Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste."

Transkript

1 Spørgsmål 1 Du sidder på lægevagtens visitation og modtager opkald fra en 70-årig mand, der efter at have klippet hæk hele eftermiddagen har fået smerter i brystet. Han er tidligere rask. Smerterne har fortaget sig lidt efter at han har hvilet sig, men han føler stadig at det stammer lidt. Han har selv tænkt på om det kan være overanstrengelse af brystmusklerne. Hvad gør du? A. Du bestiller en ambulance kørsel A til patientens adresse på mistanke om akut myokardieinfarkt B. Du råder patienten til at tage 2 panodil og hvile sig og ringe igen senere hvis han stadigvæk har smerter C. Du beder den kørende lægevagt i området om et hastebesøg til patienten (indenfor 60 min.) Spørgsmål 2 Patienten er en 71-årig kvinde der fik diagnosticeret dilateret kardiomyopati for 5 år siden. Ekkokardiografi har tidligere vist EF på 25%. Patienten har for 3 år siden været igennem et medicin-optitrerings-forløb i en hjertesvigtsklinik. Patienten indlægges nu efter 2 ugers tiltagende åndenød og natlig hoste. Medicin: Ramipril 2,5 mg x 2, SeloZok (metoprolol) 50 mg x 1. Objektiv undersøgelse: Hviledyspnøisk, RF 24/min, SAT 92%, BT 100/60, Puls ca. 130/min. St. c. Systolisk mislyd over apex cordis styrke 1-2. St.p. Krepitation på basale ½ del af begge lungebagflader. EKG:

2 Blodprøver: CRP 76 mg/l(normal < 8) ; P-creatinin 120 umol/l; P-Hgb 8,0 mmol/l; Leukocyttal 12 x 10 9 /l; P-Na 133 mmol/l; P-K 3,6 mmol/l Hvilken af følgende behandlinger er i den akutte fase den bedste? A. Loopdiuretika i.v. og lavmolekylært heparin subcutant B. Øge SeloZok dosis og opstarte acetylsalicylsyre C. Digitalisere og øge ACE-hæmmer dosis Spørgsmål 3 En 40-årig tidligere rask mand henvender sig til egen læge grundet tilfælde med oppressionsfornemmelse i forbindelse med løbeture og fornemmelse af hjertebanken. Ved hjertestestoskopi høres en diastolisk mislyd over 2. aortasted.

3 Røntgen af thorax viser cor ektasi og i øvrigt normale forhold. Blodtrykket måles til 145 / 60 mmhg. EKG er normalt. Der er normal puls i arteria femoralis på begge sider Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Aortaklapstenose. B. Aortainsufficiens. C. Mitralprolaps sygdom med mitralinsufficiens. Spørgsmål 4 En 20 årig mand kommer under en bytur i slagsmål og pådrager sig en knivstikslæsion midt på højre femur. Patienten bliver primært behandlet på den lokale skadestue med suturering af huden. Pt. er iøvrigt velbefindende har normal neurovaskulær funktion af benet og er afebril. På 10. dagen henvender pt. sig til egen læge mhp. fjernelse af suturer. Egen læge bemærker en pulserende udfyldning midt på låret. Hvad drejer det sig mest sandsynligt om? A. Pt. har udviklet et ægte aneurisme svarende til arteria femoralis superficialis B. Pt. har fået en absces på højre lår C. Pt. har udviklet et pseudoaneurisme på højre lår Spørgsmål 5 67 årig mand med tiltagende funktionsdyspnø gennem ½ år. Ex ryger gennem 2 år. Ved klinisk undersøgelse findes trommestikfingre. St.p.: krepitation bilateralt St.c.: Ingen mislyde. EKG: sinus rytme 72 s.p.m., normalt. Pro-BNP: 278 ng/l (N < 300) Spirometri viser FEV1 3.2 l (84 % af forventet), FVC 3.7 l (90 % af forventet),

4 FEV1/FVC ratio er 86 %. Hvad er det næste tiltag? A. Henvises til Lungemedicinsk Afdeling til udredning for lungefibrose B. Henvises til hjertemedicinsk afdeling til Ekkokardiografi C. Startes i inhalationsbehandling med bronkodilaterende Spørgsmål 6 En 43-årig kvinde, oprindeligt fra Pakistan, som har boet i Danmark i 14 år, henvender sig med en stor hævelse på venstre side af halsen. Hun har tabt sig 5 kg i løbet af de seneste 2 måneder og klager over tiltagende træthed. Objektivt findes en ca. 4 cm stor lymfeknude supraklavikulært, som er hård men uøm ved palpation. Hvad er den mest hensigtsmæssige udredningsplan? A. En T-spot og en ultralydsscanning af halsen. B. CT-scanning af hals og thorax og en biopsi fra processen. C. En HIV-test og udredning for Toxoplasmose. Spørgsmål 7 68 årig mand med mangeårig bronkitis. Tidligere svær pneumoni med 3 ugers indlæggelse. Henvender sig grundet øget abdominal omfang, trykkende fornemmelse under højre kurvatur, samt tiltagende funktionsdyspnoe. Ultralydundersøgelse af abdomen viser hepatomegali uden fokale leverprocesser samt ascites. Ved objektiv undersøgelse ses ankelødemer og halsvenestase. Der tages røntgen af thorax.

5 Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Patienten har en perikardie tumor B. Patienten har konstriktio cordis C. Patienten har en abdominal cancer med lunge metastaser Spørgsmål 8 En 53-årig mand klager over brystsmerter strålende ud i venstre arm i forbindelse med havearbejde. Smerterne forsvinder ikke i hvile, og patienten indlægges akut på en kardiologisk afdeling, hvor en koronar arteriografi afslører svær trekarssygdom med stenoser sv.t. a. coronaria dextra, a. circumflexa og r. interventricularis anterior (LAD). Patienten tilbydes og accepterer en koronar bypass operation med tre omkørsler. Patienten opereres samme dag. Hvilket af nedenstående kar anvendes normalt ikke som graft-kar i forbindelse med koronar bypass kirurgi. A. Ulnaris B. Saphena magna C. Mammaria interna Spørgsmål 9 En 43-årig mand, som er ny patient i praksis, henvender sig fordi han har haft nogle tilfælde med trykken i brystet og åndenød i forbindelse med tungt løftearbejde. For 1 uge siden oplevede han trykken henover brystet da han sad i sin bil på vej til Djurs Sommerland med børnene. I dagene op til havde han følt

6 sig lidt sløj med hoste og feberfornemmelse. Han måtte blive i bilen og sov hele tiden mens børnene var i sommerlandet med resten af familien. Han har røget siden 15-års alderen, aktuelt ca. 35 cigaretter om dagen. Arbejder som lastbilchauffør og er bekymret for at han skal få de samme smerter igen når han sidder i sin lastbil. Obj.: patienten ser noget ældre ud end sv.t. alderen, lugter stærkt af røg. Ikke akut, men lettere kronisk medtaget. BT: 123/79 P: 80 St. c et p: i.a. EKG: i.a. Hvordan vil du håndtere denne patient? A. Jeg forklarer patienten at hans blodtryk og hjertekardiogram er helt normalt og at tilfældet nok skyldtes en luftvejsinfektion som nu er overstået. Han tilrådes rygestop, evt. hos praksissygeplejersken. Desuden tilbydes kan en spirometri til vurdering af om han har KOL. B. Jeg henviser patienten via hjertepakke til hurtig udredning for iskæmisk hjertesygdom. Jeg ordinerer hjertemagnyl 75 mg samt nitroglycerin 0,5 mg som han skal tage hvis han får smerter eller åndenød. Han informeres om at ringe 112 hvis smerterne ikke svinder for nitroglycerin. C. Jeg forklarer patienten at hans symptomer både kan stamme fra hjerte og lunger og at det bør undersøges nærmere. Jeg henviser ham derfor til en ekkokardiografi samt et røntgen af thorax og beder ham om at bestille tid til en spirometri. Spørgsmål årig mand indbringes til MVA efter første-gangs synkopetilfælde i hjemmet. Synkopen opstod uden forudgående symptomer. Patienten har pådraget sig fraktur af venstre underarm samt skramme i panden ved synkopen. Frakturen er behandlet med gipsskinne. Kendt med hypertension. Behandlet med ramipril 10 mg x 1, Centyl m KCl 1 dgl og metoprolol 100 mg x 1. Ved ankomsten findes BT 160/105 mmhg, puls 32/min, temperatur 37,8 o C. Patienten er vågen, klar og orienteret, varm og tør. Patientens EKG vises her:

7 Angiv diagnose og behandlingstiltag A. Akut koronar syndrom. Indlæggelse til monitorering samt opstart af magnyl, clopidogrel og heparin med henblik på akut/subakut KAG. B. AV blok. Seponering af betablokker og udskrivelse til ambulant Holtermonitorering med henblik på stillingtagen til indikation for pacemakerbehandling. C. AV blok. Akut indlæggelse til monitorering og akut pacemaker-behandling. Spørgsmål 11 Infektiøs endocarditis er en meget alvorlig bakteriel infektionssygdom med en høj mortalitet. Derfor anbefales profylaktisk antibiotika behandling til patienter med særlig høj risiko for endocarditis ved procedurer relateret til bla. Mundhulen, herunder tandindgreb med risiko for blødning. Hvilke patienter anbefales antibiotikaprofylakse mod infektiøs endocarditis? A. Patienter med svær hjerteinsufficiens og hjertetransplanterede. B. Patienter med tidligere endocarditis, hjerteklapproteser og visse medfødte hjertesygdomme. C. Patienter med dårlig tandstatus. Spørgsmål 12

8 Hvad forstår man ved hypoplastic aortic syndrome? A. Typisk syndrom hos yngre mænd med claudicatio og erektiv impotens B. Aterosklerotiske forandringer udelukkende omkring aortabifurkaturen. Den typiske patient er en storrygende kvinde omkring menopausen. C. Triaden af mesenterial angina, erektiv impotens og manglende lyskepulse Spørgsmål årig mand. I en måneds tid hoste og åndenød. Egen læge bestiller røntgen billede af thorax. Det beskrives som normalt. Spirometri viser FEV l (65 % af forventet) og FVC 3.0 l (60 %) af forventet. FEV1/FVC 88 % af forventet. Hvad skal egen læge gøre? A. Med henblik på obstruktive komponent, lave reversibilitetsundersøgelse med beta-2-agonist B. Instruere patienten i peakflowmålinger, hvilket patienten skal gøre hjemme de næste 14 dage. C. Henvise til Lungemedicinsk Afdeling på mistanke om restriktivt nedsat lungefunktion. Spørgsmål 14 En 47-årig kvinde, oprindeligt fra Grønland, som har boet i Danmark i 16 år, henvender sig pga. hæmoptyse. Hun har tabt sig 5 kg i løbet af de seneste 4 måneder og har følt sig meget svækket og træt. Hun ryger og har 37 pakkeår bag sig. Røntgenbilledet af thorax viser følgende:

9 Hvad er de 2 mest sandsynlige diagnoser? A. Lungemetastase fra mamma cancer og lungeabsces B. Lungecancer og TB C. TB og aspergillom Spørgsmål årig mand med kendt iskæmisk hjertesygdom indbringes akut på skadestuen. Patienten er bleg, kølig og cyanotisk og har svær dyspnoe og rallende respiration.

10 Der tages røntgen af thorax. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på patientens symptomer og ledsagende røntgenbillede? A. Kardiogent lungeødem B. Interstitiel lungelidelse C. Bilateral pneumoni Spørgsmål 16 En 69-årig mand har for 7 år siden fået skiftet sin svært forkalkede og stenotiske aortaklap ud med en biologisk klapprotese. Ikke ryger. Koronararterierne var normale. Normal nyrefunktion. Patienten henvises nu til vurdering pga af tiltagende dyspnø. Det startede som let funktionsdyspnø når det gik op ad stejle bakker, men det er nu forværret så det også kan komme ude af lige landevej. Kan også blive svimmel og få lidt sortnen for øjnene hvis han presser sig. Patienten henvises nu til vurdering Hvilke af nedenstående er en sandsynlig klapoperationsrelateret forklaring på patientens symptomer? A. Lungefunktions skade(nedsat FEV1) efter ekstra corporal circulation(ecc) B. Tromboemboliske events i koronararterier. C. Degeneration og forkalkning af klappen

11 Spørgsmål årig rask mand, it-ingeniør sender en mail med ønske om et såkaldt km eftersyn. Han vil gerne have tjekket sit kolesteroltal og blodtrykket og sådan lidt af det hele. Han har været i konsultationen for 1 mdr. siden til en forsikringsattest og nedenstående fremgår af journalen: Han har ingen helbredsmæssige problemer og ingen dispositioner til diabetes, hjertekarsygdom eller kræft. Han cykler mountainbike 3 gange om ugen i 2-3 timer. Derudover cykler han til arbejde hver dag, 5 km hver vej. Han føler sig i god form, kan følge med de 40-årige på mountainbike. Han spiser variereret, har aldrig røget, drikker ca. 3-5 genstande om ugen. Obj.: BMI: 25 kg/m2, BT: 135/82, P: 60 St. c et p: i.a. Abdominalomfang: 90 cm. Hvilke undersøgelser bestiller du? A. Jeg anerkender patienten for hans gode vaner og forsøger at afdække om der er noget særligt han bekymrer sig om udover blodtryk og kolesteroltal. Desuden informerer jeg ham om, at han er i lav risiko for at udvikle hjertekarsygdom med den livsstil han har B. Jeg anerkender patienten for hans gode vaner og forsøger at afdække om der er noget særligt han bekymrer sig om udover blodtryk og kolesteroltal. Desuden informerer jeg ham om, at han er i lav risiko for at udvikle hjertekarsygdom med den livsstil han har. Jeg tager de blodprøver som patienten ønsker at få taget og aftaler med ham at jeg sender ham en mail med svarene. C. Jeg anerkender patienten for hans gode vaner og forsøger at afdække om der er noget særligt han bekymrer sig om udover blodtryk og kolesteroltal. Desuden informerer jeg ham om, at han er i lav risiko for at udvikle hjertekarsygdom med den livsstil han har og at jeg ikke finder det nødvendigt at undersøge ham nærmere. Han opfordres til at fortsætte med de gode vaner og i øvrigt henvende sig igen ved behov. Spørgsmål 18 Du kaldes til intensiv afdelingen til en patient du lige har skrevet journal på. Anæstesiologen er er ved at lægge Swan-Ganz kateter, og patienten er nu pludseligt blevet meget dårlig, med BT < 85 mm Hg til umåleligt, puls 125 s.p.m.. De har taget et nyt EKG og det er uden ST segment forandringer. Det er en 71 årig mand indlagt med svær åndenød. Han er kendt med moderat svær KOL. Ved journaloptagelsen fandt du følgende: Ekkokardiografi viste dilateret venstre ventrikel på 7,5 cm, med EF på 20%, normal stor højre ventrikel, pulmonaltryk 31 mm HG. EKG uden ST segment forskydninger, Tp 37,9, st.c. ingen mislyde, St.p: krepitation en håndsbredde basalt på begge sider, normalt expirium, BT 115/ 80 mm Hg, puls 105 s.p.m.

12 Hvilken diagnose bør du først tænke på som årsag til tilstanden: A. Lungeemboli B. Tamponade C. Akut myokardieinfarkt Spørgsmål 19 En 19 årig ung mand henvender sig sammen med sin mor. Han har tydeligvis pectus excavatum. Det generer ham kosmetisk og han vil gerne have det korrigeret. Han synes også at han nemmere bliver forpustet og ikke kan det samme som dem han spiller basketball med. Har hørt at det også kan blive bedre når man retter brystkassen ud. Han havde for 2 år siden en spontan pneumothorax på venstre side. Objektivt: Høj og slank, tydelig rygscoliose. BT 120/65, puls 65 spm. St.c: styrke 2 systolisk mislyd over præcordiet St.p.: Ingen bilyde. Normalt ekspirium God puls i begge arteria femoralis EKG: Sinusrytme, normalt Hvilken sygdom kan han også fejle? A. Coarctatio aortae B. KOL C. Marfan Spørgsmål 20 En mand på 40 år har på trods af 3-stofs antihypertensiv behandling forhøjet BT 190/100.

13 Hvilke undersøgelser bør foretages, hvis man har mistanke om renovasculær hypertension? A. Ultralydsduplex skanning af nyrearterier, captopril renografi oftest suppleret med en MR- eller CT-angiografi B. Ultralydsduplex skanning af nyerarterier og en nyrebiopsi C. Påvisning af stenosemislyd i epigastriet ved auskultation og en captopril renografi Spørgsmål 21 Hvad er den korrekte FEV1/FVC ratio, og hvad tyder den på? A. 75 %, hvilket er normalt B. 61 %, foreneligt med obstruktivt nedsat lungefunktion C. 81 %, foreneligt med restriktivt nedsat lungefunktion

14 Spørgsmål 22 En 21-årig mand er startet i lære som bager. Efter 4 måneder oplever han at han får trykken for brystet når han er på arbejde, nogle gange har han også haft røde øjne. Symptomerne starter ca. en halv time efter han møder på jobbet. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Pulmonal skimmelsvamp infektion B. Allergisk rhinoconjunktivitis og astma. C. Angina pectoris Spørgsmål årig kvinde henvender sig grundet tiltagende dyspnoe og smerter i højre thoraxhalvdel. Anamnestisk er patienten faldet ned af trappe for en uge siden. Der tages røntgen af thorax. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? A. Hydrothorax B. Hydropneumothorax C. Pneumothorax Spørgsmål 24 Du arbejder på en thoraxkirurgisk afdeling og skal i ambulatoriet vurderer en patient, som der overvejes lobektomi på, på grund af cancer pulmonis.

15 Hvor lav skal FEV-1 eller DLCO være efter operationen, for at patienten er inoperabel pga. dårlig lungefunktion A. FEV-1 eller DLCO < 40% B. FEV-1 eller DLCO < 50% C. FEV-1 eller DLCO < 30% Spørgsmål årig kvinde kommer i akuttiden sammen med sin mand. Hun har et par dage haft mere hoste end vanligt og følt sig febril. Vågnede til morgen med kvalme og almen utilpashed samt en strammende fornemmelse over brystet. Kendt med ukompliceret hypertension. I behandling med Corodil 10 mg x 1. Storryger gennem 40 år, daglig hoste, lidt mere de sidste par dage. Ikke haft feber. Obj.: Lettere akut medtaget, lidt bleg, huden varm og fugtig. Upåfaldende vejrtrækning. BT: 152/92. St. c: hurtig, regelm. Hjerteaktion=PP, ingen mislyde. St. p.: let spredt krepitation, ingen sikker dæmpning. EKG: Sinus rytme, frekvens 88, i øvrigt upåfaldende. Hvordan håndterer du denne patient? A. Jeg informerer patienten om at hun har lungebetændelse som skal behandles med antibiotika. Hun sættes i behandling med primcillin 800 mg x 3 i 10 dg. Patienten informeres om at drikke rigeligt med væske og søge læge hvis ikke hun er blevet feberfri indenfor 3 døgn eller hvis hun oplever forværring. B. Jeg informerer patienten om at vi skal have udelukket at hun har en blodprop i hjertet. Jeg melder hende til den akutte visitation og beder parret køre direkte til den akutte modtagelse på nærmeste sygehus (30 km). C. Jeg informerer patienten om at vi skal have udelukket at hun har en blodprop i hjertet og ringer derfor efter en ambulance kørsel A og melder hende til den akutte visitation på nærmeste sygehus. Spørgsmål årig tidligere rask mand henvender sig på p.g.a. trykkende brystsmerter. Det startede ved 16 tiden, som en kraftig trykkende smerte i brystet. Var på arbejdet, valgte at tage 2 stk paracetamol og et glas mælk. Herpå klingede smerterne af på ½ time. Efter at være kommet hjem recidiverede smerterne ved 18 tiden,

16 hvorefter hans hustru valgte at køre ham ind på skadestuen. Du ser patienten kl Smerterne er på ny klinget af. Har arbejdet meget de sidste uger, været presset arbejdsmæssigt, siddet meget ved komputer, også haft ondt i ryggen og lidt i armene. Har kendt gastritis og tager af og til Alminox. Patienten ryger 10 cigaretter dagligt og drikker 2-3 glas vin om dagen. Objektivt: Upåvirket. BT 155/92. Puls 86, regelmæssig. BMI 26. Temperatur 37,6 C (rektalt). Normal hjerte- og lungestetoskopi. Let ømhed sv til musculus pectoralis på venstre side. EKG viser sinusrytme, frekvens 80. Venstresidigt grenblok. Hvad er den mest sandsynlig diagnose? A. Gastritis B. Akut koronart syndrom C. Perikarditis Spørgsmål årig ung mand henvender sig sammen med sin mor på grund af smerter i ryggen / brystkassen. Han er for 2 år siden opereret for pectus excavatum ukompliceret. Han har ADHD og har skole problemer, men er kommet godt i gang med 9.klasse på VUC. Har periodevis det sidste halve år haft svært ved at passe skolen på grund af smerter i ryggen. Kan forværres når han trækker vejret dybt. Har smerter næsten hver dag. Han har været undersøgt klinisk og med MRI scanning af ryggen hos ortopædkirurg for 4 måneder siden, som har fundet let kyfose, og ikke nogen sikker forklaring. Objektivt finder du: Thorax er uøm ingen myoser. Højde 195 cm, vægt 69 kg. Tp. 36.8, BT 108/60, Puls 85 s.p.m. St.c. ingen mislyde, EKG sinusrytme normalt. Pulse arteria femoralis: glemt Hvad kan han fejle? A. Marfan B. Abnorm afgang af koronararterier C. Coractatio aortae

17 Spørgsmål 28 Hvad er den hyppigste årsag til renovasculær hypertension? A. Aneurismedannelse på en eller begge nyrerarterier B. Fibromuskulær dysplasi C. Aterosklerose Spørgsmål 29 En 65 årig mand klager over at han har hyppige lungebetændelser. Igennem de sidste 5 år har han haft 2-4 lungeinfektioner årligt. Han er tidligere ryger, 20 pakkeår. Hans lungefunktion bedømt på spirometri er normal. Hvad fejler han mest sandsynligt? A. Emfysem B. Lungecancer C. Bronkiektasier Spørgsmål 30 En 19-årig mand er startet i lære som bager. Efter 4 måneder oplever han at han får trykken for brystet når han er på arbejde, nogle gange har han også haft røde øjne. Symptomerne starter ca. en halv time efter han møder på jobbet. Hvordan vil du udrede ham? A. Dyrkning for aspergillus fra opspyt og røntgen billede af Thorax B. Han skal måle peakflow på arbejde og hjemme og have foretaget en priktest C. EKG og arbejdsbelastnings test, evt koronararteriografi

18 Spørgsmål årig tidligere rask kvinde får pludseligt indsættende kulderystelser, høj feber og hoste. Efter nogle dage uden behandling bliver patienten konfus. Objektivt findes patienten bleg og med polypnoe. Ved stetoskopi er der nedsat ventilation apikalt på højre side. Der tages et røntgenbillede. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Lobær pneumoni i højre overlap B. Højresidig overlaps atelektase C. Emboli af pulmonal arterien til højre overlap Spørgsmål 32 Hvad er et empyem? A. Pusansamling i bronchiesystemet B. Pusansamling i lungeparenkymet C. Pusansamling i pleura

19 Spørgsmål 33 Edith på 73 år er en velbevaret kvinde som henvender sig akut lige før lukketid fordi hun føler sig utilpas. Hun er træt, svimmel og forpustet. Hun har kvalme men ingen smerter. Symptomerne opstod for minutter siden i forbindelse med havearbejde. Hun får ingen medicin bortset fra metformin, som hun har fået gennem 15 år for type 2 diabetes. Har røget 10 cigaretter dagligt i 35 år. Patienten virker alment påvirket og klamt svedende. Vågen og klar. EKG afslører ingen ST elevationer og lungefunktionsundersøgelse viser FEV1/FVC = 0,66 Hvilken af følgende udsagn er mest rigtig? A. Lægen bør ringe 112 fordi Edith sandsynligvis har en blodprop i hjertet og bør indlægges akut på kardiologisk afdeling B. Edith har formentligt eksacerbation af uerkendt KOL og bør indlægges akut på medicinsk afdeling C. Edith har formentlig hypoglykæmi og bør indlægges akut på medicinsk afdeling. Spørgsmål årig kvinde indlagt efter flere nærsynkoper og en enkelt regulær synkope. Symptomerne ofte opstået efter kortvarig episode med uregelmæssig hjerteaktion. På telemetri ses ovenstående fund samtidig med patienten har en nærsynkope. Patienten er kendt med hypertension og anfaldsvis atrieflimren, og er af egen læge sat i behandling med amlodipin og dabigatran. Tidsakse: et tern = 200 msec Hvilken behandling bør patienten primært tilbydes? A. Opstart af antikoagulerende behandling med warfarin.

20 B. Anlæggelse af en to-kammer pacemaker. C. Opstart af behandling med betablokker. Spørgsmål 35 En 23 årig mand indbringes til MVA pga dysnpnoe og hurtig puls. Har fornemmet hurtig puls en uges tid. Han er tidligere rask, får ingen medicin, har nok været lidt mere forpustet de sidste par uger. Akut blodprøver viser normal CRP, Hb, creatinin og kalium. EKG viser atrieflimmer, HF 178 s.p.m. venstresidig hypertrofi og let belastning mønster. BT 105/ 72 mm Hg Hvilken medicin må anvendes umiddelbart til at dæmpe pulsen? A. Verapamil B. Metoprolol C. Digoxin Spørgsmål 36 Hvilke klassiske symptomer forekommer hos en pt. med kronisk mesenterial iskæmi? A. Abdominale smerter, lokaliseret epigastrielt, opstået 1-2 timer efter fødeindtagelse. B. Abdominale smerter lokaliseret under højre kurvatur, med kvalme, opkastninger samt blodige diarré. C. Abdominale smerter, som opstår umiddelbart efter indtagelse af føde og varer nogle timer, Smerterne er svære, ofte lokaliseret periumbilikalt, ofte vægttab fordi patienten bliver bange for at spise. Senere tilkommer kroniske smerter, malabsorption og diarré Spørgsmål årig mand henvender sig pga nytilkommet hoste igennem 2 måneder.

21 Han er ryger, 30 pakkeår. Din spirometri af patienten viser moderat obstruktivt nedsat lungefunktion. Hvilken undersøgelse bør være dit førstevalg? A. Ekkokardiografi B. Peakflowmonitorering C. CT thorax/øvre abdomen Spørgsmål 38 En 34 årig kvinde henvender sig med dyspnø. Hun har været ryger med 10 cigaretter dagligt fra års alderen. Hendes spirometri er med svært obstruktivt nedsat lungefunktion. Der er ingen reversibilitet for beta-2-agonist. Hendes peakflowmonitorering er med helt stabile men nedsatte værdier. Hvad er det mest sandsynlige, hun fejler? A. Hun kan have astma. B. Hun kan have pulmonal hypertension. C. Hun kan have udviklet KOL pga alfa-1-antitrypsinmangel. Spørgsmål årig tømrer. Aldrig ryger. Nydiagnosticeret colon cancer. Får foretaget en rutine CT skanning af thorax.

22 På denne skanning ses en 4 cm stor fortætning i relation til forkalkede pleura fortykkelser bagtil og medialt på højre side. Lignende men mindre udtalte forandringer ses også på venstre side. Hvad er den mest sandsynlige forklaring? A. Primær lungecancer B. Metastase fra colon canceren C. Rund atelektase Spørgsmål 40 Du arbejder i almen praksis, og får en ellers rask 68 årig mand ind med dysfagi Hvad gør du? A. Henviser ham til en MR scanning af thorax B. Henviser ham til en gastroskopi C. Henviser ham til en CT scanning af thorax Spørgsmål 41 Karl er en 65 årig mand som henvender sig i praksis 3 måneder efter en blodprop i hjertet fordi han gerne vil have en snak om sit medicinforbrug. Han har aldrig været vandt til at spise medicin og nu får han både blodfortyndende medicin, betablokkere og statin. Han har ikke diabetes og blodtrykket er 135/85. Før han fik sin blodprop var hans total kolesterol = 4.9 mmol/l og LDL-kolesterol=2.5. Hvilken af følgende udsagn er mest rigtig? A. Da patientens blodtryk ligger under de normale grænseværdier er betablokker ikke indiceret. B. Da kolesteroltallene ligger under de normale grænseværdier er statin ikke indiceret. C. Alle patienter med blodprop i hjerte bør behandles med alle tre præparater hvis der ikke er kontraindikationer.

23 Spørgsmål 42 Dette EKG-12 stammer fra en 56-årig mand. Patienten er højsymptomatisk under denne hjerterytme med hjertebanken, angst, åndenød og nedsat funktionsformåen. Har haft selvlimiterende anfald igennem ½ år, tiltagende i hyppighed til nu 3-5 gange pr måned, hvert anfald varer typisk ½-2 timer. Er forsøgt behandlet med metoprolol uden effekt og dernæst flecainid + metoprolol igennem 2 måneder, ligeledes uden effekt. Patienten er gartner og sejler i sin fritid. Nu henvist til kardiologisk afdeling, da arytmien efterhånden forhindrer patienten i at passe sit job. Hvilken undersøgelse og efterfølgende behandling vil du henvise patienten til? A. Ekkokardiografi og istmusblok. B. Syv døgns Holter-monitorering og opstart på amiodaron-behandling. C. Ekkokardiografi og lungeveneisolation. Spørgsmål årig mand indbringes af Falck efter Aarhus Halvmarathon. Kollapsede kort efter

24 mål. Svært forpustet, alment dårlig, mistede ikke bevidstheden, pulsen vil ikke komme ned. Oplyser at han har haft svært ved at følge med sine løbekammerater de sidste måneder under træningen. Har tidligere kunnet løbe de km på 1 time og 35 minutter men kom i dag ind i tiden 1 time og 54 minutter. BT 90/62 mm Hg. Puls 167 s.p.m., EKG viser atrieflimmer. St.c.: ingen mislyde; St.p. ingen bilyde, normalt expirium Hvad kan han fejle? A. Pneumoni B. Dilateret kardiomyopati C. Aorta stenose Spørgsmål 44 Hvorledes graduueres sværhedsgraden af kronisk mesenterial iskæmi? A. Ved selektiv DSA af mesenterial arterierne. B. Ved UL-skanning af abdomen, suppleret med visualisering af mesenterial arterierne. C. Graden af symptomer ingen / kun postprandialt / vedvarende Spørgsmål 45 CT thorax/abdomen har netop påvist en 2 cm stor knude perifert i højre overlap hos en tidligere rask 65 årig mand. I leveren indtryk af metastase. Hvilken undersøgelse vil være den mest relevante næste udredningsundersøgelse? A. Finnålsbiopsi fra knuden i lungen. B. Ultralydsundersøgelse af leveren, evt med finnålsbiopsi. C. Helkrops PET/CT skanning. Spørgsmål 46

25 43 årig læge, der over måneder har haft klager over træthed, hæmoptyse og febrilia. Han er udredt for årsager til feber, som indtil nu har været med negativt resultat. HRCT scanning af Thorax viser matglasforandringer og et infiltrat i ve. lunge. Biopsi fra infiltratet viser nekrose. Hvad gør du? A. Der er mange muligheder, og der er brug for yderligere diagnostiske undersøgelser. B. Patienten sættes i højdosis prednisolonbehandling på mistanke om interstitiel lungesygdom på baggrund af vaskulitis. C. Forandringerne tyder på tuberkulose, og patienten sættes i behandling herfor. Spørgsmål 47 En 68 årig kvinde får ved CT scanning af thorax konstateret en ca 5 x 4 x 3 cm stor absces dybt beliggende i venstre lunges underlap. Der er intet empyem i venstre pleurahule. Hvad er førstevalgs behandling? A. CT vejledt perkutan drænage af abscessen B. Antibiotika C. Bronkoskopi med opsugning af pus Spørgsmål 48 En 51 årig mand indlægges med symptomgivende aortastenose. Symptomerne er angina pectoris (CCS klasse II), men også funktionsdyspnø (NYHA-klasse II). KAG viser en svær stenose på LAD. Patienten opereres med indsættelse af en mekanisk aortaklap (St.Jude klap nr 25) og med LIMA til LAD. Hvilken blodfortyndende behandling skal patienten have efter operationen?

26 A. Hjertemagnyl og Clopidogrel B. Marevan og Hjertemagnyl C. Alene Hjertemagnyl Spørgsmål 49 Hans er 69 år gammel, og fik på sygehuset diagnosticeret moderat KOL for 3 år siden i forbindelse med at han var indlagt for galdestensanfald. Nu bliver han undersøgt af sin læge en gang om året hvor lægen blandt andet taler med ham om hans lungesygdom og vurderer tilstanden. Hans ryger stadig væk. Havde ingen KOL-eksacerbation sidste år Hvilken type af behandling er det relevant at lægen overvejer at tilbyde? A. Kortidsvirkende bronchodilatator B. Pneumokok vaccination C. Inhalationssteroid Spørgsmål årig mand henvender sig til egen læge på grund af dyspnø og nedsat funktionsformåen igennem 3 måneder. Ekkokardiografi viser venstre ventrikels ejektionsfraktion 50%, ingen klap-patologi. Patienten er 2 år og ½ år tidligere DC-konverteret for samme arytmi. Patienten er i behandling med marevan og betablokker.

27 Hvilken arytmi drejer det sig om, og hvilken behandling bør patienten tilbydes? A. Fokal atrial takykardi. Patienten bør tilbydes amiodaron-behandling. B. Atrieflimren. Patienten bør tilbydes DC-konvertering. C. Atrieflagren. Patienten bør tilbydes ablationsbehandling med anlæggelse af istmusblok. Spørgsmål årig mand indbringes af Falck efter Aarhus Halvmarathon. Kollapsede kort efter mål. Svært forpustet, alment dårlig, mistede ikke bevidstheden, pulsen vil ikke komme ned. Oplyser at han har haft svært ved at følge med sine løbekammerater de sidste måneder under træningen. Har tidligere kunnet løbe de 21.1 km på 1 time og 35 minutter men kom i dag ind i tiden 1 time og 54 minutter. BT 90/62 mm Hg. Puls 167 s.p.m., EKG viser atrieflimmer. St.c.: ingen mislyde; St.p. ingen bilyde, normalt expirium Hvilken undersøgelse skal foreligge før du eventuelt må dæmpe pulsen med Metoprolol? A. Røntgen af thorax B. CT lunge angio C. Ekkokardiografi.

28 Spørgsmål årig kvinde med åndenød ved anstrengelse. Hun har røget 20 cigaretter daglig, siden 22 års alderen. Hendes spirometri viser: FEV1 1.9 l (57 % af forventet), FVC 3.5 l (100 % af forventet). FEV1/FVC ratio er 53 %. Efter reversibilitetstest med beta-2-agonist normaliseres lungefunktionen. Hvad fejler hun? A. Astma bronchiale B. Lungefibrose C. KOL Spørgsmål årig mand, har netop fået konstateret en stadie IB non-småcellet lungecancer perifert i højre underlap. Gennem udredningen ikke fundet tegn på metastaser. Patienten har diabetes igennem mange år og der er sendiabetiske følgesygdomme i form af nefropati, serum creatinin omkring 250, og svær iskæmisk hjertesygdom, med tidligere flere myokardieinfarkter, PCI behandling i flere omgange, hjerteinsufficiens, EF% 25, Har normal lungefunktion. Hvilket behandlingstilbud vil du foreslå? A. Lobektomi. B. Palliativ kemoterapi. C. Kurativt intenderet stereotaktisk stråleterapi. Spørgsmål årig kvinde er kendt med astma siden barndommen. Hun henvises pga. hoste og purulent ekspektoration igennem nogen tid. Hendes lungefunktion er normal og det er rtg af thorax også.

29 Hvad gør du? A. Hun bør undersøges for tuberkulose, da hun er immunsupprimeret pga. mangeårig astmabehandling med inhalationssteroid. B. Hun skal sættes i prednisolonkur pga. forværring i astmaen. C. Henviser til HRCT scanning mhp. om hun har udviklet bronkiektasier. Spørgsmål 55 En 72 årig mand indlægges på thoraxkirurgisk afdeling med henblik på operation for lungecancer. Patienten har en cancertype, som kun undtagelsesvis opereres, idet denne type karakteriseres ved at være hurtigt voksende og tidligt metastaserende. Patienten har fået konstateret en kun 1 cm stor cancer i venstre overlap og ingen tegn på spredning til lymfeknuder eller omkringliggende organer (Stadium I). Man har besluttet sig for at tilbyde patienten operation selvom denne cancertype oftest betragtes som en medicinsk-onkologisk lidelse. Patienten skal forvente postoperativ kemoterapi. Hvilken lungecancertype har patienten? A. Småcellet karcinom B. Planocellulært karcinom C. Adenokarcinom Spørgsmål 56 En 67-årig mand får foretaget CABG operation med 3 grafter (LIMA til LAD, singlevene til CX-gren og singlevene til RDP (hø. koronararterie)). Efter ankomsten til hjerteopvågningen bemærker man, at patienten udvikler STelevationer sv.t. II, III og og AVF i EKG`et. Hvad kan være årsagen hertil? A. Dårlig funktion af graften til LAD B. Dårlig funktion af graften til RDP C. Dårlig funktion af graften til Cx Spørgsmål 57

30 Edith er 58 år og har bestilt tid hos lægen fordi hun synes at hun let bliver forpustet når hun går op ad bakke. Der er ikke smerter eller trykken i brystet. Det har været sådan i nogle år, men nu er det begyndt at genere hende. Hun er i behandling for hypertension med Enalapril 10 mg dagligt, men får ellers ikke noget medicin. Edit oplyser at hun har røget cirka 10 cigaretter dagligt fra hun var 18 år gammel. På den baggrund mistænker du Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Hvilken undersøgelse er den vigtigste for at stille KOL diagnosen? A. Peak flow måling B. Lungefunktionsmåling C. Røntgen billede af lunger Spørgsmål 58 Hvilken behandling er dokumenteret at forbedre prognosen i populationen af patienter med atrieflimren ved at medføre en reduceret risiko for apopleksi og en længere overlevelse? A. Antikoagulerende behandling. B. Medicinsk antiarytmisk behandling. C. Ablationsbehandling. Spørgsmål årig kvinde med kronisk bronkitis udvikler pludselige retrosternale brystsmerter. EKG viser inferolateleral ST-elevation og der foretages akut koronarteriografi. Første obtususgren er okkluderet. Man foretager vellykket primær percutan koronarintervention med stent implantation. Fint resultat med TIMI-3 flow. Øvrige koronar kar er normale. Patienten bliver smertefri og er velbefindende. Ekkokardiografi den efterfølgende dag viser ejection fraktion på 55%, let hypokinesi lateralt. På den 3. indlæggelsesdag bliver patienten pludselig svært dyspnoeisk. Der er fortsat sinus rytme men frekvensen er steget fra 62 til 103. Patienten har svært ved at ligge ned. BT 98/80. Respirations frekvens 22/minut. Let læbecyanose. Hjerte stetoskopi: holostolisk mellemfrekvent styrke 3/6 mislyd over hele

31 præcordiet, nok højest over apex. Lungestetoskopi: krepitation nedad til på begge lungebagflader. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Pneumoni. B. Papillærmuskel ruptur. C. Reinfarkt. Spørgsmål årig ryger, 30 pakkeår. BMI 31. Har i en årrække haft tiltagende hoste med ekspektoration samt tiltagende funktionsdyspnø. Får lavet lungefunktion, som viser FEV l (60 % af forventet), FVC 3.8 l (72 %), FEV1/FVC ratio er 62 %. Hvad er anamnese og lungefunktionsundersøgelsen bedst foreneligt med? A. Astma bronchiale B. KOL og adipositas C. Restriktiv lungesygdom Spørgsmål 61 CT thorax/abdomen har netop påvist 4 cm stor knude perifert i højre overlap hos en tidligere rask 65 årig mand. I leveren påvist metastase fra lungeadenokarcinom. Hvilken supplerende undersøgelse er nødvendig før behandlingstilbud kan gives? A. Undersøgelse af tumorceller for EGFR-mutation. B. Helkrops PET/CT skanning. C. Finnålsbiopsi fra lungetumoren. Spørgsmål 62 Efter at en patient har taget nr. 2 tablet i en penicillinkur for halsbetændelse,

32 udvikler han rødt, kløende udslæt. Hvordan vil du udrede patienten for mulig penicillinallergi? A. Kuren stoppes, og efter 3 uger tages RAST for penicillin G og V. B. Kuren stoppes, der tages straks RAST test for penicillin G og V. C. Fortsætter kuren under antihistamindække, og tager RAST for penicillin G og V nu og efter 3 uger. Spørgsmål 63 En 72 årig mand opereres for øsofaguscancer med resektion af den nederste halvdel af øsofagus. Operationen udføres via laparoskopi og højresidig torakotomi. Der anlægges højresidigt pleuradræn. Operationen forløber uden erkendte komplikationer. Efter operationen anlægges der sonde til opsugning af ventrikelsaft samt ernæring. Sondeernæring påbegyndes om aftenen på operationsdagen. Dagen efter operationen konstaterer man, at det højresidige pleuradræn har produceret store mængder (1000 ml) hvidt, skummetmælkslignende væske. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på drænproduktionen? A. Exudativ pleuravæske. Patienten har på grund af langvarigt synkebesvær lavt serum albumin hvilket forårsager pleuraexudation B. Sondeernæringsvæske. Der er fistel fra den gastroøsofagale suturlinje til pleura. C. Chylothorax som følge af skade på ductus thoracicus under operationen Spørgsmål 64 En 73-årig adipøs kvinde med type II DM og COLD med moderat nedsat lungefunktion (FEV1 50 % af forventet) får foretaget A-klap substitution med biologisk klap. Postoperativt er patienten svær at mobilisere og blodsukkeret er svært at regulere. Patienten har en del sekret og hoster ofte. På 6. postoperative dag udvikler patienten temperatur stigning til 39,2 C. Rtg. af thorax viser ikke sikre infiltrater, men let sløring basalt bilateralt. Ved objektiv undersøgelse ses der purulent siven fra sternotomisåret og patienten klager ved dyb vejrtrækning over at det klikker ved brystbenet. Ved tryk på begge sider af sternum føles det lidt løst, og såret gaber svarende til midten af såret.

33 Hvad drejer det sig højst sandsynligt om? A. Overfladisk sternuminfektion B. Bilateral pneumoni C. Dyb sternuminfektion Spørgsmål 65 En 21-årig kvinde indbringes til skadestuen med pludselig udviklet svær åndenød. Hun er 4 uger tidligere begyndt at tage P-piller. I ambulancen er hun kortvarigt ukontaktbar. Objektivt: Takypnøisk, BT=90/50 mmhg, puls 110/min, SAT 88%, Tp o C St. p.: Ingen sikre bilyde St. c: Påskyndet aktion uden mislyde EKG: Sinustakykardi med højresidig aksedeviation og ST-segment depression i V1-V3 Akut ekkokardiografi: Dilateret højre ventrikel med triduspidal returgradient 45 mmhg CT-skanning: Centrale embolier i begge lunger Diagnosen er akut lungeemboli. Hvilken behandling vil du vælge? A. Ufraktioneret Heparin og trombolyse B. Lavmolekylært Heparin og antikoagulationsbehandling med Warfarin C. Akut kirurgisk pulmonal embolektomi Spørgsmål 66 Hvad er den anbefalede behandling af en midaldrende patient med symptomgivende ( funktionsdyspnoe, NYHA klasse II) aortaklapstenose uden betydende komorbiditet? A. Medicinsk behandling med diuretika, ACE-hæmmer samt evt. β-blokker. B. Operation med indsættelse af en mekanisk aortaklapprotese.

34 C. Operation med indsættelse af aortastentklap. Spørgsmål 67 En 53-årig kvinde indlægges akut efter 5 dage med hoste, åndenød og feber fornemmelse. Objektivt: Takypnøisk, BT=140/80 mmhg, puls 100/min, SAT 93%, Tp o C St. p.: Dæmpning og let krepitation over nederste halvdel af højre lunge St. c: Påskyndet aktion uden mislyde Biokemi: Leukocytose; D-dimer forhøjet x3 over øverste referenceværdi Hvad er den sandsynligste diagnose? A. Pneumoni B. Pneumothorax C. Akut lungeemboli Spørgsmål årig mand med sarkoidose.

35 Hvilket radiologisk stadium repræsenterer rtg af thorax? A. Sarkoidose stadium 2 B. Sarkoidose stadium 1 C. Sarkoidose stadium 3 Spørgsmål 69 En 67 årig kvinde som indlægges med vejrtrækningsbesvær og tegn til pulmonal infektion. Infektionen behandles. Efterfølgende spirometri viser, at hun har KOL med FEV l (33 % af forventet) og FVC 2.3 l (102 % af forventet). Hvad skal hun sættes i behandling med?

36 A. Bronkodilaterende behandling med langtidsvirkende beta-2-agonist og prednisolon i kure ved exacerbation. B. Inhalationssteroid samt p.n. bronkodilaterende behandling. C. Langtidsvirkende beta-2-agonist, langtidsvirkende anticholinerg behandling samt inhalationssteroid. Spørgsmål 70 Patient, som søger ind til politiet. Hun skal præstere en løbetest på 2.4 km på under 13 min. Det kan hun ikke, i det hun får udtalt åndenød ved anstrengelse. Hun fortæller, det piber fra lungerne, når hun løber, men hun har ikke lagt mærke til, om det piber ved in- eller expiration. Åndenøden ophører straks efter anstrengelse. Der er normalt EKG og hjerte- lungestetoskopi er normal. Hvilke undersøgelser vil du sætte i værk? A. Astma er mest sandsynlig, og der laves spirometri, reversibilitetstest, peakflowmonitorering og hjemmeanstrengelsestest. B. Patienten undersøges for Vocal Cord Dysfunction. C. Hun er mest sandsynlig i dårlig form, og der laves et træningsprogram til hende. Spørgsmål 71 Hvilken kirurgisk procedure er den hyppigste ved operation for primær lungecancer i Danmark? A. Kileresektion af tumor B. Pneumonektomi C. Lobektomi Spørgsmål 72 En 48-årig mand, som for 10 dage siden blev opereret for type-a dissektion(præoperativt normal venstre ventrikel funktion, EF = 72%, årsag formentlig dårligt behandlet hypertension), udvikler kraftigt stigende serumkreatinin fra 150 til 600 på 2 dage. Dagens blodtryk er 100/60 mmhg tydeligt

37 lavere jævnfør de foregående dage(160/95). Pulsmålinger med stigende værdier aktuelt 110 slag per minut. Patienten føler sig forpustet og har fået det dårligt. Ingen smerter. EKG med sinusrytme, svær venstresidig hypertrofi og belastning. Hvad tyder det kliniske billede på? A. Stort pleuraexudat B. Truende hjertetamponade C. Ustabil angina pectoris Spørgsmål årig mand med tidligere AMI og kendt EF på 22%. Patienten følges ambulant i hjertesvigtsklinik og er under optitrering i hjertesvigtsmedicin. Patienten kontakter ambulatoriet mhp. fremskyndet kontrol, idet han har fået mere åndenød og taget 2-3 kg på i vægt gennem den sidste uge. Objektivt: Let dyspnøisk, respirationsfrekvens 20/min, BT 100/60, puls 110/min. St c: Ingen mislyde. St p krepitation bilateralt på basale 1/3 af lungebagfladen. Underekstremiteter: Ingen ødemer. Medicin: Ramipril 5 mg x 2, Carvedilol 12,5 mg x 2, Furix 40 mg x 1. Hvilken medicin-ændring vil du foretage (hvis der kun foretages én ændring)? A. Øge betablokker dosis B. Øge loop-diuretika dosis C. Øge ACE-hæmmer dosis Spørgsmål 74 En 74-årig mand indlægges grundet træthed, vægttab og feber med temperatur op til 38,4 C gennem 3-4 uger. Patienten har desuden springende ledsmerter og ledhævelse. Har også hostet de sidste 2 uger. For 5 uger siden fik patienten fjernet en kolorektal polyp som var et tubulært adenom med low grade neoplasi. Blodprøver viser forhøjede værdier af CRP og SR. Ved bloddyrkning er der vækst af enterococcus faecalis i 3/4 kolber hvorfor der opstartes relevant antibiotisk behandling. Ved hjertestetoskopi er der en systolisk mislyd styrke 2 over præcordiet. Tidligere hjerterask fraset at han har en 2 kammer pacemaker grundet syg sinusknude syndrom.

38 Hvilken diagnostisk undersøgelse bør patienten primært henvises til, og hvorfor? A. Patienten bør henvises til koloskopi for at vurdere om der er tegn til progression af den tidligere påviste kolorektal neoplasi. B. Patienten bør henvises til ekkokardiografi til afklaring af hjertemislyd og feber på mistanke om infektiøs endocarditis. C. Patienten bør henvises til CT skanning af thorax og abdomen for at udelukke colon cancer med metastaser. Spørgsmål 75 En 39-årig kvinde er henvist til karkirurgisk udredning som følge af få ugers varende sårdannelse lokaliseret til pulpa på I. IV. fingre på højre hånd. Hun har haft et dagligt tobaksforbrug på 15 cigaretter i de seneste ca. 10 år. Der er ingen informationer om hjertekarsygdom i patientens familie. Patienten har siden 20-års alderen haft tendens til hvide fingre. Angiv den mest sandsynlige diagnose hos patienten. A. Mb. Raynaud B. Perifer atherosclerose C. TOS (Thoracic Outlet Syndrom) Spørgsmål 76 En patient med birkepollenallergi, som har kendt krydsallergi til hasselnødder. Patienten udvikler nældefeber og hævelse af læber og tunge 4 timer efter at have spist en kage indeholdende nødder. Hvad er den sandsynligste årsag til denne reaktion? A. Behandling med ACE-inhibitor B. Idiopatisk urticaria C. Nøddeallergi

39 Spørgsmål 77 En 53-årig kvindelig kontorassistent opdager mørke pletter på tapetet, nedadtil på ydermuren, i et hjørne af sit kontor. Hun har i en længere periode haft tendens til tør hoste og har følt sig forpustet, når hun gik op ad en trappen til 2.sal hvor kontoret ligger. Hun mistænker, at hun er blevet syg af skimmelsvamp. Hvilket udsagn er rigtigt? A. Et normalt røntgen billede af lungerne udelukker at der er tale om allergisk alveolitis B. Hun har næppe været tilstrækkeligt eksponeret for skimmelsvamp på sit kontor til at kunne udvikle allergisk alveolitis C. Hvis hun udkommer med positive præcipiterende antistoffer mod aspergillus er diagnosen allergisk alveolitis sikker. Spørgsmål årig kvinde med svær astma gennem mange år. Desuden recidiverende sinuitter. Gennem længere tid arthralgier, vægttab og let blodtingeret opspyt. Der påvises vage infiltrative forandringer på røntgen af thorax, og der er påvist blodeosinofili, forhøjet CRP, forhøjet ANCA og RA. Der foretages HRCT.

40 Hvad er den mest sandsynlige diagnose? A. Sarkoidose B. Churg-Strauss syndrom C. Rheumatoid arthrit Spørgsmål 79 En 50-årig mand med svært hjertesvigt og shock pga. medikamentel intoksikation (Verapamil givet IV, hos patient med svært nedsat pumpefunktion) og med EF omkring 10 %. Patienten er tidligere hjerterask. Tilstanden er potentiel reversibel og patienten forventes at kunne genvinde pumpefunktionen. Derfor ønsker kardiologer og thoraxkirurger at støtte patientens cirkulation indtil funktionen af myokardiet er bedret, såkaldt assisteret cirkulation. Hvilke af nedenstående systemer hører ikke til "assisteret cirkulation"? A. Aortaballonpumpe B. Hjertestarter (AED) C. Ekstracorporal membranoxygenering (ECMO) Spørgsmål 80 En 48-årig mand, som for 10 dage siden blev opereret for type-a dissektion(præoperativt normal venstre ventrikel funktion, EF = 72%, årsag formentlig dårligt behandlet hypertension), udvikler kraftigt stigende serumkreatinin fra 150 til 600 på 2 dage. Dagens blodtryk er 100/60 mmhg tydeligt lavere jævnfør de foregående dage(160/95). Pulsmålinger med stigende værdier aktuelt 110 slag per minut. Patienten føler sig forpustet og har det ikke godt. Ingen smerter. EKG med sinusrytme, svær venstresidig hypertrofi og belastning. Hvad vil du gøre? A. Bestille en CT af thorax og abdomen B. Bestille en akut ekkokardiografi C. Bestille et akut Røntgen af Thorax

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2 Spørgsmål 1 Du sidder på lægevagtens visitation og modtager opkald fra en 70-årig mand, der efter at have klippet hæk hele eftermiddagen har fået smerter i brystet. Han er tidligere rask. Smerterne har

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Den lægevidenskabelige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. 3.semester. Eksamen. Multiple Choice prøve i Hjerte-Lunge-Kar

Den lægevidenskabelige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. 3.semester. Eksamen. Multiple Choice prøve i Hjerte-Lunge-Kar Det lægevidenskabelige Studienævn Aarhus Universitet Den lægevidenskabelige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet 3.semester Eksamen Multiple Choice prøve i Hjerte-Lunge-Kar Onsdag d. 9.januar 2013,

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

KOL FOR PRAKSISPERSONALE KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Registreringsskema i Hjertesvigt

Registreringsskema i Hjertesvigt Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)

Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

1 Poul Henning Madsen

1 Poul Henning Madsen Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7. Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2. Spørgsmål 3. Intro:

Spørgsmål 1. Spørgsmål 2. Spørgsmål 3. Intro: Spørgsmål 1 Du sidder på lægevagtens visitation og modtager opkald fra en 70 årig mand, der efter at have klippet hæk hele eftermiddagen har fået smerter i brystet. Han er tidligere rask. Smerterne har

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Speciallægens viden Det ved jeg ikke noget om... Det ved jeg ikke ret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme

Spørgeskema. Afsnit for Kvindesygdomme Aarhus Universitetshospital Skejby Patientlabel Spørgeskema Afsnit for Kvindesygdomme I forbindelse med din undersøgelse og behandling vil vi bede dig udfylde dette spørgeskema så præcist som muligt og

Læs mere

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS VEJRTRÆKNINGSBESVÆR Vejrtrækningsbesvær kan skyldes mange forskellige sygdomme. Patienten kan være fra let påvirket til direkte livstruet. Let til svær åndenød / kvælningsfornemmelse Taler i enkelt ord

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Uf!i!~!~~ll~!~ U-~ ~clmwvv)

Uf!i!~!~~ll~!~ U-~ ~clmwvv) E 215 Lille label ( Pårørende relationer Pårør. ved, at patienten er indlagt. Må underrettes om tilstand: 1 D Ja D Nej Eget tt.nr. ihjemmet: Andet: dentificeret af:. init.. D Nej enindl.: d init. d init..

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE) Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Relevante vejledninger

Relevante vejledninger Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL

Læs mere

UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE

UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE UNDERBILAG 18G TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS TILBUDSDEMONSTRATION DEN GAMLE Indhold 1. Patientrejse med tilhørende brugerrejser.... 1 1.Patientrejse med tilhørende brugerrejser. Persona Den gamle Historie Gurli

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Rationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO) Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene i forbindelse med behandlingen.

Læs mere

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere