Stilblade. Temaer. Etagehuse. Altaner Baggårde og gårdfacader Tagkviste og tagelementer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stilblade. Temaer. Etagehuse. Altaner Baggårde og gårdfacader Tagkviste og tagelementer"

Transkript

1 Stilblade Temaer Etagehuse Altaner Baggårde og gårdfacader Tagkviste og tagelementer

2 Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for etagehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for 3 tværgående temaer, der er relevante for etagehuse på tværs af stilarterne. Temaerne er: Altaner - Baggårde og gårdfacader - Tagkviste og tagelementer Stilblade - Etagehuse Aalborg Kommune har udarbejdet stilblade for 11 af de 12 mest typiske stilarter for etagehuse fra perioden omkring 1880 erne og frem til i dag. Stilbladene fortæller på en enkel og inspirerende måde om stilartens karakteristika, og der gives anvisninger på, hvilke materialer mv., man bør anvende, når der foretages ændringer på en bygning. Med stilbladene ønsker Aalborg Kommune at sætte fokus på de særlige værdier, der er knyttet til den enkelte bygningstype. De forskellige tidsperioder har haft hver deres idealer for, hvordan bygninger skulle se ud. Nogle bygninger er rigt udsmykkede med stuk, facadeudsmykning og glaserede tage, mens andre bevidst er gjort enkle i deres udtryk, fordi man har lagt mest vægt på funktion og enkelhed. Stilbladene er med til at forklare, hvad der er særligt og karakteristisk for den enkelte stilart. Der er også forskel på, hvilke materialer, farver mv., man kan anvende inden for en stilart, såfremt forandringer skal respektere bygningens stilart. Stilbladene anviser forskellige valgmuligheder. Rækkefølgen i stilbladene er opbygget kronologisk efter den enkelte stilarts storhedstid. I praksis er der store overlap mellem de forskellige stilarter, der har eksisteret side om side i byggeriet - se tidslinjen nedenfor. De 12 stilblade er: 1. Det klassiske historicistiske etagehus 2. Det historicistiske etagehus 3. Det håndværker-historicistiske etagehus 4. Det tidlige nationalromantiske etagehus 5. Jugend-etagehuset (intet stilblad p.t. på grund af de få eksempler i Aalborg) 6. Det sene nationalromantiske etagehus 7. Det nyklassicistiske etagehus 8. Den sene håndværkertradition etagehuset 9. Funkis-etagehuset 10. Den funktionelle tradition etagehuset 11. Type-etagehuset 12. Det indpassede moderne etagehus Tidslinje for stilarter i etagehusbyggeriet: Klassisk historicisme Historicisme Håndværker-historicisme Tidlig nationalromantik Jugend/Art Nouveau Den sene nationalromantik Nyklassicisme Den sene håndværkertradition Funkis Den funktionelle tradition Modernismen Type-etagehuset Tæt-lav-bevægelsen Postmodernismen Nyrationalismen Minimalismen Læs mere 'Stilblade Etagehuse' og 'Stilblade Etagehuse - Temaer' kan fås ved henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen eller hentes på Spørgsmål om stilbladene kan rettes til arkitekt Ulla Kristensen, tlf

3 Altaner Altaner kan være frithængende eller indbygget i facaden. Den frithængende altan med åbent rækværk fungerer med sin lethed som en kontrast til den tunge bygningskrop. Den helt eller delvist indbyggede altan med murede brystninger er en vigtig del af hele facadekompositionen. Hos de klassicistiske huse var altanen integreret i facadens symmetri - oftest placeret centralt over indgangsportalen og udstyret med en cementstøbt balustrade. Ved de historicistiske bygninger blev altanen også placeret symmetrisk på facaden, men her var altanen en let bygningsdel med åbent smedejernsrækværk. Altanen kunne være udspændt som et vandret bånd mellem to karnapper eller direkte udkraget på facaden. Efter 1. verdenskrig blev altanen en "bevidst" del af boligindretningen; den fungerede både som brandredningsåbning og især som et supplement til boligen - et sundt "friluftsrum". Lette udkragede altaner på historicistisk bygning Tagaltan Klassicistisk altan Med funkis og den funktionelle traditions byggerier blev det såkaldte altan-karnap-motiv introduceret. Altan-karnap blev bygningselementet, som gav facaderne struktur. Altanerne var helt eller delvist indbyggede i bygningskroppen med brystningerne af murværk eller beton. Funkishusene anvendte dog også altaner i en let, udkraget, "svævende" udgave med tynde jernbetondæk og åbne vandrette stålrækværk. Nedenfor: To eksempler på altan-karnap-motivet Historicistiske altaner placeret symmetrisk på facaden "Svævende" altan

4 Altaner ANBEFALINGER Hos de historicistiske og de sene nationalromantiske huse skal altanerne have en visuel lethed og en konstruktiv elegance som kontrast til bygningernes tyngde. Kontrasten opnås, når konstruktionen består af en relativ tynd altanplade og et åbent jern/stålrækværk, eventuelt suppleret med hærdede klare glasplader på indersiden. Altanpladerne kan være understøttet af svungne konsoller, som indgår i bygningens dekorative udtryk. Synlige forstærkende konstruktioner på facaden og understøttende søjler svækker arkitekturen. Lukkede altanrækværk er fremmede for stilarterne. Dog kunne tagaltanerne oven på karnapperne have murede brystninger. Tagaltan med muret brystning Anonyme gårdfacader på funkisbygninger Nye lette altaner, baggård Lette altaner, historicistisk baggård Fransk altan Nyklassicistiske huse har sjældent altaner; i de sjældne tilfælde er der tale om franske altaner - evt. med en mindre udkragning - med et åbent rækværk, hvor altanerne indgik i en stram facadesymmetri. Markant udkragede altaner og lukkede rækværk er imod det nyklassicistiske facadekoncept. I funkis giver altan-karnap-motivet facaden et kubistisk udtryk; brystningerne i murværk eller beton kunne have en kontrastfarve eller fremstå med samme farve/materiale som den øvrige facade. Lukker man altanerne med glaskonstruktioner svækker man facadens kubistiske effekt. Brystninger beklædt med profilerede stålplader skæmmer bygningens stoflige helhed. Ny let altan - altandøren har de oprindelige proportioner I den funktionelle traditions huse har facader med altankarnap-motivet en lodret orientering. Brystningerne har en kontrastfarve, oftest hvid, i forhold til facadens murværk. De delvist indbyggede altan-karnapper blev med tiden stilartens varemærke. Men de tidligste byggerier havde også frithængende altaner uden synlige bærende hjælpekonstruktioner. Altanerne var placeret i en stram facadeorden. Hustypen anvendte også franske altaner i sit udtryk

5 Baggårde og gårdfacader De historiske byhuse skelnede tydeligt mellem gade- og gårdfacader. Gadefacaden var repræsentativ og fik en bevidst arkitektonisk udformning. Gårdfacaderne fik derimod oftest en nøgtern udformning, som tilgodeså de rent funktionelle krav; de kunne være tilbygget med trappetårne og vinkelbygninger. Baggårdene kunne også rumme flere bygninger, som dannede et net af mindre gårdrum. Først i starten af 1900-tallet ses eksempler på karrebebyggelser, der har ambitioner om at udforme baggårdene som attraktive lyse udendørs opholdsrum. I 1920 ernes nyklassicistiske karrebebyggelser blev det en vigtig del af bygningskonceptet, at gårdrummene fik en enkel, geometrisk form med gode lysforhold til boligerne. Et fænomen, der fortsatte i dansk boligbyggeri, indtil byggerier med karrestruktur ebbede ud i 1940 erne. Renæssancebaggård Skulpturelle trappetårne Nyklassicistisk gårdrum - en præcis geometrisk form Flere skalaer og stilarter - et komplekst gårdrum Baggårde og tilbygninger Ved tilbygninger på gårdfacader skal de konkrete lys- og skyggeforhold, afstands- og brandforhold vurderes i forhold til naboer og bygningsreglementets krav. Arkitektonisk skal tilbygninger tilpasses såvel den enkelte bygning som den samlede gårdbebyggelses karakteristika. I karréer, hvor husene er opført inden for en begrænset tidsperiode, kan gårdfacaderne have flere fælles træk, for eksempel facader opmuret i gule maskinteglsten og/eller vinduer i to- og trefags standardformater og/eller ensartede trappetårne, hvilket kan give gårdrummet en helstøbt karakter, som er bevaringsværdig. Karréer med ejendomme opført over en længere periode kan have gårdfacader i flere skalaer og stilarter. Her er det relevant at benytte overordnede æstetiske retningslinjer for nye tilbygninger angående materialevalg, proportioner og formsprog. Retningslinjer, der respekterer bygningernes mangfoldige udtryk i en afbalanceret, men stadigvæk kompleks helhed. Gårdrum med ensartet skala og materialevalg

6 Baggårde og gårdfacader ANBEFALINGER Renæssance- og borgerhuse Bindingsværkshusene og de grundmurede borgerhuses gårdfacader havde færre prangende detaljer og en mindre konsekvent symmetri end gadefacaderne. Men de havde samme regulære proportioner. De 2-3-etages høje bygninger med tilhørende vinkelbygninger, trappetårne og svalegange dannede oftest gårdrum med en intim skala. Mindre tilbygninger kan udføres, når formsprog, materialevalg, stoflighed og især skalaen respekteres. Historicistiske huse Der var markant forskel på gade- og gårdfacaderne, der oftest var opført i gule maskinteglsten uden facadegesimser og dekorative vinduesindramninger. Lige så individualistiske de historicistiske huse fremstod i gadebilledet kunne gårdfacaderne fremstå med flere varianter af trappetårne og vinkeltilbygninger. Mindre tilbygninger kan tilføjes gårdfacaderne, når gårdfacedens materialevalg, formsprog og vinduesproportioner gentages. Eller når tilbygningen udføres i en nutidig stilart, hvor der i materialevalg, stoflighed og proportioner opnås en samklang mellem nyt og gammelt. Lyst halvåbent gårdrum - de sene nationalromantiske huse Den funktionelle traditions huse Kun de tidligste huse i stilarten blev opført i karréformationer. Gade- og gårdfacader fulgte samme arkitektoniske koncept. Bygningskroppen skulle fremstå som et enkelt geometrisk volumen - trappetårne og tilbygninger er derfor fremmede for stilartens arkitektoniske koncept. Moderne tilbygninger på historicistiske huse De sene nationalromantiske huse Enten var husene opført i en traditionel karréstruktur med spartanske gårdfacader i gule teglsten, eller i en struktur med halvåbne gårdrum, hvor gårdfacaderne havde næsten samme udtryk som gadefacaderne. I helstøbte bebyggelser kan det ikke anbefales at udføre tilbygninger på gårdfacaden. Nyklassicistiske huse I det nyklassicistiske koncept skal gårdrummet fremstå som en præcis geometrisk form omkranset af ensartede og symmetriske facader. Evt. bygningsfremspring med bagtrapper er placeret symmetrisk på facaderne. Tilbygninger og facadeændringer vil generelt forstyrre den klassicistiske ro. Funkishuse Oftest var husene helstøbte med samme arkitektoniske udtryk på gade- og gårdfacade. Men gårdfacaderne kunne også have et anonymt udtryk. Eventuelle tilbygninger på de anonyme gårdfacader bør indgå i en kubistisk facadehelhed. Tilbygning - historicistisk hus - traditionelle materialer og former

7 Tagkviste og tagelementer I alle bygningsstilarter indgår tagformen og tagbeklædningen som en del af facadeudtrykket. Taget kaldes også for bygningens "femte facade". Tagfladen kan have to forskellige roller i stilarternes arkitektoniske koncepter: den rolige eller den opsigtsvækkende. I den rolige udgave findes der to versioner: Enten den ubrudte tagform, hvor taget fremstår som en ensartet flade, der kun brydes af få skorstene placeret i kip. Eller den diskret brudte tagform; her brydes tagfladen af "anonyme" tagkviste, der er udført som spinkle trækonstruktioner og er placeret symmetrisk i tagfladen. I begge versioner skal tagfladen opfattes som en rolig, samlende flade i det totale facadeudtryk. I den opsigtsvækkende udgave er tagfladen brudt af elementer (tagkviste, tårne, skorstene), der skal fremtræde som markante indslag i en livlig facadekompositon. Rolig, ubrudt tagflade Klassisk historicisme Renæssance Historicisme - rolig Historicisme - markant Håndværkerhistoricisme Tagfladen og stilarterne Udnyttelsen af tagetager til beboelse er et boligøkonomisk fænomen. Med byernes boom i befolkningstilvæksten sidst i 1800-tallet blev indretningen af tagetager til boliger en slags standard for byejendomme. Renæssance- og borgerhuse Loftetagerne blev sjældent brugt til beboelse, men ofte til opbevaring. Loftrummet fik orienterende lys fra små støbejernsvinduer i tagfladen. De sjældne tagkviste havde en begrænset størrelse. Adgang til loftsrum skete ofte via facadekviste eller facadegavle med oplukkelige lemme og hejsearrangementer. Historicistiske huse - klassiske Tagfladen indgik i den klassiske facadekomposition som en rolig flade. De tidligste huse havde ofte tage med lave hældninger - uden beboelse. Ved udnyttede tagetager skulle kvistene være lette og diskrete konstruktioner. Det var et must, at de var placeret symmetrisk i tagfladen. En symmetri, der ofte fulgte facadens vinduesrytme. På store tagflader kunne de gængse kviste suppleres med små tagkviste placeret i et symmetrisk mønster på tagfladen, hvor vinduerne kunne være cirkulære, trekantede eller formet som appelsinskiver. Ved mansardtage havde kvistene ofte en buet tagform, og de var placeret i samme takt som facadens vinduer. Skorstene var placeret i kip og symmetrisk i facadebilledet. Historicistiske huse - renæssance og rundbuestil De tidligste renæssanceprægede huse havde lave taghældninger og ingen kviste, men små symmetrisk placerede støbejernsvinduer. De senere udgaver fik 45 graders tag eller mansardtag med beboelse i loftetagen. Her var de gængse tagkviste lette diskrete trækonstruktioner placeret i en klassisk symmetrisk orden. Historicismen opfandt dog stilvarianter, hvor tagelementerne skulle være opsigtsvækkende, for eksempel løgformede kupler på tagkviste, hvor taget også havde et løgformet spir, eller stejle "trekantede" skiferbeklædte tagkviste. De håndværker-historicistiske huse Stilarten indrettede konsekvent tagetagen til beboelse. Tagkvistene kunne være de traditionelle lette trækonstruktioner. Eller, som et særkende for stilarten, en større kvistkonstruktion med sadeltag og en frontvæg i murværk og bindingsværk, hvor bagmuren hvilede af på facadens bagmur. Kvistene var placeret symmetrisk i tagfladen.

8 Tagkviste og tagelementer De nationalromantiske huse Stilarten benyttede sig af et bredt repertoire af kvisttyper - tagfladen måtte gerne vække opsigt. Kvistene var en del af det fabulerende facadeudtryk. Typerne spændte fra taskekviste med små vinduesformater til tagkviste med sadeltag og høj tagrejsning, ofte dekoreret med kulørte vindskeder. Farverne var klare røde, grønne og gule kulører. Tagkviste med synligt bindingsværk, hvor tavlerne var pudsede eller med mønstermurværk, var populære. Kvistenes placering i tagfladen fulgte oftest vinduesrytmen i facaden - dog kunne de særligt spektakulære kviste være placeret bevidst asymmetrisk. De nyklassicistiske huse Stilarten satte en ære i, at tagfladen fremstod som en rolig enkel flade - helst kun brudt af de symmetrisk placerede skorstene. Var tagetagen indrettet til beboelse, blev de diskrete tagkviste placeret i en stram symmetri. Tagkvistenes vinduesformater var altid i familie med facadens vinduesformater. Markante nationalromantiske tagkviste Sen nationalromantik Funkishuse Når funkishusene havde sadeltag skulle tagfladen fremstå som en ubrudt flade. Den kunne dog være brudt af facadens karnapper, der blev "forlænget" op i tagfladen som en slags facadekviste. "Forlængelserne" var udformet på enkel, kubistisk vis. Funkishuse med fladt tag kunne have tagetager med penthouses, der var trukket tilbage fra facadefronten. Penthouset var en del af facadekompositionen, hvor penthousets pladebeklædning - kobber, zink eller skiferplader - skulle danne en let kontrast til hovedbygningens tunge murværk. Penthouset havde en enkel geometrisk form - uden tagudhæng og tagrender. De sene nationalromantiske huse Hustypen udnyttede traditionelt tagetagen til beboelse, enten via mansardtage eller 45-graders tage. Man benyttede taskekviste eller traditionelle tagkviste med flade tagformer i zink som supplement til de markante murede facadegavle og frontispicer. Tagkvistenes placering i tagfladen var nøje afstemt med facadens vinduesrytme. Etagehuse - den funktionelle tradition Tagkviste er en sjældenhed i denne stilart. Rødstensudgaven havde 45-graders afvalmede tegltage med tagudhæng. De store ubrudte tagfladers nærmest monumentale enkelhed var et eftertragtet udtryk. Aftræk fra tekniske installationer blev samlet i skorstensenheder og placeret i en stram orden på tagfladen. Også i gulstensudgaven med de lavere taghældninger og eternitskiferbeklædning var tagelementerne - bl.a. ovenlys til trappeopgange - placeret i en arkitektonisk orden. Når hustypen havde tagkviste, var de placeret i tagfladen, så de konsekvent fulgte facadens vinduestakt. De modernistiske og minimalistiske huse Hustyperne har oftest fladt tag. Facadeudtrykket skal være ordentligt og struktureret. Det vil sige, at tagelementer - installationer til elevatorer og ventilationsanlæg m.m. - skal indpasses i den enkle facadekompostion. For eksempel udformet som penthouseagtige bygningsdele. Nyklassicisme Den funktionelle tradition Minimalisme Funkishuse

9 Tagkviste og tagelementer ANBEFALINGER - TAGKVISTE Traditionelle diskrete tagkviste Tagkvistene har maksimalt en bredde på tre vinduesfag. Selve fag- og rudeopdelingen er i familie med den lodrette facades vinduesformater. Enten kan kvist- og facadevinduerne have ens størrelser, eller også kan kvistens vinduer have et mindre format - et format, der dog er proportionelt med facadens vinduesformater. Tagkvistenes sider, flunker, er en let trækonstruktion, 8-10 cm tyk og beklædt med zink eller kobber. Taget er beklædt med zink, kobber eller tagpap. Formen er et fladt sadeltag, et fladt bueformet tag eller et plant tag. Ved taskekviste er tagbeklædningen den samme som det øvrige tag. Vindskeder er udformet med smalle, ofte profilerede, brædder. Diskrete tagkviste har en mørk farvesætning, der ikke danner kontrast til tagfladen. Kvistvinduerne kan dog have samme farvesætning som facadens vinduer. Diskrete tagkviste Det kan ikke anbefales at beklæde tagkviste med byggeplader såsom cementbaserede plader eller profilerede træplader, da tagkvistenes lethed og finesse forsvinder, og materialerne har en tvivlsom stoflighed. Brede sidevægge og tykke tagkonstruktioner skæmmer kvistenes proportioner og giver facaden et uvedkommende tyngende udtryk. Glasfelter i flunker og trekantgavle er fremmede for de historiske stilarter. Markante tagkviste De nationalromantiske huse havde ofte markante og dekorerede kviste, og de spektakulære udgaver af de historicistiske huse satte en ære i at have fantasifulde kviste. De kunstfærdige kviste var udført med en betydelig håndværksmæssig kunnen. Det anbefales at søge ekspertbistand ved vedligeholdelsesarbejder. Det kan ikke anbefales at "normalisere" kvistene. Kvistenes placering fulgte facadens vinduesrytme eller var symmetriske placeret i tagfladen. Ved valmede tage bør der være minimum 1 meter fri afstand mellem kvisten og tagets grat. Kvistene følger vinduesrytmen Markante historicistiske tagkviste

10 Tagkviste og tagelementer ANBEFALINGER - TAGELEMENTER Skorstene Traditionelle skorstene har en bred muret krave, der fortsætter i et smallere skorstensløb, som afsluttes med en gesims. De historiske stilarter til og med nyklassicismen har skorstenene placeret i kip og symmetrisk i facadebilledet. Ovenlys i tagfladen Støbejernsvinduer, især de cirkulære og ovale, var diskrete i tagfladen. Det samme er det moderne såkaldte "fredningsvindue" med smalle sorte rammer. Større ovenlysvinduer bør placeres taktfast i tagfladen. Ved de diskrete rytterlys (i kip) skal vinduets tværmål og dets højde over tagfladen være minimale. Bevidst markante ovenlys proportioner bør afstemmes med det samlede facadeudtryk. Tekniske installationer Udluftning af faldstamme og friskluftsanlæggets ind- og udtag blev omkring 1900-tallet samlet i murede skortensenheder, der blev placeret i en arkitektonisk orden på tagfladen. Skorstensløsningen, som også findes i kobber og zink, kan anbefales. Det samme kan "metalkasser" med skråtstillede lameller ved de modernistiske huse, når de indgår i det arkitektoniske udtryk. Vilkårligt placerede og "nøgne" tekniske installationer på tagfladen, både ved fladt tag og sadeltag, skæmmer husenes arkitektur. 10

11

12 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby April 2008

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Tidslinje for stilarter i etagehusbyggeriet: Spørgsmål om stilbladene kan rettes til arkitekt Ulla Kristensen, tlf. 9931 2239.

Tidslinje for stilarter i etagehusbyggeriet: Spørgsmål om stilbladene kan rettes til arkitekt Ulla Kristensen, tlf. 9931 2239. Stilblade Etagehuse Stilblade - Etagehuse Aalborg Kommune har udarbejdet stilblade for 11 af de 12 mest typiske stilarter for etagehuse fra perioden omkring 1880 erne og frem til i dag. Stilbladene fortæller

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Stilblade. Historiske huse

Stilblade. Historiske huse Stilblade Historiske huse Stilblade - Historiske huse Med stilblade for de historiske huse ønsker Aalborg Kommune at optimere bevaringen af ældre huse i Aalborg Midtby, opført fra 1500-1600-tallet og til

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser

altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser altaner & tagterrasser Retningslinier for altaner og tagterrasser Revideret 1. november 2015 Indhold 2 Lys og luft til alle 3 Hensyn til dagslys 4 Altaner i eksisterende byggeri...5 Beregningsværktøj...5

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Forslag til. Stilblade til Lokalplan nr for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien

Forslag til. Stilblade til Lokalplan nr for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien Forslag til Stilblade til Lokalplan nr. 1.2-9 for Præstevænget, Blomstervænget og Ved Nordstien Historicisme STILBLADE TIL LOKALPLAN NR. 1.2-9 FOR PRÆSTEVÆNGET, BLOMSTERVÆNGET OG VED NORDSTIEN Historicismen

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Stilblade [ Forstå dit hus ]

Stilblade [ Forstå dit hus ] Stilblade [ Forstå dit hus ] De følgende sider indeholder 12 stilblade med beskrivelse af de karakteristiske træk ved den pågældende stilart, og der gives anbefalinger til, hvordan man kan bygge om og

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved Bevaringsværdige bygninger er markeret med en rød farve på kortbilag 3 til lokalplanen. Disse bygninger er omfattet af bestemmelser for bebyggelses udformning og fremtræden i 8.1-8.40 Miljøunderstøttende

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Indhold. 07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil

Indhold. 07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil Indhold 07 Det klassicistiske etagehus: Senklassicisme og palæstil 11 Det historicistiske etagehus: Italiensk og hollandsk renæssance samt rundbuestil 15 Det håndværker-historicistiske etagehus 18 Det

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

LOKALPLAN 1-4-103 VANGSMINDE KARRÉEN Ø-GADEKVARTERET

LOKALPLAN 1-4-103 VANGSMINDE KARRÉEN Ø-GADEKVARTERET LOKALPLAN 1-4-103 VANGSMINDE KARRÉEN Ø-GADEKVARTERET AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN MAJ 2008 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Krav til altaner og tagterrassers udformning Notatet redegør for forvaltningens praksis vedrørende

Læs mere

Plan Laksetorvet. «conavn» «adresse» Området. måles fra

Plan Laksetorvet. «conavn» «adresse» Området. måles fra «navn» «conavn» «adresse» «postdistrikt» Miljø og Teknik T Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon + 45 8915 1515 Direkte 8915 1568 mi@randers.dk www.randers.dk 09 11 2015 / 01.00.00 A00 39 14 Nabohøring

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativ 1. udkast til trykning FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativet indeholder regler om facader, vinduer og døre. Det er også her du kan læse om franske altaner, tagvinduer,

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

Vonge. Vejledning og retningslinjer for støtteberettiget bygningsfornyelse

Vonge. Vejledning og retningslinjer for støtteberettiget bygningsfornyelse Vonge Vejledning og retningslinjer for støtteberettiget bygningsfornyelse Forord Vejle Kommune vil gerne medvirke til, at bymidten i Vonge istandsættes og vedligeholdes på en måde, der kan forbedre og

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17.

BYENS HUS. NOTAT Ejendomme og Energi. Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag. Fra: CEIS Peter Sommerfeld 17. BYENS HUS Bedømmelsesudvalgets anbefalinger til dispositionsforslag NOTAT Ejendomme og Energi Bedømmelsesudvalg Thomas Lykke Pedersen Ulla Hardy-Hansen Per Frost Henriksen Lars Simonsen Tinne Borch Jacobsen

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, for By og Land Mariagerfjord, indsendt maj 2008. Beskrivelse side 3. Vedligeholdelsesstand side 5

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, for By og Land Mariagerfjord, indsendt maj 2008. Beskrivelse side 3. Vedligeholdelsesstand side 5 Betegnelse: Adresse: Identifikation: Nuv. ejer: Hadsund Gamle Politistation Tinggade 2-4, 9560 Hadsund Matrikel nr. 30cz, Hadsund by, Hadsund Sogn Slots- og Ejendomsstyrelsen Arkitekt: Morten Skøt (1887-1936)

Læs mere

VEJLEDNINGSBLADE SUPPLEMENT TIL VEJLEDNING FOR RINGKØBING BYMIDTE

VEJLEDNINGSBLADE SUPPLEMENT TIL VEJLEDNING FOR RINGKØBING BYMIDTE VEJLEDNINGSBLADE SUPPLEMENT TIL VEJLEDNING FOR RINGKØBING BYMIDTE INTRODUKTION Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fortsætte den hovedlinje, der hidtil er blevet fulgt for at bevare den smukke bymidte

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN 1. Generelle oplysninger 2. Overdækninger 3. Skodder og vinduer 4. Tilbygning 5. Pejs/brændeovn 6. Udestue 7. Tag med 18 tagrejsning 8. Hegn. 1. GENERELLE OPLYSNINGER. Kædehusbebyggelsen, Nørrebred 198-260

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 2 nye boliger i gamle mejeri I baggården Skt Poulsgade 4b, 8000 Aarhus C ligger det gamle bageri forfaldent hen. Bygningen

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING

RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING RENOVERING AF AFDELING 305 OG 306, BJERRINGBRO ANDELSBOLIGFORENING DISPOSITIONSFORSLAG 09.03.2015 - REV. 16.06.2016 BOLIGSTRUKTUR AFDELING 305 Renoveringen af afdeling 305 er omfattende. På boligetagerne

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade Frederiksberg Frederiksberg Kommune Byggeri og Arkitektur Smallegade 1 2000 Frederiksberg A N D R A G E N D E 26. september 2016 Rev. 20.12.2016 4744br03 gh Ejendommen: Matr. nr.: Ejer: Vedr.: Frydendalsvej 3, 1809

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade

Læs mere

Forslag til lokalplan "Svanevænget" med kommuneplantillæg

Forslag til lokalplan Svanevænget med kommuneplantillæg Forslag til lokalplan "Svanevænget" med kommuneplantillæg Offentlig høring fra xx. xxxxxx 2006 til xx. xxxxx 2006 Bilag 1 Borgerrepræsentationen har den xx. xxxxxxx 2006 vedtaget forslag til lokalplan

Læs mere

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013)

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Del 3 - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Forchhammersvej 24-26, 1920 Frederiksberg C 10.02.2016

Forchhammersvej 24-26, 1920 Frederiksberg C 10.02.2016 Ansøgning: På vegne af ejendommens ejer ansøges om tilladelse til indretning af 4 stk. senior-boliger i tagetagen. I indretningen lægges vægt på fleksibilitet og tilgængelighed i form af åbne rum, lette

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

naboorientering november 2014 Arkitektfirma maa / Danske Ark Claus Jensen Vestergade 48G 8000 Århus C telf.: 87 30 02 40 claus@cj-arkitekter.

naboorientering november 2014 Arkitektfirma maa / Danske Ark Claus Jensen Vestergade 48G 8000 Århus C telf.: 87 30 02 40 claus@cj-arkitekter. AArhus naboorientering november 2014 @cj-arkitekter.dk 2 Den nye bebyggelse 2 er tegnet på den grund, hvor der idag er opt baraklignende 1-etages byggeri. Disse eksisterende bygninger er idag indrettet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY AHLGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: AHLGADE, HOLBÆK Historie Ahlgade udgør sammen med Smedelundsgade Holbæks hovedstruktur og er byens ældste hovedstrøg. Gaden er opstået som

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bebyggelsen Jægerbuen delområde A i lokalplan 1.33 Standardprojekter for Jægerbuen (område A) shøj Kommune 2004 Standarprojekter: nr. 1 Farver 6.4 nr. 2, pergola

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

TAG. Tagbelægning (Eternitskiffer) Nogle eretnitskiffersten gaber, hvormed risici for at slagregn og fygesne trænger ind er tilstede.

TAG. Tagbelægning (Eternitskiffer) Nogle eretnitskiffersten gaber, hvormed risici for at slagregn og fygesne trænger ind er tilstede. 30 Tagbelægning (Eternitskiffer) Nogle eretnitskiffersten gaber, hvormed risici for at slagregn og fygesne trænger ind er tilstede. 31 Tagrender og nedløb På grund af snavs og levn fra en nytårsraket ses

Læs mere

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 Rådgivende Arkitekter & Ingeniører Bygningskontoret NORD A/S Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV Tlf.: 96 34 52 50

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Varde Kommune. LOKALPLAN 23.01.L02 Bevaring af Varde midtby

Varde Kommune. LOKALPLAN 23.01.L02 Bevaring af Varde midtby Varde Kommune LOKALPLAN 23.01.L02 Bevaring af Varde midtby REDEGØRELSE LOKALPLAN 23.01.L02 FORHØRING Varde Kommune fremlægger hermed udkast til lokalplan 23.01.L02 i forhøring i 4 uger, fra den 4. august

Læs mere