06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 1. Kirkebladet

Transkript

1 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 1 Kirkebladet BjerreBy og Landet sogne Vinter

2 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 2 dom - og livsmod Den økonomiske krise er over os. Ingen huse kan sælges, euroen går på krykker, og arbejdsløsheden truer. Det er meget slemt i det sydlige Europa, men krisen breder sig også op til os med bankkrak og meget andet til følge. I kirken har vi her sidst i kirkeåret og i advent domstekster. Vi bliver klædt af til skindet, også af søndagens tekster. Vi møder dommen, og vi lider nederlag, for der er egentlig ingen der kan leve op til Guds krav det kan kun Gud selv. Men så sker der det, at dommeren åbenbarer hvem han selv er. Gud kommer til os i skikkelse af et lille barn julenat og som et menneske, der vil leve livet sammen med os. Kristus går i døden for os og tager alle fejl og mangler med sig ned i dødsriget, og så brydes dødens magt påskedag, når Gud kalder sin søn ud af dødens rige, ligesom han også senere vil kalde os ud af dødens rige og ind i sit eget rige. Den dommer, der dømmer os, er også den der hjælper os, når vi beder om nåde. Vi får værdighed, livsmod og glæde givet af den Gud der vil os det bedste. Dommen er en nødvendig selverkendelse, som danner basis for ægte accept. Vi er Guds børn. Hænger den økonomiske krise så sammen med den krise, den dom, som man taler om i kirken. Både ja og nej. Begge kriser giver anledning til selvransagelse. Vi havde vist nok skruet f. eks. ejendomspriserne for højt op. Det gav ikke rigtig mening, at man for et par år siden kunne tjene mere på at have en ejerlejlighed et døgn, end man kunne tjene på at arbejde en hel dag. Men der er den forskel på kriserne, at det kan være svært at se noget lys i mørket i den økonomiske krise. Til gengæld tales der aldrig om dom i kirken, uden at der også tales om frelse. Johannes siger i sig salme om dommen: Dommer over levende og døde/ søn af stjerner og af mennesker,/ aldrig ud af mørket vil du støde/ den, der kommer til dig som han er;/ alle knæ på jorden skal sig bøje/ dybt i solopgangen fra det høje. Når man er accepteret af Gud selv, så er der al mulig grund til at leve sit liv med mod og selvrespekt. Hvis man nu kunne sige til sig selv: Jeg er grundlæggende accepteret af Gud, og det er det vigtigste. Den økonomiske krise betyder ganske vist, at vi skal tilbage og leve på samme niveau, som vi gjorde måske for 25 år siden, men hvad, dengang havde vi det vel også rimeligt. Den økonomiske krise er kun uoverkommelig, hvis vi mister modet. Hvis vi ikke mister modet og faktisk tør tro, at vi er mennesker, der betyder noget, at vi har et livsmod, som stammer fra Gud, Hvis vi tør tro noget om os selv, så kan vi godt klare for en tid at skrue lidt ned for levestandarden, og så kan vi også få overskud til at bekæmpe krisen og hjælpe de mennesker, som lider virkelige økonomiske tab og afsavn. en musikalsk julerejse i tid & sted suzi elena apelgren og Paul nedergaard samt Luciaoptog ved børnekoret. Landet KIrKe tirsdag d. 13. december KL.1930 Suzi Apelgren skriver: Ved julekoncerten i Landet kirke vil jeg byde på en musikalsk rejse i tid og sted, med julemusik af meget forskellig oprindelse og karakter. Med mig har jeg Paul Nedergaard, klassisk pianist, organist i Ærøskøbing og Søby kirker. Man kan høre en vifte af skøn og indbydende musik fra hele verden, skabt over et tidsspænd på 250 år, men med fælles udspring og inspiration i julens kristne budskab. Foruden Suzi Apelgren og Poul Nedergaard vil man kunne opleve børnekoret, der går i Lucia-optog her på Luciadagen. Alle inviteres på kaffe og klejner i våbenhuset efter koncerten. 2

3 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 3 studiekreds vinter 2012 temaer i H.C.andersens forfatterskab Ved slutningen af sidste års studiekreds blev der stillet forslag om, at vi næste gang skulle beskæftige os med H. C. Andersens forfatterskab. Det, synes både Erik og jeg, er et rigtig godt forslag. Alle har vi hørt H. C. Andersens eventyr som børn; men grunden til, at de eventyr hele tiden læses og huskes er, at de rummer mange forståelseslag. Man opdager hele tiden noget nyt, når man læser dem. Og så er der også den mulighed, at man kan udbygge sin læsning med H. C. Andersens dagbøger og romaner. For 20 år siden trak man lidt på skulderen af H. C. Andersens forståelse af kristendommen. Det gør man ikke længere. Der er udkommet flere nye bøger om de kristne temaer i H. C. Andersens forfatterskab. Monica Papazu, der er født i Rumænien men arbejder her i Danmark, skriver i sin bog I mellemkrigstidens Rumænien var man ikke i tvivl om, at H. C. Andersens er en kristen forfatter. Det er just det, man lagde vægt på. I kommunisttiden var man heller ikke i tvivl om det. I Sovjetunionen blev de åbenlyst kristne passager bortcensureret i de autoriserede børneudgaver. I Rumænien, et tilsyneladende mere tolerant land, blev Frelserens navn slettet. H. C. Andersen var en klassiker, og han skulle udgives. Men han var også en farlig forfatter. Det farlige ved ham var hans kristendom. Andre temaer vi vil trække frem er H. C. Andersens samfundssyn og H. C. Andersens tanker om udviklingen og fremtiden. Tirsdag d. 31. januar kl H. C. Andersen og kristendommen. Indledningsforedrag ved Erik Sloth Som forberedelse kan man evt.(gen)læse følgende eventyr og historier: Paa den yderste Dag, Hun duede ikke og Den lille Pige med Svovlstikkerne. Tirsdag d. 14. februar kl H. C. Andersens samfundssyn ved Johanne og Erik Sloth Evt. kan læses: Theepotten, Der er Forskjel, Den grimme Ælling. Den lille Pige med Svovlstikkerne, Hun duede ikke. Tirsdag d. 28 februar kl H. C. Andersens syn på fremtidens udvikling og fremtidens samfund.- ved Erik og Johanne Sloth Evt. kan læses: Om Aartusinder, Den store Søslange, De to Jomfruer Alle er velkomne. Der serveres en kop kaffe Kirkebil kan benyttes NB. Af hensyn til kaffen vil vi gerne bede om tilmeldinger senest 30. januar. Tlf Johanne F. Sloth 3

4 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 4 Messet 4 Som sagt kan man ikke bare selv bestemme farverne i kirken. Alt det, der foregår i kirken ved gudstjenesten, skal underordnes det kristne budskab. Bag på meget kirkeinventar har håndværkerne skrevet Soli deo gloria at æren alene tilkommer Gud, og den sætning gælder for kirkemusikken, for farverne og for præstens forkyndelse. En præst har altid præstekjole på, når han eller hun har gudstjenester eller kirkelige handlinger, men ved højmessen, søndag kl er der ofte flere farver på. Over præstekjolen har præsten en stor hvid skjorte som kaldes en Alba, - det er ordet hvid på latin. Over albaen har man så en messehagel. Hvis en kirke kun har een messehagel, så er det den, man bruger, uanset hvor i kirkeåret man befinder sig, men hvis man er så heldig, at kirken besidder flere hagler,så kan man variere farven efter kirkeåret. Farverne kan ikke vælges tilfældigt. Man bruger hvid eller gylden på de helt store helligdage. 1. søndag i advent ( kirkens nytår), juledag(jesu fødsel), Hellig tre Kongers søndag, fra Skærtorsdag ( nadverens indstiftelse) og i hele påsketiden, Kristi Himmelfart, Alle Helgen ( håbet om Guds Rige)og også ved konfirmationer eller på andre store festdage. Man bruger violet, når man renser sindet, kigger indad og står åndelig talt nøgen overfor Guds dom. Det gør man i fastetiden, hen mod påske ( i de katolske lande faster man, her i Danmark markerer vi tiden med den violette farve). Vi bruger også den violette farve på og 4. søndag i advent, hvor vi har alle de ransagende domstekster i kirken. I samfundet som helhed holder man jul fra sidst i november til og med juledag, men i kirken begynder julen først for alvor med juledag, og det betyder, at præsten ofte står ret alene med selvransagelsen og bliver bebrejdet, at hun læser domstekster. Men sådan er det, og derfor har vi den violette farve i kirken i den tid. Man bruger rød hagel pinsedag (Helligånden kom som tunger af ild) og Stefansdag (2 juledags fortælling om Stefanus, der blev den første kristne martyr). Og så har man den grønne hagel, som er den, der bliver mest brugt. I Hellig tre Kongers-tiden og i hele Trinitatistiden, dvs. fra juni og til sidst i november bruger vi den grønne farve der symboliserer vækst. Vi skal i den tid gøre os umage med at forkynde Guds ord på alle måder og leve efter det. Det hele holdes på plads af det ord, der lyder fra Gud til mennesker i kirken. Bibelens første kapitel begynder med, at der er tomhed og øde, at Guds ånd svæver over vandene, og Gud sagde; Der skal være lys. Verden begynder med Guds ord, og det gentages senere, da evangelisten Johannes skal fortælle om Jesus Kristus. Johannes fortæller ikke noget om en underfuld fødsel, men han siger, at Kristus var en del af det ord, der lød og som skabte verden. Johannesevangeliet begynderne med sætningen I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud og ordet var Gud... Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed som den enbårne har den fra Faderen fuld af nåde og sandhed Alt i kirken skal hjælpe med til at Guds ord kan forkyndes, og kirkens farver hjælper også med i den bestræbelse. Farverne har betydning. De er en del af forkyndelsen ligesom musikken er det og ligesom kirkens billeder er det. Fra gammel tid har det været lidt forskelligt, om de enkelte kirker havde messetøj og om de brugte det. En over-

5 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 5 essetøj gang blev messetøj i Sønderjylland anset for at være dansk skik i modsætning til tysk skik, hvor man ikke brugte messetøjet. I tidligere tider har man også kunnet se den kirkelige retning ud af brugen af messetøj. Jo mere messetøj des mere højkirkelig og jo mindre messetøj des mere lavkirkelig. I dag har messetøjet en tendens til at vise noget om kirkens sans for kunst og kultur, men hvis farverne i kirken og dermed messetøjet skal give mening, må messetøjet bruges som en del af forkyndelsen. I Landet og Bjerreby kirker har vi et par meget gamle små hagler. De ligner nærmest en overdel med våbenskjold fra en af de tre musketerer. Den ene hagel af violet fløjl, og den anden er rød og de er forsynet med guldkors bagtil. De er fra omkring 1850 og er syet efter en model, der er brugt over hele landet. Så har vi fra Landet kirke en grøn hagel som vi nu bruger meget. Den er vævet og har et guldkors bagpå. Den er nok ca. 40 år gammel. Så har vi også to hagler, som er fra den tid, hvor Gunnar Pedersen var præst her. Først i 50erne, samtidig med, at Bjerreby kirke blev renoveret, tegnede Gunnar Pedersen haglen med grønne vinranker på forstykket. Hvis man vender haglen, er den helt grøn og har et guldkors på ryggen. Det er i bedste forstand en vendekåbe. Det var Gudrun Pedersen, der med stor akkuratesse og tålmodighed syede de mange korssting, og det var en syerske fra Staus Mølle, der monterede det hele smukt. Desværre har haglen været udsat for fugt og er noget skjoldet, men vi arbejder på at få den renset, så vi igen kan bruge den. Endnu en hagel har Gunnar Pedersen doneret til kirken nemlig i 1972, da han kunne holde sit 35 års præstejubilæum. Det er en vævet, råhvid hagel, der har været flittigt brugt gennem mange år. I 2006 fik vi så for første gang en rigtig violet hagel, der blev taget i brug ved kirkens 100 års jubilæum. Det var den dygtige væver Hanne Skyum, der tog opgaven på sig. Haglen er vævet i hør og silke, og i den violette bundfarve strækker nøgne grene sig - på ryggen bryder en rose i grønne farver sig frem mellem grenværket. Det var muligt at anskaffe denne hagel, fordi kirken havde et legat, givet af Bent Gartner, der var beregnet til kirkens udsmykning. Her i år er vi så ved at få en ny hvid hagel til kirkeårets festdage. På ryggen har den et guldkors omgivet af gyldne farver. Det er lavet i patchwork og er dels håndsyet, dels maskinsyet. På forsiden ser man en smuk applikeret udgave af Lutherrosen. Det er fire damer fra BjerrebyLandet pastorat, der har udført dette store arbejde. Det er Jette Briffa, der har designet korset og Benta Nielsen og Leni Højberg, der har syet. Lutherrosen har Karin Hansen designet og applikeret. I skrivende stund er haglen ved at blive monteret, så den bliver så solid og brugbar som muligt. Haglen bliver taget i brug her i julen Det er et besværligt og stort arbejde at lave en hagel, men så kan vi til gengæld glæde os over resultatet i mange år fremover. Menighederne i Bjerreby og Landet skylder de fire damer stor tak. Johanne Fauerskov Sloth 5

6 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 6 Kyndelmisse søndag d. 5. februar kl i Landet kirke Som det er blevet en tradition, fejrer vi Kyndelmisse som en gudstjeneste fælles for begge sogne. Kyndelmisse er den tid på året, hvor halvdelen af vinteren er tilbage. Man må lige ruste sig, så man kan holde ud til foråret. Men der er een ting, der viser, at foråret er på vej, og det er lyset. Lyset tiltager og viser os, at lyset og varmen til sidst vil vinde. Når vi taler om lys eller sol i kirken, er det altid Kristus, vi taler om. Han er frelseren og livgiveren, og vi læser de tekster, der viser os, at alt til sidst bliver godt. Noget af det, der bringer lys ind i mørket for mange af os er børnene og de unge. Derfor er det en stor glæde at børnekoret under ledelse af Maria Lantz i år vil gå med lys og synge med os og for os. Konfirmanderne vil læse dagens tekster. Der er kirkekaffe eller kirkesaftevand efter gudstjenesten. salmesangs-aften tirsdag d. 20. marts kl i Bjerreby kirke For at forny vores salmetradition og udvide kendskabet til flere af de nyere salmer, indbydes til en salmesangsaften omkring vores nye klaver. Initiativet kommer fra Johanne Sloth, Maria Lantz og Anne Vilain. Vi vælger omkring 15 af de nyere salmer ud, og fortæller lidt om forfatter og komponist. Men er der en ny salme, som du holder af, eller som har betydet noget for dig,så kan du komme med et salmeønske. Du er velkommen til at rejse dig i kirken og fortælle om dit valg; men det er absolut ingen betingelse. Det vigtigste er, at vi får sunget nogle salmer, som betyder noget for os. Salmeønsker sendes til av@sydfynsmail.dk eller lægges i de ønskepostkasser, vi sætter i begge kirker. Salmeønsker skal være os i hænde senest d. 13. Marts. Vi kan desværre ikke love, at alle ønskede salmer bliver sunget; men er det en succes at samles og synge, bliver det helt sikkert en tilbagevendende tradition. Anne Vilain D J adgangsforhold i Landet kirke Vi må desværre beklage at arbejdet med at etablere bedre adgangsforhold til Landet kirke er blevet meget forsinket. Årsagen er manglende levering af granit til adgangsrampen. Der er i skrivende stund strejke på granitbruget i Sverige, så intet kan leveres. I samarbejde med arkitekt og murermester søger vi at finde den bedst mulige løsning så snart som muligt! Venlig hilsen Benta Nielsen Møder i pastoratrådet Pastoratrådsmøderne finder sted i præstegårdens konfirmandstue, Bjerrebyvej 44. Alle møder begynder kl Følgende mødedatoer er berammet: Tirsdag d. 17. januar, onsdag d. 29. februar, torsdag d. 29. marts, tirsdag d. 24. april, onsdag d. 23. maj og torsdag d. 21. juni. F M 6

7 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 7 gudstjenester bjerreby kirke sct. morten Landet kirke Sct. jørgen December: 11. dec. 3. søndag i advent dec. 4. søndag i advent dec. Gudstjeneste for Lundby Børnehave dec. Julegudstjeneste for Lundby skole dec. Juleaften dec. Juledag dec. 2. Juledag Januar: 1.jan Nytårsdag jan. 1. søndag efter Hellig tre Konger NB Ingen (Provst Per Aas) 15. jan. 2. søndag efter Hellig tre Konger jan. 3. søndag efter Hellig tre Konger jan Sidste søndag efter Hellig tre Konger Februar: 5. febr. Kyndelmissegudstjeneste i Landet Ingen febr. Sexagesima febr. Fastelavn febr. 1. søndag i Fasten Ingen NB (provst Per Aas) Marts: 4. marts 2. søndag i Fasten marts 3. søndag i Fasten sognepræsten har fri-weekend d. 7. og og 8. januar samt vinterferie d. 20. februar til og med søndag d. 26. februar. embedet passes af provst Per aas tlf:

8 06321 BJ Land Kirkeblad Vinter 11_Layout 1 23/11/ Side 8 KIrKeLIg VejVIser Adresser for både Bjerreby og Landet sogne Pastoratets hjemmeside finder man på eller Sognepræst: Johanne Fauerskov Sloth Bjerrebyvej 44, Bjerreby, 5700 Svendborg Tlf jefs@km.dk Formand for pastoratrådet: Karin Hansen Tinghavevej 1 C, Landet, tlf Kasserer: Kaj Aage Rasmussen, Odensevej 59, 5700 Svendborg, tlf Organist: Anne Vilain, Vindeby Sundvej, Vindeby tlf Kirkesanger: Maria Lantz, Hennetvedvej 21, 5900 Rudkøbing. tlf Graver: Lene Stagis Gravermedhjælper: Marie Schjerning Gregersen adressefelt Bjerreby kirke : Landet kirke : Kirkeværge Bjerreby: Gerda Egedorf, Stjoul Fiskervej 2, Stjoul 5700 Svendborg tlf Bjerreby Graverbygning: Telefontid mandag til fredag kl til tlf Kirkeværge Landet: Benta Nielsen, Biblioteksvej 13 Landet, 5700 Svendborg tlf Landet graverbygning: Telefontid mandag til fredag kl til tlf KIrKeBIL Kirkebil kan benyttes af nuværende og tidligere beboere i sognene til kørsel til gudstjenester og koncerter i kirken eller til arrangementer i præstegården. Ring til Svendborg Taxa tlf , senest dagen før. Kirkekassen betaler transporten KIrKeKontoret (I Præstegården) Fødsel: Ansvars- og omsorgserklæring (hvis man ikke er gift), sendes eller afleveres til præsten. Dåb aftales med præsten, der skal foretage dåben. Navngivelse ved anmeldelse (uden dåb) sker til præsten i det sogn, hvor barnets fødsel er registreret. Et nyfødt barn skal have både fornavn og efternavn senest 6 måneder efter fødslen. Navneændring sker ved henvendelse til bopælssognets præst. Vielse aftales i god tid med den præst, som skal foretage den. Til samtalen forud for vielsen medbringes den»prøvelsesattest«, som man får på rådhuset. Begravelse/bisættelse. Dag, tid og sted aftales med den præst, der skal forrette den kirkelige handling. De nødvendige papirer kan evt. ekspederes gennem bedemanden Ansvarshavende: Sognepræsten, organisten og pastoratrådet Tryk: