Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2014

2 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2014 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes der hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Prognosen beskriver befolkningsudviklingen for en 11-årig periode svarende til 2026 i dette års prognose. Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. De fire første år indeholdt i prognosen udgør også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, døde og til- og fraflytning samt boligudbygningen. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I dette notat beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg, og derefter den forventede befolkningsudvikling dels samlet for hele kommunen og dels på skoledistrikter. Herefter følger en gennemgang af forskellene mellem dette års og sidste års prognose, og et afsnit som perspektiverer valget af dette års parametervægtning. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2014 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indhold Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune Sammenfatning af prognosens resultater... 4 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune... 6 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper... 9 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Lokale tendenser skoledistrikterne Sammenligninger med prognosen fra Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Perspektivering Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Resultattabeller

4 Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til Figur 1. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Den grå linje i Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2014 har været en befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Som det fremgår af den blå linje, forventes denne tendens at fortsætte til I løbet af prognoseperioden fra 2014 til 2026 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 15,3 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger i budgetperioden 2014 til 2018 med i alt personer. Som i de seneste års prognoser, er der igen i dette års prognose indarbejdet et knæk i væksten efter budgetperioden, således at stigningsgraden i befolkningen aftager på sigt. Prognosen forventer at befolkningsvæksten helt overvejende sker gennem fortætning i den eksisterende boligmasse i hele perioden. Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger igennem hele prognoseperioden, i alt med personer. I budgetperioden stiger gruppen med 357 personer. Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger igennem hele perioden. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2020, hvorefter de falder en smule og for igen at stige i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 982 personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 860 personer. 4

5 Antallet af erhvervsaktive (25-64-årige) stiger i budgetperioden med personer, og samlet i prognoseperioden med personer. Antallet af yngre ældre (65-84-årige) stiger i budgetperioden med 974 personer, og i prognoseperioden med personer. Antallet af ældre ældre (85+-årige) er faldende til og med 2021, hvorefter der ses en stigning. I budgetperioden falder antallet af ældre ældre således med 230 personer, mens de i hele prognoseperioden stiger med i alt 24 personer. I forhold til prognosen for 2013 endte det faktiske befolkningstal 1. januar lavere end forudsagt. Afvigelsen skyldes især en overvurdering af de 0-2-årige med 227 personer og de årige med 492 personer. For de 0-2-årige skyldes afvigelsen især en markant nedgang i fødselstallet. Det lave fødselstal var ikke blot en lokal tendens, men gjorde sig også gældende på landsplan, hvor 2013 endte med det laveste fødselstal i 26 år. For de årige skyldtes afvigelse en større fraflytning fra kommunen end forventet. Prognose 2014 er baseret på de samme antagelser som sidste års prognose. Dette skal ses i lyset af, at præcisionen for prognose 2013 var fin, især på de udgiftsdrivende aldersgrupper. Derudover er det stadig for tidligt at sige, om de afvigelser som sås i 2013 er midlertidige eller udtryk for en ny tendens. Derfor baseres prognosen igen på de seneste års befolkningsudvikling. 5

6 Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningens størrelse og især dens aldersfordeling har en afgørende betydning for kommunens organisering og økonomi. Det er den væsentligste faktor for behovet for daginstitutionspladser, skoler og plejehjem, men også for boliger. Den 1. januar 2014 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 0,8 pct. eller 798 personer i forhold til 1. januar Dette er en væsentlig lavere vækst end i de seneste seks år. Siden 1989, hvor befolkningstallet var lavest, er der nu flere indbyggere på Frederiksberg. Figur 2: Folketal i Frederiksberg Kommune 1. januar Kilde: Danmarks Statistik BEF1A07 og FOLK1. Alle tal er statustal pr. 1. januar. Af Tabel 1 ses den historiske udvikling i befolkningen fra Befolkningsudviklingen består af en række komponenter, nummeret med I-V i tabellen. Udviklingen i indbyggerantallet (V) består dels et fødselsoverskud, som svarer til I-II. Dertil skal tillægges flyttebalancen, svarende til III-IV. Frederiksberg har siden 2005 haft et positivt fødselsoverskud. Antallet af fødte børn (I) har ligget relativt stabilt de seneste år, og antallet af døde (II) har haft en faldende tendens de seneste år. I 2013 var antallet af fødte, både nominelt og i forhold til gruppen af kvinder i en fødedygtige alder lavere i forhold til tidligere år. 1 Statustallet i befolkningsprognosen, inkluderer ikke personer, som er tilmeldt folkeregistret på Frederiksberg, men er udstationeret i udlandet. 6

7 Tabel 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Gns Folketal primo året I. Fødte II. Døde Fødselsoverskud III. Tilflyttede IV. Fraflyttede Flyttebalance V. Udvikling Korrektion IV. Folketal ultimo året Nominelt er antallet af til- og fraflyttere steget siden 2005 og nåede i 2013 sit højeste niveau til dato. I Figur 3 ses til- og fraflyttere som andel af den samlede befolkning. Her kan man se, at i årene var andelen af fraflyttere større end tilflyttere til kommunen. Dette billede ændrede sig markant fra 2007, hvor fraflytning faldt og tilflytningen steg. Efter en stabil periode i forholdet imellem de to, steg fraflytningsandelen mærkbart fra Figur 3 Til- og fraflyttere i pct. af det samlede frederiksbergske indbyggertal fra % 15% 14% 13% 12% 11% 10% Tilflyttede Fraflyttede Flyttemønstrene for de enkelte aldersgrupper i kommunen er meget forskellige. Figur 4 viser nettotilflytning for Frederiksberg opdelt på aldersgrupper i henholdsvis 2012 og I Figur 4 ses, at nettotilflytningen er negativ for de 0-13-årige samt de årige, hvilket indikerer, at det især er børnefamilierne som fraflytter kommunen. En anden befolkningsgruppe, hvor nettotilflytningen er markant, er for de årige, hvilket primært skyldes, at både danske og udenlandske unge flytter til byen for at studere. Ændringen i fraflytninger fra 2012 til 2013 er drevet af de mindste børn og deres forældre i aldersgruppen år. Hvilket kan ses ved, at grafen for 2013 ligger under 2012 for disse aldersgrupper. 7

8 Figur 4: Nettotilflytning til Frederiksberg i 2012 og 2013 fordelt på alder Spørgsmålet er, om denne stigning i fraflytningen er en permanent eller midlertidigt stigning. Vil de seneste års flyttemønstre fortsætte eller kommer vi tilbage til tidligere tiders flyttemønstre? Udviklingen i nettotilflytningen skal også ses i sammenhæng med udviklingen i nyopførte boliger samt fortætningen i den eksisterende boligmasse. Tabel 2 viser blandt andet udviklingen i antallet af nyopførte boliger i perioden 2009 til Antallet har været meget svingende i perioden og var størst i 2009, hvor der blev opført 345 boliger, hvoraf 175 var kollegie- og ungdomsboliger. I 2013 blev der opført og indflyttet i 66 nye boliger, hvoraf 40 var kollegieboliger. I gennemsnit flyttede der fra 2009 til 2013 under to personer ind i en nyopført bolig på Frederiksberg. Tabel 2: Nyopførte boliger Boligtal Nye boliger Tilflyttere til nye boliger, i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,65 1,88 1,76 1,85 1,68 Af Tabel 3 fremgår, at tilflytningen til nye boliger i alle år er mindre end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder, at der sker en fortætning i den eksisterende boligmasse. Det vil sige, at der i gennemsnit bor flere og flere i boligerne på Frederiksberg. Fortætningen toppede i 2010, og faldt i 2013 markant. Tabel 3: Fortætning Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning

9 Befolkningen i udvalgte aldersgrupper Figur 5 viser befolkningssammensætningen fordelt på aldersgrupper for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet. I forhold til landsgennemsnittet har Frederiksberg en overrepræsentation af 0-4-årige, mens antallet af børn og unge i alderen 5-20 år er markant mindre end på landsplan. Antallet af voksne i alderen fra 21 og frem til 40 år er markant højere, hvorimod antallet af voksne i alderen år ligger under landsgennemsnittet. Samtidig ses en overrepræsentation af de helt ældre (86 år+) på Frederiksberg i forhold til resten af landet. Figur 5 Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning i 2013 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 2,5 2 1,5 1 0, Hele landet FK Kilde: Danmarks Statistik, BEF5 Dette stemmer overens med de flyttemønstre, som blev beskrevet ovenfor. Man flytter til Frederiksberg, når man skal studere, og bliver boende og får børn. Når børnene skal til at begynde i skole fraflytter en del kommunen igen. Tabel 4 viser udviklingen i befolkningen på aldersgrupper i perioden fra januar 2005 og frem til Af tabellen fremgår, at det især er i de yngre befolkningsgrupper, der har været den største procentmæssige udvikling i perioden. De fire yngste aldersgrupper er alle steget relativt mere i forhold til de ældre aldersgrupper. Aldersgruppen med 85+-årige har som den eneste oplevet et fald i perioden. 9

10 Tabel 4 : Folketal pr. 1. januar i år 2005, , fordelt på udvalgte aldersgrupper Ændring i pct. Alder år ,1 10,7 3-5 år ,2 31, år ,3 26, år ,1 40, år ,5 5, år ,6 17,5 85+ år ,7-12,4 I alt ,8 12,2 Ses på den samlede befolkningsudvikling fra 2013 til 2014 er folketallet steget med 798 personer, svarende til en stigning på 0,8 pct. For de 0-2-årige er sket et fald på 225 personer fra 2013 til Dette skyldes især et stort fald i antallet af nyfødte. Dette er en markant ændring i forhold til udviklingen set for aldersgruppen de seneste år, hvor der har været store stigninger. For de 3-5-årige fortsætter tidligere års vækst i med en stigning på i alt 4,2 pct. svarende til 151 personer. Antallet af 6-16-årige er fra 2013 til 2014 steget med 3,3 pct., mens antallet af årige er næsten uændret med en stigning på 0,1 pct. svarende til henholdsvis 300 og 6 personer. Den største aldersgruppe, de årige, er fra 2013 til 2014 steget med 0,5 pct. svarende til en stigning på 274 personer, hvilket er en lavere procentmæssige stigning end de sidste år. Det er primært personer i alderen år, som driver denne vækst. De 25-30årige steget med 2,3 pct. fra 2013 til 2014, mens den resterende aldersgruppe er næsten uændret. De ældre aldersgrupper, de årige og 85+-årige, er henholdsvis steget med 2,6 pct. og faldet med 2,7 pct., svarende til 359 personer og -67 personer. Dette er i tråd med de seneste års udvikling. Ser man på befolkningsudviklingen for kommunen i 2013 skiller den sig ud fra den udvikling, som er set de seneste år. Antallet af helt små børn er faldet markant for første gang siden 2006, og fraflytningsandelen steg. Derfor er den samlede befolkningsvækst generelt lavere end set de seneste år. 10

11 Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2014 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt kommunens eget boligtillæg. Prognosen løber fra 2015 og frem til 2026, dvs. over 11 år, hvor befolkningstallene er pr. 1. januar de respektive år. I prognosen er det antaget, at den vækst kommunen har oplevet de seneste år fortsætter frem til og med udgangen af 2018 for derefter at aftage. For fødsler gælder, at der arbejdes med et femårigt gennemsnit baseret på Frederiksbergs fertilitet. Dødshyppighederne i prognosen er som udgangspunkt fastlagt ud fra Danmarks Statistiks landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal. Disse korrigeres herefter for de relative dødshyppigheder i Frederiksberg Kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed de seneste ti år. På langt sigt er det normalt at forvente en udtynding i boligmassen. Dette skal forstås på den måde, at hvis boligmassen holdes konstant, vil antallet af indbyggere falde over tid, hvilket også ses i mange danske kommuner. Frederiksberg skiller sig derfor ud, da der siden 2007 er set en markant fortætning i boligmassen på Frederiksberg. Prognosen forventer en stadig fortætning i perioden indtil Forventningen om fortsat fortætning kan blandt andet knyttes til antagelsen om en fortsat urbanisering, hvor en større andel af den danske befolkningen vælger at bosætte sig i byerne. Derudover er der mange store lejligheder på Frederiksberg med få beboere og et højt gennemsnitligt antal m2 per person sammenholdt med resten af landet. Dette muliggør, at der fortsat er plads til flere borgere på Frederiksberg indenfor de eksisterende fysiske rammer. Disse antagelser uddybes yderligere senere i perspektiveringsafsnittet. Figur 6 viser den skønnede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune frem til år Det samlede befolkningstal forudsættes at være personer højere i 2026 end i 2014, hvilket svarer til en samlet forøgelse af befolkningen på 15,3 pct. Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. Fra 2014 til 2019 forudsættes en gennemsnitlig årlig stigning på 1,6 pct., som dækker over forskellige stigningstakster i de enkelte år. De forskellige stigninger skal ses i sammenhæng med en svingende boligudbygning samt udviklingen i befolkningssammensætningen. I perioden fra 2019 til 2025 forventes en gennemsnitlig årlig vækst på 0,9 pct. 11

12 Figur 6: Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune, Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår det at: Antallet af fødsler ventes at stige i prognoseperioden på grund af en mindre stigning i fertilitetsfrekvensen. Antallet af døde ventes at falde indtil Dette skyldes færre ældre indbyggere i starten af perioden samt en forventning om stigende levealder over tid. Med et stigende antal fødsler, og færre dødsfald forudsættes fødselsoverskuddet at stige fra ca. 700 til omkring personer. I hele budgetperioden ( ) forudsættes en positiv flyttebalance i kommunen, som forudsættes at toppe i 2015 med personer. Det ventes en positiv flyttebalance i starten af perioden indtil den bliver negativ i 2026, i alt faldende fra i 2015 til -1 i Tilflytningen til nye boliger ventes fortsat mindre end den samlede befolkningsudvikling i hele perioden. Dog forventes fortætningen i den eksisterende boligmasse at være aftagende i perioden. Tabel 5: Nøgletal for befolkningstal og antal boliger fremadrettet (udvalgte år) Befolkningstal Folketal primo året Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Korrektion Folketal ultimo året Note: Tabellen viser udviklingen i løbet af året 12

13 Antal boliger Nye boliger Tilflyttere i alt Andel eksterne tilflyttere Tilflytning pr. bolig 1,73 1,47 1,19 1,37 2,03 2,03 2,03 Fortætning Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Fortætning Fortætning i promille Den samlede forventede procentmæssige vækst i prognosen er som tidligere nævnt 15,3 procent. Dette er højere end Danmarks Statistiks (DST) forventning til befolkningstilvæksten på Frederiksberg, som er på 14,0 pct. Væksten på Frederiksberg forventes desuden markant højere end DST forventning for hele Danmark, som kun er på 3,6 procent. Det samme mønster gør sig gældende i de fire mest folkerige kommuner, som det fremgår det af Tabel 6. Så generelt forventer DST højere befolkningstilvækst i byerne, og særligt i Hovedstaden end Danmark som helhed. Tabel 6: Indbyggertal for udvalgte kommuner samt hele landet pr. 1. januar samt 2026 fra Danmarks Statistik Ændring i pct Frederiksberg ,0 København ,8 Odense ,3 Århus ,0 Ålborg ,4 Hele landet ,6 Kilde: Danmarks Statistik FRDK111, og FOLK1 (prognose fra maj 2013) 13

14 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den forudsatte befolkningsstigning på personer frem til 2026 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper, som det også ses af Figur 7 og Tabel 7. Figur 7 Befolkningspyramider 2013 og 2025, antal personer fordelt på mænd og kvinder* 90+ år år år år år år år år år år år år år år år år år 6-10 år 0-5 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder *Uanset fortegn er der tale om antal personer Tabel 7 Befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i 2014, 2018 og 2026 i pct. og antal Forskel Udvikling i pct. Forskel Udvikling i pct år , ,3 3-5 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,4 85+ år , ,0 I alt , ,5 14

15 Af Tabel 7 fremgår det at: Samtlige aldersgrupper forventes at stige over hele prognoseperioden til Antallet af børn i vuggestuealderen (0-2 år) forudsættes at stige jævnt i hele prognoseperioden. Antallet af børn i børnehavealderen (3-5 år) forudsættes samlet set at falde fra 2014 til 2018, for herefter at stige indtil 2026 dog relativt mindre end de øvrige aldersgrupper. Antallet af børn i skolealderen (6-16 år) ventes samlet set at stige i hele perioden, dog kraftigst i budgetperioden. Antallet af unge de årige stiger i budgetperioden, mens de falder i denne efterfølgende periode. Antallet af årige forventes at falde i budgetperioden og vender til en stigning fra 2019 og frem. Antallet af årige ventes at stige jævnt indtil 2021, hvorefter væksten aftager. Antallet af 85+-årige ventes at falde indtil 2020, hvorefter der forventes stigninger resten af prognoseperioden. Alderssammensætningen i kommunen, mere specifikt forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden og de resterende grupper udgiftssiden i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbrøken. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk for henholdsvis Frederiksberg og Danmark. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. Tabel 8: Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,51 0,51 0,51 0,51 0,51 0,52 0,52 Ældrebrøk 0,25 0,24 0,24 0,24 0,24 0,24 0,25 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: heraf de ældre, pct.: Forsørgerbrøk 0,64 0,65 0,65 0,65 0,66 0,68 0,70 Ældrebrøk 0,30 0,31 0,31 0,32 0,32 0,35 0,37 15

16 På Frederiksberg er forsørgerbrøken stort set stabil i hele perioden, mens den i Danmark som helhed stiger. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes i prognoseperioden for hele landet, og igen i mindre grad for Frederiksberg. For resten af landet vil de ældre komme til at stige fra 30 pct. af gruppen, der skal forsørges til 37 pct., mens andelen af ældre på Frederiksberg forventes at være relativ stabil frem til Frederiksbergs befolkning er og forventes derved stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end omkostningerne pr. barn. Dette indikerer alt andet lige et mindre udgifts- og finansieringspres på Frederiksberg end resten af landet som helhed. Forskellene mellem og ændringerne af forsørgerbrøken på Frederiksberg og på landsplan er også tydelige, når den procentuelle aldersfordeling i hhv og 2026 sammenlignes, jf. nedenstående figur 9. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24 år). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), og denne aldersgruppe forventes at stige markant i prognoseperioden. Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. Fremover ventes andelen af ældre at være størst på landsplan. Figur 8: Befolkningens aldersfordeling i procent i 70,0 70, og 2026 Frederiksberg og hele landet 60,0 60,0 50,0 50,0 40,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0, , Hele landet 2014 Frederiksberg 2014 Hele landet 2026 Frederiksberg

17 Lokale tendenser skoledistrikterne Befolkningsprognosen udarbejdes for hele kommunen samlet, og efterfølgende kan denne fremskrivning nedbrydes til mindre distrikter. Kommunen er opdelt i ni skoledistrikter, som er vist nedenfor. Distriktsgrænserne justeres jævnligt, idet beboere i et distrikt garanteres skolegang i distriktet. Distriktsændringer foretages blandt andet for at sikre, at denne garanti kan overholdes. I prognosen er anvendt de nyeste distriktsgrænser besluttet af Kommunalbestyrelsen i november Distrikterne har varierende størrelse, hvor distriktet omkring Lindevangskolen befolkningsmæssigt er størst med indbyggere og distriktet omkring Skolen ved Søerne mindst med indbyggere 1. januar Da alderssammensætningen i distrikterne er forskellige, er der ikke direkte sammenhæng mellem det samlede antal indbyggere og antal børn, som det ses af Tabel 9. Tabel 9: Befolkningsudvikling i skoledistrikter. Forskel i personer, udvikling i pct Forskel, Udvikling, 2026 Forskel, personer pct. personer Udvikling, pct. Lindevangskolen , ,0 heraf 6-16 år , ,4 Ny Hollænderskolen , ,9 heraf 6-16 år , ,3 Skolen på Duevej , ,7 17

18 Forskel, personer Udvikling, pct Forskel, personer Udvikling, pct. heraf 6-16 år , ,2 Skolen på la Cours Vej , ,3 heraf 6-16 år , ,8 Skolen på Nyelandsvej , ,9 heraf 6-16 år , ,1 Skolen ved Bulowsvej , ,6 heraf 6-16 år , ,9 Skolen ved Søerne , ,1 heraf 6-16 år , ,0 Søndermarksskolen , ,8 heraf 6-16 år , ,0 Skolen på Grundtvigsvej , ,4 heraf 6-16 år , ,6 Ukendte adresser , ,1 I alt , ,5 *Ukendte adresser angiver personer som er tilmeldt kommunen, men som ikke har en rigtig adresse, fx statsudsendte i udlandet I perioden fra 2014 til 2026 stiger befolkningen i alle distrikter. Distriktet for Skolen på Duevej oplever den forholdsvis største befolkningsvækst med personer, svarende til en stigning på 18,7pct. Vigtigst i forhold til skoledistrikter er selvfølgelig udviklingen i antallet af børn i skolealderen. Den største procentmæssige vækst forudsættes at ske i distrikterne Ny Hollænderskolen og Skolen på Nyelandsvej. Det ses tydeligt af Figur 9, at der forventes stigninger igennem hele prognoseperioden i alle skoledistrikter. Figur 9: Udvikling i antal 6-16-årige i skoledistrikterne udvalgte år

19 Sammenligninger med prognosen fra 2013 I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2014, statustallet, med det skønnede for befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose Efterfølgende sammenlignes det samlede resultat for hele prognoseperioden i prognose 2013 med den nye befolkningsprognose prognosen om 1. januar 2014 I Frederiksbergs 2013 prognose var der en forventning om en befolkningsfremgang fra 1. januar 2013 til 1. januar 2014 på personer, svarende til 1,7 pct. Den reelle stigning var på 798 personer, svarende til 0,8 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 900 personer færre end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jævnfør Tabel 10. Tabel 10: Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper 1. januar 2013 (statustal) 1. januar 2014 (statustal) 1. januar 2014 (FK prognose 2013) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt De aldersgrupper som er væsentligst for udgiftsbudgettet er de 0-2-årige, 3-5-årige, 6-16-årige samt de ældre borgere over 85 år. Fejlskøn i disse grupper der undervurderer befolkningsudviklingen kan give knaphed i budgetter og kapacitet. Der er derfor især fokus på afvigelserne i disse grupper. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5-årige skønnede 2013 prognosen 233 personer for højt, en afvigelse på 2,9 pct.. Størstedelen af afvigelsen skyldes et væsentlig lavere antal af nyfødte. Netop antallet af fødsler kan være meget svært at forudsige. Antallet af fødsler i år var også på landsplan meget lavt, og derfor rammer prognosen en del fra det faktiske antal af fødsler. For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen undervurderet med 49 personer (afvigelse på 0,5 pct.), som må siges at være meget præcist. Af statustallene fremgår ligeledes, at 2013 prognosen skønnede 2 personer for lavt for aldersgrupperne over 85 år (afvigelse på 0,1 pct.). Den største numeriske afvigelse ses for aldersgruppen år, hvor prognosen har overvurderet med 492 personer (afvigelse på 1,7 pct.). Denne afvigelse skyldes en større fraflytning i denne gruppe end forventet. Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Tabel 11 viser forskellen mellem statustallet, og Danmarks Statistiks prognose fra maj 2013 (DST) for Frederiksberg Kommune. Heraf fremgår, at DSTs samlede fejlskøn er marginalt mindre end Frederiksberg Kommunes, idet det betød en overvurdering på 881 personer. I alt 19 personer lavere end FK 2013 prognosen. 19

20 DST afvigelserne er mindre for de 0-2-årige, men større for de økonomiske tunge børnegrupper 3-16-årige, mens antallet af 85+årige er overvurderet. Tabel 11: Forskel mellem prognoseskøn fra DST og statustal fordelt på aldersgrupper 1. januar 2014 (statustal) 1. januar 2014 (DST prognose sommer 2013) Forskel (+ = overvurdering) 0-2 år år år år år år år år år I alt Figur 10 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2013 til 1. januar 2014, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune og Danmarks Statistik i samme periode. Når der tages højde for, at grupperne ikke indeholder lige mange årgange, har det været sværest at forudsige de 0-2-årige for både FK og DST. For de 0-2-årige var der som den eneste aldersgruppe modsat fortegn i forventningen for FK og DST. Figur 10: Faktisk og forventet stigning for DST og FK prognose fra 1. jan til 1. jan år 3-5 år 6-16 år år år år år år 85+ år Faktisk stigning Forventet stigning, FK Forventet stigning, DST

21 Prognose 2013 kontra prognose 2014 En ting er differencen i forhold til statustallet, en anden er forskellen for hele prognoseperioden mellem 2013 prognosen og den nye prognose. Af Figur 11 ses dette års prognose (blå), Frederiksberg Kommunes prognose fra 2013 (rød) samt Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj (grøn). Det lavere statustal for 1. januar 2014 betyder en nedjustering af prognosen set i forhold til sidste års prognose (parallelforskydning). Endelig ses det at stigningstaksten efter budgetperioden for prognose 2014 følger Danmarks Statistiks. Figur 11: Sammenligning af prognoser Prognose 2014 Prognose 2013 DST befolkningsprognose Tabel 12 viser forskellen på kommunens prognoser fra henholdsvis dette og sidste år fordelt på aldersklasser. Afvigelserne imellem de to prognoser er størst fra Efter knækket nærmer de to prognoser sig hinanden. De største nominelle ændringer ses for aldersgrupperne 0-2-årige og årige. For børnene mellem 6-16 år betyder den nye prognose kun mindre forskydninger i prognoseperioden. Tabel 12: Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2014 og årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Den nye fremskrivning fra DST kommer først til maj og den nuværende indeholder derfor ikke nyeste data. 21

22 Perspektivering Udarbejdelse af prognosen indebærer et valg af parametre, som ville kunne være anderledes. De valg som er foretaget i denne prognose, er taget med skelen til bl.a. tendenser vedr. urbanisering, konkrete muligheder for fortætning i den lokale boligmasse, befolkningsprognoserne lavet af Danmarks Statistik og Københavns Kommune samt boligmarkedet og konjunkturer. Prognosen fra 2013 ramte som beskrevet ovenfor tæt på statustallet for På baggrund af det gode resultat er forudsætningerne i dette års prognose derfor de samme som i 2013 prognosen. Dog benyttes i 2014 prognosen også historikken for Det betyder, at der er indarbejdet et knæk i væksten efter budgetperioden ud fra en antagelse om, at det høje vækstniveau i befolkningstallet vil fortsætte nogle år endnu. Stigningen i befolkningen kommer fra et positiv fødselsoverskud og en positiv nettotilflytning. Da udviklingen i dødsfald og fødsler har været mere eller mindre stabil over de seneste år, forventes fødselsoverskuddet blot at følge befolkningsudviklingen og ikke ændre sig mærkbart i forhold til de seneste år 3. De største stigninger i befolkningen er derfor knyttet op på en forventning om, at de flyttemønstre som ses nu, også vil fortsætte. I resten af dette afsnit er der præsenteret en række argumenter for, hvorfor udviklingen i befolkningen set de seneste år, vil kunne forventes at forsætte og understøtte prognosens resultater. Urbanisering Urbanisering er defineret som en udvikling hvor en stigende andel af befolkningen i et givet område lever i byer. Dette er en generel tendens, som ses over hele kloden, hvor folk i høj grad vælger at bosætte sig i byområder frem for i landområder. Som det ses af Figur 12 har væksten i København, Frederiksberg og Århus således også været større end den generelle befolkningsvæksten i resten af landet de seneste år. Graden af urbanisering har dog været mindre i Danmark sammenlignet med resten af Europa jf. Eurostat, EU's statistiske enhed. Eurostat udgav 30. marts 2012 en opgørelse over fordelingen af landes befolkninger fordelt på beboelse i by og landområder i de 27 EU-lande. Denne opgørelse viser, at kun 24 pct. af den danske befolkning bor i såkaldte storbyområder. Dette er meget lavt i forhold til EU-gennemsnittet, som er på 41 pct. Det er kun lande som Bulgarien, Litauen og Rumænien som ligger lavere. Mange lande, som Danmark ellers ville sammenligne sig med, har således en væsentlig større andel af borgere i byområder. Dette taler for, at der er potentiale for endnu flere vil flytte til Hovedstaden og dermed også Frederiksberg i fremtiden. 3 Nominelt stiger fødselsoverskuddet fra 708 i 2014 til i 2026, svarende til 1 pct. af befolkningen. 22

23 Figur 12 Befolkningsvækst i pct. for København, Frederiksberg, Aarhus samt hele DK ,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% -0,50% Hele landet København Frederiksberg Aarhus Urbaniseringen i Danmark vurderes også som uafvendelig af Ministeriet for By-, bolig- og landdistrikter som forventer, at Danmark i de kommende årtier vil nærme sig EU-gennemsnittet 4. Ministeriet ønsker også, at de største danske byer skal fungere som vækstcentre for resten af Danmarks vækst. Der er derfor nedsat en tænketank Byen 2025, som har til formål at se på fremtidens by og dens mulighed for at være ramme for det gode liv med plads til alle 5. Økonomi og Indenrigsministeriet har ligeledes nedsat et embedsmandsudvalg som skal se på potentialerne og barriererne for udvikling og vækst i Hovedstaden. Dette er gjort, da Ministeriet ønsker, at Hovedstaden skal stå bedre i den internationale konkurrence med byer som Hamborg og Stockholm 6. En styrket indsats for Hovedstadsområdets vækst fra statslig side, må alt andet lige forventes at have en positiv effekt i forhold til at tiltrække flere mennesker til Hovedstaden og dermed også Frederiksberg fremadrettet. Mulighederne for fortætning Kommunen har et begrænset geografisk areal og muligheden for udbygning af boligmassen er på sigt begrænset 7. Dette betyder, at den forventede befolkningstilvækst alt andet lige vil skulle ske igennem fortætning i den eksisterende boligmasse. Det er derfor vigtigt at se på, om der faktisk er plads til en fortsat befolkningsvækst i den eksisterende boligmasse. I Figur 13 ses lejligheder fordelt på størrelse i 2013 for Frederiksberg, København og Danmark. Her ses det, at de store lejligheder i 2013 udgør en større del af den samlede lejlighedsmasse på Frederiksberg end i København og Danmark som helhed. På Frederiksberg er 12,4 pct. af alle lejligheder over 125 m 2, mens denne andel kun er på 6,9 pct. i København. 4 Politiken, søndag d. 17. februar Pressemeddelelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: 6 Pressemeddelelse Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. februar Dog vil en evt. boligudbygning på Frederiksberg Hospitalsgrund kunne ændre denne antagelse. 23

24 Figur 13 Lejligheder fordelt på størrelse i 2013 for Frederiksberg, København og Danmark 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Hele landet København Frederiksberg - 50 kvm kvm kvm kvm kvm kvm 175 kvm og derover Udover at andelen af store lejligheder er større på Frederiksberg, er andelen af disse som kun bebos af én beboer også væsentlig større på Frederiksberg end både København og resten af Danmark, som det ses af Tabel 13. Dette taler for et potentiale for vækst særligt i de store lejligheder. Tabel 13 Andelen af store lejligheder dvs. over 125 kvm. som bebos af 1 beboer Hele landet 1,10% 1,10% 1,09% 1,10% København 1,31% 1,30% 1,26% 1,26% Frederiksberg 2,66% 2,60% 2,53% 2,41% I Tabel 14 ses mere overordnet på antallet af kvadratmeter pr. person boende i lejligheder på Frederiksberg. Tallet har ligget over gennemsnittet for København i perioden Samtidig ses, at tallene har været faldende for København og Frederiksberg men stigende for Danmark som helhed. Tabel 14 Minimum gennemsnits m 2 per person, lejligheder, samt Frederiksberg 41,5 41,0 40,6 40,1 37,3 Hele landet 44,5 44,5 44,6 44,8 København 36,0 35,6 35,3 35,0 I tabellen er også lavet en beregning på, hvad tallet ville være i 2025, hvis befolkningen bliver som prognosticeret og boligudbygningen svarer til den gennemsnitlige stigning set i perioden Resultatet bliver, at antallet af m 2 pr. person vil være lavere end i dag, men stadig på et niveau, som er større end København på nuværende tidspunkt. Det er en teknisk beregning, men den giver et billede af, at der stadig er plads til fortætning i den eksisterende boligmasse på Frederiksberg. Alt i alt må det forventes, at der stadig er plads til en del fortætning i boligmassen på Frederiksberg i årene fremad. 24

25 Københavns og Danmarks Statistiks prognoser Den tætte geografiske placering mellem Frederiksberg og København forventes på en række områder at understøtte de samme væksttendenser i de to kommuner. Dog er Københavns vækst i højere grad understøttet af en markant boligudbygning. Det giver således mening at se på Københavns forventninger til befolkningsvæksten som sammenligningsgrundlag til Frederiksbergs prognose. Tabel 15 Historiske befolkningsdata København og Frederiksberg KK befolkning Årlig stigning i pct. FRB befolkning Årlig stigning i pct. Difference pct. point ,2% ,0% 0,3% ,5% ,4% -0,1% ,2% ,3% 0,1% ,7% ,9% 0,2% ,9% ,8% -0,1% ,1% ,1% 0,0% ,8% ,5% -0,3% ,9% ,8% -0,1% ,8% ,8% -1,0% Som det ses af Tabel 15 har den procentmæssige vækst de sidste mange år været meget ens for København og Frederiksberg. I de seneste år dog med en tendens til, at Frederiksbergs procentmæssige befolkningsvækst har været en smule lavere end Københavns. Tabel 16 viser Københavns prognose fra 2013 og Frederiksbergs 2014 prognose. Både København og Frederiksberg forventer positiv vækst i hele perioden. København dog lidt højere vækst end Frederiksberg. Dette hænger godt sammen med Københavns massive forventning til deres boligudbygning. Tabel 16 Københavns Kommune prognose samt Frederiksberg prognose 2014 Københavns Kommune Frederiksberg Prognose 2014 Faktisk folketal 1. januar Samlet stigning i pct. fra ,8% 14,4% Ud over Københavns forventning, giver det også menig at se på hvilke forventninger til befolkningsudviklingen som Danmarks Statistiks(DST) har. DST prognose for København og Frederiksberg ses af Tabel

26 Tabel 17 Danmarks Statistiks prognose* for København og Frederiksberg DST Københavns Kommune DST Frederiksberg Faktisk folketal Samlet stigning i pct. fra ,5% 13,1% * DST kommer først med et nyt skøn for befolkningsfremskrivningen i maj 2014, og de viste tal er derfor ikke opdaterede med statustal for januar 2014, som Frederiksberg prognosen gør. DST forventer et større spænd mellem Københavns og Frederiksbergs vækst, men forventer dog også en væsentlig vækst i hele perioden. Dette er igen med til at understøtter forventningen om vækst i befolkningen de kommende år. Som det ses af ovenstående afsnit, er der en række lokale og samfundsmæssige tendenser, der peger på, at Frederiksberg som kommune også vil kunne forvente vækst i årene fremover. Det springende punkt i hele argumentationen for en fortsat vækst er som nævnt tidligere, hvorvidt stigningen i fraflytning i 2013 er en permanent eller midlertidigt karakter. Vil de seneste års flyttemønstre fortsætte eller kommer der et knæk i væksten nu. Ses der på befolkningsudviklingen siden 1980 for både København og Frederiksberg i Figur 14 og Figur 15, kan det ses, at befolkningsvæksten har haft tendens til at svinge meget. Fødselsoverskuddet har de seneste ti år været ret stabilt og stigende. Årsagen til svingningerne i befolkningstilvæksten skyldes derfor primært til- og fraflytningen 8 til kommunerne. Frederiksberg og København har i overordnede træk haft den samme udvikling siden 1980, dog har København oplevet noget større udsving end Frederiksberg nominelt set. 8 Der er her set bort fra vandringer til og fra udlandet. 26

27 Figur 14 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst København København Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Figur 15 Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningsvækst Frederiksberg Frederiksberg Fødselsoverskud Nettotilflytning Befolkningstilvækst Ser man nærmere på disse svingninger, kan der argumenteres for, at de er tæt knyttet til de økonomiske konjunkturer. Således kan man se, at der under økonomisk højkonjunktur følger negativ nettotilflytning og under lavkonjunktur en positiv nettotilflytning. Da samfundet stadig er i 27

28 en afventende økonomisk situation, er det stadig usikkert, om fortætningen vil forsætte i samme grad, når der kommer gang i økonomien igen. Men da mange ting er ændret i forhold til tidligere års udvikling, som nævnt ovenfor, er det ikke sikkert, at et økonomisk opsving vil ændre flyttemønstrene tilbage til samme niveau som tidligere år. Trods konjunkturargumentet må der siges at være mange indikatorer, som taler for en fortsat vækst i Frederiksberg også i fremtiden. Hvor kraftig den vil være er dog svær at forudsige. Det er samtidig vigtigt at understrege, at befolkningsprognosers skøn generelt bør tolkes med forbehold jo længere ud i fremtiden skønnet går. Dette hænger sammen med, at beregningerne bygger på en videreførelse af konstaterede sammenhænge og tendenser. Prognosen giver således et billede af, hvilken befolkningsudvikling kommunen vil få i fremtiden, såfremt de anvendte forudsætninger, viser sig at være korrekte. Det er først og fremmest skønnet for befolkningsudviklingen på kort sigt, der skal være præcist, da prognosens første fire år udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer. Uanset, vil der stadig være behov for et skarpt fokus på udviklingen, herunder DST nye prognose til maj og den løbende befolkningsudvikling. 28

29 Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, samt det planlagte boligbyggeri, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste ti år. De historiske år vægter ikke ligeligt i beregningerne, jf. nedenfor. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 444 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig 29

30 Figur 16: Kommunen opdelt på parameterområder Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske, middellevealder beregnet for perioden , som ligger 1 pct. under landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, som følger samme profil som Danmarks Statistik. Dette er en ændring fra sidste år, hvor programmet brugte egenberegnede (og også udjævnede) dødelighedsrater beregnet ud fra data fra statistikbanken. I år anvendes de dødelighedsrater som bruges i Danmarks Statistik og DREAM-modellen. Disse tager bl.a. hensyn til at der ventes et større fald i dødeligheden blandt de årige end blandt de 90+ årige tidligere regnede vi med samme årlige fald i dødeligheden for alle aldersgrupper. 30

31 Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Den fremtidige udvikling i fertiliteten følger Danmarks Statistik, og forventes at stige i perioden. Der er derudover anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2009 til 2013, svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. Områdetype Fertilitetsniveau 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 0,89 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 1,00 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 0,83 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 1,16 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 1,08 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 1,05 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 1,15 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 1,23 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 1,27 80 = Kollegieboliger 0,08 90 = Plejeboliger 0,00 91 = Pleje- og handicapboliger 9 0,93 Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. Fertiliteten på Frederiksberg ligger under gennemsnittet på landsplan, som det ses af Tabel 18. Tabel 18 Fertilitetskvotient for Frederiksberg og Danmark Frederiksberg Danmark Tilflytning til nye boliger Til beregning af tilflytning til nye boliger er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden fra 2004 og frem til Oplysninger om nyopførte boliger i de historiske år indhentes fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og sammenkøres med befolkningsdata fra CPR for at sikre, at det alene er nyopførte boliger, som er tilflyttet, der indgår i boligstatistikken. Antallet af tilflyttere til nye boliger beregnes på baggrund af aldersfordelte husstandsstørrelser for boligtyperne: parcelhuse/villaer, rækkehuse, etageboliger, ungdoms/kollegieboliger og ældreboliger. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. nyopført bolig. I prognosen er anvendt følgende vedrørende tilflytninger til nye boliger i kommunen 10 : 9 Den høje fertilitet i pleje- og handicap boliger skyldes, at når der er børn i handicapboliger, giver dette en uforholdsmæssig høj fertilitet, da antallet af personer i parameterområdet er meget lille. På grund af det få antal personer i parameterområdet, har den høje fertilitet ikke væsentlig indflydelse på befolkningsprognosen. 10 I den betragtede periode er der kun opført ganske få parcel- og rækkehuse og ældreboliger. Derfor bygger antagelserne vedr. tilflytning til parcel- og rækkehuse ikke på data fra Frederiksberg Kommune, men på erfaringer fra Viborg. 31

32 Parcelhuse/villaer Rækkehuse Etageboliger Ungdoms-/kollegieboliger Ældreboliger 2,99 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 2,03 tilflyttere pr. ny bolig 1,19 tilflyttere pr. ny bolig 1,00 tilflyttere pr. ny bolig Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Frederiksberg Kommune. Graferne viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte etageboliger vil flytte 4 personer på 0 år ind. Figur 17: Tilflytningsprofiler for boligtyperne 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Andel eksterne tilflyttere Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til boligerne, som kommer fra henholdsvis egen eller anden kommune. På baggrund af betragtninger af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen, er andelen af eksterne tilflyttere sat til 60 pct. For ældreboliger er andelen sat til 5 pct., da man forventer, at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vil komme fra egen kommune. Ligeledes er denne andel sat til 90 pct. for kollegier, da det historisk hovedsageligt er borgere fra andre kommuner, der flytter ind i kollegierne. Til og fraflytninger Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. 32

33 Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra en antagelse om, at fortætningen, som Frederiksberg har oplevet de seneste år, vil fortsætte frem til 2018 (budgetperioden), hvorefter den vil aftage med en mere neutral nettotilflytning til følge. Det betyder, at der i budgetperioden er indregnet en nettotilflytning på baggrund af gennemsnittet af årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013, mens der for årene 2019 og frem er anvendt et tiårigt gennemsnit, hvor alle år vægter med 1, jævnfør Tabel 19. Tabel 19: Flyttebalance og vægtninger Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Vægt Vægt Figur 18 viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der netto er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. 33

34 Figur 18: Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Tabel 20 viser hvilke kommuner, der har været størst flytteaktivitet med i Den største flytteaktivitet er mellem Frederiksberg og København, herefter følger Gentofte og Århus. Tabel 20: Til- og fraflytning mellem Frederiksberg og udvalgte kommuner By Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflytning København Aarhus Gentofte Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hvidovre Rudersdal Odense Roskilde Rødovre Furesø Helsingør Aalborg