Referat Socialudvalget

Transkript

1 Referat Socialudvalget Mødedato: Tirsdag den 10. marts 2015 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 15:50 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Jens Bertram (C) Lisbeth Læssøe (C) Michael Mathiesen (C) Gitte Kondrup (A) Bente Borg Donkin (F) Per Christensen (A) Deltagere: Fraværende: Jens Bertram Gitte Kondrup Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldt stedfortræder Godkendelse af dagsorden Regnskab Socialudvalget - orientering Driftsoverførsler fra 2014 til Socialudvalget Magtanvendelser orientering Sundhedsfaglige tilsyn 2014 på Helsingør Kommunes døgntilbud og det sundhedsfaglige tilsyn fremadrettet Kommunens uanmeldte tilsyn på plejehjem orientering Embedslægens uanmeldte tilsyn på plejehjem orientering Opfølgning på Temamøde om fremtidens ældrepleje Revideret politik for tilsyn med leverandører af hjemmepleje Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...45 Bilagsliste...47

2 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27871 Socialudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valgruppe. Sagsfremstilling Gitte Kondrup (A) har den 3. februar 2015 meldt afbud på grund af ferie. Henrik Møller (A) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Gitte Kondrup (A) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Henrik Møller (A) er indkaldt som rette stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Indstillingerne godkendt.

3 Socialudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27540 Socialudvalget Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Afbud fra Jens Bertram (C), der var ikke mødt stedfortræder. Dagsordenen godkendt.

4 Socialudvalget Mødedato Side Regnskab Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2788 Socialudvalget 618 Regnskabsbemærkninger Regnskabsbemærkninger Regnskabsbemærkninger Regnskabsbemærkninger 2014 Indledning/Baggrund I forbindelse med Helsingør Kommunes aflæggelse af regnskabet for 2014 skal der udarbejdes regnskabsbemærkninger for hvert budgetområde, som belyser årets forbrug i forhold til budgettet samt eventuelle drifts- og anlægsoverførsler. På Socialudvalgets område er der regnskabsbemærkninger på følgende budgetområder: 618 Særlig Social Indsats 619 Sundhed og Omsorg 620 Anden Social Service 621 Sundhed Regnskabet er foreløbigt i og med, at der tages forbehold for Revisionens eventuelle bemærkninger. Helsingør Kommunes revision BDO reviderer det samlede regnskab i maj og juni måned 2015, hvorefter revisionens beretning og det endelige regnskab bliver forelagt Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse i august Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes styrelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Drift Det samlede driftsregnskab på Socialudvalgets 4 budgetområder viser et samlet merforbrug på kr. jf. tabel 1. Tabel 1: Driftsregnskab 2014 fordelt på budgetområder kr. Opr. Budget 2014 Overførsel fra 2013* Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Tillægsbevillinger mer- /mindreforbrug Særlig Social Indsats Foranstaltninger for voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus

5 Socialudvalget Mødedato Side 5 SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Center for Rusmidler Omsorg og Støtte Pensionatet i Hornbæk Petersborg/Broen Bostøtteteam/ Springvandet Seniorhuset Sundhed og Omsorg Myndigheden Hjemmeplejen Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Montebello Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Bøgehøjgård Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo Myndigheden Sundhed Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter Frivillighed Anden Social Service Borgerservice Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering (ikke ram) Aktivitetsbestemt medfinansiering (ram) Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Patientrettet sundhedsfremme I alt Negative tillægsbevillinger, merforbrug og negative driftsoverførsler er angivet med - *Merforbrug og frigivne mindreforbrug

6 Socialudvalget Mødedato Side Budgetområde 618 Særlig Social Indsats På budgetområde 618 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område kr. og det rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,3 % i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 618 er der en afvigelse på 5,0 % i forhold til det oprindelige budget og 1,3 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,3 % af det korrigerede budget. Nedenstående tabel viser fordelingen på de enkelte totalrammer Totalramme Hele kr. Foranstaltninger voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej 0 Center for Rusmidler og Omsorg og støtte Pensionatet i Hornbæk Petersborg/Broen Bostøtteteam/Springvandet Seniorhuset 0 Total På institutionsområdet er der et samlet mindreforbrug på kr. De væsentligste årsager til afvigelsen er: Center for Job og Oplevelse og Værkstedet på Ellehammersvej har i 2014 et mindre forbrug på kr. Der er overført kr. fra 2013 til brug for etablering af det nye tilbud Nyruphus. Af disse, er der kr. tilbage, som skal overføres til 2015 til brug for istandsættelse af bygninger samt lønninger og øvrige driftsudgifter indtil der begynder at komme flere indtægter til Nyruphus. På de øvrige områder under Center for Job og Oplevelse er der et merforbrug på kr. Lindevang har et mindreforbrug på kr., som skyldes flere indtægter som følge af overbelægning. Center for Rusmidler og Omsorg og Støtte har et mindreforbrug på kr., som blandt andet skyldes et modtaget tilskud fra satspuljen vedr. projekt hjemløse, som skal anvendes i 2015.

7 Socialudvalget Mødedato Side 7 Derudover har SPUC et merforbrug på kr., som blandt andet er opstået som følge af betaling af tomgangshusleje. Under totalrammen Foranstaltninger Voksne som hovedsageligt vedrører myndighedsområdet er der et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget på området dækker over en række modsatrettede forhold hvor de væsentligste er: På udgifter til herberg er der et merforbrug på kr. Der foregår ingen visitering til området, hvorfor det kan være svært at forudsige regnskabsresultatet. Borgere, der har behov forophold på herberg/forsorgshjem, er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Det er typisk personer som er hjemløse med særlige sociale udfordringer af enten psykiatrisk og/eller misbrugsmæssig karakter. Herberg/forsorgshjem er landsdækkende og det er forstanderen, som visiterer. På udgifter til botilbud er der samlet set et merforbrug på kr. I 2013 er der budgetteret med 250 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. pr. stk. Det faktiske regnskabstal viser, at der har været 263 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. pr. stk. På misbrugsområdet er der et mindreforbrug på kr., som skyldes et fald i udgifterne til behandling i private tilbud og tilbud i andre kommuner. På udgifter til borgerstyret personlig assistance er der et mindreforbrug på kr., som skyldes, at gennemsnitsprisen pr. sag har været mindre end forventet. På udgifter til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er der et mindreforbrug på kr. I budget 2014 er der budgetteret med 295 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. Det faktiske regnskabstal viser, at der har været 298 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. På udgifter til kontaktperson- og ledsagerordning er der et merforbrug på kr. I budget 2014 er der budgetteret med 120 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. Det faktiske regnskabstal viser at der har været 135 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. På udgifter til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er der et mindreforbrug på kr. I forbindelse med Revisionens sagsrevision er det konstateret at driftsudgifter til aktivering af STU elever som er givet efter LAB loven, fejlagtigt er bogført på budgetområde 618 i stedet for på beskæftigelsesområdet under budgetområde 722. Derfor er der i 2014 er omplaceret udgifter svarende til kr. til beskæftigelsesområdet Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,3 % af det korrigerede budget.

8 Socialudvalget Mødedato Side Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det rammestyrede område kr. og det ikke rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,3 % i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område og en mindre indtægt på kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er der en afvigelse på 1,4 % i forhold til det oprindelige budget og 1,4 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,4 % af det korrigerede budget. Myndigheden Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug i myndigheden på kr. Der har været mindreforbrug på nogle områder og merforbrug på andre områder. De væsentligste forklaringer på det samlede mindreforbrug er Merforbrug på kr. til Det Danske Madhus Hamlet A/S, som skyldes, at en indtægt på kr. fejlagtigt er bogført i regnskab Mindreforbrug på kr. til nyt låsesystem i hjemmeplejen, hvor udgiften først afholdes i budget Ved budgetrevisionen pr. 31. august 2014 blev der frigivet kr. til nyt låsesystem i hjemmeplejen. Mindreforbrug på kr. til Ældremilliarden. Mindreforbruget overføres til budget 2015 og vedrører indkøb af velfærdsteknologiske løsninger. Mindreforbrug på til SOSU-uddannelserne, som kan forklares med, at Helsingør Kommune har modtaget væsentlige flere indtægter i refusion end forventet til voksenlærlingerefusion, som følge af øget optag af disse elever. Mindreforbrug på kr. til Omstilling, som kan forklares med, at der i 2014 blev frigivet kr. til nye kaldeanlæg på plejehjem. De nye kaldeanlæg er ikke fuldt implementeret i Den restende udgift afholdes i budget Hjemmeplejen I regnskab 2014 er merforbruget i Hjemmeplejen samlet kr. De væsentligste forklaringer er, at der sket et fald i timeprisen i 2014 i forhold til regnskab Ydelserne til hjemmesygepleje er stigende, hvilket indikerer en øget kompleksitet i opgavesættet, hvilket medfører mere administrativ tid. Hjemmeplejen har således øgede lønudgifter, som der ikke genereres indtægter for i den aktivitetsbaserede afregning til hjemmeplejen. Hjemmeplejen har udarbejdet økonomisk handleplan for alle hjemmeplejegrupperne. Handleplanen har fokus på stop for forbrug af FEA-afløsere (FrivilligtEkstraArbejde), begrænsninger på forbrug af timeansatte, udløb af vikariater og stop for fastansættelser, hvilket har resulteret i en opbremsning af hjemmeplejens forbrug henover årets sidste kvartal. Hjemmeplejen har afholdt udgifter til efterregulering af fastholdelsestillæg og beklædningsgodtgørelse til medarbejderne på kr., som efter aftale med direktionen,

9 Socialudvalget Mødedato Side 9 ikke skal belaste hjemmeplejens regnskab for Merforbruget på de kr. finansieres af tidligere års mindreforbrug. Plejehjemmene I regnskab 2014 er der et samlet mindreforbrug på kr. Plejehjemmet Birkebo har et merforbrug på kr. i regnskab 2014 og har et overført merforbrug fra 2013 på kr. Plejehjemmet Birkebo har således afviklet kr. af tidligere års merforbrug. Helsingør Kommune har indgået en 4-årig afviklingsplan med plejehjemmet Birkebo. Plejehjemmet Grønnehaven har i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. og samtidig har plejehjemmet Grønnehaven et overført merforbrug fra 2013 på kr. Den væsentligste forklaring på mindreforbruget et totalt stop af FEA-afløsere (FrivilligtEkstraArbejde), tilbageholdenhed og nøje overvejelser omkring indkøb og endelig har plejehjemmet Grønnehaven været tilbageholdende med genbesættelse af ledige stillinger. Endelig er en regning fra Boliggården på kr. vedrørende vand, varme og vedligeholdelse blevet bogført i regnskab 2015, hvilket betyder, at det reelle mindreforbrug er kr. i regnskab Plejehjemmet Montebello har i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr., som kan forklares med, at plejehjemmet Montebello har et mindreforbrug på Ældremilliarden på kr., samt mindreforbrug på akutpladserne, idet disse pladser ikke har været 100 % belagt i Plejehjemmet Falkenberg har i regnskab 2014 et samlet mindreforbrug på kr., som kan forklares med, at plejetyngden er steget meget i andet halvår af 2014, hvilket har betydet, en højere aktivitetsbaseret afregning til plejehjemmet Falkenberg. Plejehjemmet Bøgehøjgård har et mindreforbrug på kr. i regnskab Plejehjemmet Bøgehøjgård har i 2014 fået eftergivet merforbruget fra 2013 på kr. og fået tilført kr. til opstartspakker til borgere på midlertidigt ophold. Budgettet til opstartspakker skal bl.a. bruges til ansættelse af en sygeplejerske, som begynder pr. 1. februar 2015, samt til kompetenceløft for øvrige medarbejdere, for, at kunne løse opgaverne med komplekse borgere. Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter har et mindreforbrug på kr. i regnskab Der er i 2014 vedtaget en ny styringsmodel, som har betydet at budgettet i 2014 er blevet opjusteret med kr., hvoraf de kr. er en tillægsbevilling og de kr. er en budgetomplacering. I mindreforbruget på kr. indgår kr. som skal overføres til budget 2015 vedrørende uforbrugte midler til Ældremilliarden. Endvidere er der afsat til kompetenceudvikling, som skal anvendes i budget Det reelle mindreforbrug er således kr. i regnskab Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr., som vedrører statsrefusion i særligt dyre enkelsager. Regnskab 2014 viser et mindreindtægt på kr., hvilket svarer til 100,0 % af det korrigerede budget. Mindreindtægten finansieres af kommunekassen Budgetområde 620 Anden Social Service På budgetområde 620 Anden Social Service udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det rammestyrede område kr. og det ikke

10 Socialudvalget Mødedato Side 10 rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,4 % i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 620 er der en afvigelse på 10,0 % i forhold til det oprindelige budget og 13,9 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 13,9 % af det korrigerede budget. Sundhedsudgifter, befordring og begravelseshjælp Korrigeret budget til sundhedsudgifter er kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., der fordeler sig med mindreudgifter til begravelseshjælp på kr. samt merudgifter til befordring på kr. Kropsbårne hjælpemidler Korrigeret budget til hjælpemidler er kr. Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt stigende udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler. Midlertidig indkvartering Korrigeret budget for midlertidig indkvartering og 25% boliger er kr. Regnskab 2014 viser en mindreudgift på kr. Afvigelsen skyldes ekstraordinære huslejeindtægter Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 0,6 % af det korrigerede budget. Kontanthjælp til udlændinge Korrigeret budget til kontanthjælp er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes færre tildelinger af ydelser til personer, der er omfattet af integrationsprogrammet. Enkeltudgifter Korrigeret budget til enkeltudgifterer kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger, samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Personlige tillæg Korrigeret budget til personlige tillæg er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger, samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Førtidspension

11 Socialudvalget Mødedato Side 11 Korrigeret budget til førtidspensioner er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes en mindre nettotilgang af antal sager end forventet. Boligstøtte Korrigeret budget til boligstøtte er kr. Regnskabet viser et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes bl.a. at et større antal personer har fået ret til boligsikring, som følge af en lovændring, der medfører lavere kontanthjælp, og dermed at flere rent indkomstmæssigt kan komme i betragtning til boligsikring Budgetområde 621 Sundhed På budgetområde 621 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det rammestyrede område kr. og det ikke rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,8 % i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område og et merforbrug på kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 621 er der en afvigelse på 3,9 % i forhold til det oprindelige budget og 3,8 % i forhold til det korrigerede budget Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 4,2 % af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,5 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på kr. Mindreforbruget skyldes primært betaling af færre færdigbehandlede dage for patienter på psykiatrisk hospitaler end forventet. Genoptræning Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 13,6 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på 0 kr. Mindreforbruget skyldes primært, at færre borgere er blevet henvist til hospitalernes specialiserede genoptræning, efter udskrivning fra hospitalsophold. Patientrettet sundhedsfremme Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 3,3 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på 0 kr Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 4,5 % af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering

12 Socialudvalget Mødedato Side 12 Regnskabet viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 4,5 % af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på 0 kr. Merforbruget skyldes primært at Region Hovedstaden har omlagt den tidligere vagtlægeordning til ny 1813 ordning (EVA - Enstrenget Visiteret Akutsystem). Kommunerne vil blive kompenseret for den utilsigtede stigning i medfinansieringen. Kompensationen til Helsingør kommune er i de foreløbige skøn fra regionen, beregnet til mellem kr. og kr. for regnskabsår Hertil kommer regionernes meraktivitet ud over baseline. Meraktiviteten for regionerne tilbageføres til kommunerne ved midtvejsreguleringen medio Det forventes at Helsingør kommune ved midtvejsreguleringen i 2015, kompenseres med ca kr. 2. Anlæg Det samlede anlægsregnskab på Socialudvalgets budgetområder viser et samlet mindreforbrug på kr., jf. tabel 2. Forbrug 2014 Tabel 2: Anlægsregnskab 2014 fordelt på budgetområder Opr. Korrigeret Overførsel Tillægsbevillinger kr. Budget budget fra Mer/mindreforbrug 2014 Pulje til intelligente investeringer I alt Negative tillægsbevillinger, merforbrug og negative driftsoverførsler er angivet med Budgetområde 619 Omsorg og Ældre På budgetområde 619 udgør det korrigerede anlægsbudget netto kr. i Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 62,6 % i forhold til det korrigerede budget. På projekt Pulje til intelligente investeringer overføres et mindreforbrug på kr. til Mindreforbruget i 2014 skyldes, at der har været udvist tilbageholdenhed ved indkøb af PDA ere. Endvidere har der været forsinkelser i udrulning af hverdagsrehabilitering. På Socialudvalgets øvrige budgetområder er der ingen anlæg i Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme, Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at udvalget orienteres om regnskabsbemærkningerne for Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A).

13 Socialudvalget Orientering foretaget. Mødedato Side 13

14 Socialudvalget Mødedato Side Driftsoverførsler fra 2014 til Socialudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2789 Socialudvalget Bilag 1 - Oversigts skema til driftsoverførsler.pdf Bilag 2 - Oversigt over resterende indefrosne midler.pdf Indledning/Baggrund Driftsoverførslerne fra 2014 til 2015 skal behandles på Økonomiudvalget den 20. april 2015 og Byrådet den 27. april Inden da skal driftsoverførslerne være fagudvalgsbehandlet, hvilket sker på et fagudvalgsmøde i forlængelse af forelæggelse af regnskab 2014 på udvalgets område. Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Driftsoverførslerne er opgjort i henhold til Helsingør Kommunes principper for økonomistyring samt Den Økonomiske Politik for Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Driftsoverførslerne er opgjort i henhold til Principper for Økonomistyring og den økonomiske politik for Helsingør Kommune og ses i nedenstående tabel 1. Driftsoverførslerne er yderligere beskrevet i bilag 1. Oversigt over indefrysninger og frigivelser for på Socialudvalgets område, fremgår af bilag 2. Tabel 1: Driftsoverførsel 2014 til kr. Forbrug 2014 Korrigeret budget 2014 Tillægsbevillinger der opskrev budget 2014 uden frigivelser Mer-/ mindreforbrug Overførsel af merforbrug Overførsel af i gangværende projekter finansieret af frigivelser 2014 Automatisk overførsel under 3 % 618 Særlig Social Indsats Foranstaltninger for Voksne Center for Job og Oplevelse SPUC Kronborghus/ Kronborgsund Lindevang

15 Socialudvalget Mødedato Side 15 Værkstedet Ellehammersvej Center for Rusmidler Omsorg og Støtte Pensionatet Hornbæk Petersborg Bostøtteteam/ Springvandet Seniorhuset Sundhed og Omsorg Myndighed Hjemmepleje Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Montebello Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Bøgehøjgård Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo Myndigheden - Sundhed Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter Frivillighed Anden Social Service Borgerservice Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Patientrettet sundhedsfremme I alt mindre forbrug/merindtægt - merforbrug/mindreindtægt Note: Kolonnen med tillægsbevillinger (finansieret af kassen) der opskrev budget 2014, skal fratrækkes evt. mindreforbrug i henhold til Økonomisk Politik

16 Socialudvalget Mødedato Side 16 I henhold til Principper for Økonomistyring gælder for overførselsadgang mellem årene: 1. Rammestyrede områder (direkte styrbare) På det rammestyrede område vil der med overførslen fra 2014 til 2015 ske en ændring i overførselsadgangen i forhold til de tidligere år. Der vil ikke som tidligere ske en overførsel til indefrysning. I stedet vil der automatisk blive overført mindreforbrug op til 3 % af det korrigerede udgiftsbudget. Eventuelle indefrosne midler vil automatisk blive frigivet op til 3 % af bruttoudgifterne, hvis merforbruget ikke overstiger 3 %. Ligeledes vil indefrosne midler blive frigivet til dækning af eventuelt merforbrug. Resterende indefrosne midler fra tidligere år efter overførselssagen, vil fortsat være til totalrammens disposition på budgetområde 824 Puljer, og frigivelser vil som tidligere ske på baggrund af en ansøgning til og en godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet Overførsel af mindreforbrug under 3 % På Socialudvalgets område overføres der samlet set et mindreforbrug på kr. fra 2014 til På de totalrammer, som har indefrosne midler og et mindreforbrug under 3 %, vil der automatisk blive frigivet indefrosne midler op til 3 % af udgiftsbudgettet. Dette svarer til frigivelser for kr. Hovedårsagen til mindreforbruget på budgetområde 618 Særlig Social Indsats er: Lindevang har et mindreforbrug på kr. blandt andet som følge af ekstra indtægter på grund af overbelægning. Petersborg og Bostøtteteam/Springvandet har samlet et mindreforbrug på kr. blandt andet på grund af vakante stillinger. Derudover skal der frigives midler op til 3 % fra tidligere år svarende til kr. Hovedårsagen til mindreforbrug på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er: Myndigheden Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug i myndigheden på kr. Der har været mindreforbrug på nogle områder og merforbrug på andre områder. De væsentligste forklaringer på det samlede mindreforbrug er Merforbrug på kr. til Det Danske Madhus Hamlet A/S Mindreforbrug på kr. til nyt låsesystem i hjemmeplejen Mindreforbrug på kr. til Ældremilliarden Mindreforbrug på til SOSU-uddannelserne Mindreforbrug på kr. til IT-udvikling Mindreforbrug på til idriftsættelse af praksisnær læring Hjemmeplejen I regnskab 2014 er merforbruget i Hjemmeplejen samlet kr. De væsentligste forklaringer er, at Hjemmeplejen har afholdt udgifter til efterregulering af fastholdelsestillæg og beklædningsgodtgørelse til medarbejderne på kr., som efter aftale med direktionen, ikke skal belaste hjemmeplejens regnskab for Herudover er der sket et fald i timeprisen i 2014 i forhold til regnskab Ydelserne til hjemmesygepleje er stigende, hvilket indikerer en øget kompleksitet i opgavesættet, hvilket medfører mere administrativ tid. Hjemmeplejen har således øgede lønudgifter, som der ikke

17 Socialudvalget Mødedato Side 17 genereres indtægter for i den aktivitetsbaserede afregning til hjemmeplejen. Hjemmeplejen har udarbejdet økonomisk handleplan for alle hjemmeplejegrupperne. Handleplanen har fokus på stop for forbrug af FEA-afløsere (FrivilligtEkstraArbejde), begrænsninger på forbrug af timeansatte, udløb af vikariater og stop for fastansættelser, hvilket har resulteret i en opbremsning af hjemmeplejens forbrug henover årets sidste kvartal. Merforbruget på de kr. finansieres af tidligere års mindreforbrug. Plejehjemmene I regnskab 2014 er der et samlet mindreforbrug på kr. Plejehjemmet Birkebo har et merforbrug på kr. i regnskab 2014 og har et overført merforbrug fra 2013 på kr. Plejehjemmet Birkebo har således afviklet kr. af tidligere års merforbrug. Helsingør Kommune har indgået en 4-årig afviklingsplan med plejehjemmet Birkebo. Plejehjemmet Grønnehaven har i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. og samtidig har plejehjemmet Grønnehaven et overført merforbrug fra 2013 på kr. Den væsentligste forklaring på mindreforbruget et totalt stop af FEA-afløsere (FrivilligtEkstraArbejde), tilbageholdenhed og nøje overvejelser omkring indkøb og endelig har plejehjemmet Grønnehaven været tilbageholdende med genbesættelse af ledige stillinger. Endelig er regning fra Boliggården på kr., vedrørende vand, varme og vedligeholdelse blevet bogført i regnskab 2015, hvilket betyder, at det reelle mindreforbrug er kr. i regnskab Plejehjemmet Falkenberg har i regnskab 2014 et samlet mindreforbrug på kr., som kan forklares med, at plejetyngden er steget meget i andet halvår af 2014, hvilket har betydet, en højere aktivitetsbaseret afregning til plejehjemmet Falkenberg. Plejehjemmet Bøgehøjgård har et mindreforbrug på kr. i regnskab Plejehjemmet Bøgehøjgård har i 2014 fået eftergivet merforbruget fra 2013 på kr. og fået tilført kr. til opstartspakker til borgere på midlertidigt ophold. Budgettet til opstartspakker skal bl.a. bruges til ansættelse af en sygeplejerske, som begynder pr. 1. februar 2015, samt til kompetenceløft for øvrige medarbejdere, for, at kunne løse opgaverne med komplekse borgere. Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter har et mindreforbrug på kr. i regnskab Der er i 2014 vedtaget en ny styringsmodel, som har betydet at budgettet i 2014 er blevet opjusteret med kr., hvoraf de kr. er en tillægsbevilling og de kr. er en budgetomplacering. I mindreforbruget på kr. indgår kr. som skal overføres til budget 2015 vedrørende uforbrugte midler til ældremilliarden. Endvidere er der afsat til kompetenceudvikling, som skal anvendes i budget Det reelle mindreforbrug er således kr. i regnskab På budgetområde 620 Anden Social Service er der ingen totalrammer der har et mindreforbrug. Hovedårsagen til mindreforbrug på budgetområde 621 Sundhed er: Aktivitetsbestemt medfinansiering I regnskab 2014 er der et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes primært betaling af færre færdigbehandlede dage for patienter i psykiatrisk hospitaler end forventet. Genoptræning I regnskab 2014 er der et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes primært, at færre borgere er blevet henvist til hospitalernes specialiserede genoptræning efter udskrivning fra hospitalsophold. Aktiviteten på den specialiserede genoptræning afgøres

18 Socialudvalget Mødedato Side 18 alene af den læge, der udskriver patienten fra hospitalet. De totalrammer hvor mindreforbruget er under 3 % og hvor der er indefrosne midler til automatisk frigivelse, er oplistet i tabel 2 og fremgår ligeledes af bilag 1 og 2. Tabel 2: Oversigt over totalrammer og frigivne beløb Totalramme Beløb der frigives op til de 3 % (1.000 kr.) Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Center for Job og Oplevelse SPUC 832 Lindevang 346 Værkstedet Ellehammersvej 85 Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg Myndigheden Plejehjemmet Montebello 347 Plejehjemmet Strandhøj 713 Plejehjemmet Falkenberg 114 Plejehjemmet Kristinehøj 359 I alt Overførsel af mindreforbrug over 3 % Overførsler af mindreforbrug udover 3 % skal begrundes i en særlig ansøgning, der skal godkendes i Økonomiudvalget. Der skal være vægtige begrundelser for at søge om overførsler af mindreforbrug udover 3 % af det korrigerede udgiftsbudget. På Socialudvalgets område er der ingen totalrammer, som har mindreforbrug på over 3 % Overførsel af merforbrug Ved merforbrug under 3 % sker der automatisk en overførsel af merforbruget fra 2014 til Ved merforbrug over 3 % udarbejdes en handleplan for nedbringelse af merforbruget, som skal forelægges og godkendes af fagudvalget. På budgetområde 618 Særlig Social Indsats er der ingen totalrammer, som har et merforbrug på over 3 %. Samlet set har to totalrammer, et merforbrug på kr., som overføres til På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er der ingen totalrammer der har et merforbrug på over 3 %. En totalramme har et samlet merforbrug på kr., som overføres til På budgetområde 620 Anden Social Service foreligger der et merforbrug på det rammestyrede område på i alt kr. svarende til 13,9 % Beløbet dækker over mindreudgifter til sundhedsudgifter (lægekørsel og begravelseshjælp) og Midlertidig indkvartering på i alt kr. Herudover foreligger der merudgifter til kropsbårne hjælpemidler (bl.a. inkontinens- og stomihjælpemidler) på i alt kr. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering anbefaler at merforbruget på kr. ikke driftsoverføres, idet der ikke er nogen udsigt til indhentning af merforbruget, da bevillinger til de nævnte hjælpemidler ydes som følge af retskrav. I den forbindelse skal det anføres, at

19 Socialudvalget Mødedato Side 19 budgetområdet på det ikke rammestyrede område har et mindreforbrug på kr., som tilgår kommunekassen. På budgetområde 621 Sundhed er der ingen rammestyrede totalrammer der har et merforbrug på over 3 %. I de tilfælde hvor totalrammen har indfrosne midler og et merforbrug frigives der automatisk midler til dækning af merforbruget. I tabel 3 fremgår det hvilke totalrammer, der har indfrosne midler, som automatisk frigives til dækning af merforbruget. Tabel 3: Totalrammer hvor der frigives midler til dækning af merforbrug. Totalramme Beløb der frigives til dækning af merforbrug (1.000 kr.) Budgetområde 618 Særlig Social Indsats 569 Center for Job og Oplevelse 13 Kronborghus/Kronborgsund* 182 SPUC 270 Center for Rusmidler Omsorg og Støtte 104 Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg Hjemmepleje I alt De kr. vedr. Kronborghus/Kronborgsund finansieres af Center for Job og Oplevelses indefrysninger. Dette gøres da det ikke skønnes at Kronborghus/Kronborgsund har mulighed for at afdrage merforbruget fra tidligere år Overførsel af igangværende projekter finansieret af eksterne midler eller frigivelser i 2014 Budget til aktiviteter/projekter, der ikke er færdiggjort i 2014, og som er finansieret af frigivelser i 2014 eller eksterne parter, vil automatisk blive overført til budget På foranstaltninger for voksne er der et mindreforbrug på kr., som skyldes ikke forbrugte midler vedrørende Projekt Ressourcer i Spil. Dette projekt er finansieret af statspuljemidler og skal overføres til Center for Job og Oplevelse fik i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2013 overført kr. som skulle bruges til oprettelse af nyt tilbud Nyruphus. Der er i 2014 brugt kr. af disse. De resterende kr. skal overføres til 2015 til brug for færdiggørelse og opstart af tilbuddet. Center for Rusmidler Omsorg og Støtte skal have overført kr. vedr. projekt som er finansieret at statens satspuljemidler. På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg blev der i 2014 på myndigheden frigivet kr. til nyt låsesystem i hjemmeplejen. Disse midler er ikke anvendt i 2014 og søges overført til 2015, hvor nyt låsesystem i hjemmeplejen indkøbes. På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er der et ikke disponeret beløb på kr.

20 Socialudvalget Mødedato Side 20 på myndigheden, vedrørende ældremilliarden til velfærdsteknologiske løsninger, som søges overført til Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet tilsagn om overførsel af beløbet til Tabel 4: Eksterne projekter samt uforbrugte frigivne beløb til overførsel kr. Overføres til 2015 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats Foranstaltninger for voksne 272 Center for Job og Oplevelse Center for Rusmidler Omsorg og Støtte 494 Budgetområde 619 Sundhed og Omsorg Myndigheden Myndigheden I alt ikke rammestyrede områder (svært styrbare) Der er ikke overførselsadgang mellem budgetårene på det ikke rammestyrede område. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Borgerservice, IT og Digitalisering samt Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der overføres a. mindreforbrug på kr. til driften på budgetområde 618 Særlig Social Indsats b. mindreforbrug på kr. til driften på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg c. 0 kr. til driften på budgetområde 620 Anden Social Service d. mindreforbrug på kr. til driften på budgetområde 621 Sundhed Beløbene finansieres af kommunekassen og modsvares af et tilsvarende mindreforbrug i at der frigives kr. til driften på budgetområde 618 Særlig Social Indsats og kr. til driften på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg op til et mindreforbrug på 3 % pr. totalramme. Beløbet modsvares af en negativ tillægsbevilling på budgetområde 824 puljer. 3. at der frigives kr. til driften på budgetområde 618 Særlig Social Indsats til dækning af merforbrug og kr. til driften på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg til dækning af merforbrug. 4. at merforbruget på område 620 vedr. hjælpemidler på kr. ikke driftsoverføres. 5. at deroverføres eksterne midler eller uforbrugte indefrysninger svarende til kr. på budgetområde 618 Særlig Social Indsats og kr. på

21 Socialudvalget Mødedato Side 21 budgetområde 619 Sundhed og Omsorg til allerede igangsatte projekter. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Indstillingerne godkendt.

22 Socialudvalget Mødedato Side Magtanvendelser orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1146 Socialudvalget Magtanvendelse Magtanv. Ældre 2014.doc Opgørelse det specialiserede socialområde Indledning/Baggrund Anvendelse af enhver form for magt og indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen. Det gælder såvel lovlig magtanvendelse efter servicelovens bestemmelser, som øvrig magtanvendelse, herunder handlinger, der kan anses for at være nødværge eller nødret. Udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed følges tæt af kommunen selv i forbindelse med såvel det personrettede tilsyn, som driftsherresansvaret, og af socialtilsynet i forbindelse med det driftsmæssige tilsyn. Fra 1. januar 2014 overgik det driftsmæssige tilsyn til socialtilsynet, der som led i deres opgavevaretagelse også får indberetninger om magtanvendelse. Indberetninger om magtanvendelse tilgår forstsat kommunen for de borgere, som kommunen er opholdskommune for og, og for handlinger foretaget på tilbud, hvor kommunen er driftsherre. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at følge udviklingen i magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere som kommunalbestyrelsen er ansvarlige for, jfr. retssikkerhedslovens 9 og 9b. Formålet er at kunne vurdere behovet for opfølgning. En beretning forelægges årligt kommunalbestyrelsen. Opgørelserne vedrørende indberetninger om magtanvendelser, foretaget i 2014 er delt i to: 1. Ældreområdet 2. Det specialiserede socialområde Vibeke Schønwandt, demenskonsulent, Birthe Bringsjord, pædagogisk konsulent, samt Birgitte Krohn Madsen, jurist, deltager under orienteringen i Socialudvalget. Retsgrundlag Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Bekendtgørelse nr. 392 af 23. april 2014 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Generelt Som udgangspunkt må der ikke ske indgreb i den personlige frihed, - enhver har ret til at bestemme over sig selv.

23 Socialudvalget Mødedato Side 23 Begrænsninger i denne ret kan alene ske, når der ved lov er skabt adgang til det. Når der er skabt en sådan mulighed, vil der være knyttet skrappe betingelser til det, herunder typisk om registrering og indberetning. Indgreb i den personlige frihed kan ikke ske med hjemmel i omsorgspligten. Det altovervejende udgangspunkt er, at et menneske skal give samtykke til pleje og anden bistand. Et gyldigt samtykke forudsætter konkret habilitet hos giveren. Der er dog en enkelt opblødning, idet det er muligt at anvende gps eller alarmsystemer over for borgere, der ikke er i stand til at give et samtykke. Forudsætningen for anvendelsen er alene, at pågældende borger ikke modsætter sig anvendelsen. Der er således som ingen særlig adgang til at anvende magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med nedsat psykisk funktionsevne. Det gælder uanset om, der er tale om demente, yngre mennesker med udviklingshæmning eller andre. Dog er der i forhold til denne gruppe mennesker med en betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne nogle lovbestemte muligheder for at foretage nogle nærmere beskrevne indgreb i selvbestemmelsesretten. I de fleste tilfælde vil anvendelse af disse muligheder kræve forudgående tilladelse. En tilladelse vil altid blive givet for en begrænset periode, i hvilken der skal arbejdes på at undgå magtanvendelse fremadrettet. Hver gang tilladelsen anvendes, skal der ske registrering, der samlet indberettes én gang månedligt. De fleste muligheder for anvendelse af magt, er målrettet demente personer, der på grund af deres demens udsætter sig selv eller andre for fare for personskade. Den eneste magtanvendelsesform, der primært anvendes på det specialiserede socialområde, er den akut nødvendige magtanvendelse i form af fastholdelse af en person eller at personen føres væk fra en situation. 2. Konkrete og aktuelle bemærkninger i forhold til ældreområdet I 2014 er der på ældreområdet indberettet følgende magtanvendelser (tal i parentes er fra 2013): Personlig alarm, pejlesystemer, særlige døråbnere, tilbageholdelse i boligen, samt beskyttelsesmidler: 1 (5) Akut fastholdelse mv.: 8 (13) Fastholdelse i hygiejnesituationer: 4 (9) Optagelse i særligt botilbud uden samtykke 6 (3) Der gennemføres løbende undervisning og opfølgning i forhold til indhold og administration af reglerne om magtanvendelse. 3. Konkrete og aktuelle bemærkninger i forhold til det specialiserede socialområde. I 2014 er der på det specialiserede socialområde indberettet følgende magtanvendelser, der alle er akut fastholdelse (tal i parentes er fra 2013): 29 episoder (20) heraf er det vurderet, at

24 Socialudvalget Mødedato Side (11) er med hjemmel 8 (9) er uden hjemmel 2 episoder ikke er beskrevet tilstrækkeligt til en vurdering af, om der var hjemmel eller ikke. 1 indberettet episode vurderes ikke at være en magtanvendelse Bemærk, at 1 episode indeholder to magtanvendelser, der er vurderet forskelligt, hvorfor en sammentælling af underopgørelser giver 30. Der er et betydeligt antal indberetninger fra ét enkelt tilbud, beliggende uden for Helsingør Kommune. Det skal i den anledning bemærkes, at der er tale om magtanvendelser, der fordeler sig ligeligt mellem 2 borgere. Den ene er siden flyttet til et andet tilbud. Den anden er flyttet til en anden afdeling, og der er ikke siden flytningen modtaget indberetninger. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges Ældrerådet og Handicaprådet til orientering. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Særlig Social Indsats indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Orientering foretaget.

25 Socialudvalget Mødedato Side Sundhedsfaglige tilsyn 2014 på Helsingør Kommunes døgntilbud og det sundhedsfaglige tilsyn fremadrettet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19819 Socialudvalget Sundhedsfaglie tilsyn Årsrapport Helsingør Kommune.pdf Indledning/Baggrund På baggrund af Socialudvalgets beslutning i 2009 har 8 døgntilbud i Helsingør Kommune i 2014 modtaget tilsyn fra Embedslægeinstitutionen under Socialstyrelsen. Årsrapporten for 2014 foreligger nu. Retsgrundlag Der er ikke krav i lovgivningen om at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på de sociale botilbud, men reglerne om de sundhedsfaglige tilsyn findes i: Sundhedsloven 219 stk. 1 og 2, Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling De sociale tilbud i Helsingør Kommune har siden 2010 modtaget sundhedsfaglige tilsyn, da man politisk har valgt at fokusere på kvaliteten af betingelserne for borgernes ophold på tilbuddene. De sundhedsfaglige tilsyn beskæftiger sig med: De sundhedsadministrative forhold, dvs. om der er instrukser for alle de områder, hvor Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være det, samt om de er i overensstemmelse med retningslinjer og vejledninger. En instruks giver eksempelvis anvisning på, hvordan sundhedspersoner efterlever autorisationslovenes bestemmelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Sundhedsfaglige forhold, dvs. om alle de sygeplejefaglige problemområder er beskrevet i de enkelte beboeres sygeplejefaglige dokumentation, sker medicinhåndteringen korrekt, overholdes patientrettighederne ved, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger. Sundhedsrelaterede forhold, dvs. er hygiejnen i orden ved, at personalet følger anbefalinger om ikke at bære ure og smykker på hænder og underarme, er der mulighed for at afspritte hænderne, er der engangshåndklæder og engangshandsker til rådighed? Har alle beboere fået vurderet deres ernæringsbehov? Har alle beboere fået vurderet deres behov for aktivitet og mobilitet? De sundhedsfaglige tilsyn gennemføres efter aftale med Center for Særlig Social Indsats og alle som anmeldte tilsyn, da Center for Særlig Social Indsats vurderer, at læringsværdien er større for tilbuddene ved anmeldte frem for uanmeldte tilsynsbesøg. Siden de første sundhedsfaglige tilsynsbesøg er det gået støt og roligt fremad, og året 2014 er ingen undtagelse. Dog er et enkelt tilbud kommet i næstsidste karaktergruppe. Som følge heraf blev der meget hurtigt udformet en handleplan, som blev godkendt af Sundhedsstyrelsen, og tilbuddet arbejdet seriøst med at opfylde denne. Tre tilbud har fået første karakter og tre andre tilbud har fået anden karakter; Center for

26 Socialudvalget Mødedato Side 26 Særlig Social Indsats finder udviklingen meget tilfredsstillende. Karakter Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler som kun samlet indebærer meget ringe for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Flere af tilbuddene benytter Hjemmeplejen til at udføre dele af det sundhedsfaglige arbejde, og ved tilsynet blev Hjemmeplejens arbejde også tjekket. Der er blevet peget på forskellige problemstillinger, som har medført møder mellem Hjemmeplejen og Center for Særlig Social Indsats med henblik på at finde mulige løsninger. Nogle af problemstillingerne skal finde deres løsning digitalt, mens andre skal løses i fællesskab. Følgende Botilbud har fået sundhedsfagligt tilsyn: Boligerne Valhalla, Boligerne Anna Anchers Vej, Boligerne Vinkeldams Vej, Ældrefællesskabet Vinkeldams Vej, Boligerne Kronborghus, Kronborgsund, Boligfællesskabet Petersborg og Botilbuddet Lindevang. Sundhedsstyrelsen har den 17. december 2014 opsagt kontrakten om at føre de sundhedsfaglige tilsyn i Helsingør Kommune med virkning fra 1. juli 2015, da Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en moderniseringsplan for Styrelsens samlede tilsynsvirksomhed. Planen lægger op til en ny tilsynsstrategi med større fokus på Sundhedsstyrelsens kerneydelser på tilsynsområdet, hvorfor Styrelsen opsiger kontrakter, der omfatter tilsyn på bosteder for psykisk syge eller personer med vidtgående fysiske og psykiske handicaps. - Det er aftalt med Sundhedsstyrelsen, at årets tilsyn gennemføres inden den 30. juni Det er Center for Særlig Social Indsats vurdering, at såvel lederne som medarbejderne værdsætter tilsynets uvildige og skærpede fokus på borgerne, hvilket medvirker til at øge sikkerheden for borgere, der er visiterede til et botilbud. På den baggrund ovenstående anbefaler Center for Særlig Social Indsats, at Helsingør Kommune fortsat skal rekvirere sundhedsfaglige tilsyn. Center for Særlig Social Indsats undersøger i øjeblikket, hvilke andre mulige aktører der er. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges til orientering i: Handicaprådet den 20. april 2015 Udsatterådet. Årets møder er på nuværende tidspunkt ikke planlagt Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at Helsingør Kommunes botilbud fortsat skal modtage sundhedsfaglige tilsyn, og at Center

27 Socialudvalget Mødedato Side 27 for Særlig Social Indsats derfor skal finde en ny aktør til at gennemføre dem. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Indstillingen godkendt.

28 Socialudvalget Mødedato Side Kommunens uanmeldte tilsyn på plejehjem orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/17040 Socialudvalget Bilag 1 - Tabel Tilsynsrapport Kristinehøj Tilsynsrapport Birkebo Tilsynsrapport Bøgehøjgaard Tilsynsrapport Falkenberg Tilsynsrapport Grønnehaven Tilsynsrapport Montebello Tilsynsrapport Strandhøj Høringssvar fra Ældrerådet.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune er forpligtet til at føre mindst 1 årligt uanmeldt tilsyn med ydelserne leveret efter servicelovens 83 på kommunens plejehjem. Formålet med tilsynet, er at kontrollere sammenhængen mellem de konkrete afgørelser og de indsatser, der leveres til beboerne, samt om den leverede hjælp lever op til den gældende lovgivning på området og Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder. I Helsingør Kommune foretages de uanmeldte tilsyn af Kommunernes revision BDO. Kommunernes revision BDO har, efter de uanmeldte tilsyn på Helsingør Kommunes plejehjem i 2014, udarbejdet en tilsynsrapport for hvert plejehjem, samt en samlet årsrapport for alle de uanmeldte tilsyn. Tilsynsrapporterne præsenteres for Socialudvalget i denne sag. Rapporterne er løbende sendt til Ældrerådet og offentliggøres efter orientering af Socialudvalget på Helsingør Kommunes hjemmeside samt på de enkelte plejehjems hjemmesider. Retsgrundlag Pligten til at udføre tilsynet fremgår af Lov om Social Service 151. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunernes revision BDO har i 3. og 4. kvartal af 2014 ført tilsyn på kommunens 5 kommunale og 2 selvejende plejehjem. Formålet med at føre tilsyn på plejehjemmene er at: kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejehjem udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og

29 Socialudvalget ledelse. Mødedato Side 29 Det uanmeldte tilsyn bliver gennemført ved, at den tilsynsførerende fra Kommunernes revision BDO, først bliver vist rundt på plejehjemmets fællesarealer. Herefter er den tilsynsførende selv ansvarlig for at komme rundt og observere det daglige liv på plejehjemmet og afholde samtaler med beboere, personale, ledelse og øvrige relevante parter, herunder pårørende. Den tilsynsførende aflægger besøg hos et antal tilfældigt udvalgte beboere på plejehjemmene. Det tilstræbes at besøge omkring 10 % af beboerne, dog minimum fem beboere. Antallet af besøg kan øges, hvis tilsynet observerer kritisable forhold eller ønsker yderligere klarhed, for at kunne træffe en entydig vurdering. Kommunernes revision BDO opererer med fire kategorier i deres samlede vurdering af de enkelte tilsyn: Ingen bemærkninger Bemærkninger Betydelige mangler Kritisable forhold Nedenfor er angivet, hvordan plejehjemmene fordeler sig i de fire kategorier: Kategorier Kristinehøj Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag lever op til såvel lovgivningens krav som Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Birkebo Bøgehøjgaard Falkenberg Grønnehaven Montebello Strandhøj Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Som det kan ses af ovenstående skema har plejehjemmet Kristinehøj opnået vurderingen ingen bemærkninger og lever dermed op til lovgivningens krav og Helsingør Kommunens

30 Socialudvalget Mødedato Side 30 kvalitetsstandarder. De resterede 6 plejehjem Birkebo, Bøgehøjggard, Falkenberg, Grønnehaven, Montebello og Strandhøj får vurderingen bemærkninger. Ved tilsynene i 2013 blev alle plejehjem i Helsingør Kommune vurderet til bemærkninger. Kommunernes revision BDO vurderer tilsynet med udgangspunkt i følgende 6 mål: 1. Der foreligger en skriftlig en afgørelse i forhold til beboernes behov for hjælp til pleje og omsorg. 2. Der foreligger en samlet plan for pleje og omsorgsindsatsen. 3. Der foreligger en beskrivelse af beboernes ressourcer, og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen. 4. Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg. 5. Beboerne sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen. 6. Beboerne har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret. Udover de 6 mål gives der endvidere bemærkninger til observationer på fællesarealer, interview med leder, interview med medarbejdere samt interview med pårørende. Plejehjemmene fik i alt 42 bemærkninger i Fordelingen på de enkelte mål fremgår herunder. Plejehjemmene fik i 2013 i alt 22 bemærkninger til målene. Fordelingen på de enkelte mål i 2013 fremgår af parenteserne: Mål 1: 15 bemærkninger (4) Mål 2: 7 bemærkninger (8) Mål 3: 6 bemærkninger (2) Mål 4: 5 bemærkninger (5) Mål 5: 7 bemærkninger (1) Mål 6: 1 bemærkninger (2) Herudover var der i bemærkning under observationer på fællesarealer, men ingen bemærkninger til henholdsvis interview med leder, interview med medarbejdere og interview med pårørende, mens der i 2013 ikke var nogle bemærkninger til disse områder. Den samlede tabel over antallet af bemærkninger fordelt på plejehjem er vedlagt som bilag. Kommunernes revision BDO`s overordnede konklusion fra alle tilsynene er, at plejehjemmene i Helsingør klarer sig godt. Beboerne behandles med værdighed og udtrykker tilfredshed med kvaliteten af den personlige pleje og praktiske hjælp, de modtager. Beboerne oplever ligeledes, at hjælpen tilrettelæges efter deres behov, ønsker og vaner. Kommunernes revision BDO vurderer endvidere, at medarbejderne på tværs af alle plejehjemmene fremstår engagerede, og fagligt kompetente med fokus på, at inddrage beboernes ressourcer i de daglige plejeopgaver. Den største stigning i bemærkninger mellem 2013 og 2014 ses i forhold til mål 1, der er gået fra 4 bemærkninger i 2013 til 15 bemærkninger i Overordnet set omhandler bemærkningerne i 2014 følgende forhold: Opdatering af visitationsafgørelser Opdatering af funktionsevnevurderinger Udarbejde døgnrytmeplanerne, så de fremstår individuelle og handlingsvisende særligt i forhold til den psykiske pleje samt At døgnrytmeplanerne indeholder en beskrivelse af, hvordan beboerens ressourcer inddrages i den daglige pleje og omsorg. Overordnet anbefaler Kommunernes revision BDO på seks ud af syv plejehjem, at

31 Socialudvalget Mødedato Side 31 medarbejderne opkvalificeres i forhold til at udarbejde en tilstrækkelig dokumentation, herunder med fokus på udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at beskrivelserne i disse fremstår individuelle, handlingsvisende og med fokus på at inddrage beboernes ressourcer. Center for Sundhed og Omsorg kan i den anledning orientere om, at Helsingør Kommune pr. 9. marts 2015 skifter omsorgsjournalsystem. I den forbindelse er der igangsat omfattende uddannelsesforløb omkring dokumentation for medarbejderne. Herudover har de enkelte plejehjem siden tilsynsbesøgene arbejdet konstruktivt med Kommunernes revision BDO s anbefalinger. Plejehjemmene har bl.a. strammet op på ajourføringen af døgnrytmeplaner via månedlige tjek, kompetenceudviklingsforløb af medarbejderne med fokus på den konkrete udarbejdelse af døgnrytmeplaner samt implementering af Triage, der sikrer, at døgnrytmeplanerne er udfærdiget indenfor 14 dage. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Tilsynsrapporterne offentliggøres på kommunes hjemmeside samt på de enkelte plejehjems hjemmesider. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Orientering foretaget.

32 Socialudvalget Mødedato Side Embedslægens uanmeldte tilsyn på plejehjem orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25756 Socialudvalget Montebello tilsynsrapport 2014.pdf Strandhøj tilsynsrapport 2014 endelig (3).pdf Falkenberg tilsynsrapport 2014 Grønnehaven tilsynsrapport 2014 (3).pdf HRT tilsynsrapport 2014 Høringssvar fra ældrerådet.pdf Indledning/Baggrund Sundhedsstyrelsen, ved Embedslægen, gennemfører én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende sundhedsmæssige forhold på plejehjem. Embedslægen vurderer, om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til, at de kan gennemføre pleje og behandling forsvarligt. Tilsynet vurderer videre, om medicinen håndteres på betryggende måde, om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende, og om beboernes patientrettigheder tilgodeses. Der bliver set på samarbejdet med den øvrige sundhedssektor, og det undersøges om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende. Efter tilsynet udfærdiger Embedslægen en tilsynsrapport over de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet, med eventuelle krav til forbedringer. Rapporten bliver sendt til plejehjemmene, så de hurtigst muligt kan rette op på eventuelle fejl og mangler. Bliver der ikke konstateret væsentlige fejl eller mangler ved de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet, kan Embedslægen beslutte, at tilsynsbesøg ikke gennemføres på vedkommende plejehjem det følgende år. Der er i 2014 gennemført tilsyn på plejehjemmene Montebello, Grønnehaven, Falkenberg, og Strandhøj. Embedslægen har for 2013 og 2014 indgået konktakt med Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter (HRT), om at gennemføre tilsyn med den sundhedsmæssige indsats samt medicinhåndtering svarende til Embedslægens tilsyn på plejehjemmene, dvs. tilsvarende tilsynene på plejehjemmene. I denne sag præsenteres det samlede resultat af tilsynene i Tilsynsrapporterne er vedlagt sagen som bilag, og tilsynsrapporterne er løbende blevet sendt til Ældrerådet. Tilsynsrapporterne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Retsgrundlag Pligten til at udføre tilsynet fremgår af Sundhedslovens 219. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Embedslægen har i april 2014 udført tilsyn på Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter (HRT) og i oktober-november 2014 udført tilsyn på 4 af kommunens plejehjem. Formålet med Embedslægens tilsyn er, at undersøge den sygeplejefaglige indsats ved at vurdere den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndtering hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov. I forbindelse med tilsynet bliver der lavet interviews med beboere, medarbejdere og ledelse, som herefter indgår i den samlede vurdering af tilsynet.

33 Socialudvalget Mødedato Side 33 I Embedslægens samlede vurdering af tilsynene anvendes 5 kategorier. Af nedenstående tabel fremgår tilsynsresultaterne for 2014, hvor Helsingør Kommunes plejehjem og Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT) er vurderet i forhold til disse 5 kategorier. Kategorier Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger. Falkenberg Strandhøj HRT Montebello Grønnehaven Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden og som har givet anledning til væsentlig kritik Som det ses i tallene har Embedslægen på plejehjemmene Strandhøj og Falkenberg samt på Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter (HRT) fundet fejl og mangler, der samlet set kun medfører ringe risiko for patientsikkerheden. Plejehjemmene har siden tilsynsbesøget fulgt op på Embedslægens krav til dokumentation, og modtager derfor ikke tilsyn i 2015, mens Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter (HRT), ifølge kontrakt med Embedslægen overgår til tilsyn hver andet år, og derfor heller ikke modtager tilsyn i På plejehjemmene Montebello og Grønnehaven er der fundet fejl og mangler, der indebærer risiko for patientsikkerheden. Der er dog ikke tale om alvorlige fejl og mangler, og Embedslægen bemærker ved alle tilsynene, at plejehjemmene har arbejdet konstruktivt med kravene fra sidste tilsyn. Embedslægen har 4 fokusområder i tilsynene, der omhandler: 1. Instrukser 2. Sundhedsfaglig dokumentation 3. Medicinhåndtering 4. Patientrettigheder Herudover har Embedslægen i 2014 haft fokus på temaet behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler. I nedenstående tabel vises, hvordan Embedslægens bemærkninger til de 4 emneområder samt temaet for 2014 fordeler sig på plejehjemmene og Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter (HRT). Tallene i parenteser viser enhedens resultat i Hvor der står - har plejehjemmet været undtaget for tilsyn i Instrukser Sundhedsfaglig dokumentation Medicinhåndtering Patientrettigheder Tema 2014 I alt Montebello 0 (-) 4 (-) 3 (-) 1 (-) 0 8 Strandhøj 0 (0) 0 (2) 4 (4) 0 (3) 0 4

34 Socialudvalget Mødedato Side 34 Falkenberg 0 (0) 3 (16) 2 (6) 0 5) 5 10 Grønnehaven 0 (1) 4 (2) 6 (4) 1 (4) 3 14 HRT 0 (3) 2 (4) 0 (0) 2 (6) 3 7 I alt 0 (4) 13 (24) 15 (14) 4 (18) Som det ses ud fra tabellen har Embedslægen haft 43 bemærkninger i alt i tilsynene i Det generelle billede er, at der er sket et fald i antallet af bemærkninger inden for de enkelte fokusområder fra 2013 til Størstedelen af bemærkningerne i 2014 fordeler sig indenfor sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering med henholdsvis 13 og 15 bemærkninger. Herefter følger temaet for 2014 med 11 bemærkninger. Bemærkningerne indenfor sundhedsfaglig dokumentation omhandler generelt mangelfuld dokumentation af borgernes sygdomme og iværksat behandling. Bemærkningerne til medicinhåndtering omhandler manglende dokumentation og retmæssig håndtering af medicinen fx manglende adskillelse af aktuel og ikke aktuel medicin. Der er 11 bemærkninger til temaet for 2014 omkring behandling af plejehjemsbeboere med antipsykotiske lægemidler. Disse bemærkninger omhandler manglende dokumentation af den antipsykotiske behandling. Embedslægen har følgende sammenfatning af de hyppigst forekommende krav på tværs af plejehjemmene og Helsingør Rehabiliterings og Træningscenter (HRT): At plejehjemmene dokumenterer, hvilke aftaler der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboernes kroniske sygdomme. At den aktuelle pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer. At opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet. At der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. At ikke aktuel medicin er adskilt fra aktuel medicin. At det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine egne helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge. At informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givende information fremgår af dokumentationen. Center for Sundhed og Omsorg kan i den anledning orientere om, at Helsingør Kommune pr. 9 marts 2015 skifter omsorgsjournal-system. I den forbindelse er der igangsat omfattende uddannelsesforløb omkring dokumentation for centerets medarbejdere. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller,

35 Socialudvalget at orientering foretages. Mødedato Side 35 Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Orientering foretaget.

36 Socialudvalget Mødedato Side Opfølgning på Temamøde om fremtidens ældrepleje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/14826 Socialudvalget Temamøde - borgernes kommentar.doc Indledning/Baggrund Som led i udmøntning af Ældrepolitikken i 2014 har Center for Sundhed og Omsorg afholdt temamøde om fremtidens ældrepleje den 27. januar 2015 kl på Kulturværftet. Hensigten med temamøde var at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, som fremtidens ældrepleje står overfor, og de afledte effekter, der skal håndteres i forbindelse med indførelse af mere velfærdsteknologi og den rehabiliterende tilgang, som f.eks. ensomhed. Center for Sundhed og Omsorg engagerede Mads Steffensen, der er kendt fra TV og radio, til at facilitere debatten i panelet på baggrund af en række dilemmaer. Panelet bestod af formand for Ældrerådet Anje Holmstad, borgmester Benedikte Kiær, fysioterapeut og direktør for Vendlet Peter Maindal, docent fra Kora Eigil Boll Hansen og bestyrelsesformand for frivilligcentret Jytte Mejnholt. Temamødet var organiseret således, at publikum fik udleveret hvide kort, hvor på de kunne skrive de dilemmaer, der optog dem. Under debatten kunne publikum tilkendegive deres holdninger til de dilemmaer, der blev diskuteret med røde og grønne kort. Der deltog omkring borgere til temamødet. Nærværende sag kommer med forslag til opfølgning på temamødet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes ældrepolitik Sagsfremstilling Temamødet var organiseret, således at debatten primært skete i panelet, hvilket selvfølgelig betyder mindre direkte inddragelse af borgerne og mere taletid til panelet. Center for Sundhed og Omsorg har fået tilkendegivelser fra enkelte borgere om, at de ikke oplevede sig tilstrækkelig inddraget på grund af denne organisering. Men når det er sagt, vurderer Center for Sundhed og Omsorg, at temamødet var en succes, da et stort antal borgere med deres deltagelse har vist interesse for området, og derved har hørt om muligheder og udfordringer i forbindelse med fremtidens ældrepleje. Ligesom borgerne gennem bemærkninger og kommentarer på de uddelte hvide kort har haft mulighed for at give deres mening til kende. Center for Sundhed og Omsorg foreslår, at Ældrerådet og Socialudvalget indgår i en dialog om borgernes bemærkninger og kommentarer, jf. vedlagte bilag. Derudover vil Center for Sundhed og Omsorg foreslå, at der udarbejdes debatindlæg til pressen fra Benedikte Kiær, der tager afsæt i temaer fra borgerens tilkendegivelser. Samt at

37 Socialudvalget Mødedato Side 37 der udarbejdes et indlæg fra formanden for Socialudvalget, når der har været et eventuelt møde med Ældrerådet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at borgernes tilkendegivelser bliver en del af et møde mellem Ældrerådet og Socialudvalget, samt at formanden for Socialudvalget bidrager ved kommende indlæg i pressen. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Udvalget besluttede at arrangere et debatmøde om fremtidens ældrepleje.

38 Socialudvalget Mødedato Side Revideret politik for tilsyn med leverandører af hjemmepleje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3333 Socialudvalget Tilsynspolitik 2015 endelig.doc Spørgeskema 2015 endeligt.pdf Høringssvar fra Ældrerådet.pdf Indledning/Baggrund I henhold til Servicelovens 151 er Helsingør Kommune forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik, der beskriver kommunens producere for tilsyn med den kommunale og private levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice. Helsingør Kommunes nuværende tilsynspolitik blev vedtaget af Byrådet i februar Center for Sundhed og Omsorg har en ambition om at gøre den nuværende tilsynsproces mere elektronisk samt at tydeliggøre konklusionerne fra tilsynene både på velfungerende og mindre velfungerende områder. Denne sag indeholder derfor et forslag til en revideret tilsynspolitik. Ældrerådet har tidligere udtrykt ønske om forbedringer af den nuværende tilsynspolitik, og de har derfor været inddraget i revideringsprocessen. Retsgrundlag Lov om Social Service 151 c. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Kommunens tilsynspolitik beskriver proceduren for, hvordan tilsynene med den kommunale og de private leverandører af hjemmepleje skal forløbe, samt hvordan der følges op på tilsynene. Tilsynsprocessen består af følgende trin: Der udtrækkes 5 % af borgerne til tilsyn Interview af borger Observation af borger og bolig Gennemgang af dokumentation Vurdering af tilsynet Dialog mellem medarbejdere og leder Opfølgning på tilsynene Årsrapport for tilsynene forelægges Socialudvalget Overordnet set er processen for tilsynene den samme i forslaget til den reviderede tilsynspolitik som i den nuværende tilsynspolitik. Dog forslås det, at der i den reviderede tilsynspolitik ikke indgår et interview af borgerens faste hjælper, som ellers er et trin i tilsynsprocessen i den nuværende tilsynspolitik. Dette hænger sammen med, at fokus i tilsynene i høj grad er på borgerens tilfredshed, samt at medarbejdernes læring fra tilsynene er et ledelsesansvar og ikke den tilsynsførendes ansvar.

39 Socialudvalget Mødedato Side 39 Nedenfor beskrives det, hvor der i øvrigt foreslås ændringer fra den nuværende til den reviderede tilsynspolitik. Dog gennemgås de mindre redaktionelle ændringer ikke. 1. Tilsynets formål I den reviderede tilsynspolitik er det beskrevet, at fokus for tilsynene hænger sammen med kommunens kvalitetsmål for levering af hjemmepleje. Hermed understreges den røde tråd mellem dagligdagen levering af ydelser og tilsynspolitikken. For yderligere at skabe sammenhæng til den konkrete tilsynspraksis, er kvalitetsmålene også afspejlet i det reviderede interviewskema, som den tilsynsførende anvender ude hos borgerne. Kvalitetsmålene er: At brugerne er tilfredse med udførelsen af de visiterede ydelser. At der er kvalitet i de visiterede ydelser, der leveres til borgerne ud fra borgernes egne normer og kommunens serviceniveau. At der via dokumentation er helhed, sikkerhed og kontinuitet i indsatserne, og at der forebygges fejl og uhensigtsmæssigheder. I den reviderede tilsynspolitik er det endvidere præciseret, at tilsynene udelukkende er tilsyn med leverandører af hjemmepleje og således ikke er tilsyn med Myndigheden. Det er derimod Myndigheden, der er ansvarlig for tilsynene. Denne fortolkning af lovgivningen er bekræftet med Socialministeriet. Det betyder, at Center for Sundhed og Omsorgs Forebyggelse og Visitation er ansvarlig for tilsynene og således på ingen måde inhabile i forhold til at varetage tilsynene selv. Indtil midten af 2014 har tilsynene været varetaget af kommunens Sundhedstjeneste, hvorefter Sundhedstjenesten har ønsket at udtræde af opgaven. I øjeblikket varetages opgaven af en frikøbt medarbejder fra Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, som har faglig viden og indsigt i området. 2. Interview af borger Som følge af den reviderede tilsynspolitik vil de borgere, der udvælges til tilsyn, modtage et datobrev inden tilsynet, hvori det er angivet, hvornår den tilsynsførende kommer og gennemfører tilsynet. Borgeren kan naturligvis henvende sig til den tilsynsførende, hvis det ikke passer at få gennemført tilsyn på det pågældende tidspunkt. Den hidtidige praksis med at ringe alle borgere op på forhånd og aftale et tidspunkt for tilsynsbesøget har vist sig meget ressourcetung. Det interviewskema, som den tilsynsførende anvender ude hos borgeren, foreslås revideret både i sin struktur og i sit indhold. Et af de nye indholdselementer er spørgsmål til borgerens tilfredshed med den støtte, de får til at blive så selvhjulpne som muligt. Dette fokus ligger i forlængelse af den nye lovgivning om rehabilitering i forhold til hverdagens gøremål, som Socialudvalget blev orienteret om den 3. februar Som bilag er vedlagt det skema, som er tiltænkt som den tilsynsførendes redskab i forbindelse med tilsynet. Det indeholder både et interviewskema i forhold til borgeren, en tjekliste i forhold til observationer i borgerens hjem, en tjekliste for tilsyn med dokumentation omkring borgeren samt en skabelon for vurdering af det samlede tilsyn. Skemaet vil ikke blive anvendt i den vedlagte form, men vil blive sat op elektronisk sådan, at data-opsamlingen og rapportdannelsen fremover også kan ske mere elektronisk. 3. Vurdering af tilsynet

40 Socialudvalget Mødedato Side 40 I den reviderede tilsynspolitik, foreslås det, at den tidligere beskrivelse om, at der tildeles en smiley ved et anmærkningsfrit tilsyn, erstattes af tre nye kategorier for vurdering af tilsynet. Det foreslås, at et tilsyn kan vurderes som: Godkendt Godkendt med mangler Ikke godkendt alvorlige fejl og mangler I den reviderede tilsynspolitik er der en uddybning af, hvad der ligger i de enkelte kategorier. Formålet med ændringen er at tydeliggøre konklusionerne af tilsynet og gøre det mere klart, hvad der konkret skal handles på for at rette op på eventuelle fejl. En lignende vurderingsskala anvendes også af Kommunernes revisionsfirma BDO, der gennemfører tilsyn på kommunens plejehjem. Der er i den sammenhæng erfaring med, at den anvendte skala er et godt værktøj til vurdering og opfølgning på tilsyn. 4. Opfølgning på tilsynene I forlængelse af de tre nye kategorier for vurdering af et tilsyn foreslås det i den reviderede tilsynspolitik, at kravene til opfølgning tydeliggøres med henblik på at rette op fejlene og forebygge, at fejlene gentager sig. Det foreslås, at et tilsyn, der vurderes til godkendt med mangler skal følges op af leverandøren med en skriftlig handleplan. Det foreslås, at et tilsyn, der er vurderet til ikke godkendt alvorlige fejl og mangler skal følges op på følgende måde: Leverandøren skal agere straks på de konkrete fejl og mangler Leverandøren skal udarbejde en skriftlig handleplan, som sendes til Myndigheden og den tilsynsførende inden for en måned efter tilsynet. Efter 2-3 måneder gennemfører den tilsynsførende et nyt tilsyn hos leverandøren. 5. Høring Ældrerådet har i deres høringssvar til sagen givet input til nogle få justeringer i den tilsynsførendes interviewskema. Center for Sundhed og Omsorg vil drøfte eventuel indarbejdelse af kommentarerne med Ældrerådet. Ældrerådet har endvidere udtrykt ønske om at modtage de tilsynsrapporter/ konklusionsskemaer, der løbende udarbejdes pr. leverandør. Center for Sundhed og Omsorg vil gerne imødekomme dette ønske, da det ligger på linje med den procedure, der er omkring Embedslægens og Kommunernes revisionsfirma BDO s tilsyn på kommunens plejehjem. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller,

41 Socialudvalget Mødedato Side 41 at den reviderede politik for tilsyn med leverandører af hjemmepleje godkendes. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Indstillingen godkendt.

42 Socialudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Socialudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27543 Socialudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Plejehjem i Hornbæk Sundhed og Omsorg Løbende Status på arbejdet med fælles sundhedshus Sundhed og Omsorg Løbende Ankeafgørelser orientering Fælleslegatet Årsregnskab 2014 Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og Ejendomme Løbende Primo 2015 Kvalitetsstandarder på Ældreområdet Evaluering 2015 Sundhed og Omsorg Primo 2015 Sammenhængende boligindsats - orientering Magtanvendelse over for voksne orientering Forslag til nye anlægsopgaver Status midlertidig indkvartering samt 25 % boliger - orientering Borgerservice, IT og Digitalisering Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Politik og Organisation Økonomi og ejendomme/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Borgerservice, IT og Digitalisering Primo 2015 Primo Natherberget, status - orientering Særlig Social Indsats Borgerrådgiverens opgaver orientering Politik og Organisation

43 Socialudvalget Mødedato Side 43 Budget Fællesmøder med Ældrerådet i 2015 Økonomi og ejendomme/ Særlig Social Indsats/ Sundhed og Omsorg/ Borgerservice, IT og Digitalisering Sundhed og Omsorg Konsekvenser i forhold til styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Særlig Social Indsats Afrapportering og anbefalinger fra projekt angående velfærdsteknologi og digitalisering Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april Godkendelse af effektiviseringsforslag Erhverv, Politik og Organisation Økonomi og ejendomme Økonomi og ejendomme Endelig evaluering af pårørende netværket Sundhed og Omsorg Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Orientering om budget Fælleslegatet 2015 legatuddeling Økonomi og ejendomme Økonomi og ejendomme Borgerservice, IT og Digitalisering Ultimo 2015 Status på indførelse af klippekort til plejehjem Sundhed og Omsorg Ultimo 2015 Flytning af Springvandet og Seniorhuset Montebello til tidligere daginstitution Særlig Social Indsats Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Indsatser for at forebygge indlæggelser Besparelser på dagcenterpladser Konsekvenser for personale og venteliste orientering Behovs- og budgetafdækning i relation til afholdelse af 7 dages ferie orientering Studietur til Edinburgh i status Sundhedsfaglige tilsyn Ansvarligt center Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Særlig Social Indsats Sundhed og Omsorg/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Sundhed og Omsorg

44 Socialudvalget Mødedato Side 44 Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Sundhed og Omsorg Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Orientering foretaget. Nye sager: Debatmøde om fremtidens ældrepleje Ikke datofastsat Opførelse af nyt plejehjem i Hornbæk 7. april 2015

45 Socialudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27541 Socialudvalget Indbydelse til KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum den 28. og 29. maj 2015 (tidligere KL's sociale temamøde) Program.pdf Indledning/Baggrund Social- og Sundhedspolitisk Forum den 28. og 29. maj 2015 Tilbagemelding fra udvalgets medlemmer på deltagelse. Bemærk, at tilmelding er bindende (Indbydelse og foreløbigt program er vedlagt) Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Jens Bertram, Gitte Kondrup Henrik Møller (A) var mødt som stedfortræder for Gitte Kondrup (A). Tildeling af 18-midler Socialudvalgsformand Ib Kirkegaard (O) orienterede om møde i Tildelingsudvalget den 3. marts Notat med fordelingen af 18 midlerne sendes til udvalgets medlemmer. Nedlæggelse af kræftafdelingen på Hillerød sygehus Bente Borg Donkin (F) opfordrede udvalget til at rette henvendelse til regionen omkring manglende information i forbindelse med forslag om nedlæggelse af kræftafdelingen på Hillerød sygehus. Det aftaltes, at bemærkning fra udvalget indarbejdes i Helsingør Kommunes høringssvar til regionen. Farvel og tak Per Christensen (A) sagde farvel og takkede for den tid han har været i udvalget, da det var hans sidste møde i Duygu A. Ngothos orlovsperiode. Meddelelser fra Centrene Centerchef Charlotte Aagaard, Center for Særlig Social Indsats orienterede om centrets håndtering af sagen vedr. overfald på ægtepar. Centerchef Helene Rasmusen, Center for Sundhed og Omsorg oplyste, at det nye omsorgssystem blev taget i brug i går, og at alt er forløbet godt. Social- og Sundhedspolitisk Forum den 28. og 29. maj 2015 Invitation mv. udsendes til udvalgs medlemmer, der melder tilbage vedr. udrejsedag, valg af session mv. senest mandag den 16. marts 2015 Socialudvalgets møde den 7. april 2015

46 Socialudvalget Mødedato Side 46 Rundvisning og mødeafholdelse på plejehjemmet Montebello. Der udsendes en opdatering af mødeindkaldelsen.

47 Socialudvalget Mødedato Side 47 Bilagsliste 3. Regnskab Socialudvalget - orientering Regnskabsbemærkninger 2014 (42778/15) Regnskabsbemærkninger 2014 (42073/15) Regnskabsbemærkninger 2014 (56035/15) Regnskabsbemærkninger 2014 (56555/15) 4. Driftsoverførsler fra 2014 til Socialudvalget 1. Bilag 1 - Oversigts skema til driftsoverførsler.pdf (60427/15) 2. Bilag 2 - Oversigt over resterende indefrosne midler.pdf (67867/15) 5. Magtanvendelser orientering 1. Magtanvendelse Magtanv. Ældre 2014.doc (41894/15) 2. Opgørelse det specialiserede socialområde (12827/15) 6. Sundhedsfaglige tilsyn 2014 på Helsingør Kommunes døgntilbud og det sundhedsfaglige tilsyn fremadrettet 1. Sundhedsfaglie tilsyn Årsrapport Helsingør Kommune.pdf (8371/15) 7. Kommunens uanmeldte tilsyn på plejehjem orientering 1. Bilag 1 - Tabel (56890/15) 2. Tilsynsrapport Kristinehøj (102848/14) 3. Tilsynsrapport Birkebo (162656/14) 4. Tilsynsrapport Bøgehøjgaard (148150/14) 5. Tilsynsrapport Falkenberg (102852/14) 6. Tilsynsrapport Grønnehaven (56682/15) 7. Tilsynsrapport Montebello (165375/14) 8. Tilsynsrapport Strandhøj (115359/14) 9. Høringssvar fra Ældrerådet.pdf (67637/15) 8. Embedslægens uanmeldte tilsyn på plejehjem orientering 1. Montebello tilsynsrapport 2014.pdf (56678/15) 2. Strandhøj tilsynsrapport 2014 endelig (3).pdf (56676/15) 3. Falkenberg tilsynsrapport 2014 (2912/15) 4. Grønnehaven tilsynsrapport 2014 (3).pdf (56675/15) 5. HRT tilsynsrapport 2014 (77979/14) 6. Høringssvar fra ældrerådet.pdf (67636/15) 9. Opfølgning på Temamøde om fremtidens ældrepleje 1. Temamøde - borgernes kommentar.doc (56642/15) 10. Revideret politik for tilsyn med leverandører af hjemmepleje 1. Tilsynspolitik 2015 endelig.doc (56680/15) 2. Spørgeskema 2015 endeligt.pdf (56681/15) 3. Høringssvar fra Ældrerådet.pdf (67639/15) 12. Meddelelser/Eventuelt 1. Indbydelse til KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum den 28. og 29. maj 2015 (tidligere KL's sociale temamøde) (68102/15) 2. Program.pdf (68107/15)

48 Socialudvalget Mødedato Side 48

49 Bilag: Regnskabsbemà rkninger 2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 42778/15

50 Regnskab 2014 Budgetområde: 618 Særlig Social Indsats Kerneydelserne på Særlig Social Indsats område er: Botilbud (længerevarende og midlertidige ophold) Socialpædagogisk støtte (gruppebaseret/åben rådgivning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Specialundervisning til voksne Borgerstyret personlig assistance Merudgifter til voksne handicappede Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ledsagerordning Herberg 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindre forbrug angives + * Merforbrug og frigivne mindre forbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 618 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område kr. og det rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 618 er der en afvigelse på 5,0 pct. i forhold til det oprindelige budget og 1,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Områderne beskrives nærmere nedenfor.

51 Regnskab 2014 Budgetområde: 618 Særlig Social Indsats Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindre forbrug på kr., hvilket svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. Nedenstående tabel viser fordelingen på de enkelte totalrammer. Totalramme Hele kr. Foranstaltninger voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej 0 Center for Rusmidler og Omsorg Pensionatet i Hornbæk Petersborg/Broen Bostøtteteam/Springvandet Seniorhuset 0 Total Foranstaltninger for voksne På foranstaltninger for voksne er der et mindreforbrug på kr. Foranstaltninger for voksne dækker hovedsageligt over myndighedsområdet, men der indgår også projekter finansieret af eksterne midler samt tilskud til Stubben. På myndighedsområdet er der et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget på området dækker over en række modsatrettede forhold. På udgifter til herberg er der et merforbrug på kr. Der foregår ingen visitering til området, hvorfor det kan være svært at forudsige regnskabsresultatet. Borgere, der har behov for ophold på herberg/forsorgshjem, er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Det er typisk personer som er hjemløse med særlige sociale udfordringer af enten psykiatrisk og/eller misbrugsmæssig karakter. Herberg/forsorgshjem er landsdækkende og det er forstanderen, som visiterer. På udgifter til botilbud er der samlet set et merforbrug på kr. I 2013 er der budgetteret med 250 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. pr. stk. Det faktiske regnskabstal viser, at der har været 263 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. pr. stk. På misbrugsområdet er der et mindre forbrug på kr. som skyldes et fald i udgifterne til behandling i private tilbud og tilbud i andre kommuner. På udgifter til borgerstyret personlig assistance er der et mindre forbrug på kr., som skyldes, at gennemsnitsprisen pr. sag har været mindre end forventet.

52 Regnskab 2014 Budgetområde: 618 Særlig Social Indsats På udgifter til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er der et mindre forbrug på kr. I budget 2014 er der budgetteret med 295 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. Det faktiske regnskabstal viser at der har været 298 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. På udgifter til kontaktperson- og ledsagerordning er der et merforbrug på kr. I budget 2014 er der budgetteret med 120 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. Det faktiske regnskabstal viser at der har været 135 helårssager til en årlig gennemsnitspris af kr. På udgifter til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er der et mindreforbrug på kr. I forbindelse med Revisionens sagsrevision er det konstateret at driftsudgifter til aktivering af STU elever som er givet efter LAB loven, fejlagtigt er bogført på budgetområde 618 i stedet for på beskæftigelsesområdet under budgetområde 722. Derfor er der i 2014 er omplaceret udgifter svarende til kr. til beskæftigelsesområdet. På udgifter til specialundervisning til voksne er det et mindreforbrug på kr. På udgifter til kørsel til specialundervisning og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse er der et merforbrug på kr. Derudover er der under foranstaltninger for voksne et mindreforbrug på kr. som skyldes ikke forbrugte midler vedr. Projekt Ressourcer i Spil. Dette projekt er finansieret af satspuljemidler og skal overføres til Center for Job og Oplevelse og Værkstedet Ellehammersvej Center for Job og Oplevelse og Værkstedet på Ellehammersvej har i 2014 et mindre forbrug på kr. Der er overført kr. fra 2013 til brug for etablering af det nye tilbud Nyruphus. Af disse, er der kr. tilbage, som skal overføres til 2015 til brug for istandsættelse af bygninger samt lønninger og øvrige driftsudgifter indtil der begynder at komme flere indtægter til Nyruphus. På de øvrige områder under Center for Job og Oplevelse er der et merforbrug på kr. Kronborghus og Kronborgsund På Kronborghus og Kronborgsund er der samlet et merforbrug på kr. Dette fordeler sig med et merforbrug på kr. på Kronborgsund og et mindreforbrug på kr. på Kronborghus. Begge tilbud har fået overført merforbrug svarende til samlet kr. fra tidligere år. Dette er altså nu nedbragt til kr., som vil blive finansieret via indefrosne midler på Center for Job og Oplevelse. SPUC SPUC har i 2014 et merforbrug på kr. Merforbruget er opstået på grund af betaling af tomgangshusleje, fratrædelsesaftaler med sygemeldte medarbejdere samt ombygning af bus. Lindevang Lindevang har i 2014 et mindre forbrug på kr. Mindre forbruget skyldes flere indtægter som følge af en højere belægning i botilbuddet.

53 Regnskab 2014 Budgetområde: 618 Særlig Social Indsats Center for Rusmidler Omsorg og Støtte Center for Rusmidler Omsorg og Støtte har i 2014 et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet ikke forbrugte puljemidler svarende til kr. som skal overføres til Derudover er der et mindreforbrug på betaling af udgifter til døgntilbud på kr. Pensionatet i Hornbæk Pensionatet i Hornbæk har i 2014 et merforbrug på kr. Petersborg På Petersborg er der et mindreforbrug på kr. Bostøtteteam/Springvandet På Bostøtteteam/Springvandet er der et mindreforbrug på kr. Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,3 pct. af det korrigerede budget. På det ikke rammestyrede område bogføres indtægter fra staten vedrørende særligt dyre enkeltsager samt merudgifter til voksne handicappede. Mindreforbruget fordeler sig med en merindtægt vedr. dyre enkeltsager på og en merudgift på kr. på merudgifter til voksne handicappede. Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne der er bevilliget i løbet af 2014 på budgetområde 618 er vist i nedenstående tabel. Tabel 2, Oversigt over tillægsbevillinger kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Overførsel mer/mindreforbrug Omplacering årsværk -500 Budgetrevision Budgetrevision Fordeling puljemidler seniorpolitik 61 Ikke rammestyret Budgetrevision Tillægsbevillinger på budgetområde drift Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel.

54 Regnskab 2014 Budgetområde: 618 Særlig Social Indsats Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer/mindre forbrug 2014 Foranstaltninger for voksne Center for Job og Oplevelse Kronborghus SPUC Kronborgsund Lindevang Værkstedet Ellehammersvej Center for Rusmidler Omsorg og Støtte Pensionatet i Hornbæk Petersborg/Broen Bostøtteteam/Springvandet Seniorhuset Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug angives -, mindre forbrug angives + 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg Der er intet anlæg på budgetområde 618

55 Bilag: Regnskabsbemà rkninger 2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 42073/15

56 Regnskab 2014 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Kerneydelserne på Sundhed og Omsorgs område er pleje, omsorg, træning og aktivering af ældre og handicappede. Afgørelse om og levering af de forskellige ydelser er organiseret efter en såkaldt Bestiller- Udfører-Modtager model (BUM-model). Myndigheden varetager den overordnede ledelse af både bestilleren og udførerne. Forebyggelse og Visitation er bestilleren i Sundhed og Omsorg, der træffer afgørelser og visiterer borgerne til hjemmepleje, træning og genoptræning, hjælpemidler samt pleje- og ældreboliger. De enkelte plejehjem, hjemmeplejen, madservice m.fl. er udførerne, som leverer ydelserne til borgerne. Alle bestilte og leverede ydelser betaler myndigheden ved en aktivitetsbaseret afregning. Ydelser under Center for Sundhed og Omsorg omfatter bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, dagcentre, hjælpemidler, sosu-uddannelserne, aktiviteter og omstilling, plejevederlag, akutteam, forebyggende hjemmebesøg, støtte til køb af biler, køb og salg af pladser samt ældreråd. 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal PL kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer-/ mindreforb rug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Merforbrug og frigivne indefrosne mindreforbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det rammestyrede område kr., og det ikke rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 1,3 pct. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område og en mindre indtægt på kr. på det ikke rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er der en afvigelse på 1,4 pct. i forhold til det oprindelige budget og 1,4 pct. i forhold til det korrigerede budget. Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel 2.

57 Regnskab 2014 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Tabel 2, Specifikation af totalrammeenheder 2014 PL. Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Omplacering er/tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer/mindref orbrug 2014 Myndigheden Hjemmeplejen Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Montebello Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Bøgehøjgård Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo Myndigheden - Sundhed Helsingør Rehab. og Træningscenter Frivillighed Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Inklusiv frigivne mindreforbrug Tabel 2 viser regnskab 2014 på det rammestyrede område, og det ikke rammestyrede område, fordelt på alle totalrammer. Afvigelserne på områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,4 pct. af det korrigerede budget. Myndigheden Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug i myndigheden på kr. Der har været mindreforbrug på nogle områder og merforbrug på andre områder. De væsentligste forklaringer på det samlede mindreforbrug er Merforbrug på kr. til Det Danske Madhus Hamlet A/S, som skyldes, at en indtægt på kr. fejlagtigt er bogført i regnskab Mindreforbrug på kr. til nyt låsesystem i hjemmeplejen, hvor udgiften først afholdes i budget Ved budgetrevisionen pr blev der frigivet kr. til nyt låsesystem i hjemmeplejen. Mindreforbrug på kr. til Ældremilliarden. Mindreforbruget overføres til budget 2015 og vedrører indkøb af velfærdsteknologiske løsninger. Mindreforbrug på til SOSU-uddannelserne, som kan forklares med, at Helsingør Kommune har modtaget væsentlige flere indtægter i refusion end forventet til voksenlærlingerefusion, som følge af øget optag af disse elever. Mindreforbrug på kr. til Omstilling, som kan forklares med, at der i 2014 blev frigivet kr. til nye kaldeanlæg på plejehjem. De nye kaldeanlæg er ikke fuldt implementeret i Den restende udgift afholdes i budget 2015.

58 Regnskab 2014 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Hjemmeplejen I regnskab 2014 er merforbruget i Hjemmeplejen samlet kr. De væsentligste forklaringer er, at Hjemmeplejen har afholdt udgifter til efterregulering af fastholdelsestillæg og beklædningsgodtgørelse til medarbejderne på kr., som efter aftale med direktionen, ikke skal belaste hjemmeplejens regnskab for Herudover er der sket et fald i timeprisen i 2014 i forhold til regnskab Ydelserne til hjemmesygepleje er stigende, hvilket indikerer en øget kompleksitet i opgavesættet, hvilket medfører mere administrativ tid. Hjemmeplejen har således øgede lønudgifter, som der ikke genereres indtægter for i den aktivitetsbaserede afregning til hjemmeplejen. Hjemmeplejen har udarbejdet økonomisk handleplan for alle hjemmeplejegrupperne. Handleplanen har fokus på stop for forbrug af FEA-afløsere (FrivilligtEkstraArbejde), begrænsninger på forbrug af timeansatte, udløb af vikariater og stop for fastansættelser, hvilket har resulteret i en opbremsning af hjemmeplejens forbrug henover årets sidste kvartal. Merforbruget på de kr. finansieres af tidligere års mindreforbrug. Plejehjemmene I regnskab 2014 er der et samlet mindreforbrug på kr. Plejehjemmet Birkebo har et merforbrug på kr. i regnskab 2014 og har et overført merforbrug fra 2013 på kr. Plejehjemmet Birkebo har således afviklet kr. af tidligere års merforbrug. Helsingør Kommune har indgået en 4-årig afviklingsplan med plejehjemmet Birkebo. Plejehjemmet Grønnehaven har i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr. og samtidig har plejehjemmet Grønnehaven et overført merforbrug fra 2013 på kr. Den væsentligste forklaring på mindreforbruget et totalt stop af FEA-afløsere (FrivilligtEkstraArbejde), tilbageholdenhed og nøje overvejelser omkring indkøb og endelig har plejehjemmet Grønnehaven været tilbageholdende med genbesættelse af ledige stillinger. Endelig er en regning fra Boliggården på kr. vedrørende vand, varme og vedligeholdelse blevet bogført i regnskab 2015, hvilket betyder, at det reelle mindreforbrug er kr. i regnskab Plejehjemmet Montebello har i regnskab 2014 et mindreforbrug på kr., som kan forklares med, at plejehjemmet Montebello har et mindreforbrug på ældremilliarden på kr., samt mindreforbrug på akutpladserne, idet disse pladser ikke har været 100 % belagt i Plejehjemmet Falkenberg har i regnskab 2014 et samlet mindreforbrug på kr., som kan forklares med, at plejetyngden er steget meget i andet halvår af 2014, hvilket har betydet, en højere aktivitetsbaseret afregning til plejehjemmet Falkenberg. Plejehjemmet Bøgehøjgård har et mindreforbrug på kr. i regnskab Plejehjemmet Bøgehøjgård har i 2014 fået eftergivet merforbruget fra 2013 på kr. og fået tilført kr. til opstartspakker til borgere på midlertidigt ophold. Budgettet til opstartspakker skal bl.a. bruges til ansættelse af en sygeplejerske, som begynder pr. 1. februar 2015, samt til kompetenceløft for øvrige medarbejdere, for, at kunne løse opgaverne med komplekse borgere. Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter har et mindreforbrug på kr. i regnskab Der er i 2014 vedtaget en ny styringsmodel, som har betydet at budgettet i 2014 er blevet opjusteret med kr., hvoraf de kr. er en tillægsbevilling og de kr. er en budgetomplacering. I mindreforbruget på kr. indgår kr. som skal overføres til budget 2015 vedrørende uforbrugte midler til ældremilliarden. Endvidere

59 Regnskab 2014 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg er der afsat til kompetenceudvikling, som skal anvendes i budget Det reelle mindreforbrug er således kr. i regnskab 2014 Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør kr., som vedrører statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Regnskab 2014 viser en mindreindtægt på myndigheden på kr. Mindreindtægten finansieres af kommunekassen. Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne i løbet af 2014 på budgetområde 619 Sundhed og Omsorg er vist i nedenstående tabel 3. Tabel 3, Oversigt over tillægsbevillinger 2014 PL kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Overførsel af mer/mindreforbrug Indsatser til opsøgning af seniorer -300 ½ årsværk fysioterapeut 113 Rehabiliterings- og træningscenter - ny styringsmodel Rehabiliterings- og træningscenter - ny styringsmodel - Bøgehøjgård 800 Eftergivelse af merforbrug Poppelgården og Bøgehøjgård Budgetrevision pr. 30/ Nye priser NPV 2 Frigivelser ifm. Budgetrevision 30/ Efterregulering af hjælpemiddelcentralens budget Budgetrevision pr. 31/ Fordeling af puljemidler vedr. seniorpolitik 73 Sundhedsfremme LC33 fra Hverdagsrehabilitering i FV -153 Ikke rammestyret 0 Tillægsbevillinger på budgetområde drift Timeprisberegning af hjemmeplejeydelser Ifølge kapitel l i Socialministeriets vejledning om kommunernes budget- og regnskabssystem skal der ved aflæggelse af kommunens årsregnskab indgå en oversigt, der angiver, hvorledes kommunen senest har beregnet priskravene ved leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp jævnfør 14 og 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts Tabel 4, Timepriser, primo Ydelse Omkostninger Leveret tid Timepris Personlig pleje, 83,1; ma fr, kl Praktisk hjælp, 83,2; ma - fr, kl Personlig pleje, 83,1; ma fr, ubekvem tid, aften samt weekend Personlig pleje, 83,1 Natberedskab

60 Regnskab 2014 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Tabel 5, Timepriser, 2014 ultimo på baggrund af regnskab 2014 (regnskabstimepris) Ydelse Omkostninger Leveret tid Timepris Personlig pleje, 83,1; ma fr, kl Praktisk hjælp, 83,2; ma - fr, kl Personlig pleje, 83,1; ma fr, ubekvem tid, aften samt weekend Personlig pleje, 83,1 Natberedskab Timeprisberegningen består af to elementer, henholdsvis de samlede omkostninger og leveret tid. Det er Hjemmeplejens omkostninger og leveret tid, der danner baggrund for opgørelsen af timeprisberegningen. Omkostninger Det er forventede omkostninger for 2014, som er med i timeprisberegningen primo, mens det er regnskabstallene for 2014, som danner grundlag for opgørelsen af omkostningerne i timeprisberegningen ultimo. Omkostningerne er fordelt på de enkelte ydelser, som omkostningerne relaterer sig til. Leveret tid Den leverede tid er data fra IT-systemet Vitae, hvor Hjemmeplejen registrerer den leverede tid. Timeprisberegning Timeprisberegningen foretages ved at dividere de samlede omkostninger med den leverede tid. Hvis stigningen i omkostninger har været større end stigningen i den leverede tid vil timepriserne stige. I modsat fald vil timeprisen falde. Efterbetaling til de private leverandører Hvis timeprisen ultimo (tabel 5) er højere end timeprisen primo (tabel 4), vil det i henhold til fritvalgslovgivningen medføre, at kommunen skal gennemføre en efterbetaling til samtlige private leverandører af hjemmeplejeydelser. 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg På budgetområde 619 Sundhed og Omsorg udgør det korrigerede anlægsbudget netto kr. i Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 62,6 pct. i forhold til det korrigerede budget. Pulje til intelligente investeringer Intelligente investeringer indenfor velfærdsteknologi omfatter robotter, digitalisering af kommunikation og innovative løsninger. Der er afsat 3 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. i Den samlede pulje på 5 mio. kr. skal anvendes til indkøb, drift og vedligeholdelse af PDA ere, udrulning af hverdagsrehabilitering samt indkøb af velfærdsteknologi. Mindreforbruget i 2014 skyldes, at der har været udvist tilbageholdenhed ved indkøb af PDA ere. Endvidere har der været forsinkelser i udrulning af hverdagsrehabilitering. Mindreforbruget på kr. søges overført til budget Tabel 6, Anlæg 2014 PL.

61 Regnskab 2014 Budgetområde: 619 Sundhed og Omsorg Anlægsprojekter 1.000kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer- / mindrefor brug Pulje til intelligente investeringer Udgifter Indtægter

62 Bilag: Regnskabsbemà rkninger 2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 56035/15

63 Regnskab 2014 Budgetområde: Sundhed Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for områderne: Genoptræning, aktivitetsbestemt finansiering og aktivitetsbestemt medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. Aktivitetsbestemt finansiering vedrører vederlagsfri fysioterapi, hospiceophold og betaling for færdigbehandlede borgere på hospitaler både somatiske- og psykiatriske patienter. Her har kommunen det fulde finansierings ansvar. 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1, Budgetområdet i hovedtal 621 Sundhed kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer-/ mindreforb rug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter 0 0 Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Merforbrug og frigivne indefrosne mindreforbrug 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 621 udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det ikke rammestyrede område kr. og det rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 3,8 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på kr. på det ikke rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område. På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 621 er der en afvigelse på 3,9 pct. i forhold til det oprindelige budget og 3,8 pct. i forhold til det korrigerede budget. Områderne beskrives nærmere nedenfor. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 4,2 pct. af det korrigerede budget.

64 Regnskab 2014 Budgetområde: Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Under aktivitetsbestemt medfinansiering er: Hospice ophold, færdigbehandlede patienter på psykiatriske og somatiske hospitaler samt vederlagsfri fysioterapi. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 1,5 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på kr. Mindreforbruget skyldes primært betaling af færre færdigbehandlede dage, for patienter på psykiatrisk hospitaler end forventet. Genoptræning Under genoptræning er: Specialiserede genoptræning på hospitalerne, genoptræning i andre kommuner samt kørsel til genoptræning. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 13,6 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på 0 kr. Mindreforbruget skyldes primært, at færre borgere er blevet henvist til hospitalernes specialiserede genoptræning efter udskrivning fra hospitalsophold. Aktiviteten på den specialiserede genoptræning afgøres alene af den læge, der udskriver patienten fra hospitalet. Patientrettet sundhedsfremme Regnskabet viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 3,3 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013til 2014 var på 0 kr. Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 4,5 pct. af det korrigerede budget. Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskabet viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 4,5 pct. af det korrigerede budget. Overførslen fra 2013 til 2014 var på 0 kr. Merforbruget skyldes primært at Region Hovedstaden har omlagt den tidligere vagtlægeordning til ny 1813 ordning (EVA -Enstrenget Visiteret Akutsystem). Ved Regionens planlægning af denne omlægning, blev det skønnet, at det ville koste kommunerne i Region Hovedstaden en merudgift på mellem 80 og 130 mio. kr. i kommunal medfinansiering. Regionen har i samarbejde med Udviklingsgruppen for data og økonomi under sundhedsaftalerne, udarbejdet et kompensations forslag, der vil kompensere kommunerne for den utilsigtede stigning i medfinansieringen. Forslaget er fra regionens side afklaret med ministeriet. Kompensationen for den øgede medfinansiering vil blive foretaget for aktiviteten i regnskabsår 2014 og 2015, Med en tilbagebetaling af medfinansieringen. Fra 2016 vil kommunerne blive kompenseret i et øget bloktilskud. Kompensation til Helsingør kommune, er i de foreløbige skøn fra regionen, beregnet til mellem kr. og kr. for regnskabsår Hertil kommer kompensation for regionernes meraktivitet ud over baseline (den aktivitet regionerne har aftalt i økonomiaftalen for 2014). Meraktiviteten for regionerne tilbageføres til kommunerne ved midtvejsreguleringen medio Ved midtvejsreguleringen i 2014 blev Helsingør kommune kompenseret med ca kr. for meraktiviteten i Det

65 Regnskab 2014 Budgetområde: Sundhed forventes at Helsingør kommune ved midtvejsreguleringen i 2015, kompenseres tilsvarende for aktiviteten i Tillægsbevillinger Tillægsbevillingerne i 2014 på budgetområde 621 Sundhed er vist i nedenstående tabel. Tabel 2, Oversigt over tillægsbevillinger 621 Sundhed kr. Bevillingsændring DRIFT Rammestyret Budget flyttet fra borgerrettet- til patient rettet forebyggelse 600 Overførelse af mer/mindreforbrug -575 Frigivelser ifb. budgetrevision 31/ Budgetrevision pr 31/ Kørselsanalysen 458 Ikke rammestyret Norm og mængderegulering ved budgetrevision pr 30/ Tillægsbevillinger på budgetområde xxx - drift Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder 621 Sundhed kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer/mindre forbrug 2014 Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering (ram) Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Patientrettet sundhedsfremme Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Merforbrug og frigivne indefrosne mindreforbrug 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg På budgetområde 621 Sundhed har der ikke været anlæg i 2014.

66 Bilag: Regnskabsbemà rkninger 2014 Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 56555/15

67 Regnskab 2014 Budgetområde: 620 Anden Social Service Kerneydelserne under Anden Social Service er: Boligstøtte/Boligindskudslån Kropsbårne hjælpemidler Midlertidige indkvarteringer Folkepension Førtidspension og enkeltydelser til førtidspensionister efter nye regler Forhøjelse af førtidspension Personlige tillæg og helbredstillæg Varmetilskud Befordring efter sundhedsloven 170 Begravelseshjælp Befordring efter servicelovens 117 Efterlevelseshjælp Enkeltydelser Særlig hjælp, integrationsydelse 1. Budgetområdet i hovedtal Tabel 1. Budgetområdet i hovedtal pl kr. Oprindeligt budget 2014 Overfør sel fra 2013 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer-/ mindrefor brug Budgetområdet i alt- drift Bruttoudgifter i alt Bruttoindtægter i alt heraf servicedrift Rammestyrede områder i alt Rammestyrede bruttoudgifter Rammestyrede bruttoindtægter Ikke-rammestyrede områder i alt Ikke-rammestyrede bruttoudgifter Ikke-rammestyrede bruttoindtægter Nettoanlægsudgifter 0 0 Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + 2. Regnskabsbemærkninger - Drift På budgetområde 620 Anden Social Service udgør det korrigerede driftsbudget netto kr. i Heraf udgør det rammestyrede område kr. og det ikke rammestyrede område kr. Regnskab 2014 viser et samlet merforbrug på kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,4 pct. i forhold til det korrigerede budget. Merforbruget fordeler sig med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område, og et mindreforbrug på kr. på det ikke rammestyrede område.

68 Regnskab 2014 Budgetområde: 620 Anden Social Service På servicedriftsområdet bliver kommunerne målt i forhold til det samlede vedtagne budget. På budgetområde 620 er der en afvigelse på 10,0 pct. i forhold til det oprindelige budget og 13,9 pct. i forhold til det korrigerede budget. Rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr., hvilket svarer til 13,9 pct. af det korrigerede budget. Sundhedsudgifter, befordring og begravelseshjælp Korrigeret budget til sundhedsudgifter er kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr. der fordeler sig med mindreudgifter til begravelseshjælp på kr., samt merudgifter til befordring på kr. Kropsbårne hjælpemidler Korrigeret budget til hjælpemidler er kr. Regnskab 2014 viser et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt stigende udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler. Midlertidig indkvartering Korrigeret budget for midlertidig indkvartering og 25% boliger er kr. Regnskab 2014 viser en mindreudgift på kr. Afvigelsen skyldes ekstraordinære huslejeindtægter. Ikke rammestyret område Det samlede korrigerede budget på det ikke rammestyrede område udgør netto kr. Regnskab 2014 viser et mindreforbrug på kr., hvilket svarer til 0,6 pct. af det korrigerede budget. Kontanthjælp til udlændinge Korrigeret budget til kontanthjælp er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes færre tildelinger af ydelser til personer, der er omfattet af integrationsprogrammet. Enkeltudgifter Korrigeret budget til enkeltudgifter er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger, samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Personlige tillæg Korrigeret budget til personlige tillæg er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. en generel opstramning af bevillinger, samtidig med at flere ydelser ydes mod tilbagebetaling. Førtidspension Korrigeret budget til førtidspensioner er kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes en mindre nettotilgang af antal sager end forventet.

69 Regnskab 2014 Budgetområde: 620 Anden Social Service Boligstøtte Korrigeret budget til boligstøtte er kr. Regnskabet viser et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes bl.a. at et større antal personer har fået ret til boligsikring, som følge af en lovændring, der medfører lavere kontanthjælp og dermed at flere indkomstmæssigt kan komme i betragtning til boligsikring. Tabel 2, Oversigt over tillægsbevillinger 2014 pl Bevillingsændring kr. DRIFT Rammestyret -600 Kørselsanalyse. Budgetreduktion -600 Ikke rammestyret Budgetregulering. Hjælp til udlændinge -100 Budgetregulering. Personlige tillæg Budgetregulering. Enkeltudgifter Mængdetilpasning. Førtidspensioner -970 Mængdetilpasning. Boligydelse Mængdetilpasning. Boligsikring Tillægsbevillinger på budgetområde 620 Anden Social Service - drift Årets resultat på de enkelte totalrammeenheder fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3, Specifikation af totalrammeenheder 2014 pl Totalrammeenhed kr. Oprindeligt budget 2014 Overførsel fra 2013* Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Forbrug 2014 Mer/mindre forbrug 2014 Borgerservice Total på budgetområde Udgifter angives +, indtægter angives -, merforbrug/negative overførsler angives -, mindreforbrug/positive overførsler angives + * Inklusiv frigivne mindreforbrug 3. Regnskabsbemærkninger - Anlæg Der er ingen anlæg på området.

70 Bilag: 4.1. Bilag 1 - Oversigts skema til driftsoverfã rsler.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 60427/15

71 Center for Økonomi og Ejendomme Specifikation af driftsoverførsler på Socialudvalget i kr. Socialudvalget Forbrug 2014 Korrigeret budget 2014 Mer- /mindreforbrug Mer-/mindreforbrug ift. korrigeret budget i pct. Korrektioner til overførsler Merforbrug dækket af indefrysning Overførsel af merforbrug Uafsluttede projekter finansieret af eksterne midler eller frigivelser Automatisk overførsel af mindreforbrugo p til 3 pct. Yderligere frigivelser op til 3 pct. mindreforbrug Forslag til overførsel over 3 pct. Mindreforbrug der lægges i kassen Hvor mange år har der været mindreforbrug i løbet af de sidste 3 år eksl. overførsler 618 Særlig Social Indsats , Foranstaltninger for voksne , Center for Job og Oplevelse 2 - Nyruphus , Center for Job og Oplevelse , SPUC , Kronborghus/Kronborgsund , Lindevang , Værkstedet Ellehammersvej , Center for Rusmidler Omsorg og , Støtte Pensionatet i Hornbæk , Petersborg , Bostøtteteam/Springvandet , Seniorhuset , Sundhed og Omsorg , Myndighed , Hjemmepleje , Plejehjemmet Grønnehaven , Plejehjemmet Montebello , Plejehjemmet Strandhøj , Plejehjemmet Falkenberg , Plejehjemmet Bøgehøjgård , Plejehjemmet Kristinehøj , Plejehjemmet Birkebo , Myndigheden - Sundhed , Helsingør Rehabiliterings- og , Træningscenter Frivillighed , Anden social service , Borgerservice , Sundhed , Aktivitetsbestemt medfinansiering , Kommunal genoptræning , Patientrettet sundhedsfremme , I alt * Merforbruget på kr. på Kronborghus/Kronborgsund finansieres af indefrysninger fra Center for Job og Oplevelse

72 Bilag: 4.2. Bilag 2 - Oversigt over resterende indefrosne midler.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 67867/15

73 Oversigt over resterende indefrosne midler Årets priser, netto i kr. Indefrosne midler fra 2012 Frigivelser 2013 Indefrosne midler fra 2013 Frigivelser 2014 Resterende indefrosne midler - primo 2015 Dækning af merforbrug 2014 Frigivelser op til 3 pct R2014 Rest til frigivelse I 2015 Budgetområde Center for Job & Oplevelse Psykiatrien Rusmiddelcenteret Kronborghus Lindevang Værkstedet Ellehammersvej SPUC Pensionatet Budgetområde Myndigheden Hjemmepleje Montebello Strandhøj Falkenberg Kristinehøj Budgetområde Genoptræning Aktivitetsbestemt specialiseret Socialudvalget i alt

74 Bilag: 5.1. Magtanvendelse Magtanv. Ã ldre 2014.doc Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 41894/15

75 Magtanvendelse indenfor Ældreområdet 2014 Indgreb Skema 1* Skema 2** Skema 3*** Skema 4**** Leverandør Plejehjemmet Kristinehøj Plejehjemmet Birkebo 0 3, hvoraf ikke var lovlig- Plejehjemmet Grønnehaven Plejehjemmet Strandhøj Plejehjemmet Bøgehøjgård 0 3, hvoraf 1 ikke var lovlig. 0 0 Træningscenter Poppelgården Plejehjemmet Falkenberg Plejehjemmet Montebello Demenskonsulent/ visitator : 4 stk. 129,2 flytning uden samtykke OG passivitet. 2 stk. 129,3 tvangsflytning Hjemmeplejen 0 0 Ialt * Magtanvendelse og andre indgreb efter servicelovens 125, 127,128: Personlig alarm, pejlesystemer, særlige døråbnere og tilbageholdelse i boligen samt beskyttelsesmidler ** 126 Fastholdelse herunder indgreb foretaget i nødværge eller som led i nødret. Ikke ansøgt magtanvendelse.

76 *** 126, stk. 2 Fastholdelse i hygiejnesituation **** 129, Optagelse i særlige bo tilbud uden samtykke / passivt.

77 Bilag: 5.2. Opgà relse det specialiserede socialomrã de Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 12827/15

78 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 Tilbud Indgreb Voksne SKEMA Registrering og indberetning af godkendt magtanven-delse (personlig alarm, pejlesystem, fastholdelse i hygiejnesituation er mv.) Voksne SKEMA 2 126, stk. 1 Registrering og indberetning af Magtanvendelse efter Servicelovens 126, stk. 1, og andre tilfælde af magtanvendelse, som der ikke er givet tilladelse til Voksne SKEMA stk. 1 eller 2 Registrering og indberetning af optagelse i særlige botilbud efter Servicelovens 129 stk. 1 eller stk.2 Botilbuddet Blå Kors Hjemmet Botilbuddet Gefion og Domus Botilbuddet Vinkelvej Botilbuddet Lindevang En beboer sidder sammen med andre beboere, beboeren begynder at svine en anden beboer til. Medarbejderne forsøger at stoppe det uden held. Beboeren råber nu efter personalet, at de skal holde deres kæft, ellers skal vedkommende nok få dem fyret. Beboeren kræver at tale med sin bistandsværge. Dette kan ikke lade sig gøre på det pågældende tidspunkt. Beboeren bliver flere gange bedt om at forlade området, hvilket vedkommende ikke vil. Til sidst tager 2 medarbejdere fat i hver sin arm, og guider vedkommende til sin bolig. Beboeren accepterer, men kommer ud igen efter 10 minutter, og vil tale med sin bistandsværge, hvilket stadig ikke kan lade sig gøre. Beboren er knytter og løfter en hånd truende om en medarbejders ansigt, og føres igen ind i sin bolig. Efter 5 minutter kommer be Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

79 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 boeren ud igen og er nu meget truende og laver karate fagter, og føres tilbage til sin bolig igen. (Efterfølgende blev borgeren indlagt på psykiatrisk hospital med politiets hjælp) , kl 9.00 Det vurderes at der ikke var hjemmel til magtanvendelsen En beboer kommer løbende mod en medarbejder og skriger Jeg slår dig ihjel xxx, jeg har en kniv, og borgeren løber hen i mod skufferne. Beboeren vender sig om og tager en stol og går mod medarbejderen og kaster stolen. Den rammer en kollega ved siden af. 4 personaler rejser sig og tager fat i beboeren, som sparker og slår ud efter medarbejderne. Det lykkes medarbejderne at få beboeren ind i sin bolig. Inden medarbej-deren havde fået ordentlig fat i beboeren, lykkedes det for vedkommende at rive en anden medarbejder på armen, forsøge flere gange at bide en én i armen samt sparke ud efter kollegaer Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. En borger sidder på et fællesområde og drikker spiritus, hvilket ikke er tilladt på fællesområder. Borgeren ønsker ikke at forlade området, og opfordres til at gå hjem til sin bolig, hvilket vedkommende ikke ønsker. Efter gentagne opfordringer, gå hjem der ikke efterleves bliver borgeren truende overfor en medarbejder du er blevet knaldet ned én gang det kan jeg gøre igen. Der kommer flere trusler fra borgeren. Da situationen eskalerer med trusler om vold lægges der en hånd på borgerens skulder, for at motivere vedkommende til at rejse sig op. Borgeren rejser sig og et personale holder en løs hånd på skulder og en hånd på hvert håndled. Da borgeren kommer til sin bolig, går Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

80 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 ind for kort efter at komme ud igen, samtidig med at vedkommende truer samme medarbejder som tidligere. Psykiateren kontaktes efterfølgende. Psykiateren vælger at aktivere borgerens behandlingsdom og vedkommende indlægges på lukket psykiatrisk afdeling , kl. 19 Det vurderes at der ikke var hjemmel til magtanvendelsen Borger er påvirket af øl og spiritus. Vedkommende sidder sammen med andre beboere og hygger sig. Pludselig slår borgeren over i trusler om vold og fyring, og truer endvidere medarbejdernes familier. Medarbejderne opfordrer borgeren til at gå til sin lejlighed, hvilket borgeren ikke vil. Medarbejderen går herefter bort fra borgeren, for at vurdere hvad der skal ske. De kommer tilbage, og 2 medarbejdere tager hver om en af borgerens håndled og med en hånd på ryggen. Borgeren kommer med støtte op at stå, og går selv, uden at blive skubbet eller løftet hen til sin bolig. Efter ca. en time kommer borgeren ud igen, og vil ikke gå ind i sin bolig. Medarbejderen trykker alarm, med borgeren tager en rollator og kører den med en pludselig bevægelse ind i medarbejderens skinneben. Medarbejderen siger til borgeren at vedkommende ikke må bruge vold, og tager ham med hænderne om vedkommendes overarme. På den måde vender medarbejderen borgeren om mod sin dør til boligen og borgeren føres ind i gangen i sin bolig Kl ca. 5 min Kl ca. 30 sek Det vurderes at der ikke var hjemmel til magtanvendelsen. Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

81 Seniorhuset Aktivitetshuset Springvandet Opgangsbofællesskabet Sudergade Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 Bofællesskabet Petersborg Helsingør Misbrugcenteret Bofællesskabet Valhalla Pensionatet i Hornbæk Værestedet Klubben Værkstedet Ellehammervej Center for Job og Oplevelse Borger er vred, og opholder sig i stuen, hvor der er andre borgere til stede. Borgeren bliver bedt om at forlade rummet, men nægter. Medarbejderen går borger i møde, og lægger armen om borgerens skuler/ryg, og følger vedkommende tre menter ud af rummet og ud på gangen, hvor medarbejder tager sin arm til sig Det vurderes at der ikke var hjemmel til at føre borgeren. Borgeren går ude på vejen, og føres i sikkerhed på fortovet, og føres efterfølgende ind i en ventende handicapbus Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. SPUC Boligerne Kronborghus Borger havde gået rundt med afføring i bleen i 3 timer. I badeværelset lykkes en fastansat at få bleen af, vedkommende går. To studerende vil herefter hjælpe Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

82 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 borgeren med at blive vasket. Borgeren er ikke interesseret, og vil gå ud med afføring overalt på kroppen. Borgeren fastholdes , kl i 3x10 sekunder Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. En medarbejder sidder i fællesstue og arbejder på medarbejder-pc en. Borgeren vil bruge medarbejder- PC en, men henvises til sin egen, da borgere ikke må bruge medarbejder-pc en. Borgerne smider sig ned på knæ, ved siden af medarbejderen, og nikker vedkommende en skalle i siden på hoften, så på højre ben. Medarbejder siger, at det vil vedkommende ikke have. Borgeren når at ramme vedkommende én gang til på benet. Medarbejder vil gå, men da borgeren vil fortsætte, holder medarbejderen fast på en blid måde om xxx nakke ned mod gulvet Varighed ml sekunder Det vurderes at der var hjemmel til fastholdelsen. Det beskrives at en borger holder krampagtigt fast i en medarbejder, og at borgeren ikke vil slippe. Medarbejderen er bange for at borgeren skal nikke medarbejderen en skalle, og forsøger at komme væk fra køkkenet hvor episoden finder sted. Det beskrives at medarbejderen lægger sin ene arm om borgeren og den anden på borgerens kind. Medarbejderen fører borgeren baglæns ud af køkkenet, hvilket borgeren gør modstand over. Medarbejderen bekskriver at vedkommende må bruge hele sin vægt for at få borgeren ud, hen over et gulv og over i en sofa, hvor det lykkes at få borgeren ned i sofaen. Medarbejderen sætter sig ved siden af borgeren, og en anden medarbejder sætter sig på den anden side, denne kaster borgeren sig bagud for at Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

83 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 ramme, men rammer ikke. Senere slår borgeren den tidligere fastholdte medarbejder på skuldrene, de beskrives at armene går som trommestikker. Medarbej deren skubber borgeren væk og forlader lokalet Der er ikke angivet varighed Det vurderes, at der ikke var hjemmel til føre borgeren til sofaen, hvorimod der var hjemmel til at skubbe borgeren væk, da vedkommende slår medarbejderen, (det beskrives at hænderne går som trommestikker på skulderen). Botilbuddet Kronborgsund Andre typer henvendelser: Har modtaget en indberetning om magtanvendelse det viste sig at den var sendt forkert. Borgerens handlekommune skulle behandle indberetningen. Fra Kronborghus er der indsendt et hændelsesforløb i forbindelse med en borgers tandlægebesøg. Medarbejderen var sammen med en beboer Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

84 og vedkommendes mor. Mor fastholdt beboer i forbindelse med tandbehandling. Medarbejderen orienterede morderen om, at det ikke er lovligt. Medarbejderen forlod borger og mor, og ventede et andet sted, da vedkommende ikke ville se episoden. Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 Tilbud uden for Helsingør Kommu ne Fonden Solutio Borger har drukket sig beruset, og personalet forsøger at overtale vedkommende til at gå til sin egen bolig, hvilket ikke lykkes. Borgeren bliver pludselig vred og slår i to forsøg ud mod et personale. Herefter tager to personer fat i vedkommende og fører borgeren tilbage til sin bolig Det vurderes at der ikke var hjemmel til magtanvendelsen. Borgeren har drukket sig beruset, og det beskrives at vedkommende henvender sig til personale og beboere på en grænseoverskridende og ubehagelig facon.det besluttes at borgeren skal skærmes i sin egen lejlighed i hvert fald indtil beruselse var aftaget. Kl kommer borgeren højtråbende og voldsomt fysisk gestikulerende ned af gangen mod fællesstuen. 2 Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

85 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 personaler gå hen i mod borgeren for at få borgeren til at stoppe med at råbe og den adfærd vedkommende har. Før personalet når det, hæver borgeren sin ene arm med knyttet hånd til at påbegynde et slag. Og efterfølgende slår borgeren ud mod en af medarbejderne, som undviger slaget. Herefter får de balancebrudt borgeren hvorefter det bliver muligt at fastholde borgeren imod en væg. Herefter føres borgeren til vedkommendes lejlighed. Da de omstændighederne ikke er tydeligt beskrevet i indberetningen, er det svært at vurdere om der har været hjemmel til magtanvendelsen. 5.juni.14 Varighed ca. 1 minut. Botilbuddet Orion Borger tvinger sin brugte serviet ned i hånden på en medarbejder, som efterfølgende orienterer borgeren om at vedkommende selv skal bortskaffe den. Borgeren går efter medarbejderen og presser servietten ned i medarbejderens trøje, som tager servietten og holder den frem for sig og forklarer borger at dette ikke er acceptabelt. Borger skubber medarbejder på brystet, medarbejderen afværger med armen. En kollega kommer til og ytrer over for borgeren at dette ikke er acceptabelt og det bedste borgeren kan gøre er at gå. Borger tager servietten og kaster den fra sig, hvorefter borgeren atter skubber til den første medarbejder Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Botilbuddet Ørnehøj Borgeren bliver bedt om ikke at røre ved noget pålæg der er anrettet på nogle fade. Beboeren opfordres til at holde op, da det dels er uhygiejnisk at røre maden, og Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

86 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 at borgeren skal til fællesmøde. Medarbejderen lægger sin hånd på borgerens skulder og siger nu skal du gå ud af køkkenet kl Botilbuddet Karen Marie Borger opholder sig i sin kærestes lejlighed, der er ved at rydde op. Borger bliver bedt om at fjerne sine ting. Borgeren bliver vred og ophidset og angriber medarbejder der modtager slag, spark og får revet i sit håret. Borger kommer op at slås med sin kæreste, og en medarbejder frigør borger fra kæreste. Under episoden griber medarbejderen borgerens håndled og lægger en håndflad imod borgerens ansigt, for at undgå evt. bideforsøg Det vurderes, at der var hjemmel til magtanvendelsen. Orion Bo- og rehabiliteringstilbud Borger køres væk i kørestol da han ifølge indberetningen har manglende fornemmelse af, hvordan adfærden skal være i samværet med andre mennesker Det vurderes, at der ikke var hjemmel til magtanvendelsen Bo- og Beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj Borgeren bliver tiltagende dårlig psykisk. (Dagen i forvejen var vedkommende gået ud foran en bil i et forsøg på at begå selvmord). Borgeren opholder sig på sit værelse, og forsøger at komme ud. De to døre der er på borgernes værelse låses, og 2 personaler spærrer vejen ud. Borgeren forsøger at skubbe, presse med hele Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

87 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 kroppen, samt vride personales arme og true for at komme ud. Personalet holder borgeren mange gange. Borgeren indlægges efterfølgende af politi og læge Det vurderes at der ikke var hjemmel til magtanvendelsen. Borgeren har skåret sig og er løbet op til en hovedvej for at blive kørt over, da vedkommende ville dø. 2 personaler løber efter, fanger borgeren, og de sætter sig oven på vedkommende Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen En borger har orienteret en medarbejder om at vedkommende (borgeren selv) skal dø om aftenen. Kort tid efter, finder de borgeren på vedkommendes badeværelse i færd med at kvæle sig selv og efterfølgende skære i sig selv. En medarbejder fastholdt borgeren og tog med vold sjippetovet og andre effekter. Efterfølgende indlægges borger af politi og læge Varighed ca. 1 time Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Borgeren havde skåret sig selv med et barberblad og ville ikke lade sig overtale til at aflevere det. Borgeren blev frataget barberbladet med magt, og blev endvidere ført ind i ambulancen for at blive indlagt ved hjælp af politi og Falck Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Borgeren kommer hjem kl. 15, efter en nats Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

88 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 indlæggelse på psykiatrisk afdeling, hvor vedkommende har været bæltefixeret hele natten og om formiddagen. Vedkommende starter straks med at skade sig selv, ved at lave cutting og stranguleringer med et snørebånd. Efterfølgende forsøger borgeren et selvmordsforsøg ved hængning i håndklædestang, dette lykkes ikke. Borgeres tilbageholdes ved hjælp af at spærre udgangen, holde fast i vedkommendes arm. Borgeren indlægges med hjælp af politi , kl Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Borgeren forsøger at strangulere sig selv, slog gentagne gange hovedet ind i væggen. Borgeren tilbageholdes ved at udgange blokeres. Efterfølgende tvangsindlægges borgeren med hjælp af politi , kl Det vurderes at episoden ikke er beskrevet tydeligt nok, og at det dermed er svært at vurdere om der var hjemmel til magtanvendelsen En medarbejder finder borgeren på badeværelset hvor vedkommende er i færd med at prøve at hænge sig i et sjippetov, der er fastgjort til håndklædeholderen. En medarbejder fast- og tilbageholder borgere, og tager endvidere sjippetovet fra borgeren Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. En borger svært ved at afholde sig fra selvskade og suicidale tanker. Psykiatrisk udrykning tilkaldes og pålægger personalet at hold på borgen. Dette sker ved dels at 2 personaler ligger oven på borgeren, med en dyne imellem, og dels ved at forhindre borgeren i at komme ud af sin havedør. Borgeren blev efterfølgende indlagt på lukket psykiatrisk afdeling. Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

89 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, Der er ikke hjemmel til magtanvendelsen, i det beskrevne omfang. Borgeren er blevet tilset af en læge, og det er blevet vurderet at borgeren skal indlægges på psykiatrisk hospital, med tvang, da borgeren ikke selv vil indlægges. For ud for magtanvendelsen, er det beskrevet at borgeren har forsøgt at strangulere sig selv, ved hjælp af en snor, fastgjort til en håndklædestang. Det beskrives at borgeren, efter at lægen havde tilset vedkommende, havde haft tilsigtede eller utilsigtede suicidal-adfærd. For at borgeren ikke skulle forsvinde inden tvangsindlæggelsen, blokerede 2 medarbejdere døren ind til borgeren, skubbede borgeren på skulderen med hænderne, og stemte imod med hofte og overkrop, når borgeren ville skubbe/mase sig ud eller forbi. Endelig blokerede medarbejderne af lukning af toiletdør, med foden Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Medarbejderne beskriver i indberetningen, at borgeren er blevet tiltagende dårlig psykisk, og at vedkommende har taget fat i sin hamster i det ene ben på en lidt hård måde og ville klippe hovedet af ham. Det beskrives at én medarbejder tager hamsteren væk for at passe på dyret. Borgeren forsøger at komme væk, og medarbejderne ser sig nødsaget til at ringe til politiet og læge. Da lægen kom, blev borgeren tvangsindlagt og spændt fast på båren. Vedkommende tanker/stemmer under dette var: At løbe ned på vejen og blive kørt over At komme op på taget og hoppe ned på hovedet At hænge sig Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

90 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 At drukne sig At spise piller og drikke benzin At slå pædagog Camilla ihjel Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen Det beskrives at en beboer ringer til personalet om at en anden medbeboer der har været på besøg, og som er gået hjem til sig selv, har det dårligt. En medarbejder går ind til vedkommende, der ligger på sin seng, og bliver mere og mere dårlig. Medarbejderen tilbyder borgeren at få tilbudt PN (medicin efter behov) eller at de kan foretage sig noget sammen. Borgeren kigger på medarbejderen og fortæller at vedkommende skal gå ud, fordi at borgeren har tanke om at kvæle eller skade vedkommende og det skal være NU at vedkommende går. Medarbejderen går ud for at søge støtte hos en kollega, og imens går borgeren på toilettet med en ledning, og forsøger at strangulere sig selv, hvilket en medarbejder kan se igennem et vindue, og går derfor ind til borgeren og tager ledningen af borgeren. Borgeren vil ikke aflevere ledningen, men lover ikke at gøre noget mens medarbejderen henter PN. Da medarbejderen kommer tilbage er borgeren atter ved at forsøge at strangulere sig selv med ledningen. Medarbejderen får fat i ledningen, borgeren få PN og forlader sammen toilettet. Borger går tilbage på toilettet og låser døren. Medarbejderen forsøger kontakt igennem døren, uden at det lykkes og låser sig ind, og ser at borgeren har fået løsnet et barberblad fra engangsskraber. Medarbejder siger til borger, at nu går vedkommende, da hun ikke vil se at boergeren skade sig selv, hvis det er det der er planen og går derefter væk. Borgeren bliver voldsomt vred og banker på døren. Medarbejderen kommer tilbage med en kollega Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

91 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 og går ind til borgeren, der går ud og går op ovenpå og vil ud af vinduerne flere gange, medarbejderne fastholder og tilbageholder borgeren. Borgeren opgiver og går ned på sit værelse og forsætter ud af døren over græsset. Medarbejderne følger efter og går ved siden af borgeren, som går ned mod vejen. Borgeren vil ud på vejen for at blive kørt over, medarbejderne fastholder borgeren, og får endvidere nogle ordentlige skub. En anden kommer til, og hjælper med at få borgeren hjem til boligen. Ved ankomsten til boligen, går borgeren atter op 1. sal og ud af vinduerne, en medarbejder stiller sig op foran borgeren. Borgeren prøver lidt senere at komme ned, imens forsøger borgeren at overtales til at tage noget PN, og får at vide at hvis hun ikke vil det, er medarbejderne nødt til at ringe efter nogle som kan komme og hjælpe borgeren og medarbejderne. En medarbejder hold fat i borgeren, som så ligger sig på gulvet Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Borgeren har det dårligt, har skæretrang, sniffer lightergas, leger med ilden fra lighteren ved at prøve at brænde bruseforhænget og sætte ild til en engangslighter. Medarbejderne oplyser borgeren om, at vedkommende må tage imod PN og går til kontoret for at hente det. Borgeren følger efter og forsøger at tvinge sig adgang til medicinskabet, og får fat i en pose med pamol. En medarbejder får fravristet borgeren posen, mens en anden holder borgeren væk fra skabet ved at holde hende fast og skærme foran skabet. Borgeren forsøger at bryde medicinskabet op ved at hive meget kraftigt i dørene. En medarbejder forhindrer borgeren i at det lykkes, ved at holde på dørene i modsat retning Det vurderes at der har været hjemmel til Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

92 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 magtanvendelsen. En borger er ked af det p.g.a. uoverensstemmelser med en veninde. Borgeren forsøger at skade sig selv overfladisk, ved at ridse sig selv i armen med et barberblad. Borgeren opfordres til at indtage sin faste medicin samt ekstra PN, som borgeren afviste. I forbindelse med et nyt forsøg, på at borgeren indtager sin medicin, kommer medarbejderen ind på borgerens værelse, og ser at vedkommende sidder med en håndfuld piller som bestod af 17 panodil, samt ekstra morgendosis af sin fast medicin som vedkommende havde gemt. Medarbejderen forsøgte at overtale borgeren til at aflevere pillerne, men det ville borgeren ikke. Borgeren tog et glas vand som stod på bordet, og løftede hånden op mod munden, for at tage pillerne. Medarbejderne fjernede i før ste omgang vandglasset fra vedkommendes hånd, hvilket i første omgang stoppede borgeren i sit forehavende. Borgeren førte efterfølgende hånden op til munden, medarbejderen griber her fat i borgerens hånd for at forsøge at vriste pillerne fra borgeren. Borgeren vrister sig løs, og løber ud på badeværelse og indtager alle pillerne. Borgeren bliver orienteret om at lægevagten må kontaktes, med henblik på indlæggelse. Borgeren vælger herefter at forlade botilbuddet, men ved hjælp af to kollegaer blev borgeren overtalt til at vende tilbage. Da ambulancen der er blevet tilkaldt ankommer, vil borgeren ikke med, og politiet bliver kontaktet. Borgeren forlader igen botilbuddet, og borgeren går ned i byen for at vente på en bus. En medarbejder er fulgt efter, og forsøger at overtale borgeren til en frivillig indlæggelse. Det vil borgeren ikke, og da politi og ambulance ankommer, forsøger borgeren igen at stikke af, hvorefter medarbejderen fastholder borgeren, indtil politi og ambulanceredderne Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

93 Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2014 tager over Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Solskrænten Borger bliver temmelig vred over at en medbeboer har tørt en bussemand af på vedkommendes sofabord. Borgeren går hen til den borger der gjorde det, og åbne/lukker døren til vedkommendes lejlighed flere gange, Vedkommende går ind på pågældendes værelse, stiller sig meget tæt på beboer og råber en masse grimme gloser. Borgeren der er vred guidet til sin bolig, og råber at han vil tæske den anden og at vedkommende ikke skal slippe godt afsted med at tørre bussemænd af på bordet. Lederen træder til, og borgeren vender nu sin vrede mod lederen, og påstarter trusler og slå ud efter leder. Samtidig truer borgeren med at ville slå den anden beboer ihjel (den borger der tørrede bussemænd af) og vil smadre ham. Borgeren slår leder på skuleren en gang og slår efterfølgende leder på hagen. Leder skubber til borgeren så vedkommende kommer ned at sidde i en stol. Her holdes borgeren fat på venstre skulder med venstre hånd, for ikke at nikke lederen en skalle. Samtidig holdes borgerens venstre arm fast på armlænet af leders højre hånd. Borgeren kæmper med rask arm for at komme fri (borgeren har parese i højre side). Borgeren bliver herefter bedt om at gå ned til sig selv, da vedkommende er til fare for sig selv og at politiet må tilkaldes hvis vedkommende ikke gør det. Borgeren går ned til sig selv Det vurderes at der var hjemmel til magtanvendelsen. Forklaring: Skema 1, skema 2, skema 3 henviser til det nummer Servicestyrelsen har givet skemaet

94 Bilag: 6.1. Sundhedsfaglie tilsyn à rsrapport Helsingà r Kommune.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: 8371/15

95 Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr /1 Helsingør Kommune 2014

96 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud i handicap- og psykiatriområdet i henhold til kontrakt mellem Helsingør Kommune, Center for Særlig Social Indsats og Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst. Botilbud Lindevang Bofællesskabet Petersborg Ældrefællesskabet Vinkeldamsvej Boligerne Vinkeldamsvej Bofællesskabet Valhalla Boligerne Anna Anchersvej Boligerne Kronborghus Kronborgsund Der blev ved tilsynene foretaget stikprøver hos 24 tilfældigt valgte beboere for at belyse den sundhedsfaglige indsats. Syv af disse beboere indgik i Sundhedsstyrelsens Tema Der blev ved tilsynene set på de sundhedsfaglige instrukser, den sundhedsfaglige dokumentation, medicinhåndteringen og dokumentation af patientrettigheder. På tre af de otte botilbud blev væsentlige opgaver i relation til medicinhåndteringen og medicinadministrationen, kontakt til beboerenes læger, kontrol af værdier (f.eks. blodsukker og blodtryk) samt pleje og behandling varetaget af hjemmesygeplejen. Som det fremgå af de enkelte tilsynsrapporter, blev der på to af disse botilbud konstateret fejl og mangler med patientsikkerhedsmæssige risici, og på et botilbud alvorlige fejl og mangler som indebar patientsikkerhedsmæssige risici i relation til de områder der blev varetaget af hjemmesygeplejen primært medicinadministrationen og de sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen finder det problematisk, at hjemmesygeplejen ikke dokumenterer i botilbuddets elektroniske dokumentationssystem eller sikrer sig, at botilbuddets personale har adgang til relevante oplysninger om plejen og behandlingen af beboeren. Desuden fandt Sundhedsstyrelsen, at flere af de oplysninger, der var tilgængelige i boligen fra hjemmesygeplejen ikke var fyldestgørende eller aktuelle. Det skal bemærkes, at sygeplejerskerne fra hjemmesygeplejen ikke konsekvent fulgte Bekendtgørelsen vedrørende autoriserede sundhedspersoners patientjournaler samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. Det blev også ved tilsynene i de tre botilbud drøftet, at selvom det er hjemmesygeplejen der varetager ovenstående områder hos en beboer, har botilbuddet også en forpligtelse til at efterspørge relevante sundhedsfaglige oplysninger for at sikre korrekt pleje og behandling af beboeren. Side 2

97 På to botilbud blev der ikke fundet fejl og mangler. På et botilbud blev der ikke fundet fejl og mangler på de sundhedsfaglige områder, som blev varetaget af personalet på botilbuddet, men fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden på de områder, som hjemmesygeplejen varetog. På et botilbud indebar fejl og mangler meget ringe risiko for patientsikkerheden. På to botilbud indebar fejl og mangler meget ringe risiko for patientsikkerheden på de sundhedsfaglige områder, som blev varetaget af personalet på botilbuddene, og henholdsvis fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden samt alvorlige fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden på de områder, som hjemmesygeplejen varetog. På et botilbud blev der fundet fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden, og på et botilbud blev der fundet alvorlige fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden i relation til den sundhedsfaglige dokumentation og medicinhåndteringen. På de fire af de fem botilbud, hvor Sundhedsstyrelsen havde fundet fejl og mangler ved tilsynene i 2013, var der fulgt op på kravene. På et af de fire botilbud havde indsatsen dog ikke haft den ønskede effekt. På et botilbud var der ikke fulgt op på kravene fra 2013, og botilbuddet havde ikke formået at efterleve Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer på det sundhedsfaglige område på samme niveau, som ved tilsynet i På et botilbud var der ingen krav stillet ved tilsynet i 2013, og to botilbud havde ikke haft tilsyn i Resultaterne fra tilsynene med botilbuddene fremgår af nedenstående. De detaljerede oplysninger findes i tilsynsrapporterne fra de enkelte botilbud. Vedrørende Tema 2014 kunne det konstateres, at henholdsvis alle og hovedparten af temaets områder var opfyldt (se nedenstående). Resultatet af temaet indgik ikke i den samlede vurdering af det enkelte tilsyn. Af nedenstående tabel fremgår antallet af botilbud, hvor der på baggrund af de konstaterede fejl og mangler blev stillet krav inden for tilsynets områder. Der kan være stillet flere krav inden for samme tilsynsområde. Krav Antal Boenheder Sundhedsadministrative forhold Instrukser 3 Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser 6 Medicinhåndtering 5 Patientrettigheder 2 Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne 0 Side 3

98 Det fremgår, at kravene omfattede fejl og mangler i forbindelse med instrukser, sygeplejefaglige optegnelser, medicinhåndtering og patientrettigheder. Nedenfor følger en sammenfatning af tilsynsrapporternes vurderinger på udvalgte områder. Sammenfatningen er en samlet vurdering af henholdsvis de sundhedsfaglige områder der blev varetaget af personalet på botilbuddet samt de områder, der blev varetaget af hjemmesygeplejen. Sammenfatning af Sundhedsstyrelsens vurderinger og krav Sundhedsadministrative forhold Sundhedsfaglige instrukser På et af botilbuddene manglede skriftlige instrukser for et af de områder, som Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være instrukser for. Det drejede sig om instruksen for føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser. Alle de eksisterende instrukser var i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger. Instrukserne er et væsentligt arbejdsredskab til at sikre, at beboerne får pleje og behandling, som er i overensstemmelse med love og vejledninger. Instrukserne giver anvisning på, hvorledes sundhedspersoner efterlever autorisationslovenes bestemmelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Instrukserne anviser også, hvordan autoriserede sundhedspersoner kan delegere sundhedsfagligt arbejde til ikke autoriserede medarbejdere. I de botilsyn, hvor der ikke er ansat sundhedsfagligt personale, skal instrukserne ligeledes give ledelsens anvisninger på, hvorledes det sikres, at personalet efterlever love og vejledninger på det sundhedsfaglige område. I alle otte botilbud var instrukserne kendte og blev fulgt på tilfredsstillende vis af personalet. Som beskrevet ovenfor blev flere af instrukserne ikke fulgt på tilfredsstillende vis af hjemmesygeplejen. Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser Sundhedsstyrelsen udsendte i januar 2013 en ny bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler og i relation hertil en revideret vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Ved tilsynet undersøges det om alle de sygeplejefaglige problemområder, som er omfattet af tilsynet, er beskrevet i de enkelte beboeres sygeplejefaglige dokumentation. De 11 sygeplejefaglige problemområder var ikke dokumenteret korrekt i 4 af 24 stikprøver. Side 4

99 Fem af 24 stikprøver indeholdt ikke en komplet beskrivelse af beboernes sygdomme og handikap. I otte af 24 stikprøver var der ikke en aktuel og fyldestgørende beskrivelse af pleje og behandling. Resultatet af pleje og behandling fremgik ikke i fire af stikprøverne. I 12 af 24 stikprøver var dokumentationen ikke ført overskueligt og systematisk. På syv af botilbuddene blev de sygeplejefaglige optegnelser ført i mere én journal. Det er god praksis at føre de sygeplejefaglige optegnelser i én journal, da det giver personalet mulighed for hurtigt at danne sig et overblik over beboerens tilstand. I alle stikprøver blev journalerne opbevaret utilgængeligt for uvedkommende. Medicinhåndtering På et af de otte botilbud skete udlevering af medicin ikke korrekt på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. På samme af botilbud sikrede personalet ikke, at beboerens identitet var i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller på anden medicinbeholder ved udlevering. Det er vigtigt at sikre, at den medicin, personalet håndterer og som beboerne får, er i overensstemmelse med den medicin, der er ordineret og angivet på medicinlisten. Ved tilsynet blev det undersøgt, om der var overensstemmelse mellem lægens ordination og ordinationen på medicinlisten. Det blev også undersøgt, om antallet af tabletter i doseringsæskerne, som enten var doseret af personalet eller af apoteket i doseringsposer, var i overensstemmelse med antallet af tabletter angivet på medicinlisten. Stikprøverne viste, at der ikke var overensstemmelse mellem lægens ordination på medicinlabel og ordinationen på medicinlisten i fire af 24 stikprøver. I to af stikprøverne var antallet af tabletter i doseringsæskerne/dosisposerne ikke korrekt. En korrekt anført medicinordination skal omfatte: - Dato for ordination og / eller ophør - Den ordinerende læges navn / sygehusafdeling - Præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (fx tabletter, mikstur) og styrke - Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift. - Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Side 5

100 - Behandlingsindikation Ovennævnte områder var ikke dokumenteret korrekt i ni af 24 stikprøver. I tre af 24 stikprøver var medicinlisten ikke ført systematiks og entydigt. Medicinen blev ikke opbevaret forsvarligt i tre af 24 stikprøver. Doseringsæsker med ophældt medicin var ikke mærket korrekt i to stikprøver. Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin, blev overholdt på alle botilbud. Patientrettigheder Informeret samtykke til behandling og indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger skal dokumenteres i de sygeplejefaglige optegnelser. Ved gennemgang af stikprøverne var det i fem af 24 stikprøver ikke angivet i hvilket omfang beboeren selv var i stand til at varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om de blev varetaget af pårørende eller værge. Det fremgik i alle stikprøver, at beboeren / de pårørende var informeret om iværksat pleje og behandling, og beboerens eller de pårørendes tilkendegivelse på baggrund af den givne information var angivet. Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne På alle botilbud havde personalet fulgt anbefalingerne om ikke at bære smykker og ur på hænder eller underarme. På alle botilbud havde personalet mulighed for at vaske og afspritte hænderne. Engangshåndklæder og engangshandsker var til rådighed. På alle botilbud var der procedurer for instruktion af personalet i håndhygiejne. Tema 2014: Behandling af beboere med antipsykotiske lægemidler Sundhedsstyrelsen har i undersøgelser haft fokus på behandling med antipsykotiske lægemidler på landets bosteder og plejecentre. Undersøgelserne blev igangsat, fordi der var behov for at øge patientsikkerheden for psykisk syge patienter, der var i medicinsk behandling på landets bosteder og plejehjem/plejecentre. Undersøgelserne viste blandt andet, at behandling med antipsykotiske lægemidler til ældre stiller særlige krav til omhyggelighed, fordi ældre er mere følsomme for lægemidlers Side 6

101 virkning, og fordi de kan have vanskeligt ved at gøre opmærksom på eventuelle bivirkninger. Som en del af opfølgningen på de tidligere undersøgelser besluttede Sundhedsstyrelsen, at det faglige tema ved plejehjemstilsynet i 2014 skulle belyse om de sygeplejefaglige optegnelser dokumenterede forholdsregler, observationer og evaluering i forbindelse med behandling af ældre med antipsykotika. I forbindelse med tilsynene i 2014 belyste den tilsynsførende derfor med hjælp af nogle få målepunkter og ved gennemgang af de sundhedsfaglige optegnelser, hvilke aftaler plejehjemmet/botilbuddet havde indgået med den ordinerende læge om observation af virkning og evt. bivirkninger eller komplikationer i de tilfælde, hvor beboere behandledes med antipsykotiske lægemidler. Observation af beboerens tilstand og af effekten af en given behandling er en del af det sundhedsfaglige arbejde, ligesom det at beskrive og vurdere ændringer i beboerens tilstand, herunder observation og vurdering af eventuelle bivirkninger. Temaundersøgelsen rettede derfor opmærksomheden mod arbejdsprocedurer og retningslinjer, som allerede skal findes på boenhederne. Resultatet af temaundersøgelsen indgik ikke i den samlede vurdering af den enkelte boenhed, men resultatet blev præsenteret i et særskilt afsnit i tilsynsrapporten. Tema 2014 T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser. I en af syv stikprøver fremgik dette ikke de sygeplejefaglige optegnelser. T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. I en af syv stikprøver fremgik det ikke af de sygeplejefaglige optegnelser, om den behandlingsansvarlige læge havde givet anvisninger herom. T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger. I to af syv stikprøver fremgik det ikke af de sygeplejefaglige optegnelser, om den behandlingsansvarlige læge havde givet anvisninger herom. Side 7

102 T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen. I alle syv stikprøver fremgik det af de sygeplejefaglige optegnelser, at der var truffet aftaler om opfølgning på behandlingen. T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre. I to af syv stikprøver fremgik det ikke af de sygeplejefaglige optegnelser, om den behandlingsansvarlige læge havde truffet aftale om registrering af kontrolparametre. T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen. I en af syv stikprøver fremgik dette ikke af de sygeplejefaglige optegnelser. Marianne Presskorn-Thygesen Oversygeplejerske Side 8

103 Bilag: 7.1. Bilag 1 - Tabel Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: 56890/15

104 Bilag 1: Kommunes uanmeldte tilsyn på plejehjemmene Fordelingen af bemærkninger indenfor de seks mål, observationer på fællesarealer samt de tre interviews. Fordelingen på de enkelte mål for 2013 fremgår af parenteserne. Mål 1: Der foreligg er en skrift-lig afgørelse i forhold til beboernes behov for pleje og omsorg Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje og omsorgs indsatsen Mål 3: Der foreligger en beskrivels e af beboernes ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Mål 4: Der forelig ger en beskri velse af den psykiske pleje og omsorg Mål 5: Beboe rne sikres hygiej nemæ ssig forsvar lig renhol delse af boligen Mål 6: Beboe rne har en god og tilfreds stillen de hverdag og oplever at blive respek teret Observation er på fælles arealer Inter view med leder Inter view med medarbej dere Inter view med på pårør ende Birkebo 4 (1) 1 (1) 1 (0) 1 (1) 1 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 8 (3) Bøgehøjgaad 3 (1) 1 (1) 1 (1) 0 (1) 1 (0) 0 (0) 1 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 7 (4) Falkenberg 2 (0) 1 (1) 2 (0) 0 (0) 1 (0) 0 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 6 (2) Grønnehaven 1 (0) 1 (2) 1 (0) 2 (2) 1 (1) 0 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 6 (6) Kristinehøj 2 (1) 0 (1) 0 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 2 (3) Montebello 1 (0) 1 (1) 0 (0) 1 (1) 1 (0) 1 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 5 (2) Strandhøj 2 (1) 2 (1) 1 (0) 1 (0) 2 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 8 (2) I alt 15 (4) 7 (8) 6 (2) 5 (5) 7 (1) 1 (2) 1 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 42 (22) I alt

105 Bilag: 7.2. Tilsynsrapport Kristinehà j Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: à ben Bilagsnr: /14

106 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

107 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

108 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA 4 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER 7 3 DATAGRUNDLAG STIKPRØVER DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG PERSONLIG PLEJE ADL PSYKISK PLEJE OG OMSORG PRAKTISK HJÆLP HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER INTERVIEW MED LEDER, MEDARBEJDERE OG EVENTUELLE PÅRØRENDE 16 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD 20 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER 21 6 BILAG HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER 22 3

109 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejehjemmet, Kristinehøj, Kronborg Ladegårdsvej 102, 3000 Helsingør Leder Forstander Poul Ørnø Antal boliger 62 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 15. september 2014, kl Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 6 beboere. Beboerne er tilfældig udvalgt og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 6 medarbejdere heraf: 1 Social- og sundhedsassistent 3 Social- og sundhedshjælpere 1 sygeplejerske 1 sygehjælper Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets ledere. Der er ikke interviewet pårørende i forbindelse med tilsynet, da der ikke var pårørende tilstede på tilsynstidspunktet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Gitte Ammundsen, Manager og sygeplejerske Mette Norré Sørensen, Chefkonsulent og sygeplejerske 4

110 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på Kristinehøj Plejehjem. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Kristinehøj Plejehjem giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering X Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 5

111 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Plejehjemmet har et højt aktivitetstilbud til alle beoerne, som også inkluderer tilbud om ferieophold i sommerhus. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til måltiderne og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente. Medarbejderne har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har mulighed for efteruddannelse/kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med beboerne. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er generelt tilfredsstillende og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne og kommunikationen er respektfuld. Beboerne behandles værdigt. Plejehjemslederen oplyser, at der er foretaget opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Plejehjemslederen tilkendegiver, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Lederen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. Lederen oplyser, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling. Lederen oplever sammenhæng mellem de beboerens behov og medarbejdernes kompetencer. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 1 Dokumentation For 1 beboer mangler den skriftlige afgørelse. 6

112 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Mål 1 Observation Hos 3 beboere er der ikke umiddelbart sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 2.2 Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Kristinehøj har opmærksomheden på, at der foreligger en ajorført visitationsafgørelse på alle beboere. 2. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne har fokus på, at den tildelte pakkeydelse stemmer overens med beboerens egentlige funktionsniveau. 7

113 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x 5 skriftlige afgørelser indeholder en beskrivelse af beboerens pakketildeling. 1 beboer mangler en afgørelse. Tilsynet bemærker, at der er tale om en refusionsborger. Observation 1 Hos 3 beboer er der sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. I forhold til 3 beboere er det tilsynets vurdering, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. En beboer er visiteret til en afregningspakke B3 og tilsynets vurderer, at beboeren har et plejebehov svarende til en afregningspakke A3. En anden beboer, som er visiteret til en afregningspakke B4, vurderer tilsynet, at beboeren har et plejebehov svarende til en afregningspakke B3. En tredje beboer, som er visiteret til en afregningspakke A3 vurderer tilsynet til, at beboerens plejebehov svarer til en A2 afregningspakke. Vurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af dokumentationen, interview med beboer samt interview med medarbejder. Beboer 1 Beboerne udtrykker, at der ikke er grund til at klage, men at de ved, hvor de skal hente hjælp. Beboerne oplyser, at hvis der opstår behov for at klage, vil de henvende sig til medarbejderne eller til deres pårørende. 1 beboer er hukommelsessvækket og kan ikke besvare spørgsmålet. 8

114 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Alle beboernes døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Døgnrytmeplanerne er fyldestgørende og meget detaljeret beskrevet. Feltet generelt er særdeles velskrevet og giver et tydeligt billede af beboeren og giver et godt grundlag for at kunne udføre plejen hos beboeren. Tilsynet observerer, at døgnrytmeplanerne indeholder forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der ses eksempler i forhold til ernæring, hudpleje, mobilisering og tryksårsforebyggelse. Tilsynet bemærker, at hjælpen i døgnrytmeplanerne er beskrevet individuelt og med handlevejledning i forhold til, hvordan plejen skal varetages. Der tages hensyn til beboerens vaner og ønsker. Beboernes ressourcer både i forhold til plejen og aktiviteter er ligeledes beskrevet og indgår som en naturlig del af plejen. Observation x Tilsynet bemærker, at der er sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Beboer x Alle beboere giver udtryk for, at de modtager den hjælp, de har brug for. En beboer fremhæver, at plejen er med stor indsigt og med fokus på beboernes stemningsleje. Dette gør, at beboeren føler sig værdsat som menneske. 1 beboer kan ikke svare grundet hukommelses problematik. Medarbejder x Medarbejderen kan med stor overbevisning redegøre for den faglige indsats i forbindelse med den personlige pleje. To medarbejdere har fokus på, at der er særlige udfordringer på grund af deres beboeres dårlige syn. Medarbejderen giver eksempler på, hvordan der tages hensyn til synshandicappet, og hvordan det er vigtigt at give korte og direkte instrukser for ikke at forvirre beboeren unødigt. En anden medarbejder fortæller, at når der er lidt ekstra tid, så tilbyder hun beboeren at sætte/krølle hendes hår. Denne lille luksus er til stor glæde for beboeren. En tredje medarbejder beskriver vigtigheden af, at beboeren lejres med sin pude liggende på en bestemt måde, da beboeren er blind og ved hjælp af puden føler sig sikker og tryg. Desuden fortæller den samme medarbejder, at beboerens behov for at have sine 9

115 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 ting på samme plads og inden for rækkevide er altafgørende. En fjerde medarbejder fortæller, at friheden til selv at bestemme over sit liv, er en vigtig faktor i hendes pleje til beboeren. Medarbejder x Alle medarbejder har i forhold til forebyggelse af indlæggelser et godt kendskab til, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. Medarbejderne kan ligeledes med faglig overbevisning beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. Tilsynet bemærker dog, at medarbejderne ikke har kendskab til sundhedsstyrelsens ni forebyggelige diagnoser. Medarbejdernes har en klar holdning til at beboerne skal være på plejehjemmet og ikke på hospitalet, hvis det kan undgås. Medarbejdererne er opmærksomme på måling af eksempelvis blodtryk, puls og vægt samt undersøgelse af urin. Eksempelvis fortæller en medarbejder, at der er fokus på, at beboerne får tilstrækkelig at drikke og en god og ernæringsrigtig kost. Medarbejderen fortæller, at beboeren ofte ønsker at sover hele formiddagen og derfor får beboeren ikke spist og drukket sufficient i hendes vagt. Medarbejderen giver denne observation videre til aftenvagten, herved sikres, at beboeren får tilstrækkeligt indtag. En anden medarbejder fremhæver vigtigheden af, at beboeren tilbydes hyppige toiletbesøg for at forebygge urinvejesinfektion. Den samme medarbejder fortæller, at en god hygiejne hos beboeren samt hos medarbejderne er en vigtig faktor for at forebygge infektioner. En tredje medarbejder oplyser, at mobilisering og hyppige forflytninger er med til at forebygge fald og trygsår hos beboerne. Medarbejderen sikrer, at beboere der ligger meget i deres seng, får tilbudt en aflastningsmadras og at plejen tilrettelægges således, at beboeren bliver mobiliseret mest muligt. 10

116 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Døgnrytmeplanerne indeholder beskrivelser af beboerenes ressourcer såvel psykisk, fysisk og socialt/mentalt, samt hvorledes disse ressourcer inddrages i den daglige pleje og omsorg. Beboernes ressourcer er både beskrevet i feltet generelt og under de enkelte tidspunkter på dagen. Ressourcerne er beskrevet med fokus på medinddragelse af beboeren i både den personlige pleje og øvrige aktiviteter i løbet af døgnet. Tilsynet bemærker, at selv om beboerne har meget få ressourcer, er der fokus på selv mindre inddragelser. For eksempelvis ses i en døgnrytmeplan, at det vægtes, at beboeren dirigerer plejen og giver verbalt udtryk for, hvordan hun ønsker hjælpen leveret. Beboer x Beboerne giver udtryk for, at deres ressourcer anvendes i hverdagen. Flere beboere fortæller, at de gør, hvad de kan og holder sig i gang blandt andet med at gå til gymnastik. En beboer fortæller, at hun får to vandflasker ind hver formiddag. Beboeren er svagsynet og kan ikke drikke af glas selvstændigt. Beboeren drikker uden at skulle kalde på hjælp og kan derved selv styre, hvornår hun ønsker at drikke. En anden beboer fortæller, at han selv står op og klarer den daglige personlige pleje. Han går små ture i afdelingen, men har sagt fra til træning, da han ikke føler, at han har overskud til dette. 1 beboer kan ikke svare grundet hukommelsesproblematik. Tilsynet bemærker, at flere beboere har hjælpemidler, som kompenserer for beboernes nedsatte funktionsniveau. Der ses for eksempelvis en beboer med et talende ur og en anden beboer med et elektronisk læseredskab. Begge hjælpemidler er med til, at beboerens ressourcer anvendes i dagligdagen. Medarbejder x Alle medarbejdere kan meget overbevisende beskrive, hvorledes beboernes ressourcer medinddrages i plejen af beboeren. En medarbejder oplyser, at for at fastholde beboeren i at spise selvstændigt, serveres maden på tallerken med kant og spiseredskaberne med speciel vinkel. 11

117 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 En anden medarbejder fortæller, at beboerens gangfunktion fastholdes ved, at beboeren går fra seng til toilet. Beboeren er kørestolsbruger og har væsentlig nedsat syn. Generelt fortæller medarbejderne, at der altid er fokus på, hvad beboeren selv kan gøre og ikke, hvad beboeren ikke kan mestre. Tilsynet får desuden oplyst, at flere beboere med stor glæde deltager i plejehjemmets musikprojekt, hvor en udefra kommende musikterapeut kommer en gang ugeligt på plejehjemmet og har aktiviteter med sang og musik på programmet Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Alle døgnrytmeplanerne indeholder beskrivelse af beboernes psykiske pleje og omsorg. Tilsynet bemærker, at der under feltet generelt er en meget fyldestgørende beskrivelse af beboerens psykiske adfærd. Denne beskrivelse skinner igennem døgnrytmeplanens øvrige punkter og giver et klart billede af, hvordan beboerens psykiske pleje og omsorg skal leveres gennem hele døgnet. Observation x Alle observerbare risici fremgår af dokumentationen i døgnrytmeplanerne. Tilsynet bemærker, at der også i en døgnrytmeplan er beskrevet, at det er vigtigt, at den psykiske pleje og omsorg leveres af en fast og kendt medarbejder. Beboer x Alle interviewede beboere oplyser, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. En beboer oplyser, at hun efter indflytning på plejehjemmet ikke mere har episoder med angst og utryghed. En anden beboer, som modtager meget lidt hjælp fra medarbejderne, føler sig tryg, idet der er personale tilstede hele døgnet. En beboer kan ikke redegøre for, om hun føler sig tryg, da beboeren er hukommelsessvækket og ikke kan svare relevant på spørgsmålet. 12

118 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for den psykiske pleje om omsorg i forhold til beboerne. En medarbejder beskriver, at dialogen i hverdagen er medvirkende til, at beboeren oplever størst mulig tryghed i hverdagen. En anden medarbejder fortæller, at en rolig adfærd ved mødet med beboeren er afgørende. En tredje medarbejder oplyser, at der er forskellige behov for beboeren at tale om, det er en balancegang, hvad beboren har behov for at tale om. For eksempel er der en dag ikke behov for at tale om afdøde ægtefælle, og en anden dag er behovet for dette stort Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Der forefindes en plan for den rengøring, som varetages af husassistenterne. Tilsynet bemærker positivt, at der i feltet generelt i alle døgnplejeplanerne er et punkt, hvor praktiske opgaver som plejemedarbejderne skal varetages er beskrevet. For eksempelvis er der i en beboeres døgnrytmeplan beskrevet, at medarbejderne skal hjælpe med oprydning/rengøring af køleskab. I en anden døgnrytmeplan fremgår det, at medarbejderen skal tømme skraldespand, trække gardiner fra og lufte ud. Observation x Tilsynet vurderer, at alle beboernes boliger og hjælpemidler fremtræder rengjorte og lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Beboer x Beboerne udtrykker tilfredshed med boligernes renholdelse. Medarbejder x Medarbejderne har fokus på, at boligen og opgivelserne er pæne omkring beboerne. En medarbejder fortæller, at en beboer spilder og taber en del, og har derfor ekstra fokus på hygiejnen. En anden medarbejder beskriver, at der er et tæt samarbejde med husassistenten, derved gives beboeren et rengøringstilbud, som imødekommer hendes behov. Medarbejderne fortæller, at de har fokus på renholdelse af beboernes hjælpemidler. 13

119 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Beboernes vaner og ønsker er på en tilfredsstillende måde beskrevet i døgnplejeplanerne. I 5 ud af 6 døgnplejeplaner er der under feltet generelt beskrevet et punkt, hvor beboerens vaner er anført. Der ses generelt beskrivelser af beboernes vaner og ønsker i forhold til måltider, aktiviteter og socialt samvær. I 1 tilfælde ses det, at der i døgnrytmeplanen under feltet generelt henvises til Livshistorie. Tilsynet observerer, at vaner og ønsker bliver beskrevet løbende i resten af døgnplejeplanen. Beboer x Alle beboere giver udtryk for at føle sig godt tilpas på plejehjemmet. Flere beboere påpeger, at medarbejderne er søde og yder en empatisk og oprigtig omsorg og pleje. Beboer x Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer på en respektfuld måde og der tages hensyn til beboernes levevis. En beboer oplyser, at medarbejderne kommer ofte og spørger, om man skal have hjælp til noget. Dette oplever beboeren som en stor tilfredsstillelse. Beboer x Beboerne er meget tilfredse med maden. Flere beboere fortæller, at maden er fantastisk og at det er hyggeligt at sidde i fællesstuen og spise. Flere beboere fremhæver, at samværet med de øvrige beboere kan være lidt svært, men det at medarbejderne sidder med ved måltiderne gør det ekstra trygt. En beboer kan ikke deltage i interviewet grundet hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt redegøre for, hvordan der tages hensyn til beboernes vaner og ønsker. En medarbejder beskriver, at der er stort fokus på vaner ved beboernes måltider. Medarbejderen fortæller, at beboeren kan lide at sidde i sin bolig og høre radio samtidig med at han spiser. 14

120 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 En anden medarbejder oplyser, at det er beboeren der bestemmer, hvornår han ønsker at indtage sin mad. Hvis beboeren har valgt at sove længe og derfor får morgenmad sent, tilbyder medarbejderen at varme middagsmaden senere til beboeren. 3.2 Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Der ses et aktivt miljø på fællesarealerne på plejehjemmet. I en dagligstue er der hyggelig musik og en beboer sidder i en lænestol og får serveret formiddagskaffe og saftevand. En beboer i kørestol bliver omsorgsfuldt hjulpet til bords med kaffe. Der er opsat TV-skærme på kontorerne og på gangene, som giver melding om blandt andet ugens aktiviteter, maleriudstilling, listeriafare med videre. Tilsynet bemærker positivt, at en beboer ligger under et uldtæppe i dagligstuen og hygger sig, samtidig med at der spilles gammel dansk musik. Tilsynet ser flere beboere er samlet i terapien til dagens aktiviteter. Tilsynet observerer, at før frokostmåltidet er beboere samlet ved små borde. Beboerne taler med medarbejderen i køkkenet. Der er en hyggelig stemning og god atmosfære. Tilsynet får oplyst, at bemandingen på tilsynsdagen svarer til en søndagsbemanding, idet flere medarbejdere er med beboerne på sommerferie. Tilsynet bemærker positivt, at på trods heraf, er medarbejderne meget synlige på alle fællesarealer og medarbejderne opholder sig i høj grad, der hvor beboerne er. Omgangsform Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Tilsynet observerer, at der tales i en respektfuld og anerkendende tone til beboerne. Tilsynet observerer, at beboerne bliver behandlet værdigt. Fysiske rammer og boligforhold Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Tilsynet observerer, at rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende. Tilsynet lagde mærke til, at ved gulvvask på gangarealer blev stole og borde flyttet, så hele gulvet blev vasket. Kristinehøj Plejehjem er indrettet med en blanding af nye og gamle møbler. Der ses mange små møbleret hjørner med hver sin individuelle indretning, som giver et hyggelig præg af hjemmelige forhold. Der ses levende lys på gangene og fyrfadslys i diverse stager. 15

121 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 I demensafsnittes ses desuden små remisenshjørner, hvor beboerne kan genopfriske gamle dage. Et elektronisk overvågningssystem er etableret ved plejehjemmet, så medarbejderne kan se, hvornår en dement beboer forlader plejehjemmet. Somme tider går beboeren bare en tur rundt om huset og personalet ser til andre gange kan personalet gå med. Der er flere gode gårdmiljøer, hvor beboerne opholder sig, hvis vejret tillader det. Tilsynet observerer, at en beboer sidder i gårdhaven og hygger sig. 3.3 Interview med leder, medarbejdere og eventuelle pårørende Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Har der været hospitalsindlæggelse af beboere siden sidste tilsyn? Er der iværksat indsatser i forhold til forebyggelse/tidlig opsporing? (Herunder evt. anvendt faglig sparring/anvendelse af akutteam) x x x Ledelsen oplyser, at plejehjemmet har fulgt op på anbefalingerne fra tilsynet i Plejehjemmet har arbejdet målrettet med at undervise, vejleder og oplære medarbejderne i at udarbejde døgnrytmeplanerne, så de fremstår handlevejledende gennem hele døgnet. Samtidig har plejehjemmet sikret, at døgnrytmeplanerne fremstår ajourførte i forhold til beboerens behov for pleje og omsorg samt beboernes funktionsniveau. Der er som ny procedure indført, at den sundhedsfaglige dokumentation sikres hver 14. dag i alle vagter. Nøglepersonerne har ansvaret for dokumentationen. Ledelsen fortæller, at plejehjemmet arbejder mere med at se på den enkelte beboeres behov for hjælp og omsorg og mindre på, hvordan de enkelte afregningspakker er sammensat. Ledelsen fortæller, at der er fokus i hverdagen på at forebygge indlæggelser. Der arbejders målrettet i samarbejde med beboerens egen læge på at udvikle gode handleplaner, således at indlæggelser kan undgås. Der er ligeledes fokus på genindlæggelser. Ledelsen oplyser, at der arbejdes centralt i kommunen med at se på, hvilke indlæggelser som skyldes forebyggelige diagnoser, og om der forefindes gentagende indlæggelser med samme indlæggelses årsag. Plejehjemmet har generelt ikke mange indlæggelser. Ledelsen påpeger, at der er sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og plejehjemassistenter hele døgnet rundt og at denne 16

122 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 store faglighed gør, at der ikke forekommer unødvendige indlæggelser på Kristinehøj Plejehjem. Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? Er der et godt eksternt samarbejde, fx med pårørende? Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? x x x x Ledelsen beskriver, at det interne samarbejde i huset opleves godt. Plejehjemmets psykiske arbejdsmiljøundersøgelse viser fine tilbagemeldinger, og plejehjemmet scorede i tilfredshed over landsgennemsnittet. Ledelsen oplever et fint samarbejde på tværs i kommunen og med pårørende. Specielt fremhæver ledelsen samarbejdet med demensvejlederen i kommunen og ressource/ konsulent personer, som har med de sygeplejemæssige ting at gøre. Ledelsen oplever, at plejehjemmet har de rette medarbejdere med de kompetencer, der er behov for. Plejehjemmet har en bred sygeplejefaglig viden og bestræber sig på at kompetencerne er repræsenteret i huset hele døgnet. Ledelsen fortæller, at de tildelte pulje-penge har gjort det muligt at ansætte en ergoterapeut på plejehjemmet. For at opretholde de rette kompetencer hos medarbejderne afholdes gå- hjemmøder for alle medarbejderne. Her er faglige drøftelser eller undervisning på dagsorden. Ledelsen er meget opmærksom på kompetenceudvikling og ønsker, at medarbejderne har de rette forudsætninger og faglige kompetencer for at kunne varetage deres arbejde. Plejehjemmets har for vane at have et overordnet tema hvert år, i år arbejdes med palliation. Der er iværksat undervisningsforløb af moduler på forskellige kompetenceniveauer, således at alle medarbejdere får det bedst mulige udbytte af undervisningen. Desuden oplyser ledelsen, at alle praktikvejledere i huset skal på kursus i forhold til den nye uddannelse. Alle nye medarbejdere bliver tilbudt forflytningskursus. 17

123 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? x x x x x Medarbejderen oplever, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Medarbejderne oplever, at de tager meget hensyn til beboernes særlige ønsker og behov. Der er gode muligheder for, at beboerne vedligeholder deres funktionsniveau og det opleves, at samspillet mellem plejen og terapeuterne fungerer godt. Medarbejderne oplever, at der er mange muligheder og gode forhold for beboere med særlige behov. Medarbejderne fremhæver, at terapien har mulighed for at tilgodese beboere, som har særlige ønsker og behov. Musikpædagogen som kommer hver torsdag på plejehjemmet, retter sig også til beboere med særlige behov, da hun har individuelle tilbud. Samtidig er der mulighed for, at man kan tage plejehjemmets bus og derved kan gøre noget særligt for beboerne, der trænger til adspredelse. Den nyansatte ergoterapeut giver ligeledes gode muligheder for at imødekomme beboere med særlige behov. Medarbejderne vurderer, at de har relevante kompetencer i forhold til gruppen med særlige behov og kan endvidere redegøre for dette. Medarbejderen oplever, at der er en god introduktion af de nye medarbejdere. Desuden påpeger medarbejderne, at der er god mulighed for at holde sin viden ajour. Medarbejderne kan komme med forslag til ønsker i forhold til kompetenceudvikling. Næste års tema har medarbejderne valgt skal være Demens. Medarbejderne beskriver, at der er praktikvejlederkursus. Desuden er der mulighed for at tilmelde sig de kurser/uddannelser som forefindes i kommunen. Her nævner medarbejderne forflytningskursus som et eksempel. Desuden er der mellemlederkursus sygeplejersken har deltaget på dette. 18

124 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Er der et godt internt samarbejde? Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? x x Medarbejderne beskriver, at der er et velfungerende internt samarbejde både til ledelsen og de øvrige medarbejdere. Der opleves en fleksibilitet og man hjælper hinanden på tværs af afdelinger. Medarbejderne oplever, at der er en god dialog med beboerne. Medarbejderne oplyser, at i tilfælde af problemer er det ofte ledelsen, der tager de svære samtaler med pårørende men det er sjældent, dette forekommer. 19

125 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Element Beskrivelse Stikprøver 10 % af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og pårørende (Interview med medarbejdere afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde 20

126 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September 2014 Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.:

127 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Kristinehøj Plejehjem September BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATI- ONER Tak for den tilsendte tilsynsrapport, som jeg ikke har nogen faktuelle rettelser til. Med venlig hilsen Poul Ørnø Forstander Kristinehøj 22

128 Bilag: 7.3. Tilsynsrapport Birkebo Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

129 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

130 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

131 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA 4 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER 7 3 DATAGRUNDLAG STIKPRØVER DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG PERSONLIG PLEJE ADL PSYKISK PLEJE OG OMSORG PRAKTISK HJÆLP HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER INTERVIEW MED LEDER, MEDARBEJDERE OG EVENTUELLE PÅRØRENDE 17 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD 20 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER 22 3

132 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejecentret Birkebo, Hellebo Park 98, 3000 Helsingør Leder Marit Fox Antal boliger 72 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 25. november 2014, kl Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 7 beboere. Beboerne er tilfældig udvalgt, og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 7 medarbejdere heraf: 2 Social- og sundhedsassistenter 4 Social- og sundhedshjælpere 1 Sygeplejerske Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets leder og afdelingssygeplejerske. Der er foretaget interview med pårørende i forhold til en beboer i forbindelse med tilsynet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Mette Norré Sørensen, Chefkonsulent og sygeplejerske Kirsten Thornval, Konsulent og sygeplejerske 4

133 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på plejecentret Birkebo. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Plejecentret Birkebo giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering x Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 2.1 Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsag til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Beboerne oplever, at de får den hjælp de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. 5

134 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker stor tilfredshed i forhold til måltiderne og oplever gode rammer for indtagelse af måltidet. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente. Medarbejderne har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov, og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har mulighed for efteruddannelse/kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med beboerne. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende, og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Der er fællesskab omkring måltiderne og kommunikationen er respektfuld. Beboerne behandles værdigt. Plejehjemslederen oplyser, at der er foretaget opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Plejehjemslederen tilkendegiver, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Lederen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. Lederen oplyser, at medarbejderne har gode muligheder for kompetenceudvikling. Lederen oplever sammenhæng mellem beboerens behov og medarbejdernes kompetencer. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 1 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at 6 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Medarbejderne er generelt ikke bekendte med, at plejehjemmet har et medansvar for ajourføring af funktionsvurderingen. Tilsynet bemærker, at der i 1 beboers journal mangler en funktionsvurdering. Tilsynet bemærker, at der i forhold til 1 beboere ikke er overensstemmelse mellem visitators skriftlige afgørelse og beboerens ydelsespakke. Tilsynet bemærker, at der er fundet en revurdering sted efter indflytning på plejehjemmet, og der i den forbindelse ikke foreligger en ny afgørelse. Tilsynet vurderer, at I forhold til 2 beboere er der umiddelbart ikke sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Mål 2 Dokumentation og observation Tilsynet bemærker, at 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler og 1 døgnrytmeplan opfylder ikke kravene til sundhedsfaglig dokumentation. 6

135 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Mål 3 Dokumentation Tilsynet bemærker, at 2 ud af 7 døgnrytmeplaner mangler ajourføring i forhold til beboernes fysiske ressourcer. Mål 4 - Dokumentation Tilsynet bemærker, at 4 ud af 7 døgnrytmeplaner mangler beskrivelse i forhold til den psykiske pleje og omsorg. Mål 5 Dokumentation Tilsynet bemærker, at 2 ud af 7 døgnrytmeplaner mangler beskrivelser i forhold til beboernes ønsker og vaner i hverdagen. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 2.2 Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo sikrer, at medarbejdernes medansvar for ajourføring af funktionsvurderinger italesættes, således at disse altid er ajourførte. 2. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder ajourførte og handlevejledende og individuelle beskrivelser af beboernes behov for bad og nat. 3. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplanerne, således at der beskrives, hvorledes beboernes fysiske ressourcer og vaner/ønsker medinddrages i plejen. 4. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Birkebo underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse er ajourførte i forhold til beboernes aktuelle behov for psykiskpleje. 7

136 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x I alle beboeres journaler foreligger der en skriftlig afgørelse indeholdende en beskrivelse af beboernes behov for pleje og omsorg med angivelse af pakketildelingen. Der ses, at 1 afgørelse ikke stemmer overens med den aktuelle nuværende visiterede ydelsespakke. Tilsynet bemærker, at der er fundet en revurdering sted efter indflytning på plejehjemmet, og der i den forbindelse ikke foreligger en ny afgørelse. Tilsynet bemærker, at der mangler 1 funktionsvurdering i en beboeres journal. Tilsynet bemærker, at beboeren kommer fra en anden kommune. Tilsynet bemærker, at 6 ud af 7 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne ikke er bekendte med, at plejecentret har et medansvar for ajourføring af funktionsvurderingen. Medarbejderne har opfattelsen af, at denne opgave udelukkende ligger hos visitatorerne. Observation x Hos 5 beboere er der sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. I forhold til 2 beboere er det tilsynets vurdering, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Beboerne er visiteret til en A3 pakke, men tilsynet vurderer, at pakketildelingen bør være A4. Vurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af dokumentationen, interview med beboer samt interview med medarbejder. 8

137 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Beboer x Beboerne har kendskab til, hvor de kan henvende sig ved behov for at klage. Beboere giver eksempler på, hvorledes de vil tage kontakt til ledelsen eller bede pårørende om hjælp. En beboer fortæller, at hun sagtens selv kan sige til og fra, hvis der er noget hun er utilfreds med Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x 4 ud af 7 døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Tilsynet bemærker positivt, at der er fokus på beboernes vaner og ønsker. Desuden ses der flere sundhedsfremmende tiltag i forhold til hudpleje, ernæring og væskeindtag. 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler, som typisk vedrører ajourføring i forhold til beboernes aktuelle behov for psykisk pleje. Ligeledes ses der sporadiske mangler i forhold til hjælpen til bad og hjælpen om natten, idet beskrivelserne her ikke er tilstrækkelige handlevejledende og individuelt beskrevet. 1 døgnrytmeplan lever ikke op til kravende til sundhedsfaglig dokumentation. Der mangler dokumentation af beboerens behov for hjælp eftermiddag, aften og nat. Desuden er den første del af døgnrytmeplanen ikke udfyldt. Tilsynet får oplyst, at beboeren har boet 1½ måned på plejecentret. Observation x Alle beboere er velplejede. Tilsynet observerer tydelige eksempler på, hvorledes der er taget hensyn til beboerne ønsker om påklædning. Beboer x 6 ud af 7 beboere udtrykker stor tilfredshed med hjælpen til personlig pleje og omsorg. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har behov for. 1 beboere har svært ved at svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. 9

138 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt beskrive, hvorledes hjælpen til personlig pleje skal udføres. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på små vigtige detaljer i plejen, således at beboernes vaner og ønsker imødekommes. Flere medarbejdere redegør for, hvorledes guidning og motivation anvendes som vigtige arbejdsredskaber i dagligdagen. Medarbejder x I forhold til forebyggelse af indlæggelser har medarbejderne godt kendskab til, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. En medarbejder fortæller, at plejecentret har stort fokus på at undgå, at beboerne bliver indlagt, da de oplever, at beboeren pådrager sig infektioner og grundet immobilitet på hospitalet får et stort funktionstab, som kan være vanskeligt at genoptræne igen. Medarbejderen påpeger, at beboerne selvfølgelig skal indlægges, hvis behandling på plejecentret ikke er tilstrækkelig. Flere medarbejderne kan ligeledes med faglig overbevisning beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. En medarbejder beskriver, at hun altid har fokus på, at beboeren får nok at drikke og får en ernæringsrigtig kost. Desuden har medarbejderen en opmærksomhed på, at beboerne får den rigtige ble og tilbudt tilstrækkelige toiletbesøg i løbet af døgnet, for at undgå urinvejsinfektion. En anden medarbejder beskriver, hvorledes det er vigtigt at observere beboernes adfærd. Medarbejderen forklarer, at ændringer i beboernes adfærd ofte kan skyldes en simpel urinvejsinfektion, og hvis der reageres hurtigt og korrekt kan eventuel forværring forebygges. Medarbejderne er opmærksomme på måling af eksempelvis blodtryk og puls samt undersøgelse af urin. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne er meget bevidste om betydningen af den tværfaglige sparring, når der opstår ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. 10

139 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x I 5 ud af 7 døgnrytmeplaner er beboernes fysiske og sociale og mentale ressourcer veldokumenteret. I 2 døgnrytmeplaner mangler der ajourføring i forhold til beboernes fysiske ressourcer. Tilsynet bemærker, at beboerne har ressourcer i forhold til den personlige pleje, der ikke fremgår af døgnrytmeplanerne, og der foreligger ikke beskrivelser af, hvorledes disse medinddrages i den personlige pleje. Tilsynet bemærker, at plejehjemmet med fordel kan sætte yderligere fokus på beskrivelse af beboernes mentale/hukommelsesmæssige tilstand. Der foreligger kun sparsomme oplysninger om, hvorvidt beboeren er mentalt velbevaret og har udfordringer i forhold til korttidshukommelsen Det er tilsynets vurdering, at dette er særdeles relevant for at kunne give en målrettet og individuel pleje og omsorg. Beboer x 5 beboerne oplever, at egne ressourcer anvendes og medinddrages i hverdagen. En beboer giver udtryk for, at hun ønsker at gøre så meget som muligt selv. Det kniber dog med kræfterne, og det kan være svært både at være aktiv i sin pleje og også have overskud til at deltage i plejecentrets aktiviteter. En anden beboer fortæller, at hun grundet gigt i hænder og ryg ikke kan klare så mange praktiske opgaver selv, men oplever i høj grad, at hendes mentale ressourcer bliver anvendt i plejen. For eksempel fortæller beboeren, at medarbejderen altid spørger beboeren om, hvilke tøj hun ønsker at have på. En tredje beboer fortæller, at hun selv klarer den øvre personlige pleje, når medarbejderen har lagt tingene frem til hende på badeværelset. 2 beboere har svært ved at svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt redegøre for beboernes ressourcer, og hvorledes disse medinddrages i hverdagen. Medarbejderne har fokus på medinddragelsen af beboerne i forhold til både personlig pleje, praktisk støtte, aktiviteter og måltider. 11

140 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 En medarbejder beskriver, at hun er opmærksom på, at beboeren har begrænset ressourcer og har fokus på at hjælpe beboeren med at anvende disse ved opgaver/aktiviteter, som giver mest livskvalitet hos beboeren. Medarbejderen fortæller at beboeren har et stort ønske om at være selvhjulpen i forhold til toiletbesøg; dette kræver mange kræfter, og for at beboeren kan bibeholde denne funktion, hjælpes der med at beboeren transporteres til og fra sin bolig i kørestol. En anden medarbejder beskriver, at hun i forhold til en beboer med meget få fysiske ressourcer er opmærksom på, at beboeren selv kan børste sine tænder. Medarbejderen sikre efterfølgende, at beboernes tænder er blevet ordentlige rene. En tredje medarbejder beskriver, at hun medinddrager beboeren i hendes forflytninger. Ligeledes fortæller medarbejderen, at beboeren selv reder sit hår og klarer at smører creme i ansigtet. En fjerde medarbejder fortæller, at hvis beboeren har ro og struktur omkring sig i plejesituationen, kan beboeren klare den personlige pleje selv. Tilsynet bemærker, at medarbejderne beskriver ressourcer hos beboerne, der med fordel kan uddybes i døgnrytmeplanerne Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x 3 ud af 7 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes behov for psykisk pleje og omsorg, hvor dette skønnes relevant. I forhold til 1 beboer mangler beskrivelsen af den psykiske pleje og omsorg, der ydes beboeren i forhold til tab af søn. Beboeren udtrykker bekymring og overvejelser over for tilsynet, som med fordel kan beskrives i døgnrytmeplanen med handlevejledende indsatser hertil. 3 døgnrytmeplaner mangler helt en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg. Observation x Tilsynet observerer ingen risici i forhold til den psykiske pleje og omsorg af beboerne, som der ikke er taget hånd om i dagligdagen. Tilsynet observerer, at medarbejderne er meget opmærksomme på beboernes adfærd og har fokus på små signaler for at forebygge, at der eventuelt skal opstå en konflikt. 12

141 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Beboer x Beboerne giver udtryk for, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. Beboerne fremhæver, at man altid kan få hjælp, og at der er medarbejdere omkring en hele tiden. Medarbejderne kommer hurtigt, når der kaldes efter hjælp. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. En medarbejder fortæller, at det at lytte og være nærværende er vigtigt for, at beboeren har det godt psykisk. En anden medarbejder beskriver, at gå en tur med beboeren kan være en god måde at skabe ro og balance i beboerens sind. En tredje medarbejder fortæller, at det at tage mod små gaver fra beboeren, giver en stor glæde og tilfredshed hos beboeren. Medarbejderen fortæller, at beboeren bliver ligeså glad, når hun får gaven tilbage lidt senere på dagen. En fjerde medarbejder fortæller, at beboeren hører stemmer, som ikke altid er en rar oplevelse for beboeren. Medarbejderen opholder sig i beboeren bolig og taler beboeren til ro Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x I forhold til alle beboere er der udarbejdet rengøringsplan for den rengøring, der varetages af husassistenterne. Tilsynet bemærker, at i forhold til 3 døgnrytmeplaner er den praktisk støtte, som rækker ud over selve rengøringen, ikke blevet beskrevet. Eksempelvis mangler beskrivelse af hjælpen til vanding af blomster, særlig støtte til at sikre oprydning/struktur i boligen og lignende praktiske opgaver. Tilsynet vurderer, at det er relevant at beskrive i døgnrytmeplanerne, for også at kunne udføre en individuel pleje vedrørende den praktiske hjælp. Observation x Tilsynet vurderer, at alle boliger og hjælpemidler fremstår rengjorte. Beboer x Beboerne er meget tilfredse med hjælpen til rengøring. 13

142 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt beskrive beboernes behov for støtte til praktiske opgaver. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan beboerne medinddrages i forhold til opgaver relateret til borddækning, afrydning af bord, aftørring af bordene efter middagsmaden, transport af snavset vasketøj og pasning af blomster Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x 5 ud af 7 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes ønsker og vaner. I forhold til de sidste 2 døgnrytmeplaner er beboernes vaner og ønsker slet ikke beskrevet. Beboer x Beboerne udtrykker generelt stor tilfredshed med at bo på plejehjemmet. Flere beboere fremhæver specielt den store dejlige bolig som en faktor, der gør det ekstra godt at bo på plejecentret. Flere beboer fortæller ligeledes positivt omkring de mange aktivitetstilbud, der fremhæves specielt gymnastik, ture ud af huset og socialt samvær under måltiderne. 2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Beboer x Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer i en respektfuld og anerkendende tone. Beboerne er alle meget tilfredse med medarbejdernes måde at hjælpe på i hverdagen. Beboeren fortæller, at de oplever, at medarbejderne er meget fleksible og yder en stor indsats i hverdagen. 2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Beboer x Beboerne er tilfredse med madens kvalitet og oplever, at maden serveres i hyggelige rammer og omgivelser. Flere beboere sætter pris på de faste siddepladser og nyder selskabet med de øvrige beboere, der sidder med ved det samme bord. 2 beboere kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. 14

143 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for beboernes ønsker og vaner og de særlige hensyn, der skal tages i hverdagen. En medarbejder fortæller, at en beboer gerne vil sove længe om morgenen og herefter sidde i fællesstuen sammen med øvrige beboere. Dette respekteres naturligvis og hænger godt sammen med, at der på dette tidspunkt ofte finder en aktivitet sted i fællesstuen. En anden medarbejder beskriver, hvorledes der altid sidder en medarbejder ved siden af beboeren i spisesituationen. Beboeren har brug for struktur og ro under måltidet. Ved at medarbejderen sidder ved siden af beboeren, oplever beboeren tryghed og får derved spist sufficient. 3.2 Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Plejehjemmets tilbyder aktiviteter for beboere alle ugens hverdage. En aktivitetsmedarbejder er tovholder for funktionen. Medarbejderne på de forskellige afdelinger er altid med i aktiviteterne. Der er faste dage, hvor der tilbydes gymnastik i fællesrummet, det er 2 medarbejdere fra plejen, der står for dette initiativ. Der ses træningsredskaber og massagestole rundt om på afdelingerne. Tilsynet bliver orienteret om gymnastik, banko, maling, bagning, ture ud af huset i plejehjemmets bus og diverse sociale arrangementer. Under tilsynets besøg var der tilbud om småkagebagning, og flere beboere blev tilbudt gåture i nærmiljøet. Aktiviteterne er beskrevet i beboerbladet, og der er opslag på alle medarbejderkontorerne. Desuden fortæller aktivitetsmedarbejderen, at hun hver morgen går rundt i afdelingerne og fortæller beboerne om dagens aktiviteter, og forhører sig om ønsker i forhold til aktiviteter. Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet har aktiviteter med stort varieret indhold. Tilsynet observerer, at der er meget liv på fællesarealerne på de forskellige afdelinger. Tilsynet observerer, at en beboer er sat godt tilrette i sin kørestol og nyder udsigten over havet iført et slumretæppe over benene. Flere beboere sidder foran fjernsynet og følger med i nyhederne. En tredje beboer sidder i et sofahjørne og hygger sig med sin kaffe og et blad. En beboer kører rundt i sin stol og fortæller, at han er ved at træne. Medarbejderne er synlige på fællesarealerne. 15

144 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Tilsynet vurderer, at der er fællesskab og trivsel omkring måltiderne på plejehjemmet. Ved morgenmåltidet er stort set alle beboere samlet til fælles morgenmad. Beboerne kommer ud til morgenbordet, når de er færdige med morgenplejen. Der er enkelte beboere, der ønsker at indtage måltidet i egen bolig. Beboerne har faste pladser, som er afstemt efter deres ressourcer. Ligeledes er bordopstillingen i den enkelte afdeling opstillet efter ressourcer og ønsker fra beboernes side. Husassistenten er til stede under morgenmåltidet og servicerer den enkelte beboer. Plejemedarbejderne sidder med ved morgenmåltidet alt efter, hvor travlt der er i plejen. På demensafdelingen sidder medarbejderne med ved morgenbordet, og tilsynet observerer, at der er en fast procedure med morgensang. Beboerne fremtræder rolige og ser ud til at nyde måltidet. Ved frokostmåltidet bemærker tilsynet, at langt de fleste beboere ligeledes er samlet i spisestuen til fællespisning. Der hersker en rolig stemning, og på en afdeling er der sat lidt hyggelig julemusik på for at skabe en ekstra god stemning. Tilsynet ser, at medarbejderne sidder ved de beboere, som har brug for støtte ved måltidet. Der er fadservering, og beboerne vælger selv, hvad de ønsker fra disse. Ved 14-tiden bemærker tilsynet, at beboerne igen er samlet i fællesstuen til eftermiddagskaffe. Omgangsform Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Tilsynet oplever respektfuld og anerkende kommunikation mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet observerer, at beboerne bliver behandlet værdigt. Fysiske rammer og boligforhold Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? Tilsynet observerer, at rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende. Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Plejehjemmet har en hyggelig og hjemlig indretning, der indbyder til socialt samvær. Der ses både en blanding af nye og gamle møbler. Overalt er der pyntet med julelys og juleting. De fysiske rammer giver mulighed for afskærmning i mindre grupper. Eksempelvis er der mindre borde og sofagrupper, hvor dette kan foregå. 16

145 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November Interview med leder, medarbejdere og eventuelle pårørende Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Har der været hospitalsindlæggelse af beboere siden sidste tilsyn? Er der iværksat indsat- x x x Ledelsen oplyser, at plejehjemmet har fulgt op på anbefalingerne fra tilsynet i Der har været afholdt møder med medarbejderne omkring omgangstonen på plejecentret, og ledelsen har løbende fulgt op på udfordringen i hverdagen. Der er arbejdet yderst målrettet på at sikre, at den sundhedsfaglige dokumentation lever op til kravene. Der har været afsat tid og ressourcer til sygeplejegruppen til at gennemgå samtlige beboeres journaler, således at dokumentationen lever op til kravende. Der er ligeledes arbejdet konstruktivt med, at medarbejderne har kendskab til den enkelte beboers ydelsespakke. Medarbejderen er bevidst om beboernes pakketildeling. Hjælpen og omsorgen til beboeren ydes dog fortsat ud fra, hvilke behov beboeren har og fra den enkelte medarbejders sundhedsfaglige skøn. Ledelsen oplyser, at pakketildelingen ikke altid stemmer overens med beboernes funktionsniveau, da beboernes kompleksitet kan være varieret og af sådanne karakter, at der er behov for en ekstra plejeindsats. Ledelsen oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarterne. Puljemidlerne har gjort det muligt at ansætte en aktivitetsmedarbejder på plejecentret. Samtidigt har det også været muligt at øge nogle af medarbejdere i tid, således at de sene eftermiddagstimer er blevet bedre bemandet. Formålet er, at tilbyde aktiviteter og nærvær til de beboere, som bliver urolige og har behov for ekstra opmærksomhed i disse timer. Ledelsen påpeger, at hvis udfordringer bliver større, end der er kompetencer til, anvendes Viso i forhold til beboere med særlige behov. Plejecentret har desuden anskaffet sig en Duka computer for at sikre, at de beboere som ønsker at benytte sig at it har mulighed for dette. Ledelsen fortæller, at der ikke opleves mange indlæggelser. Plejecentret har generelt en høj bemanding og har sygeplejerske i alle vagter, som har fokus på forebyggelse og tidlig opsporing. 17

146 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 ser i forhold til forebyggelse/tidlig opsporing? (Herunder evt. anvendt faglig sparring/anvendelse af akutteam) Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? Er der et godt eksternt samarbejde, fx med pårørende? Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? x x x x Plejecentret har kun ganske få gange anvendt akut-temaet i forbindelse med, at en beboer skulle have iv-medicin. Ledelsen oplever, at der generelt er en god dialog mellem medarbejderne og ledelsen. Ledelsen oplyser, at der er besparelser i sigte, og dette vil medvirke, at plejecentret må foretage en omstrukturering af medarbejderressourcerne. Nogle medarbejdere bliver tilbudt andre stillinger på plejecentret, og sygeplejerskernes arbejdsrolle bliver ligeledes ændret. Der er ingen medarbejdere der bliver opsagt, da plejecentret har en del vikariater, som udløber til årsskiftet, og en medarbejder som går på pension. Ledelsen oplyser, at medarbejderne har været med i processen og har været med til at påvirke den endelige beslutning. Ledelsen oplyser, at samarbejdet med de pårørende generelt er godt. Der er fortsat beboer- /pårørenderåd på plejecentret, selv om der ikke er den store interesse fra de pårørendes side. Kontaktpersonen har kontakt med pårørende omkring de nære ting, sygeplejersken omkring de sygeplejemæssige opgaver. Hvis der er behov for yderligere tilknytning, er det en afdelingssygeplejerske eller lederen, som har kontaktpersonrollen til de pårørende. Ledelsen oplever, at plejehjemmet har de rette medarbejdere med de kompetencer, der er behov for. Ledelsen oplyser, at medarbejderne er meget bevidste omkring deres kompetencer og bruger dem målrettet i plejen. Ledelsen påpeger ligeledes, at medarbejderne på plejecentret er meget åbne over for at bruge sig selv i plejen. Det at kunne give en beboer et kærligt knus og holde om en beboer, som er ked af det eller angst, er også en vigtig kompetence, som medarbejderne på plejecentret bestrider. Der er stor opmærksom på, at medarbejderne har mulighed for at blive kompetenceudviklet. Ledelsen oplyser, at der er ved at blive udviklet nye tiltag i forhold til sygeplejeopgaver. Det er hensigten, at alle medarbejdere skal have et slags kørekort til sygeplejeydelser, som led i en kompetence udviklingsforløb. 18

147 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? Er der et godt internt samarbejde? Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? x x x x x x x Medarbejderen oplever, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Medarbejderne oplever, at de tager meget hensyn til beboernes særlige ønsker og behov. Der er gode muligheder for, at beboerne vedligeholder deres funktionsniveau og det opleves, at samspillet mellem plejen, husassistenterne, køkkenet og terapeuterne fungerer godt. Der er mange aktiviteter i huset, og medarbejderne oplever en stor tilfredshed med, at der er mulighed for, at de kan deltage i disse med beboerne. Der er gode rammer og muligheder for at tilgodese beboere med særlige behov. En gåtur eller afledning af beboerne med udadreagerende adfærd er redskaber, som anvendes meget i plejen. Medarbejderne vurderer, at de generelt har de relevante kompetencer i forhold til gruppen med særlige behov. Medarbejderne fortæller, at det opleves, at man har stor respekt for hinandens kompetencer og gerne spørger hinanden til råds. Medarbejderne fortæller, at der er udarbejdet introduktionsprogram, som er målrettet nye medarbejdere. Der er stor opmærksomhed på, at de nye medarbejdere kommer med som føl i starten og bliver præsenteret for alle beboerne på afdelingen. Medarbejderne oplever, at der generelt er tilstrækkelig mulighed for at kompetenceudvikling. En medarbejder påpeger dog, at hun finder et behov for mere viden inden for psykiatrien, da hun oplever, at beboerne har mange udfordringer af psykisk karakter. Medarbejderne fortæller, at der er et godt samarbejde på afdelingen og også på tværs i huset. Alle hjælper hinanden, når der er sygdom. Der er stor forståelse for hinandens faglighed. Medarbejderen oplever, at der er en god og anerkendende dialog mellem medarbejderne og beboerne. 19

148 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Interview med Pårørende Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende bemærkninger Oplever de pårørende sig medinddraget? Trives beboeren generelt? Er der relevant og tilstrækkelig mulighed for aktiviteter? Er de pårørende generelt tilfredse med hverdagen på plejehjemmet? Er de pårørende generelt tilfredse med kommunikationen med personalet? x x x x x Det er tilsynets vurdering, at den interviewede pårørende føler sig medinddraget i sin mors pleje. Pårørende oplever, at beboeren trives godt på plejecentret. Pårørende oplever, at de øvrige medbeboere er væsentlig mere hukommelsessvækket i forhold til hendes mors funktionsniveau. Beboeren er flyttet på plejehjem for at være sammen med sin demente ægtefælle. Tilsynet anbefaler medarbejder, at fortælle om aktivitetstilbud på plejecentret. Pårørende oplever, at medarbejderne er flinke og imødekommende. Der bliver altid hils pænt Pårørende oplever ligeledes, at kommunikationen er tilfredsstillende 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. 20

149 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Element Beskrivelse Stikprøver 10% af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og pårørende (Interview med medarbejdere afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 21

150 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.:

151 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATI- ONER Tak for den tilsendte rapport. Vi har på Birkebo følgende kommentarer til rapporten: Side 6, Bemærkninger, Mål 1 Dokumentation og observation: Tilsynet bemærker, at der i 1 beboers journal mangler en funktionsvurdering Beboeren er en udenbys borger. Visitator burde derfor have lavet den første funktionsvurdering. Dette er ikke sket, hvorfor vi intet kender til beboeren før ankomsten til Birkebo. Dette betragter vi som en væsentlig mangel fra visitators side. Tilsynet bemærker, at der i forhold til 1 beboer ikke er overensstemmelse mellemvisitators skriftlige afgørelse og beboerens ydelsespakke Det er visitators opgave at sørge for, at der er overensstemmelse mellem funktionsvurdering, afgørelse og ydelsespakke. Tilsynet vurderer, at i forhold til 2 beboere er der umiddelbart ikke sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand Birkebo HAR anmodet visitator om en revurdering, da vi finder beboerne klart dårligere, end den visiterede ydelse. Det ville være ønskværdigt, om visitator kom ud og rent faktisk så/vurderede beboerne, og ikke udelukkende traf afgørelse ud fra en beskrivelse i journalen i hvert fald i tilfælde, hvor der ikke umiddelbart kan opnås enighed mellem visitator og plejehjemmet om beboerens aktuelle behov. Bedste hilsner Marit Fox Plejecenterleder. 23

152 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejecentret Birkebo November 2014 Tilsynets kommentarer: Tak for din tilbagemelding. Jeg kan se ud fra dine bemærkninger, at i har en del udfordringer omkring samarbejdet med visitationen. Tilsynet har umiddelbart ikke mulighed for at gå nærmere ind i denne problemstilling. Tilsynet er bekendt med Helsingør kommunes krav til sundhedsfaglig dokumentation, hvor en tydelig ansvarsfordeling er beskrevet. Tilsynet er bekendt med at plejehjemmene ikke har det fulde ansvar for alle anbefalingerne i rapporten. Tilsyns konceptet er udarbejdet i samarbejde med ældrechefen i Helsingør kommune, og har været anvendt på samtlige plejehjem i kommunen. Med venlig hilsen METTE NORRÉ SØRENSEN Chefkonsulent 24

153 Bilag: 7.4. Tilsynsrapport BÃ gehã jgaard Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

154 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

155 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

156 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1 FORMALIA 4 2 SAMLET TILSYNSRESULTAT BEGRUNDELSE FOR TILSYNSRESULTATET TILSYNETS OVERORDNEDE ANBEFALINGER 7 3 DATAGRUNDLAG STIKPRØVER DET SKRIFTLIGE GRUNDLAG PERSONLIG PLEJE ADL PSYKISK PLEJE OG OMSORG PRAKTISK HJÆLP HVERDAG PÅ PLEJEHJEMMET OBSERVATIONER PÅ FÆLLESAREALER INTERVIEW MED LEDER, MEDARBEJDERE OG EVENTUELLE PÅRØRENDE 16 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD 20 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER 21 6 BILAG HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER 22 3

157 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober FORMALIA Plejehjemmets navn og adresse Plejehjemmet Bøgehøjgaard, Holmegårdsvej 50 A, 3100 Hornbæk Leder Bodil Bækgaard Antal boliger 35 boliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 10. oktober 2014, kl Datagrundlag Ved tilsynet er der indsamlet data ved 4 beboere. Beboerne er tilfældig udvalgt og modtager forskellig pakketildeling. Desuden er beboerne fordelt på plejehjemmets afdelinger. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af beboernes pleje- og omsorgsjournal (faglig dokumentation), observationer af beboerne og deres bolig samt interview med henholdsvis beboere og medarbejdere. Alle beboere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview med 4 medarbejdere heraf: 1 Social- og sundhedsassistent 2 Social- og sundhedshjælpere 1 Social- og sundhedshjælperelev Tilsynet har foretaget interview med plejehjemmets leder. Der er ikke interviewet pårørende i forbindelse med tilsynet, da der ikke var pårørende tilstede på tilsynstidspunktet. Endelig har tilsynet foretaget observationer på plejehjemmets fællesarealer. Tilsynsførende Mette Norré Sørensen, Chefkonsulent og sygeplejerske 4

158 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober SAMLET TILSYNSRESULTAT BDO har på vegne af Helsingør Kommune gennemført et uanmeldt tilsyn på plejehjemmet Bøgehøjgaard. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, vurderer BDO, at tilsynet på Bøgehøjgaard giver anledning til følgende samlede vurdering: Samlet vurdering x Ingen bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejehjemmet vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. Bemærkninger Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til i vid udstrækning at leve op til såvel lovgivningens krav, som kommunens kvalitetsstandarder mv., men at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Betydelige mangler Dette betyder, at betydelige dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har mangler eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgsog sundhedsfaglige standarder. Kritisable forhold Dette betyder, at den leverede hjælp og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/eller mangler, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitets standarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene omsorgs- og sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere beboere og fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. 5

159 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober Begrundelse for tilsynsresultatet I nedenstående skema angives begrundelsen for tilsynsresultatet. For det første beskrives de styrker, som tilsynet vurderer, der er til stede på plejehjemmet i relation til de aftalte målepunkter. For det andet præciseres det på indikatorniveau, hvor der er fundet årsager til bemærkninger, eventuelle mangler eller kritisable forhold, som samlet set ligger til grund for tilsynsresultatet. Styrker Med udgangspunkt i tilsynets målepunkter vurderes det, at plejehjemmet har følgende styrker: Den sundhedsfaglige dokumentation fremstår generelt tilfredsstillende. Der er generelt vurderet sammenhæng mellem beboernes behov for hjælp og de visiterede ydelser. Der er ligeledes vurderet sammenhæng mellem de beskrevne plejeopgaver og beboerens tilstand. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Beboerne oplever, at de bruger deres ressourcer. Beboerne ved desuden, hvordan de får hjælp, hvis de ønsker at klage. Kvaliteten af både den personlige og praktiske hjælp er tilfredsstillende og beboerne oplever, at hjælpen tilrettelægges efter deres behov, ønsker og vaner. Beboerne føler sig trygge og oplever, at de har en god og respektfuld kontakt med personalet i hverdagen. Beboerne oplever, at der udvises respekt for deres ønsker om levevis. Beboerne udtrykker tilfredshed i forhold til måltiderne. Medarbejderne fremstår fagligt kompetente. Medarbejderne har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og omsorg og kan redegøre for en individuel og faglig indsats hos beboerne. Medarbejderne kan desuden redegøre for, hvordan beboernes ressourcer inddrages i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp. Medarbejderne oplever, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedrørende 83 og 86. Medarbejderne oplever gode forhold for beboere med særlige behov og medarbejderne oplever, at de har relevante kompetencer i forhold til at varetage disse behov. Medarbejderne modtager relevant oplæring og har mulighed for efteruddannelse/kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever et godt internt samarbejde og en god kommunikation med beboerne. Standarden af rengøringen på fællesarealerne er tilfredsstillende, og de fysiske rammer er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Kommunikationen er respektfuld og beboerne behandles værdigt. Bemærkninger På baggrund af tilsynet vurderes det, at følgende målepunkter giver anledning til bemærkninger: Mål 1 Dokumentation For 1 beboer mangler den skriftlige afgørelse. 4 ud af 4 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Mål 1 - Observation Hos 1 beboer er der ikke umiddelbart sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Mål 2 Dokumentation I 2 ud af 4 døgnrytmeplaner er der delvise mangler. 6

160 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Mål 3 Dokumentation I 2 ud af 4 døgnrytmeplaner mangler der ajourføring i forhold til beboernes fysiske ressourcer. Mål 5 Dokumentation Tilsynet bemærker, at beboernes behov for hjælp til praktisk støtte, der rækker ud over selve rengøringen, generelt ikke fremgår af døgnrytmeplanerne. Observation af fællesarealerne Tilsynet bemærker, at Bøgehøjgaard har en udfordring i at sikre større fællesskab og trivsel omkring måltiderne for alle beboerne. Betydelige mangler Tilsynet har ikke konstateret betydelige mangler i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. Kritisable forhold Tilsynet har ikke konstateret kritisable forhold i forhold til tilsynskonceptet på tilsynstidspunktet. 2.2 Tilsynets overordnede anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejehjemmets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Bøgehøjgaard sikrer, at der foreligger en visitationsafgørelse på alle beboere. Herunder anbefaler tilsynet, at funktionsvurderinger opdateres og tilpasses beboerens plejebehov, således at disse altid er ajourførte. 2. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Bøgehøjgaard fortsætter med at undervise, vejlede og oplære medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder ajourførte og handlevejledende beskrivelser af beboernes behov for pleje og omsorg gennem hele døgnet. 3. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Bøgehøjgaard underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder ajourførte beskrivelser af beboerne fysiske ressourcer. 4. Tilsynet anbefaler, at Plejehjemmet Falkenberg underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af døgnrytmeplaner, således at disse indeholder beskrivelser af beboernes behov for praktisk støtte, der ligger ud over den almindelige rengøring. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en mad- og måltidspolitik, og med baggrund i denne igangsættes initiativer, der skal sikre større trivsel og fællesskab omkring beboernes måltider. 7

161 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober DATAGRUNDLAG På de følgende sider fremgår resultaterne af dataindsamlingen i relation til hvert målepunkt samt generelle kommentarer til hvert mål. 3.1 Stikprøver Det skriftlige grundlag Det skriftlige grundlag i henhold til vejledning nr. 2 til serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder Mål 1: Der foreligger en skriftlig afgørelse i forhold til beboerens behov for hjælp til pleje og omsorg. Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x I forhold til 3 ud af 4 beboere foreligger der en skriftlig afgørelse indeholdende en beskrivelse af beboernes behov for pleje og omsorg med angivelse af pakketildelingen. Tilsynet bemærker, at den ene afgørelse skal findes i journalarkivet. For 1 beboer foreligger der en afgørelse, som ikke svarer til den pleje og omsorg, som passer til den aktuelle pakketildeling. Tilsynet bemærker, at der er foretaget en revurdering efter, at beboeren er flyttet på plejehjem. Tilsynet bemærker, at alle 4 funktionsvurderinger mangler ajourføring i forhold til beboernes aktuelle situation. Observation x Hos 3 beboere er der sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. I forhold til 1 beboer er det tilsynets vurdering, at der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem visitators afgørelse og beboerens tilstand. Beboeren er visiteret til en B3 pakke, men tilsynet vurderer, at pakketildelingen bør være A3. Vurderingen er foretaget på baggrund af en gennemgang af dokumentationen, interview med beboer samt interview med medarbejder. Beboer x Beboerne påpeger, at de bestemt ikke har noget at klage over, men hvis behovet skulle opstå, vil de tage kontakt til ledelsen eller bede pårørende om hjælp. 8

162 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober Personlig pleje Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 samt kommunens kvalitetsstandarder Mål 2: Der foreligger en samlet plan for pleje- og omsorgsindsatsen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x 2 ud af 4 døgnrytmeplaner lever op til kommunens krav til sundhedsfaglig dokumentation. Tilsynet bemærker positivt, at døgnrytmeplanerne har fokus på sundhedsfremmende tiltag, for eksempel i forhold til væskeindtag, mobilitet, hudpleje, ernæring og fald. Desuden ses der henvisninger til fokusområder, og beboernes vaner og ønsker er ligeledes blevet dokumenteret og beskrevet som en naturlig del af pleje. I begge døgnrytmeplaner bemærkes det, at nattilsynet med fordel kunne beskrives mere individuelt og med en mere tydelig handlevejledning på, hvorledes plejen skal leveres om natten. 2 døgnrytmeplaner har delvise mangler. Den ene døgnrytmeplan er lidt sparsomt beskrevet, og der mangler beskrivelse af bad og handlevejledning på den psykiske pleje gennem hele døgnet. Den anden døgnrytmeplan er ikke ajourført, og der mangler beskrivelse af, hvornår toiletbesøg tilbydes i løbet af døgnet. Desuden mangler en del handlevejledende beskrivelser af blandt andet bad og nattilsynene. Tilsynet bemærker, at begge beboere inden for kort tid siden er indflyttet permanent på plejehjemmet, efter at have været på midlertidigt ophold på Bøgehøjgaard. Observation x Alle beboere er velplejede. Tilsynet observerer tydelige eksempler på, hvorledes der er taget hensyn til beboerens særlige ønsker og vaner i den personlige hygiejne og eksempelvis påklædning. Beboer x 3 ud af 4 beboere udtrykker stor tilfredshed med hjælpen til personlig pleje og omsorg. Beboerne oplever, at de får den hjælp, de har behov for. 1 beboer har svært ved at svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt beskrive, hvorledes hjælpen til personlig pleje skal udføres. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på små vigtige detaljer i plejen, således at beboernes vaner og ønsker imødekommes. Flere medarbejdere redegør for, hvorledes guidning og motivation anvendes som vigtige arbejdsredskaber i dagligdagen. 9

163 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Medarbejder x I forhold til forebyggelse af indlæggelser har medarbejderne godt kendskab til, hvorledes typiske indlæggelsesårsager forebygges. Medarbejderne kan ligeledes med faglig overbevisning beskrive handlemuligheder ved ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau. Eksempelvis fremhæver en medarbejder, at det er vigtigt at observere beboernes adfærd og eventuelle ændringer heri. Medarbejder forklarer, at ændringer i beboernes adfærd ofte kan skyldes en simpel urinvejsinfektion, og hvis der reageres hurtigt og korrekt, kan eventuel forværring forebygges. Medarbejderne er opmærksomme på måling af eksempelvis blodtryk og puls samt undersøgelse af urin. En anden medarbejder oplyser, at hun altid går rundt med forskellige tjeklister i lommerne, såsom ISBAR og BMI tabel, for altid at være på forkant og kunne handle med det samme, hvis der observeres forandringer i beboerens tilstand. Den samme medarbejder oplyser desuden, at hun er i tæt dialog med sine kollegaer omkring beboernes tilstand. Ved de daglige møder bliver der drøftet beboernes funktionsniveau. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne er meget bevidste om betydningen af den tværfaglige sparring, når der opstår ændringer i beboernes tilstand og funktionsniveau ADL Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 3: Der foreligger en beskrivelse af beboerens ressourcer og hvordan de inddrages og anvendes i hverdagen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x I 2 ud af 4 døgnrytmeplaner er beboernes fysiske og sociale ressourcer veldokumenteret. I 2 ud af 4 døgnrytmeplaner mangler der ajourføring i forhold til beboernes fysiske ressourcer. Tilsynet bemærker, at beboerne har ressourcer i forhold til den personlige pleje, der ikke fremgår af døgnrytmeplanerne, og der foreligger ikke beskrivelser af, hvorledes disse medinddrages i den personlige pleje. 10

164 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Beboer x Beboerne oplever, at egne ressourcer anvendes og medinddrages i hverdagen. En beboer fortæller, at hun gør, hvad hun kan for at holde sig i gang og i form. Beboeren fortæller, at hun delvis klarer sin påklædning og er med til at lægge det rene tøj på plads i skabene og selv holde sin bolig rydelig. Desuden fortæller beboeren, at hun går til gymnastik og cykler. En anden beboer fortæller, at hun dækker bord hver dag i dagcenteret. Desuden fortæller beboeren, at hun klarer sin personlige pleje, og selv tilbereder sin morgenbakke og bærer den ind i boligen, hvor hun nyder sin morgenmad i ro. Beboeren oplyser ligeledes, at hun selv administrerer sin medicin efter et skema, som hun har fået udleveret af medarbejderne. En tredje beboer fortæller, at han selv kører sin kørestol rundt i huset. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt redegøre for beboernes ressourcer og hvorledes disse medinddrages i hverdagen. Medarbejderne har fokus på medinddragelsen af beboerne i forhold til både personlig pleje, praktisk støtte, aktiviteter og måltider. En medarbejder beskriver, hvorledes hun motiverer beboeren til at komme ud fra sin bolig og deltage i fællesspisning ved at tilbyde den samme plads hver dag. Herved oplever beboeren genkendelighed og tryghed, og beboerens sociale ressourcer bliver styrket. Medarbejder har fokus på, at det samtidig er god træning for beboeren at gå mellem egen bolig og fællesarealer. En anden medarbejder beskriver, at beboeren tilbydes en lidt længere vej tilbage til sin bolig efter fællesspisning. Beboeren kan selv køre sin stol langsom frem med benene. På sin tur gennem plejehjemsgangene møder han andre beboere og medarbejdere. Medarbejderen har fokus på, at beboeren får bevæget sig og samtidig bliver mentalt stimuleret. Medarbejderen fortæller ligeledes, at turen er med til at bevare beboerens orienteringssans i huset. Tilsynet bemærker, at medarbejderne beskriver ressourcer hos beboerne, der med fordel kan uddybes i døgnrytmeplanerne. Tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne anvender guidning og motivation af beboerne som et redskab til at fastholde beboernes funktionsniveau. 11

165 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober Psykisk pleje og omsorg Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til servicelovens 83 og 86 samt kommunens kvalitetsstandarder. Mål 4: Der foreligger en beskrivelse af den psykiske pleje og omsorg Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Alle 4 døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes behov for psykisk pleje og omsorg, hvor dette skønnes relevant. Observation x Tilsynet observerer ingen risici i forhold til den psykiske pleje og omsorg af beboerne, som der ikke er taget hånd om i dagligdagen. Beboer x Alle interviewede beboere oplyser, at de føler sig trygge og sikre på plejehjemmet. En beboer beskriver, at hun altid føler sig tryg af den årsag, at hun kan få fat i medarbejderne via sit nødkald. En anden beboer påpeger, at hun er rigtig glad for at bo på plejehjemmet og oplyser, at hun har fået det betydeligt bedre, efter hun er flyttet ind på plejehjemmet. En tredje beboer påpeger, at hun føler sig godt tilpas på plejehjemmet. Det gode miljø og forholdet til de andre beboere har en stor betydning, oplyser beboeren. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for beboernes behov for psykisk pleje og omsorg. En medarbejder beskriver, at det er vigtigt at guide og ikke overtage plejen for at styrke beboerens selvværd. En anden medarbejder fortæller, at han har fokus på, at beboeren ikke skal få nederlag. Beboeren er hukommelsessvækket og svinger meget i sin bevidsthedstilstand. Den sammen medarbejder fortæller, at han tilbyder én til én aktiviteter til beboeren, han oplever, at beboeren ved denne kontakt kan finde ro. 12

166 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober Praktisk hjælp Sammenhæng mellem visitation og leveret pleje og omsorg i henhold til 83. Mål 5: Beboeren sikres hygiejnemæssig forsvarlig renholdelse af boligen Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x I forhold til alle beboere er der udarbejdet rengøringsplan for den rengøring, der varetages af husassistenterne. Tilsynet bemærker, at beboernes behov for hjælp til praktisk støtte, der rækker ud over selve rengøringen, generelt ikke fremgår af døgnrytmeplanerne. Eksempelvis mangler beskrivelse af hjælpen til vanding af blomster, tømning af skraldespand, sengeredning, ligge rent tøj på plads og særlig støtte til at sikre oprydning/struktur i boligen og lignende praktiske opgaver. Tilsynet vurderer, at det er relevant at beskrive i døgnrytmeplanerne, for også at kunne udføre en individuel pleje vedrørende den praktiske hjælp. Observation x Tilsynet vurderer, at alle beboernes boliger og hjælpemidler fremtræder rengjorte og lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Beboer x 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen til rengøring. En beboer er dog delvis tilfreds, mener ikke at rengøringen er tilstrækkelig grundig og påpeger at blomsterne ikke bliver holdt. Beboeren oplyser, at hun flere gange har påpeget dette over for medarbejderne. Tilsynet har efterfølgende haft en dialog med ledelsen, som oplyser, at de kender til problemstillingen og har iværksat møde med beboeren. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsessvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan fagligt beskrive beboernes behov for støtte til praktiske opgaver. En medarbejder beskriver, at hun lægger tøj sammen med beboeren. En anden medarbejder beskriver, at hun sammen med beboeren lægger det urene tøj i poser, og beboeren selv transporterer dette hen til vaskeriet på plejehjemmet. En tredje medarbejder fortæller, at hun sammen med beboeren hjælper med at holde orden i boligen. 13

167 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober Hverdag på plejehjemmet. Sammenhæng mellem rammer, tilbud og beboernes trivsel Mål 6: Beboeren har en god og tilfredsstillende hverdag og oplever at blive respekteret Ja Delvist Nej Kommentarer Dokumentation x Alle døgnrytmeplaner indeholder beskrivelse af beboernes ønsker og vaner. Beboer x Beboerne udtrykker stor tilfredshed med at bo på plejehjemmet. En beboer oplyser, at hun har fået det væsentlig bedre efter at være flyttet på plejehjem. En anden beboer oplyser, at hun føler en stor tryghed ved altid at kunne få fat på en medarbejder. Beboer x Beboerne oplever, at medarbejderne kommunikerer i en respektfuld og anerkendende tone. En beboer fortæller, at sure og uhøflige medarbejdere ikke findes på plejehjemmet. Der er altid en positiv tilgang fra medarbejdernes side, også når beboeren ringer midt om natten for at få hjælp til toiletbesøg. Beboer x Beboerne er tilfredse med madens kvalitet og oplever, at maden serveres i rammer og omgivelser, som er gode. En beboer sætter pris på de faste siddepladser og nyder selskabet med de øvrige beboere, der sidder med ved det samme bord. En anden beboer beskriver maden som formidabel og dagens højdepunkt. 1 beboer kan ikke svare på spørgsmålet på grund af hukommelsesvækkelse. Medarbejder x Medarbejderne kan redegøre for beboernes ønsker og vaner og de særlige hensyn, der skal tages i hverdagen. En medarbejder beskriver, at han altid serverer og anretter morgenbakken på en overskuelig og ensartet måde til beboeren. Derved kan beboeren selvstændigt mestre at indtage sin morgenmad i boligen, som beboeren ønsker. En anden medarbejder beskriver, at hun serverer morgenbakken i afskærmningen ude foran beboerens bolig. Beboeren ønsker ikke at spise i sin bolig eller i spisestuen. Beboeren får derved selskab fra andre beboere, som sidder i afskærmningen og en oplevelse af at komme ud fra sin bolig. 14

168 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober Observationer på fællesarealer Målepunkter Tilsynets vurderinger Miljø og aktiviteter Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? Plejehjemmets dagcenter tilbyder aktiviteter for beboere alle ugens dage. Aktiviteterne er beskrevet og illustreret med billeder i plejehjemmets beboerblad Bøgebladet. Yderligere er der et træningsrum med mulighed for gymnastik og træning ved redskaber. Det er tilsynets vurdering, at plejehjemmet har aktiviteter med stort varieret indhold. Dagcentret er placeret centralt på plejehjemmet med vinduer ud til gangen. Ledelsen og medarbejderne har ligeledes deres kontorer tæt på dagcenteret. Der er en stemning af liv, og flere beboere opholder sig i dette område. Medarbejderne hilser på beboerne, når de kommer forbi. Beboerne ses gående til og fra aktiviteterne; da tilsynet er på besøg, var der banko på programmet. Rundt om på plejehjemmet i hyggelige kroge og afskærmninger sidder enkelte beboere og læser, eller tager en lur. Der er roligt rundt om i huset, tilsynet observerer ingen nærværsaktiviteter. Et sted ses tre medarbejdere samlet ved siden af en beboer. Medarbejderne er travlt optaget med deres mobil telefoner, og bemærker ikke tilsynets tilstedeværelse. Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? Beboerne kan vælge at indtage deres mad i boligen, på fællesarealerne eller i spisestuen. Der sættes hver morgen to morgenmadsvogne ud i hver ende af plejehjemmet, vognene er udstyret med køleelementer, så mælkeprodukter/juice holder sig koldt. Tilsynet bemærker, at nogle beboere kommer ud og henter deres morgenbakke, andre anretter selv og tager bakken med ind i boligen, og andre igen får hjælp fra personalet til at få morgenmaden serveret. En beboer sidder og spiser sin morgenmad foran fjernsynet, og andre beboere ses siddende i afskærmningerne og indtage deres morgenmad. Tilsynet bemærker, at medarbejderne ikke fjerner bakken, når maden serveres. Der ses ingen medarbejdere, som sidder sammen med beboerne under morgenmåltidet, medarbejderen er travlt optaget af plejeopgaver på stuerne. Den varme mad serveres midt på dagen. Der ses mange beboere samlet i spisestuen rundt om 3 borde. Medarbejderne har travlt med at servicere beboerne og går lidt frem og tilbage, inden der falder ro over spisesituationen. Tilsynet bemærker, at en medarbejder går forbi en beboer, som ikke selv kan spise og giver beboeren en skefuld mad, hvorpå medarbejderen går videre til den næste beboer. 15

169 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Tilsynet bemærker ligeledes, at flere medarbejdere står op i døråbningen. Der ses kun få medarbejdere siddende ned under hele måltidet. Beboerne forlader spisestuen, når de er færdige. De beboer, som spiser langsomt, sidder tilbage spredt rundt ved bordene. Tilsynet bemærker, at spisestuen har en udfordring i forhold til akustikken i rummet. Tilsynet bemærker, at flere medarbejdere vælger at spise deres frokost og holde pause i et separat rum uden tilstedeværelse af beboerne. Omgangsform Er kommunikationen/ dialogen respektfuld? Bliver beboerne behandlet værdigt? Tilsynet oplever respektfuld og anerkendende kommunikation mellem beboere og medarbejdere. Det er tilsynets vurdering, at beboerne behandles med værdighed. Tilsynet ser flere eksempler på værdighed, blandt andet bemærkes en episode, hvor der høres høje lyde inde fra en beboeres bolig. Medarbejderen kommer tilfældigt forbi boligen og banker på døren og spørger, om der er brug for hjælp. En medarbejder som er på stuen svarer, at alt er ok. Beboeren er i bad og nyder dette meget. Beboeren har intet sprog, viser sin tilfredshed ved situationen ved høje lyde. Medarbejderen er bekendt med beboerens høje lyde, men vil alligevel sikre sig, at beboeren havde det godt. Fysiske rammer og boligforhold Er rengørings standarden tilfredsstillende? Er de fysiske rammer indrettet hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen? Rengøringsstandarden er meget tilfredsstillende på fællesarealer. Plejehjemmet har en hyggelig og hjemlig indretning, der indbyder til socialt samvær. De fysiske rammer giver mulighed for afskærmning i mindre grupper. Eksempelvis er der mindre borde og sofagrupper, hvor dette kan foregå. 3.3 Interview med leder, medarbejdere og eventuelle pårørende Interview med leder Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Er der foretaget relevant opfølgning på anbefalinger fra sidste tilsyn? x Ledelsen oplyser, at der er fulgt op på anbefalinger fra tilsynet i Udarbejdelsen af døgnrytmeplaner har jævnligt været på dagsorden på de forskellige medarbejdermøder. Desuden har der ved de tværfaglige møder også været fokus på, hvorledes træning og aktiviteter bliver en integreret del af den samlede pleje til beboeren. Nattevagterne har fået særlig undervisning i, hvorledes døgnrytmeplanerne skal udformes individuelt og handlevejledende hele døgnet. 16

170 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Ledelsen har løbende kvalitetskontrol på dokumentationen i omsorgsjournalen. Ledelsen er i tæt dialog med medarbejderne og har via den daglige tætte kontakt med medarbejderne en stor faglig indsigt og bevågenhed. Hvis der opleves mangler, handles der med det samme. Oplever leder, at plejehjemmet lever op til kvalitetsstandarderne vedr. 83 og 86? Har der været hospitalsindlæggelse af beboere siden sidste tilsyn? Er der iværksat indsatser i forhold til forebyggelse/tidlig opsporing? (Herunder evt. anvendt faglig sparring/anvendelse af akutteam) Er der et godt internt samarbejde/en god dialog? x x x Ledelsen oplever, at plejehjemmet lever op til kommunens kvalitetsstandarder. Den sygeplejefaglige vejleder har ansvaret for at sikre, at ydelsespakkerne er i overensstemmelse med beboernes funktionsniveau og behov for pleje. Ledelsen oplyser, at der ikke er mange indlæggelser, hvor årsagen er en af de forebyggelige diagnoser. Der finder dog ingen registrering sted. Ledelsen påpeger, at det kan være en udfordring at vurdere, om det er en forebyggelig diagnose, da beboerne ofte har komplekse problemstillinger og har mange konkurrerende lidelser. Akut-teamet anvendes både til sparring og ved komplekse problemstillinger for at forebygge indlæggelser. Der er planer om at arbejde målrettet med tidlig opsporing gennem kommunens Triageringsprojekt. Det er ledelsens oplevelse, at det interne samarbejde er velfungerende. Plejehjemmet har nedlagt et afsnit, så hele plejehjemmet nu er en helhed. Dette fungerer meget mere fleksibelt, medarbejderne hjælper hinanden på kryds og tværs i huset. Alle har et ansvar for at få hverdagen til at hænge sammen og hjælpe hinanden. Der er temaeftermiddage to gange om ugen, hvor fagligt input, kommunikation og arbejdsmiljø er på dagsorden. Den første fredag i hver måned afholdes der morgenkaffe for alle plejehjemmets medarbejdere, hvor informationer fra ledelsen er på dagsordenen. Ledelsen har den opfattelse, hvis medarbejderne har en god tryg hverdag, ydes der en bedre pleje til beboerne. Plejehjemmet har haft en god trivselsundersøgelse, og der er meget få udskiftninger i medarbejdergruppen. 17

171 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Er der et godt eksternt samarbejde, fx med pårørende? x Ledelsen oplever, at det eksterne samarbejde er velfungerende. Ledelsen sikrer konstruktivt samarbejde med pårørende - blandt andet gennem beboerens forventningssamtaler, som altid afholdes med tilstedeværelse af en repræsentant fra ledelsen. Mødet finder sted kort tid efter, beboeren er indflyttet på plejehjemmet. Ledelsen opfordrer alle pårørende til at henvende sig, hvis der skulle være problemstillinger eller andre sager, som giver anledning til utilfredshed. Ledelsen er altid lydhør og inviterer gerne pårørende til dialogmøder, og der tilbydes desuden opfølgende samtaler til alle beboere efter tre måneder. Det er muligt for pårørende, at henvende sig i dagstiden og få afklaring på økonomiske spørgsmål. Er der sammenhæng mellem kompetencer og beboernes behov? Er der mulighed for kompetenceudvikling? x x Ledelsen har fokus på at sikre tilstedeværelse af de rette kompetencer. Plejehjemmet har gode kompetencemuligheder. Plejehjemmet har netop haft tre medarbejdere på demenskursus; der opleves allerede, at den nye viden er til gavn i huset. Der er arbejdet med medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø og været fokus på forebyggelse af smerter hos medarbejderne. Nogle medarbejdere har været med i kommunens såranalyseprojekt. Her arbejdes målrettet med at finde ensartet tilgange til sårplejen i hele kommunen. En husassistent er blevet kompetenceudviklet til serviceassistent, og kan derved bruges mere fleksibelt i plejen. Plejehjemmet har netop opstartet et psykiatriundervisningsforløb, da det opleves, at mange beboere har specielle udfordringer i denne retning. Alle medarbejdere skal igennem et forløb, som er målrettet den enkelte medarbejders kompetencer. 18

172 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Interview med medarbejdere Målepunkter Ja Delvist Nej Uddybende kommentarer Oplever medarbejderne, at plejehjemmet lever op til kvalitets standarderne vedr. 83 og 86? Oplever medarbejderne at der er gode forhold for beboergrupper med særlige behov? x x Medarbejderne oplever, at kommunens kvalitetsstandarder efterleves. Medarbejderne oplever, at den ekstra normering som ældrepuljemidlerne har medført, har betydelig positiv indflydelse på hverdagen, og giver stor livskvalitet til den enkelte beboer. Medarbejderne har nu mulighed for at give beboeren én til én tid og lave små daglige aktiviteter med beboeren. Medarbejderen oplever ikke, at det er et problem at rumme beboer med forskellige behov. Der er mange tilbud og steder i huset, som kan benyttes. Medarbejderne har fokus på betydningen af dialogen med de beboere, der har et særligt behov. Har personalet relevante kompetencer i forhold til grupper med særlige behov? x Medarbejderne oplever, at de har de rette kompetencer til at løse de givne opgaver. Medarbejderne fremhæver, at assistenterne og sygeplejerskerne er gode til at give information og sparring i forbindelse med beboere, som har specielle problemstillinger. Flere medarbejdere glæder sig til psykiatriundervisningen. Foregår der en relevant oplæring af nye medarbejdere? x På plejehjemmet er der udarbejdet et introduktionsprogram for nyansatte og afløsere. Der er ligeledes udarbejdet en tjekliste, som gør det overskuelig for medarbejderen. Alle nye skal være sammen med forskellige medarbejdere og beboere, for at få så bredt et kendskab til plejehjemmet og beboerne som muligt. Er der relevante muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? x Medarbejderne oplever gode muligheder for kompetenceudvikling. Ledelsen opleves at være åben for uddannelsesønsker. Er der et godt internt samarbejde? x Det interne samarbejde opleves velfungerende. Der er god dialog med ledelsen, som er meget synlig i hverdagen. Døren til kontoret er altid åben, og der er tid til en dialog omkring eventuelle problemstillinger. Det er medarbejdernes indtryk, at man hjælper hinanden på tværs i afdelingen, og at der er stor fleksibilitet blandt medarbejderne. 19

173 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Er der en god dialog/ kommunikation med beboerne? x Kommunikationen med beboerne opleves god. En medarbejder fortæller, at man vil gøre alt for, at beboerne har det godt. 4 TILSYNETS FORMÅL, METODE OG INDHOLD BDO fører på vegne af Helsingør Kommune tilsyn på kommunes plejehjem. Formålet med disse uanmeldte til er at: Kontrollere og belyse, om der er sammenhæng mellem den individuelle og konkrete afgørelse, og de indsatser, der leveres til den enkelte beboer. Kontrollere, om arbejdet på det enkelte plejecenter udføres fagligt forsvarligt i forhold til beboere, og at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte kvalitetsudvikling i de indsatser, der leveres til beboerne gennem en anerkendende og konstruktiv tilgang til medarbejdere og ledelse. Forebygge at mindre problemer udvikler sig til noget alvorligt ved at give handlingsorienterede anbefalinger og bemærkninger. Skabe grundlag for læring og refleksion over egen praksis hos medarbejdere og ledelse De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejehjemmes størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Element Beskrivelse Stikprøver 10 % af beboerne (minimum fem) udvælges til deltagelse Observationer på fællesarealer Interview med leder, medarbejdere og Systematisk og dybtgående afdækning af sammenhæng mellem visitation, dokumentation af behov og praksis Metoderne er gennemgang af dokumentation, observation af beboers almene tilstand, interview med beboer og medarbejder Fokus på faglighed i dokumentation og medarbejdernes udtalelser Fokus på beboerens egne oplevelser Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Fokus på dialogen mellem beboere og medarbejdere og leder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på kultur og socialt miljø Observation og kontrol af fysiske rammer og boligforhold Interview med leder eller dennes stedfortræder Fokus på oplæring og kompetenceudvikling 20

174 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 pårørende (Interview med medarbejdere afholdes i praksis i forbindelse med stikprøverne) Fokus på internt og eksternt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med medarbejdere Fokus på oplæring og kompetenceudvikling Fokus på internt samarbejde Fokus på forhold for særlige grupper Fokus på oplevelse af hjælpen efter 83 og 86 Interview med eventuelle pårørende Fokus på trivsel og aktiviteter Fokus på tilfredshed 5 YDERLIGERE OPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.:

175 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober BILAG - HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATI- ONER Tak for den tilsendte rapport. Jeg har et par faktuelle rettelser og opklarende informationer til rapporten: Side 4: Datagrundlag, linje 2: plejehjemmets afdelinger: Rettes til: på plejehjemmets afsnit. Vi har kun 1 afsnit. Datagrundlag, linje11:.. interview med plejehjemmets leder og en afsnitsleder. Side 6: Bemærkninger, linje 4: Funktionsvurderingen er låst af visitator. Det er alene visitator, der kan ajourføre funktionsvurderingerne. Side 7: Anbefalinger, punkt 1: det er visitators ansvar, at der foreligger en visitationsafgørelse og det er visitator, der ajourfører funktionsvurderingerne. Anbefalinger, punkt 4: Der skal stå plejehjemmet Bøgehøjgård og ikke Falkenberg. Bøgehøjgård har i 2014 udarbejdet en kostpolitik, der er under implementering med de nævnte initiativer. Side 17: Sidste afsnit, linje 10: der er temaeftermiddage to gange om året. Ikke om ugen. Side 18: Sidste afsnit, linje 10: plejehjemslederen er med i en arbejdsgruppe, der skal foreslå anbefalinger til en strategi på området i Center for Sundhed og Omsorg. Jeg håber, mine kommentarer er forståelige. Ellers er du velkommen til at vende tilbage. Med venlig hilsen Bodil Bækgaard Plejehjemsleder Svar: Kære Bodil Bækgaard Tak for din tilbagemelding. Jeg har tilføjet dine bemærkninger og rettet misforståelserne. I forhold til anmærkningen og anbefalingen omkring borgernes funktionsvurdering, henviser jeg til Krav til dokumentation. Der er beskrevet på side 34 22

176 Helsingør Kommune Uanmeldt tilsyn, Plejehjemmet Bøgehøjgaard Oktober 2014 Hvis plejehjemmene har behov for en opdateret beskrivelse i funktionsvurderingens sammenfatning, er det plejehjemmene som har ansvaret for at opdatere sammenfatningen. Ajourfør Sammenfatning Sammenfatningen skal give en forholdsvis kort samlet beskrivelse af beboerens samlede situation og forløb Sammenfatningen skal gøre det muligt for en person, som ikke kender beboeren, at danne sig et billede af beboeren og dennes situation Med venlig hilsen METTE NORRÉ SØRENSEN Chefkonsulent 23

177 Bilag: 7.5. Tilsynsrapport Falkenberg Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 14:00 Adgang: Ã ben Bilagsnr: /14

178 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING