Vækst og velstand gennem uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst og velstand gennem uddannelse"

Transkript

1 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212

2 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1

3 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker Erik Bjørsted Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Senioranalytiker Signe Hansen Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Forskningschef Mikkel Baadsgaard Forskningsassistent Jeppe Druedahl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Anders P. Nielsen Stud. polit Sune Fold von Bülow Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Indhold Rapportens hovedkonklusioner Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked Tema 2: Velstand og skat Tema 3: Fokus på uddannelse TEMA 1 DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED Kapitel 1 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division Arbejdsmarkedet også hårdt ramt Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? Overophedning? Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld Danmark i både superliga og 2. division Kapitel 2 Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større Gennemsnitlig nettoformue Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares Formuekvote og forbrugskvote Øget følsomhed Faren er begrænset Kapitel 3 Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast Hvad er symptomerne? Langtidsledigheden er mere end tredoblet 4 pct. af stigningen i ledigheden bliver til langtidsledighed Fuldt udbytte af reformer kræver, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast TEMA 2 VELSTAND OG SKAT 51 Kapitel 4 Danmarks velstand er undervurderet BNI vokser markant mere end BNP Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse Formueindkomst har trukket BNI i vejret Danske overførslers bidrag til BNI er uden sammenligning Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største Danmarks velstandsplacering er undervurderet Kan udviklingen fortsætte? Kapitel 5 Krisens langvarige skader koster Danmark dyrt Finansministeriet venter permanent lavere BNP Lavere produktivitet forklarer lavere BNP Er det krisen, der ligger bag det billede, Finansministeriet tegner? Konsekvenser af den lavere produktivitet De fremtidige udfordringer handler om at få gang væksten og produktiviteten

5 Kapitel 6 Lavere skat på arbejde gennem jobfradrag og lavere topskat Et stort og målrettet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at arbejde Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger Skøn over arbejdsudbudseffekter: personer Skattelettelse er stort set neutral for uligheden Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne Mange almindelige lønmodtagere rammes af topskat Mange almindelige lønmodtagere slipper for topskat, hvis grænsen hæves På familieniveau bliver over 1,1 mio. voksne danskere ramt af topskatten Overførsel af uudnyttet topskattefradrag Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag Eksempel på mulig finansieringskilde: Progressiv boafgift TEMA 3 FOKUS PÅ UDDANNELSE 15 Kapitel 7 Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 3 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen Kun få kommer i gang med en uddannelse inden for en årrække Pigerne er i mål på de videregående uddannelser, drengene langt fra Der mangler tekniske og mere praktiske uddannelser til drengene De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab Kapitel 8 Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning Store velstandsgevinster af alle uddannelser Også for den enkelte kan uddannelse betale sig Uddannelsen er en god forretning for de offentlige finanser Stor forskel på fraværet på arbejdsmarkedet Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét Milliardgevinster i hurtigere fuldførelse på de videregående uddannelser Alle unge skal have en uddannelse Kapitel 9 Nyuddannedes ledighed koster samfundet millioner Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen selv ti år efter Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser Jo længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det Samfundet taber millioner på den høje dimittendledighed De nyuddannede ledige belaster de offentlige kasser Ledighed blandt nyuddannede er en ond spiral

6 Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 212 er bygget op i tre temaer: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked, Velstand og skat og Fokus på uddannelse. Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked Det første tema har fokus på dansk økonomi, husholdningernes gæld og udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitel 1 viser, at målt på de offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked. I kapitel 2 undersøges de danske husholdningers gæld og formue. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. I et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. I et historisk perspektiv har nettoformuen aldrig været større på bunden af en lavkonjunktur. Kapitel 3 ser på, hvordan den stigende arbejdsløshed under krisen kan få langsigtede negative effekter på arbejdsmarkedet. Ledighedskøen er i dag præget af en usædvanlig stilstand, der ikke er set i nyere tid. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden har det med at bide sig selv i halen når den først er kommet op på et højt niveau, er den vanskelig at reducere. Konsekvensen kan blive, at langtidsledigheden vokser, og at der dermed skabes en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det fremover vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige finanser i Danmark. Tema 2: Velstand og skat Rapportens andet tema handler om Danmarks velstand og de langvarige skader, som krisen har haft på dansk økonomi. Desuden diskuteres mulighederne for at lave en socialt afbalanceret skatteomlægning, der letter skatten på arbejde. 5

7 Kapitel 4 dokumenterer, at det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres, når man kigger på mere retvisende mål for velstandsudviklingen. Medregner man således formueindkomster fra udlandet og bytteforholdet, befinder Danmark sig ikke længere i den internationale bund, som når BNP benyttes som målestok, men tværtimod i top 1, som et af verdens rigeste lande. Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi. Dermed taber vi i Danmark relativt mere og mere af størrelsen på den samlede internationale økonomi. I kapitel 5 vises det, at årsagen til den permanent lavere vækstrate i dansk økonomi skal findes i en lavere produktivitet. Den lavere produktivitetsvækst har blandt andet konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo. Regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der letter skatten på arbejde markant, skaber øget arbejdsudbud, er fuldt finansieret og på mange områder har en rimelig social balance. For at nå dette mål er der en række redskaber, der kan tages i brug ved en skatteoplægning. I kapitel 6 diskuteres en række af disse elementer med fokus på et højere og mere målrettet beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænse for, hvornår der betales topskat. Tema 3: Fokus på uddannelse Rapportens tredje tema har fokus på uddannelse. Kapitel 7 dokumenterer, at 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de årige ikke er i gang med eller har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter både når det gælder ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende uddannelse, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Skal kønsfiaskoen brydes, kræver det, at uddannelsessystemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske uddannelser. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark. Kapitel 8 handler om de store individuelle og samfundsmæssige gevinster af uddannelse. På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser beregninger, at uddannelse både er en særdeles god forretning for den enkelte, samfundet og for statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 1 mio. kr. over et livsforløb, hver gang en person gennemfører en uddannelse. Samtidig betaler langt de fleste uddannelser sig hurtigt tilbage til samfundet. For eksempel giver erhvervsuddannelserne allerede overskud i statskassen ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet. 6

8 Rapportens sidste kapitel har fokus på nyuddannedes ledighed. I kapitlet vises det, at hver tredje nyuddannet har været ledig i mindst 6 måneder, og det har alvorlige konsekvenser. Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever markante tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i job. Længerevarende ledighed for nyuddannede koster den enkelte op til 72. kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 1-2 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Samfundsmæssigt betyder resultaterne tab i millionklassen. 7

9 Vækst og Økonomiske velstand gennem Tendenser uddannelse 212 TEMA 1 DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED KAPITEL 1 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division KAPITEL 2 Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større KAPITEL 3 Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast 8

10 1 KAPITEL Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division Målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked. At dansk økonomi har været hårdt ramt af den økonomiske krise fremstår med al tydelighed, når vi kigger på den økonomiske udvikling i et internationalt perspektiv. I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, har Danmark med en nedgang på godt 4 pct. fra 1. kvartal 28 (før krisen) til 4. kvartal 211 oplevet det 5. største fald i BNP. Det viser figur 1.A. Vi er således kun overgået af Irland, Grækenland, Italien, og Portugal, mens andre gældsplagede lande som Storbritannien og Spanien har oplevet fald på linje med os. I den modsatte ende finder vi landene Tyskland, Belgien, Østrig, USA, Norge og ikke mindst Sverige, hvor BNP nu er over før-kriseniveau. Danmark har haft en enorm nedgang i BNP under krisen. Figur 1.A. BNP under krisen pct Irland Grækenland Italien Portugal Danmark UK Spanien Finland Holland Frankrig Germany Belgien Østrig USA Norge Sverige Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 1.B. BNP under krisen nabolande indeks Danmark Sverige Tyskland Finland indeks Figur 1.B. sammenholder vores BNP-udvikling gennem krisen med vores nordiske naboer Finland, Sverige og Tyskland. Som det fremgår, faldt BNP i starten af krisen nogenlunde lige 9

11 meget i Sverige, Tyskland og Danmark, mens Finland var noget hårdere ramt. Fra bunden til 4. kvartal 211 er BNP så vokset meget markant igen i Finland (8,3 pct.), Tyskland (7,8 pct.) og især i Sverige (1,3 pct.), mens udviklingen i Danmark har været af en markant sløjere karakter (2,9 pct.). BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport, hvoraf sidstnævnte er eksporten fratrukket importen. Den indenlandske efterspørgsel måler alt forbrug (offentligt og privat) samt alle investeringer på hjemlig grund. En status for den indenlandske/hjemlige efterspørgsel i internationalt perspektiv ses i figur 2A. I figuren ses, at den hjemlige efterspørgsel i Danmark frem til 4. kvartal 211 er faldet omkring 7 pct., og at Danmark dermed ligger i bunden kun overgået af de gældsplagede lande Irland, Grækenland, Spanien og Portugal. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på mere end 24 pct. Den hjemlige efterspørgsel er faldet under krisen med omkring 7 pct. Figur 2.A. Indenl. eftersp. under krisen pct. pct Irland Grækenland Portugal Spanien Danmark UK Italien Holland Frankrig USA Belgien Tyskland Østrig Finland Sverige Norge Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat Figur 2.B. Indenl. eftersp. - nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Som man kan se af figur 2.A, befinder alle Danmarks nabolande sig i den pæne ende af skalaen med en indenlandsk efterspørgsel, der ligger over før-krise-niveau. Figur 2.B kigger på udviklingen over tid. Som det ses, har den tyske indenlandske efterspørgsel været relativt uberørt af krisen. Den falder dog en smule frem mod slutningen af 29 for derefter at vokse pænt (6 pct.) igen. Svenskerne har haft en meget markant vækst (12,3 pct.) siden bunden, men også finnerne er godt med (12,2 pct.). Som man kan se, begyndte den danske nedtur lidt tidligere end i Sverige og Finland, og samtidig varede den længere. Den fremgang, der tegner sig efter bunden, har været meget begrænset (2,2 pct.) sammenlignet med de nordiske naboer. Sammenlignet med vores nordiske naboer er den fremgang, vi har haft i den indenlandske efterspørgsel, meget begrænset. I appendiks 1 er udviklingen for den indenlandske efterspørgsel vist særskilt for det private forbrug, de faste bruttoinvesteringer (offentlige erhvervs- samt boliginvesteringer) og det offentlige forbrug. For både privat forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende, men også mht. det offentlige forbrug ligger vi overraskende i den nedre halvdel. For både det private forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende. 1

12 Kigger man på eksporten i figur 3.A, indtager Danmark derimod en midterplacering. Den danske eksport lå i 4. kvartal 211 marginalt over eksporten i 1. kvartal 28. Som det fremgår, har Tyskland klaret sig bedre end os, mens Sveriges og især Finlands eksport fortsat ligger under førkrise-niveau. Kigger man på de kriseramte lande, ligger Spanien på en 1. plads med en eksport, der er næsten 1 pct. over niveauet før krisen, men også Irland og Portugal ligger i den bedre ende. Eksporten i disse lande har derfor kompenseret for den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Helt i bunden finder vi Grækenland, der altså er ramt markant på både eksport og indenlandsk efterspørgsel. Eksportmæssigt indtager Danmark en midterplacering. Figur 3.A. Eksport under krisen pct Grækenland Finland Norge Italien Østrig Sverige Belgien Frankrig Danmark Portugal UK Holland Irland Tyskland USA Spanien Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 3.B. Eksport nabolande indeks indeks Finland Danmark Tyskland Sverige Som det fremgår af figur 3.B, har den danske eksportudvikling været noget forskellig fra vores nabolande. I både Sverige, Tyskland og Finland var der meget store fald i krisens begyndelse frem til 2./3. kvartal 29. Herefter er det gået kraftigt fremad igen, især for Tyskland, hvor man nu er markant over før-krise-niveau. Danmark havde, som man kan se, et betydeligt mindre fald i eksporten frem til 2. kvartal 29, mens fremgangen efterfølgende så også har været mindre. Resultatet er samlet set, at dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Samlet er det dog ikke eksporten, der kan klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen. Dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Den danske eksport kan ikke klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen Hvad angår importudviklingen, afspejler den i høj grad BNP-placeringen og udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Danmark indtager her lidt overraskende en midterplacering, idet importen siden bunden er vokset relativt kraftigt på trods af den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Når det er sagt, ligger importen godt 3½ pct. under niveauet fra før krisen. Mht. importudviklingen indtager Danmark en midterplacering. 11

13 Arbejdsmarkedet også hårdt ramt Man kan i den økonomiske debat godt få indtryk af, at det danske arbejdsmarked er sluppet nådigt gennem krisen. Faktum er imidlertid, at det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. Det viser figur 4.A, der sammenligner beskæftigelsesniveauet i 4. kvartal 21 med det, der var, før krisen for alvor satte ind (1. kvartal Det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. 28). Som man kan se, ligger Danmark med en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. med det femtestørste tab i sammenligning med de øvrige 15 lande. Figur 4.A. Beskæftigelse under krisen pct Irland Spanien Grækenland Portugal Danmark USA Italien Finland UK Frankrig Holland Sverige Norge Østrig Tyskland Belgien Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 4.B. Beskæftigelse - nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet markant hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. I et gennemsnitligt EU-15-land er beskæftigelsen faldet ca. 2½ pct. i perioden, hvorfor Danmark har mistet mere end dobbelt så mange jobs. Som man kan se af figur 4.A, er der en række lande, hvor beskæftigelsen modsat er steget mærkbart sammenlignet med før krisen. Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. Det gælder vores nabolande Sverige, Tyskland og Norge, men det gælder også Østrig og Belgien. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande under krisen. Danmark har haft en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. Sammenlignes udviklingen fra 1. kvartal 28 til 4. kvartal 211 med Sverige, Finland og Tyskland, får Danmark i den grad baghjul. Den tyske beskæftigelse har næsten været uberørt af krisen, og i 4. kvartal 211 lå beskæftigelsen 2,6 pct. over før-krise-niveau. I Sverige faldt beskæftigelsen også markant. Men efterfølgende er det så gået endnu mere markant frem igen. Beskæftigelsen i Danmark har fortsat en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-kriseniveau. Sverige ligger nu 1 pct. over før-krise-niveau. I Finland var nedturen mindre markant end i Danmark, og samtidig har beskæftigelsestendensen det seneste år været positiv. Danmark ligger derimod fortsat med en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-krise-niveau. Det viser figur 4.B. 12

14 Selvom Danmark kom fra et ekstremt godt udgangspunkt på arbejdsmarkedet, før krisen satte ind, så er vi strøget ned af ranglisten over lande med lave arbejdsløshedsprocenter. Ifølge den internationalt standardiserede opgørelse (Labour Force Survey) er vi dumpet fra en 3. plads før krisen til en delt 7. plads i april 212 (sammen med Finland). Vi er således blevet overhalet af Østrig, Tyskland, Belgien og Sverige, mens Finland har indhentet os. Det viser figur 5.A. Udviklingen afspejler, at vi målt på stigning i arbejdsløsheden kun er overgået af de gældsramte lande Spanien, Grækenland, Irland og Portugal. Udviklingen betyder også, at vi for første gang siden 1994 nu har en højere arbejdsløshed end i både Sverige og Tyskland, mens vi ligger på niveau med Finland. Det viser figur 5.B. Stigningen i arbejdsløsheden viser, at Danmark kun er overgået af de gældsramte lande. Figur 5.A. Arbejdsløshed under krisen pct jan-8 Ændring apr Norge Østrig Holland Tyskland Sverige Belgien Finland Danmark UK USA Frankrig Italien Irland Portugal Grækenland Spanien pct Figur 5.B. Arbejdsløshed - nabolande pct Tyskland Finland Danmark Sverige pct Anm.: For visse lande er der ikke oplysninger for april 212. Seneste måned er da brugt. Kilde: AE pba. Eurostat. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande i et internationalt sammenligneligt perspektiv kun overgået af lande, som er blevet ramt af spekulation og gældskrise. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet sammenlignet med vores nabolande igennem mange år, er nu sat over styr. Danmark er ikke længere i dukseklassen, hvad angår lav arbejdsløshed. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet, er nu sat over styr. Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel Figur 6 viser sammenhængen mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen på tværs af landene. Der er således en klar tendens til, at de lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, også har klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel, mens de lande, der har haft en positiv udvikling på arbejdsmarkedet også har haft en positiv udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Som det ses, er det kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal, der har klaret sig dårligere på både arbejdsmarked og indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med Danmark. De lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, har også klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel. 13

15 Figur 6. Indenlandsk efterspørgsel og beskæftigelsen under krisen indl. eftersp., pct. indl. eftersp., pct DNK FIN SVE NO TYS USA FRA ØST BEL NL ITA UK SPA GRÆ R² =,8222 POR IRL Beskæftigelse pct. -25 Anm.: Analyseret som udviklingen fra 1. kvt. 28 til 4. kvt For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. Selvom årsagssammenhængen i figur 6 ikke er givet, viser den, hvor afgørende det er at få gang i en positiv spiral med fremgang på arbejdsmarkedet og i den indenlandske efterspørgsel. I den sammenhæng har vi i Danmark det problem, at der aldrig rigtigt er kommet gang hverken i den hjemlige efterspørgsel eller beskæftigelsen efter den markante nedtur oven på krisen. Der var godt nok en positiv tendens i den hjemlige efterspørgsel fra 2. kvartal 28 til sommeren 21. Men efter VK-regeringen fik vedtaget den såkaldte Genopretningspakke har der været en uændret til svagt nedadgående tendens igen. I Danmark har vi det problem, at der aldrig kom rigtig gang i den hjemlige efterspørgsel efter den markante nedtur oven på krisen. En meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det danske boligmarked En anden meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det underdrejede danske boligmarked. Når huspriserne falder, påvirkes lysten til at forbruge og investere i boliger negativt. Modsat vil stigende boligpriser påvirke lysten til at bruge penge positivt. Som figur 7 viser, er der også en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne fra 28 til 211 (seneste år) på tværs af de forskellige lande. Der er en relativ tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne. 14

16 Figur 7. Sammenhængen mellem indenlandsk efterspørgsel og boligpriser indl. eftersp. pct indl. eftersp. pct 5-5 DNK USA NL ITA UK TYS FRA SVE BEL FIN 5 NO -5-1 SPA R² =, IRL boligpris, pct. Anm.: OECD s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Opgørelsen fra 211 er foreløbig og beregnet baglæns pba. forbrugerprisdeflatoren i OECDs Economic Outlook 91. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. De lande, der har haft faldende boligpriser, har - bortset fra USA - alle haft faldende indenlandsk efterspørgsel gennem krisen. Modsat ses stigende indenlandsk efterspørgsel i de lande, der har haft stigende boligpriser i perioden. Som det fremgår, er det kun Irland og Spanien, der overgår Danmark mht. boligprisfald i perioden. Medtog vi udviklingen gennem 28, hvor boligpriserne også faldt i Danmark, ville kun Irland ligge værre. Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? Det er et faktum, at de danske boligpriser steg stærkt fra 23 til 27, og at der flere steder i landet var tale om uholdbare prisstigninger drevet af skattestoppet, indførelsen af de afdragsfrie boliglån, udbredelsen af flekslån og ikke mindst forventning om fortsatte boligprisstigninger. Men hvordan ser det ud for de andre lande? Figur 8.A. viser udviklingen fra Som det fremgår, havde Danmark de højeste boligprisstigninger i perioden, om end Frankrig og Spanien følger godt med. Der var også rimelig markante husprisstigninger for Norge, Belgien, Irland og Sverige. Som det fremgår, lå alle vores nordiske naboer dog under Danmark i denne periode, og Tyskland oplevede som det eneste land faldende boligpriser. Fra havde Danmark de højeste boligprisstigninger. 15

17 Figur 8.A. Boligpriser Figur 8.B. Boligpriser pct. pct. pct Tyskland Holland Finland Italien USA UK Sverige Irland Belgien Norge Spanien Frankrig Danmark Irland Tyskland Holland USA Italien Spanien UK Danmark Finland Frankrig Sverige Belgien Norge pct Anm.: OECD s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Da der samtidig kun er tal frem til hele året 21, kigges der på perioden for både udviklingen i huspriserne (nominelt) Kilde: AE pba. OECD Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Det gælder Belgien, Finland, Frankrig, Norge og Sverige, jf. figur 7. De seneste års udvikling har slåedes vendt noget op og ned på billedet. Kigger man på udviklingen fra 23 til 211, toppes listen klart af Norge, men også Belgien, Sverige og Frankrig ligger højt. Danmark er røget ned i midterfeltet, hvor vi ligger på linje med Storbritannien. Boligpriserne stiger nu også i Tyskland, mens Irland er det eneste land, hvor boligpriserne er faldet i perioden. Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et problem med for stærkt stigende boligpriser. Flere andre lande har dog haft tilsvarende problemer, og med de senere års faldende boligpriser i Danmark er det svært at se, at vi fortsat skulle have et specielt stort problem på dette område i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et særligt problem med for stærkt stigende boligpriser. Fra 24 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt. Herefter faldt de danske boligpriser ret markant fra toppen i 27 til midten af 29 Figur 9. sammenligner den danske og svenske prisudvikling på enfamilieshuse på kvartaler tilbage til år 23. Fra 24 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt, mens udviklingen var mere jævn i Sverige. Mens de danske boligpriser faldt ret markant fra toppen i 27 til midten af 29, var der kun en lille nedgang i de svenske boligpriser. Fra bunden i 29 har prisudviklingen været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad for Danmark igen, mens boligpriserne, bortset fra det seneste kvartal, har været jævnt stigende i Sverige. Fra bunden i 29 har prisudviklingen for boliger været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad igen. 16

18 Figur 9. Kvartalsvis udvikling for boligpriserne for Danmark og Sverige 1. kvt = = Danmark Sverige 95 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Sveriges Statistik (Statistiska centralbyrån). Det er ud fra figur 9 nærliggende at stille spørgsmålet, om ikke det i høj grad er boligprisudviklingen, der har været med til at trække svensk økonomi så kraftigt opad de senere år. Og det er nærliggende at spørge, om ikke svenskerne begynder at få problemer med for høje boligpriser. Overophedning? Udover boligprisudviklingen nævnes overophedning ligeledes som årsag til, at dansk økonomi har klaret krisen dårligere end andre lande. Nu er det meget usikkert at vurdere, hvor hårdt presset en økonomi er, men en indikator er det såkaldte outputgab, der måler, hvor langt BNP er fra sit Outputgabet kan benyttes til at måle, hvor hårdt presset en økonomi er. konjunkturneutrale niveau. Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. Den nyeste opgørelse fra OECD fremgår af figur 1 nedenfor. Ifølge den lå det danske BNP i 27 4¾ pct. over det niveau, der kunne betragtes som konkjunkturneutralt. Det er i den høje ende om end mindre end i både Sverige, Finland, Grækenland og især Irland. Ifølge OECD Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. havde alle lande dog presset kapacitet i 27, så Danmark skiller sig på ingen måde ekstraordinært ud fra flertallet på dette område. 17

19 Figur 1. OECD s opgørelse af kapacitetspresset (outputgab) i 27 pct pct Portugal Danmark (89) Tyskland Spanien USA Belgien Frankrig Italien Holland Østrig Norge Storbritannien Danmark Sverige Finland Grækenland Irland Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook nummer 89 og 91. Oven i købet har OECD i de seneste vurderinger foretaget en rimelig markant opjustering af det danske outputgab i 27. I Economic Outlook 89 (juni 211) blev det danske outputgab således opgjort til kun 2,2 pct., mens det i Economic Outlook 9 (november 211) blev opgjort til 3,3 pct. og nu altså estimeres til 4¾ pct., jf. figur 1. Da BNP for 27 mellem rapporterne ikke er blevet revideret, afspejler den ændrede vurdering en nedjustering af estimatet for det konjunkturneutrale/strukturelle BNP se kapitel 5 Langvarige skader af krisen koster Danmark dyrt. Revisionen for Danmark illustrerer meget tydeligt den usikkerhed, der ligger i opgørelsen af outputgabet. Danmark skiller sig på ingen måde ud fra flertallet målt på outputgab. Som det fremgår af figur 11.A, er der ikke nogen speciel sammenhæng mellem, hvor pressede økonomierne var i 27 målt på outputgabet, og så hvordan landene efterfølgende vækstmæssigt har klaret sig igennem krisen. Den finske, den britiske, den hollandske og ikke mindst den svenske økonomi var lige så eller mere pressede i 27 som den danske, men har alligevel klaret sig bedre end Danmark gennem krisen målt på væksten. Figur 11.A. Outputgab og vækst vækst vækst pct. pct. 4 BEL NO SVE TYS ØST USA FRA -2 NL FIN -2-4 POR SPA UK -4-6 ITA DNK GRÆ IRL output gab Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 2. kvartal 211. Ledighedsgabet er fra Outlook 9. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 89, 9 og 91 samt Eurostat. Figur 11.B. Ledighedsgab og vækst pct SPA IRL SVE NO USA BEL ØST TYS FRA NL -2 UK -4 POR FIN DNK ITA GRÆ ledighedsgab 27 pct

20 Heller ikke hvis man kigger mere snævert på et mål for presset på arbejdsmarkederne i 27 (det såkaldte ledighedsgab) 1 og den efterfølgende vækst, er der nogen speciel sammenhæng. Det viser figur 11.B. Det synes på den baggrund svært at konkludere, at den sløje danske udvikling gennem krisen alene skyldes, at dansk økonomi var mere overophedet i 27 sammenlignet med andre lande. Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 12.A viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i 28, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien, USA, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3 pct. af BNP, som er EU s kritiske grænse. Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 12.A. Offentlig saldo 28 Figur 12.B. Offentlig saldo 211 Pct. afbnp Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP Anm.: Figurerne er sorteret efter størst ændring på den offentlige saldo fra 28 til 211. Kilde: AE pba. OECD Pct. af BNP Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 28 til 211. Irland, Danmark, Finland og Holland har haft de største forværringer i den offentlige saldo, mens Italien, Tyskland og Portugal har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som det eneste land også at have en (svagt) positiv saldo i 211. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 28 til 211. Det kan måske undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. 1 Det viser, hvor meget arbejdsløsheden afviger fra sit strukturelle niveau, der defineres som det niveau, der skaber løn og prispres i økonomierne. 19

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere