Bedre velfærd og større arbejdsglæde - Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service

Transkript

1 Notat Sekretariatet Bedre velfærd og større arbejdsglæde - Regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service Regeringens oplæg til kvalitetsreform indeholder en række initiativer, der kan bidrage til udvikling af kvaliteten af den offentlige sektor. FTF har både gennem møderne om kvalitetsreformen og i trepartsaftalerne bidraget konstruktivt hertil. Men oplægget indeholder ikke initiativer til udligning af lønforskellene mellem offentlig og privat sektor, og det er tvivlsomt om de økonomiske rammer Regeringen ønsker at lægge for den offentlige sektors udvikling er tilstrækkelige. I notatet vurderes Regeringens konkrete forslag. Regeringen har den 21. august 2007 offentliggjort det samlede oplæg til en kvalitetsreform af den offentlige sektor. Det er generelt FTF s vurdering, at oplægget til kvalitetsreform indeholder en række gode initiativer. Mange af forslagene udspringer af de møder om kvalitetsreformen, som bl.a. FTF har deltaget i det sidste års tid og resultaterne af trepartsaftalerne før sommerferien indgår også i oplægget. Fokus er her bl.a. på mere efteruddannelse, ret til lederuddannelse for offentlige ledere og initiativer vedr. arbejdsmiljø og seniorordninger. Herudover skal det fremhæves, at Regeringen nu også har medtaget FTF s forslag om en plan for forbedring af de fysiske rammer og bygninger i den offentlige sektor. På samme måde tages der nu initiativ til at afskaffe lukkedage i daginstitutionerne, som FTF også har foreslået. Oplægget indeholder imidlertid ikke et bud på det hårdt tiltrængte lønløft i den offentlige sektor. Skal sektoren kunne fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere er det afgørende, at der her og nu tages et politisk initiativ til at afsætte ekstra penge til OK 08 med henblik på at påbegynde en udligning af lønskævheden mellem offentlig og privat sektor. Herudover er der behov for som FTF tidligere har foreslået - at der i overenskomstperioden nedsættes en lønkommission der skal analysere de offentlige lønniveauer og systemer i de forskellige sektorer. Der er behov for at fastlægge et attraktivt lønniveau, der medvirker til at rekruttere og fastholde medarbejdere ud fra bl.a. en sammenligning af udførelsen af arbejdsopgaver og krav til uddannelsesniveauer mellem den offentlige og private sektor. I tilknytning til oplægget til kvalitetsreform har Regeringen endvidere fremlagt en 2015-plan indeholdende mål for udgifterne til offentlig service i de kommende år.

2 2 Planen betyder en øget investering i den offentlige sektor, men det er tvivlsomt, om vækstmålene reelt skaber grundlag for den nødvendige kvalitetsudvikling. De faktiske vækstrater i det offentlige forbrug siden 2004 har således været større end de vækstrater Regeringen forslår, skal være gældende fra 2009, jf. FTFnotat om Regeringens 2015-plan. Samlet set er det FTF s vurdering, at oplægget til kvalitetsreform og de økonomiske rammer for den offentlige sektors udvikling på trods af mange gode initiativer er ufuldstændig. Der er behov for, at der i de kommende politiske forhandlinger om kvalitetsreformen rettes op på dette. De nødvendige muligheder for at genoprette og udvikle den offentlige sektor skal sikres, så borgernes forventninger kan imødekommes og de offentligt ansatte kan få attraktive og gode arbejdsvilkår. I det følgende gennemgår og vurderer FTF i kort form Regeringens forskellige initiativer. I. Brugerne i centrum Kapitlet brugerne i centrum indeholder 9 delafsnit der beskæftiger sig med kvalitet i relationen mellem brugere og myndigheder. Det er emner som rettigheder, kommunikation og sammenhæng. Lovgivningen skal sætte klare overordnede mål for servicen Afsnittet indeholder to konkrete initiativer: Ændring af formålsbestemmelsen i lov om social service og forslag til en paragraf om kommunernes ansvar. Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger. FTF er generelt tilhænger af at der er tydelige formålsbestemmelser i lovgivningen. For så vidt angår forslaget til formålsparagraf til serviceloven er det imidlertid ikke på det foreliggende muligt at vurdere rækkevidden af forslaget, herunder specielt af den del, der vedrører kommunernes ansvar for indholdet og omfanget af hjælpen. Borgerne skal have klare rettigheder og ansvar Tydeliggørelse af rettigheder for patienter, børnefamilier samt ældre og deres pårørende Redskaber til indgåelse af aftaler mellem brugere og institutioner Afgrænsningen af det offentlige serviceudbud skal have årlige servicetjek Omkostningerne ved offentlig service skal være synlig Bedre mulighed for at passe nærtstående der er handicappede eller alvorligt syge Omlægning af statslige tilskud til frivilligt socialt arbejde Sammenhængende frivillighedspolitik i kommunerne Det er positivt at borgernes rettigheder tydeliggøres. Kvaliteten sikres dog kun hvis der også er tilstrækkelige ressourcer til rådighed.

3 3 Regeringen foreslår at institutionerne tilbydes værktøjer, der kan anvendes ved indgåelse af aftaler med brugerne. Det er positivt, at redskaberne er et tilbud, og at institutionerne bevarer deres metodefrihed. Det er uklart hvad formålet er med et årligt servicetjek af afgrænsningen af offentlige serviceydelser. Det kan i høj grad frygtes at formålet alene er privatisering af offentlige tilbud og nedskæringer i den offentlige service. FTF er enig i at der bør være bedre muligheder for pasning af syge og handicappede slægtninge. Der bør dog ikke alene være mulighed for dispensation fra den nuværende seksmåneders grænse. Nærtstående der passer syge eller handicappede slægtninge bør på alle måder stilles, så de har samme rettigheder som beskæftigede fx i forhold til lov om sygedagpenge. Frivilligt socialt arbejde må aldrig træde i stedet for offentlig service men må alene være et supplement hertil. Når det er sagt er det dog positivt, at Regeringen vil omlægge støtten så den skaber øget kontinuitet i indsatsen. Nem og hurtig klageadgang Nyt patientklagesystem herunder en patientombudsmand Kommunale borgerrådgivere Det er positivt at der lægges op til en mere ensartet behandling af klager i sundhedsvæsenet. Det er også positivt at den konkrete udformning skal ske efter drøftelse med de faglige organisationer. FTF skal anbefale, at også etablering af kommunale borgerrådgivere sker i samarbejde med de relevante faglige organisationer. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Patienter skal have tilknyttet en fast kontaktperson på sygehuse Kontaktpersonordning for ældre skal udvides Fast støtteperson for udsatte børn skal bruges på tværs af sektorgrænserne familievejledning et tilbud til familier med handicappede børn Aftaler mellem plejehjem og egen læge skal udbredes Der er et stort behov for at skabe sammenhæng i de offentlige ydelser, der leveres. Det gælder ikke mindst hvor der er tale om komplicerede problemstillinger. Det er i midlertidig tvivlsomt om etablering af kontaktpersonordninger er nok til at løse denne opgave, når der skal ske koordination på tværs af sektorer. FTF har tidligere foreslået at der skal sikres tid og ressourcer til sikring af den tværgående koordination. Der skal være sammenhæng i servicen og god kommunikation på børneog ældreområdet Færre forskellige hjemmehjælpere i hjemmet Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer

4 4 Daginstitutioners lukkedage på almindelige hverdage skal afskaffes Reservebedsteforældreordningen skal videreføres og videreudvikles Nemmere at ansætte privat hjælp i hjemmet Familiefleksordninger i dagtilbud (benyttelse af variabelt timetal) Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn Bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole Større frihed til at etablere fælles ledelse af skole og dagtilbud Frihed til at etablere lokale kulturcentre (sammenlægning af skole- og lokalbibliotek) Større fleksibilitet i skoleundersøgelser (øget inddragelse af sundhedsplejersker) Forslagene udgør en meget blandet buket, der både omhandler initiativer, der skal skabe sammenhæng og kommunikation, rettighedsforslag og forslag der går i retning af en højere grad af individuel problemløsning. Der er behov for at skabe sammenhæng i mellem de offentlige serviceydelser. Forslaget om færre hjemmehjælpere er afhængigt af, om kommunerne kan fastholde medarbejderne over længere perioder. FTF har tidligere dokumenteret, at antallet af lukkedage har været stigende og har anbefalet at de afskaffes. FTF kan derfor fuldt ud bifalde, at lukkedage på almindelige hverdage afskaffes. Frivillige ordninger som reservebedsteforældreordningen må alene være et supplement til offentlig pasning og må ikke på nogen måde træde i stedet herfor. Erfaringerne med modulordninger i dagtilbud tyder ikke på at de bidrager til en positiv udvikling af kvaliteten på området. Før der etableres familiefleksordninger, hvor familien kan vælge pasningsmoduler i dagtilbud på fx 25, 35 eller 45 timer om ugen må de pædagogiske konsekvenser af et sådant forslag nøje vurderes. Det er positivt, at der arbejdes for at skabe større sammenhæng i arbejdet med udsatte børn og ved overgang fra dagtilbud til skole. Ved etablering af fælles ledelse af skole og dagtilbud er det afgørende, at den samlede ledelse er faglig og ledelsesmæssig kompetent på begge områder. Øget inddragelse af sundhedsplejersker ved skoleundersøgelser og forbedring af sundhedsplejerskeuddannelsen er meget positivt. Der skal være sammenhæng i servicen og god kommunikation på sundhedsområdet Akut handling og klar besked til personer med livstruende kræft Bedre kvalitet hos egen læge vision for almen praksis Bedre planlægning for patienter med kronisk sygdom Bedre kommunikation med patienter Bedre vejledning til patienter om frit valg i sundhedsvæsenet Oprettelse af online patientnetværk Udvikling af elektronisk patientjournal (EPJ) og fælles medicindata Mere sikker medicinering

5 5 Fjernelse af ventetid til undersøgelse og behandling for livstruende kræft er meget positiv, blot ressourcerne til denne opgave ikke tages fra andre væsentlige sundhedsopgaver. En samlet central strategi for udviklingen af de elektroniske patientjournaler har længe været savnet. Der er stadig alt for mange spørgsmål omkring, hvordan EPJ indføres i sundhedsvæsnet i Danmark, som ikke er besvaret. Det er fx uklart om målet er en national infrastruktur og en fælles integrationsplatform. En national it-strategi for sundhedsvæsnet er særdeles efterspurgt. Det er samtidigt vigtigt, at der også afsættes tid til at de professionelle medarbejdere har tid til at kommunikere på tværs af fag- og institutionsgrænser. Der kan ikke skabes sammenhæng alene ved brug af elektroniske løsninger og anvendelse af den praktiserende læge som tovholder. Frit valg på flere områder Frit valg for psykiatriske patienter Udvidet frit valg, når sygehuset aflyser operation Ophævelse af kilometergrænsen ved valg af praktiserende læge Servicebevis til hjemmehjælp Mad til de ældre højere kvalitet og flere valgmuligheder Frit valg af genoptræning og vedligeholdelsestræning Frit valg af personlige hjælpemidler og boligindretning Regeringen vil øge brugen af frit valg. Det kan i nogle tilfælde være med til at øge kvaliteten i servicen til borgerne. Men frit valg må ikke træde i stedet for en politik, der sigter mod at kvalitetsudvikle de offentligt producerede service- og velfærdstilbud. Det kan frygtes, at anvendelsen af frit valg der indebærer øget brug af eksterne leverandører, vil betyde at det økonomiske grundlag for opretholdelse og udviklingen af kvaliteten i de offentligt producerede ydelser bortfalder. Dette må ikke ske. Borgerne skal let kunne komme i kontakt med og få svar fra det offentlige Min side på Fælles offentlig SMS-service Bedre digitale løsninger til borgerne Forbedret digital signatur Ret til at modtage al offentlig post elektronisk Obligatoriske selvbetjeningsløsninger til de mest it-parate grupper (studerende og virksomheder) Bedre tilgængelighed på hjemmesider for handicappede Ring 123 til det offentlige med åbent om aften og i weekenden Udvikling af borgerservicecentre Offentlige myndigheder skal genbruge oplysninger om borgernes indkomst Lettere adgang til egen læge Årlig pensionsoversigt

6 6 FTF støtter en yderligere digitalisering, hvis den medfører bedre service for den enkelte borger og lettere arbejdsgangene for de ansatte i det offentlige. FTF antager, at der skal ske et løft på en række ikt-kompetenceområder for de ansatte. Det er tidligere påvist, at der er stort behov for et it-kompetenceløft i Danmark. FTF kan ikke i strategien se de konkrete planer, som vi tidligere har efterspurgt. National forebyggelsesplan Forebyggelseskommission og national handlingsplan for forebyggelse med klare mål Patientundervisning og egenbehandling for patienter med kroniske sygdomme Sundhedstegnet skal udbredes Udvikling af forskning i effektiv forebyggelse Undersøgelse af effekt af helbredstjek Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne Evaluering af sundhedsaftaler skal udbrede gode erfaringer Regeringen vil med baggrund i en Forebyggelseskommission lancere en national handlingsplan for forebyggelse. FTF forudsætter, at de relevante faglige organisationer inddrages i arbejdet. FTF ser positivt på, at Regeringen vil lancere planen med klare mål for indsatsen. FTF er helt enig i, at det er der et stort behov for. Det kan anbefales, at bruge den Nationale handlingsplan for sundhedsfremme og forebyggelse som DSR allerede har udarbejdet kvalificeret forslag til som grundlag for det videre arbejde. FTF ser i øvrigt positivt på de øvrige initiativer. II. Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling Kapitlet om attraktive arbejdspladser indeholder en bred vifte af initiativer, der i stort omfang stammer fra de to trepartsaftaler Regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter på det offentlige område umiddelbart før sommerferien. Principper for god offentlig service Regeringen har fået udarbejdet ni principper for god offentlig service: 1) Øjenhøjde mod burgeren, hvor brugeren er 2) Klar tale åben og klar kommunikation 3) Tydelige forventninger brugeren skal vide, hvad brugeren kan forvente 4) Ydmyghed udmyghed over for din rolle og din magt 5) Hånd om fejl tag hånd om de fejl, der sker 6) Professionalisme faglig dygtighed og professionalisme er fundamentet for god service 7) Sammenhæng brugeren skal opleve sammenhæng i møder med det offentlige 8) Udvikling udvikling og fornyelse skal præge den offentlige sektor 9) Ressourcer med omtanke brug de offentlige ressourcer med omhu og omtanke

7 7 Forudsætningen for, at medarbejderne i den offentlige sektor kan leve op til principperne, er, at rammerne og de fornødne ressourcer er til stede. Attraktive arbejdspladser og god offentlig service hænger uvægerligt sammen, og principperne skal derfor følges op af initiativer, der medvirker til at skabe sådanne attraktive offentlige arbejdspladser. I modsat fald skal der i materialet til principperne anføres retningslinier for, hvordan man skal forholde sig, hvis de nævnte forudsætninger ikke er til stede. FTF anbefaler, at principperne og indførelsen af disse drøftes i MED-systemet, SU og Hovedsamarbejdsudvalg med henblik på at få afklaret, hvordan man på den enkelte arbejdsplads konkret kan leve op til principperne. En anden forudsætning for udviklingen af arbejdspladserne i den offentlige sektor til gavn for både medarbejdere og borgere er åbenhed, gennemsigtighed og troværdighed. Det er både nyttigt og naturligt, at de offentligt ansatte deltager i debatten med deres viden og synspunkter, men erfaringerne viser, at ytringerne og debatterne udebliver, når de offentligt ansatte føler deres grundlovssikrede ret til at ytre sig truet, og når de efterfølgende mødes med negative ledelsessanktioner over for en ellers lovlig fremsat ytring. Ledelsen skal derfor acceptere, at loyalitet over for ens arbejdsplads også betyder, at den enkelte på konstruktiv, saglig vis påpeger eventuelle kritiske forhold. Der skal skabes en kultur, hvor det er både legitimt og velset, at medarbejderne viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold. Det vil medvirke til at fremme de offentlige ansattes deltagelse i den offentlige debat. Ledelsen skal derfor i samarbejde med medarbejderne skabe de rette vilkår for overholdelse af principperne for god offentlig service, og det er afgørende, at disse vilkår indebærer en reel beskyttelse af den enkelte medarbejders ytringsfrihed og dermed ansættelsesforhold. I modsat fald bliver de udmærkede principper illusoriske. Medarbejdernes kompetencer skal anvendes bedst muligt Afsnittet indeholder følgende initiativ: Fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Punktet er del af trepartsaftalen af 17. juni med LO og AC. Det forventes, at FTF og andre relevante parter indgår i den taskforce, som skal udarbejde en strategi herfor inden udgangen af Medarbejdernes kompetencer skal udvikles ufaglærte skal have mulighed for at tage en uddannelse Rammerne for efter- og videreuddannelse skal styrkes

8 8 Voksenelevløn til alle elever over 25 år Ekstra midler til udvikling af medarbejdernes kompetencer Flere skal tage kortvarige kurser (fagspecifikke kurser) som led i deres efteruddannelse Årlige medarbejderudviklingssamtaler og bedre planlægning af medarbejdernes kompetenceudvikling, og Brugen af medarbejdersamtaler skal evalueres regelmæssigt Lærerne skal efteruddannes i linjefag Sygeplejerskerne skal efteruddannes Specialuddannelse af sygeplejersker inden for kræftområdet skal igangsættes Vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelser på sygeplejerskeområdet. Punkterne indgår enten i trepartsaftalen af 17. juni med LO og AC eller trepartsaftalen af 1. juli med FTF. De følgende to forslag indgår ikke i trepartsaftalerne: Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på dagtilbud for børn Gennemgang af efteruddannelsestilbud for medarbejdere på det sociale område. Forslagene indebærer, at Regeringen i samarbejde med KL, Danske Regioner og de centrale arbejdstagerorganisationer (og brugerorganisationer, på det sociale område) i 2008 foretager en kortlægning og vurdering af de eksisterende kompetence- og efteruddannelsestilbud for hhv. pædagogiske medarbejdere i dagtilbud for børn og frontpersonale på det sociale område, der arbejder med ældre og med svage grupper. Kortlægningen skal finde sted frem i Initiativerne er relevante for FTF, der gerne bidrager til kortlægningsarbejdet. I opfølgningen på kortlægningen vil det være relevant at se på inddragelse af viden fra forskning i de efteruddannelsestilbud, der måtte blive resultatet på sigt. En styrket indsats for et bedre arbejdsmiljø Medarbejderes tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres Der skal følges systematisk op på Arbejdspladsvurderinger Arbejdet med at nedbringe sygefraværet skal styrkes Medarbejdere skal inddrages i indsatsen i forhold til seniorer, medarbejdertilfredshed, sygefravær mv. Aktiv dialog om sygefravær Adgang til rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere Videnscenter for Arbejdsmiljø skal styrkes De statslige resultatkontrakter skal indeholde personalepolitiske kvalitetsmål Medarbejderne skal anerkendes for en god indsats

9 9 Langt de fleste initiativer er hentet direkte fra trepartsaftalen mellem Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC. FTF er generelt positiv over for aftalen. I forbindelse med opfølgningen på de to trepartsaftaler mellem Regeringen, KL, Danske Regioner og hhv. LO/AC og FTF vil der i den kommende tid blive drøftet, hvordan initiativerne i aftalerne kan tænkes sammen. I forhold til forslaget om anerkendelse af medarbejderne for en god indsats skal det fremhæves, at de aftaleberettigede organisationer allerede i 1997 indgik generelle aftaler, der hjemler mulighed for at yde løn efter resultat enten individuelt eller kollektivt. Resultatet er imidlertid, at aftalen sjældent har været anvendt ikke mindst fordi det har været svært for især arbejdsgiverne at bruge den og fordi budgetmæssige restriktioner har forhindret en fornuftig brug af resultatløn. Der bør gøres en indsats for i højere grad at fokusere på denne mulighed. Øvrige initiativer: Samarbejde om medarbejderindflydelse og hensyn til arbejdsmiljøet Måling af hvor god arbejdspladsen er Balancepris En forudsætning for at kunne forebygge arbejdsmiljøproblemer er, at arbejdsmiljø medtænkes, når der foretages ændringer af arbejdets organisering. Derfor er det en rigtig hensigt, at Regeringen ønsker at etablere et samarbejde mellem stat, Regioner og kommuner med dette formål. Det er dog svært at se, hvordan et sådant samarbejde konkret skal sikre medarbejderinddragelse og hensynet til arbejdsmiljøet. Når Regeringen opfordrer de offentlige institutioner til at deltage i officielle målinger af, hvor god arbejdspladsen er, kan det være med til at sætte fokus på arbejdsmiljøet i den offentlige sektor, men det forventes ikke, at det reelt vil have den store indflydelse på arbejdsmiljøet. En balancepris vil sandsynligvis kunne medvirke til at fastholde fokus på de konflikter, der er mellem familie- og arbejdsliv. Det vurderes ikke at forslaget vil have yderligere effekter. Regeringen tilkendegiver desuden, at de vil foreslå, at projekter på de borgernærer serviceområder skal prioriteres i udmøntningen af Forebyggelsesfonden i FTF har siden etableringen af Fonden arbejdet på at få ændret prioriteringen og er derfor enig i denne hensigtserklæring. Inspirationskatalog med anerkendelsesformer Regeringen vil invitere KL og Danske Regioner til at udarbejde et katalog til offentlige ledere, som beskriver de forskellige mulighederne for anerkendelse i stat, regioner og kommuner. Det er positivt, at udarbejde et inspirationskatalog, fordi det giver muligheden for at få bredden i anerkendelsesformer med. FTF bidrager gerne til dette arbejde.

10 10 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere Regeringen sætter et stærkt fokus på ledelse, der vurderes som afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. Institutionslederne skal have et klart ansvar og rum til at lede Klart ledelsesrum for offentligt ansatte Klar ansvarsfordeling mellem institutionsleder og brugerbestyrelse og bruger- /pårørenderåd Punktet er en del af trepartsaftalen af 17. juni med LO og AC. Uddannelse af institutionsledere Alle institutionsledere skal have ret til en lederuddannelse af god kvalitet Mere fleksible tilbud om efteruddannelse af offentlige ledere Ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse Etablering af ledelsesnetværk Nyt dialogforum for offentlig ledelse Forslagene indgår enten i trepartsaftalen af 17. juni med LO og AC eller trepartsaftalen af 1. juli med FTF. Nye ledelsestalenter skal identificeres og udvikles Forslaget indgår ikke i trepartsaftalerne. FTF vurderer, at det er positivt, at man vil understøtte arbejdet med ledelsestalenter. Førlederudvikling anses for at være en vigtig del af rekrutteringen af dygtige ledere. Lederne skal anerkendes og belønnes for gode resultater og initiativer. Afsnittet indeholder følgende initiativ: Ledere skal evalueres af medarbejdere og overordnede mindst hver tredje år Punktet indgår i trepartsaftalen af 17. juni med LO og AC. Her er det dog understreget, at den enkelte institution, kommune eller region selv kan fastsætte, hvordan evalueringen skal foregå. FTF finder det væsentligt, at der gennemføres etiske standarder for evalueringerne. Offentlige ledere i staten skal aflønnes efter deres resultater og gode arbejdsvilkår Forslaget indgår ikke i trepartsaftalerne. Det er ikke et anliggende for en kvalitetsreform, men et overenskomstanliggende. Der findes i øvrigt allerede i dag muligheder for resultataflønning.

11 11 IV. Institutionerne skal tænke nyt og udvikle kvaliteten Regeringens strategi for at styrke nytænkning og kvalitetsudvikling omfatter syv områder: Gode erfaringer skal spredes hurtigere Kommunerne skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk Kommunale kvalitetsambassadører skal hjælpe med innovation og nytænkning Sygehuse skal lære af hinanden i kvalitetsnetværk Omkostningseffektive sygdomsbehandlinger skal gøres synlige Hurtigere udbredelse af bedre og mere effektive metoder til sygdomsbehandling Takster, der belønner gode og effektive patientforløb FTF er enig i intentionen om at gode erfaringer hurtigt formidles til andre kommuner, regioner og institutioner. Målet bør i den sammenhæng være at sikre mere tid og bedre kvalitet i indsatsen til glæde for borgerne. Det er udgangspunktet. Forslagene om kvalitetsnetværk for kommuner og sygehuse og kommunale kvalitetsambassadører bør styrkes, så det sikres, at de giver et reelt løft til den konkrete indsats for videnspredning. Forslagene rummer udmærkede intentioner, men er relativt uforpligtende og etablerer udelukkende rammerne, mens de enkelte kommuner, institutioner og sygehusafdelinger selv skal bidrage med indsatsen. Der kan fx afsættes midler til netværkskoordinatorer. Desuden bør det, indføres som et krav, at KREVI eller andre relevante aktører skal understøtte de kommunale kvalitetsnetværk. En aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om en konkret strategi for udbredelse af dokumenteret bedre og mere effektive behandlingsforløb kan give et godt bidrag til spredning af viden. I en udvikling af takstsystemet bør det sikres, at takssystemet også honorerer sygepleje af patienter og mellemmenneskelige relationer. I arbejdet for at styrke udbredelsen af de bedste og billigste behandlingsformer kan indgå, at behandlingen udføres på lavest mulige specialiseringsniveau, fx af kliniske ekspertsygeplejersker. Systematisk innovation, der sætter borgeren i centrum Fremme af brugerdreven innovation i den offentlige sektor Pulje til forsøg mv. vedrørende medarbejderdreven innovation Indsatsen for videnspredning og innovation i erhvervslivet skal udbredes til det offentlige Innovationspris Etablering af spydspidsafdelinger på sundhedsområdet

12 12 Indsatsen for innovation i den offentlige sektor bør styrkes markant med fokus på medarbejderdreven og brugerdreven innovation. Forslaget om en pulje til medarbejderdreven innovation er en del af trepartsaftalen mellem Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC. Program for brugerdreven innovation er en del af Regeringens globaliseringsstrategi, og er derfor ikke et nyt initiativ, der iværksættes med kvalitetsreformen. Det er på den anden side udmærket, at der årligt vil blive gennemført en række større projekter i den offentlige sektor. Forslagene om indstiftelse af en innovationspris og etablering af spydspidsområder på sundhedsområdet er ligeledes udmærkede. At indsatsen under Rådet for Teknologi og Udvikling også skal understøtte innovation i den offentlige sektor indgår allerede i rådets handlingsplan fra februar og er altså heller ikke nyt. Hvis det skal kunne bidrage til at styrke innovation i den offentlige sektor bør der også være fokus på udvikling af nye og målrettede virkemidler hertil. Forskning i innovation og kvalitet på velfærdsområderne bør styrkes Praksisnær forskning i kvalitet og innovation på velfærdsområderne Erhvervs-ph.d. i den offentlige sektor Styrket forskningstilknytning/udviklingsbasering FTF er enig med Regeringen i, at der mangler forskningsbaseret viden om hvordan offentlige institutioner bedst kan innovere og udvikle kvaliteten. Forslagene om praksisnær forskning og erhverv-ph.d. er i den offentlige sektor er gode, og FTF bidrager gerne til den udfoldning, der er behov for i forhold til forskningsindsatsen. I forbindelse med forslaget om forskning forudsættes, at der er tale en ny indsats, og ikke eksisterende eller allerede aftalte tiltag. Der bør i forskningsindsatsen sikres et særligt fokus på medarbejdernes rolle i innovationen og hvordan man styrker innovationskapaciteten ved at bygge på medarbejdernes viden og erfaringer. Forslaget om styrket forskningstilknytning/udviklingsbasering bl.a. til genoptræning og rehabilitering er en del af trepartsaftalen mellem Regeringen, KL, Danske Regioner og FTF. Aktiv læring af fejl Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i den primære sundhedssektor Patienter skal kunne indberette fejl og utilsigtede hændelser på sygehuset og i den primære sundhedssektor Forsøg med indberetning af utilsigtede hændelser i ældreplejen Forsøg med indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i den øvrige sociale sektor

13 13 For at øge kvaliteten i indsatsen er det vigtigt at have fokus på at lære af fejl. Derfor er en udbredelse af indberetning af fejl og utilsigtede hændelser til den primære sundhedssektor og på forsøgsbasis - den sociale sektor en god ide, der kan være et skridt i retning fra en nulfejlskultur til en kvalitetskultur. Det er ligeledes positivt, at patienter og pårørende får mulighed for at indberette fejl og mangler på sygehuse og i den primære sundhedssektor, så deres erfaringer kan bidrage til læring. Sammenlignelige kvalitetsoplysninger skal sikre fokus på brugertilfredshed og faglig udvikling Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og sundhedsområdet Oplysninger om faglig kvalitet på sygehuse skal udvides Oplysninger om faglig kvalitet hos praktiserende læger, speciallæger og i den kommunale sundhedssektor Oplysninger om faglig kvalitet på børne- og ældreområdet Fuld åbenhed om kvaliteten Det er vigtigt og i sig selv positivt at inddrage brugerne i en løbende kvalitetsudvikling af den offentlige sektor. Brugernes vurderinger og bidrag skal tænkes aktivt ind og en reel dialog med brugerne og borgerne er af stor betydning. Reel og aktiv brugerinddragelse stiller samtidig store krav til hvordan inddragelsen tilrettelægges og anvendes. Anvendelsen af generelle tilfredshedsundersøgelser og brugerpaneler sikrer kun i begrænset omfang reelt fokus på kvaliteten af velfærdsydelserne og mulighederne for at udvikle dem. Hvis man skal opnå gode resultater af brugerinddragelse, skal brugernes viden, ønsker og behov derimod indgå i et konkret og frugtbart samspil med medarbejdernes faglige viden og praksiserfaring. Medarbejdernes professionelle kendskab til velfærds- og myndighedsopgaverne og til organiseringen af den eksisterende indsats giver dem således en central rolle, når brugerinddragelse skal omsættes til forbedret kvalitet. Derfor er det afgørende at medarbejderne og deres organisationer inddrages i arbejdet med at udvikle brugertilfredshedsundersøgelser m.v. Oplysninger om kvalitet kan bidrage positivt til kvalitetsudvikling på velfærdsområderne. Der er i den sammenhæng afgørende, at der bliver tale om en sektorspecifik udvikling af kvalitetsindikatorer og at medarbejderne og de faglige organisationer inddrages i udviklingen, så det sikres, at oplysningerne kan bidrage til at styrke arbejdet med kvalitetsudvikling i de enkelte institutioner, afdelinger, mv. Kvalitetssikring gennem akkreditering Den danske kvalitetsmodel akkreditering på sundhedsområdet Udvikling af forsøg med akkreditering på det sociale område Udvikling af forsøg med akkreditering af dagtilbud

14 14 Bedre dokumentation, herunder akkreditering, muliggør målretning af embedslægernes tilsyn Bedre dokumentation, herunder akkreditering, giver mulighed for målrettet tilsyn med de kommunale serviceopgaver Kvalitetssikring skal være et centralt indsatsområde i en kvalitetsreform, men akkreditering skal kun være ét blandt flere værktøjer og skal ikke stå alene. I Regeringens oplæg udpeges akkreditering som den centrale kvalitetssikringsmetode. "Best practice", evaluering, auditering eller udviklingsprojekter får tilsyneladende ikke en rolle i kvalitetssikringen. Akkreditering kan være en hensigtsmæssig kvalitetssikringsmetode på områder, hvor det er muligt at opstille klare standarder, men kan omvendt være meget problematisk at anvende på områder, hvor kvalitetsmål er stærkt afhængige af fx den givne målgruppe for indsatsen, de lokale vilkår for en indsats osv. Kvalitetssikring af de offentlige velfærdsydelser må derfor i udgangspunktet være åbne overfor, hvilke konkrete metoder der skal anvendes og den må som følge heraf samtidig givne råderum til decentrale beslutninger på den enkelte institution. Netop en høj grad af lokal kompetence giver også bedre rammer for at involvere medarbejdere og ledere i udviklingen af kvalitet - en involvering der er helt afgørende for den reelle effekt på kvaliteten i opgaven. Styrket offentlig-privat samarbejde skal give bedre service Klare regler for kommunernes prisberegninger på hjemmehjælp Mulighed for markedsføring af private leverandører af hjemmehjælp Opfølgning på undersøgelse af vilkårene for private og offentlige dagtilbud Et nyt udbudsråd skal sikre debat og dialog om vilkårene for konkurrence om offentlige opgaver Hurtigere behandling af klager på udbudsområdet Midlertidig medfinansieringspulje til offentlig-private partnerskaber Øget fokus på offentlig-privat samarbejde i de regionale vækstfora Der er naturligvis ingen der kan være uenig i, at offentlige serviceopgaver skal løses bedst og billigst. Problemet er bare, at der savnes reel dokumentation for at øget konkurrenceudsættelse, udbudspligt osv. betyder bedre og billigere opgavevaretagelse. FTF ser ingen problemer i de tiltag der skal gøre konkurrencen mellem offentlig og privat sektor mere lige, bare det ikke betyder øgede omkostninger til offentlig administration, der jo ikke bidrager til at øge kvaliteten. FTF kan godt se fordelene ved at de to sektorer forsøger at samarbejde og drage nytte af hinandens kompetencer, bare det ikke sker for ensidigt at overdrage offentlige opgaver til den private sektor. Den pulje, som Regeringen foreslår til medfinansiering af OPP samarbejder, kan let virke som endnu et forsøg på at sparke en sådan udvikling i gang. Regeringen har tidligere afsat puljer til OPP uden at der tilsyneladende var behov for det, idet de langt fra blev udnyttet.

15 15 V. Stærkt lokalt selvstyre Regeringen ønsker en klarere ansvarsfordeling mellem stat, regioner og kommuner, og der skal kunne måles på resultaterne. Mål, rammer og dokumentation skal sikre en klar ansvarsfordeling mellem stat, kommune og regioner Mål- og rammestyring af kommunerne: Flerårige aftaler om udviklingen på centrale serviceområder Fælles indikatorer skal dokumentere kommunernes indsats Fælles målsætninger for udviklingen af sundhedsvæsenet Omkostningsbevillinger skal give kommuner og regionerne et mere gennemsigtigt prioriteringsgrundlag FTF er helt enig i, at der er behov for en klar ansvarsfordeling mellem stat, regioner, kommuner og institutioner og flerårige aftaler kan være et nyttigt instrument til udvikling af regioner og kommuners opgaver. Det er dog tilsvarende vigtigt, at der i flerårsaftalerne er det fornødne rum til lokale forskelle og at kommuner og regioner har tilstrækkelige ressourcer til udvikling af servicekvaliteten. Kommunerne skal opstille klare mål for servicen i en ny kvalitetskontrakt Kvalitetskontrakter med borgerne: Kommuner skal sætte klare mål for bedre service Mere brugervenlige nøgletal til at sammenligne kommunerne Hverken en klar ansvarsfordeling eller at der opstilles kvalitetskontrakter med borgerne øger i sig selv kvaliteten i velfærden, hvis der ikke samtidig sørges for tilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer. Nye styringsformer skal give lederne og medarbejderne i institutioner større frihed til at yde service af høj kvalitet Styringsformer, der understøtter adskillelse af politik og drift- og fremmer ansvar og nytænkning på institutionerne Forum for udveksling af erfaringer om mål-, ramme- og resultatstyring af offentlige institutioner Forsøg med øget frihed til institutionerne og pengene-følger-borgeren FTF er enig i, at der er behov for at udvikle styringsformerne i den offentlige sektor ikke mindst m.h.p. at de enkelte institutioner kan få større frihedsgrader i opgaveløsningen og kvalitetsudviklingen. Det er imidlertid helt afgørende, at både ledere og medarbejdere har medindflydelse på og er direkte involveret i udviklingen af nye styreformer. FTF kan ikke gå ind for pengene-følger-borgeren modellen. Der bør derimod sikres god velfærd for alle borgere. Hertil kommer, at det vil være uhyre vanskeligt i

16 16 en sådan model at opstille målinger og resultatkriterier, der sikrer, at de institutioner, der yder en god indsats, givet de rammebetingelser og den brugersammensætning de har, reelt får mulighed for at udvikle kvaliteten i ydelserne. VI. Afbureaukratiseringsreform Forpligtende handlingsplaner for mindre regulering og sanering af dokumentationskrav Kommuner og regioner skal selv reducere egen regulering Undersøgelse af de administrative byrder ved ny regulering (VAKKS) Modernisering og forenkling af de offentlige overenskomster Udvalg om samordning af reglerne for udveksling af personoplysninger Fremtidig justering af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan på folkeskoleområdet FTF er enig i at det er helt centralt at gennemføre en afbureaukratiseringsreform og FTF har i forbindelse med trepartsaftalerne foreslået iværksættelse af en forenklingsindsats, som tager afsæt i at fremme kvaliteten med udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer og viden. FTF er således også part i trepartsaftalerne på dette område. FTF vil i arbejdet med en afbureaukratiseringsreform særligt arbejde efter følgende mål: 1. Skab rammer for medarbejderdreven innovation og rum til professionalisme på arbejdspladsen 2. Meningsfulde dokumentationsmetoder skal skabes i et konkret samarbejde med de fagprofessionelle grupper og ledere 3. Styrk, at medarbejderne bliver inddraget i fastlæggelse af styringsprincipperne. FTF kan endvidere stærkt anbefale at der sker en forenkling og opstramning af gældende lovgivning, som sikrer den enkelte borgers ret til sine egne data og stiller krav til hvem, der må få adgang til data, regler vedr. logning af samme m.v. Det er ligeledes positivt, at Regeringen med udgangspunkt i et forslag fra FTF lægger op til at forenkle og samordne reglerne om elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan på folkeskoleområdet. VII. Flere hænder til nærvær og omsorg Regeringen anfører, at det i de kommende årtier selv med velfærdsaftalens ændringer i efterløns og pensionsalderen kan blive vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med nye og dygtige medarbejdere til den offentlige sektor. Det er målsætningen, at der skal være tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft på alle borgernære serviceområder. Bedre mulighed for at rekruttere til de borgernære serviceområder

17 17 Systematisk identifikation af behovet for uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor (og en mere systematisk planlægning af udbuddet af uddannelsespladser.) Årlig status for rekrutteringssituationen. (Der skal årligt drøftes status for rekrutteringssituationen i den offentlige sektor) Mål om frit optag og praktikplads til alle elever på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og assistent. Større dimensionering af den pædagogiske grunduddannelse. (i perioden 2008 til 2015 øges den årlige dimensionering af PGU med elever.) Flere skal gennemføre de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og pædagoguddannelsen. Bedre adgang for deltidsansatte til at arbejde flere timer. Styrket indsats for personer med længerevarende forudgående ledighed. Oplysningskampagne skal fremme rekruttering til den offentlige sektor. Alle de nævnte initiativer er aftalt i trepartsaftalen mellem Regeringen, KL, Danske regioner, LO og DA. Afsnittet indeholder herudover: Praktikperioder på pædagoguddannelsen skal finansieres af SU Styrkelse af lærernes grunduddannelse Flere sygeplejersker Styrket praktikvejledning Øget optag på mellemlange videregående uddannelser Alle de nævnte initiativer er aftalt mellem Regeringen, Danske regioner, KL og FTF Udover initiativer fra trepartsaftalerne foreslår Regeringen også: En handlingsplan for international rekruttering For FTF er det afgørende at arbejde i Danmark udføres på danske vilkår og efter danske regler. Samtidig må importen af udenlandsk arbejdskraft ikke erstatte en aktiv fastholdelsespolitik på arbejdspladserne og en opkvalificering blandt ledige og beskæftigede. Det er ligeledes væsentligt, at de faglige organisationer er tæt inddraget, så jobkortlisten er præcis i forhold til de kvalifikationer, der figurerer på listen. Samtidig må nye initiativer tage høje for, at det på de borgernære områder ofte er en sprogbarriere, der står i vejen for import af udenlandsk arbejdskraft. En styrket seniorindsats og større mangfoldighed blandt medarbejderne i den borgernære service Nye virkemidler i seniorpolitikken. (Der afsættes puljer til fremme af seniorpolitiske initiativer) Tilbud om særlige medarbejderudviklingssamtaler til ældre medarbejdere. Indsatsen for at fastholde seniorer skal fremgå af personalepolitikken. Bedre kønsmæssig balance inden for de offentlige velfærdsområder.

18 18 Måltal for andel af medarbejdere med anden etnisk baggrund. De nævnte initiativer stammer især fra trepartsaftalen mellem Regeringen, KL, Danske Regioner og LO og AC. Den førstnævnte aftale nye virkemidler i seniorpolitikken stammer både fra ovennævnte aftale samt fra aftalen mellem Regeringen, KL, Danske Regioner og FTF. VIII. Investeringer i fremtidens velfærd Etablering af en kvalitetsfond på 50 mia. kr. Regeringen vil etablere en kvalitetsfond med i alt 50 mia. kr. ud over de 10 mia. kr., der allerede er afsat til kvalitetsreformen. Fonden skal medfinansiere investeringer i renovering og nybyggeri af sygehuse, ældreboliger, skoler, daginstitutioner, nye arbejdsformer og ny teknologi. Midlerne skal udmøntes i perioden I henhold til forslaget skal kommuner og regioner selv bidrage med egenfinansiering for at få del i midlerne bl.a. ved at sælge frigjorte bygninger og arealer. Fonden deles op i 2 puljer: I. Der afsættes for det første 25 mia. kr. til sundhedsvæsenet, dvs. nybyggeri af sygehuse, samling af højt specialiserede behandlinger, enestuer mv. Målet med investeringen er at fremme produktiviteten og sikre sygebehandling af en høj kvalitet. II: Der afsættes derudover 25 mia. til nybyggeri og renovering af ældre- og plejeboliger, skoler og daginstitutioner. Målet er her et meget mærkbart løft i bygningsstandarder mv. Puljen skal også medfinansiere udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og teknologier, der giver bedre kvalitet og mere tid til borgerne. På grund af den lange tidshorisont fra vil en del af puljens midler blive reserveret til løbende prioritering af nye behov i perioden, herunder på andre områder. Forslaget om en kvalitetsfond imødekommer et stort ønske om bedre fysiske rammer, som FTF har peget på i en række år og som også blev fremsat under forårets trepartsdrøftelser. FTF ser derfor med meget stor tilfredshed på forslaget, selv om det endnu ikke er muligt at vurdere, hvordan udmøntningen i praksis vil blive. Både på skole-, daginstitutions- og sygehusområdet er der behov for massive nyinvesteringer for at kunne skabe de fysiske rammer, der er nødvendige i fremtiden. Der er tale om et meget stort beløb, og da det samtidig er en forudsætning, at kommuner og regioner skal medfinansiere nybyggeri og renovering, er der i praksis tale om et væsentligt større beløb, der vil give et markant løft til de fysiske rammer i den offentlige sektor.

19 19 Det er meget positivt, at midlerne også skal anvendes til udvikling af nye arbejdsformer og teknologier. Det kan positivt medvirke til et bedre arbejdsmiljø med begrænsning af de fysiske belastninger. Det er dog en klar forudsætning, at de ansatte aktivt inddrages i udviklingen. Moderne og bæredygtige sygehuse Højere kvalitet i sygehusvæsenet ved samling af højt specialiserede behandlinger Højere kvalitet i modtagelsen af akutte patienter Ekspertpanel om fremadrettede strukturændringer i sygehussektoren Bedre anvendelse af sygehusapparatur Øget anvendelse af telemedicin For at sikre høj faglig kvalitet og patientsikkerhed på sundhedsområdet er det nødvendigt at samle højt specialiserede behandlinger og modtagelsen af akutte patienter. Specialiseringen og centraliseringen skal dog gå hånd i hånd med at der fortsat sikres nærhed, tryghed og let adgang. I den forbindelse savnes de forslag om at oprette skadeklinikker og nærskadestuer bemandet med autoriseret sundhedspersonale, som FTF og DSR/Sundhedskartellet tidligere har peget på. En anden mulighed er nytænkning af de kommunale sundhedscentre. FTF er enig i, at der bør arbejdes for bedre anvendelse af sygehusapparatur. FTF ser desuden positivt på initiativet om øget anvendelse af telemedicin og foreslår, at relevante organisationer på sundhedsområdet inddrages i denne arbejdsgruppe Tidssvarende indretning af offentlige institutioner Bedre fysiske rammer Arkitektkonkurrence om fremtidens institutionsbyggeri Et nyt prioriteringsredskab skal sikre en mere effektiv bygningsvedligeholdelse og bedre totaløkonomi. Der er ingen tvivl om, at en stor del af bygningsmassen på skole- og daginstitutionsområdet er gammel og nedslidt, hvilket medfører en række problemer med skimmelsvampe, dårlig luftkvalitet og problemer med støj og akustik. Der vil med disse initiativer blive mulighed for et markant løft i de fysiske rammer, hvilket vil være til stor fordel for de ansattes arbejdsmiljø, men også for brugernes børnenes hverdag og trivsel. Med de afsatte midler bliver der mulighed for at opføre skoler og daginstitutioner, der fysisk har rammerne til at gennemføre en tidssvarende pædagogik. På sygehusområdet er der tilsvarende behov for tidssvarende bygninger og der er brug for massive nyinvesteringer i sektoren for at kunne skabe de fysiske rammer for fremtidens sygehusstruktur.

20 20 Det sikres samtidig, at kommunerne og regionerne kan efterleve de nye arbejdsmiljøregler om akustik og andre regler, der vil komme med det nye bygningsreglement. Investeringer i nye arbejdsformer og ny teknologi skal aflaste medarbejderne og give mere tid til omsorg Medfinansiering af udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, der giver bedre kvalitet og mere tid til omsorg FTF ser positivt på en styrket udvikling og udbredelse af nye arbejdsformer og ny teknologi, der kan bidrage til bedre kvalitet, mere tid til omsorg og bedre arbejdsforhold for de ansatte. FTF har efterspurgt dette bla. på det sociale område, hvor alt for tunge it-systemer forsinker sagsbehandlingen. I forbindelse med udvikling og udbredelse af ny teknologi og nye arbejdsformer er det vigtigt, at målet er forbedret kvalitet og ikke besparelser og personalereduktioner. Det er desuden vigtigt at de ansatte og deres organisationer inddrages i udviklingen af konkrete initiativer. FTF ser frem til at blive inddraget i dette arbejde sammen med vore medlemsorganisationer.