Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg
|
|
- Cecilie Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center for undervisningsmidler, kan lærerne hente rådgivning og vejledning om læremidler både i form af kurser og temadage og som direkte pædagogisk rådgivning Gode læremidler er i sig selv ikke en garant for god undervisning og læring. Men som lærer må man gøre sig nogle tanker om, hvilke læremidler, der er velegnede til en bestemt elevgruppe på et givent tidspunkt, med hvilke mål for øje - og hvorfor. Det er med andre ord nødvendigt med et bevidst valg af læremidler i det daglige, når der arbejdes med evaluering og mål for undervisningen. Og at træffe disse valg kræver kompetencer. De samme læremidler udlånes Hvordan læremidler vælges er forskelligt fra lærer til lærer og fra skole til skole. Læremiddelkulturen på en skole er typisk bygget op om de professionelle forlagsudgivelser, der udvælges af skolen. De enkelte læreres fagsyn og tilgang til undervisning betyder meget for de konkrete valg. Traditionen med et køb af et lærebogssystem til flere årgange er et godt eksempel på dette. Lærerne bruger i det daglige de forlagsproducerede læremidler fra skolens samling suppleret med lånte læremidler fra den kommunale samling, fra CFU og måske også selvproducerede læremidler ud fra halvfabrikata fra nettet, undervisningsforløb fra emu.dk eller uddrag fra bøger. Men at vælge rigtigt kræver viden om, hvor støtten og ideerne til lån og brug af læremidler kan hentes, og hvordan de kan anvendes. Hvis ikke der er kultur for en tæt dialog i det faglige team på skolen, er læreren overgivet til sig selv i udvælgelsen, og så kan valget i yderste konsekvens ske ud fra, hvad der er tilgængeligt, eller hvad man brugte sidste år, i stedet for at være fagligt begrundet og blive set i forhold til den konkrete elevgruppe. På CFU kan vi fx se, at der i høj grad er tale om en hitliste blandt læremidler til udlån, altså at 49
2 Læremiddelkulturen på en skole er typisk bygget op om de professionelle forlagsudgivelser Søren Grosen er afdelingsleder ved VIA CFU i Skanderborg 50 lærerne låner de samme læremidler igen og igen år efter år. Når vi spørger, hvorfor lærerne ikke forsøger sig med alternative læremidler, er svaret, at de kendte romaner og fagbøger fungerer i undervisningen, og at de ikke kender de nye læremidler, som de heller ikke har tid til at sætte sig ind i eller eksperimentere med. Der er altså brug for at arbejde med lærerens bevidste valg af de rette, fleksible læremidler til en faglig læreproces over for en bestemt gruppe elever. Og her kommer CFU s samlinger og konsulenter i spil. Udlån og pædagogisk rådgivning CFU udlåner læremidler af både boglig konkret og digital art ud til lærerne på skolerne, så de kan supplere skolernes egne materialesamlinger. CFU s samling af udlånsmaterialer er dynamisk og skabes af pædagogiske konsulenter, lærere, skolebibliotekarer og skolebibliotekskonsulenter i fællesskab. Det er let og ganske gratis at søge de rigtige læremidler på viacfu. dk og bestille dem til levering på skolen med centrets distributionsordning. Uden denne lånemulighed var mange skoler ilde stedt, da kommunernes eller skolernes økonomi ofte ikke rækker til indkøb af mange nye læremidler til skoler. Faktisk viser en nylig opgørelse, at CFU s læremiddeludlån ville koste kommunerne 4-5 gange den udgift, som det koster CFU at indkøbe læremidlerne til udlånssamlingen, hvis kommunerne selv skulle købe læremidlerne til deres egne skoler. CFU s pædagogiske konsulenter er erfarne lærere og faglige spydspidser. En del af konsulentstaben er fortsat aktive lærere knyttet til CFU som pædagogiske konsulenter i en kombinationsansættelse med en skole, hvilket er en stor gevinst. Med konsulentjobbet opbygges et fagligt netværk og en bred viden om fagområdet, som kan videregives til lærerne i et stort område gennem kurser og rådgivning og vejledning. Derudover bibeholder de med arbejdet som lærere en tilknytning til skolens hverdag, som betyder troværdighed og autencitet i arbejdet som pædagogisk konsulent. Kort sagt, så er det vigtigt med tæt kontakt til lærernes hverdag, når man som konsulent rådgiver om læremidlers anvendelse i undervisningen. Der lyttes til CFU s pædagogiske konsulenter, som støtter lærerne på flere måder. De yder faglig rådgivning på skolerne eller på CFU, de afholder ofte selv interne kurser for at videregive værdifulde erfaringer og ideer til undervisning, og på centrets hjemmeside, viacfu.dk, opbygger de pædagogiske vejledninger med anvisninger til gode, nye læremidler. Fokus på læremidler og krav Ofte er det læremidlet, der styrer undervisningens indhold og progression. Det skyldes, at der i mange læremidler ligger en indbygget bred tilgang til det faglige, som skal favne alle elever på et klassetrin eller i en større gruppe. Læreren må dermed selv organisere, tilrette og differentiere undervisningen, så hver elev udvikler sig fagligt. For de fleste lærere er det den store udfordring i det daglige, og mange søger efter mere viden og konkrete anvisninger på brug af læremidlerne.
3 Lærerne kender ikke de nye læremidler, som de heller ikke har tid til at sætte sig ind i eller eksperimentere med Der er i denne tid i det hele taget et øget fokus på læremidler og deres anvendelse. Det skyldes især, at lærerne, med baggrund i læse- og internationale sammenlignende undersøgelser, i stigende grad arbejder med trinmålene fra Fælles Mål 2009, med mere skriftlighed og med løbende evaluering. Lærerne er underlagt krav om at lave årsplaner og elevplaner, som både lægger op til dialog om undervisningens indhold og elevens faglige og personlige udvikling. Herudover er det nødvendigt med en omlægning af den traditionelle undervisning, hvor alle er til stede samtidig og beskæftiger sig med det samme, altså en ny infrastruktur for læring. Disse udtalte forventninger til lærerne får mange lærere til at søge efter læremidler, der kan understøtte det faglige fokus, og de henter hjælp og inspiration hos CFU og vores pædagogiske konsulenter. Vi rådgiver og vejleder om valg af og anvendelsen af læremidler, og ofte foregår denne vejledning gennem korte kurser med egne eller eksterne instruktører. CFU samler typisk en gruppe lærere om et fagligt pædagogisk tema, supplerer med viden om konkrete læremidler og mulighed for et besøg i vores informationssamling, hvor alle på markedet tilgængelige læremidler fra landets undervisningsforlag og til alle fag er samlet. Dialogen i denne sammenbragte lærergruppe er meget vigtig for den enkelte lærers udbytte af kursusaktiviteten. Skolerne kan være isolerede øer mange steder. Matematiklæreren på den ene skole kender måske ikke matematiklæreren på naboskolen, og der er ringe mulighed for en bred faglig dialog og udveksling af ideer mellem fagkolleger. Derfor er det vigtigt med et dialogforum mellem lærerne, når de mødes på CFU til en temadag eller et dagskursus om et fagligt pædagogisk tema med udgangspunkt i læremidler. Et andet eksempel på en CFU-aktivitet, hvor lærerne får læremidlerne i hænderne, er CFU s efterspurgte skolebogmesse med workshops, foredrag og udstillingsstande. Messen gennemføres en gang om året i samarbejde med undervisningsforlagene i DGI-Huset i Aarhus og i Roskildehallerne i Roskilde, og her bliver lærere og lærerstuderende fra hele landet inspireret og er i direkte dialog med fagforfatterne, forlagene og deres redaktører og kolleger om både pædagogik og anvendelighed. Digitale læremidler udfordrer lærerne Hvordan ændrer undervisningen sig, og hvilke krav stiller det til læreren, når papirbogen i højere og højere grad suppleres med eller helt afløses af en digital bog og digitale medier? Hvis vi forudsætter, at den digitale udgave af læremidlerne ikke blot er papirbogen i elektronisk udgave, men at den indeholder andre muligheder for formidling og adgang til fagligt stof i form af levende billeder, lyd og netforbindelse, så stiller det nye krav til lærerens planlægning af undervisningen. Undervisningsdifferentiering er lettere at gennemføre for læreren med disse ikke-lineære læremidler, da eleverne kan vælge deres egen og 51
4 Ofte er det læremidlet, der styrer undervisningens indhold og progression 52 mest hensigtsmæssige vej til læring, men det betyder så også, at læreren udfordres. Nye undervisningsformer bliver nødvendige, når elever arbejder enkeltvis og i grupper med digital adgang til både læremidler, halvfabrikata og digitale værktøjer. Læreren vejleder eleverne, men må også følge læreprocesserne gennem dialog, evaluering og delmål. Sådan er det allerede på nogle skoler i nogle fag eller i dele af skoleåret, men snart vil det bliver hverdag for alle lærere. Selvom adgangen til de digitale læremidler om kort tid kun er et klik væk, så er udvælgelsen og sammensætningen af de rette læremidler ikke lettere end med de papirbårne læremidler, snarere tværtimod. De nye digitale læremidler ser ud til at blive multimodale med tekster, der både kan ses, høres og læses, og det udfordrer lærerens kompetencer. Selv om eleverne færdes i det digitale univers til dagligt og i fritiden, så må deres strategier til afkodning og forståelse af tekster, som kombinerer tekst, lyd, billede, design og animation, udvikles gennem målrettet undervisning i skolen. Det er en ny kulturteknik, der skal tilegnes. Lærerne må også arbejde med denne nye medieverden og bringe den ind i undervisningen, og det er kun muligt at gennemføre ved et samarbejde mellem efter- og videreuddannelse, læreruddannelse og CFU. Rapporten It i skolen, EVA, 2009 viser, at selvom de ildsjæle, som der heldigvis findes mange af i skolerne, gerne vil give deres viden videre til kolleger, så sker det kun i ringe omfang. Der er ofte for langt fra deres niveau til deres kollegers. Rapporten fremhæver også behovet for at skolen inddrager elevernes egne computere og andre medier som en resurse i undervisningen. Teknikken skal fungere Lærerne peger ofte på, at der ikke er tilstrækkeligt med tilgængelige computere på skolen, og at netværket ikke er stabilt nok, men disse tekniske barrierer kan løses, og it kan sættes fri i undervisningen. Brug af elevernes bærbare computere og mobiltelefoner giver muligheder for lydoptagelser, kamera og video i undervisningen og for bearbejdning og formidling af informationer over nettet og via de interaktive tavler, som selvfølgelig bør være i alle klasser. Det kan ikke ske med et slag, da det kræver en ændret tilgang for læreren til undervisning og læring. Forskning viser, at for at denne ændring blive realistisk, så kræver det en skoleledelse, der skal gå foran og skubbe på og understøtte udviklingen. Den stramme økonomi i skoler og kommuner betyder, at det ikke kan lade sig gøre, siger mange. Men hvorfor ikke lave en plan for den målrettede it-udvikling på kommunernes skoler, sådan som man har gjort det i fx Helsingør kommune i 2010? I Helsingør brugte man sommerferien på at hænge digitale tavler op i alle kommunens skolers klasseværelser og lave trådløst net på alle skoler. Det er også planen, at alle elever fra 0. til 6. klasse vil få hver deres minicomputer. Resten af eleverne kan så medbringe deres egne bærbare computere eller fx I-Pads, som de får til konfirmationen eller i julegave. Der skal arbejdes med nye undervisningsmetoder, og lærerne skal også tænke det digitale med i deres planlægning. CFU arbejder målrettet på at løfte lærernes læremiddelkompetencer også på dette vigtige felt. Vi skifter i disse år fra mest at have de papirbårne bøger til udlån til i stigende grad også at stille digitale resurser til rådighed, og den pædagogiske rådgivning og vejledning følger med på et praksisnært niveau. Et fagsprog om læremidler At tale om læremidler kræver et fagligt sprog
5 Matematiklæreren på den ene skole kender ikke matematiklæreren på naboskolenl at tale sammen i. Det har i mange år været nødvendigt for lærerne at læne sig op af undervisningsforlagenes egne ord om udgivelserne, men nu vokser der et fagsprog frem, som sætter ord på forskellige kategorier af læremidler og deres betydning for undervisningspraksis. De seneste år er det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, kommet på banen med vedkommende forskning, der har til formål at udvikle og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning. Landets CFU er arbejder både direkte og indirekte med området i samarbejde med videncentret. Et andet konkret udspil er fagbladet Folkeskolen og Læremiddel.dk s samarbejde om læremiddeltjek.dk, som er en hjemmeside med seks konkrete parametre til brug for lærernes egen vurdering af læremidler. Der arbejdes med tilgængelighed, progression, differentiering, lærerstøtte, sammenhæng og legitimitet. Begreberne relaterer sig til vurderingen og giver lærerne mulighed for at drøfte detaljer og enkeltområder i læremidlerne, som de måske ikke kunne drøfte, før der blev sat ord på. Det vil med læremiddeltjek.dk også helt konkret blive lettere at sammenligne forskellige læremidlers egnethed til at inddrage i en planlagt undervisningssituation og dermed hjælpe lærerens daglige planlægning. Samarbejde med forfattere VIA CFU har i 2010 afsluttet et pilotprojekt i samarbejde med Dansk Forfatterforening under Læselystprogrammet og med inddragelse af skoler om at inddrage fagforfatterne i skolens undervisning. En af konklusionerne er, at 53
6 Læreren vejleder eleverne, men må også følge læreprocesserne gennem dialog, evaluering og delmål 54 der er et stort behov for at få kvalificeret skolernes undervisning i faglig læsning og skrivning i de enkelte fag og fagområder. Projektet fremhæves af både skoler og fagforfattere som særdeles væsentligt og nytænkende i forhold til at få anderledes arbejdsformer og nye resurser ind i klasselokalet. Det er i projektet lykkedes at få skolens faglærere til at se mulighederne for at inddrage fagforfattere på lige fod med de skønlitterære- samt børne- og ungdomsforfattere. De faktuelle indspark og den virkelige virkelighed har helt klart tag i både de resursestærke og ikke mindst i de svage elever. Kompetenceudvikling fra studieliv til efteruddannelse Som en del af professionshøjskolen VIA er CFU i dialog med læreruddannelsen om læremiddelområdet, fordi de lærerstuderende i løbet af uddannelsen skal inddrage læremidler i planlægningen og evalueringen af deres praktik ude på skolerne. Her kan CFU være mellemled mellem skolernes hverdag og læreruddannelsen, fordi CFU som videncenter både støtter lærerne på skolerne og de lærerstuderende under uddannelse med rådgivning og vejledning om læremidler og deres anvendelse. Mindst to gange i løbet af studiet besøger de lærerstuderende CFU til skræddersyede forløb. Inden de er flyvefærdige, kan de lærerstuderende således lære CFU at kende og i samarbejde med praktiklærerne på skolerne og praktikvejlederen på læreruddannelsen fordybe sig i valg af de rette læremidler til praktikperioden. Der bygges på den måde bro mellem skolens hverdag og læreruddannelsens teorier. CFU s spidskompetence er netop praksisnærheden. På kompetenceudviklingstrappen er centret placeret på det nederste niveau tæt på praksis i arbejdet med lærernes nærmeste udviklingszone. På næste niveau er længerevarende forløb og arbejdet med relevante teorier bag fagene og pædagogikken nødvendig. Det foregår ikke på CFU, men hos VIAs Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK) i form af pædagogiske diplomuddannelser, længerevarende kurser og skolebaserede forløb. Sammen bygger CFU og VOK et tilbud op, der dækker hele spektret fra det praksisnære til mere brede, skolefaglige udviklingsforløb. Hvad er et læremiddel? Læremidler er en fælles betegnelse for midler, der bringes i anvendelse med læring som mål. Begrebet dækker forlagenes didaktiserede lærebogssystemer, men bruges også om andre materialer, der ikke nødvendigvis er lavet med henblik på undervisning, fx en avisartikel, et digt, en film eller stof fra nettet. Mere om læremidler laeremiddel.dk laeremiddeltjek.dk skolebogmessen.dk cfu.emu.dk Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, red. Karsten Gynther, Akademisk Forlag, 2010 Læremiddellandskabet - Fra læremiddel til undervisning, Jens Jørgen Hansen, Akademisk Forlag, 2010
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mere2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereCenter for Undervisningsmidler
Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDet digitale skolebibliotek
Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mere-det handler om, hvad vi gør
SELVEVALUERING AF DEN INDTÆGTSDÆKKEDE VIRKSOMHED - at nyttiggøre CFU s mangeartede kompetencer og ekspertise inden for det faglige og pædagogiske felt i højtspecialiserede og brugertilpassede opgaver,
Læs mereAmbassadørdag. Ankerhus kl 12-16
Ambassadørdag Ankerhus 14.03.18 kl 12-16 Velkommen til CFU ambassadørdag 12.00 CFU hotspots lige nu CFUs tilbud til arbejdet med PLC 13.00 Frokost 13.35 Kort præsentation af Søg Smart 13.45 Kaffe, kage
Læs mereMIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING
MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereFremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision
Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereSkolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.
Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter
Læs mereUddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted
Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted Præsentation af skolen: Skolen har - ca. 400 elever - ca. 30 % 2-sprogede elever fordelt på omkring 20 nationaliteter - generelt 2 spor - 4
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereDIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN
DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN LÆREMIDDELLANDSKABET læremiddellandskabet Fra læremiddel til undervisning Jens Jørgen Hansen
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende
Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole NYSTED SKOLE 18. april 2017 Skrevet af: mkha Uddannelsesplan for lærerstuderende Nysted Skole Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereLæremidler støtte og udvikling
Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereNy lærer i Va i V l ensbæk allensbæk
Ny i lærer Vallensbæk Hvem er vi Læring og pædagogik i børnehøjde Pædagogisk Center i Vallensbæk byder dig velkommen som lærer i kommunen. Pædagogisk Center arbejder for at skabe de bedste rammer for din
Læs mereElevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePodcastanmeldelse produceret i GarageBand
Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereUglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen
s Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen Indhold Information om skolen:... 3 s forventninger til den studerende i praktik... 4 Praktik og vejledning... 4 Praktikniveau 1... 5 Praktikniveau 2... 7 Praktikniveau
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mere-det handler om, hvad vi gør
SELVEVALUERING AF DE LANDSDÆKKENDE OPGAVER FORMÅLET med det landsdækkende samarbejde er at kunne tilbyde brugerne ydelser, der rækker ud over det enkelte centers formåen CFU erne i Danmark -det handler
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mereIT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Læs mereElevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann-Jensen
9.00-9.20 Registrering og morgenkaffe 9.20-9.30 Velkomst V/ Helle Gammelgaard 9.30-9.45 Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereLille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Læs mereUddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
Læs mereDIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK
DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereTidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7
Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...
Læs mereSigrid Madsbjerg og Lis Pøhler. Læsevejlederen
Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler Læsevejlederen Indhold Forord 5 Læsevejlederens opgaver 7 Hvad er en læsevejleder? 7 Lærerens undervisning og elevernes læring 10 Rådgiver eller vejleder? 12 Læsevejlederen
Læs mereIT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
Læs mereUddannelsesplan for Ladegårdsskolen
Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereJyllinge skoles praktik uddannelsesplan
Jyllinge skoles praktik uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mere