Vækst og velstand gennem uddannelse

Transkript

1 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212

2 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1

3 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: ae@ae.dk Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker Erik Bjørsted Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Senioranalytiker Signe Hansen Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Forskningschef Mikkel Baadsgaard Forskningsassistent Jeppe Druedahl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Anders P. Nielsen Stud. polit Sune Fold von Bülow Omslag og layout: Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Indhold Rapportens hovedkonklusioner Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked Tema 2: Velstand og skat Tema 3: Fokus på uddannelse TEMA 1 DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED Kapitel 1 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division Arbejdsmarkedet også hårdt ramt Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? Overophedning? Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Betalingsbalance, privat opsparringsoverskud og udlandsgæld Danmark i både superliga og 2. division Kapitel 2 Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større Gennemsnitlig nettoformue Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares Formuekvote og forbrugskvote Øget følsomhed Faren er begrænset Kapitel 3 Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast Hvad er symptomerne? Langtidsledigheden er mere end tredoblet 4 pct. af stigningen i ledigheden bliver til langtidsledighed Fuldt udbytte af reformer kræver, at arbejdsløsheden ikke bider sig fast TEMA 2 VELSTAND OG SKAT 51 Kapitel 4 Danmarks velstand er undervurderet BNI vokser markant mere end BNP Dansk mertilvækst i BNI er i international særklasse Formueindkomst har trukket BNI i vejret Danske overførslers bidrag til BNI er uden sammenligning Danmark er gået fra stor udlandsgæld til pæn udlandsformue Markant fremgang i bytteforholdet de seneste 3 år Dansk bytteforholdsforbedring er blandt de største Danmarks velstandsplacering er undervurderet Kan udviklingen fortsætte? Kapitel 5 Krisens langvarige skader koster Danmark dyrt Finansministeriet venter permanent lavere BNP Lavere produktivitet forklarer lavere BNP Er det krisen, der ligger bag det billede, Finansministeriet tegner? Konsekvenser af den lavere produktivitet De fremtidige udfordringer handler om at få gang væksten og produktiviteten

5 Kapitel 6 Lavere skat på arbejde gennem jobfradrag og lavere topskat Et stort og målrettet beskæftigelsesfradrag øger gevinsten ved at arbejde Større beskæftigelsesgevinst for den enlige forsørger Skøn over arbejdsudbudseffekter: personer Skattelettelse er stort set neutral for uligheden Relativ lige decilfordeling af skattelettelserne Mange almindelige lønmodtagere rammes af topskat Mange almindelige lønmodtagere slipper for topskat, hvis grænsen hæves På familieniveau bliver over 1,1 mio. voksne danskere ramt af topskatten Overførsel af uudnyttet topskattefradrag Overførsel af uudnyttet beskæftigelsesfradrag Eksempel på mulig finansieringskilde: Progressiv boafgift TEMA 3 FOKUS PÅ UDDANNELSE 15 Kapitel 7 Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 3 procent af de unge har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Knap hver fjerde unge mand har kun folkeskolens afgangsprøve i bagagen Kun få kommer i gang med en uddannelse inden for en årrække Pigerne er i mål på de videregående uddannelser, drengene langt fra Der mangler tekniske og mere praktiske uddannelser til drengene De ufaglærte job er forsvundet i løbet af krisen De ufaglærte mænd blev hårdest ramt af krisens jobtab Kapitel 8 Ikke en eneste uddannelse er en dårlig forretning Store velstandsgevinster af alle uddannelser Også for den enkelte kan uddannelse betale sig Uddannelsen er en god forretning for de offentlige finanser Stor forskel på fraværet på arbejdsmarkedet Erhvervsuddannelserne giver overskud fra dag ét Milliardgevinster i hurtigere fuldførelse på de videregående uddannelser Alle unge skal have en uddannelse Kapitel 9 Nyuddannedes ledighed koster samfundet millioner Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen selv ti år efter Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser Jo længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det Samfundet taber millioner på den høje dimittendledighed De nyuddannede ledige belaster de offentlige kasser Ledighed blandt nyuddannede er en ond spiral

6 Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 212 er bygget op i tre temaer: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked, Velstand og skat og Fokus på uddannelse. Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked Det første tema har fokus på dansk økonomi, husholdningernes gæld og udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitel 1 viser, at målt på de offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked. I kapitel 2 undersøges de danske husholdningers gæld og formue. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. I et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. I et historisk perspektiv har nettoformuen aldrig været større på bunden af en lavkonjunktur. Kapitel 3 ser på, hvordan den stigende arbejdsløshed under krisen kan få langsigtede negative effekter på arbejdsmarkedet. Ledighedskøen er i dag præget af en usædvanlig stilstand, der ikke er set i nyere tid. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden har det med at bide sig selv i halen når den først er kommet op på et højt niveau, er den vanskelig at reducere. Konsekvensen kan blive, at langtidsledigheden vokser, og at der dermed skabes en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det fremover vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige finanser i Danmark. Tema 2: Velstand og skat Rapportens andet tema handler om Danmarks velstand og de langvarige skader, som krisen har haft på dansk økonomi. Desuden diskuteres mulighederne for at lave en socialt afbalanceret skatteomlægning, der letter skatten på arbejde. 5

7 Kapitel 4 dokumenterer, at det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres, når man kigger på mere retvisende mål for velstandsudviklingen. Medregner man således formueindkomster fra udlandet og bytteforholdet, befinder Danmark sig ikke længere i den internationale bund, som når BNP benyttes som målestok, men tværtimod i top 1, som et af verdens rigeste lande. Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi. Dermed taber vi i Danmark relativt mere og mere af størrelsen på den samlede internationale økonomi. I kapitel 5 vises det, at årsagen til den permanent lavere vækstrate i dansk økonomi skal findes i en lavere produktivitet. Den lavere produktivitetsvækst har blandt andet konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo. Regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der letter skatten på arbejde markant, skaber øget arbejdsudbud, er fuldt finansieret og på mange områder har en rimelig social balance. For at nå dette mål er der en række redskaber, der kan tages i brug ved en skatteoplægning. I kapitel 6 diskuteres en række af disse elementer med fokus på et højere og mere målrettet beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænse for, hvornår der betales topskat. Tema 3: Fokus på uddannelse Rapportens tredje tema har fokus på uddannelse. Kapitel 7 dokumenterer, at 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de årige ikke er i gang med eller har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter både når det gælder ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende uddannelse, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Skal kønsfiaskoen brydes, kræver det, at uddannelsessystemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske uddannelser. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark. Kapitel 8 handler om de store individuelle og samfundsmæssige gevinster af uddannelse. På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser beregninger, at uddannelse både er en særdeles god forretning for den enkelte, samfundet og for statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 1 mio. kr. over et livsforløb, hver gang en person gennemfører en uddannelse. Samtidig betaler langt de fleste uddannelser sig hurtigt tilbage til samfundet. For eksempel giver erhvervsuddannelserne allerede overskud i statskassen ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet. 6

8 Rapportens sidste kapitel har fokus på nyuddannedes ledighed. I kapitlet vises det, at hver tredje nyuddannet har været ledig i mindst 6 måneder, og det har alvorlige konsekvenser. Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever markante tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i job. Længerevarende ledighed for nyuddannede koster den enkelte op til 72. kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 1-2 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Samfundsmæssigt betyder resultaterne tab i millionklassen. 7

9 Vækst og Økonomiske velstand gennem Tendenser uddannelse 212 TEMA 1 DANSK ØKONOMI, GÆLD & ARBEJDSMARKED KAPITEL 1 Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division KAPITEL 2 Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større KAPITEL 3 Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast 8

10 1 KAPITEL Dansk økonomi internationalt i både superliga og 2. division Målt på offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked. At dansk økonomi har været hårdt ramt af den økonomiske krise fremstår med al tydelighed, når vi kigger på den økonomiske udvikling i et internationalt perspektiv. I forhold til lande, vi normalt sammenligner os med, har Danmark med en nedgang på godt 4 pct. fra 1. kvartal 28 (før krisen) til 4. kvartal 211 oplevet det 5. største fald i BNP. Det viser figur 1.A. Vi er således kun overgået af Irland, Grækenland, Italien, og Portugal, mens andre gældsplagede lande som Storbritannien og Spanien har oplevet fald på linje med os. I den modsatte ende finder vi landene Tyskland, Belgien, Østrig, USA, Norge og ikke mindst Sverige, hvor BNP nu er over før-kriseniveau. Danmark har haft en enorm nedgang i BNP under krisen. Figur 1.A. BNP under krisen pct Irland Grækenland Italien Portugal Danmark UK Spanien Finland Holland Frankrig Germany Belgien Østrig USA Norge Sverige Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 1.B. BNP under krisen nabolande indeks Danmark Sverige Tyskland Finland indeks Figur 1.B. sammenholder vores BNP-udvikling gennem krisen med vores nordiske naboer Finland, Sverige og Tyskland. Som det fremgår, faldt BNP i starten af krisen nogenlunde lige 9

11 meget i Sverige, Tyskland og Danmark, mens Finland var noget hårdere ramt. Fra bunden til 4. kvartal 211 er BNP så vokset meget markant igen i Finland (8,3 pct.), Tyskland (7,8 pct.) og især i Sverige (1,3 pct.), mens udviklingen i Danmark har været af en markant sløjere karakter (2,9 pct.). BNP består af en række komponenter, som groft kan grupperes i indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport, hvoraf sidstnævnte er eksporten fratrukket importen. Den indenlandske efterspørgsel måler alt forbrug (offentligt og privat) samt alle investeringer på hjemlig grund. En status for den indenlandske/hjemlige efterspørgsel i internationalt perspektiv ses i figur 2A. I figuren ses, at den hjemlige efterspørgsel i Danmark frem til 4. kvartal 211 er faldet omkring 7 pct., og at Danmark dermed ligger i bunden kun overgået af de gældsplagede lande Irland, Grækenland, Spanien og Portugal. Irland, der er værst ramt, har indtil nu haft en nedgang i den indenlandske efterspørgsel på mere end 24 pct. Den hjemlige efterspørgsel er faldet under krisen med omkring 7 pct. Figur 2.A. Indenl. eftersp. under krisen pct. pct Irland Grækenland Portugal Spanien Danmark UK Italien Holland Frankrig USA Belgien Tyskland Østrig Finland Sverige Norge Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat Figur 2.B. Indenl. eftersp. - nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Som man kan se af figur 2.A, befinder alle Danmarks nabolande sig i den pæne ende af skalaen med en indenlandsk efterspørgsel, der ligger over før-krise-niveau. Figur 2.B kigger på udviklingen over tid. Som det ses, har den tyske indenlandske efterspørgsel været relativt uberørt af krisen. Den falder dog en smule frem mod slutningen af 29 for derefter at vokse pænt (6 pct.) igen. Svenskerne har haft en meget markant vækst (12,3 pct.) siden bunden, men også finnerne er godt med (12,2 pct.). Som man kan se, begyndte den danske nedtur lidt tidligere end i Sverige og Finland, og samtidig varede den længere. Den fremgang, der tegner sig efter bunden, har været meget begrænset (2,2 pct.) sammenlignet med de nordiske naboer. Sammenlignet med vores nordiske naboer er den fremgang, vi har haft i den indenlandske efterspørgsel, meget begrænset. I appendiks 1 er udviklingen for den indenlandske efterspørgsel vist særskilt for det private forbrug, de faste bruttoinvesteringer (offentlige erhvervs- samt boliginvesteringer) og det offentlige forbrug. For både privat forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende, men også mht. det offentlige forbrug ligger vi overraskende i den nedre halvdel. For både det private forbrug og investeringer har Danmark en placering i den tunge ende. 1

12 Kigger man på eksporten i figur 3.A, indtager Danmark derimod en midterplacering. Den danske eksport lå i 4. kvartal 211 marginalt over eksporten i 1. kvartal 28. Som det fremgår, har Tyskland klaret sig bedre end os, mens Sveriges og især Finlands eksport fortsat ligger under førkrise-niveau. Kigger man på de kriseramte lande, ligger Spanien på en 1. plads med en eksport, der er næsten 1 pct. over niveauet før krisen, men også Irland og Portugal ligger i den bedre ende. Eksporten i disse lande har derfor kompenseret for den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Helt i bunden finder vi Grækenland, der altså er ramt markant på både eksport og indenlandsk efterspørgsel. Eksportmæssigt indtager Danmark en midterplacering. Figur 3.A. Eksport under krisen pct Grækenland Finland Norge Italien Østrig Sverige Belgien Frankrig Danmark Portugal UK Holland Irland Tyskland USA Spanien Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 3.B. Eksport nabolande indeks indeks Finland Danmark Tyskland Sverige Som det fremgår af figur 3.B, har den danske eksportudvikling været noget forskellig fra vores nabolande. I både Sverige, Tyskland og Finland var der meget store fald i krisens begyndelse frem til 2./3. kvartal 29. Herefter er det gået kraftigt fremad igen, især for Tyskland, hvor man nu er markant over før-krise-niveau. Danmark havde, som man kan se, et betydeligt mindre fald i eksporten frem til 2. kvartal 29, mens fremgangen efterfølgende så også har været mindre. Resultatet er samlet set, at dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Samlet er det dog ikke eksporten, der kan klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen. Dansk eksport er kommet betydeligt bedre gennem krisen end Finland, marginalt bedre end Sverige, mens vi ligger noget bagefter Tyskland. Den danske eksport kan ikke klandres for, at Danmark har haft en ringe udvikling, hvad angår BNP gennem krisen Hvad angår importudviklingen, afspejler den i høj grad BNP-placeringen og udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Danmark indtager her lidt overraskende en midterplacering, idet importen siden bunden er vokset relativt kraftigt på trods af den underdrejede indenlandske efterspørgsel. Når det er sagt, ligger importen godt 3½ pct. under niveauet fra før krisen. Mht. importudviklingen indtager Danmark en midterplacering. 11

13 Arbejdsmarkedet også hårdt ramt Man kan i den økonomiske debat godt få indtryk af, at det danske arbejdsmarked er sluppet nådigt gennem krisen. Faktum er imidlertid, at det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. Det viser figur 4.A, der sammenligner beskæftigelsesniveauet i 4. kvartal 21 med det, der var, før krisen for alvor satte ind (1. kvartal Det danske arbejdsmarked er blandt de hårdest ramte, kun overgået de ekstremt gældsplagede lande. 28). Som man kan se, ligger Danmark med en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. med det femtestørste tab i sammenligning med de øvrige 15 lande. Figur 4.A. Beskæftigelse under krisen pct Irland Spanien Grækenland Portugal Danmark USA Italien Finland UK Frankrig Holland Sverige Norge Østrig Tyskland Belgien Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. pct Figur 4.B. Beskæftigelse - nabolande indeks Finland Tyskland Danmark Sverige indeks Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet markant hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. I et gennemsnitligt EU-15-land er beskæftigelsen faldet ca. 2½ pct. i perioden, hvorfor Danmark har mistet mere end dobbelt så mange jobs. Som man kan se af figur 4.A, er der en række lande, hvor beskæftigelsen modsat er steget mærkbart sammenlignet med før krisen. Kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal er blevet hårdere ramt på beskæftigelsen end Danmark. Det gælder vores nabolande Sverige, Tyskland og Norge, men det gælder også Østrig og Belgien. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande under krisen. Danmark har haft en nedgang i beskæftigelsen på 6 pct. Sammenlignes udviklingen fra 1. kvartal 28 til 4. kvartal 211 med Sverige, Finland og Tyskland, får Danmark i den grad baghjul. Den tyske beskæftigelse har næsten været uberørt af krisen, og i 4. kvartal 211 lå beskæftigelsen 2,6 pct. over før-krise-niveau. I Sverige faldt beskæftigelsen også markant. Men efterfølgende er det så gået endnu mere markant frem igen. Beskæftigelsen i Danmark har fortsat en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-kriseniveau. Sverige ligger nu 1 pct. over før-krise-niveau. I Finland var nedturen mindre markant end i Danmark, og samtidig har beskæftigelsestendensen det seneste år været positiv. Danmark ligger derimod fortsat med en svagt nedadgående tendens for beskæftigelsen, og vi ligger markant under før-krise-niveau. Det viser figur 4.B. 12

14 Selvom Danmark kom fra et ekstremt godt udgangspunkt på arbejdsmarkedet, før krisen satte ind, så er vi strøget ned af ranglisten over lande med lave arbejdsløshedsprocenter. Ifølge den internationalt standardiserede opgørelse (Labour Force Survey) er vi dumpet fra en 3. plads før krisen til en delt 7. plads i april 212 (sammen med Finland). Vi er således blevet overhalet af Østrig, Tyskland, Belgien og Sverige, mens Finland har indhentet os. Det viser figur 5.A. Udviklingen afspejler, at vi målt på stigning i arbejdsløsheden kun er overgået af de gældsramte lande Spanien, Grækenland, Irland og Portugal. Udviklingen betyder også, at vi for første gang siden 1994 nu har en højere arbejdsløshed end i både Sverige og Tyskland, mens vi ligger på niveau med Finland. Det viser figur 5.B. Stigningen i arbejdsløsheden viser, at Danmark kun er overgået af de gældsramte lande. Figur 5.A. Arbejdsløshed under krisen pct jan-8 Ændring apr Norge Østrig Holland Tyskland Sverige Belgien Finland Danmark UK USA Frankrig Italien Irland Portugal Grækenland Spanien pct Figur 5.B. Arbejdsløshed - nabolande pct Tyskland Finland Danmark Sverige pct Anm.: For visse lande er der ikke oplysninger for april 212. Seneste måned er da brugt. Kilde: AE pba. Eurostat. Samlet viser arbejdsmarkedsstatistikkerne, at Danmark har været blandt de hårdest ramte lande i et internationalt sammenligneligt perspektiv kun overgået af lande, som er blevet ramt af spekulation og gældskrise. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet sammenlignet med vores nabolande igennem mange år, er nu sat over styr. Danmark er ikke længere i dukseklassen, hvad angår lav arbejdsløshed. Hele det forspring, vi har haft på arbejdsmarkedet, er nu sat over styr. Arbejds- og boligmarked bremser den hjemlige efterspørgsel Figur 6 viser sammenhængen mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen på tværs af landene. Der er således en klar tendens til, at de lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, også har klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel, mens de lande, der har haft en positiv udvikling på arbejdsmarkedet også har haft en positiv udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Som det ses, er det kun Irland, Spanien, Grækenland og Portugal, der har klaret sig dårligere på både arbejdsmarked og indenlandsk efterspørgsel sammenlignet med Danmark. De lande, der har klaret sig skidt på arbejdsmarkedet, har også klaret sig skidt på den hjemlige efterspørgsel. 13

15 Figur 6. Indenlandsk efterspørgsel og beskæftigelsen under krisen indl. eftersp., pct. indl. eftersp., pct DNK FIN SVE NO TYS USA FRA ØST BEL NL ITA UK SPA GRÆ R² =,8222 POR IRL Beskæftigelse pct. -25 Anm.: Analyseret som udviklingen fra 1. kvt. 28 til 4. kvt For Grækenland er der endnu kun tal for 1. kvartal 211. Kilde: AE pba. Eurostat. Selvom årsagssammenhængen i figur 6 ikke er givet, viser den, hvor afgørende det er at få gang i en positiv spiral med fremgang på arbejdsmarkedet og i den indenlandske efterspørgsel. I den sammenhæng har vi i Danmark det problem, at der aldrig rigtigt er kommet gang hverken i den hjemlige efterspørgsel eller beskæftigelsen efter den markante nedtur oven på krisen. Der var godt nok en positiv tendens i den hjemlige efterspørgsel fra 2. kvartal 28 til sommeren 21. Men efter VK-regeringen fik vedtaget den såkaldte Genopretningspakke har der været en uændret til svagt nedadgående tendens igen. I Danmark har vi det problem, at der aldrig kom rigtig gang i den hjemlige efterspørgsel efter den markante nedtur oven på krisen. En meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det danske boligmarked En anden meget væsentlig årsag til den underdrejede indenlandske efterspørgsel skal findes i det underdrejede danske boligmarked. Når huspriserne falder, påvirkes lysten til at forbruge og investere i boliger negativt. Modsat vil stigende boligpriser påvirke lysten til at bruge penge positivt. Som figur 7 viser, er der også en relativt tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne fra 28 til 211 (seneste år) på tværs af de forskellige lande. Der er en relativ tæt sammenhæng mellem udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og udviklingen i boligpriserne. 14

16 Figur 7. Sammenhængen mellem indenlandsk efterspørgsel og boligpriser indl. eftersp. pct indl. eftersp. pct 5-5 DNK USA NL ITA UK TYS FRA SVE BEL FIN 5 NO -5-1 SPA R² =, IRL boligpris, pct. Anm.: OECD s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Opgørelsen fra 211 er foreløbig og beregnet baglæns pba. forbrugerprisdeflatoren i OECDs Economic Outlook 91. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. De lande, der har haft faldende boligpriser, har - bortset fra USA - alle haft faldende indenlandsk efterspørgsel gennem krisen. Modsat ses stigende indenlandsk efterspørgsel i de lande, der har haft stigende boligpriser i perioden. Som det fremgår, er det kun Irland og Spanien, der overgår Danmark mht. boligprisfald i perioden. Medtog vi udviklingen gennem 28, hvor boligpriserne også faldt i Danmark, ville kun Irland ligge værre. Ligger vi i Danmark ikke bare, som vi har redt? Det er et faktum, at de danske boligpriser steg stærkt fra 23 til 27, og at der flere steder i landet var tale om uholdbare prisstigninger drevet af skattestoppet, indførelsen af de afdragsfrie boliglån, udbredelsen af flekslån og ikke mindst forventning om fortsatte boligprisstigninger. Men hvordan ser det ud for de andre lande? Figur 8.A. viser udviklingen fra Som det fremgår, havde Danmark de højeste boligprisstigninger i perioden, om end Frankrig og Spanien følger godt med. Der var også rimelig markante husprisstigninger for Norge, Belgien, Irland og Sverige. Som det fremgår, lå alle vores nordiske naboer dog under Danmark i denne periode, og Tyskland oplevede som det eneste land faldende boligpriser. Fra havde Danmark de højeste boligprisstigninger. 15

17 Figur 8.A. Boligpriser Figur 8.B. Boligpriser pct. pct. pct Tyskland Holland Finland Italien USA UK Sverige Irland Belgien Norge Spanien Frankrig Danmark Irland Tyskland Holland USA Italien Spanien UK Danmark Finland Frankrig Sverige Belgien Norge pct Anm.: OECD s statistik dækker ikke Grækenland, Portugal og Østrig, som ellers er med i den øvrige analyse. Da der samtidig kun er tal frem til hele året 21, kigges der på perioden for både udviklingen i huspriserne (nominelt) Kilde: AE pba. OECD Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Det gælder Belgien, Finland, Frankrig, Norge og Sverige, jf. figur 7. De seneste års udvikling har slåedes vendt noget op og ned på billedet. Kigger man på udviklingen fra 23 til 211, toppes listen klart af Norge, men også Belgien, Sverige og Frankrig ligger højt. Danmark er røget ned i midterfeltet, hvor vi ligger på linje med Storbritannien. Boligpriserne stiger nu også i Tyskland, mens Irland er det eneste land, hvor boligpriserne er faldet i perioden. Efter finanskrisen er det bemærkelsesværdigt, at flere lande har haft fortsatte boligprisstigninger på trods af den økonomiske krise. Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et problem med for stærkt stigende boligpriser. Flere andre lande har dog haft tilsvarende problemer, og med de senere års faldende boligpriser i Danmark er det svært at se, at vi fortsat skulle have et specielt stort problem på dette område i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Meget peger på, at Danmark frem til finanskrisen havde et særligt problem med for stærkt stigende boligpriser. Fra 24 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt. Herefter faldt de danske boligpriser ret markant fra toppen i 27 til midten af 29 Figur 9. sammenligner den danske og svenske prisudvikling på enfamilieshuse på kvartaler tilbage til år 23. Fra 24 steg boligpriserne i Danmark meget stejlt, mens udviklingen var mere jævn i Sverige. Mens de danske boligpriser faldt ret markant fra toppen i 27 til midten af 29, var der kun en lille nedgang i de svenske boligpriser. Fra bunden i 29 har prisudviklingen været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad for Danmark igen, mens boligpriserne, bortset fra det seneste kvartal, har været jævnt stigende i Sverige. Fra bunden i 29 har prisudviklingen for boliger været rimeligt stabil, men på det seneste er pilen begyndt at pege nedad igen. 16

18 Figur 9. Kvartalsvis udvikling for boligpriserne for Danmark og Sverige 1. kvt = = Danmark Sverige 95 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Sveriges Statistik (Statistiska centralbyrån). Det er ud fra figur 9 nærliggende at stille spørgsmålet, om ikke det i høj grad er boligprisudviklingen, der har været med til at trække svensk økonomi så kraftigt opad de senere år. Og det er nærliggende at spørge, om ikke svenskerne begynder at få problemer med for høje boligpriser. Overophedning? Udover boligprisudviklingen nævnes overophedning ligeledes som årsag til, at dansk økonomi har klaret krisen dårligere end andre lande. Nu er det meget usikkert at vurdere, hvor hårdt presset en økonomi er, men en indikator er det såkaldte outputgab, der måler, hvor langt BNP er fra sit Outputgabet kan benyttes til at måle, hvor hårdt presset en økonomi er. konjunkturneutrale niveau. Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. Den nyeste opgørelse fra OECD fremgår af figur 1 nedenfor. Ifølge den lå det danske BNP i 27 4¾ pct. over det niveau, der kunne betragtes som konkjunkturneutralt. Det er i den høje ende om end mindre end i både Sverige, Finland, Grækenland og især Irland. Ifølge OECD Et positivt gab viser, at der er pres på økonomien, mens et negativt gab viser, at der er rigelig kapacitet. havde alle lande dog presset kapacitet i 27, så Danmark skiller sig på ingen måde ekstraordinært ud fra flertallet på dette område. 17

19 Figur 1. OECD s opgørelse af kapacitetspresset (outputgab) i 27 pct pct Portugal Danmark (89) Tyskland Spanien USA Belgien Frankrig Italien Holland Østrig Norge Storbritannien Danmark Sverige Finland Grækenland Irland Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook nummer 89 og 91. Oven i købet har OECD i de seneste vurderinger foretaget en rimelig markant opjustering af det danske outputgab i 27. I Economic Outlook 89 (juni 211) blev det danske outputgab således opgjort til kun 2,2 pct., mens det i Economic Outlook 9 (november 211) blev opgjort til 3,3 pct. og nu altså estimeres til 4¾ pct., jf. figur 1. Da BNP for 27 mellem rapporterne ikke er blevet revideret, afspejler den ændrede vurdering en nedjustering af estimatet for det konjunkturneutrale/strukturelle BNP se kapitel 5 Langvarige skader af krisen koster Danmark dyrt. Revisionen for Danmark illustrerer meget tydeligt den usikkerhed, der ligger i opgørelsen af outputgabet. Danmark skiller sig på ingen måde ud fra flertallet målt på outputgab. Som det fremgår af figur 11.A, er der ikke nogen speciel sammenhæng mellem, hvor pressede økonomierne var i 27 målt på outputgabet, og så hvordan landene efterfølgende vækstmæssigt har klaret sig igennem krisen. Den finske, den britiske, den hollandske og ikke mindst den svenske økonomi var lige så eller mere pressede i 27 som den danske, men har alligevel klaret sig bedre end Danmark gennem krisen målt på væksten. Figur 11.A. Outputgab og vækst vækst vækst pct. pct. 4 BEL NO SVE TYS ØST USA FRA -2 NL FIN -2-4 POR SPA UK -4-6 ITA DNK GRÆ IRL output gab Anm.: For Grækenland er der endnu kun tal for 2. kvartal 211. Ledighedsgabet er fra Outlook 9. Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 89, 9 og 91 samt Eurostat. Figur 11.B. Ledighedsgab og vækst pct SPA IRL SVE NO USA BEL ØST TYS FRA NL -2 UK -4 POR FIN DNK ITA GRÆ ledighedsgab 27 pct

20 Heller ikke hvis man kigger mere snævert på et mål for presset på arbejdsmarkederne i 27 (det såkaldte ledighedsgab) 1 og den efterfølgende vækst, er der nogen speciel sammenhæng. Det viser figur 11.B. Det synes på den baggrund svært at konkludere, at den sløje danske udvikling gennem krisen alene skyldes, at dansk økonomi var mere overophedet i 27 sammenlignet med andre lande. Offentlige finanser, gæld og opsparing i internationalt perspektiv Der er ingen tvivl om, at krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Som figur 12.A viser, havde kun Danmark, Finland, Sverige og Holland overskud på de offentlige finanser i 28, da krisen satte ind. Resten havde altså underskud, og Storbritannien, USA, Irland, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland havde alle underskud over eller omkring 3 pct. af BNP, som er EU s kritiske grænse. Krisen har sat sine markante spor på de offentlige finanser i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Figur 12.A. Offentlig saldo 28 Figur 12.B. Offentlig saldo 211 Pct. afbnp Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP Anm.: Figurerne er sorteret efter størst ændring på den offentlige saldo fra 28 til 211. Kilde: AE pba. OECD Pct. af BNP Irland Danmark Finland Holland Spanien UK USA Belgien Sverige Euroområdet Frankrig Østrig Italien Tyskland Portugal Grækenland Pct. af BNP For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 28 til 211. Irland, Danmark, Finland og Holland har haft de største forværringer i den offentlige saldo, mens Italien, Tyskland og Portugal har haft de mindste ændringer. Sverige adskiller sig ved som det eneste land også at have en (svagt) positiv saldo i 211. For alle lande på nær Grækenland er saldoen blevet forværret fra 28 til 211. Det kan måske undre, at flere af de gældsplagede lande ligger i den bedre ende, hvad angår ændring i saldoen. Man burde forvente, at de lande, der var hårdest ramt på vækst og beskæftigelse, også havde de største ændringer, fordi faldende BNP og stigende arbejdsløshed betyder færre skatteindtægter og større udgifter til overførsler mv. Der er dog, for det første, stor forskel på gennemslaget fra ændringen i konjunktursituationen til de offentlige finanser, fordi der er forskel på skatte- og overførselsindkomstsystemerne i de forskellige lande. For det andet er der markant forskel på, hvordan de forskellige lande har ageret finanspolitisk. Og endelig har landene rentemæssigt på den offentlige gæld været ramt forskelligt. 1 Det viser, hvor meget arbejdsløsheden afviger fra sit strukturelle niveau, der defineres som det niveau, der skaber løn og prispres i økonomierne. 19