BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)
|
|
- Gudrun Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI) Situationsbeskrivelse Specialiseret palliativ indsats (SPI) er et fagområde i hastig udvikling med et aktuelt meget lille behandlingsvolumen i forhold til et meget stort behov. SPI omfatter både hospice og palliative enheder/teams/afsnit på sygehuse. Området er ganske nyt, og der er på få år etableret mere end 40 specialiserede enheder i landet, inklusive hospice. Det betyder, at mange enheder er nyetablerede og under såvel faglig som organisatorisk udvikling. Således er mange små enheder i proces for at udvikle deres tværfaglighed, og stort set alle enheder har udviklingsplaner for de enkelte medlemmer af de tværfaglige teams med henblik på at opnå tilstrækkelig faglighed gennem videreuddannelse. Derudover fremgår det af Sundhedsstyrelsens (SST) omkostningsdatabase, at omkostningerne for SPI er særdeles inhomogene, hvilket er et udtryk for, at det dels er meget komplekst at omkostningsbestemme denne indsats, dels at indsatsen, der ydes er inhomogen/under udvikling. I Danmark har man i SPI næsten udelukkende behandlet cancerpatienter til trods for, at SST allerede i deres retningslinje fra 2011 præciserede, at SPI skal omfatte alle livstruende syge patienter med behov. Denne målsætning blev yderligere understreget i den opdaterede retningslinje i Hvis man skal tilbyde bedre palliation til non-maligne patienter kan man enten forbedre kvaliteten af den basale palliation, eller give patientpopulationen adgang til SPI. Kun sidstnævnte giver adgang til diagnosekoden DZ515S. På den baggrund står vi nu i en situation, hvor SPI skal samarbejde med nye specialer (lungemedicin, nefrologi, neurologi etc.), hvor specialiseret palliativ indsats endnu ikke er konsolideret, og hvor økonomiske og organisatoriske rammer endnu ikke er valideret. Organisatorisk er situationen bekymrende, da SPI er underlagt andre specialer med henblik på at løse disse enheders overbelægning og foretage besparelser ved overlappende personalefunktioner. Under disse omstændigheder kan fagligheden let udvandes, og anvendelsen af de palliative DRG-takster for dette område anvendes yderst tvivlsomt i forhold til hensigten, hvilket er afdækket på møder mellem SST, Sundhedsdatastyrelsen og Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) mellem 2008 og En sammenlægning gør også definering af den opgaveløsnede afdeling vanskelig, hvorfor det er et krav med selvstændig fysik for SPI-afdelingen, suveræn visitationsret og en tydelig velafgrænset enhed med personale, der udelukkende er i enheden i overensstemmelse med deres ansættelsesbrøk, og således ikke har opgaver i dette tidsrum udenfor SPI. DSPaM arbejder for, at specialiseret palliation bliver et lægeligt speciale, hvilket vil lette og tydeliggøre afgrænsningen. 1
2 Denne problematik forværres potentielt af, at tidligere indsats også er ønskværdig, hvilket er vanskeligt at imødekomme, da kapaciteten allerede nu er utilstrækkelig (Dansk Palliativ Database). DSPaM og Sundhedsdatastyrelsen er enige om, at der fortsat skal foregå et særligt udviklingsarbejde på dette felt, og at man derfor må have stor opmærksomhed på anvendelsen af taksterne, der gives til SPI. Baggrunden for ændringen i registrering er, at en del af de faktorer, der betingende den forrige registreringsmodel er forandret. Alle palliative enheder har indført EORTC, så det behøver ikke være et procedurekrav, og listen af relevante bi-diagnoser var utilstrækkelig med vores udvidede kontakt til patienter med andre diagnoser end cancer. Den komplekse kobling mellem aktions- og bidiagnose - som vanskeliggjorde korrekt registrering for udefrakommende, hvilket var et administrativt ønske som begrænsende faktor for uhensigtsmæssig anvendelse af disse takster - er ikke længere nødvendig, da Sundhedsdatastyrelsen nu går i direkte dialog med afdelinger, der anvender koder ukorrekt. Endelig ville man også i den nye registrering have en sammenhæng mellem takternes størrelse og reel værdi for patienterne. På den baggrund giver det mening at registrere faggruppekontakter således at, når en patient har kontakt med flere faggrupper - enten på en gang eller konsekutivt på samme dag - giver det højere værdi og dermed grundlag for højere takst. Det er afdækket, at man under den gamle registreringsform optimerede honorering ved at byde patienter, der skulle have flere kontakter, at de blev spredt over flere dage for dermed at øge honorering. På sigt er DSPAM også interesseret i at se på disse kontaktmønstre for at finde ud af, om der er forskelle og hvad der i så fald betinger dem fagligt med henblik på gradvis optimering. Fagligt indhold og organisatoriske rammer for Specialiseret Palliativ Indsats (SPI) Specialiseret palliativ indsats er en specialiseret, tværfaglig teambaseret indsats til patienter med en livstruende sygdom, som er ledsaget af komplekse palliative problemstillinger af fysisk, psykisk, social og/eller eksistentiel karakter, der ikke kan lindres tilstrækkeligt af basis-niveauet, hvilket vil sige den del af sundhedsvæsenet, hvor palliation er en delopgave i modsætning til SPI, hvor palliation er hovedopgaven. Alle fire dimensioner - fysisk, psykisk, social og eksistentiel skal vurderes af højeste faglige niveau, der derefter kan uddelegere eller dele opgaven med fagpersoner med anden ekspertise i 2
3 teamet. Støtte til pårørende/efterladte er ligeledes en konkret opgave i SPI for blandt andet at lette caregiver-byrden samt forebygge og evt. behandle langvarig sorglidelse. I den første, indledende kontakt med patienten og evt. pårørende skal en læge indgå i det tværfaglige team, så der med det samme kan tages stilling til eventuelle behandlingsinitiativer. Diagnosekoden DZ515S kan således alene bruges, hvis en læge indgår i den første patient-kontakt. Endvidere skal der ved længere forløb være repetitiv lægekontakt. Erfaringen viser, at læger og sygeplejersker ikke screener/henviser optimalt for alle fire dimensioner, hvorfor det er meningsfyldt, at andre fag såsom psykolog, socialrådgiver, præst og fysioterapeut har direkte adgang til patient-populationen for denne vurdering. En anden forudsætning for brug af DZ515S er, at den pågældende patient indberettes til den kliniske database Dansk Palliativ Database, som med udgangspunkt i det enkelte patientforløb overvåger, evaluerer og kvalitetsudvikler den kliniske kvalitet af den specialiserede palliative indsats i Danmark. Med afsæt i ovenstående indledende betragtninger, listes definitioner, krav og opgaver nedenfor. Definitioner SPI ydes af specialiseret tværfaglig enhed, afsnit eller team. En enhed består af sengeafdeling, et udkørende team og en ambulant funktion, der alle opfylder kriterier for specialiseret palliativt niveau. Et hospitalsbaseret team eller afsnit består af udkørende funktion og ambulatorium uden et sengeafsnit, der alle opfylder kriterier for specialiseret palliativt niveau. Minimumskrav til SPI (palliative enheder/teams/afsnit) a. Veldefineret fysisk afgrænsning fra andre patienter/afdelinger. b. Fire forskellige faggrupper ansat på samme adresse som minimum med funktion i det palliative team/enhed/afsnit. c. To af faggrupperne skal være læger og sygeplejersker, og hovedparten heraf skal være ansat fuldtid i afsnittet/teamet/enheden. d. Af øvrige fagprofessionelle skal mindst to professioner være i 50% ansættelse i enheden/teamet, og have patientrettede opgaver i det tidsrum. e. Ved nyetablering bør der laves en udviklingsplan, såvel for enheden som for de ansatte individuelt, som sikrer opbygning af relevant ekspertise under supervision/mentorordning af anerkendte specialister, i særdeleshed når indsatsområdet ønskes udviklet fra kun at omhandle kræftpatienter og end of life care. 3
4 f. Det specialiserede palliative team/enhed/afsnit indberetter alle patienter til Dansk Palliativ Database g. Suveræn visitationsret h. Alle patienter skal have adgang til alle faggrupper efterbehov. Hvis patienten kun har behov for at se en faggruppe over længere tid, bør patienten afsluttes. Uddannelseskrav: a. Mindst én læge i enheden har opnået fagområdegodkendelse i palliativ medicin. b. Det tilstræbes, at mindst én sygeplejerske er specialist i palliativ indsats svarende til niveau C i DMCG-PAL/DSR* c. Øvrige fagprofessionelle har kompetenceniveau C eller tilsvarende eller kan dokumentere en løbende dygtiggørelse med C-niveau som mål. d. Den faglige bedømmelse af overlæger, forud for ansættelse til disse enheder bør bestå at fagområdespecialister, således at der kan laves en uddannelsesplan for overlæger, der ikke har fagområdespecialist-kompetence, så at de hurtigst muligt opnår den (Se fagområdebeskrivelse LVS) *Da den autoriserede C-godkendelse af sygeplejersker først kom i 2018, er der aktuelt ikke tilstrækkelige sygeplejersker på C- niveau til, at det meningsfyldt kan opstille som et krav. Arbejdsmåde: a. Enheden arbejder tværfagligt og teambaseret, således at alle faggrupper er tilgængelige for alle patienter og deres pårørende og aktive efter behovene og der afholdes mindst én tværfaglig konference ugentligt som del af det planlagte arbejde, hvor alle deltager. b. Systematisk symptomscreening af patienter er indarbejdet som rutine c. Enheden indberetter til Dansk Palliativ Database. d. Patienten har fast kontaktlæge/sygeplejerske og kontinuitet med disse. e. Overlæger med fagområdeanerkendelse er visiterende Opgaver: a. Enheden vil have klinisk rettede opgaver mod patienter i ambulatorium, udefunktion i hjemmet og evt. eget sengeafsnit b. Tilsynsvirksomhed/rådgivning/konsulentbistand til fagpersoner og afsnit som udøver basal palliation c. Udviklings/undervisningsopgaver i forhold til eget hospital, samt i forhold til primærsektor i samme område etc. d. Forskningsopgaver om muligt 4
5 5
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv
Specialiseret palliativ indsats, udvikling i lægeligt perspektiv Systematisk screening / minimum 5 symptomer Med EORTC-QLQ-C15-PAL eller ESAS Forskning har vist at læger og sygeplejersker ikke opdager
Læs mereHvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?
Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereVelkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereDATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE
LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE - Formål? - Er forandringen en forbedring? - Arbejdshypotese? Henrik Larsen Overlæge,,
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereKommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens
Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens Udarbejdet af: Barbara Smith Dyrmose, Berit Falkesgaard Nørgaard, Birgit Daugård, I nge Gudiksen Appel, I vana Andelkovic, Karen
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS
PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereDe overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.
De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Bekymringer Dokumentationen i LKT-projektet fylder rigtig meget, men
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereOpdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde
Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde Mogens Grønvold Dias 1 DAGENS PROGRAM 2018 07.03.18 9:55-10:00: Velkomst ved formand Henrik Larsen 10:00-10:30:
Læs mereDMCG-PAL BESTYRELSESMØDE
- Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats DMCG-PAL BESTYRELSESMØDE 13.11.2017 Deltagere Fra bestyrelsen Birgit Longmose Jacobsen, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Birgit Villadsen,
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereKortlægning 3 Palliativt Videncenter
Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau organisatorisk og strukturelt Lene Jarlbæk PAVI (ljarlbaek@sdu.dk), ph.d, onkolog ?????? personalet 410 afdelingsledelser
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereTemadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018
Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereTirsdag den 29. maj 2018, kl Domus Medica, Salonen
06.06.18 Tirsdag den 29. maj 2018, kl. 10.15-15.15 Domus Medica, Salonen Referat Til stede: Anette Hygum, Henrik Larsen, Merete Paludan, Mette Hallas, Kristoffer Marsaa, Jette Pærregaard, Per Sjøgren og
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereDMCG PAL Årsberetning Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL)
DMCG PAL Årsberetning 2017 Dansk Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL) 0 1 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer...
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs mereMASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17
MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17 Sygeplejerskens funktioner på urinvejskirurgisk afdeling L, OUH Udarbejdet af Kelly Ann Hecht-Nielsen Klinisk sygeplejespecialist i prostatateamet, Afdeling L, OUH. HVEM
Læs mereLokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)
UDKAST 18-12-2018 Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereVedrørende etableringen af børnehospicepladser i RM
Vedrørende etableringen af børnehospicepladser i RM På Hospitalsudvalgets næstkommende møde 9.april 2018, skal der tages endelig beslutning om, hvilken institution, herunder hvilken type institution, der
Læs mereMarianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme
Marianne Jespersen National strategi for sjældne sygdomme Definition og Afgrænsning Fastholde den danske afgrænsning af: sjældne sygdomme hvorefter begrebet omfatter: Sjældne oftest medfødte, arvelige
Læs mereAnbefalinger for den palliative indsats
Anbefalinger for den palliative indsats 2017 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereUpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)
Læs mereBasal palliation på et stort hospital
Basal palliation på et stort hospital Erfaringer fra implementering af Anbefalinger for den palliative indsats 2011 (SST) og frem til i dag på nefrologisk klinik og så lidt fra resten af huset. Sygeplejerske
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereÆrø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge Janeke Espensen
Ærø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge 24.11.17 Janeke Espensen Projektbeskrivelse Dette projekt ønsker at afdække, om en telemedicinsk løsning i form et virtuelt samtalerum fremmer brugen af specialiseret
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs merePalliativt Videncenter www.pavi.dk
Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereREFERAT. 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 12.november Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital
REFERAT 2.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 12.november 2007 Enhed for Klinisk Kvalitet, Bispebjerg Hospital Tilstede Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice Jan Utzon, repræsenterer
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hospice Limfjord Kompagnigade 11 7800 Skive 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hospice Djursland 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder,
Læs mereSidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet
Sidstehjælp Folkeoplysning om døden Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet 1 Foto: Henrik Jessen Sidstehjælpskursus 1) Døden er en del af livet 2) Rammer og ønsker for livets afslutning 3) Hvad er palliation?
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereREFERAT 5. 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 29.april 2008. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
REFERAT 5 5.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 29.april 2008 Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tilstede Per Sjøgren, RH, repræsenterer DSPaM Lise Pedersen, Palliativ
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereReferat fra FU-møde 15. september 2014
Referat fra FU-møde 15. september 2014 Referat FU-møde 15.09.14, Bispebjerg Hospital, København, kl. 11.00-16.00 Tilstede: Anne, Henrik, Birgit, Mogens og Tina (referent). Afbud fra Lene. 1. Økonomi (herunder
Læs merePalliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mere