig trussel om et stort hul i statsfinanserne? Det er jo disse alvorlige advarsler som skal motivere radikale arbejdsmarkedsreformer og få dem til at glide ned. Derfor vil vi i det følende se på usikkerheden/sandsynlighed af disse skræmmende scenarier. Først på vækstudsigterne for dansk økonomi de kommende år og dernæst på truslen om et større hul i statsfinanserne? 5.1. Den økonomiske vækst på længere sigt. Som anført må der i de nærmeste år forventes et økonomisk nedsving og stigende arbejdsløshed, hvilket naturligvis i sig selv vil på virke den økonomiske vækst negativt. En lang række økonomiske institutioner spændende fra OECD over Finansministeriet til DØR har spået om lavvækst også på længere sigt. Senest har AE rådet fremlagt en prognose, hvori der det kommende 10 år forudses en fald i den økonomiske vækst med en tredjedel fra en årlig realvækst i BNP på 1,9 procent i perioden 1998 til 2008 til 1,2 procent i gennemsnitlig årlig BNP realvækst i perioden Tabel: BNP realvækst respektive prognose for BNP vækst (procent) ) Kilde: Frederik I. Pedersen (AE rådet): Ud sigt til lavere vækst de næste 10 år, s. 10.

39 39 AE rådet peger på, at betragter fra økonomiens udbudsside hænger den økonomiske vækst sammen med udviklingen i produktivitetsvæksten, væksten i beskæftigelse samt i de beskæftigedes arbejdstid. Siden 2003 er ledigheden faldet med personer, beskæftigelsen er vokset med personer og samtidig er de beskæftigedes arbejdstid gået i vejret. Dette har dannet afsæt for en høj økonomisk vækst. I perioden har den økonomiske vækst i gennemsnit årligt ligget på 2, 4 procents realstigning. For hele perioden ligger den gennemsnitlige årlige realvækst i BNP på 1,9 procent. Beskæftigelsen falder. AE rådet forventer imidlertid, at alt andet lige dvs. uden reformer vil beskæftigelsen falde og samtidig lader den høje arbejdstid sig ikke i længden opretholde, jf. nedenstående tabel: Tabel: Udvikling i beskæftigelse og gns. årlig arbejdstid 2008 til 2019, Udviklingen i beskæftigelsen skyldes primært den demografiske udvikling med stor afgang fra arbejdsmarkedet pga. pensionering. Ifølge AE rådet vil konjunkturudviklingen med en forventet økonomisk vending i perioden dog også bidrage til at trække den økonomiske vækst ned med omkring -0,3 procent, således at vækstprognosen uden negativt konjunkturbidrag ville have lydt år en årlig gennemsnitlig realvækst i BNP på 1, 5 procent i stedet for, at prognosen nu lander på 1,2 procent ) Oven anførte værk, s 10.

40 40 Hård økonomisk vending kan trække væksten ned. AE rådet forventer imidlertid her en blød konjunkturvending, jf. foran 63 dvs en moderat stigning i ledigheden på omkring frem til Men der peges dog på risikoen for en hårdere vending, hvis boligpriserne begynder at falde kombineret med lavere forbrugkvote. Det vil føre til en betydeligt større stigning i ledigheden på op til personer, fordi økonomien så at sige vil bevæge sig nedad i en selvforstærkende spiral. Det er imidlertid et stort spørgsmål, om ikke det mere sandsynlige ikke netop er en hård vending med med betydeligt større ledighed som i AE rådet hovedprognose. I 2008 er der indtruffet større prisfald på danske boliger end i de fleste øvrige europæiske lande 64. Stigende boligpriser med øget forbrug baseret på belåning af friværdier har været en central drivkraft i det danske opsving. Når boligpriserne falder, falder også friværdierne og lysten til at belåne disse. Samtidig har den globale finanskrise gjort det vanskeligere og dyrere at låne penge. Dermed påvirkes forbrugstilbøjeligheden negativt hos forbrugerne. Et sådant stemningsskifte er i gang. I juli måned faldt forbrugertilliden således til det laveste niveau i 16 år 65. Diagram: Indikator for forbrugertillid. 66 Faldende forbrugertillid omsættes sædvanligvis i tilbageholdenhed med forbruget dvs. i faldende privat forbrug. Og dette fald er da også begyndt, jf. nedenstående tabel: 63 ) Jf. Frederik I. Pedersen (AE rådet): Vending i dansk økonomi AE rådets prognose, marts ) Jf. Skovgård, Lars Erik (Berlingske Tidende): Danmark har et af Europas mest syge boligmarkeder, 31/7-08 samt jf. Nielsen, Jakob Theil (Børsen): Udsigt til ejere i boligknibe, 11/ ) Jf. Skovgård, Lars Erik (Berlingske Tidende): Bolignedturen fortsætter lang tid endnu, 31/7. 66 ) Kilde Danmarks Statistik.

41 41 Tabel: Vækst i privatforbruget fra 3 til 4. Kvartal 07 respektive fra 4. Kv. 07 til 1. Kv Dette tyder meget på et hurtigt fald i efterspørgslen efter forbrugsvarer, hvilket uvægerligt vil forplante sig til investeringerne. Denne udvikling peger frem mod en hård vending, hvilket vil trække i retning af en lavere vækst, nærmere bestemt et fald i vækstbidraget fra produktiviteten på -0,3 procentenheder. Men stigende produktivitet kan trække væksten op. Samtidig forventer AE rådet imidlertid også en stigende produktivitet. Prognosen for forventer en stigning fra et gns. årligt vækstbidrag fra produktivitet på 1,2 procentenheder i perioden til et gns. årligt vækstbidrag fra produktivitet på 1,5 procentpoint. Som AE rådet imidlertid gør opmærksom på, så har produktivitetstilvæksten i dansk økonomi tidligere ligget på et betydeligt højere niveau, idet den i 90 erne samt også lå på omkring 2 procent årligt, jf. nedenstående figur: Diagram: Vækst i timeproduktiviteten tre årtier ) Kilde: Pedersen, Frederik I. (AE rådet) Faldende efterspørgsel i 1. Kvartal ) Oven anførte værk, s 25.

42 42 Når produktivitetstilvæksten i årtiet frem til 2008 alligevel i gennemsnit har ligget lavere, er der formentlig en sammenhæng til beskæftigelsesstigningen navnlig i perioden , hvorved en del af de nye job er blevet besat med personer med lavere produktivitetsniveau. AE rådet forventer på baggrund heraf en moderat stigning på +0,3 procentenheder i produktivitetstilsvæksten i de kommende år. Det er imidlertid her et spørgsmål om, hvorvidt AE rådet ikke vurderer den sandsynlige produktivitetstilvækst i de kommende år for lavt. Erhvervslivets investeringer har i de senere år i høj grad i lyset af den gunstige afsætningssituation været rettet mod udbygning af kapaciteten for at kunne tilfredsstille den stigende efterspørgsel. Med det økonomisk nedsving og den skærpede konkurrence kommer priskonkurrencen igen i forgrunden og dermed må fokus for investeringerne forventes at skifte mod produktivitetsfremme og billiggørelse. Samtidig må den stigende ledighed formentlig også forventes først at ramme medarbejdere med lavere produktivitet. Konklusion: Lavvækst ikke det eneste mulige økonomiske udviklingsforløb. Vi kan konkludere, at på den ene side er der altså betydelig risiko for et hårdere økonomisk konjunkturnedsving, hvilket med hensyn til vækst vil trække i den negative retning. Men på den anden side er der betydelig mulighed for større produktivitetstilvækst end det af AE rådet indregnede. En stigning til omkring 2,0 procent i gns. årlig realtilvækst i produktiviteten, som i årtiet frem til 1998 samt i perioden , er ikke usandsynlig. Større produktivitetstilvækst betyder også at vækstbidraget fra produktivitet stiger fra det af AE rådet forventede bidrag på 1,2 procentenheder til mellem 1,8 og 2,0 dvs med omkring + 0,6 til + 0,8 procentenheder. Tabel: Korrektion af AE rådets prognose gns. årlig reavækst i BNP BNP årlig gns. realvækst, procent AE rådets prognose 1,2 Korrektion: - Lavere vækstbidrag pga. hård økonomisk -0,3 konjunkturvending : - Højere vækstbidrag fra større stigning i + 0,6 til + 0,8 produktivitet pr. arbejdstime: I ALT KORRIGERET REAL BNP VÆKST 1,5 1,7 69 ) Kilde: Egen beregning.

43 43 Samlet peger disse overvejelser på, at det meget omtalte lavvækstscenario ikke behøver at blive i den grad lavvækst, som det varslede fald helt ned til en årlig gennemsnitlig realvækst i BNP på 1,2 procent et fald på omkring 36 procent. Der er nok så stor mulighed for at væksten kommer til at ligge omkring 1,6 procent i årlig realvækst i BNP dvs. kun et fald på 15 procent. Alt i alt kan der således stilles et ganske stort spørgsmål ved de meget alarmerende udmeldinger omkring et kommende årti med lavvækst. Det kan som ovenfor peges på økonomiske faktorer og udviklinger, som langt hen ad vejen vil kunne bidrage til at udligne det negative vækstbidrag fra den faldende beskæftigelse. Det er således grund til at forholde sig kritisk til påstanden, at der er økonomisk nødvendigt for væksten at gennemtvinge de voldsomme forringelser af velfærden, som Arbejdsmarkedskommissionen og regeringen lægger op til. For lavvækstscenariet er ikke det eneste mulige forløb og ikke engang det eneste sandsynlige. De meget negative udmeldinger fra OECD, DØR og Finansministeriet om et kommende lavvækst - tiår bærer mindelser om Velfærdskommissionens katastrofescenarier med faldende arbejdsudbud og beskæftigelse. Som bekendt gik det - i hvert fald indtil nu helt anderledes. Beskæftigelsen steg som anført med tusind siden sidst i 90 erne. 70 Spørgsmålet er, om skrækscenarierne må ses som et udtryk for politisk økonomi eller rettere måske politiseret økonomi dvs. økonomer, der iklæder et politisk sigte i prognoser og fortolkninger, der fremmer dette sigte. Med andre ord er det udtryk for politik iklædt som økonomisk nødvendighed. Et andet eksempel sås under de offentlige lønforhandlinger, hvor økonomer fra OECD, DØR, Finansministeriet og DA samt banker kappedes om at advare mod en overophedning og på den baggrund advare mod større lønstigninger til offentligt ansatte. Så snart imidlertid lønaftalerne var i hus inden for den udmeldte ramme aflyste Nationalbanken udsigten til økonomisk overophedning. På samme måde kan de nye lavvækstscenarier fra OECD, DØR og Finansministeriet ses som et økonomisk baggrundsmaleri, der ikke nødvendigvis repræsenterer det eneste mulige endsige det mest sandsynlige økonomiske udviklingsforløb, men som repræsenterer det forløb, der understøtter de nyliberalt inspirerede løsningsmodeller, som alle tre institutioner gang på ser det som deres hovedopgave at fremme. Eller sagt med andre ord: Er skræmmescenariet om et ti år med lavvækst og tab af velstand og forbrugsmuligheder designet til at få velfærdsforringelserne til at glide ned. Betydningen af vækstproblemets størrelse for kravet til beskæftigelsesfremgang. Om man tror på lavvækstscenariet eller ej får ganske stor betydning for størrelsen af kravet til et løft i beskæftigelsen. Hvilket igen får betydning for, hvor vidtrækkende og radikale arbejdsmarkedsreformer som er nødvendige. En af de afgørende faktorer i de kommende år er, jf. ovenfor, spørgsmålet om produktivitetstilvæksten de kommende år. 70 ) Jf. Jespersen, Jesper: Velfærdskommissionen tog fejl.

44 44 AE rådet medgiver i deres analyse, at kan produktivitetstilvæksten øges til blot 1,75 procent området fra 2008 til 2018, reducerer det kravet til at øge beskæftigelsen i den samlede periode til omkring personer. Hvilket svarer til en årlig forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring personer. Hvis som anført produktivitetstilvækst kan ventes at blive op mod 2 procent, vil det reducere dette behov yderligere til kun en forøgelse af beskæftigelsen i hele perioden med omkring personer svarende til personer flere i beskæftigelse pr. år. Jf. del 6 må dette vurderes muligt gennem en investeringsstrategi, der investerer i at opruste de på overførselsindkomster til at komme tilbage på arbejdsmarkedet ved at investere i arbejdskraftens kvalifikationer, helbred og øvrige ressourcer på en positiv og konstruktiv måde i stedet for blot at svinge den økonomiske pisk. 5.2.Vækst, beskæftigelsesudvikling og finanspolitisk holdbarhed. Men hvad så med prognosen om et større hul i statskassen på 14 mia. kr, hvis ikke der gøres noget dvs. gennemføres radikale velfærds og arbejdsmarkedsreformer. Som tidligere anført er Arbejdsmarkedskommissionen ikke mindst af regeringen blevet sat i verden, fordi regeringens 2015 plan for den økonomiske og statsfinansielle udvikling frem til 2015 som tidligere anført er født med et underskud på 14 mia. kr. Arbejdsmarkedskommissionen skal finde reformer, der kan løfte beskæftigelsen og herved tilvejebringe en forbedring af de offentlige finanser i denne størrelsesorden. En sådan finanspolitisk forbedring svarer til et løft i beskæftigelsen på omkring personer. Regeringen har siden fået vedtaget en jobplan, der skulle øge beskæftigelsen med godt personer årligt. Men tilbage står altså et behov i regeringens plan for at øge beskæftigelsen med omkring personer, jf. nedenstående tabel: Tabel: Krav til beskæftigelsesfremgang i 2015 planen efter jobplan ) Kilde Madsen, Martin (AE rådet): Krav til arbejdsmarkedskommissionen: 8 nye jobplaner. Kravet om konstant arbejdstid i 2015-planen dækker reelt over, at arbejdstiden fordelt på alder, køn og herkomst skal stige. At arbejdstiden reelt skal øges skyldes, at ændringer i befolkningssammensætningen med flere ældre og flere indvandrere i arbejdsstyrken, som arbejder mindre end gennemsnittet, og at en normalisering af konjunkturerne fremover vil bidrage til at reducere den gennemsnitlige arbejdstid. Betegnelsen konstant arbejdstid, som benyttes i 2015-planen, er misvisende og underspiller det faktum, at her ligger 2015-planens største finansieringsjoker, som skal bidrage med 9 mia. kr. til finansieringen af skattelettelser mv., som blev vedtaget i efteråret Kravet om konstant arbejdstid kan omregnes til fuldtidsbeskæftigede.

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdofghjklæøzxcvbnmqwerty

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdofghjklæøzxcvbnmqwerty qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdofghjklæøzxcvbnmqwerty NEDBRINGELSE AF uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa SYGEFRAVÆR: sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf

Læs mere

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?

SRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed? Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ MYTER Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd RAPPORT fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISK ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRISEN, ARBEJDSLØSHEDEN

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdofghjklæøzxcvbnmqwerty uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdofghjklæøzxcvbnmqwerty uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert NEDBRINGELSE AF yuiopåasdofghjklæøzxcvbnmqwerty uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio SYGEFRAVÆR: påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa PÅ VEJ FRA

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere