Anerkendende lederskab i tanke og handling: Hvordan kan stat og borger skabe innovation i gensidigt samspil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendende lederskab i tanke og handling: Hvordan kan stat og borger skabe innovation i gensidigt samspil?"

Transkript

1 Anerkendende lederskab i tanke og handling: Hvordan kan stat og borger skabe innovation i gensidigt samspil? et casestudie og filosofisk analyse af Social Innovation Lab for Kent Af Anders F.B. Jensen og Jens Peter Jensen i samarbejde med SILK * Social Innovation Lab for Kent (SILK) er på 5 år blevet en af de mest ombejlede innovationsenheder lokalt i England, og globalt i social innovations sammenhænge. Grundideen i SILK er, at de systematisk udvikler services ikke for, men med de mest udsatte borgere, som derefter overtager driften af disse services. SILK flytter herefter deres opmærksomhed et nyt sted hen. Projekt budgetterne bliver i flere tilfælde ikke brugt, heller ikke efter, at borgerne overtager ansvaret for dem. Til gengæld tager borgerne initiativ til at udvikle nye aktiviteter i forlængelse af det nye. Begge parter, stat (i form af SILK) og borgerne, er nødvendige i processen for at få skabt løsninger, der konkret svarer til de udfordringer borgerne har. Denne nødvendighed kan ses som et institutionaliseret udtryk for filosofisk Anerkendelse (således som Hegel argumenterede for det, da han indledte forskningsfeltet i 1807). Artiklen fremlægger casen SILK og argumenter for, at den filosofiske analyse tydeliggør, hvordan SILKs arbejder adskiller sig, og hvor grundlæggende denne tilgang til innovation er. * Anders FB Jensen PhD stipendiat ved CVL/CBS og MidtLab, Region Midtjylland på forskningsprogrammet SLIP»Fremtidens offentlige lederskab«. Forsker i aktørbaserede Management Accounting med Psykiatri og Social organisationen i Region Midtjylland som case. Tilknyttet Københavns Universitet, som ekstern lektor i innovation. Er Cand.mag. i filosofi fra Aarhus Universitet og University of St. Andrews i Skotland. Jens Peter Jensen har i Midtlab, Region Midtjyllands Innovationsenhed, et særligt fokus på social innovation, herunder tværsektorale eksperimenter med deltagelse af regioner og kommuner. Han er desuden tilknyttet University of Cambridge, UK, med særlige strategiske og forhandlingsmæssige opgaver i Østasien og Mellemøsten om uddannelsessamarbejde og udvikling af partnerskaber mellem universiteter. Begge er medlemmer af SILKs Advisory Board, der blev startet op i November

2 A. Indledning 1. Hvad er SILK? I Kent County i sydvest England, hvor ca.1.4 mio. mennesker bor, arbejder deres innovationsenhed Social Innovation Lab for Kent (SILK) med udvikling af borgerservices med borgerne, som i løbet af processen overtager og driver de services, der udvikles. Det er effektivt, billigt og korreleret med borgernes behov. SILK har eksisteret siden 2005 og har 3 fuldtidsansatte og 2 deltidsansatte. Deres kontor er i county hovedbygning i Maidstone, en lille gå tur fra stationen efter den time, det tager i toget fra London. SILK adskiller sig fra andre tilsvarende enheder på to centrale områder: 1) i at SILK medarbejdere arbejder sammen med borgerne om udvikling, samtidig med at de er tæt på den politiske stab i deres region, 2) de udvikler services med borgerne, bidrager til borgernes overtagelse, og trækker sig herefter fra involvering i driften af denne service. Artiklen vil gå tættere på SILK og fremstille deres historie, udvikling og arbejde som case, og herefter sætte arbejdet ind i en filosofisk sammenhæng. 2. Problemstilling Offentlige services er svære at udvikle, således at de passer til borgernes behov. Dette skyldes forskellige faktorer som blandt andet stigende uddannelsesniveau, øget individualisering og pluralitet af kultur og livsformer. Samtidig er behovet også omfangsmæssigt stigende. Uden at nævne finanskrisen kan den demografiske udviklingstendens mod aldring af den europæiske, og herunder også den danske befolkning, samt stigende forventninger til velfærdsstatens formåen og ydelser være forklaring nok i sig selv. Kort sagt bliver der efterspurgt mere, samtidigt med at ressourcerne svinder. Løsningsforslag bliver tit enten meget abstrakte (á la mere effektiv ledelse af x, hvor så x kan være feks stat/region/kommune/virksomheder), eller fyldt af paradokser (á la hvis vi skærer lidt ned og sparer på staten i dag, er vi forberedt til revolutionen med de 25 % Lærere, SOSU assistenter m.fl. der om få år går på pension, og der- 584

3 igennem får vi råd de til at levere de services, til den tid, der efterspørges). Altså et rent økonomisk kalkule argument. SILK er et eksempel på en tilgang, der hjælper borgere i gang med selv at udvikle og drive de services, de har behov for. SILK trækker sig nemlig fra driften af dem efter noget tid. Samtidig gør SILK regionen Kents administrative- og politiske niveau klogere på, hvad behovene egentlig er, blandt de borgere, der demokratisk har valgt repræsentanter til at løse de statsopgaver de ikke selv kan håndtere. Det er et bud på en løsning, der både leverer flere services og koster færre penge, idet borgerne selv er aktiverede. Vigtigst af alt er, at de services, de udvikler, bruges, fordi de giver mening, og kan justeres løbende af borgerne selv, der i processen overtager budgetansvaret. 3. Oversigt over artiklen Først vil vi i afsnit B præsentere SILKs historie, og hvordan de arbejder. Herefter vil vi i afsnit C analysere SILK, med henblik på at komme ind til kernen, af hvad de gør, der virker. Der vil blive argumenteret for, at SILKs succes grunder i at de arbejder logisk stringent med kun at engagere sig, når borgere selv gør det. For borgere skal indgå i det, vi kalder en nødvendighedsrelation med SILK medarbejderne, hvor udviklingsarbejdet står og falder med begge parters arbejde og deltagelse i det. Ellers stopper projektet. Denne nødvendighedsrelation argumenteres der for, og den kan ses som det mest grundlæggende indhold i det filosofiske anerkendelsesbegreb, Hegel indledte denne forskningsgren med i Det er samtidigt et træk, som synes væk fra meget litteratur, der bruger ordet anerkendelse i relation til ros og positiv fokuseret talehandling. Anerkendelsesbegrebet er langt mere grundlæggende og omfattende. 8. Organisation, ledelse og kommunikation B. Casepræsentation 1. Kontrapunkt: samklang mellem borgere og politikere SILKs arbejdsform danner i praksis et nyt rum, mellem borgere og county politikere og stab, som ikke ellers er tilstede. Emma Barrett, daglig leder af SILK, formulerede det i telefonen mellem jul og nytår, at»... her [i SILK] mødes de forskellige måder, som mennesker føler, arbejder på og bare er, på, hvad end de er vellønnede medarbejdere i the county eller er lokale borgere, som på forskellig vis er mindre bemidlede«. 585

4 Ombejlet innovationsenhed Hun peger på at styrken i SILK ligger i interaktionen mellem disse meget forskellige måder at være til i en verden, som normalt er opdelt. Traditionelt udvikles services jo i en form for»os og dem«logik (staten overfor borgeren), som i en artikel er blevet kaldt which side of the net. Den spilmetafor peger på, at det er nødvendigt at være to sider for at spille spillet tennis (som billede på udviklingen af stats services til borgere). Men i tennis skal den ene side jo vinde. Og det er ofte også oplevelsen efter en udvikling af noget nyt. SILK arbejder efter en special samarbejdsmodel. Emma formulerer SILKs tilgang således at»... vi arbejder med en helt anden gameplan«, tilgangen er anderledes. Alle, dvs. borgerne såvel som de, som er ansat af the county, har lige indflydelse på at undersøge, udforme og vælge hvilken service, de ønsker. Altså både indenfor, hvad der skal udvikles, og hvordan den skal se ud. Hvis man ser SILKs arbejdstilgang, for det er en tilgang, snarere end det er en metode, for metoder er standarder, SILK søger at møde hver borger som ny. Udgangspunktet er ikke, at enhver har pligt til at udvikle noget. Derimod leder SILK efter dem, der ønsker noget nyt, og har interesse i at sætte noget nyt i gang. De prøver at lave noget sammen, de søger det de kalder»en koalition med dem, der vil«og så se, om det virker. Tilgangen er således meget pragmatisk. 2. SILKs Opstart En karismatisk nomade kom i 2007 forbi den britiske region Kent på et kort ophold. Hun kom fra opgaver i det strategiske landskab omkring Downing Street 10, og de deraf følgende aktiviteter i innovationsgrupper, der tog fat på de områder, premierministerens folk havde identificeret som væsentlige baser for reform. Sophia Parker hedder nomaden. I Kents regionale forvaltningscentre i Maidstone kom hun med nogle bemærkninger, der passede ind i den aktuelle debat om det britiske velfærdssamfunds muligheder og begrænsninger. Hun pegede på initiativer, der kunne bringe fornyelse ind i indsatsen overfor regionens voksende sociale problemer. Efter et par måneders intenst arbejde fik hun en tidsbegrænset chance til at vise, hvordan ordene kunne omsættes til praksis, og dermed var Social Innovation Lab for Kent (SILK) en realitet. Da først SILK var sat på benene, rejste nomaden videre, først for at indtage en prestigefyldt stilling som direktør for en landsdækkende britisk social fond, og nu 586

5 er Sophia Parker for en periode seniorforsker ved Harvard universitetet på den anden side af Atlanten. Dette er bare en enkelt udgave af SILKs tilblivelseshistorie. Der er mange forskellige. Hovedsagen er, at SILK eksisterer endnu, oven i købet i bedste velgående. Realiteten er, at ingen med nogen ret kan hævde, at de kender den»rigtige«historie bag beslutningen om at etablere SILK, ligesom ingen med sikkerhed kan gætte på, om der fortsat vil være en SILK enhed i regionalt regi i Kent om blot to eller tre år. Man kunne tilføje, at der i forvaltningskorridorerne i Maidstone med lethed kan høres flere og vidt forskellige udgaver af rationalet bag beslutningen om SILKs fortsatte eksistens i december End ikke SILKs egne medarbejdere har en entydig opfattelse af baggrunden for regionens beslutning. Beslutningen er primært af budgetmæssig karakter, begrundet og udformet af SILKs medarbejdere. 8. Organisation, ledelse og kommunikation Men vi kan med sikkerhed konstatere, at SILK eksisterer som en enhed i regionen Kents organisation; at der er tre fuldtids medarbejdere, inkl. en leder med ansvar for strategi, daglig drift og økonomi; at SILK har støtte i et Advisory Board (med interne og eksterne medlemmer), der bistår med rådgivning og inspiration; og at SILK har ændret status fra at være et projekt til at være en enhed organisatorisk forankret i den eksisterende regionale model for organisering. Indirekte opbakning I de seneste måneder er SILK blevet en af de mest ombejlede innovationsenheder i Storbritannien en række konsulent- og designvirksomheder har ytret interesse for at overtage SILK og gruppens medarbejdere. Nogle vil gerne frikøbe gruppen fra den offentlige sektors organisation. Andre ønsker at indgå et tæt samarbejde, som reelt ligner en overtagelse. Der er ikke noget at sige til bejleriet. SILK har ikke mindst i det sidste halve års tid modtaget priser og andre former for anerkendelse af deres indsats og resultater. Men SILKs medarbejdere er ikke interesseret, selv om de med mellemrum kan komme i tvivl. Den regionale beslutning om fortsættelse af SILK indikerer, at regionen heller ikke er interesseret. Det kan ved selvsyn konstateres, at SILK løser alle sine opgaver ud fra en overordnet devise om at arbejde menneske-til-menneske. Dette princip overruler enhver anden metode og forventning. Der bliver ikke givet køb. Derfor er der i SILK heller ikke nogen metodiske overvejelser om, hvordan man kan reproducere eller opskalere 587

6 succes er. SILK stiller ganske vist et større metodeapparat til rådighed på sin hjemmeside for andre medarbejdere i Kent regionen, for borgergrupper og for konsulentvirksomheder. Men i SILKs eget regi er de at betragte som håndværktøjer, der kan tages i anvendelse, hvis og kun hvis de kan fremme menneske-til-menneske interaktionen. Medarbejderne i SILK har ikke selv et grundigt kendskab til metodeapparatet. De anvender kun dele af det, og kun når en metode kan fremme kommunikationen i et større forum, hvor SILK til eksempel bliver bedt om at formidle deres tilgang til arbejdet i dårligt stillede boligområder i Kent. En kvinde, der har deltaget i et projekt med fokus på overvægt og andre svært tilgængelige, personligt funderede problemstillinger, siger:»det drejer sig jo om, hvad folk vil gøre ved deres daglige liv og interesser, altså om de vil passe haven, synge eller gå til aerobics, eller hvad det nu kan være. At de så får noget ud af det sundhedsmæssigt også, det er bare en sideeffekt, det er ikke grunden til, at man gør det.«3. Tæt på Det er således karakteristisk for SILK, at de indleder et samarbejde med en gruppe beboere i et boligkvarter med at stille sig på beboernes side. Ikke sjældent har de åbent erklæret, at de ligesom beboerne heller ikke kan gennemskue de offentlige ydelser fra regionen, tildelingskriterier, hensigtsmæssigheder i ydelsesstandarder og lignende. SILK medarbejderne har således ikke interesse i at diskutere, om borgerne i forvejen får en retfærdig sagsbehandling og tilstrækkelige ydelser fra den offentlige sektor, men efterlyser borgernes egne ønsker og planer for deres eget liv og muligheder og begrænsninger for at indfri disse ønsker. Michelle Barr, ph.d. studerende ved University of Bath, har samlet en række interviews med medarbejdere i SILK, regionen Kent og borgere i regionen som led i en større evaluering af SILKs arbejde. I et af dem siger Emma Barrett:»Vi ønsker kun at arbejde sammen med de mennesker, der også ønsker at samarbejde med os. Man kan ikke påtvinge folk sådan et samarbejde. Det vil blot skabe modstand, så ja, det drejer sig om at vi arbejder sammen med de folk, der kommer i kontakt med os og ønsker samarbejdet«588

7 Ofte bliver der i et sådant samarbejde med en gruppe beboere stillet et rådighedsbeløb til disposition. SILK medarbejderne vælger at overlade dispositionsretten til beboerne. Erfaringen viser, at der er stor tilbageholdenhed hos beboergrupperne med anvendelsen af midlerne. I boligområdet Parkwood, der hører til regionens fattigste, blev et rådighedsbeløb på 10,000 ikke rørt det første år. Et mindre beløb gik til maling af vægge og indkøb af stole og borde til en lokal beboercafé, der anvendes til møder og undervisning. Men beløbet er endnu ikke fuldt disponeret, til trods for et højt aktivitetsniveau, og at adskillige nye initiativer søsættes måned for måned i området. Beboerne finder andre veje til finansiering. Butikscentre ser pludselig en fordel i at tilbyde rabatter på daglige fornødenheder til beboergruppen, fordi det øger tilhørsforholdet og påvirker indkøbsvanerne. Den enkle filosofi hos butiksejerne kan være, at beboerne er så ringe stillet økonomisk, at det ikke er et spørgsmål om, hvor varerne købes, men om de overhovedet købes. Nogle helt basale problemstillinger bringes således frem på et konkret niveau. Konkretisering af de basale problemstillinger er karakteristisk for SILKs arbejde. Direkte og indirekte bringer de livsforhold og -betingelser op til overfladen, som får både beboere og de omgivende interessenter til at agere på en anden måde. SILK indgår i beboerarbejdet, men bruges efter en samarbejdsopstart oftest som sparringspartnere på ugentlig basis. SILK medarbejderne fortsætter deres tilstedeværelse i samarbejdet»så længe, det er nødvendigt«. Tendensen er, at indsatsen fra SILK reduceres hen ad vejen, men ikke i et omfang, så den bliver usynlig. En SILK medarbejder med lang erfaring som sagsbehandler i regionens forvaltning siger: 8. Organisation, ledelse og kommunikation»det er utroligt så stor forskel, der er på mit tidligere arbejde og mine opgaver i SILK. Før undrede jeg mig over, at vi havde en holdning til løsning af sociale problemer på arbejdet i løbet af ugen og en helt anden, når vi var sammen med venner og familie i weekenden. Nu hænger tingene mere sammen for mig. På arbejde for SILK holdninger og tanker, som jeg har i weekenden.«menneskets først 4. Budgettet bruges ikke Det er forbløffende, at SILK med så få virkemidler kan opnå relativt store resultater. For Parkwood områdets vedkommende er der tale om en væsentlig reduktion i de offentlige udgifter til beboerne over de sidste to år. Selvom SILKs arbejde (endnu) ikke bliver vurderet på besparelseseffekt, er det hævet over enhver tvivl, at deres indsats 589

8 medvirker til besparelser på offentlige ydelser, som SILKs egne udgifter ikke overgår. Der er altså et nettoresultat at hente på bundlinjen, hvis nogle administratorer og politikere skulle få lyst til at gå i dybden med økonomien omkring SILKs aktiviteter. Måske er den evige søgning efter konkretisering det, der bedst karakteriserer SILKs arbejde. Hvordan foregår et socialt arbejde menneske-til-menneske? Hvilke konkrete forhold betyder noget væsentligt for konkrete menneskers livsførelse og -glæde? Hvilke konkrete aktiviteter og midler kan bedst tages i anvendelse for at opnå det ligeværdige samarbejde, som er åbenbart anvendeligt for de borgere, der har taget SILK til sig som partner? Disse spørgsmål går som en rød tråd gennem alt, hvad SILK foretager sig. Budgettet bruges ikke Direktøren for Engine Ltd., et konsulentfirma i London, der har fulgt SILKs udvikling fra starten, siger:»jeg tror, at de allerede har bevæget sig ud over den»co-design«trend, som vi har set britiske konsulenter dyrke som det nye gennem det sidste års tid.«silk medarbejderne er blevet inspireret fra forskellige sider. De har blandt andet taget udgangspunkt i et white paper om den britiske velfærdsstats udvikling,»beveridge 4.0«, der er udarbejdet af Jennie Winhall (nu ledende medarbejder hos non-profit organisationen Participle Ltd.) I London). De er også inspireret af David Albury s arbejde som strategisk tænker for premierministeren i forbindelse med tilrettelæggelse af den statslige innovationspolitik men de har valgt hans tanker om opskalering fra. De kunne også have hentet inspiration fra dele af den kinesiske taoistiske filosofi, specielt skriftet»daode Jing«, hvor det i en række aforismer blandt siges:»lær af folket, Planlæg sammen med folket, Begynd med det, de har Byg på det, de ved... Og når arbejdet er færdigt, Vil de sige, Vi gjorde det selv«i den moderne taoistiske tradition har den kinesiske prof. Robert Chia, University of Strathclyde, arbejdet videre med organisation og 590

9 ledelse i emergerende strategier. I manuskriptet til en ny bog, der udkommer medio 2011, tager han SILKs projektnavigering op og drager paralleller til den taoistiske tankegang. I skitser til den kommende bog bemærker han således:»vi skal være meget opmærksomme på vores måde at planlægge på. Vi er uvante med situationer, hvor vi ikke kan planlægge. Men det er af uvurderlig værdi for en leder at stille sig i en position, hvor han tør stille sig selv spørgsmålet:»jeg kan ikke planlægge og hvad gør jeg så? Hvad stoler jeg på, hvad forlader jeg mig på, og ikke mindst: hvad gør jeg?«men SILK er ikke noget intellektuelt foretagende, der bygger på filosofier eller faste analytisk baserede koncepter. Lederen er ganske vist i gang med et master-studie, næsten for en sikkerheds skyld af hensyn til fremtidige arbejdsmuligheder, når og hvis SILK måtte forsvinde fra det regionale landskab i Kent. Men der lægges ikke vægt på intellektuelle forklaringer og analyser, som argumenter for handling. SILK er en handlingsorganisation. 8. Organisation, ledelse og kommunikation C. Analyse 1. Logikken bag SILK I det følgende vil vi analysere casen lidt tættere, med henblik på at skitsere nogle grundlæggende filosofiske aspekter ved SILKs arbejde. SILKs arbejde adskiller sig på 3 centrale områder: i) SILK præmis for at starte projekter op sammen med borgere har en bestemt logisk form, ved at de kun går ind i projekter, borgerne selv har fået ideen til, og selv vil bidrage til udviklingen og den efterfølgende drift af, bagefter. ii) Der skabes en dialektik mellem statens centrale administration og borgernes lokale behov. Den opstår ved SILKs organisatoriske og fysiske pladsering i Regionshuset i Kent County, samtidigt med deres arbejdsmetoder tager dem helt tæt på borgerne. iii) Arbejdspræmissens logik (se ovenfor i i)) skaber mulighed for særlig form for relation mellem stat og borger. Denne relation kan anskues som anerkendende, dvs. en relation hvor begge parter nødvendige for hinanden for at realisere et fælles mål. Filosofien bag SILK 591

10 Gensidighed er nødvendigt 2. Gensidighed i samspil og handling SILK er omkring i Kents lokalområder og møder borgere med henblik på at undersøge om nogen har ideer og behov, som de kan gå sammen om at starte services op, for at løse. Det er nødvendigt for SILK at borgerne bidrager, og på samme vis er SILK nødvendig for borgerne, idet de er adgangen til staten (regionen Kent). Begrebet»nødvendighed«er et bindende logisk begreb, og betyder: 1 B hvis og kun hvis K, Det kan også formaliseres således: (B & K) dvs. i forhold til SILKs udvikling af services: kun hvis borgerne (B) er med, er Kent (K) med, og kun hvis Kent (K) er med, er borgerne med (B) For at tydeliggøre dette kan vi benytte Wittgensteins, 2 logiske sandhedstabeller (»wahrheitsfuntionen«, ibid.) for at illustrere hvordan dette hænger logisk sammen. Tager vi vores formaliserede proposition op (Borgerne og Kent ved SILK udvikler services sammen), og under dem skriver S for sandt og F for falsk, dvs. hvornår borgerne hhv. SILK er med. Den logiske funktion er konditionalen»&«, hvilket som nævnt betyder, at begge skal deltage, for at propositionen om udvikling af servicen er sand. Her illustreres det således, i linien under»=«skrives således om udsagnet som helhed er sandt eller falsk: Række B & K = 1 S S S 2 S F F 3 F S F 4 F F F Figur 1 Kun hvis de har en ide de ønsker at arbejde sammen med SILK omkring udviklingen af, går de ind i samarbejdet. Dvs. borgerne og SILK har et fællesskab omkring denne udvikling, som ingen af dem kan træde ud af, uden at projektet omkring service udvikling og overdragelse til drift, falder på gulvet. Hvis vi bruger co-design som spejl, som den ansatte i Engine Ltd overfor nævner, bliver det endnu tydeligere. Co-design er som ope- 592

11 rationaliseret praksis 3 den tilgang til at få alle interessenter til at spille ind med, hvilke behov de har til en service, således at en service modereres til individuelle behov. Denne tilgang er altså samarbejde om udvikling af, men ikke nødvendigvis sammen samtidig. Hvis vi laver en sandhedstabel over denne funktion, vil den se helt anerledes ud. Den logiske konstant er her»eller«dvs. enten bidrager Borgerne ellers bidrager Staten, men de behøver ikke begge bidrage samtidig. Det skaber et andet logisk mønster, hvori det er ikke er nødvendigt at have den anden part med. Staten eller borgerne kan selv udvikle videre, og andre kan overtage i processen omkring cocreation. Den logske sandhedstabel for»eller«ser således ud: 8. Organisation, ledelse og kommunikation Række B eller K = 1 S S S SILK har en anden logik 2 S F S 3 F S S 4 F F F Figur 2 SILKs arbejdsmetode er en logisk set symmetrisk relation mellem SILK og borgeren, idet udviklingen af services, forudsætter begges konstante involvering. 3. En grænseløs organisation i tid og rum SILK er Regionen Kents innovationsenhed, og det er kendetegnende, at den ligger fysisk og organisatorisk tæt på Regionens politiske og administrative topledelse. Samtidigt er SILKs medarbejdere ude og tale med borgerne, helt tæt på. Men det faktum, at de skaber en nødvendigheds relation omkring udvikling kan ses som en adhocorganisation, som peger ud over en traditionel institutionel organisations opfattelse af grænser. En organisation anskues almindeligvis i relation til institutionelle rammer, regler og muligheder. Men her er fokus, at søge kernen i, hvordan SILK og de borgere de arbejder for, evner at få anderledes og frugtbare resultater fra deres samarbejde. Gorm Harste, har i en artikel 4 argumenteret for, at vores moderne organisationsbegreb i alt væsentligt, stammer fra Kant. 5 Bevidstheden herom er særlig vigtig, 593

12 da store dele af den vestlige sociologiske tradition fra Weber til Luhman, 6 baserer sig på Kant. Gorm Harste definerer (med Kant) en organisation således: Organisation is created when a group of human beings coordinate their communication in such a way that they reproduce a differentiation of that coordination from the demands and the conditions of their environments (Ibid. Harstes kursivering). Basis er ny organisation på tværs En organisation handler her om mennesker, der skaber fordele ved, at samarbejde skabe fælles bidrag i forhold til det omgivende miljø. Når SILK og borgerne i Kent indleder og driver deres samarbejde, koordinerer de deres kommunikation, og differentierer sig fra de krav og omstændigheder, deres omgivelser stiller til dem (f.eks. det krav at staten skal levere services til borgere uden resourcer). Denne organisering baseres på samme gensidige tilpasning (»mutual adjustment«7 ), som den er den peer-to-peer kordineringsmekanisme, der kendetegner adhocrasier, dvs. oganisationer der bedst håndterer kompleksitet og genererer innovation. 8 Det centrale er den hierarkifrie samarbejdsform, omkring, løsningen af en kompleks opgave, der ikke har en indlysende løsning. 9 Der kan muligvis være mange komplekse aspekter ved relationsbaseret arbejde. Men det er udelukkende denne artikels ærinde at argumentere for, at samarbejdsformen kan fungere på disse præmisser, og ikke fyldstgørende at afdække hvad det så implicerer. Koordinering gennem gensidig tilpasning kan man måske se som muliggjort ved at begge parter kun er i samarbejdet, så længe de hver især har lyst til det. Det er nyt, radikalt og centralt for SILKs arbejdstilgang. 4. En åben magtfordeling og handlefrihed Når SILKs medarbejdere søger ideer, er de åbne og kommer ud til borgerne. På deres præmisser undersøger d, viser interesse i deres lokale område og arbejder sammen med borgerne i ligeværdige relationer, hvor begge har samme mål (at bedre forholdene for borgerne), og begge har samme formelle magt (jf. de kan trække sig fra samarbejdet uden repressalier). Når det er tilfældet, så kan det ses som et eksempel på en anerkendelsesrelation. Hegel argumenterede for to elementer i anerkendelse: 1: Reciprocitet 2: Totalitet 594

13 Hegel skriver:»[...] according to the notion of recognition [...] only when each is for the other, what the other is for it, only when each in its own self through its own action, and again through the action of the other [...]«10 Anerkendelse er gensighed Det Hegel skriver er, at anerkendelse kun realiseres gennem erkendelsen af, at andre mennesker er mål i sig selv, for dem selv, men også for en selv. Det er denne logiske reciprocitet, og processen, samt erkendelsen af processens nødvendighed, der er kernen anerkendelse. Resultatet er afhængig af begge parters procesuelle anerkendelse af hinanden. Det er netop gennem denne reciprocitet og anerkendelse vi kan se i SILKs arbejde: Kun hvis begge parter løfter projektet sammen, bliver projektet til noget. Anerkendelse er altså en kollektiv proces, dvs. noget der foregår over tid mellem mennesker. Uden at gå for dybt i Hegels kringlede kroge, handler anerkendelse om de sociale forhold i tillæg til de helt basale behov (selvopretholdelse). 11 Men det centrale i anerkendelsen, er erkendelsen at man er et jeg, er afhængigt at et vi, og dermed et andet menneske: Ich, Das Wir, und Wir, Das ich ist 12 Det er dette, der er totaliteten, og som er den anden konstituerende faktor ved anerkendelsesbegrebet hos Hegel. D. Konklusion Hvis vi accepterer denne analyse af Hegel, kan SILKs arbejdsmetoder ses som en institutionel måde at skabe en reel anerkendelsesrelation mellem stat og borger på. Men hvilke konsekvenser kan vi drage udfra det foreliggende eksempel? Skal SILKs metoder skaleres op til fesk alle kommuner i Danmark? Eller er dette netop at misforstå de nuancerede dynamikker SILK er baseret på. Måske der snarere skal findes ind til hvordan staten kan give plads til denne måde at arbejde på.»måden«, hvis vi kalder alt det komplekse SILK gør, for det. Måden er jo fundamentalt at ophæve de institutionelle regler og rammer, uden at glemme dem, og så arbejde i fællesskab mod at skabe services sammen. 595

14 Den muligvis unfair modstilling til co-design tilgangen, er kun vigtig hvis den fremhæver det aspekt der omhandler at grundideen til hvilken service skal udvikles og skabes med borgeren. Borgeren kommer ikke bare ind når nogle grundrids og præmisser er lavet. Borgeren og statsmedarbejderen sætter sig sammen og drøfter netop disse ting også. Dette udfordrer lederskabstanker der baseres på planlægning (feks Kaplan), men tager nærmere udgangspunkt i emergens (Mintzberg). SILKs tilgang muligvis peger videre end emergens: Stilfærdigheden i SILKs arbejde er påfaldende. Kan man sige, at SILK får den offentlige sektors arbejde i NPM regi til at implodere? Eksplosion er revolution, hvor granatstykker rammer andre og hensætter andre i panik alt er gået i stykker. Implosion kan foregå med en PLUF-lyd (det er nok en Anders And lyd...), hvor andre ikke bliver bange, men hvor de eksisterende rammer smuldrer og afslører kernen. Et element i den kerne kan man se som ansvarlighed overfor den anden, i den nødvendighedsrelation, SILK og borgerne arbejde sammen i. Filosoffen Simon Critchley har et relevant begreb: 13 [...]Jeg tror på en forstyrrelse af status quo og af den gældende konsensusorden. [...] [baseret på] Ansvarlighed ud fra en idé om et uendeligt etisk krav. [...] som ikke kan eller vil smadre staten, men som kan skabe nogle frirum inden for staten det jeg kalder»interstitiel afstand til staten Mennesket er innovationens kerne Måske kan man se SILK som skaber af»interstitielle«afstande til staten. For de ikke ser sig selv, som på statens side, paradoksalt nok, selv om de er det. Det er som om SILK et nødvendigt oprør mod det etiske forfald i den offentlige sektor (i Parkwood, et af SILKs projekter, måske symboliseret gennem NPM?), som den offentlige sektor uden at formulere det selv ønsker og den gode brug af forskellige offentlige ydelser til selv at kunne stole på egne kræfter. SILK åbner døren for lederskab på menneske præmisser, mod statens reguleringstanker, men alligevel indenfor alle lovlige rammer og endda billigere. SILK er måske et tiltrængt håndgribeligt eksempel på hvad der menes, når lederskabsdebatten taler om mennesket i centrum for netop lederskabet? 596

15 Noter 1. Read and Wright, Formal logic (1995) s Ludwig Wittgenstein, Tractatus Logico-philosophicus (1921) Se eksempelvis 4. Gorm Harste»The definition of organizational culture and its historical origins«, History of Ideas Vol 19, Pergamon, (1994) 5. Immanuel Kant»Kritik af dømmekraften«, Gorm Harste»The definition of organizational culture and its historical origins«, History of Ideas Vol 19, Pergamon, (1994) 7. Henry Mintzberg»The structuring of organization«, Prentice (1978), s Alice Lam»Innovative organisations«, in Oxford Handbook of innovation (2006). 9. Se note Hegel»Phenomenology of Spirit«OUP (1807) s HC Wind»Anerkendelse«, Aarhus Universitetsforlag (1998) s (ibid) 13. Interview i Information 1. april 2011 Litteratur Albury, David & Mulgan, Geoff, 2003,»Innovation in the Public Sector«, HM Government Paper, Prime Minister s Strategy Unit, London Albury, David, 2009,»Taking practice into policy, and back«konferenceoplæg, Aarhus Bi, Wang (interpr.), 1999,»The Classic of the Way and Virtue: Daode Jing«, New York Chia, Robert C.H. and Holt, Robin, 2011 Skitser til bogen:»strategy without Design: The Silent Efficacy of Indirect Action«, Cambridge Hegel, G.W.F., 1807, oversættelse fra tysk til engelsk af J.N. Finley, 1978,»Phenomenology of spirit«, OUP Oxford H.C. Wind:»Anerkendelse«, AUP, 1997 Information (artikel), 1. april 2011 Kent County Council v/rådsformand Paul Carter, 2010,»Bold Steps for Kent the medium term plan for 2014/15«, Maidstone Read, S., Wright, C.»Formal logic«, St. Andrews, 2002 Winhall, Jenny,»Beveridge 2.0, 2008«White Paper, Participle Ltd., London Wittgenstein, L.:»Tractatus, Logicus, Philosophicus«, 1922 Alle citerede udtalelser er hentet fra materiale, som ph.d. studerende Michelle Farr, University of Bath, har samlet som del af en helhedsevaluering af SILKs indsats. Ph.d. afhandlingen afleveres til bedømmelse ultimo

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Baggrund Der er et muligheds-vindue i forlængelse af det fokus på offentlig ledelse og styring, som

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Ledelse Organisationsudvikling

Ledelse Organisationsudvikling Personalestyrelsens temadag 12.april 2011 Gitte Mandrup Ledelse Organisationsudvikling Forstå behov og opgaver udefra og ind Tag ansvar indefra og ud Virksomhedens ydelser, resultatkrav, realiteter, udfordringer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND Program 13.30 14.30 Oplæg om collective

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere