Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet"

Transkript

1 Vers. 6 ( ) til S- sn V7/WJ V8/( )/WJ Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Kort præsentation af uddannelsen På kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er målet, at give de studerende kompetencer i for- hold til at analysere, vurdere, udvikle og anvende ny viden og teknologi i kliniske praksis inden for sundheds- området. Uddannelsen er en 2- årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, bestående af fire semestre på hver 30 ECTS. Eksempler på kurser er: Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer, Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg, Dataopsamling og behandling samt Projektledelse. På alle semestre udar- bejdes et problemorienteret projektarbejde. Optagelse på uddannelsen forudsætter en sundhedsfaglig bacheloruddannelse som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker eller tilsvarende. De første studerende blev optaget på uddannelsen i efteråret Der er i alt fra uddannelsens start til udgangen af dimitteret 41 kandidater fra uddannelsen. Uddannelsens studieordning: 2

3 Indledning Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og - udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universite- tets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddan- nelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styr- kesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbej- det skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv be- vidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rappor- ten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalue- ringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreud- vikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrap- port fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannel- ser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevaluerings- cyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 1 er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevalu- ering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det på- gældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbej- delsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersø- ges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan så- ledes tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/- lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bi- drage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalue- ringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/- lederne iføl- ge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgel- ser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4

5 Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selveva- lueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrap- port. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførel- sen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underover- skrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besva- res separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejds- partnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx modu- ler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens Kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgle tal for kvali- tet 2) Opbygning og forløb Da- ta/redegørel se Vurde- ring/suppleri ng 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udvik- let sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Data: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige Redegørelse: Supplering: niveau? SNF SL 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompe- Redegørelse: Supplering: tenceprofil? SNF SL 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod Redegørelse: Supplering: undervisning i de gymnasiale skoler? SNF SL 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrø- rende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelse: SL 4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 3)Undervisningens og studiemiljøets kvali- tet 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervis- nings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør over- vejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdæk- ningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompe- tenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte viden- skabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæs- sigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Univer- sitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingspla- ner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for rele- vans 7) Dialog med dimit- tender 8) Samarbejde og dialog med arbejds- markedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret- telæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan- nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og rele- vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannel- sens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg- gelse og/eller videreudvikling? Side 3-5 flyttes til bilag i den endelige rapport Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL 6

7 Indhold Indledning... 3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten... 4 Opsummering Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi:... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 18 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

8 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

9 Opsummering Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi: [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenståen- de.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentia- ler/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rap- porten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvali- [Beskriv i punktform hvert forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt som dette er identificeret i [Henvis til de afsnit i tetsområde, hand- selvevalueringsrapporten.] rapporten, hvor de lingen vedrører; fx enkelte forbedringspo- 1. Nøgletal for tentia- kvalitet.] ler/opmærksomhedsp unkter og deres bag- grund er beskrevet.] 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet Frafald: Studienævnet har i E2014 gemmeført en detaljeret frafaldsanalyse, der viser at langt hovedparten falder fra indenfor de første seks måneder af studiet. Et tidligt frafald kan tyde på et forkert studie- valg eller at overgang til universitetsstudie fra professionsbachelor opfattes som meget vanskelig. Nuværende tiltag: Der arbejdes med et specifikt intro forløb i problem baseret læring og projektarbejde for de stude- rende Forslag til tiltag: Undersøgelse af de specifikke årsager til frafald Forbedre informationsmateriale om uddannelsen Forbedre beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil Optag og kapacitet på uddannelsen: Det vurderes at optaget er tilfredsstillende fra et økonomisk synspunkt, men der er kapacitet til at optage flere studerende på uddannelsen. Det opleves i studieadministrationen og fagmiljøet at der er efterspørgsel på kandidaterne hos aftagere Winnie Jensen 13/5/ :15 Comment [1]: Nogle punkter indsamlet af Line Nogle indsat af Erika WJ udfyldt tabel Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljø- ets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Forslag til tiltag: Undersøgelse af hvordan der kan rekrutteres flere studerende kunne igangsættes. Vedrørende kursus i statistik: I følge semesterevalueringer og referater fra semestergruppemøder har flere studerende udtrykt et ønske om at deltage i et intensivt suppleringskursus i basal matematik inden semester/studie start. Det typisk studerende med en gymnasial sproglig studentereksamen eller en ældre matematisk eksamen der oplever udfordringer i kurset Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Forslag til tiltag: Oprettelse af suppleringskursus i matematik Jobmuligheder: Dimittendundersøgelsen fra 2014 viser, at de studerende oplever en generel mangel på information om erhvervs- og karrieremuligheder. Forslag til tiltag: Mere uddannelsesspecifik fokus på match- making arrangementer Mere info på web fx ved beskrivelse af de typer af job som de tidligere dimittender har Mulighed for samlæsning i projekter 8.2 i rapport Winnie Jensen 13/5/ :01 Comment [2]: Er vi klar til at gennemføre dette? Winnie Jensen 13/5/ :13 Comment [3]: Denne kan jeg ikke finde information om under punktet 8.2.hvor har vi den fra? 9

10 Uddannelsens opbygning Fra uddannelsens studieordning er indsat uddannelsesoversigt 5 : Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7- trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller in- gen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Teknologivurdering i klinisk praksis/ Technology Assessment in Clinical Practise trinsskala Intern Teknologi i sundhedssektoren/ Health Care Technology 5 B/IB Intern Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer/implementation of Technology in Health Care Organisations 5 B/IB Intern Videnskabelig metode og formidling/ Scientific Methods and Communication 5 B/IB Intern 2. Eksperimentel udvikling af klinisk viden/ Experimen- tal Development of Clinical Knowledge trinsskala Intern Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg/ Clinical Tests 5 B/IB Intern Statistisk analyse og design af forsøg/ Statistical Analysis and Experimental Design 5 B/IB Intern Dataopsamling og behandling/data Acquisition and Data Processing 5 B/IB Intern 3. Ny teknologi i klinisk praksis/ New technology in Clinical Practice trinsskala Ekstern Valgfrit kursus /Elective course (*) 5 Valgfrit kursus /Elective course (* ) 5 4. Kandidatspeciale, klinisk videnskab og teknologi/ Master s Thesis (Clinical Science and Technology) trinsskala Ekstern I alt 120 *) Valgfag kan være fag, som udbydes af Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt eller som udbydes af andre studienævn på AAU eller på andre universiteter i ind- eller udland. 5 Uddannelsesoversigt, Studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi,

11 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport 6 ) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for ud- dannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredyg- tighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på stu- dienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrap- porten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrappor- ten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1A: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Studieår Ekstern Total 10/ / / / (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på kandidatuddannelsen har været svingende de seneste fire år. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014, som blev afholdt i december 2014, blev optaget drøf- tet. I Statusrapport for studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt fremgår det, at der laves et specielt introduktionsforløb for de studerende for at indsluse de studerende i grupper og introducere de studerende til problembaseret læring (PBL). Studieleder og studienævnsformand bedes følge op på ovennævnte samt vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder (SL) og studienævnsformand (SNF) 8 Optaget er fordoblet fra 11/12 til 13/14. Det vurderes som positivt, men der er kapacitet til et større optag. Introduktionsforløbet for de studerende organiseres primært for at introducere de studerende til problem baseret læring (PBL), da alle er eksterne studerende. Optaget er stigende og på tilfredsstillende niveau - set fra et økonomisk perspektiv. 6 Studienævnsrapporter og statusrapporter vedr. studienævnsrapporter udarbejdes jf. AAU s Procedure for studienævnsrapporter: 7 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til I selvevalueringsrapportens kommentarfelter anvendes forkortelserne SL for studieleder for School of Medicine and Health, SN for studienævnsformand/studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt og IL for institutleder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. 11

12 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 9 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævns- formand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte græn- seværdi: Frafaldsårsager skal som minimum søges afdækket, og opfølgende handlinger skal overvejes samt evt. igangsættes, hvis: Frafaldet på en bacheloruddannelse i et af de tre seneste opgjorte år er over 30 %. Frafaldet skal kommenteres, hvis der er en afvigelse på fem procentpoint i positiv eller negativ retning i forhold til det foregående år. Frafaldet på en kandidatuddannelse i et af de tre seneste opgjorte år er over 15 % eller mere end 1/3 højere end for hovedområdet på landsplan. Frafaldet skal kommenteres, hvis der er en afvigelse på fem procentpoint i positiv eller negativ retning i forhold til det foregående år. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skrift- ligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den se- neste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne pro- ces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Frafald på kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og Teknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv inden- for 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,9% 8 88,9% 1 11,1% 0 0,0% ,0% 7 70,0% 3 30,0% 0 0,0% ,0% 19 76,0% 5 20,0% 1 4,0% ,7% 7 46,7% 4 26,7% 4 26,7% ,0% 0 0,0% 4 18,2% 18 81,8% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 32 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for frafald for kandidatuddannelsen viser, at startårgang har oplevet et frafald, som overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for frafald, idet frafaldet på en kandidatuddannelse i et af de tre seneste opgjorte år ( ) ikke må være over 15 % eller mere end 1/3 højere end frafaldet for hovedområdet på landsplan 11. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 afholdt i december 2014 blev frafaldet på uddannel- sen drøftet. I Statusrapport for studienævnsrapport 2014 fremgår det, at størstedelen af de frafaldne stude- rende har afbrudt uddannelsen indenfor seks måneder, hvilket bl.a. indikerer et forkert studievalg. 9 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 10 Tabel 1A og 1B opgøres på forskellig vis. Tabel 1A opgøres pr. studieår ( ) og tabel 1B pr. startår. De forskellige opgørelsesperioder gør, at det angivne totalantal for optag på den enkelte årgang kan være forskelligt i tabellerne. 11 Frafaldet for hovedområdet på landsplan: Teknisk videnskab/ Naturvidenskab, svarende til startårgang 2010: 7 % og 2011: 10 %. 12

13 Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til frafaldet for startårgangene 2010, 2011, 2012 og 2013 jf. tabel 1B, som overstiger fakultetets fastsatte grænseværdi. Kommentar studieleder og studienævnsformand Studienævnet har i statusrapporten for studienævnsrapport 2014 angivet resultat af frafaldsanalyse for 2011, 2012 og Analysen (Tabel 1C) viser, at de fleste studerende er faldet fra indenfor seks måneder fra op- start (3/5 i 2011, 3/4 i 2012 og 2/4 i 2013). Da det procentvise frafald er påvirket af det lave antal studerende og at frafaldet primært er sket inden for de første seks måneder, vurderes det at frafaldet ikke er markant. Tabel 1C: Frafaldanalyse KVT, Statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014 Uddannelse Opmærksomhedspunkter Uddybning Eventuel opfølgning Klinisk videnskab og teknologi Frafald over 15 % for startårene (og over fakultetsgen- nemsnittet for Campus AAL) Frafald i 2011: N=5, 20% Uddannelsen er afbrudt af den studerende i alle tilfælde. 3/5 studerende har afbrudt studiet indenfor 6 md. Frafald i 2012: N=4, 27% Uddannelsen er afbrudt af den studerende i 3/4 tilfælde inden- for 3 md fra opstart Frafald i 2013: N=4, 18% Uddannelsen er afbrudt af den studerende i alle tilfælde. 2/4 studerende har afbrudt studiet indenfor 6 md. Langt de fleste er faldet fra indenfor de første 6 måneder, hvilket kan tyde på at studievalget har været forkert. Den specifikke årsag til fra- fald kendes dog ikke. Det procentvise frafald er påvirket af det lave antal af studerende. Det vurderes derfor at frafaldet ikke er markant. Som på øvrige af studienævnets uddannelser følges Proceduren for vejledning af frafaldstruede studerende 12, hvor der to gange årligt følges op, tages kontakt til og tilbydes vejledning til frafaldstruede studerende. Stu- dienævnet igangsatte desuden i 2014 udvikling af procedurer udover trafiklysrapporterne for opfølgning og tidlig indsats for frafaldstruede studerende, som vil fortsætte i Frafaldet skyldes sandsynligvis, at kandidatuddannelsen kun optager eksterne studerende, typisk med en bag- grund som professionsbachelor. Frafaldet vurderes ikke som højt. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 13 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for gennemførelse for uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Andelen af studerende som gennemfører en bacheloruddannelse 14 indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 66 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan. 12 Se AAU s Procedure for vejledning af frafaldstruede studerende: 13 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 14 Eller diplomingeniøruddannelse. 13

14 Andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddannelse indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år må ikke være under 85 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på ho- vedområdet på landsplan. Hvis nøgletallene for gennemførelse indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævns- formand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kil- den. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra den- ne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Gennemførelse Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Andelen af studerende som gennemfører kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år ligger, for de sene- ste tre opgjorte år ( ) jf. tabel 1B, på hhv. 88,9 %, 70 % og 76 %. Ifølge fakultetets fastsatte grænseværdi for gennemførelse, skal der reageres, hvis andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddannelse indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år ligger under 85 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan 15. Gennemførelsesandelen for startårgang 2010 og 2011 ligger under 85 % (og dermed også under den gennem- snitlige gennemførelse på landplan på hovedområdet for startårgang 2010). Studieleder og studienævnsformand bedes forholde sig til en gennemførselsprocent på hhv. 70 % og 76 % for startårgang 2010 og Kommentar studieleder og studienævnsformand I forhold til gennemførelse på de seneste fem dimittendårgange ( ) ses, at frafaldet for startårgang 2010 og 2011 er henholdsvis 30% og 20%, hvilke betyder at resten af de studerende gennemførte indenfor normeret tid plus et år. Gennemførsels procenten kan derfor ikke være højere. De indskrevne studerende har typisk en professionsbachelor og er dermed ikke vant til en forskningsbaseret uddannelse med ansvar for egen læring. Der arbejdes hvert år med integration af de studerende, inkl. intro- duktion til akademisk tænkning og projektarbejde. Det vurderes ikke, at tallene vil ændre sig markant frem- over, da uddannelsens studerende ikke er sammenlignelige med andre kandidatstuderende med akademisk bachelor som adgangsgrundlag. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 16 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem år. Studie- leder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakul- tetet fastsatte grænseværdi: Effektiviteten må ikke være mindre end: STÅ pr. studerende (BA): 0,85 STÅ pr. studerende (KA): 0, Gennemførelse på hovedområdet på landsplan: Teknisk videnskab/naturvidenskab: svarende til AAU s startår 2009: 74 % og startår 2010:66 %. 16 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 14

15 Hvis nøgletallene for effektivitet indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk, eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporter- ne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 15, ,94 11/12 27, ,90 12/13 27, ,91 13/14 28, ,85 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen indikerer, jf. tabel 1D, at effektiviteten de seneste år har ligget på niveau med eller over den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor effektiviteten for en kandidat- uddannelse ikke må være mindre end 0,85. Fakultetet vurderer ikke, at det er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til effektiviteten på kandidatuddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis være vedrø- rende beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] Kommentar studieleder og studienævnsformand Ingen yderligere kommentarer. Ingen yderligere kommentarer. Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i til- rettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangs- krav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i 15

16 tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske adgangsgiven- de uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder Adgangskrav til kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er en sundhedsfaglig bacheloruddan- nelse som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker eller tilsvarende. Studerende med en tilsvarende bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de direkte adgangsgivende uddannelser. Kandidatuddannelsens faglige indhold er opbygget således, at der på første semester er særligt fokus på at de studerende opbygger et ensartet højt fagligt niveau på baggrund af undervisning og træning i videnskabelige metoder og problemorienteret projektarbejde. De studerende danner projektgrupper på tværs af uddannel- sesmæssig baggrund og dermed understøttes vigtig peer- learning i grupperne. Der laves udover det et speci- elt introduktionsforløb for at introducere de studerende til problembaseret læring (PBL). Det er ligeledes, ved valg af undervisningsform i kursusundervisningen suppleret med differentieret undervisning, muligt at sikre, at de studerende trods forskellige faglige forudsætninger kan opnå læringsmålene i kursusmodulerne. Der er således i uddannelsens opbygning og ved valg af undervisningsformer sikret sammenhæng mellem uddannel- sens adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau. I forhold til statistikkurset på 2. semester er gentagne gange på semestergruppemøder modtaget ønsker fra de studerende, om at kunne deltage i et suppleringskursus i matematik se også afsnit 3.1. Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progressi- on og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Redegørelsen bør som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddan- nelsens kompetenceprofil herunder den faglige progression fra første til sidste semester samt sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil. Redegørelsen kan evt. indeholde en grafisk illustration samt en kort støttetekst. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder Kandidatuddannelsen består af fire semestre à hver 30 ECTS- point. Uddannelsen er modulopbygget og tilret- telagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS- point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelæg- ges ud fra arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion (herunder projekt- arbejde i grupper med vejledning, forelæsninger, workshops, opgaveløsning individuelt eller i grupper, feed- back på oplæg og faglig refleksion). Opbygningen af kandidatuddannelsen har til formål at sikre, at bachelorerne i løbet af det første semester får en grundig introduktion til videnskabelig arbejdsmetode samt teorier fra flere videnskabelige discipliner. Den- ne viden bliver gennem anvendelse i projektarbejdet omsat til færdigheder, idet læringsmålene for projektar- bejderne sikrer, at de studerende gennemfører et konkret litteraturreview som led i analyse og vurdering af en kompleks teknologisk problemstilling. På andet semester udvides de videnskabelige færdigheder. I kursusmodulerne præsenteres de studerende for konkret viden om eksperimentel praksis, statistiske metoder og databehandling, som de så anvender i en 16

17 konkret kontekst i projektarbejdet. Progressionen ses i projektarbejdet, ved at de studerende anvender kom- petencerne vedr. videnskabelig analyse som baggrund og reference for et konkret eksperimentelt arbejde i relation til klinisk praksis. I kandidatuddannelsens sidsteår lægger strukturen op til specialisering, og den enkelte studerende har mulig- hed for individuelt at vælge fag efter faglig interesse og ønsket profil i sin uddannelse. De valgfrie fag letter desuden de studerendes mulighed for at studere et halvt år i udlandet på dette semester. Projektarbejdet på tredje semester har et omfang på 20 ECTS- point og forudsætter samt bygger videre på viden, færdigheder og kompetencer om analyse, dataopsamling, syntese og evaluering erhvervet i kursus- og projektmoduler på de første to semestre for at kunne gennemføre et projekt om implementering og/eller afprøvning af en ny tekno- logi i klinisk praksis. I forbindelse med valg af kandidatspeciale har de studerende mulighed for frit at vælge fokus for deres pro- jektarbejde, og dermed vejledning fra et relevant forskningsmiljø. Den konkrete progression mellem de fore- gående semestres kursus- og projektmoduler afhænger således af valget af fokus for kandidatspecialet. Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymna- siale skoler? Redegørelsen bør som minimum indeholde, hvorledes uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler lever op til de faglige mindstekrav jf. Vejledning nr. 5 af om retningslinjer for universitetsud- dannelser rette mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentar studienævnsformand og studieleder SNF/ Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for uddannelsen. Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Tek- nologi er ikke rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelsen skal baseres på de årlige beretninger og tilbagemeldingsskemaer fra censorformandskabet. Beretningerne kan vedlægges i det omfang, de har indeholdt input med forbindelse til den konkrete uddannel- ses kvalitet og relevans. I tilfælde af, at der mangler beretninger fra censorformandskabet, gør fakultetet cen- sorformanden opmærksom på dette. [Studielederen redegør for eventuelle tilbagemeldinger fra censorformandskabet og eventuel igangsat op- følgning i forlængelse af tilbagemeldingerne.] Kommentarer studieleder og studienævnsformand SNF/ Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er tilknyttet Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, elektro (primært). Fakultet/skolen har ikke, i relation til på uddannelsen afholdte eksamener med ekstern censur (studieårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014), modtaget input fra censorformandsskabet på baggrund af tilbagemel- dingsskemaer fra censorer. Fra censorformandskabet modtages årsberetninger (fælles for alle syv fag- retninger under censorkorpset). Årsberetningen modtages af fakultetet, der distribuerer til studieleder og studienævnsformænd jf. Ramme for dialog med censorer og censorformandskaner tilknyttet Aalborg Universitet 17 (gældende fra nov. 2014), be- 17 Se: 17