Jeppe N.B. Nikolajsen (JN) Jesper D. Ludvigsen (JDL) Lars V. Lorentzen (LV) Asta Lund Mathiesen (ALM) 10314

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeppe N.B. Nikolajsen (JN) 11664. Jesper D. Ludvigsen (JDL) 11650. Lars V. Lorentzen (LV) 11635. Asta Lund Mathiesen (ALM) 10314"

Transkript

1 Titelblad Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C Maskinhallen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet V/ Jens Brusgaard Vestergaard Kontor: DA2, 308 Mail: jbv@iha.dk Projektperiode: Februar 2013 maj 2013 Projektgruppe: M4PRJ 4.2 Deltagere: Jeppe N.B. Nikolajsen (JN) Jesper D. Ludvigsen (JDL) Lars V. Lorentzen (LV) Asta Lund Mathiesen (ALM) Andreas Lind Pedersen (ALP) Bjarne Jensen (BJ) Side 1 af 50

2 Forord JDL, JN Rapporten er udarbejdet af seks maskiningeniørstuderende på fjerde semester på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Projektperioden strækker sig fra februar 2013 til maj 2013, hvor rapporten er afleveret d. 31. maj Projektet omhandler et termodynamisk system, hvor der vil indgå teori fra procesregulering. I forbindelse med projektet er der opstillet en prøvestand, hvorpå der er foretaget test ud fra et teoretisk standpunkt. Projektet er baseret på at nedkøle tre øl til vha. en cykel. Dette er en teknisk rapport, hvorved det er en forudsætning, at læseren har kendskab til grundteorien for de omhandlende fag. Der er stor tak til Jens Brugsgaard Vestergaard for inspirerende og konstruktiv vejledning. Endvidere skal der lyde en stor tak til Jesper Jensen for hjælp, vejledning og konstruktion af prøvestanden og Dan Nielsen for hjælp til Simulink og opstilling af simuleringsmodel. Læsevejledning JDL, JN Rapporten er opdelt i fire dele: Hovedrapport, appendiks, bilag og forsøgsrapport. Når der henvises til de fire deles kapitler, vil det blive gjort således: hovedrapport kap x.x, appendiks app x.x, bilag bilag x.x og forsøgsrapport FR x.x. I rapporten er der anvendt kildehenvisninger, de er angivet på følgende måde: /nr./ og henviser til kildens nummer på litteraturlisten, efterfulgt af evt. formelnummer og side. Ved henvisning til formler, er der forkortet med f. I overskrifterne er der skrevet initialer på forfatteren af afsnittet, samt kapitel-nr. Tabeller og figurer er nummereret i forhold til deres kapitel, med tilhørende figurtekst. Hovedrapporten indeholder de mest konkrete og vigtige informationer om projektet, såsom konklusioner, nøgletal og de tanker, der har været igennem projektet. Appendikset indeholder de mere dybdegående beregninger, som ligger til baggrund for hovedrapporten. Bilagsrapporten indeholder de dokumenter, der har relevans for projektet, som gruppen ikke selv har skrevet. Forsøgsrapporten er en selvstændig rapport, der beskriver forsøgsopstillingen og dens resultater. Kapitlerne er så vidt muligt opdelt i forudsætninger, hovedafsnit og konklusion. Dette er gjort for at øge læsevenligheden og skabe overskuelighed. Side 2 af 50

3 Symbolfortegnelse - JDL T, t Temperatur K eller P Tryk Bar h Entalpi kj/kg S Entropi kj/(kg K) Specifik varmekapacitet kj/(kg K) Gaskonstant kj/(kg K) Volumenudvidelseskoefficient Kinematisk viskositet /s Pr Prandtls tal - Gr Grashofs tal - Nu Nusselts tal - Re Reynolds tal - konduktivitet W/(m K) Friktionstal - Leveringsgrad - Varmeovergangstal W/( ) Massestrøm på kølemiddel kg/s r Fordampningsentalpi kj/kg Dynamisk viskositet kg/(m s) kogetal - c Hastighed m/s densitet kg/ m Masse kg vægtykkelse m A Areal R Varmemodstandstal K/W U Varmegennemgangstal W/( ) Varmestrøm W Indre specifik varme kj/kg Trykforhold - Volumenmetrisk virkningsgrad - Isentropisk virkningsgrad - Volumenstrøm Indre specifikt arbejde kj/kg Kølegrad - P Effekt W E Energi J COP (effektfaktor) - slagvolumen n Omdrejninger pr. min rpm elller D Diameter m Temperaturforskel K eller Logaritmisk middeltemperatur K eller Ruhedstal m Trykforskel bar Tryktab bar Bøjningsradius m Modstandstal - Side 3 af 50

4 Resumé - JDL Denne rapport beskriver dimensioneringen af et køleanlæg til brug på festivaller og steder, hvor der ikke forventes adgang til elektricitet. Kølesystemet er dimensioneret så det kan drives af en cykel, og det skal kunne nedkøle tre dåseøl. Da systemet skal drives af en cykel, er der anvendt en kompressor med en udgående aksel med tilhørende remskive. Systemet er dimensioneret efter størrelsen af fordamperen, da dens rør er viklet rundt om aluminiumscylindere, der passer til dåseøllene. Dette gøres for at få en direkte kontakt mellem fordamper og dåseøllene, og pga. øldåsernes størrelse, vil fordamperen have en begrænset længde. Der er udarbejdet forbedringsmuligheder til at øge varmeovergangen imellem fordamper og øl-fluidet, men de er ikke blevet anvendt, for at forenkle forsøget. Samtidig er forsøgene lavet med en elmotor i stedet for en cykel, for at få et fast omdrejningstal. Ud fra fordamperens kuldeydelse er kondensatorens størrelse beregnet. Kompressoren skal ifølge beregningerne frembringe en lille volumenstrøm. Det er ikke muligt at anskaffe den optimale størrelse kompressor, og der er derfor brugt en kompressor, som er for stor. Forsøgsresultaterne viser, at det er nødvendigt at køre med 6 gange større omdrejningstal end beregnet. Dette skyldes at kompressoren ikke er designet til at køre med de få omdrejninger. Der opstilles en Simulink-model af det komplette kølesystem, hvor både komponenter, omgivelser og øl har en starttemperatur på 20 C. Denne model simulerer det forløb, som i praksis foregår på festivalpladsen, hvor dåseøllene placeres i køleboksen fra starten, hvor anlægget ikke er i drift. På den måde er det muligt at følge udviklingen i tilstandsstørrelserne; temperatur, tryk og entalpi, som de teoretisk vil forløbe. Dernæst er modellen ombygget, således at der kan simuleres med konstante fordampnings- og kondenseringstemperaturer. Dette gøres for at have et sammenligningsgrundlag til de praktiske forsøg i laboratoriet. Endeligt er der lavet en simulering af temperaturforløbene i de forskellige lag i fordamper og øl. Dette sker for at belyse de enkelte lags påvirkning og betydning for nedkølingsforløbet. Endeligt kan det siges at kølesystemet er funktionelt og opfylder de stillede krav. Til sidst i rapporten er der angivet forskellige optimeringsmuligheder. Side 4 af 50

5 Abstract - JN The purpose of this project is to design a thermodynamic cooling system for festivals and places with no access to electricity. The cooling system is designed to be driven by a bicycle and dimensioned to cool three cans of beer. Because of the system can be driven by a bicycle, the compressor is driven by an outgoing shaft with a flywheel. The cooling system is designed from the size of the evaporator, which is wrapped around tree cans of beer. This is done to get a direct contact. There has been made drawing suggestions to improve the heat transfer between the evaporator and the beer cans. These improvements have not been applied to the project because of their complexity. The test of the cooling system has been executed with an electrical motor to keep a steady speed for the compressor. The condenser is designed from the size of the evaporator - likewise the size and effect of the compressor. The compressor will create the mass flow of the refrigerant and it has not been possible to get hands on a compressor with the right size. The compressor is too large for the cooling system. It is showed from the test that the compressor speed has to be six times larger, than calculated. This is because of the compressors field of operation. The total system is simulated in Simulink to follow the theoretic temperature and change in enthalpy. Furthermore a simulation has been assembled of the cooling process between the evaporator and beer, to show the cooling process through the layers. Finally there has been designed and build a functional cooling system that fulfills the specifications. In the end of the report there has been created ways to optimize the cooling process and system. Side 5 af 50

6 Indledning Denne rapport er produktet af et 4. semesterprojekt, hvis primære fokus er termodynamik. Udgangspunktet for problemstillingen, er ideen om at lave en sjov, alternativ og enkel form for nedkøling af øl. Ofte er der ikke mulighed for at nedkøle medbragte øl til en festival, grundet manglende adgang til elektricitet. Idéen om at opstille et køleanlæg, der ikke bruger elektricitet, kan udføres hvis anlægget f.eks. drives af en cykel. Der er fundet inspiration til opbygningen af et sådant system, gennem Den Jydske Haandværkerskole, hvor uddannelsesleder, Ib Bæk Jensen, har opbygget et lignende anlæg, dog drevet af en romaskine. Med dette anlæg er det muligt at nedkøle en flaske vand, på 12 min. Derigennem er der opbygget en forventning om at nedkølingen af øl kunne ske på ca min. Systemet er opbygget i Ingeniørhøjskolens laboratorium/værksted ud fra termodynamiske beregninger. Udfordringen i projektet har været at dimensionere og beregne anlæggets hovedkomponenter, som fordamper og kondensator. Det har været nødvendigt at indkøbe nye dele til anlægget, bl.a. en nåleventil i stedet for en ekspansionsventil, og en passende stempelkompressor med udgående aksel. Køleanlægget kan i en læringssituation bruges til at vise, hvordan man kan bruge trykforskelle til at flytte varmeenergi fra øl til omgivelser. Derudover giver det en god forståelse for, hvor meget arbejde der skal til for at nedkøle øl. Herudover er nedkølingsforløbet simuleret for at danne et billede af systemets virkning og tilstandsstørrelser. Dette er sammenlignet med test af nedkøling af øl. Grundet størrelsen af kompressoren er der også udført test af kompressoren, for at finde kompressorens driftsområde. Opbygningen af systemet har været lærerigt, og giver en øget forståelse for køleanlæggets funktion. God fornøjelse! Side 6 af 50

7 Indhold Forord JDL, JN... 2 Læsevejledning JDL, JN... 2 Symbolfortegnelse - JDL... 3 Resumé - JDL... 4 Abstract - JN... 5 Indledning Problemformulering Kravspecifikation JDL, JN Festivalkølerens system JDL Energibalancer for kølesystem BJ, LV Kompressor KF Kondensator KF Nåleventil KF Fordamper KF Dimensionering af kølesystemet JDL, JN Baggrund for dimensionering af kølesystem Kølesystemet Tilstande Kuldeydelse JDL, JN Design og dimensionering af fordamper Forudsætninger Designforslag Metode Varmeovergangstal Resultater Delkonklusion Beregninger for varmestrøm Resultater Delkonklusion Kondensator ALP Antagelser Metode Side 7 af 50

8 5.3.3 Resultater Udformning Delkonklusion Balanceligninger for kondensatoren - ALP Delkonklusion Beregning af virkningsgrader på kompressor BJ Gennemberegning af kølesystemet JDL, JN Øl-kølerens COP virkningsgrad Tryktabsberegninger ALM Nøgletal for øl-køleren JDL, JN Delkonklusion JDL, JN Komponenter og opbygning ALM Simulering Simulering af kølesystemet LV, BJ Opbygning af system Resultat Delkonklusion Simulering i forhold til forsøg BJ, LV Opbygning Resultater Delkonklusion Simulering af temperaturforhold i fordamper JDL, JN Opbygning af system Resultat Delkonklusion Test af øl-kølersystem JDL, JN Forudsætning for test af øl-køler Beskrivelse af forsøg Forsøg Forsøg Forsøgsopstilling Forsøg Forsøg Side 8 af 50

9 8.4 Resultater Forsøg Forsøg Forsøg i forhold til simulering Delkonklusion Optimering og videreudvikling JDL, JN Kølesystem med omrøring Kølespiral Kompressor Konklusion Procesbeskrivelse ALM Læringssituationen: Litteraturliste Side 9 af 50

10 1 Problemformulering Projektet har til formål at give gruppen mulighed for at afprøve og bruge teorien fra termodynamik og procesregulering. Teorien benyttes på en virkelig problemstilling, hvor der konstrueres et energiteknisk system, og der indkøbes dele til fremstilling af en prototype. Der vælges at konstruere et mekanisk øl-kølingssystem, som er uafhængig af en ekstern strømforsyning. Systemet tænkes anvendt til køling af tre øl f.eks. til festivaller. Øllene ønskes nedkølet fra 20 0 C til 5 0 C. Det er en forudsætning, at øllene skal kunne nedkøles hurtigst muligt. Det antages, at øllet er påfyldt aluminiumsdåser. Prototypen vil blive produceret som en prøvestand, hvorpå der kan foretages målinger, som kan sammenholdes med en teoretisk beregningsmodel. Der skal testes for at finde de optimale driftsforhold, da systemet skal drives af en cykel. Projektet skal resultere i et funktionelt kølesystem, som kan give et indblik i den bagvedliggende termodynamik, samt give et realistisk syn på hvilke faktorer, der har indflydelse på køling af øllene. 2 Kravspecifikation JDL, JN Kølesystemet skal være anvendelig på en varm sommerdag, da det designes til festivaler m.m. Herved skal det være funktionsdygtig ved en omgivelsestemperatur på. Dvs. at kondenseringstemperaturen skal være højere og derfor er der valgt en kondenseringstemperatur på. Kølesystemet skal køle tre øl ned fra til en temperatur på. Derfor vælges en fordampningstemperatur på, da den skal være koldere end den ønskede øl temperatur. Kølesystemet skal designes således, at det kan drives af en cykel. Derfor beregnes og undersøges de optimale driftsforhold for at kunne drive kølesystemet med en cykel. Side 10 af 50

11 3 Festivalkølerens system JDL Festivalkøleren skal bestå af en køleboks, fordamper, kondensator, ekspansionsventil og kompressor, se Figur 3.1. Køleboksen skal være isoleret og have plads til tre øl. Fordamperens opgave er at optage varmestrømmen fra det varme øl-fluid. Kompressoren skal drives vha. håndsving eller cykel, og der skal benyttes en kompressor med udgående aksel. Kondensatorens funktion er at afgive den optagne varme fra fordamper og kompressor. Det forgassede kølemiddel kondenserer til væske. Der benyttes en nåleventil til fordel for en ekspansionsventil, da denne ikke kan benyttes til et kølesystem af denne størrelse. Dette er nærmere beskrevet i app Figur 3.1. Designidé for festivalkøleren, hvor kølesystemet er drevet af en kompressor, med mulighed for montering af cykel eller håndsving. Side 11 af 50

12 Hovedrapport Gruppe Energibalancer for kølesystem BJ, LV Det er nødvendigt, at opstille energibalancer for systemet, som gør det muligt at beregne energiforbrug, energiomsætning, temperaturer m.m. Festivalkøleren består af et traditionelt et-trins køleanlæg. Til anlægget bruges en remtrukket kompresser. Systemet opdeles i en række kontrolflader, KF, med henblik på mere dybdegående analyse af anlægget. På Figur 4.1 ses hele køleanlægget med en opstillet kontrolflade omkring hver komponent: Figur 4.1. Kølesystem med kontrolflader og tilstande illustreret til opstilling af energibalancer for kølesystemet Omgivelsestemperaturen, uden for køleboksen, antages at være. Det antages også, at varmestrømmen er endimensionel igennem køleboksen og optages fuldstændigt af fordamperen. Det antages yderligere, at kompressoren har et varmetab pga. dissipation. Kondensatoren afgiver den overskydende varme. Ventilen anses, som værende adiabatisk, og derfor vil der ikke være noget tab fra den. Energiligningen for det totale system: Side 12 af 50

13 Hovedrapport Gruppe Kompressor KF1 Kompressoren indsuger kølemidlet og komprimerer det til et højere tryk. Kompressoren er drevet af en ekstern kilde, og der vil forekomme et varmetab pga. køling af kompressoren, se Figur Φ𝑘 𝑃𝐾 𝑙 𝑞𝑚𝑅 𝑞𝑚𝑅 Figur KF1, kompressor med en massestrøm, som løber gennem den. Kompressoren påvirkes med en akseleffekt, og den afgiver en varmestrøm til omgivelserne. Energiligning: ( ) 4.2 Kondensator KF2 I kondensatoren afkøles kølemidlet. Dermed afgives varmen fra kondensatoren til omgivelserne. Se Figur 𝑞𝑚𝑅 Φ𝑘 𝑞𝑚𝑅 Figur KF2 Kondensator, hvor der løber en massestrøm igennem. Kondensatoren frigiver den varmestrøm som fordamperen optager og som bliver tilført i kompressoren. Energiligning: ( ) ( ) Side 13 af 50

14 Hovedrapport Gruppe Nåleventil KF3 Nåleventilen sænker trykket fra højtryksiden til fordampningssiden. Denne proces kræver ingen tilført eller afgivet energi, processen anses at være adiabatisk. Kontrolfladen ses på Figur 𝑞𝑚𝑅 𝑞𝑚𝑅 Figur KF3 Nåleventil med en gennemløbende massestrøm Energiligning: 4.4 Fordamper KF4 Fordamperen optager en varmestrøm fra øl-fluidet og en varmestrøm fra omgivelserne omkring køleboksen, se Figur Disse varmestrømme betragtes som endimensionelle, og beregnes som gående direkte ind i fordamperen. Det antages, at luften i køleboksen ingen indflydelse har på beregningerne, da luftmassen er minimal og har en meget lav varmekapacitet. Varmestrømmene tilsammen er betegnet. køleboks 𝑞𝑚𝑅 Φ 𝑞𝑚𝑅 Figur KF4, fordamper, hvor der er en gennemgående massestrøm. Den optager varmestrømmen fra øl-fluidet samt varmestrømmen der kommer igennem køleboksen fra omgivelserne. Energiligning: ( ) Side 14 af 50

15 5 Dimensionering af kølesystemet JDL, JN Som beskrevet i kap. 4 er øl-køleren et simpelt (ét-trins) kølesystem. 5.1 Baggrund for dimensionering af kølesystem Ud fra kravspecifikationen skal kølesystemet køle tre dåseøl ned fra 20 til 5. Øl-køleren skal være funktionsdygtig på en solrig dag til en festival med temperaturer op til 30. Dvs. at kondenseringstemperaturen er bestemt til at være 40 med en underkøling på 5 K. For køling af øl-fluidet til, designes fordamperen til en temperatur på med en overhedning på, hvor der vil være en temperaturdifferens mellem øl og fordamper på. Fordamperen designes, så den er indbygget i køleboksen, hvor fordamperen er i direkte kontakt med aluminiumskopperne og øldåserne for at opnå god varmetransmission. Aluminiumskopperne er en slags holdere til dåseøllene, mellem fordamper og øl. De ses på Figur Der udføres en gennemberegning af kølesystemet for at dimensionere øl-køleren. Gennemberegningen af øl-køleren indeholder vigtige designtal samt dimensioner og tilstandsstørrelser. Der anvendes data hentet fra programmet Coolpack. Udførte beregninger kan ses i app Herudover er der hentet tabeldata fra /1/. Systemet anvender kølemiddel R134a, hvor fordampningstrykket skal være 2,4 bar og kondenseringstrykket 10,2 bar. Det er en forudsætning at systemet er endimensionelt og det antages, at varmen kun går i en retning, hvor varmen i realiteten vil sprede sig i hele rummet. Side 15 af 50

16 Hovedrapport Gruppe Kølesystemet Med kondenserings- og fordampningstemperaturer bestemt, indsættes de i programmet Coolpack. Der optegnes et log p,h-diagram for køleprocessen se Figur For et mere detaljeret diagram, se app Log p,h-diagrammet sætter tal på den specifikke entalpi, som har betydning for hver arbejdsproces i kølesystemet. Entalpistørrelserne anvendes til dimensionering af kølesystemet Tilstande I Tabel findes designdata for øl-køler systemet, som er hentet ud fra Coolpack. [p] Tilstand 3 Tilstand 2 Tilstand 4 Tilstand 1 [h] Figur Log p, h-diagram over hver tilstand i køleprocessen Tabel Designdata for systemet Tilstandstørrelser Entalpistørrelser Tryk Specifik volumen Temperatur Temperatur Tilstand 1 398,8 2,43 0,08 273,15 0 Tilstand 2s 429,1 10,16 0,02 322,65 49,4 Tilstand 2 465,3 10,16 0,02 347,45 74,3 Tilstand 3 248,8 10,16 0,02 308,15 35 Tilstand 4 248,8 2,43 0,08 268,15-5 Enhed kj/kg bar m3/kg K Tilstand 1-2: Polytrop kompression, hvor der forekommer en kompression fra 2,43 bar til 10,16 bar, med et trykforhold på p2/p1 = 4,2. Tilstand 2-3: Isobar afkøling. Her er der konstant tryk med et temperaturfald fra til 35 Tilstand 3-4: Polytrop ekspansion. Her mindskes trykket fra 10,16 bar til 2,43 og trykket er her lig med p1. Tilstand 4-1: Isobar opvarmning. Her øges temperaturen i fordamperen fra til 0 Side 16 af 50

17 5.2 Kuldeydelse JDL, JN Festivalkølerens kølesystem designes ud fra hvor megen varme der kan trækkes ud af øl-fluidet. Derved designes fordamperen ud fra den energi, som øl-fluidet afgiver samt den varmemængde, der strømmer igennem køleboksen. Dette betyder at kompressorens ydelse specificeres ud fra fordamperens størrelse Design og dimensionering af fordamper For at opnå den bedste nedkøling af øllene, undersøges forskellige designforslag. Der opstilles tre forslag, og der laves beregninger på deres varmeledningsevner. Det valgte design, se Figur Figur Snittegning af øl-køleren, se fordamperens placering i køleboksen Forudsætninger Fordamperen placeres i en køleboks for at begrænse varmestrømmen fra andre uønskede kilder. Køleboksen består af en EPS kasse med fire sider, en bund og et låg. Alle godstykkelser er 50 mm. Designgrundlaget for fordamperen består af tre spiraler, der omkranser øldåserne med direkte kontakt Designforslag Da fordamperrøret er rundt kan det ikke være i kontakt med hele øldåsen, og der vil opstå tomrum mellem fordamperrøret og øldåsen. Derfor er der opstillet tre muligheder til at udfylde tomrummene. Side 17 af 50

18 Første design forslag Da vand har en større konduktivitet end atmosfærisk luft, Tabel 10.4 og 10.5 /1/ s , vælges der at implementere en brine i boksen, se Figur For at gøre dette design mere brugervenligt, placeres en aluminiumskop mellem fordamper og øllene, så øllene ikke bliver berørt af brinen. Figur Designforslag, hvor fordamperen er placeret omkring en aluminiumskop m. brine Brinen består af vand blandet med salt eller ethanol, så det er frostsikret. Fordamperen er i kontakt med aluminiumskoppens overflade Design forslag nr. 2 En anden måde at konstruere fordamperen, er ved at fjerne brinevæsken, se Figur Dette er konstruktionsmæssigt mest optimalt, da man undgår væsken i boksen. Aluminiumskoppen anvendes stadig, pga. brugervenlighed. Når brinevæsken fjernes i køleboksen, forventes det at skabe en langsommere køling. Nedenunder ses konstruktionen af fordamperen. Figur Designforslag med aluminiumskop og luft Side 18 af 50

19 Design forslag nr. 3 Det sidste forslag går ud på at hulrummene bliver fyldt med en brine, men uden aluminiumskoppen, for at slippe for det ekstra lag af aluminium, som varmestrømmen skal forcere, se Figur Figur Designforslag med brine uden aluminiumskop Side 19 af 50

20 5.2.4 Metode Øllene i køleboksen afgiver en varmestrøm [W]. Denne varmestrøm beregnes vha. modstanden i øl-fluidet og de materialer, der er placeret imellem øl-fluid og fordamper. Før varmemodstanden og kuldeydelsen kan findes, skal varmeovergangen mellem materiale og fluid beregnes. Kuldeydelsen udtrykkes således, vha. den samlede modstand og temperaturforskellen: Modstanden gennem et materiale er givet ved vægtykkelsen og det reciprokke produkt af konduktiviteten og arealet. Varmegennemgang forekommer ved overførelse af varme. Varmeovergangen fra et fluid til en væg, beskrives som en konvektiv varmeovergang. Varmeovergangen beregnes ud fra det specifikke tilfælde. Der skal tages forbehold for flow-geometrien i den bestemte kontrolflade. Varmeovergangstallet er en proportionalfaktor, der afhænger af temperatur og strømningsforhold. For at beregne varmeovergangstallet benyttes modelligninger s. 253 /1/. Her beregnes Nusselts tal, som beskriver varmeovergangsfænomenet dimensionsløst.: [ ] Varmeovergangstallet isoleres, når Nusselts tal er beregnet. Der anvendes hhv. fremgangsmetoden på s. 255 og 262 /1/. Side 20 af 50

21 5.2.5 Varmeovergangstal Der beregnes varmeovergangstal for indvendig strømning i fordamperen, fri konvektion i øl-fluidet og forceret luft omkring køleboksen. I øl-fluidet er der regnet med fri konvektion for laminar strømning. Konvektionen i fluidet forekommer ved nedkøling, og skaber en lille cirkulation. Denne konvektion styres hovedsageligt af to parametre, længden af øldåsen og nedkølingstemperaturen. Den indvendige strømning i fluidet er nedaddrivende i kanten af øldåsen, hvor den kolde strøm fra kanten trækker ned i bunden og ind i midten af øllen, hvor den varme øl-fluid søger op og cirkuleres ud til kanten for at blive kølet ned, se Figur For øl-fluiden regnes det indvendige varmeovergangstal. Varmeovergangstallet beregnes ud fra opdriftsforholdet i øl-fluidet, som er beskrevet ved Grashofs tal, hvor der tages forbehold for stofkonstanter for fluidet. Grashofs tal er beregnet ved: Øldåse Fri konvektion Fordamper Øl - fluid Figur Fri konvektion i øl-fluidet, under nedkøling ( ) Med opdriftsforholdet kan Nusselts tal beregnes for fri indvendig konvektion: ( ) ( ( ) ) Varmeovergangstallet kan nu beregnes ved at isolere ud fra formlen Det lave varmeovergangstal på, skyldes den dårlige cirkulation i øl-fluidet. For beregning af varmeovergangstal af indvendig strømning i fordamperen er Bo Pierres metode /2/ anvendt. For at undersøge strømningsforhold beregnes Reynolds tal, ud fra massestrømmen af kølevæsken, diameter, indre areal og kølemidlets viskositet. Kogetallet for kølemidlet regnes: Side 21 af 50

22 Strømningsforholdet i fordamperen beregnes: Et Reynolds tal på 4099 viser at kølevæsken i fordamperen er turbulent, da det overstiger grænsen på s.109 /1/. Nusselts tal beregnes: ( ) Med et varmeovergangsfænomen på 212, betyder det at kølevæsken i fordamperen har stor evne til at optage en varmestrøm. Varmeovergangstal bestemmes for indvendig turbulent strømning: Med et varmeovergangstal på har kølevæsken en stor evne til at transportere varmen væk. Udvendigt på køleboksen antages det, at der er udvendig tvungen strømning over en plan flade. Det udvendige strømningsforhold på køleboksen beregnes. Reynolds tal: s. 255 /1/, forekommer der laminar strømning over kø- Da strømningsforholdet er mindre end leboksen. Nusselts tal beregnes: Varmeovergangstal for udvendig laminar strømning beregnes: Det udvendige varmeovergangstal for luft på køleboksen er ( ). Side 22 af 50

23 5.2.6 Resultater De beregnede konstanter kan aflæses i Tabel Disse værdier anvendes til beregning af varmeovergangstallet, som skal bruges til beregning af varmemodstanden i fordamperen og kondensatoren. Tabel Konstanter til brug ved beregning af varmeovergangstal Prandtls tal [Pr] Grashofs tal [Gr] Kogetal [Kf] Reynoldstal [Re] Nusselts tal [Nu] Fri konvektion [øl] 6, ,4 Tvungen indvendig strømning ,2 [fordamper] Tvungen strømning [luft] 0, ,5 Ud fra følgende værdier er varmeovergangstallene beregnet. Tabel Varmeovergangstal, hvor stor indflydelse de har på varmestrømmen. Varmeovergangstal [ Indflydelse Fri konvektion [øl] 33,7 Stor Tvungen indvendigstrømning 4196 Lille [fordamper] Tvungen strømning [luft] 15,9 Stor Resultaterne i Tabel og Tabel giver et godt billede af hvilke varmeovergangstal, der vil have stor indflydelse på kølingen. Stor cirkulation forbedrer evnen til at afgive varmen. Konvektionen i øl-fluidet har en meget lav cirkulation og har herved meget svært ved at afgive varmen Delkonklusion Det store varmeovergangstal for kølemidlet på 4196 W/(m 2 K) giver gode egenskaber til at transportere varmen væk. Hvis der ses på den indvendige konvektion for øl-fluidet, har det et lavt varmeovergangstal på 33,7 W/(m 2 K). Dvs. at øl-fluidets egenskaber til at transportere varmen væk er dårlige. Dette kan grunde i den meget lille cirkulation, der er i øl-fluidet. For at forbedre varmeovergangstallet for øl-fluidet kan man, som beskrevet ovenfor øge størrelsen eller længden af dåsen. F.eks. kan man anvende en flaskeøl, som er højere. Temperaturen af kølemidlet kan mindskes og man kan skabe en tvungen konvektion i øl-fluidet ved at skabe en cirkulation, se kap 9.1. Den samme tendens ses af det udvendige varmeovergangstal for luften, som vil have effekt på varmestrømmen igennem køleboksen. Her er det hastigheden af vinden der styrer, hvor stor en varmeovergang der er. Dvs. jo højere vindhastigheder, desto højere vil varmeovergangstallet være. Side 23 af 50

24 Hovedrapport Gruppe Beregninger for varmestrøm For at finde varmestrømmen i de tre tilfælde, skal den samlede modstand findes. Da designet har 2 varmestrømningsveje, vil modstandene blive beregnet som parallelle. Arealerne, som henholdsvis den ene og den anden varmestrøm løber igennem, er fundet ved at antage, at fordamperrøret ikke tangerer aluminiumskoppen, men rører ved 2 mm, hvorved de 2 mm kan multipliceres med længden af fordamperen, se Figur Da fordamperrøret har en diameter på 6,35 mm vil de sidste 4,3mm, være den del som tomrummet berører. De 4,35 mm multipliceres også med fordamperens længde, for at få det andet areal. Figur Detaljebillede af fordamper og størrelser til beregning af areal samt deres varmestrømme For at finde varmeovergangene skal varmemodstandene mellem kølemidlet og øl-fluidet bestemmes. Dette gøres ved at finde konduktiviteten for de forskellige materialer og deres godstykkelser, samt varmeovergangstallene. Varmeovergangstallene for forceret luft, kølemidlet R134a og fri konvektion for laminar strømning inden i øllene, er fundet i app Konduktiviteten for aluminium, kobber, vand og øl er fundet i tabel /1/ s Det antages at konduktiviteten for øl er lig vands Varmeledningsmodstand Varmeledningsmodstanden for hvert lag (rør, vand, alukop, aludåse og øl) findes for at undersøge, hvor den største varmeledningsmodstand befinder sig. Da der er fri konvektion i øl-fluidet, medfører det en meget langsom omrøring og dårlig varmeovergang. Det er her at den største varmeledningsmodstand befinder sig. På grund af den store modstand er det ikke meget varme, der kan overføres ad gangen og alle tre design får derfor en dårlig kuldeydelse. Varmledningsmodstandene er fundet ud fra følgende to formler: ) ( ( ) Da det er parallelle forbindelser vil den samlede modstand findes ud fra følgende formel: [ ] Til sidst er kuldeydelsen fundet ud fra denne formel: Side 24 af 50

25 Varmeledningsmodstanden beregnes for hvert lag i fordamperen for at undersøge, hvilket materiale/lag/fluid, der har størst påvirkning på nedkølingsforløbet. I Tabel ses varmeledningsmodstanden for hvert lag. Tabel Varmledningsmodstand for hvert lag af materiale/fluid. Enheden er i K/W Kølemiddel Fordamperrør Luftrum Aluminiumskop Øldåse Øl-fluid 1. Varmestrøm 0,0466 0,0004-0,0040 0,0002 5,80 2. Varmestrøm 0,0214 0,0020 3,44 0,0018 0,0018 2,70 Samlet 0,0150 0,0001 3,44 0,0012 0,0001 1,84 Det kan tydeligt ses, at det er øl-fluidet, som spiller ind med en modstand på 1,84 K/W, hvor kobberrøret har en lavere modstand på 0,001 K/W, og det har derfor ikke en stor indflydelse på nedkølingsforløbet. Det samme gælder aluminiumskoppen og aluminiumsdåsen. Tages der et hurtigt kig på luften i fordamperen har den også en relativ høj modstand, som også gør sig gældende under nedkøling Resultater Ud fra den samlede modstand, som er fundet vha. de parallelforbundne modstande, kan varmestrømmene findes for de forskellige design. Ved opstilling 1, aluminiumskop og brine, kan fordamperen optage en varmestrøm for én øl på: 13 W og for tre øl: 39W. I opstilling 2, med aluminiumskop og luft i boksen, er den samlede varmestrøm beregnet på samme måde som i første opstilling, men her er modstanden gennem luft, i stedet for væske. Den samlede varmestrøm som kan optages i denne opstilling for én øl er: 8,4 W og for tre: 25 W. Sidste mulighed er opstilling 3, hvor væsken flyder frit mellem øldåser og fordamper. Varmestrømmen er beregnet til 13 W for én øl og 39 W for tre Delkonklusion Det kan ud fra beregningerne på de tre forskellige opstillinger konkluderes at opstilling 1 og 3 er lige gode mht. optagelse af varmestrøm. Forskellen for køling af en øl er på 0,008 W imellem de to opstillinger. Dette betragtes som negligeabelt. Det ønskes, at vælge det designforslag, hvor aluminiumskopperne indgår, således at øldåserne ikke bliver våde. Dog kan prototypen af systemet ikke holde på brinen, og derfor bruges designforslaget, med luft og aluminiumskop, til de videre beregninger. Designet af fordamperen er dermed bestemt og vha. den fundne kuldeydelse, kan resten af kølesystemet beregnes. Se Figur for fuldendt design af fordamper og køleboks. Side 25 af 50

26 5.3 Kondensator ALP Kølemidlet på gasform fra kompressoren fortættes i kondensatoren, hvor det går på væskeform. Det skyldes at kølemidlet afsætter varme i kondensatoren, hvorved dets temperatur falder, og den optagne varme fra øl-fluidet frigives til omgivelserne. Kølemidlet kondenserer ved 40 C ved et tryk på 10,2 bar. Der regnes med en underkøling på 5 K. Kondensatoren, som er illustreret på Figur består af viklet kobberrør, hvor overfladearealets størrelse bestemmer, hvor meget varme der kan afgives til omgivelserne. Kondensatorens rørdimensioner er beregnet og dimensioneret i app Længden og overfladearealet bestemmes i det følgende. Figur Endelig design af kondensator Antagelser Det antages at temperaturen er konstant i kondensatoren ved faseskift fra gas til væske. Temperaturen af luften over til kondensatoren er 30 C og efter kondensatoren. Luftstrømmen er antaget ud fra den danske middelvindshastighed på 5,8 m/s. Endelig regnes der ikke med varmetab til omgivelserne i form af varmestråling, da det antages at være ubetydeligt. På Figur ses luftens strømning henover et kondensatorrør. I beregningerne regnes der ud fra at luften strømmer på tværs af rørene. Her vil der være et laminart grænselag på indstrømningssiden og et turbulent på bagsiden. Figur Skematisk billede af luftstrøm over kondensatorrør Side 26 af 50

27 5.3.2 Metode Der foretages en iterativ proces med udgangspunkt i tidligere antagelser. Der antages et indre areal af rørene og et indre varmeovergangstal, for at kunne bestemme den indre vægtemperatur i systemet. Denne temperatur benyttes til at bestemme det aktuelle varmeovergangstal. Det er nødvendigt, at gennemregne systemet af et par omgange for at finde de endelige værdier. Fordamperens ydelse er bestemmende for resten af systemet. Den energi der optages i kølemidlet fra øllene, skal afsættes i kondensatoren. Kondensatorens ydelse er bestemt til se app Temperaturudviklingen igennem kondensatoren vurderes og der udregnes en logaritmisk middelværdi, se Figur 5.3.3, da temperaturdifferensen mellem luft og kølemiddel ikke er konstant. Denne værdi beregnes til:, se app Figur Skitse af temperaturudviklingen i kondensatoren Varmeovergangstallet ønskes bestemt, for luftens strømning over rørene. Om strømningen er overvejende turbulent eller laminar er afgørende for, hvor godt varmen fra rørene bliver transporteret væk og dermed, hvor stor er. Hvis luftens hastighed stiger, stiger den varmemængde, der kan fjernes fra rørene, og vil også stige. bestemmes til: Hvor er Nusselts tal [f 9.31]/1/, er konduktiviteten for luft ved 30 C, er den ydre diameter af kondensatorrørene. Beregningerne findes i app Der undersøges, hvor stor varmemodstanden er igennem rørmaterialet. Det er typisk et lille tal, som har en minimal betydning for varmestrømmen. Denne værdi medregnes i varmegennemgangstallet ( ) Hvor er varmekonduktiviteten for kobber TB /1/, og er den ydre og indre rørradius og L er længden af kondensatorrør. Varmeovergangstallet findes for indvendig strømning af fluid ved faseskift, f /2/ s Formlen tager hensyn til faseskiftet. Derfor skal bl.a. densiteten af kølemidlet på hhv. væskeform og på gasform medregnes ligesom kølemidlets viskositet. Beregningen findes i app [ ( ) ( ) ] Side 27 af 50

28 Hvor: er fordampningsentalpien for R134a ved 40 C (TB 10.18a /1/), er varmekonduktiviteten ved væskeform, og er temperaturen ved hhv. væg og kondensering. Varmeovergangen fra det varme kølemiddel i kondensatoren, igennem kobberrøret og ud til luftens strømning omkring rørene, kan udtrykkes ved U-værdien - varmegennemgangstallet. I tallet er desuden medregnet fouling eller smudsmodstanden for kølemidlet. Denne modstand tager hensyn til urenheder i kølemidlet, der forringer varmegennemstrømningen. Varmegennemgangstallet er, ud fra formel 9.62 /1/, bestemt til: ( ). Formlen beskri-, den logaritmiske mid- Længden af kondensatorrørene findes ved at benytte formel 9.73 /1/ ver overført varmestrøm ved transmission. Det samlede varmegennemgangstal delværdi og arealet anvendes: Resultater Tabel Udregnede nøgletal for kondensatoren Materiale Rørdimension Længde α indvendig α udvendig R kobberrør U-værdi [mm] [mm] [W/(m 2 K)] [W/(m 2 K)] [K/W] [W/(m 2 K)] Kobber Ø6,4 (ø5) ,1 0, , Udformning Udformningen af kondensatoren er bestemt ud fra at luftens bevægelse hen over rørene skal ligne den beregnede model, dvs. strømning på tværs af en cylinder, se Figur Ved at rørene er placeret i samme plan, strømmer luften ensartet hen over kondensatoren, hvis luften tænkes at strømme på tværs af kondensatorens plan Delkonklusion Det ses ud fra resultattabellen, Tabel 5.3.1, at den mindste varmeledningskoefficient er udvendig på rørene, dvs. at der her er størst modstand for varmestrømmen. Denne overgang kan forbedres ved større luftstrøm over rørene. Kondensatoren måler 280 x 250 mm og længden af rørene er 2,2m. Figur Hovedmål på kondensatoren Side 28 af 50

29 5.3.6 Balanceligninger for kondensatoren - ALP Der kan tilsvarende opstilles balanceligninger for kondensatoren. Følgende tre ligninger skal stemme overens. Se formlerne 9.71, 972 og 9.73 /1/ s ( ) ( ) er luftens temperatur før den rammer kondensatoren er luftens temperatur efter kondensatoren Figur Viser den optagne og afgivne varmestrøm, samt varmetransmission igennem kondensatoren Den afgivne varmestrøm fra det varme kølemiddel skal optages af den køligere luft omkring kondensatorrørene. Dette skal stemme overens med den varmestrøm der ledes igennem rørene fra kølemiddel til luft, se Figur Varmestrømmen findes ud fra massestrømmen og entalpiændringen over kondensatoren. Værdier hentet fra app ( ) Når luften strømmer hen over rørene på kondensatoren, optages varmestrømmen fra det varme kølemiddel. Balancen findes vha. luftens massestrøm. Denne bestemmes ud fra kontinuitetsligningen formel 4.10 /1/ s er densiteten for luft ved 30, c er luftens hastighed ud fra middelvind i DK. Det projicerede areal A prj er skyggearealet af kondensatorens rør. Side 29 af 50

30 Den specifikke varmekapacitet benyttes for tør luft ved 30 og temperaturerne og er før og efter gennemstrømning over rørene. ( ) I energiligningen for transmission benyttes varmegennemgangstallet, U, for kondensatoren, overfladearealet af kondensatorens rør og den logaritmiske middeltemperatur. Se app Resultater Balance for kondensator v/system temp.: -5 C-40 C Delkonklusion Den afgivne varme, den optagne varme og den varme der bliver overført ved transmission, er udregnet til at have tilnærmelsesvis den samme værdi. Dvs. at de tre balanceligninger viser at systemet er godt afstemt. Side 30 af 50

31 5.4 Beregning af virkningsgrader på kompressor BJ Virkningsgrader for kompressoren findes på baggrund af databladet se bilag 1 for kompressoren: Bitzer 0 Y. Virkningsgraderne ønskes beregnet til brug i afsnit 5.6, hvor køleanlægget dimensioneres. Der henvises til app. 2.6 for detaljer om beregningerne. Der opstilles en graf over virkningsgrader for kompressoren: Virkningsgrader for Bitzer 0Y Virkningsgrad 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 R134a Trykforhold Leveringsgrad, lambda Isentrop virkningsgrad, eta_s Figur Skema over isentropisk og volumetrisk virkningsgrad Ved en kondenseringstemperatur på 40 C og en fordampningstemperatur på -5 C kan trykforholdet bestemmes. Ved opslag i damptabel (TB 10.18a i /1/) for kølemidlet R134a kan trykkene aflæses til hhv. 10,2 og 2,4 bar. Hermed kan trykforholdet p beregnes: p pk p 0 10,2 2,4 4,2 Leveringsgraden for de aktuelle forhold aflæses: 0,78. Kompressorens isentropiske virkningsgrad aflæses til 0,43. Side 31 af 50

32 5.5 Gennemberegning af kølesystemet JDL, JN Der opstilles en ligevægtsligning for hver kontrolflade i systemet for at undersøge ind- og udgående parametre med udgangspunkt i kap 4. Ud fra energibalanceligningen for fordamperen kan den nødvendige massestrøm af kølemidlet beregnes. Gennemberegning af øl-kølesystemet ses i app Der arbejdes ud fra det optegnede system i Figur 4.1. Der er beregnet en varmestrøm gennem køleboksen, på se app Systemet dimensioneres ud fra størrelsen af fordamperen, se kap 5.2.1, og den er designet så den har en kuldeydelse fra fordamper samt varmestrømmen fra køleboksen. Den samlede varmestrøm giver. Ligningen opstilles ud fra energibalancen der er opstillet i kap. 4.4, for tilstand 4-1. Dette gøres for at beregne kølekredsens massestrøm. Der er ikke noget indre arbejde i fordamperen. Kuldeydelsen er og den indre specifikke varme er givet ud fra entalpiændringen mellem tilstand 4 og 1. Massestrømmen af kølemidlet isoleres, som er givet ud fra den nedenstående formel. ( ) Med massestrømmen beregnet, kan kompressorens nødvendige volumenstrøm beregnes og er tallet på den mængde kølemiddel, som er nødvendig at komprimere i timen. Den volumetriske- og isentropiske virkningsgrad er aflæst ud fra trykforholdet i kompressoren i kap 5.4. Virkningsgraderne er aflæst til: Volumenstrømmen er givet ved: Kølegraden for systemet er beregnet ud fra luftstrømmen der strømmer over kompressoren samt temperaturforskellen. Kølegrad på kompressoren er beregnet til 6 %. Se app.2.2. Nu beregnes kompressorens akseleffekt ud fra den opstillede energibalance, kap ( ) Den indre tilførte akseleffekt med den isentropiske virkningsgrad medregnet, er: ( ) Side 32 af 50

33 er entalpien i en isentropisk proces efter kompression, forudsat at den har samme entropi som i tilstand 1. Akseleffekten er beregnet til. Køleeffekten er beregnet ud fra formlen: Køleeffekten er beregnet til. Det er nu muligt at beregne den specifikke entalpi, h 2, efter kompressionen, som isoleres ud fra den opstillede energibalance for kompressoren, kap Den specifikke entalpi efter kompressionen er. Efterfølgende opstilles der en balanceligning for kondensatoren. Kondensatorens funktion er at frigive varme og dette vil resultere i en negativ ydelse for systemet. Kondensatorens størrelse og dimensioner, gives ud fra den mængde watt den skal frigive. Energibalance for kondensatoren kommer ud fra kap. 4.2: ( ) Der regnes kun med den indre specifikke varme, idet der ikke sker et arbejde i kondensatoren. Kondensatoren yder og frigiver. Nåleventilen sænker trykket fra højtryk til lavtryk. Processen anses for at være adiabatisk, hvilket betyder at og at der ikke tilføres noget arbejde til processen. Herved gælder, ud fra kap. 4.3: Dette er illustreret på Log p, h-diagrammet app. 1.1, som en lodret streg, og der vil forekomme en temperaturændring, idet trykket mindskes. Ved opstilling af energibalance af det totale system bekræftes det at der er udarbejdet et system, hvor der går ligeså meget energi ind i kølesystemet, som frigives i kondensatoren. Herved er Øl-kølerens COP virkningsgrad Anlæggets effektfaktor er beregnet ud fra formlen: Øl-køleren ender ud med en effektfaktor,. For at øge effektfaktoren, skal gøres mindre og det mindsker akseleffekten. På den måde øges COP. I kap 7.1 er nedkølingstiden beregnet og simuleret og det vil tage omkring 63 minutter at nedkøle 3 øl. Side 33 af 50

34 5.6 Tryktabsberegninger ALM I app. 2.7 ses tryktabsberegningerne. Beregningerne er lavet ud fra mål og dimensioner på det opstillede kølesystem, som testene bliver udført på. Der udregnes tryktab over fordamper, kondensator, alle rør og bøjninger. Opstillingen af systemet ses på Figur 5.6.1Figur Dette billede viser hele opstillingen med de fire tilstande angivet. Læg mærke til rørbøjninger og knæk. Der udregnes ikke tryktab over komponenter som ventil, filter og skueglas. Beregningerne er delt op i de tilstande, som systemet er opbygget efter, se Figur 4.1. Figur Dette billede viser hele opstillingen med de fire tilstande angivet. Læg mærke til rørbøjninger og knæk. Ud fra resultatet af tryktabsberegningerne ses det, at tryktabet er 0,005 bar, og det betragtes som negligeabelt. Side 34 af 50

35 5.7 Nøgletal for øl-køleren JDL, JN I Tabel Nøgletal for øl-køler, se designtal for øl-køleren i app. 2.9 og forklaret ovenfor i kap Tabel Nøgletal for øl-køler Tilstande Specifik Specifikt varme arbejde Aksel effekt Køleeffekt Varmestrøm Tilstand kj/kg ,4W Tilstand ,4 kj/kg 12,9W 0,8W - Tilstand ,5 kj/kg ,6W Tilstand Energibalance for det totale system Indgående energi 40,3W Udgående energi 40,3W Anlæggets virkningsgrad COP - Effektfaktor 2,1 Samlet tryktab i systemet Total tryktab 0,005 bar Kompressor - Bitzer 0Y Volumenstrøm 0,96 m 3 /hr Slagvolumen 28,3 cm 3 Nødvendig Volumenstrøm 0,07 m 3 /hr Trykforhold Δp 4,2 - Volumetrisk virkningsgrad 0,78 - Isentropisk virkningsgrad 0,43 - Kølegrad kompressor 0,06 - Nødvendige antal omdr. kompr. 42 min Delkonklusion JDL, JN Ifølge beregningerne skal kølesystemet drives med en massestrøm på 0,0002kg/s. Dette skyldes kuldeydelsen på 27,4 W, som øl-fluidet kan levere til fordamperen. Kompressorens arbejde og kondensatorens ydelse er beregnet ud fra de 27,4W. Kompressoren har under drift en akseleffekt på 12,9W og en køleeffekt på 0,8W, og for at systemet kan afgive den optagede varme, skal kondensatoren yde 39,6W. Over kompressoren er der et trykforhold på 4,2, som har betydning for den volumetriske- og isentropiske virkningsgrad, som er medregnet. Der er opnået ligevægt i systemet. Der optages 40,3W i systemet og systemet afgiver 40,3W. Kølesystem er derfor statisk. Kølesystemet har en COP på 2,1. Hvis der ses på størrelsen af kompressoren er den stor i forhold til det beregnede kølesystem. Kompressoren Bitzer 0Y har ved 565 min -1 en volumenstrøm på m 3 /hr, hvilket ligger højt over den nødvendige volumenstrøm på m 3 /hr. Det er en 2 cylinder kompressor med en slagvolumen på, derfor skal kompressoren under drift køre med. Dette vil give en nedkølingstid på 63 minutter ud fra simulering af nedkøling af øl se kap 7.1. Denne lange nedkølingstid er, ud fra beregningerne, grundet den store varmemodstand og lave konvektion i øl-fluidet. Dette er en begrænsning for systemet og gør det svært for fordamperen at hive varme ud af øl-fluidet. Side 35 af 50

36 6 Komponenter og opbygning ALM Komponenterne som anvendes, er beskrevet i app. 3. Fordamperen er placeret i køleboksen, og gennem køleboksens væg, kommer fordamperrørene ud, hhv. til ventilen og til kompressorens lavtryksside. Mellem tilstand 3 og 4, se Figur 5.8.1, er der en er nåleventil, som er indkøbt ved Swagelok. Nåleventilen har samme funktion som en ekspansionsventil, men den reguleres manuelt. Der anvendes en Bitzer 0Y kompressor, som er placeret imellem fordamper og kondensator. Efter kompressorens højtryksside, kommer kondensatoren, efter et 90 knæk på røret. Der er en afstand, mellem kondensator og kompressor, på ca. 30 cm. Efter kondensatoren er der et filter, et skueglas og ventilen. Ventilen sidder lige før køleboksen. Til at måle tryk og temperaturer er der benyttet hhv.to manometre og 5 termofølere som er koblet til en datalogger. Termofølerne og manometrenes position kan ses på opstillingen i forsøgsrapporten, se også Figur Figur Teknisk illustration af opbygning af kølesystemet. Komponenter opstillet i deres korrekte tilstand og med målepunkter placeret Side 36 af 50

37 7 Simulering 7.1 Simulering af kølesystemet LV, BJ Køleanlægget inklusiv tre øl bliver simuleret i Matlab/simulink, hvor hele systemet skal starte fra hvile ved 20 C til at øllene bliver kolde ved 5 C. Dette svarer til køleforløbet, som man vil se i praksis på festivalpladsen. Det ønskes at visualisere temperaturer, entalpier og tiderne for nedkøling af øllene, fordamperen, kompressoren og kondensatoren Opbygning af system For at simulere køleanlægget opstilles dynamiske energiligninger for komponenternes kontrolflade, som indgår i anlægget, se app Nedenfor opstilles energiligningen for øllene som et eksempel. På højre side af lighedstegnet er det differentielle led: Temperaturen af øl-fluidet i forhold til tiden. Simuleringen er opbygget, så alle komponenter i anlægget har en starttemperatur på 20 C. Dette betyder, at der først skal opbygges en temperaturforskel mellem fordamper og øl, før der sker en egentlig nedkøling af øl-fluidet. I startfasen vil nedkølingen af øl-fluidet gå langsomt, da anlægget først skal opbygge trykforskel, så der kan transporteres varme fra fordamper til kondensator. Systemet opstilles så komponenterne afhænger af hinanden, f.eks. vil køleprocessen for øl-fluidet afhænge af, hvor kold fordamperen er. Fordamperens ydelse er afhængig af, hvor meget varmeenergi kondensatoren afgiver. Ud over varmestrømmen fra øl-fluidet, består kuldeydelsen af en mindre varmestrøm gennem køleboksen. Varmestrømmene som går til fordamperen, samt de termiske modstande vises på nedenstående figur: Figur Et overblik over varmestrømmene til kølemidlet, samt indtegning af de termiske modstande De resterende balanceligninger og detaljeret beskrivelse af simulink-modellen findes i app Side 37 af 50

38 Da tryk og temperaturer er variable i modellen er det nødvendigt, at finde en matematisk sammenhæng mellem dette og de specifikke energiniveauer i de forskellige tilstande i anlægget. Der opstilles polynomier over entalpi, som funktion af tryk ud fra data fra Coolpack. Se app Det har vist sig, at være vanskeligt at lave en model for kompressorens arbejde på systemet. Derfor er simuleringen forenklet ved at antage, at massestrømmen er konstant. I praksis vil massestrømmen falde når trykforskellen bliver større, pga. kompressorens skadelige rum Resultat Resultatet af simuleringen visualiseres ved hjælp af de nedenstående diagrammer, Figur 7.1.2, hvor temperaturforløbene i de forskellige tilstande og udviklingen i entalpi kan ses. I de første fem minutter falder fordamperens temperatur, og kondensatorens stiger. Efter fem minutter begynder øl-fluidets temperatur at falde mærkbart. Figur Diagrammerne viser udviklingen af de forskellige tilstande over en time. I takt med at fordampningstemperaturen falder, nedkøles øl-fluidet. Jo større temperaturforskel, des hurtigere nedkøles øl-fluidet. Kondenseringstemperaturen stabiliserer sig efter 10 minutter ved 52 C. Det ses at entalpierne i tilstand 2 og 3 har samme udvikling som kondenseringstemperaturen. Udviklingen af entalpi i tilstand 1 følger fordampningstemperaturen. Kuldeydelsen er stigende og har toppunkt ved 21 W. Herefter er kuldeydelsen svagt aftagende, på grund af at temperaturdifferensen mellem øl-fluid og fordamperen bliver mindre. Side 38 af 50

39 7.1.3 Delkonklusion Simuleringen viser, hvordan de enkelte tilstande i køleanlægget udvikler sig over tid. Det tager ca. én time at køle øl-fluidet fra 20 C til 5 C. Der opnås en kuldeydelse på maksimalt 21W. Ved start falder fordampningstemperaturen langsommere end forventet, men fortsætter med at falde gennem hele simuleringen. På et tidspunkt vil fordampningstrykket i praksis være så lavt, at kompressoren ikke længere kan suge trykket længere ned. Modellen tager ikke højde for kompressorens virkningsgrader, og dette giver fejl i resultaterne. Dette skyldes, at det har været vanskeligt, at modellere kompressorens funktion og virkning i anlægget. 7.2 Simulering i forhold til forsøg BJ, LV I de praktiske forsøg bliver køleanlægget startet, og først når anlægget er stabiliseret, igangsættes nedkølingen af øllene. Derfor laves der en model for nedkøling af øllene, hvor fordampningen under hele simuleringen sker ved den ønskede temperatur på -5 C og en kondenseringstemperatur på 40 C. Denne model skal danne grundlag for sammenligning af beregningerne på anlægget og de praktiske forhold med forsøgsopstillingen. I denne model er der tilmed lavet en effektkurve, som skal visualisere kompressorens akseleffekt over tid Opbygning Denne model tager udgangspunkt i simuleringen af hele anlægget i kap Modellen for øl og EPS-boks genbruges, og fordampnings- og kondenseringstemperaturen sættes konstant. Derudover er akseleffekten på kompressoren bestemt ud fra energibalancen for hele køleanlægget. Se kap Resultater I Figur er temperaturforløbet for øl-fluidet vist. Det ses, at øl-fluidet omgående falder i temperatur, da fordampningstemperaturen er -5 C under hele simuleringen. Dermed bliver nedkølingen af øllet ikke forsinket af, at fordamperen først skal nedkøles, som det sker i modellen for hele køleanlægget. Figur Temperaturforløbet for øl-fluid Side 39 af 50

40 På diagrammerne, i Figur 7.2.2, er kuldeydelsen og kompressoreffekten vist. Efterhånden som kuldeydelsen falder, stiger kompressoreffekten. Kuldeydelsen falder gennem hele simuleringen, fordi øl-fluidet falder i temperatur og derfor bliver temperaturdifferensen mindre under forløbet. Figur Kuldeydelsen, som funktion af tiden og kompressoreffekt, som funktion af tiden Delkonklusion Simuleringen viser, at det tager 63 minutter at nedkøle øl-fluidet fra starttemperaturen på 20 C til 5 C. Nedkølingen af øl-fluidet tager omkring samme tid, som simuleringen af hele kølesystemet i kap Kompressoreffekten stiger efterhånden, som kuldeydelsen falder. Dette sker på grund af energibalancen for køleanlægget, hvor kondenseringsydelsen er konstant og kuldeydelsen er faldende. Side 40 af 50

41 Hovedrapport Gruppe Simulering af temperaturforhold i fordamper JDL, JN Der opstilles en simulering af temperaturforløbet i hvert af materialerne fra kølemidlet i fordamperen og ind til fluidet i øllen. Dette simuleres i Simulink for at eftervise hvilket materiale/fluid, der har størst modstand og virkning på nedkølingsforløbet Opbygning af system Fordamperen er simuleret i programmet Simulink ud fra de opstillede ligninger i app Simuleringen er opbygget sådan, at den indre temperatur, for hvert af materialerne/fluider, undersøges. Temperaturen beregnes ved at sætte referencepunktet midt i materialet. Der undersøges hvor stor en varmestrøm, der går ind i materialet/fluid, og hvor stor en varmestrøm der forlader materialet/fluidet. Se Figur Figur Varmestrøm igennem fordamperen fra øl-fluid samt visning af temperaturforløb. Brugt til at illustrere dynamisk temperaturovergang gennem fordamperen i et øjebliksbillede. Simuleringen opbygges således, at hvert lag arbejder sammen og videregiver data til simulering af temperaturforløb. Der er opstillet en dynamisk ligning for hvert lag: Dette opskrives for hvert lag igennem fordamperen for den ind- og udgående varmestrøm, som beskrevet ovenfor, hvor temperaturforløbet er et resultat og beskrives over en tidsperiode. Se app. 4.3 for opskrivning af dynamiske ligninger for temperaturforløbet igennem fordamperen. Side 41 af 50

42 7.3.2 Resultat På Figur kan nedkølingskurverne i hvert lag fra kølemiddel til øl-fluidet i fordamperen ses. I Tabel ses nedkølingstiden. Tabel Modestanden i materialet og tid for nedkølingsforløb Lag / Materiale / Fluid Modstande [K/W] Nedkølingstid [sek] Kølemiddel 0, Kobberrør 0, Aluminiumskop 0, Aluminiumsdåse 0, Øl-fluid 1, For at opnå kurver for hvert lag er de tre metaller simuleret over 70 sekunder og øl-fluidet er simuleret over en time. Figur Nedkølingskurver for fordamperrør, alukop og øldåse over 70 sek. ses på den venstre figur, og øl-fluid over 3600 sek. ses på den højre figur Delkonklusion Som det ses på Figur 7.3.2, er der størst varmemodstand i øl-fluidet, idet det bliver nedkølet langsommere end de andre lag. De mellemliggende lag imellem kølemidlet og øl-fluidet har en lav varmeledningsmodstand og bliver derfor nedkølet hurtigere. Som forventet, bliver fordamperrøret nedkølet hurtigst, efterfulgt af aluminiumskoppen og øldåsen. Dette bekræfter at varmeledningsmodstanden i øl-fluidet er bestemmende for nedkølingsforløbet og en videreudvikling af systemet skal beskæftige sig med forbedring af varmeovergangen i øl-fluidet. Nedkøling af øl-fluidet tager 40 minutter, hvilket ikke stemmer overens med simuleringen i 7.2. Side 42 af 50

43 8 Test af øl-kølersystem JDL, JN 8.1 Forudsætning for test af øl-køler Forsøgsopstillingen af øl-køleren testes for at se forskellen mellem det teoretisk beregnede system og det praktiske system. Der er forskel mellem det teoretiske og praktiske system, hvilket undersøges i dette afsnit. Forudsætningen for test af øl-kølersystemet er, at der skal nedkøles tre øl fra en temperatur på til en temperatur på. Systemet er drevet af en elmotor, der giver kompressoren det ønskede konstante omdrejningstal. Dette gør testresultaterne mere stabile, så de kan sammenlignes med de teoretiske udregninger og simuleringer. 8.2 Beskrivelse af forsøg Der laves to forskellige forsøg. Det første laves for at finde det nødvendige omdrejningstal for kompressoren, da det teoretisk udregnede omdrejningstal ligger under kompressorens oplyste virkeområde, se bilag 1. Det andet forsøg laves for at finde nedkølingstiden ud fra de fundne omdrejninger fra forsøg et Forsøg 1 Der testes om kompressoren fungerer ved 42 min -1, for at se om det nødvendige trykforhold kan opbygges. Dette er dog ikke tilfældet. Der forsøges derfor ved højere omdrejninger, hvor omdrejningstallet er forøget med 40 min -1 pr. test. Dette er gjort indtil det laveste omdrejningstal, der kan opbygge det nødvendige tryk, er fundet Forsøg 2 Efter at have fundet det optimale omdrejningstal, der sikrer de rigtige driftsforhold, testes systemet for at måle nedkølingsforløbet af øl-fluidet. Dette gøres for fire forskellige omdrejningstal. Der laves fire test for at måle nedkølingstiden, hvor testene udføres ved fire forskellige omdrejningstal på henholdsvis; 240, 280, 320 og 360 min -1. Omdrejningstallene er konstante under forsøgene. 8.3 Forsøgsopstilling Forsøg 1 Forsøgsopsætningen laves, som tidligere beskrevet med en elmotor, der driver kompressoren. Metoden, der bruges til at finde de nødvendige omdrejningstal, er at køre systemet i minutter ved det bestemte antal omdrejninger, for at fastslå om følgende tryk opnås: lavtrykside på 2,4 bar og højtryksside på 10,2 bar Forsøg 2 Før dåseøllene placeres i køleboksen, er kølesystemet startet, så trykforholdet er som ønsket. Derefter placeres dåseøllene i køleboksen, hvor den midterste øl åbnes, for at placere en temperaturføler i centrum af øl-fluidet. Under test logges temperaturene i alle fire tilstande, samt temperaturen halvvejs på fordamperen og temperaturen i centrum af øl-fluidet. Under test bliver varmestrømmen mindre fra øl-fluidet til fordamperen, og det er derfor nødvendigt at indstille på nåleventilen, når overhedningen bliver for lille. Forsøget stoppes når øl-fluidet når en temperatur på. Side 43 af 50

44 8.4 Resultater Forsøg 1 I det første forsøg, er det opnåelige høj- og lavtryk for de forskellige omdrejningstal fundet. I Tabel 8.4.1, er de vigtigste omdrejningstal og deres høj- og lavtryk opstillet. Tabel Tabellen viser de forskellige omdrejninger og deres tilhørende tryk. Forsøg 1 Omdrejninger [min -1 ] Fordampningstryk, abs. [bar] Kondenseringstryk, abs. [bar] Test ,8 6,5 Test ,7 7,5 Test ,9 10,4 Test ,5 11,8 Test ,4 12 Test ,4 13 Ud fra tabellen ses det, at 42 min -1 ikke fungerer, og at systemet først opbygger det nødvendige tryk ved 240 min Forsøg 2 Ud fra de omdrejningstal, der kan levere det nødvendige trykforhold, er nedkølingstiden fundet for omdrejningstal over 240 min -1. Resultaterne kan ses i Tabel Tabel tabellen viser nedkølingstiden for de brugbare omdrejningstal. Test/forsøg Omdrejninger [min -1 ] Tid [min] Start temp. på dåseøl [ C] Slut temp. på dåseøl [ C] Test ,3 8,5 Test ,6 5,0 Test ,6 5,0 Test ,0 5,0 Tabel giver et overblik over nedkøling af 3 øl ved forskellige driftsforhold. Ved 240 min -1 viser test 6 at øl-fluidet ikke nedkøles til efter 17 min. Fra test 7 til 9 formår kølesystemet at nedkøle de tre øl til de ønskede. Da systemet skal drives af en cykel, ønskes et lavt omdrejningstal og det vil derfor være optimalt at køre kompressoren ved 280 min -1. Side 44 af 50

45 8.5 Forsøg i forhold til simulering Simuleringen for hele kølesystemet viser ud fra de beregnede modstande og massestrømmen, at nedkølingsforløbet for øl-fluidet vil tage 63 minutter. Forsøgene viser derimod, at nedkølingsforløbet ikke vil tage mere end 15 minutter. 8.6 Delkonklusion Ud fra forsøgene og kravspecifikationen kan det konkluderes, at det optimale omdrejningstal ligger imellem 240 min -1 og 280 min -1. Der bør laves flere forsøg for at understøtte resultaterne. Forsøgene viser, at nedkølingstiden er bedre end forventet, da øl-fluidet nedkøles fire gange hurtigere end simuleret. Det kan derfor siges, at forsøgsopstillingen er brugbar og har en større varmestrøm end beregnet, og forsøgene derfor beviser, at det er muligt at køle tre øl ned. Under test er der fejlkilder og usikkerheder, der har påvirket forsøgene. Disse, samt en grundigere gennemgang af forsøgene, er beskrevet i Forsøgsrapporten. Side 45 af 50

46 9 Optimering og videreudvikling JDL, JN 9.1 Kølesystem med omrøring Eftersom modstanden i øl-fluidet er så stor pga. den lave konvektion, vil nedkølingen være betydeligt hurtigere ved omrøring, fordi modstanden bliver mindsket og varmeovergangen bliver større. Der laves beregninger for øl-fluidet for at vise, hvor effektiv omrøringen vil være. Det antages, at der vil kunne laves en omrøringshastighed på 2 m/s. Se app. 6.2 for beregninger. Øldåse Tvungen konvektion I øl-fluid Fordamper Figur Øl-fluid med tvungen indvendig strømning forårsaget af omrøring af køleboks Varmeovergangstallet i øllet stiger fra til. Ved at anvende det nye varmeovergangstal i de tidligere beregninger, er den nye varmestrøm fundet. Den forhenværende varmestrøm er og den nye er. Problemstillingen ved optimeringen, vil være at skabe omrøringen i øllet, da øllene, eller hele kassen skal sættes i bevægelse. 9.2 Kølespiral Varmemodstanden i øl-fluidet, samt luften imellem fordamper og aluminiumskoppen er de største. Det vil være muligt at lave en hurtigere nedkøling, ved at ændre designet, hvor tomrummet fjernes og øl-fluidet kommer i bevægelse. For at få øl-fluidet i bevægelse er der udtænkt et design, hvor øldåsen åbnes og ølfluid hældes igennem et rør, der er kølet af en fordamper. På den måde er ølfluidet i direkte kontakt med fordamperen, samt at der er en strømning af ølfluidet. Det vil give en bedre varmeovergang. Samtidig forventes det også at overfladearealet vil være større. Designidéen er at implementere fordamperen i et spiralformet plastrør. Flowet af øl-fluidet skal drives af tyngdekraften, så øl-fluidet løber fra toppen af røret og ned i bunden, hvor det vil være nødvendigt at have en kop til at modtage øllet. Figur Kølespiral, hvor fordamperen er implementeret ind i røret, hvor øl-fluidet strømmer Side 46 af 50

Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602

Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602 Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602 INDHOLDSFORTEGNELSE H LOG P... 3 Opgave 1 kølemiddel R134at... 3 Opgave 2 kølemiddel R290... 5 Opgave 3 kølemiddel R22... 7 KOMPRESSORENS VIRKNINGSGRADER...

Læs mere

Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival

Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Bæredygtig frikøling af øl på Roskilde festival Projekt termodynamik Gruppe 10 Caroline Mariane Rossing - s123581 David Michael Bonde - s123800 Mathias Malmkvist Bahrenscheer - s123999 Nicklas Christian

Læs mere

Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering

Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering This page intentionally left blank Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering 2. UDGAVE Af Søren Gundtoft og Aage Birkkjær

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Termodynamik. Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse. Aage Bredahl Eriksen Søren Gundtoft Aage Birkkjær Lauritsen

Termodynamik. Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse. Aage Bredahl Eriksen Søren Gundtoft Aage Birkkjær Lauritsen Termodynamik Teoretisk grundlag, praktisk anvendelse Aage Bredahl Eriksen Søren Gundtoft Aage Birkkjær Lauritsen Termodynamik teoretisk grundlag, praktisk anvendelse 2. udgave, 1. oplag 2007 (c) Nyt Teknisk

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt AMU nr 48608 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgave 1 3 Opgave 2 7 side 2 / 12 Opgave 1 Der forudsættes en varmeproduktion på 11,5 kw Ved et afgangstryk på 80 bar

Læs mere

Opdrift og modstand på et vingeprofil

Opdrift og modstand på et vingeprofil Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. The Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske grundbegreber 5. Termodynamiske

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014 Bilagsrapport Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann Aarhus Maskinmester skole 15. december 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1: 1- TRINS KREDSPROCES... 4 BILAG 1A: ANLÆGS DIAGRAM FOR R290 ANLÆG (SSE ELECTRICAL)...

Læs mere

Modeldannelse og simulering

Modeldannelse og simulering Modeldannelse og simulering Tom S. Pedersen, Palle Andersen tom@es.aau.dk pa@es.aau.dk Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer Automation and Control Modeldannelse og simulering p. 1/21

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre. NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er

Læs mere

Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift

Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Simulering og optimerering af brugsvandsvarmepumpe Hovedrapport

Simulering og optimerering af brugsvandsvarmepumpe Hovedrapport Simulering og optimerering af brugsvandsvarmepumpe Hovedrapport Diplom Afgangsprojekt Marc Lester Faustino Galang Maria Bahnsen Februar 2013 1 Resume Dette projekt er en del af et forsknings- og udviklingsprojekt

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

GASTURBINER. Meget meget vigtigt!!

GASTURBINER. Meget meget vigtigt!! GASTURBINER Meget meget vigtigt!! 1 3 typer gasturbiner Flygasturbiner Flyafledte gasturbiner Industrigasturbiner Flygasturbiner er, som navnet antyder den type der sidder på fly. Flyafledte gasturbiner

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav

Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507

MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507 Retningslinjer for udvælgelse og applikationer STEMPELKOMPRESSORER MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507 1 CYLINDER 2 CYLINDRE 4 CYLINDRE 8 CYLINDRE Danfoss Maneurop stempelkompressorer.........s.

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5 TM 3 Side 1 af 5 1. Formål Klimateknik Den studerende skal opnå sådan teoretisk viden vedrørende klimateknik, at det sætter vedkommende i stand til på forsvarlig måde at forestå drift og vedligehold af

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært

ACTIVENT dysearmatur. Produktfakta. Standard dyse inddelinger: Produkt kode eksempel: Opad. Til siderne 1) Nedad. Cirkulært ACTIVENT dysearmatur Activent er et indblæsningssystem. Activent fungerer godt i både små og store lokaler. Systemet kan anvendes i mange typer lokaler, som. f. eks. kontorer, skoler, forretningslokaler,

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Introduktion til Clamp-on flowmålere

Introduktion til Clamp-on flowmålere Introduktion til Clamp-on flowmålere Februar 2016 Notatforfatter: Pieter F. Nieman, Teknologisk Institut 1 Indledning Dette notat omhandler brugen af clamp-on flowmålere og beskriver i korte træk nogle

Læs mere

Cirkulation af kølemiddel

Cirkulation af kølemiddel 22-12-2010 Cirkulation af kølemiddel Gas- eller pumpedrevet? Århus Maskinmesterskole Jacob Musse Rasmussen #2507113# Titel Emne Projekttype Cirkulation af kølemiddel Gas- eller pumpedrevet? Køleteknik

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Impuls og kinetisk energi

Impuls og kinetisk energi Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Bilag til Industriel varmegenvinding med CO2- og NH3-baserede varmepumper. Del1

Bilag til Industriel varmegenvinding med CO2- og NH3-baserede varmepumper. Del1 Bilag til Industriel varmegenvinding med CO2- og NH3-baserede varmepumper. Del1 1 2 Indholdsfortegnelse Bilag A - Fordamperenhed... 4 A1 - fordampertyper... 4 A2 - Overhedningens påvirkning på fordampningstemperaturen...

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

Eldrevne varmepumper til et geotermisk anlæg

Eldrevne varmepumper til et geotermisk anlæg Eldrevne varmepumper til et geotermisk anlæg - En analyse af implementeringen af eldrevne kompressor varmepumper til et geotermisk anlæg. Denne rapport er udarbejdet af: Asger Løngreen, 091909 Vejledere:

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Standard 2-takt dieselmotor med turbo og intercooler

Standard 2-takt dieselmotor med turbo og intercooler Standard 2-takt dieselmotor med turbo og intercooler Deffinitioner M 10 6 Atmosfærisk luft egenskaber (midlertidig) c p 1010 c kgk v 719.2 kgk c p κ 1.404 R c i c p c v 290.8 v kgk Hentet fra EES - T_1

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Teknisk beskrivelse www.heating.danfoss.com Danfoss A/S er ikke ansvarlig eller bundet af garantien, hvis disse instruktionsvejledninger ikke overholdes under installation

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø

Energimærkning af pumper. Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning af pumper Otto Paulsen Center for Energieffektivisering og Miljø Energimærkning Pumper til cirkulation i varme og klimaanlæg Pumper til generel anvendelse Man er startet med Cirkulation

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Design af Solvarmedrevet Absorptionsvarmepumpe til Køling af et Pumpehus

Design af Solvarmedrevet Absorptionsvarmepumpe til Køling af et Pumpehus Design af Solvarmedrevet Absorptionsvarmepumpe til Køling af et Pumpehus Afgangsprojekt Gruppe TE7-704 Søren Kragh Neergaard 7. Semester Termisk Energiteknik Aalborg Universitet 18-01-2018 Aalborg University

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Titel: SYNOPSIS: Lars Houbak-Jensen. Anders Holten. Steffen Christensen. Jens Henning Bitsch. Jess Grotum Nielsen

Titel: SYNOPSIS: Lars Houbak-Jensen. Anders Holten. Steffen Christensen. Jens Henning Bitsch. Jess Grotum Nielsen , Titel: Regulering af solfangeranlæg Semester: 4. semester Semester tema: Regulering af energiomsættende systemer Projektperiode: 01.02.10 til 26.05.10 ECTS: 17 Vejleder: Mads Pagh Nielsen Projektgruppe:

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 Skriftlig prøve, torsdag den 8 maj, 009, kl 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr 100 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Break Even vejledning

Break Even vejledning Break Even vejledning Formål med vejledningen og Break Even regneark: At give rådgiver og kølefirmaer et simpelt værktøj til hurtigt at bestemme, hvorvidt et ammoniakanlæg er økonomisk fordelagtigt at

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013 RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under

Læs mere

Værktøj til luftoptimeret brændeovn

Værktøj til luftoptimeret brændeovn Værktøj til luftoptimeret brændeovn 06. marts 2018 Fagligt seminar - Teknologisk Institut Anne Mette Frey +45 7220 1273 amf@teknologisk.dk René Lyngsø Hvidberg +45 7220 1368 rehv@teknologisk.dk - Dagsorden

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.

Læs mere

Modellering af strømning og varmeoptag

Modellering af strømning og varmeoptag Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Banenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Udgivet 01.01.2012 Overordnet ansvar: Søren Thrane Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Banenorm BN1-175-1 Udgivet

Læs mere

EMSD 7 Gr. 15 Aalborg Universitet

EMSD 7 Gr. 15 Aalborg Universitet Elektro Mekanisk System Design EMSD 7 Gr. 15 Aalborg Universitet Institut for EnergiTeknik Pontoppidanstræde 101, 9220 Aalborg Øst Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet M-sektoren

Læs mere

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008 Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

Klimaloft type KHL-2. Høj-kapacitets konvektions køleloft for synlig montage eller montage over åbent loft. CON cool KHL-2. klimaloft til køl og varme

Klimaloft type KHL-2. Høj-kapacitets konvektions køleloft for synlig montage eller montage over åbent loft. CON cool KHL-2. klimaloft til køl og varme Klimaloft type KHL-2 klimaloft til køl og varme Høj-kapacitets konvektions køleloft for synlig montage eller montage over åbent loft CON cool KHL-2 1. CON cool KHL monteret over et strækmetalloft CON cool

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere