Gulu Rural Women Vocational training and Network development. Dansk Ugandisk Venskabsforening, DUFA

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under 1 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Gulu Rural Women Vocational training and Network development Dansk Ugandisk Venskabsforening, DUFA The Diocese of Northern Uganda and Mothers Union Land(e): Uganda Landets BNI per indbygger: USD: 453 Projektstart-dato: Projektslut-dato: Antal måneder: 24 Kontaktperson for projektet: Navn: Elsebeth Højgaard adresse: organisten@kingoskirke.dk Ansøgt beløb fra Projektpuljen: Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [x ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt [ x] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre) Resumé Det påtænkte projekt er en opfølgning af Women Development Project, WDP (bevillingsnummer MP-jul). Vi ønsker med projektet: At støtte kvinder, når de efter endt uddannelse på WDC etablerer sig i lokalsamfundet, ved at opbygge netværksgrupper, hvor kvinderne kan udvikle sig yderligere som enkeltindivider og i grupper og dermed forbedre deres levevilkår økonomisk, socialt og kulturelt. At opbygge WDC s kapacitet som uddannelses- og støtteinstitution for dårligt stillede kvinder, ved at udvikle uddannelsen på centret kvalitativt med henblik på at give kvinderne en praktisk orienteret uddannelse, der udruster dem til at nedsætte sig som selvstændige syersker. At opbygge centrets administrative og indkomstskabende kapacitet og styrke organisationens rolle som civilsamfundsaktører i et post-conflict område. 1

2 Dato København Sted Ansvarlig person (underskrift) Santino David Okwera, formand for DUFA Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Organisationens erfaring med at arbejde med det specifikke emne, som dette projektforslag drejer sig om. DUFA har i gennemført Women Development Project, WDP (bevillingsnr MP-jul). Dette projekts mål var at styrke Women Development Center s (WDC) kapacitet som center for uddannelse, rådgivning og netværk for kvinder, der socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt er dårligt stillet og dermed styrke centrets rolle i lokalområdet. Projektets strategi var at opbygge WDC s kapacitet som uddannelsescenter, at etablere en indkomstskabende tøjproduktion på WDC og at etablere alumnegrupper i lokalområderne for at støtte eleverne efter endt uddannelse. DUFA har gennem arbejdet med projektet fået større indsigt i levevilkårene for især kvinder i et postconflict område: kvinderne har haft begrænset eller ingen adgang til skolegang og uddannelse, det er vanskeligt for dem at skabe indtægter til forsørgelse af deres familier, mange af dem har fået børn i en tidlig alder og en del af dem har mistet deres mænd som følge af krigen og har forpligtelser som eneforsørgere. DUFA har gennem projektet opbygget en erfaring med at etablere uddannelse indenfor skrædderfag for disse kvinder og støtte dem i deres arbejde med at generere en indkomst ved hjælp af tøjproduktion. Desuden har DUFA i løbet af projektet opnået erfaring med styrkelse af civilsamfundet gennem opbygning af netværksgrupper i lokalsamfundet. DUFA har herudover gennemført to projekter for Plant and Health, PHP, i Apac distrikt, med støtte fra Projektrådgivningen (bevillingsnr MPJUL og MP-OKT). PHP er en koalition af 5 CBO er, som blev dannet i forbindelse med opstarten af det første projekt. Målet for det første projekt var at forbedre sundheden i det geografiske område, som CBO erne arbejder i, ved at uddanne 32 af deres aktivister som trænere i ernæring, hygiejne og brug af tilpasset teknologi til fremstilling af planteprodukter. Dette blev efterfulgt af et nyt projekt, der lagde vægt på organisatorisk kapacitetsudvikling, således at PHP kunne styrke sin status som en udviklingsagent, der giver både mænd og kvinder adgang til viden, information, kapital og markeder. Desuden arbejdede PHP med at styrke samarbejdet med lokale myndigheder og nationale forskningsinstitutioner. Indadtil blev der arbejdet med at etablere retfærdige og veldefinerede procedurer for deling af viden, arbejde, redskaber og indkomster samt for at forbedre produkternes kvalitet, og at iværksætte opsparing i grupperne med henblik på investeringer. DUFA har således gennem dette projekt opnået erfaring med opbygning af netværksgrupper, indkomstskabende aktiviteter og organisationsopbygning. Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige. 2

3 Med undtagelse af de to sidstnævnte, har flg. medlemmer af WDC-gruppen opnået erfaring med projektarbejde gennem aktiv deltagelse i Women Development Project. DUFA s arbejde foregår udelukkende på frivillig basis. WDC-gruppen består af: o Elsebeth Højgaard, uddannet organist, har haft kontakt med WDC siden 2006 og afholdt en række støttekoncerter for projektet. Medlem af DUFA s bestyrelse, leder af arbejdsgruppen for WDC siden o David Okwera, agronom og biolog. Kommer oprindeligt fra Gulu og har stort lokalkendskab. Har deltaget aktivt i gennemførelsen af PHP og er leder af paraplyorganisationen International Working Committee for Acholi organisations in the Diaspora. Formand for DUFA s bestyrelse. o Maj Rørdam Nielsen, BA i sociologi. Studerer Political Science ved Københavns Universitet. Praktik i Nairobi på et freds- og forsoningsprojekt Studiejob med finansiel administration i UM s Afrikakontor o Sidsel Winthrop Lee, Uddannet fotojournalist, cand.mag. i Afrikastudier og sociologi. Har arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp og Lutheran World Federation i Danmark, Uganda og Kenya. o Ilse Due, uddannet bankassistent. Arbejdet som regnskabsfører for Kristeligt forbund for Studerende og a-kassekonsulent i Kristelig A-kasse. o Iben Wirth Carlsen, studerer Internationale udviklingsstudier på RUC. Har været volontør for Folkekirkens Nødhjælp i Uganda. o Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Hvorfor det er relevant for netop jer at arbejde med det pågældende tema i den konkrete kontekst (fx et godt lokalt kendskab eller erfaring med at arbejde med fx humanitære indsatser i området)? DUFA har generelt et stort kendskab til Norduganda, både i kraft af at flere af DUFA s bestyrelsesmedlemmer oprindeligt kommer fra dette område og følger situationen i området tæt, og gennem erfaringen med at gennemføre WDP. Et af DUFA s formål er at arbejde med projekter i Uganda. Vi ser imidlertid et større behov for dette i Norduganda end i resten af landet, pga. den skrøbelige situation der hersker der, som følge af 22 års borgerkrig. Fordi det gennem mange år var for usikkert for organisationer at være til stede i Norduganda, blev uforholdsmæssigt mange udviklingsprojekter etableret i øvrige dele af landet og vi mener, at Norduganda nu udviklingsmæssigt er langt tilbage i forhold til resten af landet. Der har nu været relativ fred i området i ca. 5 år, men freden bygger ikke på en endelig indgået fredsaftale mellem parterne og opfattes af befolkningen som skrøbelig. Befolkningen er inden for de seneste to år flyttet fra lejrene for internt fordrevne og der venter et stort stykke genopbygningsarbejde. Pga. konflikten har der været mangel på uddannelse, især til kvinder, og mulighederne for at skabe indkomst er begrænsede. DUFA har et stort lokalt kendskab og ønsker at støtte udviklingen i dette område. DUFA ser det især som en opgave at støtte de mest sårbare kvinder, der er vokset op i lejre for internt fordrevne, ikke har haft mulighed for skolegang og som ofte har forsørgerbyrde. Angiv hvilken erfaring og kompetence organisationen har i forhold til at arbejde i konfliktfyldte situationer DUFA har gennemført Women Development Project, som har fundet sted i en post-conflict kontekst. DUFA s samarbejde med Mothers Union (MU) og Women Development Center startede, mens befolkningen i Norduganda endnu var bosat i IDP-lejre, og implementeringen af projektet har fundet sted i overgangsfasen, hvor befolkningen er flyttet fra lejrene tilbage til deres landsbyer. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) A.3 Den lokale organisation Organisationens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (fx lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til interessenter o. lign.) Projektet gennemføres i samarbejde med The Diocese of Northern Uganda (DNU) og den lokale afdeling af organisationen Mothers Union. 3

4 MU s væsentligste erfaring med udviklingsprojektarbejde er Women Development Center, som de har drevet siden 2003, og Women Development Project, som de har gennemført i samarbejde med DUFA. Ude i lokalområderne driver MU endvidere flere forskellige mindre projekter, hvoraf kan nævnes Model Homes, hvor kvinder undervises i husholdning, børnepasning, sundhed og hygiejne. DNU har gennemført en lang række udviklingsprojekter, bl.a.: Development Activity Program (DAP), Office for Development Assistance (OFDA), SMOWAC (Social Mobilization of Women affected by conflict), GEEFI (Global food Education initiation) Emanuel International, Peace Child Project, HPI0 (Heifer project International), Feed the Hungry Children, Clergy development forum, Peace and reconciliation, HIV/AIDS awareness, Ajula (child survival), Project Okweyo (Healing of memories) Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Beskriv den lokale parters erfaringer med at arbejde i konfliktfyldte eller skrøbelige situationer. De ovennævnte projekter er gennemført under den 22 år lange konflikt i området, ligesom Mothers Union under konflikten har arbejdet for at støtte kvinder, mens disse endnu var bosiddende i lejrene. MU har under konflikten ydet rådgivning til kvinder, herunder former abductees, kvinder, som tidligere har været bortført af oprørshæren The Lord s Resistance Army, LRA. MU arbejdede desuden med at yde nødhjælp i form af mad, skoleudstyr mm. til kvinder i lejrene. DNU er aktiv i Acholi Religious Leaders Peace Initiatives, ARLPI, hvor den nuværende biskop i øjeblikket er formand. ARLPI advokerer for at få regeringen og LRA til at afstå fra fjendtlige handlinger, prioritere beskyttelse af civile og engagere sig i en ændret regional tilgang, som indebærer forpligtelse til at opnå en fredelig resolution, der kan stoppe konflikten gennem dialog og uden brug af vold. Ved at bruge fredsforhandlingerne i Juba som springbræt, har ARLPI søgt at reetablere FN s deltagelse med mandat til at opfordre alle parter i konflikten mellem regeringen og LRA til kreativt at finde frem til en ikke-voldelig strategi, som kan løse konflikten. Projektkoordinatoren i Women Development Project, Rev. Willy Akena, har været direkte involveret i fredsog forsoningsarbejdet i området, bl.a. ved at advokere for en fredelig løsning på konflikten, sætte fokus på bortførelsen af børn og voldtægt af kvinder, samt ved at støtte og give stemme til de børn, som under konflikten var henvist til at leve på gaden, de såkaldte night commuters, som om natten søgte tilflugt for rebellerne i Gulu by og overnattede på busholdepladser, i kældre under hospitaler o. lign. Rev. Akena har som en del af freds- og forsoningsarbejdet deltaget i møder med LRA og deres leder, Joseph Kony, for at opfordre dem til at fortsætte fredsforhandlingerne og frigive bortførte mennesker, og også med præsident Yoweri Museveni for at præsentere ARLPI. Rev. Akena har endvidere deltaget i arbejdet med at dokumentere situationen for befolkningen i Norduganda og medvirket i tvister om landrettigheder, som er opstået som en følge af, at befolkningen har været fordrevet fra deres jord i mere end 20 år. Med Rev. Akenas egne ord: We have been and still are a voice to the voiceless. Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige. Willy Akena, projektkoordinator for WDP på frivillig basis , ansat Uddannet teolog, ansat af MS Uganda som informationsmedarbejder Lucy Apiyo, uddannet skrædder, daglig leder af WDC siden Hellen Omon, uddannet skrædder, lærer på WDC siden Santa Atine, leder af produktionsenheden på WDC siden 2010, uddannet indenfor strikning, har haft egen forretning og har i en årrække produceret trøjer til mere end 10 skoler. Joyce Ajok, uddannet skrædder fra WDC, ansat som lærer siden Jennifer Buruto, formand for WDC s bestyrelse, uddannet og ansat som lærer på en skole i området. Norah Jackline Omona, uddannet teolog, ansat som MU medarbejder. Doreen Omaya, formand for MU i Norduganda, uddannet lærer og skoleleder på en Primary school. Patrick Lumumba, uddannet lærer og teolog, ansat som Planlægnings- og Udviklingsmedarbejder i DNU siden Patrick Mwaka, Monitorerings og Evalueringsmedarbejder i DNU. A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Hvor lang tid der har været kontakt mellem partnerne? 4

5 DUFA har samarbejdet med DNU, MU og WDC siden Hvilken type samarbejde der har været mellem partnerne hidtil? DUFA har i samarbejde med Kingos Kirke, København, siden 2006 afholdt adskillige støttearrangementer for WDC. I april 2008 blev der foretaget en afsluttende projektformulering, som førte til, at DUFA i december 2008 modtog en bevilling på kr fra Projektrådgivningen til gennemførelse af Women Development Project (Bevillingsnr MP-jul). Projektet startede 1. januar 2009 og afsluttedes 30. juni DUFA har således gennemført et projekt af 2 ½ års varighed med MU og WDC som partnere. MU s bestyrelse har haft det overordnede ansvar for projektet, og har været involveret i alle større beslutninger vedrørende implementeringen af projektet. Projektkoordinatoren, WDC s bestyrelse og ansatte har varetaget den daglige ledelse af projektet, herunder undervisning på centret, etablering af en tøjproduktion på centret og opbygning af netværksgrupper for tidligere studerende i lokalområderne. DUFA har i løbet af projektperioden gennemført projektbesøg ved projektstart, februar 2009, midtvejsmonitorering, februar 2010, og afsluttende evaluering, marts Endvidere har DUFA forud for dette projekt foretaget en afsluttende projektformulering med støtte fra Projektrådgivningen. Det afsluttende projektformuleringsbesøg fandt sted i juli 2011 og indbefattede udover planlægningen af det nye projekt to dages workshop, der blev afholdt sammen med partnerorganisationen og omhandlede emnerne projektstyring, teambuilding og opbygning af organisationsstruktur. Hvordan det ansøgte projekt vil udvikle relationen mellem partnerne? DUFA har haft et godt samarbejde med partnerorganisationen under gennemførelsen af det første projekt. Især har vi haft stort udbytte af den personlige kontakt under projektbesøgene og tillægger dem stor betydning. Vi har dog også oplevet vanskeligheder i samarbejdet, som vi mener til dels skyldtes en uklar organisationsstruktur hos den lokale partner og uklarhed omkring fordeling af ansvar og kompetencer. Disse vanskeligheder har vi forsøgt at adressere, især under det afsluttende projektformuleringsbesøg, foretaget i juli 2011, med iværksættelsen af en workshop, der bl.a. omfattede teambuildings-aktiviteter, opbygning af organisationsstruktur og afklaring af roller. Vi mener, at det her i høj grad lykkedes at løse konflikter, at udvikle relationen mellem os og partneren og at bidrage til en klarere organisationsstruktur og rollefordeling. Vi mener, at der således er lagt et solidt fundament for et fremtidigt samarbejde og forventer, at implementeringen af det nye projekt yderligere vil styrke relationen mellem os og partneren. Vi planlægger to monitoreringsbesøg i løbet af projektperioden og finder det af stor vigtighed, at vi også under disse besøg iværksætter teambuildings-aktiviteter sammen med partneren. Hvad hver partner bidrager med (udover penge) i forhold til det specifikke projekt. Den danske partner bidrager med erfaring opnået gennem projektarbejde både indenfor DUFA og andre organisationer. Desuden stort lokalkendskab og erfaring med at arbejde med projekter i en skrøbelig kontekst. Den lokale partner bidrager med stor erfaring indenfor projektarbejde i en skrøbelig kontekst og faglig kompetence indenfor skrædderfag og tøjproduktion. Den lokale partner stiller desuden lokaler til rådighed for projektet. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Beskriv den sammenhæng projektet indgår i, herunder fx: o Relevante geografiske, politiske, sociale og kulturelle forhold. Women Development Center ligger i Gulu by, som er centrum i Gulu, Amuru og Nwoya distrikter i Norduganda. Befolkningen udgøres hovedsageligt af folk fra Acholi-stammen og tæller ca. en million mennesker. Borgerkrigen i det nordlige Uganda har varet siden den siddende præsident Museveni kom til magten ved et militærkup i Han væltede den tidligere præsident Tito Okello, som få måneder forinden havde væltet Præsident Milton Obote. Okello og Obote var af Lango og Acholi-afstamning og havde mange støtter i den nordlige del af landet. I løbet af Musevenis tid som præsident er forskellen mellem nord og syd vokset støt mens den sydlige del har haft voksende velstand og blandt andet nydt godt af Musevenis internationalt støttede udviklingsprojekter, er det nordlige Uganda blevet forbigået og politisk, økonomisk og socialt marginaliseret. En reaktion mod denne marginalisering kom i slutningen af 1980 erne i form af forskellige 5

6 oprørsgrupper, først og fremmest Lord s Resistance Army (LRA), der siden 1987 er blevet ledet af Joseph Kony. I løbet af 1990 erne optrappede LRA kampene mod regeringens styrker. Som et led i bekæmpelsen af oprørsgruppen oprettede regeringen i tillæg til den nationale UNDF-hær de såkaldte Local Defence Units, militser, der bestod af lokale, herunder børn, ofte uden nogen videre militær træning. LRAs modsvar blev omfattende kidnapninger af civile, især børn, der blev tvunget ind i militsen som børnesoldater. UNICEF estimerede i 2006, at omkring en tredjedel af alle drenge og en sjettedel af alle piger i området på et tidspunkt i løbet af deres liv havde været bortført. Konflikten fik enorme konsekvenser for civilbefolkningen i nord. Udover de mennesker, der selv flygtede fra kampene og slog sig ned i interimistiske lejre, blev hundredetusinder af andre tvangsforflyttet af myndighederne til såkaldte safe zones eller protected villages ; lejre etableret af regeringen, som angiveligt skulle beskytte befolkningen, og samtidig fratage LRA muligheden for at få fødevareforsyninger og mobilisere flere soldater blandt lokalbefolkningen i nord. I 2006 blev det estimeret, at op mod 95 % af befolkningen i de nordlige regioner, omkring 1,7 mil. mennesker, var internt fordrevne og bosat i omkring 200 flygtningelejre. Befolkningstætheden i lejrene var enorm i 2006 boede der i en flygtningelejr i Kitgumregionen gennemsnitligt 1000 mennesker pr. hektar. Leveforholdene i lejrene var vanskelige, med dårlige sanitære forhold og stor sygdomsspredning som følge heraf. Infrastrukturen har været brudt sammen, skoler og hospitaler har ikke fungeret og der har været utilstrækkelig adgang til mad og medicin. Størstedelen af befolkningen, som traditionelt har været beskæftiget indenfor subsistenslandbrug, har som følge af interneringen i lejrene mistet deres levebrød. I august 2006 underskrev regeringen og LRA en våbenhvile-aftale, og der har siden fundet fredsforhandlinger sted med det formål at nå frem til en endelig fredsaftale. I løbet af denne tid er sikkerhedssituationen blevet mærkbart forbedret. LRA har trukket sig væk fra Norduganda og holder pt. til i Congo, og regeringen begyndte i 2009 at lade de internt fordrevne flytte fra lejrene og enten til mindre, midlertidige settlements, eller helt hjem. Dette har ført til, at man har været i stand til at påbegynde en genopbygning i området. Således er der de seneste år bl.a. genetableret skoler og vejnet udenfor lejrene. The International Internal Displacement Monitoring Centre vurderede i december 2010 ud fra UNHCR information, at omkring mennesker stadig bor i lejrene. De øvrige er vendt tilbage til deres hjem, men mange har behov for fortsat støtte. En endelig fredsaftale er aldrig blevet underskrevet og mange mennesker lever i frygt for, at LRA skal vende tilbage til Norduganda. o Hvilket hovedområde/sektor (fx uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) projektet arbejder indenfor. Hvordan er de lokale forhold inden for denne sektor? Projektet finder sted indenfor uddannelsessektoren og henvender sig til kvinder, der har begrænset eller ingen skolegang bag sig. I løbet af den 20 år lange konflikt, har tilbuddet om skolegang i IDP-lejrene været af meget ringe kvalitet. Mange børn i området har enten slet ikke gået i skole eller har fået så dårlig undervisning, at de ikke er i stand til at læse og skrive. Mange børn blev holdt hjemme fra skole, fordi forældrene ikke kunne betale skolepenge eller havde brug for børnenes hjælp hjemme. Især pigernes skolegang har været prioriteret lavt. Man vurderer, at 53 % af befolkningen i Norduganda ikke kan læse og skrive, mod 35 % i resten af landet. For kvinder er tallet 67 %. Efter fredsforhandlingerne har der været en positiv fremgang på uddannelsesområdet, men der er behov for at tilbyde uddannelse til de voksne, som gik glip af mange års skolegang, og især at fokusere på basale færdigheder som læsning, skrivning og regning. o Hvilke indsatser der gennemføres af lokale myndigheder og andre organisationer (herunder Danida) i sektoren. Der har under konflikten været en stærk tilstedeværelse af NGO ere i området, men de fleste af disse har udelukkende arbejdet med humanitær bistand. Mens regeringen har iværksat utallige udviklingsprojekter i det øvrige Uganda, har dette som nævnt ikke været muligt i Norduganda pga. den usikre situation. Efter konflikten har mange af de humanitære organisationer trukket sig ud af området, og de organisationer, der nu er til stede, arbejder mest med at forbedre vilkårene for områdets børn. Heraf kan nævnes: Save the Children in Uganda, Norwegian Refugee Council, Echo Bravo, Acholi Education Initiative, Invisible Children, The Child is Innocent, som støtter særligt begavede børn, AvSI, som støtter landmineofre, World Vision, som bl.a. støtter tidligere børnesoldater. 6

7 Kun få organisationer støtter uddannelse af voksne, heraf kan nævnes: The Norwegian Refugee Counsil, som tilbyder undervisning til voksne i praktiske fag og World Vision, som økonomisk støtter elever under praktiske uddannelser. I hele Gulu-området findes 3 skoler, der tilbyder undervisning indenfor skrædderfag: St. Monica tailoring School, Labor Youth Centre og Gulu Vocation Community School. Danida har ikke fokuseret på uddannelse i området, men på sundhed og genopbygning af vejnettet. Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Angiv på baggrund af ovenstående hvorfor der er tale om en skrøbelig situation. Projektet finder sted i en post-conflict situation, hvor de fleste sociale strukturer er blevet ødelagt af konflikten. Ødelæggelse af økonomiske, infrastrukturelle og uddannelsesmæssige systemer har haft alvorlige følger. Regeringen i Kampala har desuden tidligere udvist ringe ansvarlighed overfor befolkningen i nord. Selvom der nu etableres programmer på regeringens initiativ med det formål at afhjælpe fattigdommen i nord, er de regeringsstøttede projekter i høj grad utilstrækkelige i forhold til at opveje følgerne af 22 års borgerkrig. Den generation af unge, der gik glip af almindelig skolegang, får ikke mulighed for at nyde godt af de skoleprojekter, der nu etableres for børn. Angiv hvilke vurderingskriterier (se Retningslinjer for Projektpuljen s. 26) projektet ikke nødvendigvis kan leve op til grundet den skrøbelige situation. Selvom vi mener, der er potentiale for fortalervirksomhed i dette projekt (som beskrevet under afsnit C.4) er vi bevidste om, at projektet foregår i post-conflict kontekst og at målgruppen er de dårligst stillede kvinder. Der er behov at fokusere på basal forbedring af levevilkår, organisering af netværk og opbygning af organisatorisk kapacitet, og vi mener, der derfor må være begrænsede forventninger til fortalervirksomhed fx i forhold til lokale myndigheder i denne projektperiode. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Beskriv forberedelsesprocessen, herunder fx: o Hvem der har deltaget i planlægningen, og hvilken rolle henholdsvis den lokale organisation og den danske organisation har spillet. Den danske arbejdsgruppe for Women Development Project under DUFA, WDC gruppen, har siden november 2010 arbejdet med det nye projekt ud fra Logical Framework Approach i tæt samarbejde med partnerorganisationen. Den danske gruppe og partnerorganisationen har udarbejdet dele af LFA en hver for sig, og i forbindelse med det afsluttende evalueringsbesøg i marts 2011 også i fællesskab. Der blev bl.a. udarbejdet interessentanalyse, problemanalyse, målgruppeanalyse og påbegyndt matrix. Da formålet med dette projektbesøg primært var at udføre en afsluttende evaluering af det igangværende projekt, var det imidlertid ikke muligt at få tid nok til at fuldføre planlægningen af det nye projekt med inddragelse af alle parter, således at dette kunne føre til en ansøgning. Vi ansøgte derfor om en bevilling til et afsluttende projektformuleringsbesøg, hvilket blev foretaget af Elsebeth Højgaard og David Okwera i juli Se nedenfor. Hvorledes målgrupper og deltagere har været involverede i forberedelsen af projektet, herunder kvinder/mænds og børn/unges deltagelse. Den primære målgruppe, kvinderne, som er eller forventes at blive medlemmer af netværksgrupperne, har bidraget væsentligt til planlægningen af det nye projekt. Der er blevet foretaget samtaler med et stort antal tidligere elever og netværksgrupper, og aktiviteterne i det nye projekt er blevet planlagt ud fra disses ønsker, behov og idéer. WDC har i det seneste år foretaget en række samtaler med grupperne med det formål at få kendskab til disses ønsker og forventninger til det nye projekt. Under evalueringsbesøget i marts foretog Elsebeth Højgaard fra DUFA og de to eksterne evaluatorer, Lina Zedriga og Dr. David Dronyi, ligeledes en række samtaler med målgruppen. Endvidere blev der i maj 2011 afholdt en workshop på WDC, hvor 80 tidligere elever fra WDC deltog. En del af deltagerne var på det tidspunkt allerede medlemmer af eksisterende alumnegrupper. På workshoppen blev der etableret nye grupper, således at der nu eksisterer 8 7

8 alumnegrupper og samtlige deltagere i workshoppen fik mulighed for at blive medlem af en gruppe. Grupperne fik på workshoppen hjælp til at organisere sig og der foreligger aktivitetsplaner for samtlige grupper. Siden afholdelsen af workshoppen har WDC fulgt op med telefonisk kontakt til og enkelte besøg hos grupperne. o Om der har været gennemført specifikke analyser (fx kønsspecifikke analyser). Hvis ja, hvordan har disse analyser påvirket udformningen af projektet? Hvis der er gennemført en Afsluttende projektformulering forud for denne ansøgning: Hvad var hovedkonklusionerne? I juli 2011 foretog Elsebeth Højgaard og David Okwera et projektformuleringsbesøg hos partnerorganisationen. (Se rapport bilag 1) Appraisal teamet bestod af repræsentanter for DNU, heriblandt DNU s Project Planning Officer og Monitoring and Evaluation Officer, MU, WDC s bestyrelse og ansatte, samt projektkoordinatoren. Da parterne hver for sig forud for besøget havde arbejdet med interessentanalyse, problemanalyse, målgruppeanalyse og overordnet projektmål, blev der under besøget især fokuseret på aktivitetsplan, forventede outputs, indikatorer, forudsætninger og risici. Vi oplevede det som meget udbytterigt for projektplanlægningen at være i stand til at foretage disse drøftelser sammen med partneren og resultaterne af disse er beskrevet i det følgende. Der blev under besøget endvidere afholdt en workshop indenfor organisationsopbygning (se A.4), under hvilken der blev vedtaget en organisationsstruktur for det nye projekt, med etablering af en Project Management Committee og en klar definition af ansvar og kompetencer for alle involverede i projektet. Det blev desuden vedtaget, at DNU skal spille en mere aktiv rolle i det kommende projekt, bl.a. ved at stille erfarne projektmedarbejdere til rådighed. I det første projekt var samarbejdspartneren Mothers Union; i det nye projekt danner vi partnerskab med både DNU og MU. Hvis der er tale om et projekt i forlængelse af et tidligere projekt Beskriv kort erfaringerne og den vigtigste læring fra dette projekt. Hvilke erfaringer har været med til at forbedre/justere den nye projektbeskrivelse Ideen til det nye projekt er opstået og udviklet som en følge af erfaringerne fra det nuværende projekt og projektbeskrivelsen er i alt væsentligt foretaget ud fra disse erfaringer: 1) Opbygningen af netværk Et af elementerne i det nuværende projekt har været at etablere netværksgrupper i lokalområderne, bestående af tidligere elever fra WDC. Der er p.t. etableret 8 grupper, som endnu er i opstartsfasen. Det er dog allerede tydeligt, at disse grupper har stor betydning for kvinderne: de har her et socialt netværk og føler det vigtigt at deltage i gruppens aktiviteter; i de grupper, der har etableret skrædderværksted i fællesskab, har de enkelte kvinder en højere indtjening end de kvinder, der arbejder alene; nogle af grupperne har etableret låne/spareforeninger og dette opleves af kvinderne som værende af stor betydning. Vi ser dog et stort behov for at styrke og udvikle opbygningen af dette netværk i endnu en periode. Vi ønsker at skabe et projekt, der ikke giver slip på deltagerne efter en 1-årig uddannelse, men følger dem indtil de har etableret sig i et stærkt og velfungerende fællesskab i deres lokalområde, og som støtter dem i deres arbejde med at iværksætte indkomstskabende aktiviteter indenfor deres fagområde. 2) Uddannelsen og produktionen på centret WDC s kapacitet som uddannelsescenter er blevet væsentligt opbygget i løbet af det nuværende projekt. Alligevel mener vi, at et 2-årigt projekt (med en no-cost 6 måneders forlængelse) er for kort tid til at centret har kunnet nå sit fulde potentiale som uddannelsescenter eller opnå økonomisk bæredygtighed. Der er brug for yderligere at udvikle uddannelsen på centret kvalitativt med henblik på at give kvinderne en uddannelse, der er så praktisk anvendelig som muligt, og som udruster dem til at nedsætte sig som selvstændige syersker. Der er brug for, at centret får et stærkere fokus på at gøre kvinderne business-orienterede. Der er desuden behov for at etablere nye selvstændige kurser på centret, så ikke alle kvinder bliver uddannet indenfor syning, men får mulighed for at vælge strikning eller design. Vi ønsker også at opprioritere undervisningen indenfor læsning og skrivning, da vi mener dette ikke blev prioriteret i tilstrækkelig grad i det første projekt. Det er uddannelsen på centret, der danner grundlag for den ovennævnte opbygning af netværk, idet netværksgrupperne er baseret på, at kvinderne har gennemført den samme uddannelse. Der er behov for at 8

9 styrke centrets kapacitet til at yde støtte til netværksgrupperne, bl.a. ved at oprette et outreach team bestående af ansatte og frivillige fra centret, som skal koordinere aktiviteter for grupperne og monitorere og følge op på disse. Endvidere er centret i øjeblikket i gang med at opbygge en indkomstskabende tøjproduktion, som på langt sigt kan bidrage til driften af WDC som uddannelsescenter. Der er behov for yderligere at styrke effektiviseringen af denne tøjproduktion. 3) Organisationsopbygning Vores partnerorganisation har gennemført implementeringen af det første projekt og projektmålene er blevet nået i større eller mindre grad. Der har dog været vanskeligheder undervejs, som vi vurderer til dels har sin årsag i en uklar organisationsstruktur hos den lokale partner og uklarhed omkring fordeling af ansvar og kompetencer. Vi ser derfor et stort behov for i det nye projekt at bidrage til en kapacitetsopbygning af organisationen, også med henblik på organisationens kapacitet til at iværksætte projekter i fremtiden. Dette er allerede påbegyndt med en workshop afholdt i forbindelse med den afsluttende projektformulering (se A.4) Vi finder det af stor vigtighed, at der i det nye projekt bliver arbejdet videre med organisationsopbygningen og har planlagt en række workshops indenfor dette emne. Findes der evalueringer eller reviews fra tidligere faser? Der foreligger årsrapporter fra 2009 og Den afsluttende projektrapport vil foreligge 31. december B.3 Problemanalyse Beskriv det hovedproblem som projektet forventes at bidrage til at løse. At kvinder, som følge af konflikten i området, har haft begrænset adgang til uddannelse og dermed er dårligt stillet socialt og økonomisk. Der er efter den 22 år lange konflikt tiltag i gang med det formål at forbedre skolesystemet i området, men denne indsats er overvejende rettet mod børn. Der er imidlertid en hel generation af unge, der uddannelsesmæssigt er tabt på gulvet og der er kun lidt opmærksomhed omkring dem og få tilbud til dem. Ydermere er kvinders situation forværret af, at de har haft ringere adgang til uddannelse end mænd, da pigers skolegang i en familie ofte bliver prioriteret lavere end drenges, at de ikke har ret til at eje jord og at nogle mænd er modstandere af, at deres ægtefælle bliver uddannet. Desuden har mange kvinder mistet deres mænd som følge af krigen og er dermed alene om forsørgerbyrden. Vi ønsker med dette projekt at støtte et uddannelsestilbud til kvinder af denne generation. Det er dog under gennemførelsen af det første projekt blevet tydeligt, at det ikke er nok at tilbyde uddannelse til kvinderne; der er behov for også at styrke deres sociale færdigheder og støtte dem, mens de etablerer sig i det samfund, som netop nu er under stærk udvikling, efter at befolkningen har forladt lejrene og bosat sig i landsbyerne. Vi har gennem det første projekt styrket uddannelsen på WDC og påbegyndt netværksopbygningen, men der er i det kommende projekt behov for en målrettet opfølgning og styrkelse af det netværk, som kan støtte kvinderne efter endt uddannelse. Beskriv de årsager der har ført til, at hovedproblemet eksisterer. Som følge af borgerkrigen i Norduganda er levevilkårene i området blevet væsentligt forringet og sociale og økonomiske strukturer er blevet ødelagt, se B1. Som én blandt mange følger heraf, har mange unge, især kvinder, som er vokset op i lejre for internt fordrevne, ikke haft adgang til skolegang eller uddannelse og har dermed ringe muligheder for at skabe en indtjening, der kan forbedre deres levevilkår. Desuden er mange af kvinderne traumatiserede af deres oplevelser under krigen og dårligt rustede til at klare sig i samfundet. Hvordan har kvinders og mænds (piger og drenges) behov, roller, særlige forudsætninger og interesser været behandlet i problemanalysen? Der er i særlig grad arbejdet med kvinders roller og behov i problemanalysen, da vi mener, at kvinder generelt har været ringere stillet end mænd i forhold til adgang til uddannelse, og desuden er økonomisk dårligere stillet end mænd, da de fx ikke har ret til jordbesiddelse. Vi er dog opmærksomme på, at mændene kan føle, at deres position bliver truet i takt med at deres ægtefæller bliver uddannet, og vi ønsker derfor at 9

10 inddrage dem i nogle af de planlagte workshops, således at udbyttet af undervisningen kommer både mænd og kvinder til gode. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Beskriv projektets målgruppe(r) (specificér gerne primære og sekundære målgrupper, hvis det er relevant), herunder antal personer, kønsfordeling og eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold. Primær målgruppe: Ca. 100 dårligt stillede kvinder i Gulu-området, som pga. krigen ikke har haft adgang til at gå i skole eller som har begrænset skolegang bag sig, forventes at gennemføre den 1-årige uddannelse på WDC i løbet af projektperioden. Desuden ca tidligere studerende på WDC, som er eller vil blive medlemmer af netværksgrupperne i lokalområderne. Sekundær målgruppe: Kvindernes familier, andre kvinder i lokalsamfundet, fx medlemmer af Mothers Union eller andre kvinder, som kan blive inddraget i og få udbytte af netværksgrupperne. Angiv hvordan projektet gavner fattige grupper i samfundet (udfyldes kun, hvis det ikke fremgår entydigt af ovenstående beskrivelse af målgrupperne). Beskriv partnerens legitimitet i forhold til målgruppen (fx partnerens relation til projektets målgrupper, partnerens forankring i det/de lokalsamfund som aktiviteten skal foregå i). Partnerens relation til målgruppen: Projektets primære målgruppe er nuværende og tidligere elever på WDC. MU grundlagde WDC i Oprindelig var centret tænkt som et uddannelsessted for sekretærer og fungerede som sådan i nogle år. Pga. krigen måtte centret nedlægges og åbnede igen i 2003 som et uddannelsessted indenfor skrædderfag. MU har således drevet WDC siden 2003 og ca. 230 unge kvinder har gennemført den 1-årige skrædderuddannelse på centret. Desuden er eleverne på WDC støttet af deres lokale afdelinger af MU, både under deres uddannelse på WDC og når de kommer tilbage til lokalområdet efter endt uddannelse. I det påtænkte projekt vil netværksgrupperne, som består af tidligere elever fra WDC, således indgå i et samarbejde med deres lokale afdelinger af MU. Partnerens forankring i lokalsamfundet: Både DNU og MU er stærkt til stede og højt respekteret i lokalsamfundet. De har gennem mange år arbejdet med sygdom/sundhed, uddannelse, økonomisk og social velfærd og skabt utallige muligheder for træning og læring. MU har især beskæftiget sig med støtte til de svageste kvinder i lokalområderne. DNU har medvirket til at grundlægge mere end 100 skoler for børn i stiftet, iværksat utallige projekter bl.a. indenfor landbrug, har arbejdet for at give stemme til svage grupper og medvirket til konfliktløsning og forsoning. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Angiv det overordnede mål som projektet ønsker at bidrage til (maks. 2 linjer). Projektet sigter mod at forbedre de sociale og økonomiske levevilkår for kvinder i Gulu-området, som har haft begrænset eller ingen adgang til uddannelse. Angiv de konkrete projektmål (maks. tre i alt). 1) At skabe et forum for WDC s tidligere studerende i deres lokalsamfund, hvor de kan udvikle sig yderligere som enkeltindivider og i grupper og dermed forbedre deres levevilkår økonomisk, socialt 10

11 og kulturelt, og skabe mulighed for at de kan videregive deres viden til andre dårligt stillede kvinder og blive rollemodeller for dem. 2) At styrke, opbygge og synliggøre WDC som uddannelses- og støtteinstitution for dårligt stillede kvinder, ved at styrke såvel kvaliteten af uddannelsen på centret som centrets administrative og indkomstskabende kapacitet. Angiv succeskriterier/indikatorer i forhold til hvert af de opstillede konkrete projektmål. 1a: At der efter 2. projektår vil være mindst 8 aktive netværksgrupper i lokalområderne, som mødes regelmæssigt og gennemfører indkomstgenererende aktiviteter. 1b: At medlemmer fra alle netværksgrupper har deltaget i mindst ét refresher course på WDC og at hver gruppe efterfølgende kan dokumentere, at de på mindst ét område har anvendt læring fra kurset i praksis. 1c: At alle netværksgrupper har deltaget i mindst ét udvekslingsbesøg med andre grupper, enten som vært eller besøgende. 1d: At mindst 4 netværksgrupper efter projektets afslutning har inkluderet andre kvinder fra lokalområderne, end tidligere studerende fra WDC, i deres gruppe. 2a: At mindst 80 % af de kvinder, der starter uddannelsen på centret, fuldfører den med et tilfredsstillende resultat og efter endt uddannelse er i stand til at anvende de tilegnede færdigheder indenfor syning, forretningsførelse og grundlæggende læsning, skrivning og regning. 2b: At alle medlemmer af projektets management team, centrets ansatte og MU s og WDC s bestyrelsesmedlemmer har deltaget i mindst to kapacitetsopbyggende workshops indenfor organisationsopbygning. 2c: At tøjproduktionen på centret bliver overskudsgivende og bidrager med 10 % af lønudgifterne for WDC på andet projektår. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Vedr. Mål: Til opfyldelse af mål 1 Forventede resultater: 1.1: Et motiveret team af ressourcepersoner vil støtte og inspirere kvinderne i netværksgrupperne til at organisere sig og iværksætte aktiviteter og dermed virkeliggøre WDC s vision : Forventede resultater af netværksdannelsen: - Kvinderne i netværksgrupperne vil blive i stand til at opbygge og organisere grupper med en stærk identitet, hvor de kan inspirere og støtte hinanden i dagligdagen. - De kan rådgive andre, blive rollemodeller i lokalsamfundet og opnå positioner som ledere og få indflydelse i lokalsamfundet. - De bliver i stand til at inkludere andre kvinder end WDC s tidligere studerende i netværksgrupperne. - De opnår bedre muligheder for indkomstskabelse ved at danne syværksteder i fællesskab med andre og udvikler deres kreativitet i forhold til at finde alternative måder at skabe indkomst på, fx ved oprettelse af kyllingefarme, dyrkning af grønsager mm. - - De får mulighed for at forbedre deres økonomi ved oprettelse af låne- og spareforeninger. Aktiviteter: 1.1: Centret vil etablere et outreach team bestående af projektkoordinatoren, ansatte på centret, Mothers Unions medarbejder og de lokale ledere af netværksgrupperne : Outreach teamet vil aflægge et besøg hos hver netværksgruppe mindst en gang i hvert semester for at rådgive og monitorere. Der vil blive udarbejdet en standardmanuel for disse besøg : Centret vil afholde to refresher courses for alle alumnegrupper med videreuddannelse indenfor skrædderfag og desuden undervisning indenfor bredere samfundsrelaterede emner, såsom business skills, oprettelse af låne- og spareforeninger, familieplanlægning, sundhed og hygiejne, konfliktløsning, bearbejdelse af traumer : Outreach teamet vil arrangere udvekslingsbesøg mellem grupperne. 11

12 - De får mulighed for at forbedre deres færdigheder indenfor skrædderfag og kan erfaringsudveksle og inspirere hinanden. Til opfyldelse af mål 2 2.1: WDC bliver i stand til at tilbyde en uddannelse med et højt fagligt niveau og styrker dermed dets position som uddannelsesinstitution i området. 2.2: Kvinderne får mulighed for at finde alternative måder at skabe indkomst på efter at have fuldført uddannelsen på centret. Grupperne i lokalområderne bliver i stand til at opnå større variation i fremstillingen af produkter. 2.3: Kvinderne forbedrer deres muligheder for at drive en succesfuld forretning og for at klare sig generelt og opnå en position i lokalsamfundet. 2.4: Kvinderne får mulighed for at opbygge viden indenfor grundlæggende samfundsrelaterede emner, og forbedrer dermed deres evne til at fungere som individer og i forhold til familie og lokalsamfund på trods af traumer fra krigen. Kvinderne bliver desuden i stand til at håndtere konflikter i deres familie og lokalsamfund og får redskaber til at kunne drive en succesfuld forretning. 2.5: Kvinderne får større udbytte af undervisningen, når de ikke samtidig skal tage sig af deres børn. 2.6: Kvaliteten af uddannelsen vil stadig blive forbedret. 2.1: WDC tilbyder undervisning i et år for op til 32 studerende indenfor skrædderfag : WDC etablerer et separat 1 års kursus indenfor strikning for op til 10 studerende : WDC etablerer et separat 1 års kursus indenfor design (broderi fx på traditionelle dragter og kjoler). 2.3: WDC tilbyder undervisning for alle studerende indenfor læsning, skrivning og regning i mindst to undervisningstimer om ugen. 2.4: WDC arrangerer 4 workshops af 6 dages varighed for de studerende på centret, med undervisning indenfor business skills, oprettelse af låne- og spareforeninger, familieplanlægning, sundhed og hygiejne, konfliktløsning, bearbejdelse af traumer. 2.5: En børnepasser vil blive ansat til at passe elevernes børn, mens disse er til undervisning. 2.6:WDC s lærere og børnepasser tilbydes efteruddannelse indenfor skrædderfag og pædagogik. 12

13 Til opfyldelse af mål 1 og : DNU, MU og WDC vil forbedre deres organisatoriske og administrative kapacitet, hvilket vil medføre en klarere organisationsstruktur og afklaring af ansvar og kompetencer i projektimplementeringen. Dette vil forbedre deres kapacitet til at iværksætte og gennemføre projekter i fremtiden : Outreach teamet bliver i stand til at støtte, inspirere og vejlede kvinderne i netværksgrupperne : Forbedre WDC s indkomstskabende kapacitet ved at konsolidere en overskudsgivende tøjproduktion på centret og dermed gøre centret mindre donorafhængigt i fremtiden Netværksgrupperne får en stærk identitet og bliver synlige i lokalområdet; de bliver i stand til at arrangere, gennemføre og dokumentere deres aktiviteter. 3.2: Centret bliver mere synligt som center for uddannelse og tøjproduktion og som civilsamfundsaktør i lokalområdet. 3.1:Der vil blive afholdt 4 workshops af 6 dages varighed faciliteret af Lina Zedriga og Dr. David Dronyi. Disse workshops vil omfatte: 3.1.1:Undervisning for projektets management team, ansatte og bestyrelsesmedlemmer indenfor organisationsopbygning, projektstyring, teambuilding. Undervisningen vil omfatte budgetstyring, SWOT/PEST analyser, afklaring af ansvar og kompetencer, ressource mobilisering, monitorering og evaluering : Undervisning for projektets outreach team indenfor organisering af netværksgrupper, opfølgning, monitorering og rådgivning : Undervisning af WDC s produktionsenhed indenfor business skills, effektivisering af produktionen, markedsføring og salgsmetoder 3.1.4: Yderligere træning af kvinderne i netværksgrupperne enten i små enheder ude i lokalområdet eller samlet på centret indenfor organisering af gruppen, iværksættelse af aktiviteter, opfølgning og dokumentation 3.2: Outreach teamet vil arrangere to årlige events på centret, hvor alle netværksgrupper mødes og inspirerer hinanden. Eventen kan være en markedsdag, hvor både netværksgrupperne og centret præsenterer og sælger deres varer. Forretningsfolk, NGO ere og repræsentanter for lokale myndigheder kan inviteres til eventen. C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Hvilke metoder og fremgangsmåder projektet vil anvende og hvorfor. Vi ønsker, at dette projekt skal have hovedvægten på netværksopbygningen i lokalsamfundet. Fordi samfundet i Norduganda netop nu er under stærk udvikling, ser vi et stort potentiale i dette projekt. Da det første projekt tog sin begyndelse, var den største del af målgruppen endnu bosiddende i lejrene. Nu er befolkningen flyttet tilbage til landsbyerne og der er derfor et stort behov for at støtte netop de svageste kvinder under denne proces. Dette projekt lægger derfor vægt på opbygning af kapacitet, både i lokalområderne, på centret og i organisationen. Projektet fremstår som unikt i lokalområdet ved, at det ikke bare uddanner en gruppe kvinder, men bliver ved med at følge og støtte dem, når de efter endt uddannelse etablerer sig i deres lokalområder. Vi mener, at vi derved kan styrke kvindernes identitet og selvværd, deres evne til at forbedre egne levevilkår og skabe rollemodeller i samfundet. Kvinderne vil blive i stand til selv at oplære andre, således at grupperne kan udvides til at omfatte andre kvinder end WDC s tidligere studerende. Vi har allerede i løbet af det første projekt set eksempler på kvinder, som efter endt uddannelse på WDC, står som ledere og rollemodeller i lokalsamfundet og skaber vækst i og synliggør deres respektive grupper. Vi planlægger derfor en række aktiviteter for netværksgrupperne i form af kapacitetsopbyggende workshops, udvekslingsbesøg og efteruddannelse. Vi ønsker at støtte målgruppens egen organisering og evne til at gennemføre forandringer for fremtiden og at styrke deres kapacitet til at skabe overskudsgivende forretninger som skræddere og deres kreativitet i forhold til at iværksætte alternative indkomstskabende aktiviteter i fællesskab. Projektet vil desuden prioritere træning af de lokale ledere af netværksgrupperne samt centrets outreach team med det formål at skabe ledere, der kan videreføre projektets opnåede resultater i fremtiden. Vi har budgetteret med en aktivitetspulje, hvorfra netværksgrupperne kan søge om midler til at iværksætte aktiviteter. Puljen administreres af projektets management komité, og støtten er 13

14 betinget af, at grupperne selv har rejst et tilsvarende beløb og at der foreligger en aktivitetsplan, som management komitéen kan godkende. Det er dog stadig uddannelsen på WDC, der skaber grundlaget for opbygningen af dette netværk, idet idéen er at basere netværksopbygningen på kvinder, der har gennemgået uddannelsen på WDC og dermed skabe mulighed for, at kvinderne kan iværksætte indkomstskabende aktiviteter i fællesskab. Vi ser derfor et behov for endnu i en periode at bidrage til forbedring og videreudvikling af uddannelsen på centret. I det påtænkte projekt vil centret opprioritere undervisningen indenfor læsning, skrivning, regning og business skills, og desuden etablere to nye linjer på centret med undervisning indenfor strikning og design ved siden af traditionel syning. Således vil kvinder med forskellige specialområder i fremtiden kunne slutte sig sammen og udbyde en bredere vifte af produkter til salg. Vi finder det også vigtigt at bidrage med organisatorisk kapacitetsopbygning, så organisationen på længere sigt bliver bedre rustet til at drive WDC og iværksætte andre projekter og bliver styrket i deres rolle som civilsamfundsaktør i et post-conflict område. Vi planlægger derfor en række workshops med undervisning indenfor organisationsudvikling, herunder udvikling af ledelsesstrukturer, procedurer og processer, projektog budgetstyring, ressourcemobilisering, monitorering og evaluering. Det er et mål for projektet, at WDC s produktion af tøj skal generere en indkomst, der skal bidrage til at drive centret som uddannelsescenter for fremtiden. Der vil derfor blive afholdt workshops indenfor business skills, effektivisering af produktionen, markedsføring og salgsmetoder for centrets produktionsenhed. Om projektet er opdelt i sekvenser/etaper. Projektet er ikke direkte opdelt i faser, men aktiviteterne følger skoleårets tre semestre. Hvorledes mænd og kvinders lige deltagelse og udbytte af projektet sikres. Dette projekt har de svageste kvinder som målgruppe. Kvinder i dette område er generelt dårligere stillet end mænd; de har haft dårligere mulighed for skolegang, da drenges uddannelse ofte bliver prioriteret højere, de har ikke mulighed for at eje jord og mange af kvinderne i projektet er desuden eneforsørgere, da de har mistet deres mænd under krigen. Projektet sigter derfor ikke mod et ligeligt udbytte for mænd og kvinder, men vi mener, at mændene indirekte får udbytte af projektet ved at kvinderne bliver uddannet og skaber indtjeningsmuligheder. Vi er dog opmærksomme på vigtigheden af, at kvindernes mænd er involveret og støtter den uddannelse, deres ægtefælle får, og det er derfor vores intention, at mændene deltager i nogle af de planlagte workshops på centret og i netværksgrupperne. Ved at inkludere mændene håber vi at kunne modvirke splittelse mellem kønnene og arbejde for kvinders rettigheder på samme tid. Hvordan sammenhæng og balance mellem strategiske ydelser, kapacitetsopbygning og eventuel fortalervirksomhed indgår i projektets strategi (se retningslinjerne s ). I det påtænkte projekt er hovedvægten lagt på kapacitetsopbygning af de lokale grupper, centret og organisationen. Dette er afspejlet i budgettet i form af udgifter til aktiviteter både for netværksgrupperne og organisationen. Det er dog stadig uddannelsen på centret, der danner grundlag for opbygningen af netværk i lokalområderne, ligesom det er de ansatte, der udgør outreach teamet, som planlægger og udfører aktiviteter i grupperne. Vi har derfor vurderet, at det i denne projektperiode stadig er nødvendigt at dække en del af lønudgifterne til de ansatte. Vi ønsker at fastholde, at de allersvageste kvinder skal have adgang til uddannelsen på WDC og at deres egenbetaling derfor skal holdes på et minimum. Desuden er vi klar over, at vores partnerorganisation har begrænsede muligheder for økonomisk at støtte centret. Ved at opbygge centrets og organisationens kapacitet, mener vi, at centret for fremtiden både får mulighed for at skabe en indtjening i form af tøjproduktion og at kunne etablere samarbejde med andre donorer. Vi arbejder således gradvist hen imod økonomisk selvstændighed for centret. (Se afsnit C.5) Ved at opbygge den organisatoriske kapacitet, mener vi, at dette projekt vil bidrage til at styrke centrets, partnerorganisationens og de lokale gruppers potentiale for fortalervirksomhed i fremtiden. På lokalt niveau bliver de uddannede kvinder rollemodeller; de fremstår som eksempler og bliver i stand til at videregive den viden de har fået, fx indenfor kvinderettigheder, forsoningsarbejde og konfliktløsning. De vil dermed være i stand til at oplære andre kvinder og inkludere dem i netværksgrupperne. De vil desuden kunne kæmpe for rettigheder på lokalt niveau og advokere for WDC som uddannelsescenter. Ved at opbygge centrets kapacitet som uddannelses- og støttecenter, vil centret blive synligt i lokalområdet og dermed blive fortaler for uddannelse indenfor vocational training. Vi forventer, at centret således vil indgå i en dialog med de lokale myndigheder for at blive lokalt anerkendt som uddannelsesinstitution og på langt 14

15 sigt arbejde for at uddannelsen på centret skal blive statsgodkendt. Hvis kvinderne efter endt uddannelse på centret modtager et statsgodkendt certificat, vil det styrke deres position i lokalområdet. C.5 Udfasning og bæredygtighed Beskriv hvordan det bedst muligt sikres, at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber. WDC: Vi er bevidste om, at centret opererer i en skrøbelig kontekst og at det er vanskeligt for centret at opnå fuld økonomisk bæredygtighed. Dette projekt sigter mod at skabe en indtjening på centret, der kan bidrage til centrets drift i fremtiden og dermed gradvist opnå større økonomisk selvstændighed, samt at styrke centrets evne til at etablere samarbejde med andre donorer. I løbet af det første projekt er der allerede dannet grundlag for en indtjening i form af tøjproduktion på centret og ved opbygning af centrets kapacitet er der skabt mulighed for at etablere samarbejde med andre donorer. I løbet af det påtænkte projekt forventer vi således at: 1) Produktionen af tøj på centret bliver effektiviseret gennem kapacitetsopbyggende workshops. Første projektår ses som en opbygningsfase, hvor indtjeningen fortrinsvis investeres i yderligere produktion og desuden støtter centret ved at dække nogle af udgifterne til mad for eleverne. Dette er med til at holde elevernes egenbetaling på et minimum. På 2. projektår forventer vi at indtjeningen fra produktionen desuden dækker 10 % af alle lønudgifter. Det er vores håb, at tøjproduktionen efter projektets ophør vil være i stand til at påtage sig en stadig større del af lønudgifterne på WDC. 2) Centret bliver i stand i stand til at etablere samarbejde med andre donorer i takt med at centrets kapacitet opbygges. Et sådant samarbejde er allerede indgået med den amerikanske organisation Global Orphan, som under et besøg så centrets potentiale som produktionscenter og sammen med WDC iværksatte et projekt med det formål at producere skoleuniformer til dårligt stillede børn i området. Global Orphan lønner i øjeblikket lederen af produktionsenheden og vi håber, der er mulighed for at fortsætte dette samarbejde i fremtiden. Desuden lønner produktionsenheden de ca. 10 ansatte skræddere, hvoraf de fleste er tidligere elever, som dermed har fået et job og mulighed for at forbedre deres kunnen. 3) I takt med at organisationens kapacitet indenfor projektplanlægning og styring opbygges, styrkes også dens mulighed for og evne til fundraising. Bæredygtighed: o Angiv overvejelser over, hvorledes resultaterne af projektet forventes videreført. Vi mener, at dette projekt har et potentiale for organisatorisk, social og økonomisk bæredygtighed og indenfor spredning af læring og viden. Centrets økonomiske bæredygtighed er beskrevet ovenfor under udfasning. Ved at opbygge centrets kapacitet som uddannelsescenter, opbygges en viden og teknisk kunnen, som centrets ansatte kan viderebringe til nye elever i fremtiden og som eleverne efter endt uddannelse kan viderebringe til andre kvinder i lokalsamfundet. Ved at forbedre organisationens struktur og udvikle dens kapacitet indenfor for projektarbejde, styrkes dens evne til at drive WDC som uddannelses og støttecenter i fremtiden, ligesom der skabes muligheder for at iværksætte nye projekter, der kan komme målgruppen til gode. Ved at uddanne et outreach team, bliver centret mere synligt og får dermed styrket sin rolle som civilsamfundsaktør i lokalområdet. Vi mener desuden, at der ligger et stort potentiale i at etablere netværksgrupper i lokalområderne, styrke deres evne til at organisere sig selv, uddanne ledere, der kan uddanne andre og styrke kvindernes identitet som rollemodeller i lokalsamfundet. Vi forventer, at nogle af de kvinder, der har fuldført uddannelsen på centret, vil være i stand til både at oplære andre kvinder i at sy og at videregive den viden, de har opnået indenfor andre områder. I netværksgrupperne får kvinderne et forum, hvor de kan inspirere og støtte hinanden og videregive viden, fx omkring sygdom/sundhed, familieplanlægning, dannelsen af låne/sparegrupper, etc. Grupperne kan udvides til at omfatte andre end tidligere studerende fra WDC. Kvinderne får endvidere mulighed for at danne skrædderværksteder og iværksætte andre indkomstskabende aktiviteter i grupperne. 15

16 C.6 Forudsætninger og risici Beskriv de væsentligste forudsætninger for, at projektet fører til de opstillede projektmål. 1) At der, i takt med genopbygningen af samfundet i Norduganda efter konflikten, vil være en stadig større efterspørgsel på tøj af høj kvalitet og derfor er brug for kvinder, der har en god basisuddannelse indenfor skrædderfag 2) At der, som følge af genetableringen af skolesystemet i Norduganda efter konflikten, vil være stor efterspørgsel på skoleuniformer. (Der er ingen fabrikker i området, der producerer skoleuniformer; de produceres af lokale skræddere og i øjeblikket er efterspørgslen større end udbuddet. Der kan være op til et års ventetid på skoleuniformer). 3) At kvinder i lokalområderne har behov for og ser værdien af at slutte sig sammen i grupper og etablere indkomstskabende aktiviteter i fællesskab. Angiv mulige eksterne forhold (risici), der kan hindre indfrielsen af projektets målsætninger eller forsinke gennemførelsen væsentligt. 1) LRA s tilbagevenden til området 2) At de studerende ikke kan betale deres egenandel for uddannelsen på centret 3) At mændene i familien er imod uddannelse af kvinder 4) At der er højere kvalificerede skræddere i lokalområdet 5) Konflikter imellem projektets interessenter Hvorledes vil det blive forsøgt at tage højde for disse forhold i gennemførelsen af projektet? 1) Kan der ikke tages højde for 2) At tøjproduktionen på WDC bliver optimeret og effektiviseret således at indtjeningen fra denne kan støtte driften af centret og dermed holde elevernes egenbetaling på et minimum. At MU bliver i stand til at fundraise, også i lokale MU grupper, og således bliver i stand til at støtte eleverne. 3) At mændene bliver inddraget i nogle af projektets aktiviteter og dermed opnår større viden, som kan føre til accept af kvindernes uddannelse. 4) At uddannelsen på WDC stadig udvikles kvalitativt 5) At projektet bidrager med workshops indenfor organisationsopbygning, som kan føre til afklaring af roller i projektimplementeringen og dermed minimere risikoen for konflikter. D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet Beskriv ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen, herunder: o Projektstruktur: Gør rede for ansvarsfordelingen mellem den danske partner og den lokale partner. Den lokale partner er overordnet ansvarlig for implementeringen af projektet i henhold til samarbejdsaftalen, herunder ansættelse af medarbejdere, regnskabsaflæggelse og rapportering til den danske partner. DUFA er ansvarlig for monitorering og evaluering af projektet og rapportering til Projektrådgivningen. o o Hvorledes ansvar og kompetencer er fordelt hos den lokale partner. Er der udpeget særlige personer eller udvalg, der er ansvarlige for projektet? Hvis der er flere lokale partnere med ansvar for implementering beskrives ansvars- og kompetencefordeling mellem dem WDC s ansatte har ansvaret for at gennemføre den daglige undervisning på WDC. WDC s outreach team har ansvaret for at planlægge og gennemføre projektets aktiviteter for netværksgrupperne. WDC ansatte og outreach team rapporterer til: Project Management Committee (PMC), som består af 16

17 repræsentanter for DNU, MU og WDC, og er ansvarlig for den daglige gennemførelse af projektets aktiviteter i henhold til samarbejdsaftalen. PMC er ansvarlig for at udfærdige arbejdsplaner og budgetter, supervisere medarbejdere i projektet, monitorere og rapportere til MU. PMC står til ansvar overfor Mothers Union Executives, som har ansvar for at holde sig informeret om aktiviteterne på WDC, deltage i rekrutteringen af medarbejdere i samarbejde med DNU, lobby, fundraise og informere om WDC udadtil. MU står til ansvar overfor DNU, som er underskriftsberettiget i projektet og har det overordnede ansvar for gennemførelsen af projektet. DNU repræsenteres af The Diocesan Secretary, som er administrator og Biskop Johnson Gakumba, som er øverste ansvarlig. Projektets koordinator, Willy Akena, er DUFA s repræsentant i PMC og ansvarlig for rapportering til DUFA. o Hvorledes ansvaret for gennemførelsen vil blive fordelt i den danske organisation. Beskriv herunder hvilke personer, der forventes at blive direkte involveret i gennemførelsen af projektet. DUFA s arbejdsgruppe for projektet, WDC-gruppen, er ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Den modtager rapporter fra projektkoordinatoren, superviserer og rapporterer til DUFA. DUFA s bestyrelse modtager rapporter fra WDC gruppen, er involveret i alle større beslutninger vedr. projektet og har det overordnede ansvar for projektet. DUFA s bestyrelse er ansvarlig for at indsende rapporter og regnskaber til Projektrådgivningen. Arbejdsopgaverne i forbindelse med projektet, herunder rapportering og monitoreringsrejser, udføres af alle WDC gruppens medlemmer i fællesskab (se A.1). Ilse Due er dog særligt ansvarlig for budget og regnskab. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Hvordan vil projektet lokalt blive styret og løbende fulgt op på (monitoreret)? Gør rede for, om der er planlagt ekstern evaluering og/eller interne reviews, og hvornår det skal gennemføres (bemærk, at der eksisterer særlige standarder for ekstern evaluering, se Budgetvejledningen). WDC s leder aflægger månedlige rapporter vedr. undervisningen på WDC til projektkoordinatoren. Lederen af WDC s produktionsenhed aflægger ligeledes månedlige rapporter til koordinatoren vedr. tøjproduktionen. Projektkoordinatoren udfærdiger månedlige updates og halvårlige rapporter til DUFA og har ansvaret for at udfærdige årsrapporter og afsluttende projektrapport. DUFA modtager rapporterne og rapporterer videre til Projektrådgivningen. DUFA planlægger at gennemføre to monitoreringsbesøg, efter første projektår og ved projektets afslutning. Der planlægges ikke en ekstern afsluttende evaluering. E. OPLYSNING E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Den samlede ansøgningstekst (afsnit A til E) må maksimalt fylde 16 sider. 17

18 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen valuta d.kr d.kr d.kr UGX 1 DKK = 400 UGX d.kr Hovedbudgetlinjer: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (min 6% og maks. 10% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total

19 4. BILAG OBLIGATORISKE BILAG Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk: A. Organisationens stamdata (for den danske organisation) B. Organisational Fact-Sheet (for den lokale organisation) C. Budgetformat Bilag B udfyldes og underskrives af den lokale partner. Det må gerne fremsendes i en kopieret/scannet version. Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post: D. Organisationens vedtægter E. Seneste årsberetning F. Senest reviderede årsregnskab SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Rapport afsluttende projektformulering 2 CV Ekstern konsulent Lina Zedriga 3 CV Ekstern konsulent Dr. David Dronyi Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind men kopi af relevante uddrag af disse). 19

20 Vejledning til ansøgningstekst: Mindre udviklingsprojekt Vejledningen indeholder en uddybning af, hvad de enkelte afsnit bør indeholde, for at ansøgningen kan blive vurderet. Baggrundsmateriale: Læs Retningslinjer for Projektpuljen om bl.a. formelle krav til jeres organisation, partnerskabet og projektet, samt om de kriterier ansøgningen bliver bedømt efter. Læs Guide til formulering af NGO-projekter om metoden Logical Framework Approach (herefter forkortet LFA), som ligger til grund for ansøgningsskemaets disposition. A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Alle ansøgere skal udfylde bilaget Organisationens Stamdata (bilag A), som kan hentes på Beskriv derudover: Organisationens erfaring med at arbejde med det specifikke emne, som dette projektforslag drejer sig om. Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige. Hvis der er tale om en skrøbelig situation: Hvorfor det er relevant for netop jer at arbejde med det pågældende tema i den konkrete kontekst (fx et godt lokalt kendskab eller erfaring med at arbejde med fx humanitære indsatser i området)? Angiv hvilken erfaring og kompetence organisationen har i forhold til at arbejde i konfliktfyldte situationer. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Det er muligt at være to eller flere danske organisationer som går sammen om et projekt. Hvis det er tilfældet, skal de øvrige deltagende danske organisationer beskrives her. Vær opmærksom på, at den organisation, der skal være formelt ansvarlig for en eventuel bevilling, skal være den, der er beskrevet under A.1. Andre danske samarbejdspartnere skal ikke udfylde bilaget Organisationens stamdata (bilag A). Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt? Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med det specifikke emne som dette projektforslag drejer sig om? Hvad er værdien af inddragelse af denne ekstra partner? A.3 Den lokale organisation Bilaget Organisational Fact-Sheet (bilag B) skal udfyldes for den/de lokale implementerende partner(e). Skemaet kan hentes på Beskriv derudover: 20