Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan

Transkript

1 Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan

2 Indholdsfortegnelse Klimaudfordring 7 Indledning 8 Globalt 9 Lokalt 10 Grundlaget 11 Lovgivning 12 Proces 13 Miljøvurdering 14 Strategi 15 Vision 16 Målsætninger 17 Serviceniveau 18 Hvem har ansvaret? 19 Miljø- og servicemål 20 Retningslinjer og rammer 22 Grundlag for værdikortlægningen 23 Befolkning 24 Veje og infrastruktur 25 By og bebyggelse 26 Tekniske anlæg 27 Natur og landskab 28 Kultur og turisme 29 Erhverv 31 Kortlægning 32 Oversvømmelseskort 33 Oversvømmelse fra kloak 35 Nedbør 36 Havvandsstigning 37 Grundvand 38 Historiske hændelser 39 Kritiske hændelser 40 Værdikortlægning 41 Befolkning 42 2

3 Veje og infrastruktur 43 By og bebyggelse 44 Tekniske anlæg 45 Natur og landskab 47 Kultur og turisme 48 Erhverv 50 Risikokortlægning 53 Handlingsplan 54 Klimaprojekter 55 Kritiske hændelser 56 Byområder 58 Gråsten 59 Sønderborg by 60 Spang og Madeskov 61 Sønderborg havneområde 62 Sønderby og Østerby 63 Iller 64 Egernsund 65 Sandager 66 Østerkobbel 67 Skratmosen 68 Guderup 69 Vollerup Øst 70 Langesø 71 Virksomheder 72 Nybøl Nor Teglværker 73 Iller 74 Egernsund 75 Høruphav 76 Kegnæs gård 77 Sønderborg Lystbådehavn 78 Ballebro 79 Danfoss 80 Gammelskov 81 Sottrupskov 82 3

4 Tekniske anlæg 83 Sønderborg Lufthavn 84 Skodsbøl deponi 85 Kegnæs gård 86 Fynshav Havn 87 Ballebro 88 Hardeshøj 89 Kegnæs Dæmning 90 Himmark renseanlæg 91 Huk renseanlæg 92 Fritidsboliger 93 Vemmingbund 94 Skovmose 95 Gammelmark 96 Stensigmose - Spar Es 97 Nederby Camping 98 Enkelthændelser 99 Grundvandsområder 100 Naturområder 101 Nordals naturområder 102 Hartsø 103 Bosted hoved 104 Mjang Dam 105 Ketting Nor 106 Trillen 107 Minte 108 Nydam og Snogbæk 109 Stevning 110 Bundsø 111 Sønderskoven 112 Katholm og Oldnor 113 Adsbøl 114 Stolbro lykke 115 Helligsø 116 Blåkrog 117 4

5 Realisering og handlinger 118 Finansiering 120 Aktører 121 Næste generation klimatilpasning 122 Redegørelser 123 Scenarier 124 Højdemodel 126 Kloakkernes tilstand 130 Oversvømmelse fra kloak 132 Havvandsstand og middeltidshændelser 133 Skybrudskort 135 Uvæsentlige oversvømmelser 136 Bygninger i Risikokortet 140 Bygningskategorier og Skadesværdier 142 Forudsætninger risikokortlægning 143 Naturmæssige konsekvenser 145 Vandløb 147 Ændring i grundvandsstand 149 Den klimaberedte kommune 150 Miljøvurdering 151 Om planen 152 Anden planlægning 153 Kommuneplan 154 Lokalplaner 155 Spildevandsplan 156 Vandforsyningsplan 157 Vandplan 158 Beredskabsplan 159 Klima- og Energipolitik 160 Vandløbsregulativer 161 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 162 Kommuneplantillæg 163 Emner 164 Retningslinje 166 Redegørelse 167 5

6 Rammebestemmelser 169 Proces og tidsplan 170 Planens betydning for dig 171 Indkomne bemærkninger 172 Læsevejledning 173 Download 174 6

7 Klimaudfordring De seneste års voldsomme skybrud og i det hele taget ændrede vejrfænomener er et tegn på, at der er et presserende behov for klimatilpasning. Spørgsmålet er så, hvor er det vigtig at sætte ind og hvilken prioritering er nødvendig? Det er ganske enkelt for dyrt at lade være med at gøre en indsats. Der er behov for at gå i gang, hvis vi skal undgå store tab i fremtide Det kræver god planlægning at sikre, at vi bruger midlerne der, hvor vi får mest klimatilpasning for pengene. 7

8 Indledning Klimatilpasningsplanen beskriver, hvordan man i Sønderborg Kommune vil håndtere de klimamæssige udfordringer i form af stigende havvandstande, øgede regnmængder, opstigende grundvand, mere tørke og kraftigere storme. Planen er udarbejdet som et kommuneplantillæg til kommuneplanen for Sønderborg Kommune Planen indeholder en kortlægning af mulige lokale risici, som er påvirket af klimaforandringer, og hvilke tiltag som er nødvendige for at imødekomme klimaforandringerne. Det har resulteret i en handleplan med en beskrivelse af de lokale løsninger, hvordan de prioriteres, og hvem der har ansvaret for at handle. Desuden er der retningslinjer for, hvordan vi fremadrettet vil arbejde, således at man kan forebygge skader og gener i Sønderborg Kommune. Ved at arbejde på tværs af de faglige sektorer kan vi være med til at skabe kombinerede løsninger, så regnvandet bliver en ressource frem for et problem. Klimatilpasningsplanen skal være med til at sikre det brede, lokale samarbejde, der bygger på dialog og involvering på tværs af myndigheder, forsyningen, organisationer, virksomheder og borgere. 8

9 Globalt Jordens klima har hele tiden ændret sig, men der er ikke længere tvivl om, at de nuværende klimaforandringer hænger sammen med udledninger af især CO 2. Det forventes, at temperaturen og havvandstanden stiger, samt at der vil forekomme mere ekstreme vejrhændelser. Endnu er det dog meget uvist præcist, hvor omfattende forandringerne bliver. Graden af forandringer afhænger især af, hvor hurtigt og hvor meget udledningen af drivhusgasser sænkes. Selv hvis udledningen ophørte nu, vil det tage flere år, før klimaforandringerne stopper, på grund af det udslip der allerede er sket. Forventede klimaforandringer (Scenarier) FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) har opstillet forskellige scenarier til at beskrive og vurdere de mulige fremtidige klimaforandringer. Scenarierne er lavet ud fra forventet fremtidig drivhusgasudslip, på baggrund af antagelser om udvikling i blandt andet befolkning, økonomi og teknologi. Scenarierne angiver forventede klimaændringer af bl.a. temperatur, nedbør og havvandstand, til forskellig tid. Som anbefalet af staten, anvender vi Scenarie A1B til at fremkskrive de mulige hænderlser til år For en mere uddybende forklaring af de forskellige scenarier henvises til Scenarier. 9

10 Lokalt Effekterne af klimaforandringer varierer forskellige steder på kloden, men også helt lokalt vil konsekvensen af f.eks. havvandsstigning afhænge af lokale forhold. Denne Klimatilpasningsplan har derfor til formål at kortlægge mulige lokale risici og prioritere indsatsen over for klimaforandringerne. I Sønderborg Kommune forventes det at klimaforandringerne vil påvirke bl.a.: havvandstanden, grundvandsstand, vindstyrke, temperaturen, nedbørsmængder og intensitet. Set i forhold til nogle andre kommuner er Sønderborg Kommune nok ikke så sårbar over for klimaforandringer. Ikke mindst Als er meget bakket og kyststrækningerne er overvejende relativt høje, således at der skal en meget høj vandstand til, førend store områder bliver oversvømmet. Selve Sønderborg by, Vemmingbund og Gråsten er dog sårbare overfor vandstandsstigninger. Afgrænsning af planen Det varmere klima forventes at medføre længere hedebølger med dertilhørende risiko for tab af afgrøder, skovbrande og sundhedsproblemer hos især ældre borgere. Vindstyrken forventes også at stige, hvilket kan medføre risiko for væltede træer og bygningsskader. I denne plan har Sønderborg Kommune dog vurderet, at oversvømmelser som følge af hav- og regnvand udgør de største økonomiske og praktiske risici de kommende år. Derudover findes der bedre data til at vurdere konsekvenserne af oversvømmelser end til f.eks. at vurdere konsekvenser af en øget sommertemperatur på 2,8 o C. En del af de mulige konsekvenser af højere varme og vind vil desuden blive dækket af kommunens Beredskabsplan. Øget vandstand kan medføre øget og/eller ændret erosion af kysterne. Vandets nedbrydning af kysten har dog ikke tidligere udgjort noget større problem, og det vurderes derfor ikke, at der er behov for yderligere vurderinger i denne Klimatilpasningsplan. Det skal så vurderes i fremtidige planer, om forholdene ændrer sig. Derfor har Klimatilpasningsplanen fokus på havvandsstigning, stormflod, nedbør og stigende grundvand, frem for effekter af vind og varme. Samarbejde med nabokommune Den 10/ afholdt Sønderborg og Aabenraa Kommune et møde for at drøfte behovet for et fælles samarbejde. Der opleves ikke de store oversvømmelsesproblematikker nær kommunegrænsen, og resultatet blev derfor, at der ikke for øjeblikket skal startes tværkommunale projekter. Hvis én kommune udfører projekter, som kan påvirke nabokommunen, vil emnet blive taget op på ny. 10

11 Grundlaget Herunder beskrives grundlaget for udarbejdelsen af klimatilpasningsplanen for Sønderborg Kommune. Der er en beskrivelse af gældende lovgivning, som ligger til grund for planens tilblivelse og den proces, der har været under planens udarbejdelse. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som er indgået mellem regeringen og KL, er det besluttet, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planerne skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over, hvor der kan forventes at forekomme oversvømmelser samt en prioriterering af indsatsen. Klimatilpasningsplanen for Sønderborg Kommune udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen. En klimatilpasningsplan skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Der er ikke konkrete krav til, hvad omfanget af indsatsen for klimatilpasning skal være. Der er dog udarbejdet en klimatilpasningsvejledning, der skriver det forventede omfang til planen. Alle betragtninger for oversvømmelser er vurderet i tidsperspektivet fra nu og frem til Beregninger er udført for 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser. Hvilket beskriver, hvor hyppigt vi kan forvente en oversvømmelse, se beskrivelsen af hændelsbegrebet nedenfor. Hændelsesbegrebet Inden for klima anvendes begrebet års hændelse om omfanget og frekvensen af en vejrmæssig begivenhed, såsom en stormflod eller skybrud. F.eks. angiver en 100 års hændelse for havvandsstigning ved Fynshav, at vandstanden står 181 cm over middelvandstanden. Års hændelser er gentagelsesperioder, som beregnes på baggrund af målinger af historiske hændelser samt forudsigelser om hvordan fremtidens klima vil være i forhold til nu. Der er tale om, hvor stor sandsynlighed der er for at en given hændelse vil forekomme. Rent statistisk set vil en 100 års hændelse således forekomme én gang og så først ske igen 100 år efter. Virkeligheden følger dog ikke de statistiske forudsigelser stringent, og havvandstands målinger udført ved Fynshav viser, at der tidligere er forekommet to 100 års hændelser med kun 17 år imellem. Den næste 100 års hændelse burde statistisk set først indtræffe i år 2095, men den kan også komme i morgen, eller først om 150 år (det er bare mindre sandsynligt). 11

12 Overblik over lovgivning og planer Regeringen og KL har som en del af økonomiaftalen for 2013 indgået en aftale om klimatilpasning, som forpligter alle kommuner til at gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsplaner. Nedenstående figur viser forholdet mellem de to overordnede direktiver - Vandrammedirektivet og Oversvømmelsesdirektivet - og kommuneplan samt handlingsplan for klimatilpasning. De to direktiver er implementeret i dansk lovgivning og udmøntes på kommunalt niveau som vandhandlingsplaner og risikostyringsplaner. Kommuneplanen og handlingsplanen for klimatilpasning har indflydelse på de sektorplaner som kommunen er udførende myndighed på. Oversvømmelsesdirektivet omfattet ikke forhold der vedrører Sønderborg Kommune, hvorfor der ikke er krav om at vi udarbejder risikostyringsplaner. En beskrivelse af sammenhængen mellem handlingsplanen for klimatilpasning og de øvrige kommunale planer, sektorplaner, er at finde under "Anden planlægning". For at få en oversigt over alt relevant lovgivning omkring emnet klimatilpasning henvises til klimatilpasning.dk eller følgende oversigt: Love og bekendtgørelser vedrørende spildevand, grundvand, klimatilpasning m.v. 12

13 Proces Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplan Kommuneplanen er endelig vedtaget december Idehøringen for klimatilpasningsplanen er gennemført sammen med idehøringen for kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i perioden fra august februar 2014 af en tværfaglig gruppe fra Teknik & Miljø forvaltningen, Sønderborg kommune, sammen med Sønderborg Forsyning A/S. Der er arbejdet efter følgende målsætning: Udarbejde en klimatilpasningsplan for Sønderborg Kommune, der omhandler områderne vand, vind og vejr, herunder: Gennemføre risikokortlægning af kommunen Klarlægge mulige indsatser overfor byerne, det åbne land og kysterne Fastlægge niveauet for klimatiltag Handlingsplan med angivelse af hvilke opgaver der pålægges borgerne, Forsyningen og Sønderborg Kommune Klimatilpasning skal gennemføres ved: indtænkning i nye byområder, sikre kysten, opdateret beredskab, synergi med anden planlægning, skabe nye værdier, informere borgerne I november 2012 blev der afholdt en temadag med Naturstyrelsens rejsehold, hvor styregruppe, specialister, projektgruppe og politikere fra Teknik & Miljøudvalget var inviteret. Der blev på mødet drøftet mål og visioner for arbejdet med klimatilpasning. Status på klimatilpasningsplanen er fremlagt for Teknik og Miljøudvalget den 19. september 2013 og 7. januar Planforslaget til klimatilpasningsplanene er sendt til politisk behandling i marts/april Herefter skal planen i offentlig høring. Sammen med planforslaget er fremlagt en miljøvurdering i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer. Mens planforslaget er i offentlig høring forventes der afholdt dialogmøder med de borgere og virksomheder, der i væsentlig grad vil blive påvirket af oversvømmelser i fremtiden. Desuden vil der blive informeret bredt om, at planen er fremstillet, og der er mulighed for at komme med høringsforslag. For at vurdere oversvømmelsernes udbredelse er der udarbejdet en kortlægning vil bl.a. viser, hvor der er områder med sandsynlighed for oversvømmelse, som eventuelt kan få konsekvenser for grundejere og borgere. Derfor lægges der stor vægt på information og dialog om kortene, når de offentliggøres. Der lægges vægt på en debat om visionerne for klimatilpasning i kommunen, hvilke risikoområder der er udpeget, og hvilke tiltag der planlægges i områderne. Ligeledes lægges der vægt på hvordan rækkefølgen for indsatsen er tænkt, hvordan områder uden for risikoområderne indgår i løsningerne, hvordan den enkelte borgers, grundejers og virksomheds ansvar og bidrag indgår i den samlede løsning, samt hvordan den videre proces vil blive mv. Politikerne tager stilling til resultatet af debatten og lægger linjerne for arbejdet med den endelige plan, som vedtages politisk og offentliggøres. Klimatilpasning kan herefter indgå i budgetlægningen som grundlag for planlægning og sagsbehandling, og for Sønderborg Forsyning som grundlag for ansøgning til Forsyningsekretariatet med frist den 15. april. Klimatilpasningsplanen kan som del af kommuneplanen efterfølgende revideres på samme måde som resten af kommuneplanen. Der er ikke noget krav om en løbende revision af klimatilpasningsplanen. 13

14 Miljøvurdering Der er foretaget en vurdering af, om forslaget til klimatilpasningsplan for Sønderborg Kommune er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013) Det vurderes, at forslaget til klimatilpasningsplanen er omfattet af bestemmelserne om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til lov om miljøvurdering skal der jf. 3 foretages en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser. Det er imidlertid først ved indarbejdelse af de initiativer, som klimatilpasningsplanen foreslår, der skal iværksættes lokalplaner eller andre planer, at initiativerne vil fastlægge rammer for fremtidige anlæg eller arealanvenelser. Klimaprojekterne er i klimatilpasningsplanen ikke beskrevet så konkret, at det er muligt at foretage en miljøvurdering af projektet eller udpege det påvirkede areals omfang. Lignende forhold gør sig gældende for planens øvrige forslag til foranstaltninger til imødegåelse af klimaforandringer, som f.eks. håndtering af regnvand. På den baggrund har vi vurderet, at planforslaget til klimatilpasning bør screenes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 4. Miljøscreeningen er at finde under redegørelser. Planen vurderes ikke at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udført en miljørapport. 14

15 Strategi For at imødegå klimaudfordringerne i Sønderborg Kommune er det besluttet, at klimatilpasningsplanen skal give svar på følgende: Hvor er der risiko for oversvømmelse? Hvilke værdier kan derved gå tabt? Hvordan og hvor skal vi prioritere indsatsen? Hvilke handlinger er der behov for at iværksætte? Hvor får vi mest klimatilpasning for pengene? Dette er forsøgt besvaret gennem de opsatte visioner, mål og serviceniveau. For den kommunale planlægning er der desuden opsat nogle retningslinjer og rammer. 15

16 Vision for klimatilpasning Sønderborg Kommune ønsker en bæredygtig udvikling. Klimaforandringerne vil være med til at nuværende levevilkår vil blive udfordret. Klimatilpasningen skal derfor være med til at skabe et trygt liv for kommunens borgere fremover og være med til at sikre andre værdiskabende aktiver. Vi ønsker, at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i Sønderborg kommune. Prioritering og iværksættelse af klimatilpasningstiltag vil tage udgangspunkt i følgende: Der, hvor det er muligt, vil der blive prioriteret klimatilpasningstiltag, som kan være med til at tilstræbe en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne og skaber sammenhæng mellem beskyttelse af vandmiljøet og arealanvendelsen. Arbejdet og investeringerne vil så vidt muligt ske, så der skabes vækst og synergi, dvs. at flere hensyn løses samtidigt med klimaudfordringen. Der arbejdes for en kreativ tilgang til udfordringen med klimatilpasning. Det betyder, at vi lægger vægt på teknisk og økonomiske løsninger, der samtidig giver natur og kultur oplevelser med en æstetisk og kunstnerisk dimension. Der fokuseres på løsninger, hvor regnvand indtænkes som en ressource og som et element i de lokale områder. Løsningerne kan være kreative grønne byrum til glæde for borgerne i daglige, men anvendes til opmagasinering af vand når der er behov. Naturen bør være en integreret del af bysamfundene og boligmiljøerne. Dette sikres gennem rekreative områder, med plads til at håndtere klimaudfordringen. Oversvømmelser (100 års hændelser) sker under kontrollerede forhold. 16

17 Målsætninger Som opfølgning på kommunens vision for klimatilpasning er der opsat nogle målsætninger: Klimatilpasningsstrategien skal implementeres i alle planer og projekter med det formål at reducere konsekvenserne af klimaændringerne. I den fremtidige byplanlægning bør klimahensyn i højere grad indarbejdes som en naturlig del af planlægningsprocessen. Dette kan blandt andet gøres ved at sikre, at byudviklingen ikke belaster miljøet unødigt, f.eks. ved at minimere energiforbruget, men også ved at sikre en god håndtering af overfladevand. Klimatilpasningsløsninger udarbejdes således at de minimerer påvirkning af recipienter og grundvand At kortlægge yderligere konsekvenser af klimaændringerne for Sønderborg Kommune på både kort og lang sigt At sikre, at de løsninger, der tages i anvendelse for at løse klimatilpasningsproblemer, ikke resulterer i problemer på andre områder eller er i konflikt med mål på andre områder Klimasikring af byggeri og tekniske anlæg skal fortrinsvis ske ved fælles anlæg og efter en samlet planlægning. Kortlægningen af klimatiske påvirkninger af kommunen, skal derfor være med til, at der kan blive udarbejdet en helhedsorienteret og koordineret handlingsplan for de særligt udsatte områder. Klimatilpasning er et af de områder, der går på tværs af rigtig mange sektorer, og som har væsentlig betydning for borgere og virksomheder. Derfor ønsker Sønderborg Kommune,at arbejdet med klimatilpasning kommer til at ske i tæt dialog med borgerne, forsyningen, erhvervslivet og andre myndigheder. I og med at klimatilpasning indarbejdes i kommuneplanen, vil problematikker omkring klimatilpasning løbende blive revideret og tilpasset i takt med revision af kommuneplanen. Det stemmer fint overens med, at omfanget af de klimarelaterede problematikker endnu ikke er fuldt klarlagte pga. manglende viden, samt at omfanget af klimaændringer også vil afhænge meget af, hvor hurtigt vi får reduceret udledningen af drivhusgasser. Derfor er afgrænsningen af de problematikker, der fokuseres på i denne plan, ikke ensbetydende med, at der ikke vil blive fokuseret på andre problematikker i kommende planperioder. Dels er problematikkerne i relation til klimatilpasning mangfoldige, hvilket gør det svært at håndtere alle på en gang. Dels vil vores viden om problematikkerne øges, hvilket kan bringe nye problematikker i fokus. Det er vigtigt, at der bliver taget fat på de problemstillinger, der eksisterer allerede i dag, og som kan forventes at blive forværret i takt med, at klimaet ændrer sig. Det er også vigtigt, at der bliver fastlagt retningslinjer for håndtering af klimatilpasning på områder, hvor vi træffer beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden. Det gælder områder som f.eks. fysisk planlægning og etablering af anlæg/konstuktioner med lang levetid. 17

18 Serviceniveau ved oversvømmelse I Sønderborg kommune har vi opsat et serviceniveau, der skal være med til at prioritere indsatsen, når der sker oversvømmelsen på land fra regn, hav, opstigende kloakker eller lignende: 1. Beredskab (fremkommelighed, vitale funktioner) 2. Forsyning (vand, spildevand, el, varme, datakommunikation) 3. Forurening (losseplads, depoter, miljøkatastrofer, renseanlæg, boringsafslutning) 4. Værdikortlægning prioritering af punkterne: Befolkning (antal, institutioner) Veje/infrastruktur By/bebyggede miljøer, ejendomsværdi (planlagt bebyggelse) Tekniske anlæg (Forsyning af vand, el, spildevand mv.) Natur- & landskabsværdier Kultur og Turisme (sommerhuse, kulturværdier, kulturarv, badevand) Erhverv (arbejdspladser, dyrehold, produktionstab, lagerværdi) Nogle oversvømmelser kan få konsekvenser, som strækker sig ud over værdien af selve det materiel, som tager skade af oversvømmelsen. Dette kan f.eks. være, hvis et vandværk tager skade og ikke kan levere frisk vand til tusindvis af borgere. Sådanne mulige hændelser benævner vi som kritiske hændelser, og der er lavet specifikke analyser for disse, da det er særdeles vigtigt at undgå oversvømmelser. I nærværende klimatilpasningsplan er der kortlagt for alle ovenstående hændelser. Oversvømmelser, der vil påvirke serviceniveauet i punkt 1, 2 og 3, er håndteret under det vi kalder "kritiske hændelser". Punkt 4, Værdikortlægningen er en omfattende kortlægning, der er beskrevet under punktet "grundlag for værdikortlægningen". Ikke alt er dog muligt at forebygge og sikre. Der er taget udgangspunkt i, at serviceniauet følger princippet som skitseret i nedenstående figur. Figuren illustrerer, hvor Beredskabet tager over, der hvor sikringen ved klimatilpasning stopper. Der er altså behov for, at Beredskabet kan håndtere oversvømmelser i de områder, der endnu ikke er klimasikret, og hvor de forebyggende tiltag ikke kan klare presset alene. For håndtering af oversvømmelser i forbindelse med store mængder regnvand i forhold til vand- og spildevandsanlæg er der opsat en række miljø- og servicemål, som Sønderborg Forsyning vil skulle arbejde for. Se afsnittet om Miljø- og servicemål. Målet med klimatilpasningsplanen er altså at kortlægge de forventede risikoområder og tage fat på de kritiske hændelser. Borgerne må derfor forvente, at de selv skal tage deres forholdsregler i forhold til oversvømmelse omkring deres ejendom. Se derfor også hvad man som borger må forvente at skulle leve med - "Hvem har ansvaret?" 18

19 Hvem har ansvaret? Det er den private husejer/lodsejer, der har ansvar for at sikre sit hjem/ejendom mod oversvømmelser - også i forbindelse med ekstrem regnhændelser og stormflod, som klimaforandringerne forvendes at medføre. Du har selv mulighed for at klimatilpasse din ejendom og for at få lavet en klimagennemgang af din ejendom. På kan du få mere inspiration til, hvad du skal have fokus på, og hvordan du kan klimasikre din ejendom. I kortlægningen er der indlagt en række forudsætninger og afgrænsninger, som kan have betydning for graden af oversvømmelse hos den enkelte borger: Højdemodellen er lavet med en usikker på ca 10 cm i højden, hvilket selvfølgelig vil kunne have betydning for omfanget af oversvømmelsens udbredelse i et givent område. Oversvømmelser med en udbredelse på mindre end 30 m2 er ikke medtaget. Dette kan have betydning for den enkelte husejer. Der er forventet mindst 10 cm sokkel på huset, i forhold til det omgivense terræn, således at vand på terræn ikke løbe ind i huset. Dermed er der heller ikke taget højde for adgange til huset under denne højde, herunder kældre. Det er vigtigt at holde for øje, at selv om denne plan forsøger at kigge frem til år 2050, så er der tale om sandsynligheder, hvad angår hvor meget og hvor ofte en given hændelse vil forekomme. Man kan derfor ikke sige, at der ikke kan komme en stormflod på 2,48 m (som er en 100 års hændelse i år 2050) den kan også forekomme i morgen, men vil da mindst være en 1000 års hændelse. Udpegning af områder sker kun på baggrund af risikokortet, men man vil for hele kommunen kunne se, hvor der forventes at kunne komme vand på terræn. Beregninger der er udført, vil ikke alle steder være en sandhed, så det vil blive en virkelighed. Det er en modellering af et forventet fremtidsscenarie. Det er en grov screenings model, hvor der ikke er indregnet nedsivning, vandløbsprofiler er ikke retvisende, vandets strømningshastighed på overfladen er ikke med i beregningerne. Det betyder, at virkeligheden kan være en anden. I det åbne land ledes vandet som oftest bort via vandløb. Det betyder, at serviceniveauet er fastsat i vandløbsregulativerne, som bestemmer hvor meget vand, der skal kunne løbe i det enkelte vandløb. Derudover kan der ske lokale oversvømmelser i afløbsløse lavninger. Sønderborg Kommune har ansvaret for, at regulativerne overholdes i alle offentlige vandløb. Derfor er klimatilpasning, udover det serviceniveau, der fremgår af spildevandsplanen, borgernes eget ansvar. Se evt. også "Miljø og sevicemål" for Sønderborg Forsyning. I fremtiden kan der fastsættes højere serviceniveau, som gælder inden for specifikt angivne risikoområder, men kun efter en konkret vurdering af, at der er helt særlige forhold eller væsentlige samfundsmæssige værdier, som er truede. 19

20 Miljø- og servicemål Sønderborg Forsyning A/S (Selvstændig driftenhed for spildevand og drikkevand) og de store vandværker i kommunen er omfattet af Lov om Vandsektorens organisering. Loven regulerer størrelsen af deres driftsomkostninger gennem et prisloft. For at de kan indregne nogle særlige driftsomkostninger, er der krav om, at disse er beskrevet i form af miljøog servicemål. Samt at der foreligger en kommunal beslutning om målsætningerne. På denne baggrund er der i henhold til Lov om Vandsektorens organisering og tilhørende bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål opstillet nedenstående miljø- og servicemål i denne klimatilpasningsplan. Miljømål Målet med klimatilpasningsplanen er, se "Målsætninger", at der tages hensyn til klimatilpasning i alle de forhold, kommunen håndterer vedrørende planlægning og anlægsarbejder. Der er derfor opsat følgende miljømål, som Sønderborg Kommune forventer, at Sønderborg Forsyning arbejder aktivt for at opfylde og implementere i den daglige spildevandshåndtering. Klimahensynet indarbejdes i byplanlægningen, således at byudviklingen ikke belaster miljøet unødigt. Både ved at minimere energiforbruget og ved, at sikre en god håndtering af overfladevand. Bruge de øgede regnmængder som en ressource, der kan bruges rekreativt i bybilledet. Der skal fremover sikres mod oversvømmelse fra spildevandsanlæg Der skal sikres bedre udløbskvalitet for spildevand/overløbsvand Aktiviteter til opfyldelse af ovenstående miljømål: Oparbejde fuld viden over spildevandsanlæggenes placering, dimensionering og kapacitet (datagrundlaget) Genberegning af spildevandsanlæggets kapacitet ved klimahændelser, svarende til oversvømmelseskortlægning gennemført i 2013 Overvågning af spildevandssystemer Etablering og drift af bassiner Etablering og drift af omløbsarrangementer Fortsætte den planlagte separering af spildevandssystemet i henhold til spildevandsplanens intentioner Sikre spildevandsanlæg mod at bidrage til forurening af recipienten ved skybrud For at sikre den fremtige drikkevandsforsyning i Sønderborg Kommune mod risikoen for oversvømmelse og nedsivning af regnvand, kloakvand og havvand er der krav om følgende miljømål: Vandforsyningerne i Sønderborg Kommune skal tilpasses de forhold som kommende klimaforandringer giver anledning til. Servicemål For at sikre og forberede Sønderborg Kommune mod oversvømmelse er der udarbejdet en klimatilpasningsplan. Det vurderes dog, at denne plan ikke sikrer mod alle hændelser af oversvømmelser. Der vurderes derfor behov for, at opsætte følgende servicemål: Der udarbejdes en indsatsplan for oversvømmelse, der sikrer, at beredskabet er klar til at håndtere en oversvømmelse, i forhold til hvad der skal ske, hvem der skal handle før, under og efter en oversvømmelse. I planen beskrives, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå og hvilke ressourcer, der skal inddrages. (Se Den klimaberedte kommune, KL) 20

21 Kommunens spildevandsplan fastlægger serviceniveauet for spildevands- og regnvandshændelser. Det er i spildevandsplanen, kommunen træffer belutning om udvidelser af kloakledninger, separatkloakeringer af områder eller etablering af regnvandsbassiner. Derfor har klimatilpasningsplanens udmeldte serviceniveau indvirkning på spildevandsplanen. Serviceniveauet beskriver, hvor kraftig regn de fælles offentlige afledningssystemer kan forvente at håndtere. Det er niveauet for den sikkerhed mod oversvømmelser, som kloakkerne giver. Kommer der mere regn end dette serviceniveau, eller løber der vand fra andre områder, må man som grundejer selv have sikret sig. Der vurderes derfor behov for at opsætte følgende servicemål: Sønderborg Forsyning skal følge spildevandskomitteens skrift 27 og 29. Aktiviteter til opfyldelse af servicemålene: Sønderborg Forsyning inddrages i udarbejdelsen af Indsatsplan for oversvømmelse Beredskabsplan for nødstrømsanlæg på drikkevand og spildevand udarbejdes, herunder inddragelse af SMS-service og vagtordning Afløbssystemer i Sønderborg Kommune skal ved nyanlæg og ved renovering dimensioneres således, at de overholder service niveauet fastsat af kommunalbestyrelsen. Der kan være enkelte undtagelser fra dette, hvor en renovering ikke vil kunne dimensioneres i henhold til service niveauet f.eks. hvis det vil medføre store problemer i det resterende kloakanlæg Ud fra den opsatte strategi for håndtering af klimahændelser kan en grundejer ikke kræve, at spildevandets afløbssystemet skal dimensioneres således, at oversvømmelser er udelukket under alle tænkelige forhold og uanset, hvor meget systemet udbygges. Der må fortsat forventes, at der kan forekomme ekstremt kraftige regnskyl, som vil forårsage oversvømmelser, se også "Serviceniveau ved oversvømmelse". 21

22 Retningslinjer og rammer Klimatilpasning skal tænkes ind i al fremtidig planlægning og byudvikling, både i mindre lokale områder og ved større byudviklingsprojekter. Klimaløsningerne skal tilpasses og udnytte områdets topografi og bytæthed, og samtidig bevare og udvikle områdernes unikke grønne kvaliteter. Klimaløsninger må desuden gerne være med til at bidrage til at erhvervslivet udvikler nye grønne teknologier indenfor skybrudssikring og regnvandshåndtering. I kommuneplanen tilføjes følgende retningslinjer og rammer, der skal sikre at klimatilpasningen indtænkes i den fremtidige planlægning: Retningslinjer De øgede regnmængder skal indtænkes som en ressource, der kan bruges rekreativt i bybilledet. I nye byområder, hvor der forventes væsentlige oversvømmelser, bør i videst muligt omfang friholdes for fremtidige bebyggelser. Ved byfortætning skal det sikres, at det ikke giver øget risiko for oversvømmelser. Ved planlægning for byudvikling og -omdannelse redegøres for, hvordan langsigtede ændringer i nedbørs- og vandstandsforhold imødegås. I det åbne land skal den detaljerede planlægning bidrage til at forøge naturværdierne og til at forebygge forringelser af naturen, som konsekvens af ændrede klimaforhold. Ligeledes skal nyt byggeri i det åbne land tilpasses de nye klimatiske vilkår. Der kan som udgangspunkt ikke planlægges for tekniske anlæg i oversvømmelsestruede arealer. Hvor et anlæg nødvendigvis skal placeres i oversvømmelsestruede arealer, skal anlægget udformes, så det ikke hindrer eller begrænser områdets funktion til håndtering af store vandmængder. Anlægget skal i så fald indrettes, så det kan tåle periodevise oversvømmelser. Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokaliseres i områder med risiko for oversvømmelse ved skybrud eller overskydende vand, som følge af andre hændelser. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så der er mulighed for at det naturligt vandstandsniveau, også ved ofte forekommende klimahændelser, ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en forøget vandstand. Generelle rammebestemmelser Belægninger skal i videst muligt omfang kunne gennemtrænges af vand, så regnvand nedsiver på egen grund og kun i mindre omfang løber af. Ved nybyggeri må befæstelsesgraden på den enkelte ejendom ikke overstige afløbskoefficienterne angivet i spildevandsplanen. Kravene kan dog fraviges, hvis der udføres andre klimatilpasningstiltag, som kompenserer for afledningen af regnvand. mv. I planlægningen skal der i fremtiden indarbejdes krav til nye bebyggelser, så de ligger i et niveau, hvor de ikke bliver oversvømmet ved ekstrem regn. Der kan i byggesagsbehandlingen stilles krav til afledning af vand, så omgivelserne og huset sikres bedst muligt imod uvedkommende vand. Derudover kræves minimum 10 cm sokkelhøjde i forhold til det omgivense terræn. I planlægningen skal sikres, at overfladevand forsinkes og håndteres tæt på det udpegede område. Bymæssige og kulturmæssige værdier skal så vidt muligt sikres mod oversvømmelse (grundvand, overfladevand og havvand) på en måde, så der tilføres nye kvaliteter. Ved detaljeret planlægning af risikoområderne skal de nødvendige behov for klimatilpasning identificeres, og håndteres i forhold til tilgængelig teknik, økonomisk ansvarligt og på en sådan måde, at planlægningen skaber oplevelser med en æstetisk og kunstnerisk dimension. 22

23 Grundlag for værdikortlægningen For at kunne håndtere værdikortlægningen er der valgt at pege på forskellige faktorer, som kan påvirkes af oversvømmelse eller som mister værdi som følge af en oversvømmelse. Dette er både ud fra rent økonomiske betragtninger (som ved skader på bygninger), men også ud fra mere 'bløde' værdier som f.eks. beskyttelse af natur, landskabelige værdier, historiske bygninger og mindesmærker. Desuden er fokus sikring af tekniske anlæg som f.eks. vandforsyning mm. For at kunne sammenligne de meget forskelligartede faktorer har vi valgt at værdisætte de forskelligeartede faktorer på en skala fra 0 til 10. Følgende 7 grupperinger er valgt som udgangspunkt for værdikortlægningen (med værdier i intervallet). Der er en uddybende beskrivelse for hvert underpunkt, følg linket. Befolkning (0-10) Veje og infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Natur og landskab (0-5) Kultur og turisme (0-5) Erhverv (0-7) Der er uddybende beskrivelse af værdisætningen af ovenstående grupperinger under punkter "Værdikortlægning". 23

24 Befolkning For at finde betydningen af oversvømmelsernes påvirkning på befolkningen, er der vurderet på, hvor mange borgere der bor inden for et område, der kan blive oversvømmet. Områder med en større befolkningstæthed opnår altså en højere værdi end områder med færre borgere. Befolkningen er kommunens vigtigste ressource og eksistensgrundlag. Det er vigtigt at befolkningen oplever at være i trivsel og at deres levevilkår kan bestå. Ved en oversvømmelsessituation tabes store matrielle værdier, men også mange ressorurcer til oprydning m.v. Desuden kan der opstå sundhedsmæssige problemer ved oversvømmelser, især hvis kloakvandet stiger op af kloakkerne og kommer ind i boliger m.v. Desuden er der valgt at institutioner, hvor man har samlet en række mennesker med særlige behov, har en særstatus, således at disse er tillagt en højere værdi. Institutioner rummer ofte særlige faciliteter, der gør, at denne type af befolkningen kan fungere, hvorfor det kan være svært at sikre dette ved en genhusning i forbindelse med en oversvømmelse. 24

25 Veje og infrastruktur For at skabe vækst i et område skal der sikres en høj mobilitet. Varemængder skal sikkert og rettidigt frem. Andre har et stigende behov for at pendle længere til og fra arbejde. Derfor er det vigtigt, at transportvejene er brugbare hele året uanset nedbørsmængden. Byområder I byområder bortledes overfladevandet gennem etableret regnvandssystem. Hvor der viser sig problemer med bortledning af regnvand etableres regnvandsbassiner eller andre foranstaltninger, således at regnvand ikke står op på vejene. Landområder I åbent land samles regnvandet i vejens grøfter og ledes til eksisterende drænledninger eller vandløb. Gennem en del år har det været normalt at reducere den vandmængde som tilledes de naturlige afløb ved at etablere forsinkelsesbassiner. Dette har i enkelte situationer vist sig ikke at være tilstrækkeligt, og der skal i disse situationer vurderes hvilke foranstaltninger, der kan træffes, for at sikre at vandet ikke bliver til gene for trafiksikkerheden. Der skal således, i forbindelse med etablering af større eller mindre anlæg i åbent land, laves en konsekvensvurdering af forøgelse af vandmængden til det eksisterende dræn og afvandingssystem. Der bør som udgangspunkt ikke tilledes større vandmængder pr. tidsenhed fra et nyetableret anlæg, end den vandmængde, der tilledes fra det eksisterende anlæg. Værdisætning af veje For at skelne mellem vejenes væsentlighed, blev der vurderet, at der kunne anvendes 169 trafiktællinger fra Tællingerne blev overført til vejstykker, og der blev taget gennemsnit, hvor et vejstykke indeholdt flere tællinger. Der blev ydereligere lavet gennemsnit af trafiktællingerne inden for hver vejklasse, og denne værdi blev brugt på de respektive veje, som ikke havde en trafiktælling. Infrastruktur Der er desuden set på væsentligheden af mulige oversvømmelser af jernbanen, færgehavne og lufthavne. Broer er indarbejdet som en del af vejnettet. 25

26 By og bebyggelse For 'By og bebyggelse' er der tænkt på hvilke værdier, der kan gå tabt, i forbindelse med en oversvømmelse. Der er derfor indsamlet værdier for eksisterende bygninger til beboelse samt områder med, og planlagt til, bebyggelse, rekreation og offentlige formål. For eksisterende beboelser er anvendt en værdisætning ud fra den forventede omkostning ved bygningens oversvømmelse. Dette er baseret på erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her). Generelt er det her, at mange værdier kan gå tabt, hvis man ikke sikrer i tide. Forsikringsselskaberne har også stor fokus på, hvordan grundejerne har forsøgt at klimasikre deres ejendomme. Områder til bebyggelse, rekreation og offentlige formål Rundt om i kommunen findes flere uudnyttede byggegrunde og arealer reserveret til nybyggeri. Nogle områder er byggemodnet og klar til salg, andre steder skal der først udarbejdes en lokalplan, før området må udnyttes. Områder anvendt til rekreation, offentlige formål og bebyggelse er tildelt værdier grundet eksisterende installationer som f.eks. kloaknet, stisystem, informationstavler mm. Andre områder er i kommuneplanen udlagt til rekreation, offentlige formål og bebyggelse, men er endnu ikke taget i brug til de planlagte formål (den nutidige anvendelse er oftest landbrugsjord). Områder er tillagt en lidt højere værdi end almindelig landbrugsjord, da de er planlagt benyttet fremadrettet. 26

27 Tekniske anlæg Tekniske anlæg omfatter anlæg til forsyning af vand, varme og elektricitet samt affaldshåndtering og spildevandsrensning. Vandforsyning For vandforsyninger er medtaget vandværker (vandforsyningsbygninger), alle vandforsyningsboringer og pumper til vandforsyningen. Alle parametre kan være kritiske, hvis der opstår en oversvømmelse, da man risikerer at få blandet urent vand med det rene drikkevand. Da drikkevand er en vigtig levnedsmiddel for alle, er der vigtigt, at der her udvises særlig stor opmærksomhed ved risiko for oversvømmelser. Affaldhåndtering Affaldsdeponier og containerpladser er medtaget, da der her kan være risiko for en mulig miljøskade, som følge af en oversvømmelse. Spildevandsrensning For spildevandsanlæg kan de kritiske punkter særligt være renseanlæg, pumpestationer, men også ledningsanlæg i foreksempel havneområder kan være særligt udsatte. Hvis rørene fyldes med overfladevand og dermed ikke kan lede kloakvandet til renseanlæggene, kan der være risiko for opstigende kloakvand i kældre og andre dele af husene i andre dele af byen. For de store renseanlæg er medtaget alle bygninger og tankanlæg. De mellemstore renseanlæg (omkring 200 PE kapacitet) er blevet fundet via byggetegninger. De større private anlæg såsom lejrskoler, campingpladser m.v. fra PE er placeret via luftoto i en mulig bygning, under antagelse af at det vil være placeret i en tillægsbygning. Dette er ikke helt præcist, men giver en indikation om, hvor der kan være problemer. De små anlæg ved den enkelte forbruger er umulige at placere, idet de kan være en simpel brønd et sted på matriklen. De er derfor ikke medtaget i denne plan. Vindmøller Da vindmøllers fundament potentielt kan skades af oversvømmelser, er der lavet en cirkel med en diamater på 10 meter, hvor vindmøllerne er placeret. Kraftvarme Kraftvarmeværk er medtaget som erhvervsvirksomhed, samt medtaget som et kritisk anlæg, hvis de skulle blive oversvømmet. Solcelleanlæg Der er ikke taget højde for etablerede solcelleanlæg i denne plan. El forsyning Sydenergi er blevet kontaktet, for at få en afklaring af, hvorvidt de sikrer deres tekniske anlæg mod fremtidige klimaudfordringer eller ej. De har oplyst, at de ved nyetableringer sørger for at klimasikre ved f.eks. at etablere deres anlæg højt eller med opkant. Ligeledes er de meget opmærksomme på, at de allerede etablerede anlæg er sikret, så godt det er muligt mod fremtidige klimaudfordringer. Datakommunikation Sønderborg Kommune har ikke været i kontakt med udbydere af datakommunikation. Der er er i denne klimatilpasningsplan derfor ikke taget hensyn til, om der kan risikere at opstå problemer for ovennævnte selskaber ved eventuelle fremtidige havvandsstigninger eller kraftig nedbør. Der vurderes, at selskaberne selv bør foranledige, at de får sikret sig mod disse klimaudfordringer. 27

28 Natur og landskab For at naturarealer skal påvirkes af ferskvand (regn), skal der være tale om længerevarende hændelser end de regnhændelser, der umiddelbart analyseres for i denne plan. Det kunne f.eks. være ændret grundvandsstand, der bevirker, at områder mere eller mindre permanent er oversvømmet. Data for grundvandsændringer er på en meget grov (500x500m) skala og kan kun bruges som grov-screening af, hvor der muligvis skal undersøges nærmere. Derimod er de fleste naturtyper, undtagen strandeng, meget påvirkelige overfor saltvand, og en enkelt hændelse hvor saltvand f.eks. trænger ind i en ferskvandssø, kan dræbe stort set alt liv i området. På grund af disse faktorer er naturarealer kun medtaget i analysen for havstigning og strandenge er ikke taget med. 57% af kommunens 3 naturarealer ligger udsat for saltpåvirkning, idet de ligger fra kote 0 til 2,5 m (hvilket svarer til en 100 års hændelse i år 2050). Hvis der ses bort fra strandeng (der som den eneste naturtype kan tåle saltpåvirkning) er der stadig tale om 50 % af 3 arealerne. Dog er alle arealerne ikke lige udsatte, idet en del af dem ligger bag diger. En dybere redegørelse for klimaforandringernes mulige påvirkning af naturen i Sønderborg Kommune kan læses her. Idet det er svært at prioritere mellem forskellige naturtyper, har vi her valgt, at der er givet værdier til naturområder på en anden måde end for de andre faktorer. Her er istedet givet værdi alt efter, hvor sårbar naturarealerne er for at blive oversvømmet af saltvand set ud fra hvor højt (Meter Over Havet) arealet ligger over middelvandstandsniveau. Geologiske Bevaringsområder Det vurderes, at Geologiske bevaringsområder ikke tager væsentlig skade af oversvømmelser, og det er normalt ikke vand de skal beskyttes imod, men til gengæld byudvikling og skovrejsning. Af disse grunde bliver geologiske bevaringsområder værdisat meget lavt. I en kommende klimatilpasningsplan bør det overvejes, om denne skal udgå af kortlægningen. 28

29 Kultur og turisme Kultur og turisme har en væsentlig værdi for Sønderborg Kommune, fordi der ligger en indtægtskilde i de mange årlige besøg til kommunen. Desuden er de mange gode oplevelser for turisterne en vigtig branding af kommunen. Fritidshuse Istedet for bygningernes økonomiske værdi, er de værdisat ud den forventede omkostning ved bygningens oversvømmelse. Dette er baseret på erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her). Campingpladser og sommerhuse Mange turister besøger årligt Sønderborg Kommune, hvor de lejer et af de mange sommerhuse eller bor på campingplads. De har derfor en særlig værdi i forhold til at bevare områdets turismeerhverv. Badestrande og badevandskvalitet Kommunens badestrande er værdisat for deres betydning for turismen. Der er lagt en særlig værdi på de strande der er udnævnt som Blå Flag strande. Fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede og bevaringsværdige bygninger er følsomme overfor effekten af klimapåvirkninger. Voldsomme vandskader af bygningerne kan forringe bevaringsværdien væsentligt. De fredede og bevaringsværdige bygninger er registreret på SAVE-skalaen i følgende klasser: Fredet 1 - Høj 2 - Høj 3 - Høj 4 - Middel 5 - Middel 6 - Middel 7 - Lav 8 - Lav 9 - Lav Fredningerne er registreret for hele kommunene. Bevaringsværdierne er kun registreret i de tre gamle kommuner: Sønderborg, Nordborg og Gråsten. Desuden er der foretaget registreringer via bevarende lokalplaner for Augustenborg, Høruphav, Ullerup og Ketting. Bevaringsværdig Infrastruktur Den bevaringsværdige infrastruktur har samme værdi som laveste værdi for bevaringsværdige bygninger. Kulturarv Værdisætningen af kulturarven er foretaget ud fra flere parametre. Ovenfor er nævnt de fredede og bevaringsværdige bygninger, der er en del af kulturarven. For den øvrige kulturarv er følgende temaer medtaget: Fredet kulturhistorisk areal Kulturhistorisk og kulturarvsareal Fredede fortidsminder Fortidmindeområder Registreringerne dækker hele kommunen i modsætning til bevaringsværdierne, der kun dækker cirka halvdelen af kommunen. Mange steder vil registreringerne for kulturarvsareal eller kulturhistorisk areal være sammenfaldende med bygninger med bevaringsværdi. I de områder, hvor bevaringsværdierne ikke er registreret, vil kulturarvsarealerne og de kulturhistoriske arealer være det bedste bud, vi kan give på en værdisætning af kulturarven. De fredede fortidsminder omfatter blandt andet gravhøje og krigergrave. Værdifuldt Kulturmiljø og Kulturlandskab Disse får samme værdi som Kulturarealer. Cykelruter, Vandreruter og Naturstier Cykelruter er værdisat, da de har værdi for turisme. Gendarmstien er tilsvarende værdisat højt grundet dens længde 29

30 og at den er så velkendt at den nok tiltrækker flest turister. De resterende vandreruter får værdi svarende til cykelruter, da de også har værdi for turismen. Naturstier får en lidt lavere værdi, da de ikke er så store og sammenhængende som cykelruter og vandreruter og derfor nok bruges mindre af turister. Fortidsmindeområde Disse områder er allerede repræsenteret gennem selve fortidsminde fredningen. Bevaringsværdige landskaber Disse områder vil ikke blive påvirket af mere vand og det vurderes derfor ikke at skade disse områder, og de har derfor fået tildelt en meget lav værdi. I en kommende klimatilpasningsplan bør det overvejes om denne skal udgå af kortlægningen. 30

31 Erhverv For erhvervet er der behov for, at man kan opretholde produktionen, uagtet om det er et værksted, et landbrug eller en IT servicevirksomhed. For alle parter er der tale om vigtige arbejdspladser, mulige produktionstab og tab af lagerværdier. For landbruget er der også hensynet til dyrene, der kan veje tungt i en prioritering. Landbrug Landbruget er repræsenteret både ved erhvervsbygningerne (se nedenfor) og selve det dyrkede landbrugsjord. Som udtryk for landbrugsjord er der taget udgangspunkt i Værdifuldt landbrugsområde, hvilket dækker over meget store arealer. Gyllebeholdere er et form for teknsik anlæg, men ikke medtaget i værdikortlægningen som et selvstændigt element. Dog er de taget med i betragtning sammen med bygningsmassen. Antal ansatte Antallet af ansatte er brugt som en indikator af en virksomheds størrelse. Størrelsen af en virksomhed er både udtryk for hvor store pengemæssige værdier der kan gå tabt ved en oversvømmelse, men også den indirekte værdi for de ansatte og deres familier, som kan miste indkomst som følge af f.eks. en (midlertidigt) lukket produktion. Virksomheder Der er givet værdier ud fra virksomhedstyper, hvor der er vurderet på de mulige miljømæssige konsekvenser af at en virksomhed af en given type bliver oversvømmet. Dette er set ud fra f.eks. hvilke miljøfarlige stoffer en virksomhedstype typisk vil have opmarganiseret, og som der er risiko for vil slippe ud i miljøet ved en oversvømmelse. Bygningsværdier Erhvervsbygninger er værdisat ud fra erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her) 31

32 Kortlægning Til at vurdere omfanget af oversvømmelser er der udarbejdet en elektronisk kortlægning med oversvømmelseskort for regn, hav, kloak og grundvand. Desuden er der inddraget erfaringer fra historiske hændelser. Derudover er gennemført en værdikortlægning af kommunen, der er baseret på 7 hovedpunkter: Befolkning, Veje/infrastruktur, By & bebyggede miljøer, Tekniske anlæg, Naturværdier & landskab, Kultur & Turisme og Erhverv. Oversvømmelsekortlægningen sammenholdt med Værdikortlægningen har udpeget de områder, hvor der er størst risiko for at miste værdier ved en oversvømmelse. 32

33 Oversvømmelseskort Ved brug af en hydrologisk tilpasset højdemodel er der lavet oversvømmelseskort (se Højdemodel for en uddybende beskrivelse), som viser hvilke områder, der er i risiko for at blive oversvømmet af regn (og sne) eller havvand under forskellige forhold. Oversvømmelseskortene viser de steder i Sønderborg Kommune, der er eller vil være i risiko for at blive oversvømmet i fremtiden. Kortene giver et overblik over, hvilke områder, der er påvirket af vand fra nedbør, vandløb, søer og havet, samt om områderne er i umiddelbar risiko for oversvømmelse. Oversvømmelseskortene er udarbejdet på baggrund af en terrænmodel fra 2010 med en nøjagtighed på +/- 10 cm, og de oversvømmelsestruede arealer i lavninger og lave områder ved vandløb og kyster er beregnede i 1,6*1,6 m kvadrater. Bemærk, at selv mindre lokale terrænændringer kan medføre væsentlige ændringer i de berørte områder, så områdeudpegningen vil altid være vejledende. Det skal bemærkes at de fire typer oversvømmelseskort er dannet uafhængigt at hinanden, og der tages således f.eks. ikke hensyn til effekten af høj havvandstand samtidigt med en nedbørshændelse. Et oversvømmelseskort giver et grundlag for at vurdere hvilke områder i Kommunen hvor der er særlige behov for klimatilpasning. Uvæsentlige oversvømmelser For oversvømmelsesmodellerne for nedbør (Skybrudskort og oversvømmelse fra kloak) samt havvandsstigning er oversvømmelser med en udbredelse mindre end 30 m 2 skåret væk. Sådanne oversvømmelser kan have betydning meget lokalt set, men for et kommunalt screeningsværktøj som denne plan, anses så små oversvømmelser som værende af mindre betydning. Herudover er der for alle nedbørshændelser fjernet oversvømmelser, som forventes at være dækket af mindre end 10 cm vand. Dette gøres ud fra den betragtning at så små oversvømmelser næppe trænger ind i bygninger og at de forventes at have meget begrænset påvirkning af natur og andre udendørs værdier. Uden for byområder forventes det at en stor del af disse første/lave 10 cm vand vil sive ned i jorden, hvilket ikke er medtaget i modellerne. Her er link til figurer som forklarer fjernelse af disse uvæsentlige oversvømmelser. Til forskel fra nedbør er der for havvandsstigninger kun fjernet oversvømmelser lavere end 10 cm for 5- og 10- årshændelser. Grunden til at der ikke er fjernet lave oversvømmelser for årshændelserne er at havvand er mere skadeligt for især naturområder og selv 10 cm oversvømmelse kan have stor betydning. 5- og 10-årshændelser forekommer derimod relativt ofte, så de udsatte naturområder vil være mere modstandsdygtige over for saltvand (det er f.eks. en del af definitionen af Strandenge, at de oversvømmes mindst hvert tiende år). Hændelser og scenarier Som anbefalet af staten, anvender vi Scenarie A1B til at fremkskrive de mulige hænderlser til år 2050 (scenarier er nærmere beskrevet her), Nedenfor er listet de forskellige værdier brugt til at generere oversvømmelseskortene. I Sønderborg Kommune har vi valgt kun at foretage beregninger frem til år I redegørelsen for Scenarier er der medtaget både år 2050 og 2100 i en tabel, der viser mulige hav (stormflod) hændelser. Usikkerhederne ved klimamodeller og klima scenarier bliver meget store for år 2100, og da 'Klimatilpasningsvejledningen' foreslår, at man kun ser frem til år 2050 har vi valgt denne afgrænsning. Ved fremtidige store nyinvesteringer og klimasikringer bør man dog overveje om installationernes levetiden forudsætter at man ser frem mod år Nedbør Til skybrudskortet samt oversvømmelser fra kloak er anvendt følgende regnmængder. Årshændelse mm nedbør Oversvømmelsesmodellerne for nedbør (Skybrudskort og oversvømmelse fra kloak) er lagt sammen så der kun er ét 33

34 oversvømmelseskort til nedbør i stedet for to forskellige. De er sat sammen således at den hyppigste hændelse (f.eks. 5-års hændelse) vælges de steder hvor der er overlap med forskellige gentagelsesperioder fra de to modeller. Dette gøres ud fra betragtningen om at et område oversvømmet ved f.eks. en 5-års hændelse, også vil være oversvømmet ved en 20-årshændelse. Havstigning Fremskrivning af nutidig havvandstand til år 2050 er nærmere beskrevet i 'Havvandsstand og middeltidshændelser'. Her er vist de anvendte vandstande: Årshændelse Meter over nuværende middelvandstand Middelvandstand år ,57 5 2, , , , ,48 Lokale landbevægelser I vores udregning af havstigning er medtaget en gennemsnitlig landsænkning på 7 cm, målt ved Fynshav. Der kan dog forekomme lokale ændringer som er højere eller lavere end dette gennemsnit, og f.eks. har vi en mistanke om, at Gråsten sætter sig mere end dette gennemsnit. Dette er potentielt vigtigt, især da f.eks. Gråsten i forvejen er udsat for oversvømmelser. Se også redegørelsen "Havvandsstand og middeltidshændelser". Sådanne lokale landbevægelser kan opdages og følges ved sammenligning af nøjagtigt opmålte koter ved GPSfikspunkter. Dette arbejde sker i samarbejde med Geodatastyrelsen, og det er hensigten at få kortlagt udsatte steder i kommunen, så disse data kan bruges i næste Klimatilpasningsplan. 34

35 Oversvømmelse fra kloak Oversvømmelseskortet består af en vurdering af kloakkernes kapacitet under regn. I henhold til lovgivningen på området for klimatilpasning er der lavet beregninger for 5, 10, 20, 50 og 100 års regn Beregningerne af kloakkernes kapacitet er sket ved at inddele kloaksystemet i 13 områder, da det ikke har været muligt at gennemføre en samlet beregning på hele kloaksystemet på en gang. De 13 områder er følgende: A-Blans - Ullerup, B-Vester Sottrup, C-Ragebøl - Dybbøl, D-Sønderborg - Vollerup - Madeskov, E-Augustenborg, F- Hørup, G-Guderup, H-Fynshav, I-Nordborg, J-Holm, K-Gråsten, L-Nybøl, M-Broager - Mølmark. Grundet manglende data for kloaksystemet, er der endnu ikke foretaget modelberegning af område K - Gråsten. Dette vil blive udført senere og analyseret - se tidsplan herfor (link). I forbindelse med beregningerne af kloakkerne er vandstandene i vandløbene ved kloakudløbene ikke medtaget. Dette skyldes, at der ikke er nogen data på dette område. I redegørelsen Kloakkernes tilstand kan der læses mere om, hvilke parametre der er blevet anvendt i beregningen af Oversvømmelseskortet for kloakkerne. 35

36 Nedbør Skybrudskort Skybrudskortet viser lavninger i terrænet, hvor vand kan samle sig og skabe oversvømmelse. Det er en simpel model (se faktaboks), som ud fra terrænets konturer beregner hvilken vej vand vil løbe, men ikke tager højde for det vand som siver ned i jorden eller fordamper og der er således kun tale om en approksimation til virkeligheden. Det kan dog bruges til at udpege hvilke områder som kan have problemer og derfor skal undersøges nærmere. Skybrudskortet er udarbejdet af COWI på baggrund af vores hydrologisk tilpassede højdemodel. Da bygninger kan påvirke hvordan vandet bevæger sig er alle bygninger over 50 m 2 blevet tilføjet højdemodellen. De små bygninger er ikke medtaget da der ofte er tale om carporte og lignende som ikke påvirker vandets bevægelser. Det er beregnet hvilke lavninger der fyldes af vand ved en given regnmængde, svarende til 5, 10, 20, 50 og 100 årshændelserne. Bluespot Ud over skybrudskortet fra COWI har Naturstyrelsen også stillet et oversvømmelseskort til rådighed. Naturstyrelsens Bluespot kort er dog mere simpelt i 2 henseender. Det er udregnet på baggrund af 1.6*1,6 meter kvadrater, men er efterfølgende konverteret til 9,6*9,6 meter kvadrater. Derudover er bluespot kortet mere simpelt udregnet, idet det ikke tager udgangspunkt i specifikke regnhændelser, men udregner bluespots ved 'uendelige' mængder regn, og som resultat vises hvilke lavninger der er fyldt op ved en given mængde regn. Derimod viser skybrudskortet hvor stor en del af en lavning der er dækket af vand ved en given regnmængde. Grundet dets begrænsninger er Bluespot kortet ikke brugt i risikokort-beregningerne, men er stedvis brugt til sammenligning. Vandløb Vandløb har stor betydning for at lede vand væk fra ellers oversvømmelsestruede områder, men vandløbene kan også selv være årsag til oversvømmelse, f.eks. hvis der også er højvande i havet, således at vandet ikke kan løbe ud. Vandløb er dog kun delvist medtaget i de forskellige oversvømmelses modeller, idet der er brugt en såkaldt hydrologisk tilpasset højdemodel (læs mere om dette her). Det betyder at der er klippet hul i veje eller broer som vand kan løbe under, og yderligere at kommunens rørlagte vandløb (dog ikke dræn) er skåret ned i højdemodellen. Herved er der skabt fri passage for at vand kan løbe ud til havet. I disse modeller kan alle vandløb modtage og bortlede uendelige mængder vand, hvilket selvfølgelig ikke er realistisk. For at modellere vandløbenes indflydelse på afstrømning af vand kræves dog både mere avancerede modeller og mere viden omkring selve vandløbene. Kommunen har igangsat et projekt for at opkvalificere data om vandløbene, bl.a. med henblik på at kunne modellere specifikke vandløbsstrækningers betydning for bortledning af regnvand. Du kan læse mere om vandløb her. Faktaboks: Modeller Når der i denne plan omtales Modeller, er det ikke personer i designer tøj, men matematiske modeller. En matematisk model bruges til at beskrive eller oftest forudsige noget. Der er normalt nogle input i form af kendte faktorer eller målinger og så er det også ofte baseret på nogle antagelser om hvad der forventes at ske. F.eks. er Havvandsstigning en model baseret på den kendte faktor landskabets konturer og en antagelse om at havet vil stige omkring ½ meter frem til år Disse input bruges til at beregne hvilke områder der kan blive oversvømmet i år

37 Havvandsstigning Ved brug af en hydrologisk tilpasset højdemodel er der lavet oversvømmelseskort (se Højdemodel for en uddybende beskrivelse), som viser hvilke områder, der er i risiko for at blive oversvømmet af regn eller havvand under forskellige forhold. Havvand Områder der er i fare for at blive oversvømmet af havvand ved både fremtidig middelvandstand og stormfloder (vindstuvning), er fundet ud fra den hydrologisk tilpassede højdemodel, hvor der tages højde for diger og sluser. Som beskrevet i redegørelsen om Scenarier er der stor usikkerhed omkring, hvor meget havvandsstanden vil stige, men vi har i Sønderborg Kommune besluttet at undersøge forholdene ved en stigning på 0,5 meter middelhavvandsstigning frem til Lige som modellen for regnhændelser er der tale om en forholdsvis simpel screenings-model, som kun ser på terrænets konturer. Der er således ikke medtaget nedsivning i jorden eller hastigheden, hvormed en oversvømmelse breder sig i landskabet. Fremskrivning af nutidig havvandstand til år 2050 er nærmere beskrevet i 'Havvandsstand og middeltidshændelser'. Følgende faktorer er medtaget i udregning af fremtidige havvandstands hændelser (vist med en 100 års hændelse som eksempel): vandstanden ved en 100-års-hændelse i dag plus den forventede middelvandstandsstigning plus land- og havspejlsbevægelser plus øget vindpåvirkning I alt + 1,81 m + 0,5 m + 0,07 m + 0,1 m 2,48 m 37

38 Grundvand Naturstyrelsen har stillet screeningskort til rådighed der viser mulige ændringer i grundvandsstand i år Disse er baseret på en model med en opløsning på 500x500 meter, med omkring 10 indberegnede faktorer, såsom jordtype, topografi, klima og hydrologi. Modellen er baseret på scenarie A1B, men for at tage højde for usikkerheden i scenariet, er der lavet tre versioner af modellen, en tør, våd og median. Disse data viser, for hver version, hvilken ændring man kan forvente i grundvandsstanden. Ud fra den nutidige grundvandsstand har vi så beregnet den forventede grundvandsstand i år Der har især været fokus på de områder hvor grundvandet forventes at stå meget tæt eller over terræn. På grund af grundvandsmodellens høje usikkerhed og lave opløsning er der kun udpeget områder hvor mere end ét kvadrat viser at der vil stå grundvand i terræn. De fleste områder modellen viser kan få grundvand i terræn, er allerede søer eller vådområder, og de er derfor ikke udpeget som potentielle problemområder. Der er derfor kun udpeget to områder som fremtidige klimaprojekter Kværs (området omkring Kværs, Snur-om, Rinkenæs Skov og Tørsbøl) samt Pomose, som er et væsentligt mindre område syd for Fynshav. Især for Kværs området er det vigtigt at påpege, at der er tale om et meget stort areal med kuperet terræn, hvor usikkerheden for vandspejlets beliggenhed kan forventes at være højere end i mere jævne landskaber. Derudover vil det kun være de lavtliggende arealer i bakkedalene der vil blive påvirket og måske blive oversvømmet i større eller mindre grad. Du kan læse mere om vores analyse af ændring i grundvandsstand her. Du kan læse mere om selve modellen her. 38

39 Historiske hændelser Sønderborg Kommune har indsamlet data omkring kendte klimahændelser fra Sønderborg Forsyning, Beredskabet og Naturafdelinger i Kommunen. Alle hændelserne er indtegnet på kort, så de kan indgå i den samlede vurdering ved risikovurderingen. For en del af hændelserne er der lavet tiltag for at undgå fremtidige oversvømmelser, mens det ikke vides med de resterende om fremtidige oversvømmelser er forebygget. 39

40 Kritiske hændelser Nogle oversvømmelser kan få konsekvenser som strækker sig ud over værdien af selve det materiel, som tager skade af oversvømmelsen. Dette kan f.eks. være, hvis et vandværk tager skade, og ikke kan levere frisk vand til tusindvis af borgere. Sådanne mulige hændelser benævner vi som kritiske hændelser, og der er lavet specifikke analyser for disse, da det er særdeles vigtigt at undgå oversvømmelser her. Der er lavet analyse af Vand- og Varmeforsyningsanlæg, hvor alle, der er i fare for selv den mindste oversvømmelse, er udpeget som en kritisk hændelse. Derudover blev der udvalgt kendte jordforureninger, som kan påvirkes af oversvømmelser. Dette drejer sig mest om tidligere lossepladser og gamle industri-depoter. De jordforureninger som er i fare for oversvømmelser, uanset omfanget, er ligeledes udpeget som kritiske hændelser. Særlige virksomhederstyper, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen er ligeledes medtaget i vurderingen. Der er kun én af denne type i Sønderborg Kommune og området var ikke påvirket af oversvømmelser. Se også beskrivelsen af serviceniveau ved oversvømmelse. 40

41 Værdikortlægning Som beskrevet under Grundlag for værdikortlægningen, er forskellige faktorer blevet tildelt indeksværdier for at kunne sammenligne og prioritere mellem ellers usammenlignelige størrelser, så som f.eks. værdien af en gravhøj i forhold til et beboelseshus. Således udtrykker 'værdi' ikke kun direkte monetær værdi men også kulturværdi og vigtigheden af et funktionelt forsyningsnet. De værdilagte faktorer er inddelt i grupperne; Befolkning, Veje og infrastruktur, By og bebyggelse, Tekniske anlæg, Natur og landskab, Kultur og turisme samt Erhverv. Som en overordnet vægtning og prioritering er der besluttet en øvre grænse for værdien af en kategori i disse grupper - f.eks. kan Tekniske anlæg få værdien 10, imens Kultur og turisme ikke kan få en værdi over 5. Under arbejdsgangen for at værdisætte de forskellige faktorer er der i første omgang givet værdier mellem 1-10 for at kunne prioritere dem i forhold til de andre faktorer. Derefter er værdien af de faktorer, som udgør store arealer dog blevet mindsket ved at gange med 0,375. Grunden til dette er, at faktorer med stor udbredelse vil vægte for højt i det endelige risikokort, alene pga deres store areal. Som eksempel og forklaring af dette kan nævnes et beboelseshus med værdien 2 og en mark med værdien 2 - da de har samme værdi, er det tiltænkt, at de skal være nogenlunde sidestillet, men eftersom markerne udgør en meget stor del af kommunens areal, så vil de 'overskygge' bygningerne og klimaplanen vil lægge højere vægt på en prioritering af marker end beboelse, hvilket ikke er hensigten. Derfor er værdien 2 for landbrugsjord blevet ganget med 0,375 og har således fået værdien 0,75. I tabellen 'Værdikortlagte temaer' er vist en oversigt med alle de værdisatte faktorer, samt hvilken gruppe de tilhører. De enkelte grupper er beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. 41

42 Befolkning Befolkning er blevet værdisat ud fra antal borgere og bygningsværdier af institutioner, på bygningsniveau. Grundet vigtigheden af kommunens borgere er der tildelt værdier mellem 4 og 10. Antal borgere Der er lavet udtræk fra Ejendoms & Miljødatabasen, hvor antallet af borgere er koblet til adresser, og dette er derefter overført til bygningerne. Bygningerne har fået en værdi afhængigt af antal beboere, som anført i nedenstående tabel. Der blev sat en 2 meter buffer omkring bygningerne (begrundelse for 2 m buffer kan findes her). Antal beboere Værdi Bygningsværdi af Institutioner Institutionsbygninger er værdisat ud fra erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her). Der blev sat en 2 meter buffer omkring bygningerne (begrundelse for 2 m buffer kan findes her). Til grund for denne vurdering er, at jo større en værdi bygningen har, jo flere beboere og specialudstyr forventes der at være på stedet, dermed kan det være med til at sikre specialbehovet hos denne befolkningsgruppe. De er tildelt indeksværdier fra 4 til 10, som angivet i følgende tabel: Erstatningsstørrelse (tusinde kroner) Værdi

43 Veje og infrastruktur Værdisætning af veje Der blev brugt 169 trafiktællinger fra Tællingerne blev overført til vejstykker, og der blev taget gennemsnit hvor et vejstykke indeholdt flere tællinger. Der blev ydereligere lavet gennemsnit af trafiktællingerne inden for hver vejklasse, og denne værdi blev brugt på de respektive veje som ikke havde en trafiktælling. Der er givet værdi fra 3 til 6 ud fra antallet af biler der dagligt kører på vejen. Antal daglige biler Værdi Derudover blev Kegnæsvej fra Kegnæs og op til Rubæk tildelt værdien 7, idet vejen, som den eneste i Kommunen, er eneste adgangsvej til et større antal beboelser. Havne Kommunen har ingen færgeruter, som er eneste adgangsvej til en lokation, og derfor er havnene ikke prioriteret så højt, men idet mange mennesker bruger dem til at pendle, vil det være til stor gene, hvis havnene ikke kan fungere. Havne har fået tildelt værdier mellem 1 og 3, ud fra deres transport og turisme funktioner. Der er givet 3 til Fynshav som vigtigste transport-færgehavn samt Sønderborg og Marina Minde lystbådehavne, som de største lystbådehavne. Der er givet 2 til Ballebro og Hardeshøj som transportvej samt andre mellemstore lystbådehavne. De mindste lystbådehavne har fået værdien 1. Jernbanen og lufthavne Jernbanen og Sønderborg lufthavn har fået værdien 6, mens flyvepladsen på Nordals har fået værdien 3, da denne ikke er så vigtig for persontransport. 43

44 By og bebyggelse Under By og bebyggelse er samlet værdier for eksisterende bygninger til beboelse samt områder planlagt til bebyggelse. Beboelse Istedet for bygningernes økonomiske værdi, blev de derfor tildelt en indeksværdi ud fra den forventede omkostning ved bygningens oversvømmelse. Dette er baseret på erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her). Der blev sat en 2 meter buffer omkring bygningerne (begrundelse for 2 m buffer kan findes her). Bygningerne blev tildelt værdier fra 1 til 7, som angivet i følgende tabel: Erstatningsstørrelse (tusinde kroner) Værdi Arealer til rekreation, offentlige formål og bebyggelse Områder anvendt til rekreation, offentlige formål og bebyggelse er tildelt værdier grundet eksisterende installationer som f.eks. kloaknet, stisystem, informationstavler mm. Arealanvendelse Værdi Områder med rekreation og offentlige formål 1,2 Områder med bebyggelse 1,5 Nogle områder er udlagt til rekreation, offentlige formål og bebyggelse, men er ikke taget i brug til disse formål endnu (den nutidige anvendelse er oftest landbrugsjord). Disse områder har derfor en værdi, som er højere end almindelig landbrugsjord, og områderne har fået tildelt følgende værdier. Arealanvendelse Værdi Områder udlagt til rekreation og offentlige formål 0,8 Områder udlagt til bebyggelse 1 44

45 Tekniske anlæg Tekniske anlæg omfatter anlæg til forsyning af vand, varme og elektricitet samt affaldshåndtering og spildevandsrensning. Vandforsyning Alle vandforsyningsboringer er tildelt værdien 10, og omdannet fra punkter til et område (én pixel) på 1,6 x 1,6 meter. Vandforsyningsbygninger blev ligeledes tildelt værdien 10 og der blev sat en 2 meter buffer omkring bygningen. Pumper til vandforsyningen er givet værdier mellem 5 og 10 ud fra Sønderborg Forsynings vurdering af deres vigtighed. Der er sat en 2 meter buffer omkring bygningen (begrundelse for 2 m buffer kan findes her). Pumpe Værdi Bosager 5 Nordborg 10 Tinggård 5 Fiskbækvej 5 Egedam 5 Ravnsbjergvej 8 Augustenborg 8 Affaldshåndtering Affaldsdeponier og containerpladser er værdisat fra 1-7 ud fra en vurdering af mulige miljøskader som følge af en oversvømmelse (Selve værdierne er samlet under 'Erhverv Miljø'). Containerpladser Delområde Værdi Nørrekobbel 3 Glansager Containerplads 1 Glansager Komposteringsplads 2 Skodsbøl Containerplads 2 Skodsbøl Komposteringsplads 5 Skodsbøl Deponi 7 Vesterlund Containerplads 1 Vesterlund Komposteringsplads 5 Gråsten 1 Guderup 3 Skovby 3 Sundeved 2 Spildevandsrensning De store renseanlæg har fået tildelt en værdi på alle deres bygninger og tankanlæg (værdi mellem 7 og 10). De mellemstore renseanlæg (omkring 200 PE kapacitet) er blevet fundet via byggetegninger. De større private anlæg såsom lejrskoler, campingpladser m.v. fra PE er placeret via luftoto i en mulig bygning, under antagelse af at det vil være placeret i en tillægsbygning. Dette er ikke helt præcist, men giver en indikation om hvor der kan være problemer. De er tillagt en værdi fra 2-3. De små anlæg ved den enkelte forbruger er umulige at placere, idet de kan være en simpel brønd et sted på matriklen. De er derfor ikke medtaget i denne plan. 45

46 Ligesom ved andre bygværker er der sat en 2 meter buffer rundt om. Kapacitet (PE) Værdi < * * * Renseanlæggene ved Sønderborg Kraftvarmeværk og Danfoss har hhv fået værdien 6 og 9. De renser dog ikke husholdningsspildevand og har derfor ingen PE kapacitet. De er istedet blevet værdisat ud fra deres miljømæssige betydning set ud fra de stoffer som de renser for. Vindmøller Der er lavet en cirkel med en diamater på 10 meter hvor vindmøllerne er placeret, og de har fået værdien 3. 46

47 Natur og landskab Naturområder ved havstigning Idet det er svært at prioritere mellem forskellige naturtyper, så er der givet værdier til naturområder på en anden måde end for de andre faktorer. Her er istedet givet værdi alt efter hvor sårbar naturarealerne er for at blive oversvømmet af saltvand set ud fra hvor højt (Meter Over Havet) arealet ligger over middelvandstandsniveau. Der er givet værdi mellem 0,375-4 som angivet nedenfor: Kote (MOH) Værdi for 3 natur og skov Værdi for vandløb 0 - ½ 1,5 4 ½ - 1 1, , ,375 1 Grunden til forskellen i værdier mellem vandløb og de andre naturtyper er, at faktorer med stor udbredelse vil vægte for højt hvis de får høje værdier (som beskrevet i indledningen til værdikortlægningen). Geologiske Bevaringsområder Eftersom oversvømmelser næppe har den store indflydelse på geologiske områder, samt at brugs- eller nytteværdien ej heller er særlig stor, så har disse fået den laveste værdi af 0,1. 47

48 Kultur og turisme Fritidshuse Istedet for bygningernes økonomiske værdi, er de værdisat ud den forventede omkostning ved bygningens oversvømmelse. Dette er baseret på erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her). Der er generelt sat en 2 meter buffer omkring bygningen (begrundelse for 2 m buffer kan findes her). Bygningerne blev tildelt værdier fra 1 til 5, som angivet i følgende tabel: Erstatningsstørrelse (tusinde kroner) Værdi Campingpladser og sommerhusområder Campingpladser og sommerhusområder udgør ofte relativt store områder, og som beskrevet vedrørende Værdikortlægningen, er værdien er sat til hhv 1,2 og 1,4, hvilket er relativt højt for store arealer. Grunden til at sommerhusområder får højere værdi end campingpladser er, at der er større monetær værdi i bygningerne, samt at disse ikke kan flyttes, som tilfældet er ved en campingplads, hvor campingvogne kan flyttes inden en varslet storm. På samme vis som for arealer til rekreation, offentlige formål og bebyggelse, er der udlagt arealer til camping og sommerhuse, som endnu ikke bliver benyttet til disse formål (vurderet ud fra luftfoto, hvor der er tydelig landbrugsproduktion). De ubenyttede arealer for camping og sommerhuse har fået værdierne, hhv 0,8 og 0,9. Badestrande Badestrande er værdisat for deres betydning for turismen. De strande der er udnævnt som Blå Flag strande har fået værdien 3, mens de resterende strande har fået værdien 2. Fredede og bevaringsværdige bygninger Fredede og bevaringsværdige bygninger er følsomme overfor effekten af klimapåvirkninger. Voldsomme vandskader af bygningerne kan forringe bevaringsværdien væsentligt. De fredede og bevaringsværdige bygninger er registreret på SAVE-skalaen i følgende klasser: Fredet 1 - Høj 2 - Høj 3 - Høj 4 - Middel 5 - Middel 6 - Middel 7 - Lav 8 - Lav 9 - Lav Fredningerne er registreret for hele kommunene. Bevaringsværdierne er kun registreret i de tre gamle kommuner: Sønderborg, Nordborg og Gråsten. Desuden er der foretaget registreringer via bevarende lokalplaner for Augustenborg, Høruphav, Ullerup og Ketting. Kommunens GIS bygninger er baseret på tagflader på luftfoto, og dette betyder at sammenhængende bygninger (f.eks. i bymidter og rækkehuse) er samlet til én bygning. I tilfælde hvor en sådan samlet bygning består af flere bevaringsværdige bygninger med forskellige klasser er der taget den højeste bevaringsværdi. Anvendt værdi: 48

49 Fredet bygning: 5 Bygning med høj bevaringsværdi: 3 Bygning med middel bevaringsværdi: 2 Bygning med lav bevaringsværdi: 1 Bevaringsværdig Infrastruktur Den bevaringsværdige infrastruktur har samme værdi som laveste værdi for bevaringsværdige bygninger = 1. Kulturarv Værdisætningen af kulturarven er foretaget ud fra flere parametre. Ovenfor er nævnt de fredede og bevaringsværdige bygninger, der er en del af kulturarven. For den øvrige kulturarv er følgende temaer med tilhørende værdier medtaget: Fredet kulturhistorisk areal: 1,875 Kulturhistorisk og kulturarvsareal: 1,125 Kulturhistoriske bevaringsværdier: 1,125 Værdifulde kulturmiljøer: 1,125 Fredede fortidsminder: 4 Fortidsmindeområder: 0,375 Registreringerne dækker hele kommunen i modsætning til bevaringsværdierne, der kun dækker cirka halvdelen af kommunen. Mange steder vil registreringerne for kulturarvsareal eller kulturhistorisk areal være sammenfaldende med bygninger med bevaringsværdi. I de områder, hvor bevaringsværdierne ikke er registreret, vil kulturarvsarealerne og de kulturhistoriske arealer være det bedste bud, vi kan give på en værdisætning af kulturarven. De fredede fortidsminder omfatter blandt andet gravhøje og krigergrave. Cykelruter, Vandreruter og Naturstier Disse ruter er alle lavet 4 m brede. Cykelruter får værdien 2 for deres værdi for turisme. Gendarmstien får værdien 3 grundet dens længde og at den er så velkendt at den nok tiltrækker flest turister. De resterende vandreruter får værdien 2 for deres værdi for turismen. Naturstier får værdien 1 da de ikke er så store og sammenhængende som cykelruter og vandreruter og derfor nok bruges mindre af turister. Bevaringsværdige landskaber Disse områder får værdien 0,1 idet mere vand ikke vurderes at skade disse områder og fordi de udgør nogle meget store arealer. 49

50 Erhverv Antal ansatte Antal ansatte er fundet via Ejendoms og Miljødatabasen og derefter koblet til bygningen, hvor bygningen har fået en værdi ifølge nedenstående tabel. Der er generelt sat en 2 meter buffer omkring bygningerne (begrundelse for 2 m buffer kan findes her). Antal ansatte Værdi Erhvervsbygninger Istedet for erhvervsbygningernes økonomiske værdi, blev de tildelt en indeksværdi ud fra den forventede omkostning ved bygningens oversvømmelse. Dette er baseret på erstatningsbeløb fra Brancheorganisationen Forsikring og Pension (Læs mere om databehandlingen her). Bygningerne blev tildelt værdier fra 1 til 7, som angivet i følgende tabel: Erstatningsstørrelse (tusinde kroner) Værdi Landbrugsjord Hverken markblokkort eller værdifuldt landbrugsområde viser de områder, som rent faktisk benyttes til landbrug (forstået som dyrkede marker og landbrugsbygninger), idet de medtager områder som ikke er landbrugsjord (som f.eks. Sønderborg Lufthavn). Der er derfor lavet en mere præciseret udgave af værdifuldt landbrugsområde, hvorfra der er fjernet områder med anden anvendelse samt beskyttede naturområder.landbrugsjorden har fået værdien 0,75. Derudover blev det udregnet hvor stor en procentdel af markblokke, der er oversvømmet ved 100 årshændelser, for både regnvand og havvandsstigninger. Da beskyttede ( 3) naturtyper ikke må indgå i landbrugsproduktion, er områder af markblokke der overlapper beskyttede naturtyper blevet fjernet. Miljøfare Erhvervsbygningerne blev ydermere tildelt en værdi alt efter virksomhedstypen. Her blev de vurderet ud fra de mulige milljømæssige konsekvenser, der kan være, hvis en given type virksomhed oversvømmes, og der derved måske udledes farlige stoffer el.lign. til miljøet. Her er alle virksomheder af en given type behandlet ens, og der er således ikke taget hensyn til de specifikke forhold på hver virksomhed (Se dog beskrivelse for Genbrugsstationer under tabellen). 50

51 Listekode Virksomhedstype Værdi J204 Forlystelsesparker 1 H51 Garageanlæg/plads kør.mat. >= 3 (entreprenør/vognmand/busser), redningsstationer 2 K51 Containerpladser < 4 containere eller med et samlet volumen af oplaget < 30 m3 2 K52 Anlæg for omlastning af ikke-farligt affald, kapacitet tilførsel affald < 30t/dg 2 E52 Savværker(mindre), møbelfabrikker, maskinsnedkerier, bygningssnedkerier(større) 3 F51 Slagterier prod.kap. slagtekroppe fjerkræ<17t/dag andet<50t/dag, tarmrenserier 3 G201 Kraftproducer.-/varmeproducer.-/gasturbine-/gasmotoranlæg, indfyr.effekt 5-50 MW 3 H201 Motorbaner og køretekniske anlæg. 3 K212 Anlæg til oplagring eller omlastning af ikke farligt affald <= 30 ton pr. dag 3 A52 Metaloverfladebehandl.,Støvfrembr.udsugkap.< n.m3/tim,org.opløsnm.<6kg/tim 4 B52 Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier, ikke placeret ved indvindingssted 4 E51 Rotations-, offset-, serigrafi-, bogtrykkerier m.v. Org.opløsn.midler < 6 kg/tim 4 A207 Elektrotekniske virksomheder til fremstilling af print eller transformatorer 5 A53 Maskinfabrikker, -værksteder m.m., metalforarbejdning, produkt.areal m2 5 A54 Elektrotekniske virksomheder (ej printfremstil.) eller transformatorfremstilling 5 B103 --Keram.prod. >75t/dg,ovn>4m3,>300kg/m3 i 5 B51 Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier, produktion < tons/år 5 H101 Lufthavne og flyvepladser. 5 K209 Autoophugning (autogenbrug) 5 A202 Overfl.beh, kar<=30 m3 excl skyllekar 6 A203 Støvfrembring. overfladebehandl. metal udsugn.>10000n.m3/tim org.opløsn.>6kg/tim 6 D207 Fremstil. v.sintr.fluorplast/pressestøbn./fiberarm.hærdeplast plastmat.>100kg/dg 6 F207 Foder til pelsdyravl (Bilag 1, pkt. 6.4.b) i) undtaget) 6 F56 Røgerier, kødvare-, slagter-, viktualievirksomheder/butikker, tilberedn>500kg/dg 6 K203 Farligt affald: Oplag <=50 ton, nyttiggørelse <=10 t/dag 6 K206 Nyttiggørelse af ikke farligt affald (Bilag 1, pkt. 5.3 m.v. undtaget) 6 A209 Ikke jern metaller >= 4 ton/dag Pb og Cd, ellers 20 ton/dag 7 A205 Forarbejdning af jern, stål eller metaller, produktionsareal >= 1000 m2 7 51

52 C202 Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. 7 D203 Anden fremstilling af stoffer. > 3000 t/årr 7 D51 Fremstil. organiske/uorgan. produkter, mellemprod. el. kemi.stoffer +oplag heraf 7 E55 Behandling/forarbejdning af korn og frø, foderstofproduktion < 6 tons/time Overfladebehandling på metaller og plastmaterialer hvis behandlingskar > 30 m3 8 E207 Foderstofvirksomheder > 6 t/h. 8 K211 Genbrugsstationer > 30t/dag el. 4 containere på mindst 30 M3 1-6 * * For Genbrugsstationerne er der givet specifikke værdier mellem 1 og 6 på baggrund af hvilken type affald de modtager. 52

53 Risikokortlægning Ved at sammenholde oversvømmelseskort med værdikort, samt historiske hændelser, opnås et risikokort. Man kan sige, at risikokortet er den endelige udpegning af de mest kritiske arealer ud fra en afvejning af sandsynligheden for oversvømmelse op mod de værdier, der kan gå tabt. Kortet giver overblik og støtter prioriteringen af indsatsen i kommunens risikoområder. Kortet omfatter hele Sønderborg kommune. Der er udført et risikokort for både nedbørshændelser og havstigningshændelser. Det er nødvendigt, at holde de to ting adskilt når man skal undersøge, hvilke mulige tiltag der skal til, for at forhindre oversvømmelser - da er det afgørende at vide, om vandet kommer som regnvand eller fra havet som saltvand. For en yderligere beskrivelse af tilblivelsen af risikokortet se redegørelsen, "Forudsætninger risikokortlægning". Prioritering Kritiske hændelser Der er visse elementer, som er af så kritisk karakter for borgere eller miljøet, at kommunen ikke mener, en oversvømmelse er acceptabel. Der er derfor lavet en separat analyse af bla. vandforsynings installationer samt kortlagte forurenede grunde. Bruttoliste Ud fra Risikokortet er lavet en liste med de områder, der har fået høje værdier, og derfor er mulige indsatsområder. Dette blev gjort for både havvandsstigning og regnhændelser. Resultatet er en bruttoliste med en liste af prioriterede projekter - kaldet klimaprojekter. Se bruttolisten over klimaprojekter her. Værdikortlægning scoringsskema Hvert prioriteret projekt fra bruttolisten blev gennemgået for hvilke værdikategorier, der var oversvømmede, og den højeste tildelte værdi i hver værdigruppe blev noteret og summeret på scoringsskemaet. Dette giver et overblik over hvilke værdigrupper, der er påvirkede, og om de udvalgte områder kan grupperes. Derudover er de prioriterede projekter indelt i 7 kategorier alt efter, hvem der har det primære ansvar for at foretage en indsats over for den mulige oversvømmelse. Dette er nærmere beskrevet her. 53

54 Handlingsplan Kortlægningen har været med til at prioritere en række klimaprojekter. Indsatserne i projekterne er beskrevet på et overordnet niveau. Klimaprojekterne er herefter opdelt i 8 kategorier, hvor håndteringen af de klimaprojekterne, der har den samme type ejere eller konsekvenser er samlet. Udpegningen skal efterfølgende danne grundlag for en mere detaljeret beregning, konsekvensvurdering og vurdering af finansieringsmuligheder. Klimaløsningerne skal gerne tjene mere end èt formål De skal være robuste, men også gerne tilføje rekreative elementer og grønne oaser til bymiljøet samtidig med, at et oversvømmelsesproblem løses. 54

55 Klimaprojekter Vi har udarbejdet et risikokortet, som er en kombination af ovesvømmelseskort og værdikort. Ligeledes har vi udarbejdet et kort over kritiske hændelser. Den endelige prioritering er fremkommet ved, at risikokortet samt kort over kritiske hændelser kombineres med kort, der viser beliggenheden af de lokalt prioriterede værdier. I udpegningen er yderligere indgået de erfaringer, vi har haft med oversvømmelser de seneste år, når der har været store regnhændelser. Ud fra dette kort har risikoområder kunnet afgrænses. Risikoområderne er altså områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelser, samtidig med høj ejendomsværdi og/eller tilstedeværelse af en lokalt prioriteret værdi eller erfaringer med oversvømmelser. Alle faktorer behøver ikke at være til stede i hvert risikoområde. Hvis der for eksempel er sandsynlighed for oversvømmelse i et område med lav ejendomsværdi, kan en lokalt prioriteret værdi, som for eksempel en større vej, være nok til at området udpeges til risikoområde og dermed et prioriteret projekt. De prioriterede projekter er herefter opdelt i 8 kategorier, hvor de kritiske hændelser er samlet i en gruppe og derudover er der kortlagt 7 øvrige grupperinger, som hænger sammen med hvem der bliver påvirket af en oversvømmelse og hvem der skal tage aktion på risikoen for oversvømmelse. Grupperingerne er følgende: 1. Kritiske hændelser 2. Byområder 3. Virksomheder 4. Fritidsboliger 5. Tekniske anlæg 6. Naturområder 7. Grundvandsområder 8. Enkelthændelser For hver af grupperingerne er der en beskrivelse af de enkelte klimaprojekter med udpegningsgrundlag, risikobillede og forventet handling. En samlet liste med alle klimaprojekter, på nær de kritiske hændelser, kan ses ved at følge linket. Enkelte lokaliteter er udpeget under flere af ovenstående kategorier, hvis der er væsentlige udpegninger f.eks. både under virksomheder og tekniske anlæg, så som veje. Den videre proces for håndteringen af klimaprojekterne er yderligere beskrevet under "Realisering" 55

56 Kritiske hændelser I henhold til det fastlagte serviceniveau er der udvalgt 3 emner, som kunne være særligt kritiske, hvis der kommer en oversvømmelse: Beredskab (fremkommelighed, vitale funktioner) Forsyning (vand, spildevand, el, varme, datakommunikation) Forurening (losseplads, depoter, miljøkatastrofer, renseanlæg, boringsafslutning) For beredskabet har der i værdikortlægningen været særlig fokus på fremkommelighed, i form af vejnet og særligt udfordrede strækninger, herunder dæmningen til Kegnæs. Der er behov for, at der vurderes yderligere på dette fremadrettet. Der er derfor vurderet at være behov for at opsætte et nyt servicemål om, at der bør udarbejdes en Indsatsplan for oversvømmelse, hvor der er særligt fokus på beredskabets håndtering af oversvømmelser. I forhold til forsyning er der i kortlægningen inddraget alle kendte tekniske installationer vedrørende vand og spildevand. Enkelte lokaliteter vurderes at skulle sikres mod fremtidige oversvømmelser. Forsyningen forventes at tage hånd om dette. For el, varme og datakommunikation er der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der kan opstå kritiske hændelser. Udgangspunktet er derfor, at det er de respektive virksomheder, som selv sørger for at klimasikre deres anlæg. Mulige forureningshændelser ved oversvømmelse af lossepladser, depoter, renseanlæg og boringsafslutninger er vurderet i den gennemførte kortlægning. Det har vist sig behov for at kigge nærmere på en række anlæg, se nedenfor, samt under 'Tekniske anlæg'. Tabellen viser de mulige kritiske hændelser, hvor vand- eller varmeforsyning samt jordforurening kan blive oversvømmet. Kolonnen Årshændelse angiver den hyppigste interval hvormed oversvømmelsen vil indtræffe. Derudover er vist hvilken type oversvømmelse samt om oversvømmelsen kommer fra kloaker (og den hyppighed hvormed denne type oversvømmelse kan forventes). Navn Kategori Type Oversvømmelses -type Årshændelse Kloakoversvømmelse Nordborg Varmecentral Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Ja (100 års hæ) Østerlund Varmecentral Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Nej Langesø Varmecentral Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Nej Augustenborg Fjernvarme Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Ja (100 års hæ) Vollerup solvarmeanlæg Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Nej Rojum Central Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Nej Sønderborg Kraftvarmeværk Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Nej Sønderborg Flisfyr Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Nej Broager Fjernvarmeselskab Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Ja (50 års hæ) Gråsten Varme Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn Mangler data Gråsten Fjernvarme Varmeforsyning Varmeværk 5 Regn/Hav Mangler data 56

57 Kegnæs VV Augustenborg pumpe Bosager Tinggård Holm Vandværk Langesø Vandværk Havnbjerg Vandværk Mjang Dam Vandværk Vandforsyning Vandforsyning Vandforsyning Vandforsyning Vandforsyning Vandforsyning Vandforsyning Vandforsyning Boring 5 Hav Nej Pumpe 50 Hav Nej Pumpe 5 Regn Nej Pumpe 5 Regn Nej Vandværk 20 Regn Nej Vandværk 5 Regn Nej Vandværk 5 Regn Nej Vandværk 5 Regn Nej Himmark Strand Forurening Jordforurening 5 Regn/Hav Nej Spang losseplads Forurening Jordforurening 5 Regn/Hav Nej Ragebøl losseplads Forurening Jordforurening 5 Regn Nej Gråsten losseplads Forurening Jordforurening 5 Regn Mangler data Ulsnæs Forurening Jordforurening 5 Regn Mangler data 57

58 Byområder For en række større byområder synes der at være risiko for oversvømmelse fra enten havstigninger eller større regnskyld. Modelberegningerne har vist, at væsentlige værdier derved kan gå tabt. For alle byområderne er der beskrevet, hvad der forårsager oversvømmelsen, hvilke typer værdier der går tabt, samt et link til en pdf, med udbredelsen af oversvømmelsens omfang. Der er også et aktivt kortudsnit, der viser oversvømmelsens udbredelse på lokaliteten samt med mulighed for at se dybere ned i udpegningsgrundlaget. Dette leder frem til den fremtidige handling, som forventes for det aktuelle klimaprojekt. Følgende byområder forventes med de forudsagte klimaforandringer at kunne have risiko for oversvømmelser: Gråsten Sønderborg by Spang og Madeskov Sønderborg havneområde Sønderby og Østerby Iller Egernsund Sandager Østerkobbel Skratmosen, Sønderborg Guderup Vollerup Øst Langesø 58

59 Gråsten (39) Store vandmængder vil påvirke byen fra regn, grundvand og havstigninger. Der bør iværksættes en større kortlægning og undersøgelse (rådgiver) med forslag til løsninger. Inden dette skal kortlægningen af kloakkerne gennemføres af Sønderborg Forsyning. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand x Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 7 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 4,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 7,35 Erhverv (0-7) 11 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 59

60 Sønderborg By (27) Stort område, påvirket af kloakopstuvninger og regn på terræn. Nødvendigt at opdele i mindre projekter. Foreslår at nedsætte en projektgruppe, der kigger på om de forventede oversvømmelser svarer til de faktiske forventninger. Sønderborg Forsyning bør desuden undersøge om oversvømmelser fra kloak må forventes at være så omfattende som modelleret. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver, at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 10 Veje/infrastruktur (0-7) 6 By og bebyggelse (0-7) 8,5 Tekniske anlæg (0-10) 3 Kultur og turisme (0-5) 8,125 Erhverv (0-7) 15 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 60

61 Spang og Madeskov (28) Vandmængder vil påvirke baglandet helt ind til Spangvade ved havstigninger. Der bør iværksættes en kortlægning og undersøgelse (rådgiver) med forslag til løsninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) x Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 2 Erhverv (0-7) 3,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værd,i som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 61

62 Sønderborg havneområde (26) Stort område, påvirket af hav ved vindopstuvninger og regn på terræn. Foreslår at kommunen nedsætter en projektgruppe, der kigger på problemets omfang. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 8 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 6,5 Tekniske anlæg (0-10) 1 Kultur og turisme (0-5) 11 Erhverv (0-7) 8 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum : Tekniske anlæg: Vi har kendskab til 3-4 pumpe-stationer og større ledninger, men har ikke data for disse. Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 62

63 Sønderby og Østerby (21) Nogle områder på Kegnæs vil være påvirket af havstigninger og regnhændelser. Der bør iværksættes en kortlægning og undersøgelse (evt. rådgiver) med forslag til løsninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,5 Erhverv (0-7) 3 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 63

64 Iller (40) Cathrines Minde Teglværk medregnes som erhverv, hvorfor denne lokalitet bidrager væsentligt. Området vil være påvirket af havstigninger, men det må vurderes om risikobilledet svarer til den reelle værdi der går tabt. Bør gennemgås efterfølgende. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,225 Erhverv (0-7) 2 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 64

65 Egernsund (43) Vandmængder vil påvirke byen fra havstigninger. Der bør iværksættes en kortlægning og undersøgelse (rådgiver) med forslag til løsninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 5 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 4,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,1 Erhverv (0-7) 15 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 65

66 Sandager (41) Nogle boliger vil være påvirket af havstigninger. En del boringer til enkeltboliger kan blive påvirket af havvand på terræn. Der bør på sigt iværksættes en mindre kortlægning og undersøgelse (evt. rådgiver) med forslag til løsninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) 10 Kultur og turisme (0-5) 6,225 Erhverv (0-7) 1,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 66

67 Østerkobbel (3) Store områder med problemer med afledning af regnvand. Projektgruppe er nedsat til håndtering af muligheder. Behov for investeringer i klimaløsninger. Sønderborg Forsyning aktiv part i løsningen. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 10 Veje/infrastruktur (0-7) 5 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 6,125 Erhverv (0-7) 7 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 67

68 Skratmosen (14) Knudepunkt for spildevand og overfladevandsafstrømning. Voldsomt belastet ved store regnmængder. Nye boligområder i oplandet. Der bør her gennemføres en detailkortlægning for et en fremtidig klimaløsning. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 9 Veje/infrastruktur (0-7) 5 By og bebyggelse (0-7) 5,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) Erhverv (0-7) 8 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 8082 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 68

69 Guderup (9) Sønderborg Forsyning er i gang med en separering. De bør genberegne om dette er tilstrækkeligt for at sikre mod fremtidige kloakopstuvninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 10 Veje/infrastruktur (0-7) 5 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) 3 Kultur og turisme (0-5) Erhverv (0-7) 11 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 6207 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 69

70 Vollerup Øst (37) Nyt boligområde, hvor der allerede inden området udstykkes er problemer med vandafledningen. Kræver at der gennemføres et projekt, hvor planer for udbygning af boliger, aktiviteter og afledning af vand samtænkes. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 7 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 3 Erhverv (0-7) 1 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 5917 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 70

71 Langesø (5) Sønderborg Forsyning er i gang med en separering af kloakken. De bør genberegnes for at undersøge om dette er tilstrækkeligt til at sikre mod fremtidige kloakopstuvninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 5 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 1,125 Erhverv (0-7) 2 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 3558 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 71

72 Virksomheder På arealer, hvor der i dag er virksomheder, synes der at være risiko for oversvømmelse fra enten havstigninger eller større regnskyld. Modelberegningerne har vist, at væsentlige værdier derved kan gå tabt. For alle klimaprojekterne herunder er der beskrevet, hvad der forårsager oversvømmelsen, hvilke typer værdier der går tabt, samt et link til en pdf med udbredelsen af oversvømmelsens omfang. Der er også et aktivt kortudsnit, der viser oversvømmelsens udbredelse samt med mulighed for at se dybere ned i udpegningsgrundlaget. Dette leder frem til den fremtidige handling, som forventes for det aktuelle klimaprojekt. Følgende områder med virksomheder forventes med de forudsagte klimaforandringer at kunne have risiko for oversvømmelser: Nybøl Nor Teglværker Iller Egernsund Høruphav Kegnæs gård Sønderborg Lystbådehavn Ballebro Danfoss Gammelskov Sottrupskov 72

73 Nybøl Nor Teglværker (36) Nogle teglværker ved Nybøl Nor er truet af stigende havvand. Kommunen går i dialog med virksomhederne om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 3,225 Erhverv (0-7) 16 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 73

74 Iller (40) Cathrines Minde Teglværk medregnes som erhverv, hvorfor denne lokalitet bidrager væsentligt. Området vil være påvirket af havstigninger, men det må vurderes om risikobilledet svarer til den reelle værdi der går tabt. Der startes med en dialog med de implicerede. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,225 Erhverv (0-7) 2 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 74

75 Egernsund (43) Vandmængder vil påvirke byen og virksomhederne omkring havnen ved havstigninger. Der bør iværksættes en kortlægning og undersøgelse (rådgiver) med forslag til løsninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 5 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 4,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,1 Erhverv (0-7) 15 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 75

76 Høruphav (23) Mindre oversvømmelse af havnearealer og kystnært. Hvilket kan betyde noget for erhverv og turisme i form af oversvømmelse af vandrestier og badestrande. Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse ved havstigninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 2 By og bebyggelse (0-7) 2,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5 Erhverv (0-7) 6 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 76

77 Kegnæs gård (16) Kommunen går i dialog med landmanden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger og regnhændelser. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) 7 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,975 Erhverv (0-7) 7,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 77

78 Sønderborg Lystbådehavn (25) Oversvømmelse af havnearealer. Dette kan betyde noget for erhverv og turisme i form af oversvømmelse af faciliteter, vandrestier og badestrand. Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse ved havstigninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 1,2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5 Erhverv (0-7) 4 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 78

79 Ballebro (31) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 1,2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,225 Erhverv (0-7) 5 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 79

80 Danfoss (4) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra regnhændelser. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) 5 By og bebyggelse (0-7) 2,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 2 Erhverv (0-7) 19 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 80

81 Gammelskov (53) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 1,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 0,1 Erhverv (0-7) 6 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 1657 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 81

82 Sottrupskov (48) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 1 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 3,225 Erhverv (0-7) 3 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 435 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. Se enkelthændelser. Virksomhedstype?? 82

83 Tekniske anlæg I og omkring en række tekniske anlæg synes der at være risiko for oversvømmelse fra enten havstigninger eller større regnskyld. Modelberegningerne har vist, at væsentlige værdier derved kan gå tabt. For alle klimaprojekterne herunder er der beskrevet, hvad der forårsager oversvømmelsen, hvilke typer værdier der går tabt, samt et link til en pdf, med udbredelsen af oversvømmelsens omfang. Der er også et aktivt kortudsnit, der viser oversvømmelsen, med mulighed for at se nærmere ned i udpegningsgrundlaget. Dette leder frem til den fremtidige handling, som forventes for det aktuelle klimaprojekt. Følgende områder med tekniske anlæg forventes med de forudsagte klimaforandringer, at kunne have risiko for oversvømmelser: Sønderborg Lufthavn Skodsbøl deponi Kegnæs gård Fynshav havn Ballebro Hardeshøj Kegnæs dæmning Himmark renseanlæg HUK renseanlæg 83

84 Sønderborg Lufthavn (6) Kommunen bør overveje hvilke risiko der er ved stigende havvand og øget nedbør for driften af lufthavnen. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 6 By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) Erhverv (0-7) 17 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 84

85 Skodsbøl deponi (35) Sønderborg Forsyning er driftsherre og bør iværksætte en undersøgelse. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) 7 Kultur og turisme (0-5) 1,225 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 85

86 Kegnæs gård (16) Kommunen bør overveje om der er behov for tiltag til at sikre vejen til Kegnæs mod oversvømmelser. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) 7 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,975 Erhverv (0-7) 7,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 86

87 Fynshav Havn (13) Kommunen bør overveje hvilke risiko der er ved stigende havvand for færgesejladsen. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 7 By og bebyggelse (0-7) 1,2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 2 Erhverv (0-7) 2 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 87

88 Ballebro (31) Kommunen bør overveje hvilke risiko der er ved stigende havvand for færgesejladsen. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 1,2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,225 Erhverv (0-7) 5 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 88

89 Hardeshøj (47) Kommunen bør overveje hvilke risiko der er ved stigende havvand for færgesejladsen. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 5 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 9,225 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 5313 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 89

90 Kegnæs dæmning (18) Kommunen bør overveje hvilke risiko der er ved stigende havvand for dæmningens holdbarhed og funktion. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 7 By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 2,1 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 4454 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 90

91 Himmark renseanlæg (17) Sønderborg Forsyning er driftsherre og bør iværksætte en undersøgelse. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 1,2 Tekniske anlæg (0-10) 7 Kultur og turisme (0-5) Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 2578 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 91

92 Huk renseanlæg (46) Sønderborg Forsyning er driftsherre og bør iværksætte en undersøgelse. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) 10 Kultur og turisme (0-5) 0,1 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 2560 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 92

93 Fritidsboliger På arealer, hvor der i dag er fritidsboliger i form af sommerhuse og campingpladser synes der at være risiko for oversvømmelse fra enten havstigninger eller større regnskyld. Modelberegningerne har vist, at væsentlige værdier derved kan gå tabt. For alle klimaprojekterne herunder er der beskrevet, hvad der forårsager oversvømmelsen, hvilke typer værdier der går tabt, samt et link til en pdf, med udbredelsen af oversvømmelsens omfang. Der er også et aktivt kortudsnit, der viser oversvømmelsen, med mulighed for at se nærmere ned i udpegningsgrundlaget. Dette leder frem til den fremtidige handling, som forventes for det aktuelle klimaprojekt. Følgende områder med fritidsboliger forventes med de forudsagte klimaforandringer, at kunne have risiko for oversvømmelser: Vemmingbund Skovmose Gammelmark Stensigmose - Spar Es Nederby Camping 93

94 Vemmingbund (33) Store vandmængder vil påvirke området ved regnhændelser og havstigninger. Der bør iværksættes en kortlægning og undersøgelse (rådgiver) med forslag til løsninger. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 1 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 6,4 Erhverv (0-7) 2 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 94

95 Skovmose (15) Ifølge de historiske hændelser er området præget af oversvømmelser ved store regnhændelser. Der er en række overvejelser i gang om, hvordan området sikres fremadrettet. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand x Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 1,2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,4 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 95

96 Gammelmark (34) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger og regnhændelser. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 1 Tekniske anlæg (0-10) 4 Kultur og turisme (0-5) 4,3 Erhverv (0-7) 5,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 96

97 Stensigmose - Spar Es (38) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger og regnhændelser. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,975 Erhverv (0-7) 3 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 97

98 Nederby Camping (44) Kommunen går i dialog med virksomheden om risikoen for oversvømmelse fra havstigninger og regnhændelser. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 8,425 Erhverv (0-7) 2 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 8928 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 98

99 Enkelthændelser Hvad er enkelthændelser? Denne gruppe af klimaprojekter er kystnære bebyggelser, der kun består af en enkelt bolig eller evt. et par sommerhuse. Denne gruppe af borgere og virksomheder vil ikke blive prioriteret, således at der igangsættes tiltag til undersøgelser, vurderinger eller tiltag for disse områder. Her vil kommunen alene kontakte de berørte borgere og oplyse dem om risikoen for oversvømmelse. Udpegningsgrundlag Resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen for alle enkelthændelserne er samlet i denne pdf. Nedenstående tabel viser en forkortet udgave af resultaterne med den samlede risikoværdisum samt hvilke hovedkategorier, der er i fare for oversvømmelse. Områdenavnene fungere som link til pdf'er med kort over området. Udvalgte områder (områdenummer) Total Risikoværdisum Bemærkninger Tornskov (51) Beboelse Hardeshøj (47) 5313 Beboelse Brunsnæs (57) 1228 Fritidshuse Lågemade (60) 1164 Beboelse Rendbjerg (58) 1008 Beboelse Steg (55) 574 Beboelse Marina Minde (59) 516 Fritidshuse Sottrupskov (48) 435 Beboelse Stevning Nor (54) 276 Beboelse Købingsmark (52) 268 Fritidshuse Dalsgård (61) 266 Fritidshuse Surløkke (56) 85 Beboelse Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 99

100 Grundvandsområder Ud fra data fra Naturstyrelsen er to områder blevet udpeget idet ændringer i grundvandsstanden vil kunne medføre mere vand på terræn. Disse data er dog på en ret grov skala (500x500 meter kvadrater) og det er således ikke muligt at sige prævis hvilke værdier, der vil blive påvirket af disse oversvømmelser. Der er derfor ikke fundet værdikategorier eller værdisum, ligesom det er sket for de andre områder. Disse to udpegninger skal derfor kun tages som indikationer for områder som kan være relevante at undersøge nærmere. Sønderborg Kommune vil igangsætte denne undersøgelse inden år Resultatet vil blive indarbejdet i en kommende udgave af klimatilpasningsplanen. Kværs (49) Stort område i kuperet terræn, hvor især bakkedalene er i farezonen for at få grundvand i terræn. Link til pdf med kort over Kværs området. Pomose (50) Pomose er det andet område, hvor flere sammenhængende kvadrater i følge modellen, som ikke allerede er søer eller vådområder, vil kunne få grundvand i terræn. Link til pdf med kort over Pomose området. 100

101 Naturområder Denne gruppe af 16 klimaprojekter er overvejende kystnære naturområder, der kan være påvirkelige ved oversvømmelse af havvand. Disse områder vil ikke blive prioriteret, således at der igangsættes tiltag til undersøgelser, vurderinger eller tiltag for disse områder. Her lægger vi op til, at kommunen gennemgår naturområderne for at vurdere om der er man skal medtage disse klimaprojekter fremadrettet eller om de skal udgå af klimakortlægningen. 101

102 Nordals naturområder (1) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,35 Erhverv (0-7) 7,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 102

103 Hartsø (20) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 4 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 2,625 Erhverv (0-7) 7,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 103

104 Bosted hoved (8) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 10 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 104

105 Mjang Dam (2) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand x Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) 1 Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) 3,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 3,1 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 105

106 Ketting Nor (12) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) 4 By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 2,1 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 106

107 Trillen (22) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,6 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 107

108 Minte (45) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn x Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,225 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 108

109 Nydam og Snogbæk (29) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) x Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 7,85 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 109

110 Stevning (7) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 3,85 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 110

111 Bundsø (32) Omdannelse af området til sø er iværksat. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand x Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 3,85 Erhverv (0-7) Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 111

112 Sønderskoven (24) Skov og naturområde, hvor Naturstyrelsen er driftsherre. Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 6,6 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 112

113 Katholm og Oldnor (11) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 5,225 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 113

114 Adsbøl (19) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 2,5 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 1,225 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 114

115 Stolbro lykke (10) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 8,6 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 115

116 Helligsø (42) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 4,1 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 8812 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 116

117 Blåkrog (30) Link til pdf med kort over området. Udpegningsgrundlag Nedenstående tabel viser, hvilke oversvømmelsestyper området udsættes for. Små "x'er" angiver at oversvømmelsestypen kan forekomme, men at den ikke er så omfangsrig som de andre typer. Oversvømmelsestyper Regn Hav (middel-vandstand) Vindstuvning og stormflod Grundvand Nedenstående tabel viser resultaterne fra værdi- og risikokortlægningen. Værdikortlægning Befolkning (0-10) Veje/infrastruktur (0-7) By og bebyggelse (0-7) 2 Tekniske anlæg (0-10) Kultur og turisme (0-5) 1,225 Erhverv (0-7) 0,75 Natur og landskab (0-5) Total Risikoværdisum 8469 Kortlægningen har vist hvilke værdikategorier, der kan blive oversvømmet i området, se også beskrivelsen her. For hver oversvømmet værdikategori, som angivet i tabellen ovenfor, er der fundet det kvadrat (1,6 x 1,6m) med den højeste samlede værdi. Dette viser hvilke værdityper, der oversvømmes i området, og i hvor høj grad værdier af den pågældende type kan blive påvirket af oversvømmelser. Naturområder er værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper. Se uddybende beskrivelse her. Med "'er" er der angivet, om der er risiko for oversvømmede naturværdier i området. Derudover er angivet den totale risikoværdisum for området, det er denne værdi, som er brugt til at prioritere områderne inden for hver kategori. 117

118 Realisering og handlinger På trods af at klimasikring kan være dyrt, så har det dog vist sig, at værditabet ved oversvømmelser kan være langt højere end omkostningen ved at klimasikre, og det kan derfor 'betale sig' at klimasikre. Handlingsplanen skal i følge klimatilpasningsvejledningen konkretisere den planlagte indsats på kort sigt i initiativer og projekter med tilhørende beskrivelser af f.eks. indhold, forventede effekter, informationsbehov, samarbejdspartnere, økonomi og finansiering. Med baggrund i den kortlægning, der er foretaget og udpegning af risikoområder, må vi sande, at det ikke på nuværende grundlag er muligt at udarbejde en fuld handlingsplan, som beskrevet ovenfor. Der er dog udpeget en lang række områder, kaldet klimaprojekter, hvor der er behov for, at der tages stilling til, om der er en reel risiko, som modellerne viser det, eller om der er foretaget en sikring mod oversvømmelse, som ikke er indarbejdet i modellerne. Der lægges op til følgende overordnede prioritering af klimaprojekterne og handlinger: Kort sigt ( ) Afklaring af hvorvidt de "Kritiske hændelser" reelt er kritiske hændelser For klimaprojekt Gråsten skal der iværksættes en undersøgelse og kortlægning af problemets omfang, evt inddrage Egernsund og de andre klimaprojekter ved Nybøl Nor - Teglværker. Klimaprojekt Vollerup Øst skal fremover bruges til byudvikling af nye boligområder. Opstartes med en idekonkurrence. For at sikre forsyningssikkerhed, kræves en gennemgang af forsyningstekniske bygninger og installationer. Herunder at Sønderborg Forsyning A/S efterfølgende gennemgår alle deres drikke- og spildevandspumper for at sikre disse mod oversvømmelse. For klimaprojekt Østerkobbel skal der findes en løsning på de kendte problemer med store vandmængder i nogle byområder i Augustenborg. Ved klimaprojekt Skovmose skal der findes en løsning på de kendte problemer med vandmængder omkring sommerhusene. Der skal nedsættes projektgrupper der kigger på klimaprojekterne Sønderborg By og Sønderborg havneområde. Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning bør gennemgå de Tekniske anlæg, der synes truet af oversvømmelse. Dialog med oversvømmelsestruede virksomheder og enkeltbeboelser. Mellemlangt sigt ( ) For Skratmosen i Sønderborg bør der iværksættes beregning og projektforslag til klimaløsning. Genberegning af oversvømmelseskort for nyseparerede områder i Guderup og Langesø. 118

119 Opdatere datagrundlaget hvor det ikke vurderes tilstrækkeligt for at udarbejde en ny klimatilpasningsplan Yderligere kortlægning af oversvømmelsesrisiko vurderes og mulige klimaløsninger beskrives for områderne Spang og Madeskov og Vemmingbund. Lang sigt (2020-) I byområder bør det sikres, at kloaksystemerne er fremtidssikret til de stigende regnhændelser, der forventes som følge af klimaforandringerne. For nogle mindre bysamfund som Iller og Sandager, vil det være relevant at undersøge om oversvømmelsessenarierne reelt vil give problemer. Borgerne bør også her se på hvad de selv kan gøre, for at sikre de værdier der er i området. For Naturområderne bør det vurderes, om de skal opfattes som klimaprojekter eller om de skal udgå, da man blot lader naturen forme naturen. Kortlægningen er udført ud fra den kendte viden i 2013, hvorfor der hele tiden kan opstå nye ønsker og behov, eller der kan komme oversvømmelser, hvor vi ikke troede, det var muligt. De udpegede klimaprojekter kan derfor ikke ses som en udtømmende liste af projekter. Der kan komme nye projekter til, som er vigtigere at tage fat på. Prioriteringen af klimaprojekter vil derfor kræve, at man hele tiden tager stilling til, hvad der er vigtigt nu, med den viden vi har tilgængelig. Desuden kan det være fornuftigt at gå efter de "lavthængende frugter" først, for at se om det giver den nødvendige sikring mod oversvømmelser. For finansiering af de fremtige projekter og ressorcer henvises til "Finansiering". 119

120 Finansiering Realiseringen af initiativerne i denne klimatilpasningsplan og de fysiske klimatilpasningsprojekter er betinget af, at der kan findes en finansieringsmodel. Medfinansieringsbekendtgørelsen[1] åbner mulighed for at Forsyningen, Kommune og private lodsejere, kan indgå i et samarbejde om finansiering af klimatilpasningsprojekter. Når medfinansieringsbekendtgørelsen tages i anvendelse, skal der indgås en aftale om en fordeling af udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse mellem aftalens parter. Forsyningen kan kun påtage sig udgifter, der vedrører håndteringen af tag- og overfladevand, mens andre udgifter skal dækkes af aftalens øvrige parter. Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning vil fremadrettet benytte sig af mulighederne i medfinansieringsbekendtgørelsen. Ligesom der vil blive arbejdet med andre finansieringsformer, der hvor det skønnes muligt og relevant. Det kan for eksempel dreje sig om ansøgning om tilskud fra diverse statslige puljer. Der forventes, at projekterne enkeltvis vil blive fremlagt til politisk behandling, når rammerne og et forslag til finansiering af tiltagene er beskrevet. Desuden forventes der at være behov for finansiering af ressourcer, der skal bruges for at kunne håndtere de næste skridt i behandlingen af klimaprojekterne. [1] Bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand. 120

121 Aktører i klimatilpasningsprojekter En klimatilpasningsplan vedrører mange typer af interessenter i kommunen, og der er derfor gennemført en interessent-analyse for at kortlægge interessentgrupperne. Der er vurderet på graden af MEDVIRKEN i klimaprojekter og graden af INDFLYDELSE på klimaprojekterne - Det resulterer i 4 grupperinger. Nogle af interessenterne kan i nogle klimaprojekter kræve en højere grad af medvirken eller indflydelse end forudsat nedenfor. Derfor kan analysen primært bruges som en inspiration til håndteringen af de fremtidige klimaprojekter. For den private boligejer henviser de suden til afsnittet "Hvem har ansvaret?". 121

122 Næste generation klimatilpasning Klimaforandringerne begrænser sig ikke til et spørgsmål om øgede mængder nedbør og havspejlsstigninger. I fremtiden kommer vi også til at forholde os til klimaforandringerne i forhold til kysterosion, temperaturstigninger og storme. De afledte konsekvenser heraf kan for eksempel være øget vækst af bakterier, som kan skabe udfordringer for sundhedsvæsenet, tørkeperioder, som kan skabe misvækst i landbruget og øgede skadesomkostninger på bygninger, der ikke er konstruerede til øget vindhastighed.temperaturstigninger kan også have positeve aspekter i forhold til mulighederne for andre og flere afgrøder, samt mindre brug af energi til opvarmning. I Sønderborg Kommune har vi i denne første planperiode fokuseret på konsekvenserne af ekstrem regn og stormflod/havspejlsstigninger. Årsagen hertil er, at det er indenfor disse områder, vi allerede har set eksempler på konsekvenserne af klimaforandringerne. De næste generationer af klimatilpasningsplaner kommer sandsynligvis også til at indeholde indsatser, der imødegår nogle af de fremtidige konsekvenser, som beskrevet herover, for kun på den måde kan vi sikre en ægte bæredygtig udvikling i kommunen. Datagrundlaget Til at værdisætte beboelsesbygninger blev der først brugt ejendoms- og grundpriser fra Ejendoms og Miljødatabasen (E&M). Det viste sig dog, at kommunens bygningsdata ikke alle er geokodede, og det var derfor ikke muligt at koble data fra E&M til bygningerne. Det vil være hensigtsmæssigt at få geokodet alle bygninger i kommunen, så der kan kobles E&M og BBR data direkte til bygningerne, til brug i næste Klimatilpasningsplan. Hertil hører også at bygninger, der deler tagflader, skal deles op i de faktiske bygninger. Lokale landbevægelser kan være op til 1 cm om året, og således i samme størrelsesorden som selve klimaændringerne. Til brug i denne Klimatilpasningsplan har vi dog kun et groft estimat baseret på hav vandstandsmålinger ved Fynshav. Landbevægelser kan opdages og følges ved sammenligning af nøjagtigt opmålte koter ved GPS-fikspunkter. Dette arbejde sker i samarbejde med Geodatastyrelsen, og det er hensigten at få kortlagt udsatte steder i kommunen, så disse data kan bruges i næste Klimatilpasningsplan. Oversvømmelseskortene vil kunne laves noget bedre, hvis vi havde data for vandføringen i vandløbene. Dette har vi ikke for øjeblikket, men det vil kunne forbedre fremtidige Klimatilpasningsplaner at have disse data. I denne klimatilpasningsplan har vi medtaget en del værdikategorier, som kunne være betydningsfulde, men som vi nu kan se er af mindre betydning, og som nok slet ikke tager væsentlig skade af oversvømmelser. Det drejer sig om flere af de store flader, så som f.eks. Bevaringsværdige landskaber, Geologiske bevaringsområder og Kulturhistoriske bevaringsværdier. I den næste generation klimatilpasningsplan kan man med fordel gå listen af værdikategorier igennem og se, hvorvidt de giver mening at have med fremover. 122

123 Redegørelser Redegørelsen indeholder de mange forklaringer på hvordan kortlægningen er gennemført hvad der er lagt til grund for udpegninger og hvilke afskæringskriterier der er indarbejdet. Materialet her er primært henvendt til specialister og de der skal arbejde videre med de dat som skal udarbejdes frem mod en ny opdateret plan om nogle år. 123

124 Scenarier FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) har opstillet forskellige scenarier til at beskrive og vurdere de mulige fremtidige klimaforandringer. Scenarierne er lavet ud fra forventet fremtidig drivhusgasudslip, på baggrund af antagelser om udvikling i blandt andet befolkning, økonomi og teknologi. FN har opstillet fire hovedscenarier er A1, A2, B1 og B2 og DMI har lavet et scenarie tilsvarende EU s målsætning om at temperaturen ikke må stige mere end 2 grader i forhold til før-industrielt niveau (EU2C). Nedenstående tabeller viser de forventede ændringer ifølge de forskellige scenarier. Temperatur, nedbør og vind Klimaændringer frem til 2100 A1B A2 B2 EU2C Årsmiddeltemperatur +2,2 +3,1 +2,2 +1,4 Vintertemperatur +3,3 +3,1 +2,1 +2,0 Sommertemperatur +1,2 +2,8 +2,0 +1,3 Årsnedbør +22% + 9% + 8% 0% Vinternedbør +20% +43% +18% + 1% Sommernedbør +16% -15% - 7% - 3% Maximum døgnnedbør +21% +20% +22% Vind Middelvind over hav + 4% + 4% + 2% + 1% Maximal stormstyrke + 4% +10% + 1% + 1% Tabellen viser de beregnede danske klimaændringer udtrykt som ændring i forhold til perioden for de fire klimascenarier. Klimatilpasning.dk Havniveau Forventet stigning i havvandstand Middelvandstandsstigning 0,1-0,5 m 0,2-1,4 m Lokale forhold Landhævning - (0,0-0,10)m - (0,0-0,2)m Vindbidrag ved stormflod 0-0,10 m 0-0,3 m Estimat for stormflod, i alt 0,0-0,60 m 0,0-1,7 m Tabellen viser den forventede havvandsstandsstigning ifølge scenarie A1B, samt yderligere faktorer som påvirker middelvandsstanden og vandstand ved stormflod. Klimatilpasning.dk Siden scenarierne blev taget i anvendelse i år 2000 har CO 2 -udledningen ligget over A2-scenariet i størstedelen af perioden og i en periode også over det mest pessimistiske scenarie A1FI (se figur 1). Scenarie A1F1 er en underinddeling af scenarie A1, hvor der forventes vedblivende højt forbrug af fossile brændstoffer. Udledningen af CO 2 viser en stigende tendens, og hvis denne tendens holder frem til 2030, er det IPCC s vurdering, at klimaforandringerne kan komme ud af kontrol på grund af, at en række selvforstærkende processer accelereres. I så fald vil IPCC formentlig ændre deres anbefaling af scenarievalg. Scenarievalg er således ikke statisk, og det er muligt at fremtidens klimatilpasningsplaner bliver baseret på et andet scenarie end det nuværende. 124

125 Figur 1. Sammenligning af IPCC scenarier og observeret CO 2 udledninger. Som anbefalet af staten, anvender vi Scenarie A1B til at fremkskrive de mulige hænderlser til år

126 Højdemodel Danmarks Højdemodel (DHM) er baseret på en laserscanning af hele landet udført i 2006 og Resultatet er en billede-fil hvor hver pixel svarer til 1,6 x 1,6 meter på jorden (opløsningen), og højden af hver pixel er kendt med en nøjagtighed på under 10cm. Højdemodellen findes i to versioner. Overflademodellen (DSM) indeholder alt der blev målt op, inklusiv bygninger og vegetation, hvorimod dette er fjernet i Terrænmodellen (DTM) som således angiver selve jordoverfladen. Figur 1 viser overflademodellen over en del af Sønderborg by, hvor man blandt andet kan se Alsion, Chr. broen og hospitalet. Højden af modellen er målt langs den sorte linje og dette er vist som graf nedenfor. På grafen er det tydeligt at se at der er mange toppe, som netop er bygninger som Alsion og hospitalet. Figur 1. Udsnit af Overflademodel (DSM) over en del af Sønderborg by, med graf der viser højden af modellen langs den sorte linje. På figur 2 er vist samme del af Sønderborg by, men denne gang er det Terrænmodellen, hvor bygninger er fjernet. Man kan tydeligt se Brohovedskansen. Ligesom i figur 1 er højden af modellen langs den sorte linje vist i grafen nedenfor. Her ses det at jordoverfladen er mere jævn, når den betragtes uden bygninger. 126

127 Figur 2. Udsnit af Terrænmodel (DTM) over en del af Sønderborg by, med graf der viser højden af modellen langs den sorte linje. Hydrologisk tilpasset højdemodel For at kunne bruge højdemodellen til at modellere, hvordan vand bevæger sig på jordoverfladen, er vi dog nødt til at tilpasse højdemodellen og lave en såkaldt hydrologisk tilpasset højdemodel. Da højdemodellen kun har ting med, som bliver opfanget af laserscanneren, kan højdemodellen ikke vide, at der f.eks. er en bro, eller at et vandløb går i et rør under vejen. Derfor bliver vandløb mm. skåret ned i højdemodellen, som vist på figur 3 og 4, hvor man kan se, at der er skåret flere vandløb gennem Omfartsvejen ved Spang. Når der nu er huller i vejen, således at vandet kan løbe under omfartsvejen og ud i havet, kan man bruge modeller til at undersøge, hvordan vandet vil bevæge sig på overfladen. Ligeledes er man nødt til at lave en højdemodel, hvor der er taget højde for diger og sluser, for sluser tillader at regnvand løber ud i havet, men ved højvande kan havvandet ikke løbe den anden vej og oversvømme landområdet. 127

128 Figur 3. Udsnit af højdemodellen ved Spang, hvor man kan se vandløb som mørkeblå linier i landskabet, som skæres over af omfartsvjen lige nord for jordvolden. Figur 4. Udsnit af den hydrologisk tilpassede højdemodel, hvor man kan se at der er skåret i omfartsvejen tre steder. Dette gøres således at vandet kan løbe under Omfartsvejen og ud i Augustenborg fjord. Modelberegninger Der anvendes forskellige typer og kompleksiteter af modeller til at beskrive og forudsige, hvordan vand bevæger sig igennem landskabet og kloaksystemet. Til denne klimatilpasningsplan er der især undersøgt, hvor enten regnvand eller havvand vil samle sig og give risiko for oversvømmelser. Websiden Klimatilpasning.dk har en grafisk oversigt over de forskellige typer. Det er vigtigt at holde for øje, at der i denne plan er anvendt simple screeningsmodeller til at bedømme risikoen for oversvømmelser. F.eks. tager bluespot kortet slet ikke jordens beskaffenhed i betragtning. Der er kun set på, hvordan vand vil bevæge sig på jordoverfladen, men i virkeligheden vil vand også sive ned i jorden. Derfor forventes det ikke, at der vil forekomme så mange eller store oversvømmelser som kortet antyder. Dette kort bruges til at se, hvor der 128

129 kan blive oversvømmet og inden der sættes specifikke projekter i gang, skal det selvfølgelig undersøges nærmere hvordan de lokale forhold rent faktisk er

130 Kloakkernes tilstand Kloakkens omfang og tilstand: Langt størstedelen af Forsyningens kloaksystem er registreret i en database. Medio 2013 er der registreret 1393 km offentlig kloak i Sønderborg Kommune. I den efterfølgende tabel er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg medio Ledningslængder Kloak I alt Gravitation Tryk TV TV [km] [km] [km] [km] [%] Fælles % Separat spildevand % Separat regnvand % Kloak i alt % Tabellen viser at der er kørt TV på ca. 26 % af de offentlige kloakledninger, så der er stadig lang vej før alle ledninger tilstand kendes. Tv-inspektionerne udføres som regel i forbindelse med et område separeres eller renoveres. Kloak I alt TV uden TV Fysisk Indeks [km] [km] [%] [km] [%] FI<= 2.00 FI<= 4.00 FI<= 6.00 FI over 6.00 Fælles % % 6 4% 6 4% 15 8% 32 18% Separat spildevand % % 95 18% 15 3% 11 2% 14 3% Separat regnvand % % 66 13% 12 2% 16 3% 20 4% Kloak i alt % % % 33 11% 42 14% 66 22% Skemaet ovenfor viser hvilke skadesindeks der er på de ledninger hvor der er kørt TV. Det Fysiske Indeks er et udtryk for hvor skadet en ledning er. Hvor 0 er ingen skader og 10 er mange skader. Jo højere værdi FI har jo dårligere tilstand har ledningen. Som det ses af skemaet ovenfor, så ligger 54% af de TV-inspicerede ledninger med et Fysisk Indeks på under 2.00, mens 22% ligger med et Fysisk Indeks på mellem 6 og 10. Det fremgår også at det er fælleslednigerne der har det værst, og typisk er det også de ledninger, der er ældst. Mange af de gamle fællesledninger renoveres/fornyes i de kommende år, i forbindelse med at der separeres. 130

131 Kloakkens kapacitet: I forbindelse med klimatilpasningsplanen er der blevet udarbejdet et kapacitetskort på de offentlige kloakker. Kortene er koncentreret om 13 områder, der dækker de vigtigste byer. Områderne er: A-Blans - Ullerup, B-Vester Sottrup, C-Ragebøl - Dybbøl, D-Sønderborg - Vollerup - Madeskov, E-Augustenborg, F- Hørup, G-Guderup, H-Fynshav, I-Nordborg, J-Holm, K-Gråsten, L-Nybøl, M-Broager - Mølmark. Kortene beskriver i korte træk hvad der sker med kloakkerne hvis man lader det regne med forskellig intensitet over områderne. I loven er der krav om at der udføres beregninger for 5, 10, 20, 50 og 100 års regn. Regnvandet fra de separatkloakerede områder ledes til vandløb og søer. Flere steder ledes regnvandet gennem bassiner inden det ledes til recipienten. Bassinerne etableres både som renseforanstaltning og som tilbageholdelse af vandet. Regnvandsledningerne dimensioneres med en klimafaktor, for at imødekomme forventede klimaforandringer. 131

132 Oversvømmelse fra Kloak Sønderborg Forsyning har fået beregnet kloakkernes kapacitet ved RAMBØLL. Hermed notat fra RAMBØLL der beskriver hvordan beregningerne er foretaget. 132

133 NOTAT Projekt Klimatilpasning - oversvømmelseskort Kunde Sønderborg Forsyning Notat nr. 1 Dato Til Fra Tine Dalager Henrik Sønderup 1. Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af en klimatilpasningsplan for Sønderborg Kommune, har Rambøll udarbejdet oversvømmelseskort for de kloakerede byområder. Oversvømmelseskortene skal give grundlag for vurdering af hvilke områder af kommunen, der har særligt behov for klimatilpasning. Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Ref /7 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

134 2. Afgrænsning Da det ikke er teknisk muligt at gennemføre én samlet beregning for hele Sønderborg Kommune, har Rambøll valgt at inddele kommunens kloakerede oplande i 13 områder (se Figur 1): A. B. C. D. E. F. G. H. I. J. K. L. M. Blans - Ullerup Vester Sottrup Ragebøl - Dybbøl Sønderborg-Vollerup-Madeskov Augustenborg Kirke Hørup Guderup m.fl. Fynshav Nordborg m.fl. Holm Gråsten-Egernsund-Rinkenæs Nybøl Broager - Mølmark I første omgang er der opstillet MIKE URBAN-modeller og udført beregninger for 12 af områderne, idet Rambøll har vurderet at datagrundlaget for område K (Gråsten-EgernsundRinkenæs) p.t. er utilstrækkeligt til at opstille troværdige modeller for disse. De byområder, hvor der ikke findes fælles- eller regnvandskloak er ikke medtaget, da beregningerne kun vedrører sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Desuden er enkelte mindre byområder med regnvandskloak udeladt af hensyn til tidsfristen for opgavens løsning. J I G H A E B L K C D M Figur 1 Inddeling af MIKE URBAN-modeller for Sønderborg Kommune 2/7 F

135 3. Terrænmodel Rambøll har anvendt udsnit af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen, svarende til de markerede områder på Figur 1. Modellen har en opløsning på 1,6 x 1,6 m, men i beregningerne er opløsningen sat ned til 3,2 x 3,2m af hensyn til beregningstiden på de største modeller (Nordborg og Sønderborg). I visse områder mangler der data i højdemodellen (se Figur 2), disse celler er sat til kote 0. Figur 2 Manglende data i højdemodellen i området omkring Alssund. De hvide prikker markerer celler, der ikke har nogen højdedata tilknyttet. 4. Opbygning af MIKE URBAN-modeller 4.1 Eksisterende modeller Der foreligger kun i begrænset omfang detaljerede MIKE URBAN-modeller for byer og byområder i Sønderborg Kommune. I forbindelse med opbygning af de nye MIKE URBANmodeller, har Rambøll anvendt eksisterende modeller for dele af Augustenborg samt Guderup og enkelte dele af Sønderborg By. 4.2 Ledninger og brønde Rambøll har modtaget et udtræk af hele Sønderborg Forsynings DANDAS-database til brug for modelopbygningen. Hovedparten af spildevandsledningerne er fjernet i forbindelse med modelopbygningen, da analysen fokuserer på fælleskloak og regnvandskloak. Stikledninger er ligeledes fjernet i forbindelse med opbygningen af modellerne. Data såsom koter, dimensioner og materialer er importeret direkte i MIKE URBAN for regnvands- og fælleskloak. Der er anvendt følgende Manningtal for de forskellige ledningsmaterialer: Beton: 75 Plastic: 80 Ler: 70 Jern: 70 Rambøll har estimeret manglende bundkoter, ledningsdimensioner og materialer ud fra nærliggende brønde og ledninger. Manglende dækselkoter er fundet via terrænmodellen, idet MIKE URBAN kan importere disse data til modellerne. 3/7

136 Figur 3 Eksempel på MIKE URBAN-model. Det viste udsnit svarer til model L (Nybøl). De mørkeblå linjer markerer kloakledninger med de lyseblå polygoner markerer brøndoplande. 4.3 Bassiner Sønderborg Forsyning har leveret oplysninger om placering og størrelser for en del af bassinerne i kommunen. Disse oplysninger er indlagt i MIKE URBAN-modellerne, mens størrelsen af de bassiner, der ikke figurer på listen er estimeret. I de tilfælde, hvor der er tale om åbne bassiner, er arealet så vidt muligt opmålt via ortofoto, mens bundkote og kronekote er vurderet via terrænmodellen 4.4 Pumpestationer Sønderborg Forsyning har leveret informationer om hovedparten af pumpestationerne i kommunen som et excel-ark, der bl.a. indeholder ID og pumpeydelse. Spildevandspumper er som udgangspunkt ikke medtaget i modellerne. 4.5 Oplande Der er udarbejdet nye brøndoplande til samtlige modeller på basis af matrikelkort for Sønderborg kommune. Det betyder at arealet der løber til en brønd er størrelsen af den eller de matrikler der ligger ud for brønden. Undtagelsesvis er ejendomme der har meget store matrikler udlagt i græs, da skønnes det at meget at regnvandet nedsives. For hvert enkelt brøndopland er afløbskoefficienten beregnet ud fra digitale grundkortsdata for bygninger og vejmidter fra Kortforsyningen.dk. Vejmidterne er konverteret til polygoner ved at tildele dem en standardbredde afhængig af vejtypen, således at vejene får en bredde på enten 3, 6 eller 8 meter. Desuden har Rambøll udarbejdet et polygonlag, der dækker andre befæstede arealer, fortrinsvis parkeringspladser. Afløbstiderne for de enkelte brøndoplande er beregninget ud fra oplandenes geomentri og en strømningshastighed på 3 m/s. Der er anvendt en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,9 og et initialtab på 0,6 mm for samtlige oplande. 4/7

137 5. Vandløb Vandløb, render og grøfter er ikke beskrevet i MIKE URBAN-modellen, men i visse tilfælde kan disse dog tydeligt ses i terrænmodellen i forbindelse med de beregnede oversvømmelser, Figur 4 Beregnede oversvømmelser i den vestlige del af Nordborg. Vandløb er ikke beskrevet i MIKE URBAN, men Nordborg bæk ses tydeligt i terrænet i forbindelse med de beregnede oversvømmelser. Rambøll anbefaler, at specielt de bynære vandløb inkluderes i MIKE URBAN-modellerne, således at udløbsforholdene bliver mere præcist beskrevet. 6. Havvand I udløb, der ligger på kysten er regnet med konstant vandsstand, svarende til forventet middelvandsstand i 2050 (kote 0,5) 7. Beregningsforudsætninger 7.1 Regndata I beregningerne anvendes såkaldte CDS-regn (Chicago Design Storm), som er "kunstige" regnhændelser genereret ud fra historiske regndata. CDS-regn bruges generelt som dimensioneringsregn ved analyse af afløbssystemet. CDS-regnene, der er anvendt til beregningerne, er taget fra Spildevandskomiteen, Skrift 28: Regional Variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ). Ligeledes indgår Spildevandskommiteens skrift 27 og 29, i behandlingen af data. Hvor skrift 27 beskriver hvordan et afløbssystem skal fungere under regn. Skrift 29 beskriver de forventede ændringer i ekstremregnen som følge af klimaændringer. Spildevandskomiteens skrift 28 indeholder anbefalinger til, hvordan regndata (herunder CDS-regn) bør anvendes ved dimensionering og analyse af afløbssystemer. De parametre som er anvendt til opbygning af CDS regnen er defineret i Tabel 1. 5/7

138 Parametre Årsmiddelnedbør (mm) 668 Region 1 Sikkerhedsfaktor 1,33 1,42 CDS-regn varighed (min) 360 min Tidsskridt (min) 10 Asymmetrikoefficient 0,5 Tabel 1 Anvendte parametre til generering af CDS-regn. Årsmiddelnedbøren er taget fra DMIs regmåler i Sønderborg, målernummer Måleren er monteret ved det gamle renseanlæg på Nørrekobbel. Så der er altså anvendt en lokal regnserie. I henhold til opgavebeskrivelsen samt vejledningen Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner er der regnet på fem forskellige regnhændelser, der har gentagelsesperioder på 5, 10, 20, 50 og 100 år. 7.2 Sikkerhedsfaktorer Der er anvendt følgende sikkerhedsfaktorer Nedbøren er korrigeret med en klimafaktor i forhold til de forventede klimaændringer: Desuden er der anvendt en sikkerhedsfaktor for statistisk usikkerhed (herunder modelusikkerhed) på 1,2 for alle fem regn. Faktorerne fremgår af Gentagelsesperiode Klima faktor Sikkerhedsfaktor Total sikkerhedsfaktor Tabel 2 Anvendte sikkerhedsfaktorer 6/7

139 8. Resultater Resultaterne af oversvømmelsesberegningerne er vedlagt som bilag. Figur 5 viser et eksempel på resultatet af en oversvømmelsesberegning 100-årsregnen for Guderup. Figur 5 Resultat for 100-årsregnen for Guderup-modellen. 7/7

140 Havvandsstand og middeltidshændelser Hændelsesbegrebet Inden for klima anvendes begrebet års hændelse om omfanget og frekvensen af en vejrmæssig begivenhed, såsom en stormflod eller skybrud. F.eks. angiver en 100 års hændelse for havvandsstigning ved Fynshav at vandstanden står 181cm over middelvandstanden. Års hændelser er gentagelsesperioder, som beregnes på baggrund af målinger af historiske hændelser samt forudsigelser om, hvordan fremtidens klima vil være i forhold til nu. Der er tale om, hvor stor sandsynlighed der er for, at en given hændelse vil forekomme. Rent statistisk set vil en 100 års hændelse således forekomme én gang og så først ske igen 100 år efter. Virkeligheden følger dog ikke de statistiske forudsigelser stringent og havvandstands målinger udført ved Fynshav viser, at der forekom 100 års hændelser med kun 17 år imellem. Den næste 100 års hændelse burde statistisk set først indtræffe i år 2095, men den kan også komme i morgen, eller først om 150 år (det er bare mindre sandsynligt). Der er målt havvandstand i Fynshav siden 1949, og disse data bruges til at forudsige med hvilken frekvens man kan forvente en given vandstand. Figur 1. Maksimale vandstande registreret i Fynshav (Kilde: Kystdirektoratet, Højvandsstatistikker 2012). Bemærk de 2 hundrede-års hændelser i ca og På grund af land- og havspejlsbevægelser sker der en relativ stigning af middelvandsspejlsniveauet. Mellem 1891 og 1990 har stigningen været på 13 cm. Denne baggrunds ændring i middelvandspejl skal medregnes ved forudsigelser for havvandstand i år 2050, og vil være (13/( )*60 = 7 cm, som skal lægges oven i forventede klimamæssige havspejls stigninger. 133

141 Middeltidshændelser En 100-års hændelse er et udtryk for en klimahændelse, stormflod, skybrud eller lignende, der er så voldsom, at det statistisk set kun forekommer 1 gang hver 100 år. En 100-års hændelse kan forekomme i morgen, men der kan også gå mere end 100 år, før den forekommer. Ud fra vandstandsmålingerne ved Fynshav har Kystdirektoratet beregnet middeltidshændelser som funktion af tiden, hvor man kan aflæse frekvensen af højvandstande. Her kan man aflæse, at 100-års hændelser kan medføre vandstand på 181cm og 20-års hændelser vil medføre vandstand på 162 cm over middel. For at fremskrive disse hændelser til år 2050 skal der både tilføjes baggrunds vandspejlsstignings på 7 cm (beregnet ovenfor), øget vindpåvirkning (10 cm) samt den forventede klimabetingede havvandsstigning på op til 50cm. Den forventede maksimale vandstand ved en 100-års hændelse i Sønderborg (Fynshav) i 2050 er således: vandstanden ved en 100-års-hændelse i dag plus den forventede middelvandstandsstigning plus land- og havspejlsbevægelser plus vindpåvirkning I alt + 1,81 m + 0,5 m + 0,07 m + 0,1 m 2,48 m Figur 2. Frekvensfunktion for højvande beregnet ud fra målinger ved Fynshav, mellem 1949 og

142 Skybrudskort Med skybrudskortet kortlægges det, hvordan terrænet successivt kan fyldes op med vand. Herved kan det umiddelbart kortlægges, hvilke arealer indenfor de enkelte lavninger, der først fyldes op, og hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelser. COWI har i samarbejde med SCALGO (Århus Universitet) udviklet en metode, der på store højdemodeller kan beregne, hvordan terrænet gradvist fyldes med vand. Skybrudskortet kortlægger kun de dele af lavningen, som rent faktisk kan blive oversvømmet ved en given vandmængde, f.eks. 25 mm afstrømning på terræn. På den måde kortlægges også lokale lavninger i lavninger, da det jo ikke nødvendigvis kun er det dybeste punkt, der fyldes først, men der kan være lokale lavpunkter, som også oversvømmes. Skybrudskort baseres på COWIs hydraulisk tilrettede højdemodel. Grundlaget for udarbejdelse af Skybrudskort er en hydrologisk tilretning af COWIs højdemodel. Dette sker ved at gennemgå alle vandløbskrydsninger med veje, jernbaner, samt vej- og banebroer og tunneler for at sikre at disse er beskrevet korrekt i modellen. For at forbedre grundlaget for analyserne tilføjes bygninger i modellen, således at vandet strømmer korrekt omkring disse. Kilde: COWI produktbeskrivelse 135

143 Uvæsentlige oversvømmelser De følgende figurer illustrerer hvordan uvæsentlige oversvømmelser er fjernet. 136

144 137

145 138

146 139

147 Bygninger i Risikokortet Buffer omkring bygninger i værdikortlægning Til brug for værdikortlægningen er der lagt en 2 meter buffer rundt om alle bygninger, således at de er 2 meter større i alle retninger. Den primære grund til at gøre dette skyldes Skybrudskortet, som netop modellerer, at vand løber uden om bygninger. Dette kan ses på figur 1, hvor der kun er meget lille overlap mellem Skybrudskortet (farvede firkanter) og bygninger (grå skraveringer). Figur 1. Skybrudskort med gråskraverede bygninger. Figur 2 viser til gengæld samme område, men bygningerne har her en 2 meter buffer (blå skraveringer) og det ses, at der er langt større overlap mellem de to lag. 140

148 Figur 2. Skybrudskort hvor bygninger har fået 2 meter buffer omkring dem. Dette overlap er vigtigt, idet risikokortet er dannet ud fra overlap mellem værdier (her bygninger) og oversvømmelseshændelser (her regn/skybrudskort). Dette ses af figur 3 som viser det endelige risikokort for området, hvoraf det ses, at der er flere områder nær bygningerne, som angvier at bygningerne er i farezonene for at blive oversvømmet. Figur 3. Risikokort med gråskraverede bygninger

149 Bygningskategorier og Skadesværdier Data Vi har tal for udbetalte erstatninger som følge af skybrud, for , fra Brancheorganisationen Forsikring & Pension. Det er dog værd at bemærke, at der ikke er tale om de tal, som landets kommuner kan lave aftaler om at modtage. V fik ikke disse i starten af 2013 og tilbudet fra september var for sent til at få med i denne plan. Vi har dog modtaget data, og de kan bruges til en senere version af klimatilpasningsplanen. Data viser, hvor store erstatninger der er blevet udbetalt som følge af vandskade fra skybrud til løsøre og bygninger. Derudover er det opdelt i kategorierne Erhverv, Fritidshuse og beboelse. Databehandling Bygninger blev kopieret fra FOT, men alle under 50m 2 blev fjernet, da dette ofte kun er skure, drivhuse og carporte af begrænset værdi. Zoneområder fra Kommuneplan og Lokalplaner blev brugt til at kategorisere bygninger som Beboelse, Erhverv eller Fritid. En del områder bestående af blandet bolig og erhverv eller bymidte er sat som Erhverv, da det antages, at især f.eks. butikker vil være i de nederste etager, og derfor er mest sårbare overfor oversvømmelse. I landzone er bygninger under 400m 2 sat som beboelse, og alt derover er sat som erhverv, idet de fleste store bygninger vil være en del af landbrugsproduktion eller andet erhverv. Hvis bygninger rører hinanden, er bygningspolygonerne sat sammen og de kan således bestå af både beboelse og erhverv derfor er en del store bygninger, hvoraf en del er beboelse alligevel sat som erhverv, da andet ikke umiddelbart er tidsmæssigt muligt (det vil være fordelagtigt at opdele bygninger, der deler tagflader - mere herom her). Institutionsbygninger er sat i kategorien Erhverv. For hver af de tre kategorier blev gennemsnits bygningsstørrelsen udregnet og derudfra den gennemsnitlige skadesværdi pr m 2. Tallene er vist i tabellen her: Bygnings kategori Gennemsnits størrelse Erstatning pr skade Erstatning pr m 2 Beboelse Fritidshus Erhverv Derefter ganges ovenstående erstatning pr m 2 med de faktiske m 2 for hver bygning, og der findes derved en erstatning/skadesværdi for hver bygning. Denne værdi er direkte afhængig af bygningsstørrelsen, og derved får store bygninger altid en højere værdi end mindre bygninger. Dette er ikke nødvendigvis den virkelige sandhed, men det kan antages, at hvis vand først trænger ind i en bygning, vil en stor del af den bygning blive oversvømmet, og derved er skaden afhængig af bygningsstørrelsen. 142

150 Forudsætninger risikokortlægningen For at udarbejde risikokortlægningen er der taget en række valg, der er med til at sætte kriterierne for, hvordan kortlægningen er kommet til at se ud. Nedenfor er disse forsøgt beskrevet. Grundlæggende Ved at sammenholde oversvømmelseskort med værdikort samt historiske hændelser opnås et risikokort. Man kan sige, at risikokortet er den endelige udpegning af de mest kritiske arealer ud fra en afvejning af sandsynligheden for oversvømmelse op mod de værdier, der kan gå tabt. Kortet giver overblik og støtter prioriteringen af indsatsen i kommunens risikoområder. Kortet omfatter hele Sønderborg kommune. Oversvømmelsesmodellerne for nedbør (skybrudskort og oversvømmelse fra kloak) er lagt sammen, så der kun er ét oversvømmelseskort til nedbør i stedet for to forskellige. De er sat sammen således, at den hyppigste hændelse (f.eks. 5-års hændelse) vælges de steder, hvor der er overlap med forskellige gentagelsesperioder fra de to modeller. Dette gøres ud fra betragtningen af, at et område oversvømmet ved f.eks. en 5-års hændelse, også vil være oversvømmet ved en 20-årshændelse. Idet der er forskel på værdier tildelt naturarealer afhængigt af om der er tale om nedbør eller saltvands oversvømmelse, så er der lavet risikokort for både nedbørshændelser og havstigningshændelser. Det er også nødvendigt at holde de to ting adskilt, når man skal undersøge hvilke mulige tiltag der er for at forhindre oversvømmelser - da er det afgørende at vide, om vandet kommer som regnvand eller fra havet som saltvand. Under udarbejdelse af risikokortet bliver det undersøgt, hvor der er overlap mellem oversvømmelseskortene og værdikortene. I områder med overlap ganges værdierne i de to kort sammen, dvs sandsynlighed ganget med værdi. Risikokortet viser således hvor meget værdi der går tabt ved oversvømmelse, og hvad sandsynligheden er for oversvømmelse. Højt værdisatte områder som ofte oversvømmes vil få en høj talværdi i risikokortet, mens områder med enten lav værdisætning eller mindre sandsynlighed for oversvømmelse, vil få en lavere talværdi i risikokortet. For at give et bedre overblik er kvadraterne blevet aggregeret i Risikokortet, således at hvert kvadrat er 99,2 x 99,2 meter i stedet for 1,6 x 1,6 m. Dette er dog kun rent visuelt, idet alle beregninger og fundne værdier er fra den finere opløsning. Risikokortet bliver dernæst brugt til at prioritere indsatsen imod oversvømmelser. Selve talværdierne i risikokortene siger ikke noget i sig selv, og derfor bliver det i stedet angivet, om et område skal have Begrænset, Lille, Moderat eller Høj prioritering. Ud over risikokortet tages de historiske hændelser dog også med i betragtningerne om, hvor der skal prioriteres en indsats. Grundet oversvømmelsesmodellernes relativt simple udformning (især havstigning og skybrud), uden f.eks. hensyntagen til vandføring i vandløb, kan der godt forekommer oversvømmelser i områder, som ellers ikke bliver 'oversvømmet' i modellerne. Det er derfor vigtigt at se på de faktiske oversvømmelser, og ikke kun de matematisk spåede oversvømmelser. Landbrug Der blev ikke udpeget nogen landbrugsarealer i risikokortet, men grundet landbrugets arealmæssige omfang, er der lavet en analyse af, hvor og i hvilket omfang landbrugsjorden bliver oversvømmet. Det blev udregnet hvor stor en procentdel af markblokke, der er oversvømmet ved 100 årshændelser, for både regnvand og havvandsstigninger. Da beskyttede ( 3) naturtyper ikke må indgå i landbrugsproduktion, er områder af markblokke, der overlapper beskyttede naturtyper, blevet fjernet. Grundvand Der er ikke angivet sandsynligheder for grundvandsændringer, og de kan derfor ikke direkte ganges med værdisætningerne, på samme måde som det er gjort med oversvømmelseskortene. Istedet er områder, hvor grundvandsændringer kan skabe oversvømmelser, udpeget enkelthvis på en lidt større skala, og dette er derefter vurderet og prioriteret på samme måde som risikokortet. Du kan læse mere om Ændring i grundvandsstand her. Prioritering Kritiske hændelser Der er visse elementer, som er af så kritisk karakter for borgere eller miljøet, at Kommunen ikke mener en oversvømmelse er acceptabel. Der er derfor lavet en separat analyse af vandforsynings installationer samt kortlagte forurenede grunde (V2). Alle områder hvor de kritiske elementer kan blive oversvømmet blev udpeget og dernæst gennemgået af personer med lokalkendskab, idet nogle områder kunne fjernes fra udpegningen idet f.eks. nogle vandboringer er sløjfet. 143

151 Bruttoliste Ud fra Risikokortet er lavet en liste med de områder, der har fået høje værdier og derfor er mulige indsatsområder. Dette blev gjort for både havvandsstigning og regn hændelser. Det er noteret i skemaet bruttoliste, hvilken type oversvømmelse der er (hoved)årsag til oversvømmelser i hvert område. Det var primært kun områder med høj (rød) værdi i risikokortet, som blev udpeget, men store sammenhængende oversvømmelser blev også medtaget. Derudover blev der udpeget områder på baggrund af kendskab til tidligere oversvømmelser, samt to områder på baggrund af grundvandsdata. I byerne viser risikokortet mange små områder med høj værdi, men vi har kun medtaget større sammenhængende områder med oversvømmelse samt Sønderborg by da den er vigtig pga. de mange mennesker og erhverv. Bruttolisten udmunder således i en liste af prioriterede projekter - kaldet klimaprojekter. Værdikortlægning scoringsskema Hvert prioriteret projekt fra bruttolisten, blev gennemgået for hvilke værdikategorier var oversvømmede, og den højeste tildelte værdi i hver værdigruppe blev noteret og summeret på scoringsskemaet. Dette giver et overblik over hvilke værdigrupper der er påvirkede og om de udvalgte områder kan grupperes. Derudover er de prioriterede projekter indelt i 7 kategorier alt efter hvem der har det primære ansvar for at foretage en indsats over for den mulige oversvømmelse. Dette er nærmere beskrevet her. Som nævnt her er Naturområde kategorien blevet værdisat på en anden måde end de andre værdigrupper, og det giver derfor ingen mening at tildele dem den højeste værdi (som for havvandsstigning altid vil være 5). De områder hvor Natur er den primære oversvømmede værdi er derfor blevet samlet, og vurderingen af om og hvilke af disse områder vil kræve en indsats skal foretages senere. For hvert område blev alle værdier i risikokortet summeret til en risikoværdisum for oversvømmelser som følge af regn og havvandsstand. Der er efterfølgende kun brugt den højeste af de to risikoværdisummer for hvert område. Risikoværdisummen er et udtryk for den samlede værdi som kan blive udsat for skade som følge af oversvømmelse. Den viser således ikke hvilke typer værdier der kan gå tabt, men til gengæld tages højde for f.eks. ting med lav værdi som dog dækker et stort areal og ofte oversvømmes. 144

152 Naturens tilpasningsmuligheder til klimaændringer i Sønderborg Kommune Saltpåvirkning fra havstigning I Sønderborg Kommune er der knap 200 km kyststrækning. Langs med kysten er der lavtliggende landarealer. Nogle bag diger andre i fri hydrologisk dynamik med havet. En stor del af lavbundsarealerne er ekstensivt udnyttet og andre henligger udyrket. Mange lavbundsarealer er omfattet af en eller flere beskyttende lovgivninger, og disse arealer udgør samlet set en stor andel af kommunens naturarealer. 57% af kommunens 3 naturarealer ligger udsat for saltpåvirkning, idet de ligger fra kote 0 til 2,5 m (hvilket svarer til en 100 års hændelse i år 2050). Hvis der ses bort fra Strandeng (der som den eneste naturtype kan tåle saltpåvirkning) er der stadig tale om 50% af 3 arealerne. Det skal dog påpeges, at nogle af de største individuelle arealer er søer og nor og at disse og en stor del af den anden natur ligger bag diger. De ferske naturarealer langs kysten (søer, moser og enge) vil med havvandsstigninger få en ændret naturtilstanden. Arealerne vil få mere salttålende naturtyper og enkelte naturarealer vil helt forsvinde i havet. Naturarealer med påvirkning af salt havvand rummer en række naturtyper med helt specielle arter. For de arter, som ikke tåler saltpåvirkning, er der tale om irreversible ændringer, og mange steder vil der være lokal uddøen af arter. Med et stigende havniveau vil flere intensivt udnyttede arealer blive vandlidende. Disse arealer kan på sigt blive nye ekstensive naturarealer. Nogle ekstensive arealer kan blive en del af en ny fersk kystnærhedszone for vilde planter og dyr ny natur. Naturens kvalitet måles objektivt ud fra nogle bestemte parametre, som er vigtige for den enkelte naturtypes tilstand. Her er det særligt vigtigt for den urørte natur, at arealernes vildhed opretholdes. Det betyder, at arealerne er afhængige af, at mennesket forstyrrer og påvirker dem mindst muligt. De beregnede havvandsstigninger udgør en unaturlig påvirkning, som udgør en trussel for de urørte arealer. Med stigende havvand sker der en forskydning i konkurrencen mellem arter til fordel for dem, der klarer sig bedre under mere salte og våde forhold. De oprindelige arter må vige pladsen for nye arter, der er bedre tilpasset forstyrrelsen. Ikke hjemmehørende problemarter (invasive) kan komme til at udgøre et særligt plejekrævende problem. Gamle naturarealer har en særlig høj naturværdi pga. den relative høje artsdiversitet. Artsdiversiteten er bl.a. et resultat af den tid det tager for arter at indvandre til nye områder samt specielle jordbundsmæssige forhold, som udvikler sig langsomt over tid. Ved havvandsstigninger vil gamle arealer ændres eller forsvinde og nye arealer koloniseres. Forholdene for de nye arealer er ikke de samme som da de gamle arealer for 100 eller flere 1000 år siden startede ud som naturarealer. Der er ingen mulighed for at genskabe det tabte fuldt ud på kort sigt. Nogle arter kan ganske enkelt ikke gro i en næringsrig og kultiveret jordbund. De nye arealer vil udgøre en form for konstrueret natur, hvor de kulturtilpassede arter kan kolonisere. Det kan godtgøres, at det samlede naturareal forventeligt ikke bliver nedsat som følge af havstigningen. Det kan ligeledes godtgøres, at den nye natur får lavere naturkvalitet end den nuværende grundet ovenstående forhold. Der er grund til at tro, at havvandsstigningerne isoleret set vil føre til tab af biodiversitet og nedgang i naturkvalitet langs kysten i Sønderborg Kommune. Ud over at sikre naturarealer med diger, er en måde at imødegå problematikken at udlægge egnede arealer til naturformål i kystnærhedszonen. For at nye arealer skal kunne bidrage til at bevare artsdiversiteten i lokalområdet, er det nødvendigt, at arealerne udlægges til natur, før de oprindelige arealer forsvinder eller ændres. Det er endvidere nødvendigt at hjælpe de nye arealer på vej med bl.a. frøspredning, pleje og anlæg af f.eks. ferske vandhuller. Mere vand i landskabet Klimaforandringerne kan medføre mere nedbør og mere nedbør på en gang. Herved kommer der mere vand i landskabet. En del vand vil være i bevægelse og forholdsvist hurtigt ende i havet via vandløb og vandførende lag i jordbunden. Andet vand vil samle sig i terrænlavninger i niveau med grundvandsspejlet, hvorfra det dels nedsiver og dels fordamper. En stor del af vandet vil i Sønderborg Kommune forblive overfladevand i lavninger med undergrund af vandtæt ler. Mange af disse arealer var efter istiden søer, som så langsomt blev fyldt op med primært organisk materiale. I dag kan arealerne ses som marklavninger med mosejord, engarealer og mere vandpåvirkede moser og søer. For de arealer, hvor der ikke er en naturlig nedsivning, vil den øgede nedbør betyde, at den gennemsnitlige vandstand vil stige alt afhængig af afløbsforholdende. En ændring i nedbørsforhold vil betyde, at nogle dyrkede arealer bliver vandlidende. Ny natur For de arealer, hvor det ikke er rentabelt at afvande yderligere, vil der komme nye vedvarende græsarealer kulturenge og enkelte arealer vil blive opgivet med tilgroning til følge. Naturkvaliteten og diversitet af nye arealer vil på engene være betinget af ekstensiv drift og pleje. For de tilgroede arealer vil naturkvaliteten være afhængig af, hvor lidt vi som mennesker griber ind. Naturarealer Arealer, som allerede i dag er natur vil også blive påvirket af mere vand. Mange års afvanding har gjort, at mange 145

153 naturområder i dag har en unaturlig hydrologi til skade for den naturlige dynamik. Mere vand kan stedvis være til gavn for de naturtyper, som er betinget af vand. Andre steder kan der være ekstensive kulturarealer (eng, kær og moser), hvor den øgede vandmængde gør det umuligt at foretage afgræsning og høslæt. Her vil der ske en tilgroning, hvorved de gamle lysåbne arealer vokser til i krat og skov. Den samlede mængde af gamle kulturarealer med høj naturkvalitet vil derfor blive arealmæssigt reduceret og muligvis blive kompenseret arealmæssigt af nye ekstensive kulturarealer, som ikke kan udvikle samme naturværdi, da udgangspunktet de jordbundsmæssige forhold er et andet end den gamle natur. Højere temperaturer Klimaforandringerne gør det muligt for nye arter at indvandre. Den nordlige udbredelse er for mange arter betinget af temperatur. I dag findes hvert år nye arter i Danmark, som har hovedudbredelse i Sydeuropa. De nye arter skal konkurrere om resurserne med vores hjemmehørende arter. Ofte har de nye arter svært ved at konkurrere, da de hjemmehørende har fordel af mange års genetisk tilpasning til de lokale forhold. Man vil dog i stigende grad se nye arter, som bliver en naturlig del af artsdiversiteten i naturlig konkurrence med de oprindelige arter. I Danmark er der en række arter, som har været her siden istiden. Det er arter som oprindeligt var tilpasset et koldere klima. De hjemmehørende arter har siden istiden haft ca år til at tilpasse sig de lokale forhold og til at indvandre. Mange af disse istidsrelikter har svært ved at tilpasse sig varmere klima. Ofte er det i konkurrencen om resurserne (lys, vand, næringsstoffer mm.), at arterne bliver udkonkurreret og forsvinder. Meget tyder på, at antallet af nye arter i den danske natur overstiger tabet af hjemmehørende arter. En del af de nye arter kommer hertil af mennesker fra fjernere egne, hvorfra de aldrig vil kunne sprede sig naturligt til Europa til Danmark. Det kan være haveplanter, vildtager planter, markafgrøder osv. som kommer fra egne, hvor der måske er flere år siden sidste istid. Nogle af disse arter har gennem de mange år udviklet en enorm evne til at udnytte ressourcer og vi kender følgerne af f.eks. Kæmpe-bjørneklo, Hybenrosen og dyrearter som mårhund og mink. Denne gruppe af uønskede arter, som påfører den hjemmehørende natur skader, kaldes invasive arter. Med øget temperatur og forstyrret natur øges muligheden for endnu flere eksotiske og invasive arter i den danske natur. 146

154 Vandløb Indledning Hvis man går langs den 220 km lange kystlinie i Sønderborg Kommune, vil man på turen rundt møde ca. 130 store eller små vandløb. Der er ca. 30 steder etableret sluser, som regulerer vandstanden, så stigende havvand ikke oversvømmer de bagved liggende arealer. Men omkring 100 steder er der fri forbindelse mellem havet, vandløbet og det bagvedligggende opland. Og det har betydning for hydrologien og oversvømmelser i baglandet. Lovmæssige rammer Der er omkring 500 km offentlige vandløb i Sønderborg Kommune, hvoraf ca. 300 km er åbne vandløb, mens resten er rørlagte vandløb. Hertil kommer en ukendt længde af private vandløb, som ofte er rørlægninger i mindre dimensioner. Forskellen mellem private vandløb og offentlige vandløb er et spørgsmål om, hvem der har ansvaret for at vedligeholde vandløbet. Ved private vandløb er det bredejeren (lodsejeren), mens det ved offentlige vandløb er Sønderborg Kommune. Efter Vandløbsloven skal et vandløb kunne aflede vand og det skal ske under hensyntagen til vandløbets miljømæssige målsætninger. Disse to hensyn er afbalanceret i vandløbsregulativerne. Et vandløbsregulativ beskriver dels vandløbets fysiske forhold (bredde, koter, skråningsanlæg, fald) dels bestemmelser om, hvordan vandløbet skal vedligeholdes. Såfremt disse forhold er overholdt, er vandløbet i regulativmæssig stand. I den situation vil der ikke kunne rejses noget erstatningskrav mod den driftsansvarlige for vandløbet. Regulativer er ofte udlagt, så den hydrauliske kapacitet i vandløbet bliver overskredet hvert andet år. Vandløbenes karakteristika Sønderborg Kommune er karakteristisk ved, at der overalt er ganske kort til kysten. Og næsten alle vores vandløb løber til østkysten. Det betyder, at vores vandløb kun er ganske små. De kan ikke nå at udvikle sig på den korte vej fra udspring og til udløb. Det betyder også, at vi kun har ganske få vandløb til fælles med nabokommunerne. De er næsten alle vores egne. Vandløbene har ofte et godt fald - i hvert fald på den øverste delstrækning. Det betyder, at selvom vandløbet bliver overbelastet eller løber over pga. en forstoppelse, vil konsekvensområdet være beskedent. Når man kommer nærmere havet ser man ofte vandløbene flade ud og blive til langsomt flydende kanaler gennem de lavtliggende kystnære områder. Hvis der sker en oversvømmelse her, kan konsekvenserne blive væsentligt større, fordi de omgivende arealer er flade. Selv en beskeden hævning af vandspejlet kan få en stor konsekvenszone. Hvis der samtidigt er et højt niveau i havet, enten permanent eller midlertidigt, er der lagt op til yderligere problemer. De fleste vandløb ligger i det åbne land, hvor oversvømmelser primært vil påvirke landbrugsarealer. Men en del vandløb løber gennem by- eller sommerhusområder, hvorfra de afleder regnvand fra bebyggelserne. Disse befæstede arealer gør, at vandet hurtigt afledes fra bebyggelsen og til vandløbet. Og det kan give hydrauliske problemer i vandløbet, hvis det hurtige vand får lov frit at løbe til vandløbet. Man taler undertiden om vandløbets to ansigter. Det ene ansigt er det stille vandløb, som risler stille afsted i bunden af sin rende og som man ser til dagligt. Det andet ansigt forekommer i den situation, hvor der har været skybrud eller tøbrud. Det lille, stille vandløb fra før, svulmer pludseligt op til en frådende strøm, der oversvømmer alle arealer i nærheden og skyller alt med på sin vej. Konsekvenser Natur Landbrug By Saltvand Høj Høj Høj Ferskvand Lille Middel Høj Skema over konsekvenser ved kortvarig oversvømmelse Risikoområder Der kan i princippet være oversvømmelserisiko mange steder. Det er blot et spørgsmål om, hvor kraftig nedbørshændelsen er. Det er Sønderborg Kommunes erfaring, at der ved kraftig nedbør kan være problemer i følgende byområder: Tøtmosen i Sønderborg (Vollerup Øst) Skovmose i Sydals "Bananen" i Gråsten 147

155 Naldmose i Augustenborg 148

156 Ændring i grundvandsstand GEUS har lavet modeller for den mulige fremtidige ændring i grundvandsstand som følge af klimaforandringer. De viser ændringen i grundvandsstand frem til år 2050 som følge af en Tør, Median og Våd klimamodel. For at se hvilke områder der muligvis vil blive oversvømmet som følge af høj grundvandsstand, er ændringen lagt til den nuværende grundvandsstand. Beskrivelser af hvordan modellerne er lavet og hvad de er baseret på kan findes på Klimatilpasning.dk. Derudover har Sønderborg Kommune udarbejdet en beskrivelse af resultaterne af grundvandsmodellerne. 149

157 Gennemgang af resultaterne af Grundvandsmodel. Ændret grundvandsstand , tør klimamodel Figur 1. Ændret grundvandsstand for perioden , tør klimamodel. Grundvandsstanden varierer fra et fald på mere end en meter til en stigning op til 0-0,5 m i Sønderborg Kommune. For hele kommunen som helhed ses der et generelt fald i grundvandsstand på 0-0,5 m. Der er dog områder som påvirkes i større eller mindre grad. På Als ses der et fald i grundvandsstand på mere end 0,5 m i området ved Bundsø, nordøst for Langesø, omkring og nord for Notmark samt øst for Tandslet. Et mindre område nord for Guderup og et område ved Oksbøl vil se et svagt stigende grundvandsspejl på 0-0,5 m. På jyllandssiden er der et større område mellem Kværs og Rinkenæs hvor der også ses et fald i grundvandsstand på mere end 0,5 m. I den østlige del af dette område ses der samtidigt en svag stigning på 0-0,5 m. I et nord-sydgående strøg mellem Ragebøl og Sønderborg viser klimamodellen en varierende grundvandsstand med både stigende og faldende udfald. Et strøg mellem Dybbøl og Avnbøl viser klimamodellen en svag stigning i grundvandsstand. Ændret grundvandsstand , median klimamodel 1/4

158 Figur 2. Ændret grundvandsstand for perioden , median klimamodel. Grundvandsstanden varierer fra et fald på 0-0,5 m til en stigning på mere end 5 meter i Sønderborg Kommune. Den mediane klimamodel indikerer at der i hele kommunen generelt ses en stigning i grundvandsstand på 0-0,5 m. Både på Als og på jyllandssiden er der områder hvor stigningen er langt større. På Als ses de største stigninger i området nord for Notmark, hvor grundvandet lokalt kan stige op mod 3-5 m. Ved Asserballe og omkring Ertebjerg kan grundvandet stige med op til 2-3 m. I områderne vest for Holm og ved Mjels Mark kan stigningen nærme sig 2 meter. I området mellem Nordborg og Svenstrup vil grundvandet flere steder stige til mellem 0,5-1 m over referenceniveauet ( ). Samme stigning vil forekomme nord for Høruphav og i dele af Sønderborg by. På den jyske side af kommunen er det et større område ved Kværs der vil påvirkes mest. Foruden Kværs dækker området byerne Tørsbøl og Snur-om. I dette område ses der stigninger på mellem 1-5 m og lokalt endda større. I mindre udtalt grad vil et øst-vest gående bælte ved Dybbøl også blive påvirket. Her vil grundvandsstigningerne ligge på mellem 0,5-3 m. Omkring Broager og syd for Rinkenæs vil der være mindre stigninger på henholdsvis 0,5-1 og 0,5-2. Der er enkelte kystnære områder (pixels) som ifølge klimamodellerne vil have et faldende grundvandsspejl. Der er dog ingen større sammenhændende områder hvor grundvandsstanden er faldende. Ændret grundvandsstand , våd klimamodel 2/4

159 Figur 3. Ændret grundvandsstand for perioden , våd klimamodel. Grundvandsstanden varierer fra et fald på 0-0,5 m til en stigning på mere end 5 meter i Sønderborg Kommune. Den våde klimamodel viser at der i hele kommunen vil ske en ændret grundvandsstand på 0-0,5 m, altså samme niveau som der ses med median klimamodel. Den våde klimamodel viser at det er de samme områder som for median modellen, som påvirkes om end i højere grad. Med den våde model fremkommer der områder ved Stovgård og omkring Øster Snogbæk, hvor grundvandet vil stige mellem 0,5 og 3 m. I median modellerne ses der også enkelte pixels med grundvandsstigninger i disse områder, men det er først med de våde klimamodeller at der ses en tendens. Nord for Augustenborg ved Ketting Nor, vil grundvandsstand stige med 0,5-1 m. og omkring Guderup vil grundvandet stige op mod 1 meter. Et mindre områder i den sydlige del af Guderup og ved Elstrup vil grundvandet stige henholdsvis 0,5-1 m og 1-2 m. I Sønderborg By kan grundvandet lokalt stige 1-2 m. Der ses igen en markant stigning i grundvandsstand ved Asserballe og Notmark samt hele området vest for Tandslet og Lysabild. Også på Jyllandssiden ved Dybbøl og et stort område ved Kværs og Tørsbøl ses markante grundvandsstigninger. Der er igen enkelte kystnære områder (pixels) som vil have et faldende grundvandsspejl, men der er ingen områder med en klar tendens. Risiko for oversvømmede arealer på baggrund af klimamodellerne 3/4

160 Situationen med tør klimamodel Klimamodellerne viser at kun få arealer vil have et grundvandsspejl beliggende over terræn. Området omkring Bundsø vil være et af disse områder. Andre områder er Mjang Dam og ved Pøl på Sydals. Området nord for Slotssøen i Gråsten og i Alnor vil tillige have en grundvandsstand som er beliggende over terræn. Hvis man ser på arealerne som grænser op til de ovennævnte områder, vil man i de fleste tilfælde se et vandspejl som ligger lige under terræn (0-0,25 m). Ved Ketting Nor, midt på Kegnæs, ved Blans Skov og i den østligste del af Nybøl Nor vil grundvandsspejlet ligge mellem 0-0,25 m under terræn. Disse områder bør man også have fokus på. Der er flere enkelte usammenhængende pixels, som enten har et grundvandsspejl over terræn eller lige under terræn (0-0,25 m). Det er vanskeligt at vurdere om disse er opstået som følge af usikkerheder i modelkørslerne eller om der reelt er tale om arealer som man skal have skærpet fokus på. Situationen med median klimamodel Billedet er generelt meget lig scenariet med tør klimamodel, dvs. områderne ved Bundsø, Mjang Dam, Alnor, Pøl og ved Slotssøen i Gråsten vil fortsat have et grundvandsspejl over terræn. Men med medianmodellen vil grundvandsspejlet omkring Kværs Hede og syd for Kværs by vil grundvandet ligeledes være over terræn. Det samme gør sig gældende syd for Snur-om. I området omfattende Kværs, Snur-om, Rinkenæs Skov og Tørsbøl viser modellen flere usammenhængende pixels med grundvand over terræn. I samme område ses tillige pixels hvor vandspejlet ligger mere end 7 m under terræn. Terrænet er kuperet i dette område og der vil være en større usikkerhed på vandspejlets beliggenhed, fordi klimamodellerne arbejder med cellestørrelser på 500 x 500 m. Det vil være de lavtliggende arealer i bakkedalene der vil blive påvirket og måske blive oversvømmet i større eller mindre grad. Ved Ketting Nor og Mjang Dam stiger grundvandet en anelse i forhold til det tørre scenarium. Situationen med våd klimamodel Med det våde scenarium i spil, vil de tidligere nævnte arealer med grundvandsspejl over terræn fortsat være gældende. Området omkring Kværs, Snur-om, Rinkenæs Skov og Tørsbøl får flere pixels hvor vandspejlet er over terræn. Som med median klimamodel vil det være de lavtliggende arealer i bakkedalene der vil blive påvirket og måske blive oversvømmet i større eller mindre grad. På grund af den grove cellestørrelse er usikkerheden også større i dette område vurderer jeg. Der ses et mindre område lige syd for Fynshav (Pomose), hvor grundvandet vil stå over terræn. 4/4

161 Den klimaberedte kommune Kommunernes landsforening (KL) har udarbejdet en vejledning for hvordan der efter klimatilpasningsplanen bør arbejdes videre med en indsatsplan for oversvømmelse, der har fokus på bedredskabet omkring et oversvømmelsesscenarie. se vedlagte publikation. 150

162 Miljøscreening af planen Der gennemført en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den er vedhæftet her. 151

163 MILJØSCREENING AF KLIMATILPASNINGSPLAN Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning Forundersøgelse (screening) er udarbejdet, for at undersøge om der foreligger pligt til at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse med klimatilpasningsplanen, tillæg til Sønderborg Kommuneplan Kort om klimatilpasningsforslagets indhold og planlægningsgrundlag Sønderborg Kommune har med udgangspunkt i Miljøministeriets vejledning om Klimaplaner og Klimalokalplaner udarbejdet et klimatilpasningsplan til Sønderborg Kommuneplan Kommuneplantillægget konkretiserer kommunalbestyrelsens mål om at forebygge skadervirkninger af øgede nedbørsmængder og stigende havvandsstande. Mål, retningslinjer og rammebestemmelser fastlægger tidshorisonten, hvordan klimatilpasningsprojekter prioriteres og at klimatilpasningsløsninger så vidt muligt skal skabe merværdi. Formålet med klimatilpasningsplanens retningslinjer og rammebestemmelser er, at færrest mulige mennesker og værdier i fremtiden påvirkes af klimaforandringerne. Retningslinjerne og rammebestemmelserne fastlægger derfor i hvilke områder, der fremover skal tages en yderligere vurdering af, hvorvidt der er behov for tiltag til at imødegå risikoen for oversvømmelse. Ligeledes udpeger og prioritere planens retningslinjer en række indsatsområder, hvor der med fordel kan iværksættes klimatilpasningsløsninger. Planen bliver dermed en sikring mod negative miljøpåvirkninger. Klimatilpasningsplanen danner grundlaget for det videre arbejde med klimatilpasningen i Sønderborg Kommune, men ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til større konkrete projekter. Screeningsskema I nedenstående skema er klimatilpasningsplanens retningslinjer og rammebestemmelser screenet i forhold til miljøparametrene i Lov om Miljøvurdering af Planer og programmer med særligt fokus på by-, kulturmiljø og landskab, natur, klima, forurening, trafik og transport, ressourceanvendelse samt befolkning og tryghed. Der er taget udgangspunkt i, at planens retningslinjer og generelle rammebestemmelser anviser i hvilke områder, der kan være behov for eventuelle nye anlæg til at sikre mod klimaforandringerne. Der er således foretaget en screening af forslagene til at imødegå fremtidige oversvømmelser. 1

164 Kort vejledning om miljøvurdering Forundersøgelsen foretages i henhold til Lov om Miljøvurdering (BEK 936 af 24/09/2009). Forundersøgelsen foretages for en række emner, som i forskellig form fremgår af loven. For hvert emne vurderes om et projekt har en usandsynlig væsentlig miljøpåvirkning, en mulig væsentlig miljøpåvirkning eller en sandsynlig væsentlig miljøpåvirkning. Det skal fremgå af planens redegørelse, at der er foretaget en forundersøgelse og konklusionen af denne. Der vil kort blive redegjort for de undersøgte forhold. I miljøpåvirkningen kan man vælge at lægge hovedvægten af miljøvurderingen på de berørte emner og blot gennemgå de øvrige emner mere summarisk. Miljøvurderingen skal indeholde fastlæggelse, beskrivelse og vurdering af sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet ved planens gennemførelse og alternativer. Miljøvurderingen skal være en del af planens redegørelse (evt. som bilag til planen). Miljøvurderingen skal være offentlig tilgængelig og skal sendes til andre myndigheder, hvis områder berøres. Miljøvurderingen kan følges med planforslaget ved offentliggørelsen. 2

165 Resumé af forundersøgelsen (screeningen) Skemaet nedenfor er et resumé af forundersøgelsen. En detaljeret beskrivelse af forundersøgelsen med beskrivelser af projektets miljøpåvirkning og vurdering af påvirkningens væsentlighed fremgår på det detaljerede skema til dette notat. Delkonklusioner fra forundersøgelsen Punkt Emne Miljøpåvirkning (1, 2 eller 3) Væsentlig betydning (A, B eller C) 1 Visuel påvirkning 1 A 2 Landskab 1 A 3 Naturbeskyttelse 1 A 4 Biologisk mangfoldighed 1 A 5 Jord og undergrund 1 A 6 Vand 1 A 7 Luft 1 A 8 Klimapåvirkning 1 A 9 Kulturarv 1 A 10 Befolkning 1 A 11 Menneskers sundhed 1 A 12 Trafik 1 A 13 Materielle goder 1 A 14 Naboområder 1 A 15 Alternativer, 0-løsning 1 A Definition: 1 - betyder at det er usandsynligt at der vil ske en miljøpåvirkning 2 - betyder at der er mulighed for en miljøpåvirkning 3 - betyder at der sandsynligvis vil ske en miljøpåvirkning A - betyder at miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig B - betyder at miljøpåvirkningen vurderes måske at være væsentlig C - betyder at miljøpåvirkningen vurderes at være væsentlig 3

166 Samlet konklusion af forundersøgelsen: Efter lov skal myndigheder foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Forslag til tillæg til Sønderborg Kommuneplan , Klimatilpasningsplanen er omfattet Lov om miljøvurdering af planer og programmer, BEK 936 af 24/09/2009, 3, stk. 1, nr. 1. Det vil sige, at planen skal miljøvurderes, hvis den må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Sønderborg Kommune har derfor foretaget en screening af planens forventede miljøkonsekvenser. Da tillægget til Kommuneplanen i henhold til 3, stk. 2 imidlertid vurderes, ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet jf. screeningsresultatet, konkluderes det, at der ikke er lovmæssigt krav om udarbejdelse af en miljøvurdering. Klimatilpasningsplanen omfatter hovedsageligt foreløbige kortlægninger af mulige risikoområder, der kan blive berørt af klimaændringer. Kortlægningen danner grundlag for fremtidige indsatser med klimatilpasning, hvis hovedformål bliver at styre vandet ved stormflod og kraftige regn hændelser, således at samfundsmæssige skader mindskes. Tiltagene i planen omfatter primært yderligere undersøgelser af indsatsområder, så problemerne kan verificeres og de tilhørende løsninger fastsættes. Ved senere beslutning om etablering af større anlægsarbejder mm., gennemføres særskilt miljøvurdering af det konkrete projekt. Planen forventes således ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Den antages derimod alene at have en vis positiv effekt i forhold til at kunne agere rettidigt og dermed mindske risikoen for utilsigtede oversvømmelser som følge af klimaforandringerne samt at have en positiv effekt på vandmiljøet. Screeningen har påvist at klimatilpasningsplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. 4

167 Screeningsskema Skemaet indeholder selve forundersøgelsen og delkonklusioner for hvert emne. Den samlede konklusion for forundersøgelsen findes på side 4. Emne Pkt. 1 Visuel påvirkning Påvirkning ved f.eks. Terrænændringer Bebyggelse Beplantning - Eksisterende eller ny beplantning (f.eks. sløring af aktivitet) Større anlæg Specielt i værdifulde landskabstyper Der skal de fleste steder i området foretages en vurdering af aktiviteten i forhold til kystnærhed. Dette kan bidrage til en vurdering af om der skal udføres en visualisering Pkt. 2 Landskab Landskab Landbrug (begrænsning af byområde) Skovbrug (konsekvenser for skovdriften i den eksisterende skov) Delkonklusion - Vurdering af om det er sandsynligt at der sker en miljøpåvirkning (1, 2, 3) - Miljøpåvirkningens væsentlighed (A, B, C) Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse af emnet Beskrivelse af emnet i forhold til det kommende lokalplanprojekt. Beskrivelse: Klimatilpasningens retningslinjer om forsinkelse af regnvand vil generelt set betyde flere regnvandsbassiner i Kommunen. Alt afhængigt af regnvandsbassinernes udformning og lokale forhold kan de opleves både positivt og negativt. Vurdering: Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer, som tager hensyn til æstetik og miljøet. Beskrivelse: Fremtidige udlæg af vådområder og overløbsbassiner i det åbne land kan i nogle enkelte tilfælde betyde indskrænkning af landbrugsarealet. Det vil dog være muligt at dyrke eller afgræsse en række af de arealer, som skal benyttes til mulige oversvømmelser. Anden planlægning Bestemmelser/mål/retningslinjer i den eksisterende planlægning om emnet, fx kommuneplanen, sektorplan eller lovgivning. Beskrivelse: Beskrivelse: Mål og strategi Forhold/bestemmelser der skal tages med i lokalplanen for at imødegå en mulig negativ miljøpåvirkning. Mål: Strategi: Mål: Strategi: Lavbundsjorder vil ofte være velegnede til at placere regnvandsbassiner på eller anvende til mulig oversvømmelsesarea- 5

168 ler. Vurdering: I princippet vil der ske en genskabelse af tidligere forhold. Pkt. 3 Naturbeskyttelse Beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven Beskyttelseslinjer mm. Vandløb og søer, inkl. sløjfede vandløb Der skal foretages en vurdering af om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt jf. BEK nr. 408 af 01/05/2007, 7. Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse/ Vurdering: Fremtidens indsatser kan betyde øget kystsikring, hvilket kan have en indflydelse på kystbeskyttelseslinjerne. De fremtidige tiltag har bl.a. til formål at styre vand, således at der ikke skabes oversvømmelse med store værditab til følge. Planen kan derfor få betydning for beskyttede naturområder, lavbundsarealer og økologiske forbindelser, men der skal foretages en prioritering og afvejning. Hovedparten af fremtidige tiltag vurderes at være til gavn for naturen. F.eks. ved at etablere/genetablere naturlig oversvømmelse af engområder. Beskrivelse: Mål: Strategi: Klimatilpasningsplanen kan med fremtidige indsatser bidrage til udmøntning af vandplanerne ved f.eks. at udlægge vådområder, som kan tilbageholde næringsstoffer og samtidig virke som bufferzoner ved kraftig nedbør. Det kan ikke helt udelukkes, at planen vil give anledning til aktiviteter indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen samt påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Men det er for tidligt i planlægningen til at 6

169 komme med en eksakt vurdering af omfanget. Pkt. 4 Biologisk mangfoldighed -flora -fauna -evt. biodiversitet -fredede eller truede planter og dyrearter Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: Der vil formentlig ske fremtidige ændringer af arealanvendelsen i enkelte områder. Vurdering: Klimatilpasningsplanen kan med fremtidige indsatser betyde en forbedring af biodiversiteten ved en ændret arealanvendelse i forhold til i dag. Beskrivelse: Mål: Strategi: Pkt. 5 Jord og undergrund Forurening Deponi Også f.eks. blød bund Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: I forbindelse med fremtidige anlægsarbejder for konkrete klimaprojekter, vil der kunne være behov for håndtering af jord på arealer for kendte eller potentielle jordforureninger, ligesom der kan træffes ukendte jordforureninger. Beskrivelse: Mål: Strategi: Vurdering: I alle tilfælde er håndteringen reguleret gennem jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsen med det formål at minimere miljøpåvirkningerne. Pkt. 6 Vand Grundvand -sikring af grundvand -klassifikation for beskyttelse af grundvandet -særlig værdifulde indvindingsområder -ændrede vandstande i grund- Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: Nedsivning af overfladevand kan i visse områder have en negativ effekt på grundvandet. Særligt i OSD-områder og i områder med jordforurening. Kommunen har dog besluttet, at der ikke vil blive givet tilladelse til nedsivning indenfor forurenede arealer Beskrivelse: Mål: Strategi: 7

170 og overfladevand -boringer -blue spot -spildevand i OSD områder. Klimaforandringerne med øget nedbør kan medføre øget udvaskning af miljøfremmede stoffer. Med overløbsbassiner og andre tiltag vil der i nogen omfang kunne ske tilbageholdelse af disse stoffer inden udløb i vandløb. Vurdering: Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer, der er medvirkende til at hindre eller mindske disse negative effekter. Planen i sig selv har ingen betydning for indvindingsoplande for vandværker, men de fremtidige indsatser skal bl.a. være med til at sikre mod oversvømmelser af drikkevandsboringer. Pkt. 7 Luft Luftforurening Lugtgener Afkast fra ventilation/produktion Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: I forbindelse med anlægsarbejder for konkrete fremtidige klimatilpasningsprojekter, vil der kunne forekomme påvirkning af luftkvaliteten, særligt i form af støvgener. Beskrivelse: Mål: Strategi: Vurdering: Disse vil være underlagt retningslinjer fastlagt af kommunen i forbindelse med de enkelte anlægsprojekter. Pkt. 8 Klimapåvirkning Lokale klimapåvirkninger -vindforhold Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurde- Beskrivelse: Planen har til formål at se på uheldige fremtidige klimapåvirkninger fra regn, hav og 8 Beskrivelse: Mål: Strategi:

171 -turbulens vurdering -skygge Pkt. 9 Kulturarv Kommuneatlas Bevarende lokalplan Fredede bygninger Kirkefredninger Æstetiske og kulturelle værdier Jordfaste fortidsminder res at være uvæsentlig Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig grundvand. Vurdering: Der er udpeget nogle risikoområder, som skal underlægges en yderligere beregning og vurdering, inden det kan vurderes, hvor stor påvirkningen egentlig vil blive. Beskrivelse: Fremtidens klimapåvirkninger kan have en negativ indflydelse på kulturarv i kommunen. Vurdering: Klimatilpasningsplanen vil medvirke til at hindre eller mindske disse negative effekter. De fremtidige tiltag har bl.a. til formål at styre vand, således at der ikke skabes oversvømmelse med store værditab til følge. Beskrivelse: Mål: Strategi: Pkt. 10 Befolkning Befolkningstal Befolkningens levevilkår Socioøkonomisk påvirkning af lokalområdet, f.eks. beskæftigelse Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: I forbindelse med klimasikring sikres samfundsværdier. Vurdering: Retningslinjerne bidrager til denne sikring. Beskrivelse: Mål: Strategi: Pkt. 11 Menneskers sundhed Støj Lugt Miljøets påvirkning på individet Risikovirksomhed i området Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: I forbindelse med anlægsarbejder for konkrete fremtidige klimatilpasningsprojekter, vil der kunne forekomme støj og vibrationer fra maskiner og transporter. I forbindelse med store nedbørsmængder, kan der ske opstigning af spildevand samt forurening af drikkevand, hvilket Beskrivelse: Mål: Strategi: 9

172 i værste fald kan forårsage sygdomsepidemier. Vurdering: Anlægsarbejder vil være underlagt grænseværdier for støj fastlagt af kommunen i forbindelse med de enkelte projekter. Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinjer, der er medvirkende til at hindre opstigning af spildevand samt forurening af grundvand. Pkt. 12 Trafik Hastighedsbegrænsning Trafiktællinger Gennemkørselsområde Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: Klimatilpasningsplanens fremtidige indsatser skal sikre mod oversvømmelser af bl.a. veje. Vurdering: Enkelte vejstrækninger ser ud til at kunne blive oversvømmede. Der lægges op til, at der skal laves yderligere vurderinger på dette fremadrettet. Beskrivelse: Mål: Strategi: Pkt. 13 Materielle goder. Ændring, påvirkning eller inddragelse af goder i området f.eks. kolonihaver, grønt område, legeplads, udsigt Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: Klimatilpasningsplanens fremtidige indsatser skal bl.a. være med til at hindre negative påvirkninger af disse områder. Vurdering: Eventuelle kommende LAR løsninger eller forsinkelsesbassiner kunne have en positiv indvirkning. Beskrivelse: Mål: Strategi: Planen kan danne grundlag for nye opholdssteder med blandet 10

173 funktionalitet (steder til ophold og sociale aktiviteter som samtidig kan fungere som forsinkelsesbassiner tilbageholde regnvand) Pkt. 14 Naboområder Nævnes ikke som punkt i lovteksten; men det er vigtigt at tage det ind i skemaet, for at huske både at man er forpligtet til at vurdere konsekvenserne for naboerne. Det er også en huskeseddel til hvem der er høringsparter. Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Beskrivelse: I forbindelse med anlægsarbejder for konkrete fremtidige klimatilpasningsprojekter, vil naboer til projekterne kunne blive berørte. Det kan være både positivt og negativt. Vurdering: Klimatilpasningsplanen indeholder dog retningslinjer, der er medvirkende til at hindre eller mindske de negative effekter. Beskrivelse: Mål: Strategi: Pkt. 15 Alternativer, 0-løsning Beskriv konsekvenserne hvis ikke planerne føres ud i livet. Beskriv evt. også konsekvensen af andre alternativer. Miljøpåvirkning: Det er usandsynligt, at der vil ske en miljøpåvirkning Påvirkning: Miljøpåvirkningen vurderes at være uvæsentlig Alternativ placering: Der er udpeget konkrete områder, hvor der skal iværksættes yderlige vurderinger og måske fremtidige tiltag. 0-løsning: Hvis vi ikke foretager overvejelser om fremtidens klimapåvirkninger, er der risiko for, at store værdier kan gå tabt. Derfor er planen udarbejdet. Beskrivelse: Mål: Strategi: 11

174 Om planen Klimatilpasningsplanen er et kommuneplantillæg, der beskriver, hvordan man i Sønderbor Kommune vil håndtere de klimamæssige udfordringer i form af stigende havvandstande, øgede regnmængder, mere tørke og kraftigere storme. Der er gennemført en idehøring sammen med udarbejdelsen af kommuneplanen - se 'Indkomne bemærkninger'. Også høringssvar fra den offentlige høring er indarbejdet her. Planens sammenhæng med ande planlægning beskrives under Anden planlægning.det er muligt at udprinte hele planen som pdf, se Download. 152