Land(e): Indien Landets BNI per indbygger: 820$ Projektstart-dato:

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem og 3 mio.) Projekttitel: Forbedring af helbredstilstanden blandt de fattige i Sunderbans, Indien gennem etablering af lokalt baserede sundhedsforanstaltninger og styrkelse af civilsamfundets kapacitet med henblik på fortalervirksomhed. Den danske ansøgende Indien Gruppen Fyn (IGF) organisation: Evt. andre danske partner(e): 0, Lokale partnerorganisation(er): Joy Gopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK) Land(e): Indien Landets BNI per indbygger: 820$ Projektstart-dato: Projektslut-dato: Antal måneder: 30 Ansøgt beløb Forbrug pr. projektår: fra Projektpuljen: kr (Samlet beløb delt med antal projektår kr Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [ x ] Ja, tidl. søgt dato: Faseopdeling er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ x ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Dårlig helbredstilstand er et stort problem i det ekstremt fattige og isolerede mangroveområde i Sunderbans, Vestbengalen, Indien. Den er en alvolig hæmsko for udviklngsindsatsen generelt. Manglende sundhesforanstaltninger er en vigtig årsag og specielt katastrofal for kvinderne ifm graviditet og fødsel. Der søges derfor om midler til videreudvikling af et tidligere sundhedsprojekt. Dette skal ske dels med etablering af lokale foranstaltninger mhp svangre- og fødselsomsorg og dels ved myndiggørelse af befolkningen gennem kapacitetsopbygning mhp fortalervirksomhed specielt på sundhedsområdet. Projektet koncentrerer sig om 20 landsbyer og vil blive gennemført i samarbejde med en lokal NGO, der vil være ansvarlig for implementeringen Dato Svendborg Sted Ansvarlig person (underskrift) Lene Kieler Jensen, projektleder Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 0

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisations historie, formål og erfaringer A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisations historie, formål og erfaringer Indien Gruppen Fyn (IGF) blev grundlagt i 1991 og registreret i 1992 som en NGO. Organisationens formål er at skabe bæredygtig udvikling mhp fattigdomsbekæmpelse i Indien baseret på menneskerettighederne. Dette forsøges opnået gennem aktiviteter indenfor uddannelse, sundhed og miljø ved at udføre projekter inden for disse områder i tæt samarbejde med vore indiske partnerorganisationer. Særlig fokus er der på landbrugs- og indkomstgenererende aktiviteter (husdyrhold, fiskeri og bæredygtige dyrkningsmetoder samt produktion af tekstiler og anden form for hjemmeindustri for de jordløse). En stigende vægt lægges på fremme af netværksaktiviteter mellem statslige institutioner, NGO er og CSO er og selvhjælpsgrupper i Indien. IGF har også et tæt samarbejde med danske NGO er (bl.a. UBU(Ulandsforeningen for bæredygtig udvikling), SUG(Senoire uden grænser) og videnscentre som DTU, KU-LIFE om forbedring af lokale forhold i Indien. Desuden er der stigende fokus på fortalervirksomhed specielt ift lokale myndigheder via vore lokale partnere. IGF har ca. 95 bidragydende medlemmer. Af disse er ca. 10 aktive(=aktive medlemmer) enten med projektarbejde i Indien eller foreningsarbejde i Danmark. Foreningen er opbygget med en bestyrelse på nu 5 medlemmer(efter Kapacitetsundersøgelsens anbefaling), der har det overordnede ansvar for foreningens aktiviteter og tegner foreningen udadtil. Der afholdes generalforsamling en gang årligt hvor bestyrelsen vælges. Alle vigtige beslutninger tages dog kun efter diskussion i gruppen Aktive medlemmer. Gruppen mødes mindst 6 gange om året hvor det aktuelle og fremtidige IGF arbejde/projekter diskuteres. Ansvaret for aktiviteterne/projekterne uddelegeres af bestyrelsen til personer med de nødvendige kvalifikationer. Foranlediget af anbefalingerne fra Kapacitetsundersøgelsen har der været en betydelig øget aktivitet blandt Aktive medlemmer for at kunne efterkomme disse anbefalinger. Der foreligger nu en Projektmanual og der arbejdes med revidering af Udviklingsstrategien, hvor flere emner er gjort færdig for eksemmpel i forbindelse med fremtidig fortalervirksomhed. IGF s foreningsstrategi er under revision og vi har fået tilknyttet en EDB kyndig mhp forbedring af hjemmesiden og oprettelse af en intranetside til Aktive medlemmer (se venligst følgebrev). Vi har arbejdet med intern kapacitetsopbygning bl a gennem deltagelse i flere PR kurser. Desuden er den anbefalede Partnerskabsaktivitet blevet søgt og bevilget. Den er i sin forberedende fase og indeholder emner som udarbejdelse af udviklingsstrategi hos vore partnere, deres fremtidige samarbejde, kapacitetsopbygning indenfor fortalervirksomhed og andet. IGF er således en mindre NGO med folkelig forankring i Danmark idet både passive og aktive medlemmer kommer fra hele DK. IGF har specialiseret sig i at arbejde specielt i Vestbengalen med udgangspunkt i sin adgang til den lokale kultur via formanden, der stammer fra Vestbengalen. IGF har gennem årene opbygget en betydelig erfaring med udviklingsprojekter generelt og projektstyring; dels gennem Minipulje/DANIDA financierede projekter (A) dels projekter financieret med egne midler eller andre donororganisationer (B): Ad A) Husdyrholdprojekt fase 3. Fødevaresikkerhedsprojekt fase 2. Projekt om Information, Uddanelse og Kommunikation fase 2. Drikkevandsprojekt i samarbejde med UBU. Hjemmeindustriprojekt. Sundhedsprojekt. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 1

3 Ad B) Fiskeriprojekt i samarbejde med KU-LIFE. Katastrofehjælp financieret af IGF ifm oversvømmelserne i 2007 og Skoleprojekt for drop-outs financieret af Haldor Topsøe Fonden. Køkkenhaveprojekt, støtte af undervisning i miljøbevaring på nonformal-skole, opsamling af regnvand samt andre mindre projekter. Gennem det tidligere sundhedsprojekt har IGF høstet erfaringer med etableringen af et sundheds/omsorgssystem for kvinder, specielt ifm graviditet og fødsel. Disse erfaringer vil selvfølgelig blive brugt ifm det aktuelle projekt. Mht added value vil IGF bidrage med sine overordnede erfaringer med projekter som helhed, herunder opfølgning på indgåede projektaftaler i henhold til Danidas/Projektpuljens målsætninger, projektledelse og sikring af bæredygtighed. Derudover vil man støtte partneren med kapacitetsopbygning omkring det organisatoriske, implementeringsplanlægning, data indsamling, monitorering/styring etc. Desuden vil projektmedarbejderne bidrage med deres specifikke sundhedsmæssige viden og erfaringer. Følgende personer fra IGF vil være centrale i projektet (bilag 1,2) Lene Kieler Jensen: speciallæge i gynækologi og obstetrik. Overlæge på en gynækologisk afd. Er i mere end 10 år kommet jævnligt i Sunderbans og har derved opnået et kendskab til området. Har ifm sine besøg i Sunderbans holdt klinikker for de lokale kvinder specielt med fokus på kvindesygdomme. Har erfaring med sundhedsprojekter gennem projektet Bedre sundhed for fattige kvinder i Sunderbans. Har desuden mange års erfaring med undervisning af sundhedspersonale i DK. Inga Hjortkjær: jordemoder med mange års erfaring indenfor faget og med sundhedsprojekter ifm ovenstående projekt. Har ifm sine besøg i Sunderbans holdt klinikker for de lokale kvinder med fokus på graviditeter. Har også stor undervisningserfaring. Ganesh Sengupta: Cand. scient. fra Københavns Universitet. Er af bengalsk oprindelse og taler derfor flydende bengalsk og kender den lokale kultur. Har stået som projektleder for 7 projekter. IGF samarbejder med adskillige organisationer og institutioner i modtagerlandet. Gennem partneren JGVK arbejder man med ca. 15 netværksorganisationer af forskellig størrelse som feks Rama Krishna Mission (den største organisation i Vestbengalen), CINI (en stor kapacitetsopbyggende organsiation indenfor sundhed/ undervisning), WBVHA (en lignende organisation indenfor sundhed og sanitet). Derudover har man samarbejde med lokalregeringen og ca. 10 netværksorganisationer samt et tæt samarbejde med panchayatsystemet hos lokalregeringen, og regeringskontorer. Vi har desuden samarbejde med Jadavpur Universitet i Kolkata samt flere frivillige faglige organisationer indenfor miljø og energi (feks Engineers Association of India). A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Ingen kommentarer A.3 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer Vi samarbejder i projektet med partneren Joygopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK) der som udgangspunkt arbejder på øen Basanti i Sunderbans. JGVK er en NGO som blev grundlagt i 1990 og registreret i 2001 (under Government of West Bengal Societies Registration Act of 1961). Organisationens formål er at forbedre forholdene i lokalområdet bl.a. ved bekæmpelse af fattigdom. Grundlæggende strategi for dette er at skabe en bæredygtig udvikling i området, hvor civilsamfundet styrkes bla gennem organisering af brugerne. JGVK har 6000 græsrodsmedlemmer i landdistrikterne, som hver betaler 7 Rs. årligt. JGVK er en organisation hvis legitimitet består i deres tætte relation til medlemmernerne/brugerne samt at alle aktiviteter er brugerbaserede. Disse aktiviteter er sket gennem en række mindre projekter, bl.a. træningsaktiviteter, forskellige indtægtskabende aktiviteter, oprettelse af uformelle skoler, oprettelse af køkkenhaver, plantning af frugttræer, vaccination af børn, forbedringer af toiletforhold og diverse kulturelle aktiviteter. De senere år har JGVK gennemført flere større projekter indenfor husdyrhold, rensning af arsenikforurenet drikkevand, hjemmeindustri, og sundhed financieret af DANIDA/ Minipuljen. JGVK er en brugerbaseret organisation hvor de aktive medlemmer deltager i alt arbejde inkl. kontorarbejde og PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 2

4 regnskab. Et projektteam består af den daglige leder af organisationen samt projektansvarlige for de enkelte projekter. Der holdes bestyrelsesmøde 2-4 gange om året, afhængig af behovet. Organisationen har 4 universitetsuddannede blandt projektledelsen, herunder sekretæren: Biswajit Mahakur, som er primus motor for organisationen. Man bestræber sig på, at de ledende medlemmer udfører nogenlunde det samme arbejde, for at organisationen ikke bliver for personafhængig. Den er demokratisk opbygget, bestående af en bestyrelse (Governing Body) på 7 medlemmer heriblandt en formand, en sekretær og en kasserer. JGVK er en græsrodsorganisation der har et netværk af medlemmer som både er repræsenteret i JGVK's ledelse og danner forbindelse til selvhjælpsgrupper, projektbrugere mfl. JGVK støtter de lokale 100% og alle beslutninger tager deres udgangspunkt hos den almindelige bruger, ligesom det ansøgte projekt. På den måde bliver JGVK de lokale folks egen organisation, hvilket også fremgår af JGVK's opbygning. JGVK har efterhånden stor erfaring med udviklingsarbejde og projektstyring både ifm projekter financieret af Minipuljen/DANIDA, samt andre projekter financieret af andre donorer eller egne /IGF midler. De førstnævnte drejer sig om et stort husdyrholdprojekt i 3 faser, et drikkevandsprojekt, et indkomstgenererende hjemmeindustriprojekt og senest et kvindesundhedsprojekt. Husdyrholdprojektet involverer 4 netværksorganisationer, hvor JGVK har ansvaret for koordinering af aktiviteterne og kapacitetsopbygning af de andre. Med egne eller IGF midler har JGVK gjort en stor indsats bla indenfor uddannelse med oprettelse af 10 nonformal skoler (med ca. 25 børn i hver) for børn under 6 år, hvor børnene får en basis uddannelse indenfor modersmål, engelsk, matematik og social bevidsthed som forberedelse til at søge til de etablerede skoler. Der er desuden etableret en formal skole op til 4 klassetrin for 100 børn. Senest har JGVK opstartet et skoleprojekt for de børn, der dropper ud af det etablerede skolesystem. JGVK samarbejder også med den lokale regering om bla et fiskeriprojekt med deltagelse af fire brugerorganisationer. Derudover har JGVK af lokalregeringen fået tildelt et miljøprojekt vedr. beskyttelse af trækfugle, som ellers er voldsomt truede, samt fået tildelt ansvaret for udgravning af nye damme til opbevaring af regnvand. Senest har JGVK fået overdraget et program vedr etablering af offentlige latriner samt forbedring af sanitetsforholdene på de lokale skoler. Pga. sine aktiviteter nyder partneren stor popularitet hos lokalbefolkningen, som i høj grad støtter JGVK. De har fået et håb om en bedre fremtid og set at det nytter noget. De betragter JGVK som deres egen. Det aktuelle projekt omfatter to hovedemner: Sundhed og fortalervirksomhed. Vedrørende sundhed, har JGVK fået erfaring ifm implementeringen af det tidligere sundhedsprojekt. De har herved opnået viden og kompetance på området. Det rent sundhedsfaglige bidrager en kapacitetsgivende NGO med mens projekstyringen har hvilet på JGVK. Det andet emne, fortalervirksomhed, har JGVK også erfaring med, men har brug for at blive styrket. I den forbindelse vil den Partnerskabsaktivitet, der er startet op være til stor hjælp. Et af emnerne i denne aktivitet er netop fortalervirksomhed og den praktiske udførelse. JGVK samarbejder med mere end 40 mindre og større NGO/CBO er i området. Derudover samarbejder den med lokalregeringen på ministerielt niveau, regeringskontorer, erhvervsfolk og erhvervscentre samt videnscentre som feks Jadavpur Universitet i Kolkata og Bangladesh Agricultural University (BAU). A.4 Erfaringer fra tidligere samarbejde IGF og JGVK har samarbejdet siden år 2000 omkring aktiviteter som landbrug, fiskeri, hjemmeindustri, uddannelse, miljø o.l. på flere niveauer. Dels omkring kapacitetsopbygning og anvendelse af den i praksis, dels omkring monitorering og evaluering. IGF betragter samarbejdet med JGVK som meget positivt og frugtbart. Alle projekter er et resultat af mange diskussioner mellem de to NGOer om formålet med projekterne og udformningen af samme. Realisering af DANIDAs civilsamfundsstrategi er en vigtig dimension i samarbejdet og JGVK forstår til fulde nødvendigheden af dette. Sammen med partneren er der dannet et netværk bestående af ca. 20 græsrodsorganisationer som samarbejder omkring 2 Danida projekter vedr husdyrhold og PR projekter vedr rensning af drikkevand, hjemmeindustri og kvindesundhed. Desuden et forskningsprojekt vedr. fiskeri med KU-LIFE og et par mindre projekter med egne bidrag. Dette netværk gør det muligt for IGF at koncentrere sin kapacitetsopbyggende indsats omkring partneren, som efterfølgende giver erfaringerne videre til de andre organisationer. Samarbejdet har resulteret i en udviklingsproces, med brugerne som udgangspunkt og aktive deltagere. Dette har medført, at mange aktiviteter udføres af brugerorganisationerne, så partneren kan påtage sig nye opgaver. Selv om denne proces er langsommelig er den vigtig, da den er en nødvendig forudsætning for bæredygtighed. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 3

5 Ideen til dette projekt er overordnet opstået på samme måde som det tidligere projekt, nemlig på baggrund af lokalbefolkningens mangeårige ønske om etablering af sundhedsforanstaltninger i området og forgæves venten på myndighedernes indsats. Inspireret af resultaterne fra det tidligere projekt, inklusive brugernes store tilfredshed og ønske om, at kvinderne i flere landsbyer kunne få den samme hjælp ifm graviditet, besluttede vi at formulere det ansøgte projekt. I sidste projekt var der oprindeligt planlagt uddannelse af BA er (birth attendants). Denne aktivitet udelod vi, idet lokalregeringen havde etablerede programmer for at uddanne disse. Men programmerne blev aldrig udført og der kom derfor aldrig nogen BA er med i projektet, hvilket var en stor svaghed. Uddannelse af BA er er derfor en meget vigtig aktivitet i det ansøgte projekt og bliver tilknyttet både landsbyerne i det tidligere projekt og i det ansøgte. Anbefalingerne fra Bevillingsgruppen har inspireret os til at lade fortalervirksomhed få en betydelig plads i projektet.. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Projektets hovedtema er den dårlige helbredstilstand, som er generelt udbredt i Sunderbans, mhp at forbedre denne. Dette skal gøres dels gennem en forbedret svangeromsorg /fødselshjælp og dels gennem en effektiv fortalervirksomhed specielt indenfor de samme emner, men også sundhed generelt. Geografisk koncentrerer projektområdet sig om 20 landsbyer på øen Basanti i Sunderbans, som er verdens største mangroveområde i Ganges-Brahmaputra deltaet (bilag 3). Sunderbans er ret isoleret fra omverdenen, da det stort set kun kan nås ad vandvejen. Også trafikken fra ø til ø foregår med båd. I de hundredvis af floder, der krydser gennem landskabet, stiger vandstanden med ca. 8 m fra ebbe til flod. Befolkningen på ca. 4,5 mio på et område på ca km 2 er tilflyttere fra forskellige dele af Indien, en meget stor del kommer fra Bangladesh. De har meget små jordlodder eller er jordløse. Befolkningen i dette område hører med en indtjening på US$ /år/familie til en af verdens fattigste. De beskæftiger sig med landbrug, fiskeri, daglejerarbejde, hushjælp o.l. Landbruget lider under udpining af jorden og manglende viden om alternative dyrkningsmetoder. Den isolerede placering og dårlige infrastruktur betyder mangel på inkomstgenererende virksomhed. Fiskeriet i det åbne vandsystem er også stagnerende pga overfiskeri og befolkningstilvæksten forværrer kun alle disse faktorer. Befolkningen består af hinduer med flere kaster, muslimer, kristne og stammefolk. Til trods for forskellige religioner og kaster er man fælles om de basale problemer og der er kun få synlige skel i dagliglivet. Mænd og kvinder deltager i alle slags aktiviteter. Det er dog kvinderne, som udfører den største part af arbejdet hjemme. Det ansøgte projekt vil operere i den sydlige del af Basanti øen. Det samlede areal af denne region er ca. 200 km 2 med en befolkning på mennesker. Transporten foregår på et dårligt udbygget vejnet bestående af jordveje (70%) og murstensveje (30%), og enten med cykel rickshaw, motor rickshaw eller 3- wheeler bil. I regntiden som strækker sig over ca. 4 måneder er gang til fods ofte det eneste transport middel. Politisk. Der foreligger handlingsplaner fra lokalregeringen vedr. udbygning af sundhedsvæsenet i landdistrikterne. Det skal ske via introducering af forskellige sundhedsprogrammer indenfor bla svangreomsorg, børnesundhed, øjensygdomme, psykiatri, familieplanlægning etc. I landdistrikterne er programmerne stort set ikke gennemført. Problemet er manglende vilje hos regeringen til implementering og opfølgning specielt i et så fattigt og isoleret område som Sunderbans. Kapaciteten hos lokalregeringen er ofte også så lav, at selv de få midler der er til rådighed ikke kan udnyttes effektivt. Ofte bliver de midler, der er afsat til formålet fra centralregeringen sendt retur, da kapaciteten lokalt er så ringe, at planerne ikke kan føres ud i livet. Kun få af de planlagte programmer er introduceret i området og ingen fungerer tilfredsstillende. NGO er og donororganisationer har indtil for få år siden spillet en beskeden rolle i Vestbengalen ifm udviklingsprogrammer, pga delstatsregeringens meget negative opfattelse af deres bidragsmuligheder. Som følge af stigende pres på regeringen fra befolkningen for at formindske fattigdommen har denne holdning imidlertid ændret sig markant de senere år. Bla har regeringen indført PPP (=Private Partnership Programmes) hvilket betyder at regeringen overlader visse sundhedsprogrammer til lokale NGOer, som så får en økonomisk kompensation for deres indsats. Det tidligere projekt afslørede at regeringens indsats på det sundhedsmæssige område var mere mangelfuld end ventet PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 4

6 Lokalbefolkningens og lokale NGOers indsats har koncentreret sig omkring at øge landbrugsproduktionen, hvilket har medført en forsømmelse på sundhedsområdet. Ifm behovet for øget produktivitet mærker man den dårlige helbredstilstand blandt befolkningen som et stigende problem. Den medfører sygedage, fysisk svaghed og øgede udgifter til medicin og er med til at udviklingen forsinkes eller helt udebliver. Lokalregeringen har indtil nu ikke formået at bidrage væsentligt til et lokalt sundhedssystem til behandling af befolkningens sundhedsproblemer. Udviklingen koncentrerer sig omkring byerne og de midler der afsættes til landdistrikterne udnyttes ikke effektivt. På Basanti indskrænker det offentlige sundhedstilbud sig til et regeringshospital. Dette hospital benyttes dog sjældent af lokalbefolkningen pga mangel på udstyr og kvalificeret personale. I stedet for søger man de lokale kvaksalvere. Det dårligt fungerende hospital medfører at befolkningen generelt ikke har adgang til behandling af hverken fysiske eller psykiske sygdomme. Yderligere er der ingen ambulance tjeneste fra landsbyerne til hospitalet. Svangreomsorgen skulle varetages af såkaldte subunits, en slags jordemodercentre, men desværre er kun ganske få bemandede og ofte kun få timer om ugen. I stedet varetages graviditeterne og fødslerne af kvaksalverne og uuddannede førselshjælpere (=dais, som ofte er analfabeter). Det utilstrækkelige offentlige sundhedssystem medfører også at mange aborter bliver udført af kvaksalvere med risiko for alvorlige komplikationer og ofte død for kvinden. Yderligere er der dårligt fungerende offentlige vaccinationsprogrammer for børn, hvilket forringer deres helbred. Socialt. Projektet er kun et af flere projekter i området, der arbejder på at forbedre forholdene for befolkningen og dermed indirekte/direkte deres helbredstilstand. Alle disse projekter indgår i en synergi og skal betragtes som en del af den udvikling, der skal finde sted for at det overordnede mål kan nås. Dette projekt er således kun en af flere bidragydere til dette. Af andre projekter i området kan nævnes: husdyrholdprojektet og hjemmeindustriprojektet financieret hha Danida og Projektpuljen. Derudover er der projekter financieret på anden måde, der også bidrager til det overordnede mål, feks et fiskeriprojekt, et uddannelsesprojekt oa. Hovedområde/sektor. Projektetet arbejder hovedsageligt inden for nogle specifikke sundhedsområder med kapacitetsopbygning og undervisning både af brugerne og partneren samt fortalervirksomhed. Der findes ikke meget af det ovennævnte i lokal området. Andre organisationers indsats i området er meget begrænset. Nationalregeringsorganerne (NAO er) er en række mere fagligt orienterede institutioner, der formidler de programmer, som den indiske centralregering finansierer, f.eks. indenfor landbrug, sundhed, miljø, vand, etc. Desværre er disse meget bureaukratiske, hierarkisk opbygget og fattigdomsorienteringen i disse organer er ofte meget utilstrækkelige eller helt fraværende. De ressourcer, der er til stede i form af menneskelig ekspertise hos embedsmændene og midler til aktiviteter kommer derfor ikke de fattigste grupper til gavn og formidles på en passiviserende og ikkebæredygtig måde. Som tidligere nævnt fungerer det offentlige hospital stort set ikke og de få subunits der er etableret kun i begrænset omfang. Der ikke andre organisationer fra DK der arbejder i området. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Ideen til dette projekt opstod i forbindelse med udførelse af det forrige sundhedsprojekt og efter en grundig og kritisk gennemgang af resultaterne. Under projektudførelsen gav både de kvinder, der blev uddannede til FHWere (=field health worker) og brugerne (de gravide og deres familier) udtryk for, hvor meget projektet betød for dem og at de ville ønske, at flere af deres medsøstre i området kunne opleve den samme svangreomsorg. På den baggrund var det nærliggende at søge om midler til et lignende projekt, hvor målgruppen blev udvidet fra 10 til 20 landsbyer. De erfaringer vi gjorde i forbindelse med det forrige projekt, indgår derfor som udgangspunkt både for flere af aktiviteterne i det aktuelle projekt, men også for selve udførelsen. Her følger de vigtigste erfaringer samt vores overvejelser ifm projektformuleringen: Uddannelsen af FHWere tog længere tid end først antaget, og kræver meget mere praktisk oplæring og supervision, inden de kan arbejde på egen hånd i landsbyerne. Vi nåede at rette op på dette i det første projekt, men i det aktuelle skal der tages hånd om dette allerede ifm planlægningen med de kapacitetesopbyggende NGOer: Children in Need Institute (CINI), West Bengal Voluntary Health Association( WBVHA )mfl. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 5

7 Mange af kvinderne viste sig også at være tekniske analfabeter selvom de alle havde gået mindst 8 år i skole. Dette skal der tages højde for ifm undervisningen. Når først FHWerne har fået den fornødne undervisning og træning er de meget kompetente. I forbindelse med vore projektbesøg erfarede vi, i hvor høj grad de forstod aktivt at bruge deres tilegnede viden både overfor den gravide, men også hendes familie og landsbyen. Gennem brugerne erfarede vi, hvor meget det betød for dem, at der nu er FHWere i deres landsby. De havde flere eksempler på, at sundhedsarbejderen havde gjort en forskel for en gravid. Det var bla i forhold til svigerfamilien, som havde fået større forståelse for den gravide svigerdatters behov og i forbindelse med den gravides fysiske/psykiske problemer under graviditeten. Der var også planlagt uddannelse af fødselshjælpere (BA ere= birth attendants) i det tidligere projekt, men den aktivitet blev, som tidligere nævnt, taget ud, da det forlød at lokalregeringen ville indføre en sådan på øen. Det viste sig desværre at dette initiativ ikke blev til noget. Derfor er denne vigtige aktivitet igen med i dette projekt og indebærer derfor også uddannelse af fødselshjælpere til de oprindelige landsbyer fra første projekt. En stor svaghed i det forrige projekt var og er at FHWerne kun sjældent har en sparringspartner at kontakte eller henvise den gravide til i tilfælde af problemer. Det var meningen, at de skulle bruge det offentlige sygehus eller de lokale subunits. Det viste sig desværre, at hospitalet kun er bemandet meget sporadisk og antallet af bemandede subunits er begrænset. For at løse dette problem havde vi i den afviste ansøgning inkluderet en mindre helseklinik. Men vi har set det fornuftige og mere rationelle der ligger i, at prioritere fortalervirksomhed og samarbejde med myndighederne som foreslået af Bevillingsgruppen i afslaget. Som en midlertidig faglig sparringspartner (indtil det offentlige syghehus og subunits fungerer) er en læge med lokal kendskab ansat 2-3 dage om ugen mhp at undersøge/behandle særlige risikogravide. Denne læge fungerer også som en vigtig resourceperson ifm undervisningen/træningen. At prioritere fortalervirksomhed er ligeledes i tråd med den Partnerskabsaktivitet, der er bevilget, hvor partnerens evne og kapacitet til at udføre Fortalervirksomhed skal styrkes. Vi har også valgt, som følge af afslaget fra Minipuljen at tage Diarre kontrol programmet ud af den aktuelle ansøgning for ikke at brede os over for mange sundhedsemner på nuværende tidspunkt. Forberedelsen og planlægningen til dette projekt har som nævnt været en lang fremadskridende proces, hvor både JGVK og IGF har deltaget. JGVK har regelmæssigt rapporteret ifm det tidligere projekt og erfaringer (se eksempler ovenfor) fra aktiviteterne udgør projektets hovedkomponenter. JGVK og IGF har holdt en række møder med personalet og ledelsen, hvor man gennemgik status. Derudover har IGF holdt en række møder med brugerne, SHG er og LK er hvor man indsamlede oplysninger direkte fra brugerne vedrørende deres forhold og den indsats, de mener, der er behov for. IGF har så formuleret ansøgningen ud fra den feedback, man har fået fra Indien. Yderligere er de indtryk som IGF deltagerne har fået under deres regelmæssige besøg i projektområdet inkluderet. Fra IGF er det hovedsageligt Lene Kieler Jensen og Inga Hjortkjær Hansen, der har skrevet ansøgningen. Fra den danske side ser vi ansøgningen som en formulering af lokalpartneren og brugernes ønsker og deres vurdering af behovet for det videre arbejde. Både lokale og statslige myndigheder har støttet vort hidtidige arbejde og tilskyndet os til at gå videre med projektarbejdet i området, hvor regeringens indsats endnu ikke lever op til centralregeringens programmer (bilag 4). Faktisk har der været flere tilfælde hvor subunits har bedt vore FHWere om assistance. Der er ikke gennemført kønsspecifikke analyser da vi mente, at det er oplagt at fortsætte med at arbejde med fokus på kvinder, som i det tidligere sundhedsprojekt. Det er almindelig kendt at kvinderne bærer hovedansvaret for familiernes dagligliv, de føder børn og lider meget under den undertrykkelse de oplever i mange sammenhænge. Både Lene Kieler Jensen og Inga Hjortkjær Hansen har siden afslaget været på PRs kursus i LFA. Herved håber vi, at det har været os muligt at forbedre og præcisere projektformuleringen, bla at gøre mål, indikatorer og outputs mere operative, som anbefalet af Bevillingsgruppen. Som led i at fortalervirksomhed har fået en fremtrædende rolle i projektet, har vi øget vores viden på dette område og bla deltaget i PRs kursus PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 6

8 Vi har benyttet Guiden til formulering af NGO-projekter, vejledningen til ansøgningsteksten samt fået rådgivning af PR. Der findes statusrapport og afsluttende raport fra det tidligere projekt. B.3 Problemanalyse Det hovedproblem, som projektet forventes at bidrage til at løse, er den dårlige helbredstilstand blandt den fattige befolkning i Sunderbans, Vestbengalen, Indien. Der er mange årsager til den dårlige helbredstilstand blandt befolkningen i Sunderbans. Den skyldes bla den dårlige ernæringstilstand som svækker immunforsvaret og fysikken. Den dårlige ernæringstilstand er forårsaget dels af manglende fødevaresikkerhed og dels lav produktivitet i landbruget. Dette er igen forårsaget af manglende viden og rådgivning omkring både konventionelle samt alternative afgrøder. Den manglende fødevaresikkerhed forværres af befolkningens meget lave indkomst, som bla skyldes mangel på indkomstgenererende aktiviteter. Et forhold, der yderligere forværrer tilstanden, er den dårlige infrastruktur med manglende vejnet og kommunikation med omverdenen. Yderligere bidrager manglende uddannelse og lavt vidensniveau til problemet. En anden væsentlig årsag til den generelt dårlige helbredstilstand blandt fattige i Indien og andre 3. verdenslande skal imidlertid søges allerede i fostertilværelsen. Børnene fødes ofte med en for lav fødeslsvægt i forhold til deres vægt potentiale og dermed med et dårligere helbred end børn af mere velstillede. Årsagen til for lav fødselsvægt er multifaktoriel og skal findes i graviditeten. Kendte faktorer er dårlig ernæring, hårdt fysisk arbejde, manglende svangreomsorg, moderens alder, lav social status og fattigdom generelt. Ca. 40 % af alle verdens nyfødte, der fødes med for lav fødselsvægt, fødes i Indien i landdistrikterne. Et kompliceret fødselsforløb vil bidrage til yderligere at forværre situationen for den nyfødte.. Disse børn vil hele livet lide under denne dårlige start i livet pga øget risiko for infektioner med deraf dårlig vækst, dårlig indlæring, øget risiko for forskellige kroniske sygdomme i voksenlivet etc. Prioritering. I projektet har vi valgt at priortere svangreomsorg og fødselshjælp mhp dels at give børnene en bedre start i livet, dels give kvinderne nogle graviditeter/fødsler, der ikke er så fysisk belastende. De andre årsager forsøges afhjulpet via synergi med andre projekter, herunder husdyrholdsprojektet, hjemmeindustriprojektet og landbrugsprojektet. Prioriteringen bygger på projektgruppens faglige baggrund i kvindesundhed (svangreomsorg og fødselshjælp) og derudover projektlederens mangeårige kontakt med kvinderne i området ifm klinikker ved besøg. Yderligere har JGVK ønsket at forbedre kvindesundheden på baggrund af diskussioner i SHG erne. Manglen på ernæring fortsætter gennem hele livet pga den ekstreme fattigdom Dette forhold er mere udtalt blandt piger end drenge, idet drengene i familien får mad før pigerne. Pigerne arbejder også mere under deres opvækst end drengene. Kvindernes helbred belastes yderligere, idet mange piger stadig bliver gift før de er 18 år og dermed ofte får deres børn i en al for ung alder. Hindu kvinder får færre børn end muslimske, men mange graviditeter ender med en provokeret abort, ofte udført af en kvaksalver med mange komplikationer til følge. Hvis kvinderne får flere børn, kommer disse ofte i alt for hurtig rækkefølge. Kvindernes mange graviditeter/fødsler/aborter er en belastning for helbredet, men også tiden mellem disse begivenheder belaster fysikken. Kvindernes arbejdsbyrde er betydeligt større end mændenes, de får først mad, når manden og evt sønner har fået og man ofrer ikke nær så mange penge på kvindernes/pigernes behandling af evt sygdom. Desuden er deres viden om helbred/ernæring/almindelige sygdomme minimal. Pga fattigdom og manglende viden ernæres børnene ofte udelukkende eller delvis af modermælk til langt op i barndommen (ofte op til 4-5 års alderen) med under-/fejlernæring til følge og dermed et let offer for sygdom. I projektet vil derfor også indgå oplysning og undervisning vedr ovenstående forhold, dvs emner som familieplanlægning (feks antikonception, risikoen ved meget unge mødre, spacing), HIV/AIDS, ernæring oa. I forbindelse med flere af disse tiltag er det vigtigt at ikke bare kvinderne deltager, men også mænd/drenge dels for at de bliver deres ansvar bevidst og dels for at de også kan drage fordel af den øgede viden. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 7

9 En meget vigtig årsag til hovedproblemet er også myndighedernes manglende bidrag til løsningen i form af sundhedsforanstaltninger. Hvorfor dette er tilfældet er beskrevet under B1. Denne årsag vil projektet også tilstræbe at påvirke/afhjælpe i form af fortalervirksomhed. Her vil information om brugernes rettigheder være grundlæggende. I forbindelse med det første projekt blev det åbenbart at kun meget få kvinder havde nogen viden overhovedet om de såkaldte subunits. Befolkningens viden om deres rettigheder på andre sundhedsområder er også meget begrænset. De har ikke megen tillid til de lokale myndigheder, men heller ingen erfaring med betydningen af organisering, information og øget kapacitet som nødvendig for at blive hørt i denne sammenhæng. Disse temaer vil være vigtige i denne del af projektet. B.4 Interessentanalyse (stakeholder-analyse) 1. Brugerne (kvinder) 2. Mænd/familier 3. SHG er (selvhjælpsgrupper) 4. LK er (landsbykommiteer bestående af en repræsentant fra hver SHG) 5. JGVK 6. Gram Panchayts (lokalregeringens repræsentant i landdistrikterne) 7. CINI 8. WBVHA 9. Lokalregeringen Interessenter Styrker Svagheder Brugerne Interesse i at forbedre eget/familiens helbred. Lav status, lavt vidensniveau, svag organisering. Mænd/famlier Interesse i udvikling af samfundet. Lavt videnniveau, savg organisering. SHG er LK er JGVK Stærk lokal forankring, ønske om udvikling. Rimelig godt organiserede, stærk lokal forankring, ønske om udvikling i landbyen. Stærk lokal forankring, mange års erfaring med udviklingsarbejde, har et godt samarbejde med lokalregeringen. Generelt lavt vidensniveau. Begrænset kapacitet. Endnu begrænset kapacitet indenfor sundhed og fortalervirksomhed. Gram Panchayats Kan styrke implementeringen af projektet. Lav kapacitet, bureaukratisk, korrupt. CINI Faglig kapacitet, erfaring. Lidt umoderne indlæringsmetoder WBVHA Faglig kapacitet, erfaring. Lidt umoderne indlæringsmetoder Lokalregeringen Kan styrke implementeringen af projektet. Lav kapacitet, bureaukratisk, korrupt. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Den primære målgruppe: 1. Kvinder i fertil alder og deres familier i de 20 involverede landsbyer ( ca 100 gavide kvinder pr år pr landsby). Hver familie består typisk af 5-10 medlemmer. Det drejer sig oftest om hinduer, men en del er muslimer og enkelte kristne, afhængig af den naturlige fordeling i den enkelte landsby. De involverede landsbyer vil være i områder, hvor partneren allerede arbejder med andre aktiviteter. 2. De landsbybeboere, der skal aktiveres ifm fortalervirksomhed i de 20 involverede landsbyer ( børn og voksne pr landsby). Her vil der både være tale om mænd og kvinder. Den religiøse tilknytning vil være som for den primære målgruppe. De sekundære målgrupper: PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 8

10 1. Kvinder, der uddannes til sundhedshjælpere/fødselshjælpere (ca. 50 kvinder). 2. JGVK 3. SHG er/lk er 4. Lokalregeringen Partneren JGVK er som tidligere nævnt 100% brugerbaseret således at den lokale forankring er meget stærk. Alle udviklingsaktiviteter har deres udgangspunkt i SHGernes ønsker og SHGerne er dannet med hjælp fra JGVK. Alle i JGVK er lokale folk, der har et arbejde ved siden af udviklingsarbejdet som landmænd, lærere oa. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Det overordnede mål (development objective) som projektet ønsker at bidrage til: Forbedret sundhedstilstand og bevidstgørelse vedrørende rettigheder på sundhedsområdet blandt den fattige befolkning i Sunderbans, West Bengal, Indien. Projektmål (immidiate objective): 1) Den 1.januar 2012 får mindst 50 % af de gravide i 20 landsbyer i Sunderbans mindst 3 besøg i løbet af deres graviditet af en FHWer, der har vejledt og informeret den gravide og hendes familie omkring graviditeten. 2) Den 1.januar 2012 har mindst 50 % af de fødende i 20 landsbyer i Sunderbans fået hjælp af en BAer, der har brugt sin tillærte viden. 3) Den 30. juni 2012 er 50 % af befolkningen i 20 landsbyer i Sunderbans blevet oplyste/ bevidstgjorte om deres rettigheder på sundhedsområdet og har forstået vigtigheden af fortalervirksomhed og arbejder sammen med JGVK i henhold til de planer/strategier, der er udarbejdet i forbindelse med Partnerskabsaktiviteten i forhold til dette emne. Indikatorer: Ad 1) De gravide giver udtryk for at FHWerens besøg er en hjælp og støtte. De gravides familier har fået større forståelse for vigtigheden af omsorg for den gravide (feks tilstrækkelig mad, hvile etc). FHWerne kan fremvise logbøger vedr deres aktiviter. De gravides familier er villige til at betale for FHWerens besøg. Ad 2) De nybagte mødre giver udtryk for at de følte sig trygge ved BAernes fødselshjælp. De gravides familier har fået større forståelse for vigtigheden af omsorg for den fødende. BAerne kan fremvise logbøger vedr deres aktiviter. De gravides familier er villige til at betale for BAens hjælp. Ad 3) Der er holdt awareness møder i alle 20 landsbyer omkring rettigheder på sundhedsområdet. Der er nedsat arbejdsgrupper, hvor man prioriterer emnerne indenfor sundhedsområdet. Der er nedsat arbejdsgrupper, der diskuterer, hvordan de selv kan øve indflydelse på myndighederne. Der er holdt møder i alle 20 landsbyer omkring potentiale og fordele ved at være organiseret i grupper når man skal øve indflydelse. JGVK har arbejdet med strategi for fortalervirksomhed PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 9

11 De kvalitative indikatorer vil bygge på samtaler, interviews, besøg o lign. De øvrige vil indsamles i form af mødekalendre for landsbymøderne, lister med navne på dem der er med i arbejdsgrupper, logbøger, rapporter og ligende. C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Aktiviteter a. etablere projektstyregruppe hos JGVK. b. annocere ang kandidater til FHWer. c. udvælge de ca. 30 kvinder der skal uddannes. d. indgå aftaler med de kapacitetsdannende NGOer (CINI/WBVHA mm). e. projektmedarbejdere fra DK deltager i forberedelserne til projektet mhp kapacitetsopbygning. f. udarbejde undervisningsprogram med CINI/WBVHA mm. g. udarbejde undervisningsmateriale. h. mangfoldiggøre undervisningsmaterialet. i. holde møder med SHGer og LKer i landsbyerne mhp deres ansvar ifm projektimplementering og strategi. j. afholde landsbymøder med information om projektet. k. udarbejde oversigt over målgruppen (=houselisting). l. etablere undervisnings/træningscenter. m. uddanne FHWerne. n. afholde eksamen/test inden arbejdet i landsbyerne begynder. o. træne FHWerne i landsbyerne under supervision. p. give supplerende undervisning/træning til de gamle FHWere. q. følge op med landsbymøder omkring FHWernes arbejde. a. etablere projektstyregruppe hos JGVK. b. annocere ang kandidater til BAer. c. udvælge de ca. 20 kvinder der skal uddannes. d. indgå aftaler med de kapacitetsdannende NGOer (CINI/WBVHA mm). e. projektmedarbejdere fra DK deltager i forberedelserne til projektet mhp kapacitetsopbygning. f. udarbejde undervisningsprogram med CINI/WBVHA mm. g. udarbejde undervisningsmateriale. h. mangfoldiggøre undervisningsmaterialet. i. holde møder med SHGer og LKer i Forventede resultater Til opfyldelse af projektmål Der er pr 1. juli 2010 produceret undervisnings- /oplysningsmateriale vedr graviditet mhp uddannelse af FHWerne samt til brug ifm oplysning i landsbyerne. 1.2 Der er pr 1. juli 2011 gennemført uddannelse/træning af FHWere. 1.3 Pr 1. august 2011 anvender FHWerne deres viden i landbyerne. 1.4 Der er etableret undervisnings/træningsfasciliteter. Til opfyldelse af projektmål Der er pr 1. juli 2010 produceret undervisningsmateriale vedr fødsler mhp uddannelse af BAerne samt til brug ifm oplysning i landsbyerne. 2.2 Der er pr 1. juli 2011 gennemført uddanneslse/træning af BAer. 2.3 Pr 1. august 2011 anvender BAerne deres viden i landsbyerne. 2.4 Der er etableret undervisnings/træningsfasciliteter. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 10

12 landsbyerne mhp deres ansvar ifm projektimplementering og strategi. j. afholde landsbymøder med information om projektet. k. udarbejde oversigt over målgruppen (=houselisting). l. etablere undervisnings/træningscenter. m. uddanne BAerne. n. afholde eksamen/test inden arbejdet i landsbyerne begynder. o. træne BAerne i landsbyerne under supervision. p. følge op med landsbymøder omkring BAernes arbejde. a. holde indledende møder med SHGer og Lker. b. holde informationsmøder i landsbyerne. c. projektmedarbejdere fra DK deltager i forberedelserne til projektet mhp kapacitetsopbygning. d. indsamle viden om rettighederne på sundhedsområdet i Sunderbans. e. udarbejde undervisnings/oplysningsmateriale. f. undervise landsbyerne i rettigheder på sundhedsområdet. g. undervise i fortalervirksomhed. h. organisere workshops. i. organisere arbejdsgrupper. j. støtte arbejdsgrupper i at udarbejde handlingsplaner. k. arbejde internt i JGVK med fortalervirksomhed. Til opfyldelse af projektmål Støttet af JGVK har landsbyerne afholdt møder/workshops omkring organisering og fortalervirksomhed inden 31. juli Arbejdsgrupperne i landsbyerne har udarbejdet planer for fortalervirksomhed indenfor sundhedsområdet inden 31. december Arbejdsgrupperne har inden 30. juni 2012 afholdt landsbymøder med lokale politikere vedr rettigheder på sundhedsområdet. 3.4 Repræsentanter fra arbejdsgrupperne har inden 30. juni 2012 holdt møder med lokale politikere om udvalgte emner indenfor sundhedsområdet. 3.5 JGVK har udarbejdet planer/strategier for fortalervirksomhed ift de lokale myndigheder inden 1. juli JGVK har inden 30. juni 2012 holdt møder med repræsentanter fra lokalregeringen vedr etablering af PP programmer. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 11

13 C.4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Stategien for gennemførelse af projektmål 1) og 2) vil stort set være identisk, mens strategien for gennemførelse af projektmål 3) vil være tilpasset dette emne. Implementeringen af de nødvendige aktiviteter for at opnå de tre projektmål vil foregå sideløbende. Forberedelsesfasen Straks efter etablering af projektstyregruppen i JGVK vil man gå i gang med en participatorisk proces i de 20 involverede landsbyer udpeget af JGVK i samarbejde med en række LKer. Halvdelen af disse landsbyer er allerede med i det tidligere projekt, hvor gravide får hjælp af de 25 allerede uddannede FHWere. Som noget nyt får disse kvinder nu også uddannede BAere til at støtte dem under fødslen og disse 10 landsbyer skal nu også deltage i fortalervirksomhedsaktiviteter. De 10 nye landsbyer skal fra starten deltage ifm alle tre projektmål. I det nye projekt skal der således uddannes ca.30 nye FHWere samt ca.20 BAere. Som i det tidligere projekt vil man udvælge ca. 5 af FHWerne og give dem en uddybende undervisning/træning. Derved kan de støtte de andre FHWere/BAere i deres daglige arbejde. For at forberede målgrupperne holdes et antal møder dels med SHGer og LKer og dels hele landsbyen, hvor man informerer om projektet. Med SHGerne og LKerne aftales strategi for implementering af projektaktiviteterne. For at gøre det mere overskueligt vil man i starten holde projektmål 1) og 2) for sig og projektmål 3) for sig, men pointere at alle projektmål hører sammen. Man vil så hurtigt som muligt identificere de(n) NGO(er) der skal stå for uddannelsen/træningen af både FHWerne og BAerne. Man vil formentlig igen gøre brug af NGOen CINI, som man også benyttede i det første projekt. Derudover vil man også tage kontakt med andre organisationer feks WBVHA. Grunden er at CINI i det tidligere projekt udviste visse svagheder i deres undervisningsmetoder. Dette forhold gør også at andre resourcepersoner vil blive tilknyttet undervisnings- og træningsaktiviteten. Der annonceres efter kandidater til uddannelsen som FHW og BA. Kandidaterne vil være kvinder fra de implicerde landsbyer og de bedst egnede udpeges af JGVK efter interview. I startfasen af projeket vil man også etablere et undervisnings/træningscenter. Det vil dreje sig om opførelse af en mindre bygning med rum til opbevaring af undervisnings- og træningsmateriale, undervisningsrum samt soverum, hvor kvinder, der kommer langvejs fra, inkl udenbys lærere og trænere kan overnatte. Under de nuværende forhold er de fysiske rammer utilstrækkelige. Den aktuelle udbygning af projektet med fortsat efteruddannelse kræver en investering i et undervisnings/træningscenter. JGVK har byggegrunden og vil tage ansvaret for drift og vedligeholdelse. Så snart man har udpeget de kapacitetsansvarlige NGOer skal der udarbejdes undervisningsmateriale. Vedr undervisning i graviditet vil der være tale om en grundig revidering og opdatering, mens materialet til undervisning i fødsler skal udarbejdes. Herefter skal det mangfoldiggøres så eleverne kan få materialet udleveret. Samtidig skal der udarbejdes detaljerede undervisningsplaner. Partneren skal også arbejde med planlægning af fremtidige aktiviteter, procedurer for monitorering og evaluering. Man skal også begynde at indsamle oplysninger om befolkningens rettigheder på sundhedsområdet. Implementeringsfase A (vedr projekt mål 1 og 2) Herefter kan undervisningen af FHWere og BAere påbegyndes. FHWerne skal undervises i den normale graviditet og hvad der skal til, for at den bliver optimal både for den gravide og det barn hun venter. De skal lære at identificere risikograviditeter. Det betyder bla, at de skal lære simple undersøgelsesmetoder som måling af blodtryk og blodprocent.. BAerne skal undervises i den normale fødsel og ledelse af denne. De skal lære om pleje af den fødende og barslende kvinde og det nyfødte barn bla med fokus på hygiejnen. Begge grupper skal undervises i betydningen af psykisk omsorg for den gravide og fødende. Det er et emne, der ikke er tradition for i Indien og specielt ikke i landdistrikterne Alle skal undervises i emner, der skal tages op på landsbymøder og mothers meetings (se senere). I det tidligere projekt var der afsat 1/2-3/4 år til undervisning, hvilket var i underkanten specielt hvis høsttid, monsuntid eller andet kommer i vejen. Vi PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 12

14 afsætter derfor 1 år. Undervisningen afsluttes med en eksamen. Herefter regner vi med at FHWerne/BAerne kan fungere i deres respektive landsbyer. Dvs i denne fase implementeres undervisning/træning og supervision af FHWerne/BAerne i landsbyerne. FHWerne/BAerne begynder også at arbejde selvstændigt i landsbyerne i slutningen af perioden. Deres arbejde består først og fremmest i at servicere de gravide og fødende. Herudover skal hun også tale med svigerfamilien og undervise/oplyse dem om hvad en gravid har behov for. Det er også planen at de sammen med Baerne og SHGerne i landsbyerne skal arrangere landsbymøder omkring relevante sundhedsemner feks ernæring, familieplanlægning, risikoen ved meget unge gravide, tætte graviditeter og lign. De skal også stå for nogle mindre møder såkaldte mothers meeting hvor de gravide kan diskutere deres problemer. Blandt FHWere og BAere vil der blive udpeget en gruppe (5-10) som vil få supplerende undervisning således at de kan fungere som støttepersoner (supervisors) for FHW/BA i deres daglige arbejde. I denne fase vil FHWerne fra det første projekt også få deres viden og færdigheder opdateret.. Implementeringsfase B (vedr projektmål 3 ) Samtidig med ovenstående fase påbegyndes arbejdet med fortalervirksomhed. De oplysninger, der er indsamlet på området omsættes til oplysnings/undervisningsmateriale. Der arrangeres landsbymøder, hvor beboerne orienteres om deres rettigheder på sundhedsområdet. Der arbejdes videre i arbejdsgrupper med disse rettigheder og opstilles en prioriteringsliste. Der arbejdes med handlingsplaner for at påvirke de lokale myndigheder på landsbyplan. Strategien for selve fortalervirksomheden vil på landsbyplan for det meste dreje sig om myndiggørelse i form af information og uddannelse i forhold til de temaer, man vælger indenfor sundhedsområdet. Man vil også arbejde med vigtigheden af organisering ift myndighederne. Desuden skal partneren også internt selv arbejde med muligheden for fortalervirksomhed ved bla at udnytte det tætte samarbejde der allerede er etableret med lokalregeringen. Også her vil der være tale om myndiggørelse. Men pga JGVKs gode relationer til de lokale myndigheder kunne man forestille sig at projektet kunne bruges som et alternativt forslag til lokalregeringens svangre- og fødselsomsorg. Sikring af mænd og kvinders lige deltagelse og udbytte er ikke mulig ifm projektmål 1) og 2) hvor kvinder naturligt nok vil få det største udbytte. Men kun på kort sigt, idet udbyttet på langt sigt (=bedre graviditeter/fødsler) giver kvinder og børn en bedre helbredstilstand, hvilket kommer hele samfundet til gode. I forbindelse med fortalervirksomhedsaktiviteten vil man sørge for at både mænd og kvinder deltager i arbejdet og at der ikke kun arbejdes med kvindesundheds-relaterede emner. Projektet vil styrke partnerens kapacitet, både indenfor projektstyring, arbejde med sundhedsemner, fortalervirksomhed og monotorering/evaluering. Partneren nyder i forvejen en stor respekt i området og den vil helt sikkert øges ifm projektet, da sundhedsproblemer fylder meget i de fattiges dagligdag. Kvinderne der bliver uddannet til FHWere/BAere vil helt explicit få deres kapacitet øget og det, samt den position de får, vil styrke dem og give dem selvtillid. De gravide og deres familier vil også opnå et højere vidensniveau både indenfor graviditet og andre relevante sundhedsemner. Den gravide vil få styrket sin position i familien (hun skal ikke have mad som den sidste, hun skal ikke arbejde så hårdt etc). Arbejdet med fortalervirksomhed arbejder netop med at øge vidensniveauet blandt landsbybefolkningen og dermed deres kapacitet. Dette vil generelt styrke deres selvtillid og mod og dermed deres rolle, som del af civilsamfundet. Samarbejdet med andre relevante interessenter vil blive styrket som et nødvendigt led i implementeringen, feks SHGer/LKers involvering i planlægning af landsbymøderne, et naturligt samarbejde med subunits hvor disse findes og involvering af repræsentanter for lokalregeringen ifm arbejdet med fortalervirksomhed. Samarbejdet/partnerskabet mellem IGF og JGVK forventes styrket som følge af fælles interesse i at projektmålene opfyldes. Exit stategi Udfasningsstrategien består i at projektet trapper sine aktiviteter ned over tid i takt med at SHGer og LKer sammen med partneren er blevet tilstrækkeligt stærke til at kunne videreføre aktiviteterne på egen hånd. Dvs at SHGerne i deres respektive landsbyer kan støtte FHWerne/BAerne i deres arbejde både ude i hjemmene PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 13

15 hos de gravide, men også ifm at arrangere landsbymøder og mothers meetings.det samme vil gælde for aktiviteterne ifm fortalervirksomhed. Bæredygtighed Det tidligere projekt har vist at partneren og målgrupperne kan fortsætte lignende aktiviteter efter projektperioden ophører. Da man opbygger kapacitet/viden helt tæt på målgruppen er sandsynligheden for bæredygtighed ift viden meget stor. Den viden projektet har opbygget forsvinder således ikke, når projektet slutter. Man vil desuden tilstræbe, at de kvinder, der uddannes, fortrinsvis er gifte, således at sandsynligheden for, at de bliver i deres landsby, er meget stor. Den sociale bæredygtighed er sikret fordi samfundet vil blive styrket af projektet. Den politiske ligeledes idet myndighederne ved flere tilfælde har opfordret JGVK til at overtage aktiviteter der ellers er myndighedernes ansvar. Den økonomiske bæredygtighed kan være svær at opnå i et så fattigt samfund, specielt når vi taler sundhedsaktiviteter. Selv i et økonomisk stærkere samfund er dette svært, da brugere af sundhedsydelser oftest hører til de svageste grupper i samfundet. Udgangspunktet er brugerbetaling som vil være mulig som følge af: 1. øgede indtægter i området som resultat af de indkomstgenererende projekter 2. mulighed for at låne af egne opsparede midler i SHGerne 3. etablering af et forsikringssystem (et sådant fungerer til betaling af skolepenge så børnene ikke dropper ud af skolen) Desuden vil man arbejde på at opnå et samarbejde med lokalregeringen, således at man kan indgå i et sundhedsprogram, hvor lokalregeringen får økonomisk hjælp fra centralregeringen evt som et PPP-program. Aktiviteterne omkring fortalervirksomhed forventes også at bidrage i positiv retning. Når der tales om bæredygtighed, er det vigtigt at understrege, at projektet er innovativt. Et lignenede arbejde er ikke tidligere udført. Et andet vigtigt aspekt er samarbejdet med de øvrige projekter, der indgår i en synergi, netop for at styrke bæredygtigheden. Erfaringsopsamling og erfaringsspredning Erfaringerne fra projektet vil blive opsamlet bla via FHWernes/BAernes rapporteringer. JGVK vil også indsamle erfaringer på organisationsplan. Alle disse erfaringer vil blive videreformidlet bla via JGVKs netværksorganisationer. JGVK vil være den ansvarlige for denne indsamling og spredning af erfaringer. Erfaringerne vil blive brugt, både som inspiration for andre sundhedsfremmende aktiviteter, men også som en pression på de lokale myndigheder for at gøre noget for de fattige i landdistrikterne. Ansøgningen og projektdesignet bygger i høj grad på erfaringerne fra det tidligere sundhedsprojekt. C.5 Forudsætninger og risici Væsentlige forudsætninger for at projektet fører til de opstillede projektmål er at: 1. Der ikke indtræffer større naturkatastrofer/epidemier i området. 2. Erfaringerne fra det tidligere projekt holder stik. 3. De gravide og deres familier vil anvende den tillærte viden. 4. FHWerne/BAerne arbejder samvittighedsfuldt. 5. Landsbybefolkningen forstår betydningen af fortalervirksomhed. Når man ser bort fra punkt 1og 2 som vi ikke har nogen indflydelse på vil man forsøge at tage højde for de øvrige forhold gennem en omhyggelig og grundig information. Mht punkt 4 vil man igennem interview af ansøgerne forsøge at udvælge de bedst egnede. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 14

16 D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Perspektivet for samarbejdet: Hvordan bidrager partnerne hver især til gennemførelsen af projektet? Partneren i Syd er ansvarlig for implementering af projektet og til dette vil der blive udpeget en projektansvarlig og en følgegruppe. Partneren vil bidrage med sine erfaringer omkring projektstyring fra andre projekter og specielt ifm det tidligere sundhedsprojekt. Mht fortalervirksomhed forventes JGVK at kunne bidrage med sine erfaringer ifm Partnerskabsaktiviteten. I DK er projektlederen ansvarlig for at overvåge at projektet bliver udført som planlagt, at budgettet bliver overholdt og sørge for at rapporter bliver indsendt til tiden. Udover projektlederen, Lene Kieler Jensen, vil Inga Hjortkjær Hansen være direkte involveret i gennemførelsen af projektet. De vil bidrage med deres viden og erfaring, dels ifm udarbejdelse af undervisningsplaner og undervisningsmateriale og dels ifm projektbesøg, hvor de vil holde seminarer og workshops for de involverede omkring udvalgte emner. Som i alle andre IGF projekter vil gruppen af Aktive Medlemmer kunne bidrage som sparringspartner, hvis nødvendigt. Ansvar for og deltagelse i de vigtigste projektdele er skitseret i denne tabel (A=ansvarlig, D=deltager): LK`er IGF JGVK CINI/andre Økonomi og rapportering til PR A D Træning af JGVK i rapportering A Lokal regnskab og rapportering D A Kapacitetsopbygning af JGVK, teknisk A A Træning af SHG er, LK er D A Bevidstgørelse hos befolkning A A Implementering af løsninger D A A Træning i monitering D A D Monitering af fremskridt A A Evaluering af projektet D A Udover sine mangeårige erfaringer med udviklingsprojekter i almindelighed er partnerens lokalforankring af stor betydning for gennemførelsen af projektet. Dette gælder både deres kendskab til befolkningen, men også kendskab til de lokale myndigheder. Da JGVK efterhånden har arbejdet flere år i området med gode resultater til følge, har befolkningen en meget stor tillid til organisationen. Dette er af stor betydning for succesfuld gennemførelse af et sådant projekt. Projektlederen og medansøger vil være direkte involveret i gennemførelse af projektet med deres faglige ekspertise indenfor svangreomsorg og fødselshjælp. De vil specielt deltage i udformningen af undervisningen, herunder emner og metoder. Udover deres mangeårige praktiske erfaring inden for emnet vil de også bidrage med deres erfaring indenfor de psykologiske aspekter ved svangreomsorg og fødselshjælp, hvilket der ikke er den store tradition for i Indien. IGF vil støtte ifm fortalefvirksomheden med sin erhvervede viden på området. Set i lyset af ovenstående mener vi at der er mange fordele ved at projektet søges gennemført i et samarbejde mellem JGVK og IGF. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Projektet vil lokalt blive styret af projeklederen med hjælp fra følgegruppen. Projektmedarbejderne er løbende i kontakt med FHWerne og BAerne som skal føre logbøger over deres aktiviter. Projektleder/- medarbejdere skal jævnlig mødes for at gennemgå de opsamlede data dels mhp registrering, men også evt justering, hvis problemer opstår. De lokale LKer og SHGer vil også skulle mødes regelmæssigt for at udveksle erfaringer, men også for at sikre at de aftalte strategier overholdes. JGVK vil have det overordnede ansvar for at dette gennemføres. Da flere af indikatorerne som nævnt er kvalitative vil der blive udarbejdet spørgeskemaer, som skal bruges ifm interviews af brugerne og deres tilfredshed eller evt mangel på samme. Efter at FHWerne og BAerne er PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 15

17 startet med at arbejde i deres respektive landsbyer skal brugerne interviewes ca. hver 3 måned af projekmedarbejderne. Hvad angår informationer om indikatorerne omkring fortalervirksomhed skal disse registreres og indsamles i form af mødekalendre med mødedatoer, lister over mødedeltagere, lister over deltagere i arbejdgrupper etc. Der planlægges en evaluering i slutningen af projektet(efteråret 2011). Evaluator er ikke udpeget endnu. E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1. Den danske organisations folkelige forankring Se bilag 5 E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Ja, bla i form af rejsebreve, der vil være tilgængelige på vores hjemmeside. Det er også planen at projektmedarbejderne fra DK skal holde temamøde på deres arbejdsplads. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 25 sider. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 16

18 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) Heraf er bidrag fra Projektpuljen Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen valuta d.kr d.kr IGF d.kr INR 10,86 0 d.kr Hovedbudgetlinier: Samlet budget Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) Budgetmargin (maks 10%, min 6% af 1-8) Projektudgifter ialt (1-9) Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Total PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 17

19 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Kontaktperson: Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Indien Gruppen Fyn, IGF Herluf Trollesvej 15., 5700 Svendborg (ring først) Lene Kieler Jensen/Ganesh Sengupta Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Joygopalpur Gram Vikash Kendra, JGVK P.O. PS Basanti, Pin 74218, South 24 Parganas Sunderbans, West Bengal, India ganesh419@vsnl.net Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 18

20 5. BILAG OBLIGATORISKE BILAG: Husk at følgende bilag vedr. den danske organisation skal vedlægges: a) organisationens vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer og e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 CV for Lene Kieler Jensen 2 CV for Inga Hjortkjær 3 Kort over projektområdet 4 Anbefaling fra Indien 5 Folkelig forankring 6 Forkortelser Bemærk: Alle bilag skal medtages på listen. Alle bilag skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Større Udviklingsprojekter ( til 3 mio.) 19