Anerkendende lederskab i tanke og handling: Hvordan kan stat og borger skabe innovation i gensidigt samspil?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendende lederskab i tanke og handling: Hvordan kan stat og borger skabe innovation i gensidigt samspil?"

Transkript

1 Anerkendende lederskab i tanke og handling: Hvordan kan stat og borger skabe innovation i gensidigt samspil? et casestudie og filosofisk analyse af Social Innovation Lab for Kent Af Anders F.B. Jensen og Jens Peter Jensen i samarbejde med SILK * Social Innovation Lab for Kent (SILK) er på 5 år blevet en af de mest ombejlede innovationsenheder lokalt i England, og globalt i social innovations sammenhænge. Grundideen i SILK er, at de systematisk udvikler services ikke for, men med de mest udsatte borgere, som derefter overtager driften af disse services. SILK flytter herefter deres opmærksomhed et nyt sted hen. Projekt budgetterne bliver i flere tilfælde ikke brugt, heller ikke efter, at borgerne overtager ansvaret for dem. Til gengæld tager borgerne initiativ til at udvikle nye aktiviteter i forlængelse af det nye. Begge parter, stat (i form af SILK) og borgerne, er nødvendige i processen for at få skabt løsninger, der konkret svarer til de udfordringer borgerne har. Denne nødvendighed kan ses som et institutionaliseret udtryk for filosofisk Anerkendelse (således som Hegel argumenterede for det, da han indledte forskningsfeltet i 1807). Artiklen fremlægger casen SILK og argumenter for, at den filosofiske analyse tydeliggør, hvordan SILKs arbejder adskiller sig, og hvor grundlæggende denne tilgang til innovation er. * Anders FB Jensen PhD stipendiat ved CVL/CBS og MidtLab, Region Midtjylland på forskningsprogrammet SLIP»Fremtidens offentlige lederskab«. Forsker i aktørbaserede Management Accounting med Psykiatri og Social organisationen i Region Midtjylland som case. Tilknyttet Københavns Universitet, som ekstern lektor i innovation. Er Cand.mag. i filosofi fra Aarhus Universitet og University of St. Andrews i Skotland. Jens Peter Jensen har i Midtlab, Region Midtjyllands Innovationsenhed, et særligt fokus på social innovation, herunder tværsektorale eksperimenter med deltagelse af regioner og kommuner. Han er desuden tilknyttet University of Cambridge, UK, med særlige strategiske og forhandlingsmæssige opgaver i Østasien og Mellemøsten om uddannelsessamarbejde og udvikling af partnerskaber mellem universiteter. Begge er medlemmer af SILKs Advisory Board, der blev startet op i November

2 A. Indledning 1. Hvad er SILK? I Kent County i sydvest England, hvor ca.1.4 mio. mennesker bor, arbejder deres innovationsenhed Social Innovation Lab for Kent (SILK) med udvikling af borgerservices med borgerne, som i løbet af processen overtager og driver de services, der udvikles. Det er effektivt, billigt og korreleret med borgernes behov. SILK har eksisteret siden 2005 og har 3 fuldtidsansatte og 2 deltidsansatte. Deres kontor er i county hovedbygning i Maidstone, en lille gå tur fra stationen efter den time, det tager i toget fra London. SILK adskiller sig fra andre tilsvarende enheder på to centrale områder: 1) i at SILK medarbejdere arbejder sammen med borgerne om udvikling, samtidig med at de er tæt på den politiske stab i deres region, 2) de udvikler services med borgerne, bidrager til borgernes overtagelse, og trækker sig herefter fra involvering i driften af denne service. Artiklen vil gå tættere på SILK og fremstille deres historie, udvikling og arbejde som case, og herefter sætte arbejdet ind i en filosofisk sammenhæng. 2. Problemstilling Offentlige services er svære at udvikle, således at de passer til borgernes behov. Dette skyldes forskellige faktorer som blandt andet stigende uddannelsesniveau, øget individualisering og pluralitet af kultur og livsformer. Samtidig er behovet også omfangsmæssigt stigende. Uden at nævne finanskrisen kan den demografiske udviklingstendens mod aldring af den europæiske, og herunder også den danske befolkning, samt stigende forventninger til velfærdsstatens formåen og ydelser være forklaring nok i sig selv. Kort sagt bliver der efterspurgt mere, samtidigt med at ressourcerne svinder. Løsningsforslag bliver tit enten meget abstrakte (á la mere effektiv ledelse af x, hvor så x kan være feks stat/region/kommune/virksomheder), eller fyldt af paradokser (á la hvis vi skærer lidt ned og sparer på staten i dag, er vi forberedt til revolutionen med de 25 % Lærere, SOSU assistenter m.fl. der om få år går på pension, og der- 584

3 igennem får vi råd de til at levere de services, til den tid, der efterspørges). Altså et rent økonomisk kalkule argument. SILK er et eksempel på en tilgang, der hjælper borgere i gang med selv at udvikle og drive de services, de har behov for. SILK trækker sig nemlig fra driften af dem efter noget tid. Samtidig gør SILK regionen Kents administrative- og politiske niveau klogere på, hvad behovene egentlig er, blandt de borgere, der demokratisk har valgt repræsentanter til at løse de statsopgaver de ikke selv kan håndtere. Det er et bud på en løsning, der både leverer flere services og koster færre penge, idet borgerne selv er aktiverede. Vigtigst af alt er, at de services, de udvikler, bruges, fordi de giver mening, og kan justeres løbende af borgerne selv, der i processen overtager budgetansvaret. 3. Oversigt over artiklen Først vil vi i afsnit B præsentere SILKs historie, og hvordan de arbejder. Herefter vil vi i afsnit C analysere SILK, med henblik på at komme ind til kernen, af hvad de gør, der virker. Der vil blive argumenteret for, at SILKs succes grunder i at de arbejder logisk stringent med kun at engagere sig, når borgere selv gør det. For borgere skal indgå i det, vi kalder en nødvendighedsrelation med SILK medarbejderne, hvor udviklingsarbejdet står og falder med begge parters arbejde og deltagelse i det. Ellers stopper projektet. Denne nødvendighedsrelation argumenteres der for, og den kan ses som det mest grundlæggende indhold i det filosofiske anerkendelsesbegreb, Hegel indledte denne forskningsgren med i Det er samtidigt et træk, som synes væk fra meget litteratur, der bruger ordet anerkendelse i relation til ros og positiv fokuseret talehandling. Anerkendelsesbegrebet er langt mere grundlæggende og omfattende. 8. Organisation, ledelse og kommunikation B. Casepræsentation 1. Kontrapunkt: samklang mellem borgere og politikere SILKs arbejdsform danner i praksis et nyt rum, mellem borgere og county politikere og stab, som ikke ellers er tilstede. Emma Barrett, daglig leder af SILK, formulerede det i telefonen mellem jul og nytår, at»... her [i SILK] mødes de forskellige måder, som mennesker føler, arbejder på og bare er, på, hvad end de er vellønnede medarbejdere i the county eller er lokale borgere, som på forskellig vis er mindre bemidlede«. 585

4 Ombejlet innovationsenhed Hun peger på at styrken i SILK ligger i interaktionen mellem disse meget forskellige måder at være til i en verden, som normalt er opdelt. Traditionelt udvikles services jo i en form for»os og dem«logik (staten overfor borgeren), som i en artikel er blevet kaldt which side of the net. Den spilmetafor peger på, at det er nødvendigt at være to sider for at spille spillet tennis (som billede på udviklingen af stats services til borgere). Men i tennis skal den ene side jo vinde. Og det er ofte også oplevelsen efter en udvikling af noget nyt. SILK arbejder efter en special samarbejdsmodel. Emma formulerer SILKs tilgang således at»... vi arbejder med en helt anden gameplan«, tilgangen er anderledes. Alle, dvs. borgerne såvel som de, som er ansat af the county, har lige indflydelse på at undersøge, udforme og vælge hvilken service, de ønsker. Altså både indenfor, hvad der skal udvikles, og hvordan den skal se ud. Hvis man ser SILKs arbejdstilgang, for det er en tilgang, snarere end det er en metode, for metoder er standarder, SILK søger at møde hver borger som ny. Udgangspunktet er ikke, at enhver har pligt til at udvikle noget. Derimod leder SILK efter dem, der ønsker noget nyt, og har interesse i at sætte noget nyt i gang. De prøver at lave noget sammen, de søger det de kalder»en koalition med dem, der vil«og så se, om det virker. Tilgangen er således meget pragmatisk. 2. SILKs Opstart En karismatisk nomade kom i 2007 forbi den britiske region Kent på et kort ophold. Hun kom fra opgaver i det strategiske landskab omkring Downing Street 10, og de deraf følgende aktiviteter i innovationsgrupper, der tog fat på de områder, premierministerens folk havde identificeret som væsentlige baser for reform. Sophia Parker hedder nomaden. I Kents regionale forvaltningscentre i Maidstone kom hun med nogle bemærkninger, der passede ind i den aktuelle debat om det britiske velfærdssamfunds muligheder og begrænsninger. Hun pegede på initiativer, der kunne bringe fornyelse ind i indsatsen overfor regionens voksende sociale problemer. Efter et par måneders intenst arbejde fik hun en tidsbegrænset chance til at vise, hvordan ordene kunne omsættes til praksis, og dermed var Social Innovation Lab for Kent (SILK) en realitet. Da først SILK var sat på benene, rejste nomaden videre, først for at indtage en prestigefyldt stilling som direktør for en landsdækkende britisk social fond, og nu 586

5 er Sophia Parker for en periode seniorforsker ved Harvard universitetet på den anden side af Atlanten. Dette er bare en enkelt udgave af SILKs tilblivelseshistorie. Der er mange forskellige. Hovedsagen er, at SILK eksisterer endnu, oven i købet i bedste velgående. Realiteten er, at ingen med nogen ret kan hævde, at de kender den»rigtige«historie bag beslutningen om at etablere SILK, ligesom ingen med sikkerhed kan gætte på, om der fortsat vil være en SILK enhed i regionalt regi i Kent om blot to eller tre år. Man kunne tilføje, at der i forvaltningskorridorerne i Maidstone med lethed kan høres flere og vidt forskellige udgaver af rationalet bag beslutningen om SILKs fortsatte eksistens i december End ikke SILKs egne medarbejdere har en entydig opfattelse af baggrunden for regionens beslutning. Beslutningen er primært af budgetmæssig karakter, begrundet og udformet af SILKs medarbejdere. 8. Organisation, ledelse og kommunikation Men vi kan med sikkerhed konstatere, at SILK eksisterer som en enhed i regionen Kents organisation; at der er tre fuldtids medarbejdere, inkl. en leder med ansvar for strategi, daglig drift og økonomi; at SILK har støtte i et Advisory Board (med interne og eksterne medlemmer), der bistår med rådgivning og inspiration; og at SILK har ændret status fra at være et projekt til at være en enhed organisatorisk forankret i den eksisterende regionale model for organisering. Indirekte opbakning I de seneste måneder er SILK blevet en af de mest ombejlede innovationsenheder i Storbritannien en række konsulent- og designvirksomheder har ytret interesse for at overtage SILK og gruppens medarbejdere. Nogle vil gerne frikøbe gruppen fra den offentlige sektors organisation. Andre ønsker at indgå et tæt samarbejde, som reelt ligner en overtagelse. Der er ikke noget at sige til bejleriet. SILK har ikke mindst i det sidste halve års tid modtaget priser og andre former for anerkendelse af deres indsats og resultater. Men SILKs medarbejdere er ikke interesseret, selv om de med mellemrum kan komme i tvivl. Den regionale beslutning om fortsættelse af SILK indikerer, at regionen heller ikke er interesseret. Det kan ved selvsyn konstateres, at SILK løser alle sine opgaver ud fra en overordnet devise om at arbejde menneske-til-menneske. Dette princip overruler enhver anden metode og forventning. Der bliver ikke givet køb. Derfor er der i SILK heller ikke nogen metodiske overvejelser om, hvordan man kan reproducere eller opskalere 587

6 succes er. SILK stiller ganske vist et større metodeapparat til rådighed på sin hjemmeside for andre medarbejdere i Kent regionen, for borgergrupper og for konsulentvirksomheder. Men i SILKs eget regi er de at betragte som håndværktøjer, der kan tages i anvendelse, hvis og kun hvis de kan fremme menneske-til-menneske interaktionen. Medarbejderne i SILK har ikke selv et grundigt kendskab til metodeapparatet. De anvender kun dele af det, og kun når en metode kan fremme kommunikationen i et større forum, hvor SILK til eksempel bliver bedt om at formidle deres tilgang til arbejdet i dårligt stillede boligområder i Kent. En kvinde, der har deltaget i et projekt med fokus på overvægt og andre svært tilgængelige, personligt funderede problemstillinger, siger:»det drejer sig jo om, hvad folk vil gøre ved deres daglige liv og interesser, altså om de vil passe haven, synge eller gå til aerobics, eller hvad det nu kan være. At de så får noget ud af det sundhedsmæssigt også, det er bare en sideeffekt, det er ikke grunden til, at man gør det.«3. Tæt på Det er således karakteristisk for SILK, at de indleder et samarbejde med en gruppe beboere i et boligkvarter med at stille sig på beboernes side. Ikke sjældent har de åbent erklæret, at de ligesom beboerne heller ikke kan gennemskue de offentlige ydelser fra regionen, tildelingskriterier, hensigtsmæssigheder i ydelsesstandarder og lignende. SILK medarbejderne har således ikke interesse i at diskutere, om borgerne i forvejen får en retfærdig sagsbehandling og tilstrækkelige ydelser fra den offentlige sektor, men efterlyser borgernes egne ønsker og planer for deres eget liv og muligheder og begrænsninger for at indfri disse ønsker. Michelle Barr, ph.d. studerende ved University of Bath, har samlet en række interviews med medarbejdere i SILK, regionen Kent og borgere i regionen som led i en større evaluering af SILKs arbejde. I et af dem siger Emma Barrett:»Vi ønsker kun at arbejde sammen med de mennesker, der også ønsker at samarbejde med os. Man kan ikke påtvinge folk sådan et samarbejde. Det vil blot skabe modstand, så ja, det drejer sig om at vi arbejder sammen med de folk, der kommer i kontakt med os og ønsker samarbejdet«588

7 Ofte bliver der i et sådant samarbejde med en gruppe beboere stillet et rådighedsbeløb til disposition. SILK medarbejderne vælger at overlade dispositionsretten til beboerne. Erfaringen viser, at der er stor tilbageholdenhed hos beboergrupperne med anvendelsen af midlerne. I boligområdet Parkwood, der hører til regionens fattigste, blev et rådighedsbeløb på 10,000 ikke rørt det første år. Et mindre beløb gik til maling af vægge og indkøb af stole og borde til en lokal beboercafé, der anvendes til møder og undervisning. Men beløbet er endnu ikke fuldt disponeret, til trods for et højt aktivitetsniveau, og at adskillige nye initiativer søsættes måned for måned i området. Beboerne finder andre veje til finansiering. Butikscentre ser pludselig en fordel i at tilbyde rabatter på daglige fornødenheder til beboergruppen, fordi det øger tilhørsforholdet og påvirker indkøbsvanerne. Den enkle filosofi hos butiksejerne kan være, at beboerne er så ringe stillet økonomisk, at det ikke er et spørgsmål om, hvor varerne købes, men om de overhovedet købes. Nogle helt basale problemstillinger bringes således frem på et konkret niveau. Konkretisering af de basale problemstillinger er karakteristisk for SILKs arbejde. Direkte og indirekte bringer de livsforhold og -betingelser op til overfladen, som får både beboere og de omgivende interessenter til at agere på en anden måde. SILK indgår i beboerarbejdet, men bruges efter en samarbejdsopstart oftest som sparringspartnere på ugentlig basis. SILK medarbejderne fortsætter deres tilstedeværelse i samarbejdet»så længe, det er nødvendigt«. Tendensen er, at indsatsen fra SILK reduceres hen ad vejen, men ikke i et omfang, så den bliver usynlig. En SILK medarbejder med lang erfaring som sagsbehandler i regionens forvaltning siger: 8. Organisation, ledelse og kommunikation»det er utroligt så stor forskel, der er på mit tidligere arbejde og mine opgaver i SILK. Før undrede jeg mig over, at vi havde en holdning til løsning af sociale problemer på arbejdet i løbet af ugen og en helt anden, når vi var sammen med venner og familie i weekenden. Nu hænger tingene mere sammen for mig. På arbejde for SILK holdninger og tanker, som jeg har i weekenden.«menneskets først 4. Budgettet bruges ikke Det er forbløffende, at SILK med så få virkemidler kan opnå relativt store resultater. For Parkwood områdets vedkommende er der tale om en væsentlig reduktion i de offentlige udgifter til beboerne over de sidste to år. Selvom SILKs arbejde (endnu) ikke bliver vurderet på besparelseseffekt, er det hævet over enhver tvivl, at deres indsats 589

8 medvirker til besparelser på offentlige ydelser, som SILKs egne udgifter ikke overgår. Der er altså et nettoresultat at hente på bundlinjen, hvis nogle administratorer og politikere skulle få lyst til at gå i dybden med økonomien omkring SILKs aktiviteter. Måske er den evige søgning efter konkretisering det, der bedst karakteriserer SILKs arbejde. Hvordan foregår et socialt arbejde menneske-til-menneske? Hvilke konkrete forhold betyder noget væsentligt for konkrete menneskers livsførelse og -glæde? Hvilke konkrete aktiviteter og midler kan bedst tages i anvendelse for at opnå det ligeværdige samarbejde, som er åbenbart anvendeligt for de borgere, der har taget SILK til sig som partner? Disse spørgsmål går som en rød tråd gennem alt, hvad SILK foretager sig. Budgettet bruges ikke Direktøren for Engine Ltd., et konsulentfirma i London, der har fulgt SILKs udvikling fra starten, siger:»jeg tror, at de allerede har bevæget sig ud over den»co-design«trend, som vi har set britiske konsulenter dyrke som det nye gennem det sidste års tid.«silk medarbejderne er blevet inspireret fra forskellige sider. De har blandt andet taget udgangspunkt i et white paper om den britiske velfærdsstats udvikling,»beveridge 4.0«, der er udarbejdet af Jennie Winhall (nu ledende medarbejder hos non-profit organisationen Participle Ltd.) I London). De er også inspireret af David Albury s arbejde som strategisk tænker for premierministeren i forbindelse med tilrettelæggelse af den statslige innovationspolitik men de har valgt hans tanker om opskalering fra. De kunne også have hentet inspiration fra dele af den kinesiske taoistiske filosofi, specielt skriftet»daode Jing«, hvor det i en række aforismer blandt siges:»lær af folket, Planlæg sammen med folket, Begynd med det, de har Byg på det, de ved... Og når arbejdet er færdigt, Vil de sige, Vi gjorde det selv«i den moderne taoistiske tradition har den kinesiske prof. Robert Chia, University of Strathclyde, arbejdet videre med organisation og 590

9 ledelse i emergerende strategier. I manuskriptet til en ny bog, der udkommer medio 2011, tager han SILKs projektnavigering op og drager paralleller til den taoistiske tankegang. I skitser til den kommende bog bemærker han således:»vi skal være meget opmærksomme på vores måde at planlægge på. Vi er uvante med situationer, hvor vi ikke kan planlægge. Men det er af uvurderlig værdi for en leder at stille sig i en position, hvor han tør stille sig selv spørgsmålet:»jeg kan ikke planlægge og hvad gør jeg så? Hvad stoler jeg på, hvad forlader jeg mig på, og ikke mindst: hvad gør jeg?«men SILK er ikke noget intellektuelt foretagende, der bygger på filosofier eller faste analytisk baserede koncepter. Lederen er ganske vist i gang med et master-studie, næsten for en sikkerheds skyld af hensyn til fremtidige arbejdsmuligheder, når og hvis SILK måtte forsvinde fra det regionale landskab i Kent. Men der lægges ikke vægt på intellektuelle forklaringer og analyser, som argumenter for handling. SILK er en handlingsorganisation. 8. Organisation, ledelse og kommunikation C. Analyse 1. Logikken bag SILK I det følgende vil vi analysere casen lidt tættere, med henblik på at skitsere nogle grundlæggende filosofiske aspekter ved SILKs arbejde. SILKs arbejde adskiller sig på 3 centrale områder: i) SILK præmis for at starte projekter op sammen med borgere har en bestemt logisk form, ved at de kun går ind i projekter, borgerne selv har fået ideen til, og selv vil bidrage til udviklingen og den efterfølgende drift af, bagefter. ii) Der skabes en dialektik mellem statens centrale administration og borgernes lokale behov. Den opstår ved SILKs organisatoriske og fysiske pladsering i Regionshuset i Kent County, samtidigt med deres arbejdsmetoder tager dem helt tæt på borgerne. iii) Arbejdspræmissens logik (se ovenfor i i)) skaber mulighed for særlig form for relation mellem stat og borger. Denne relation kan anskues som anerkendende, dvs. en relation hvor begge parter nødvendige for hinanden for at realisere et fælles mål. Filosofien bag SILK 591

10 Gensidighed er nødvendigt 2. Gensidighed i samspil og handling SILK er omkring i Kents lokalområder og møder borgere med henblik på at undersøge om nogen har ideer og behov, som de kan gå sammen om at starte services op, for at løse. Det er nødvendigt for SILK at borgerne bidrager, og på samme vis er SILK nødvendig for borgerne, idet de er adgangen til staten (regionen Kent). Begrebet»nødvendighed«er et bindende logisk begreb, og betyder: 1 B hvis og kun hvis K, Det kan også formaliseres således: (B & K) dvs. i forhold til SILKs udvikling af services: kun hvis borgerne (B) er med, er Kent (K) med, og kun hvis Kent (K) er med, er borgerne med (B) For at tydeliggøre dette kan vi benytte Wittgensteins, 2 logiske sandhedstabeller (»wahrheitsfuntionen«, ibid.) for at illustrere hvordan dette hænger logisk sammen. Tager vi vores formaliserede proposition op (Borgerne og Kent ved SILK udvikler services sammen), og under dem skriver S for sandt og F for falsk, dvs. hvornår borgerne hhv. SILK er med. Den logiske funktion er konditionalen»&«, hvilket som nævnt betyder, at begge skal deltage, for at propositionen om udvikling af servicen er sand. Her illustreres det således, i linien under»=«skrives således om udsagnet som helhed er sandt eller falsk: Række B & K = 1 S S S 2 S F F 3 F S F 4 F F F Figur 1 Kun hvis de har en ide de ønsker at arbejde sammen med SILK omkring udviklingen af, går de ind i samarbejdet. Dvs. borgerne og SILK har et fællesskab omkring denne udvikling, som ingen af dem kan træde ud af, uden at projektet omkring service udvikling og overdragelse til drift, falder på gulvet. Hvis vi bruger co-design som spejl, som den ansatte i Engine Ltd overfor nævner, bliver det endnu tydeligere. Co-design er som ope- 592

11 rationaliseret praksis 3 den tilgang til at få alle interessenter til at spille ind med, hvilke behov de har til en service, således at en service modereres til individuelle behov. Denne tilgang er altså samarbejde om udvikling af, men ikke nødvendigvis sammen samtidig. Hvis vi laver en sandhedstabel over denne funktion, vil den se helt anerledes ud. Den logiske konstant er her»eller«dvs. enten bidrager Borgerne ellers bidrager Staten, men de behøver ikke begge bidrage samtidig. Det skaber et andet logisk mønster, hvori det er ikke er nødvendigt at have den anden part med. Staten eller borgerne kan selv udvikle videre, og andre kan overtage i processen omkring cocreation. Den logske sandhedstabel for»eller«ser således ud: 8. Organisation, ledelse og kommunikation Række B eller K = 1 S S S SILK har en anden logik 2 S F S 3 F S S 4 F F F Figur 2 SILKs arbejdsmetode er en logisk set symmetrisk relation mellem SILK og borgeren, idet udviklingen af services, forudsætter begges konstante involvering. 3. En grænseløs organisation i tid og rum SILK er Regionen Kents innovationsenhed, og det er kendetegnende, at den ligger fysisk og organisatorisk tæt på Regionens politiske og administrative topledelse. Samtidigt er SILKs medarbejdere ude og tale med borgerne, helt tæt på. Men det faktum, at de skaber en nødvendigheds relation omkring udvikling kan ses som en adhocorganisation, som peger ud over en traditionel institutionel organisations opfattelse af grænser. En organisation anskues almindeligvis i relation til institutionelle rammer, regler og muligheder. Men her er fokus, at søge kernen i, hvordan SILK og de borgere de arbejder for, evner at få anderledes og frugtbare resultater fra deres samarbejde. Gorm Harste, har i en artikel 4 argumenteret for, at vores moderne organisationsbegreb i alt væsentligt, stammer fra Kant. 5 Bevidstheden herom er særlig vigtig, 593

12 da store dele af den vestlige sociologiske tradition fra Weber til Luhman, 6 baserer sig på Kant. Gorm Harste definerer (med Kant) en organisation således: Organisation is created when a group of human beings coordinate their communication in such a way that they reproduce a differentiation of that coordination from the demands and the conditions of their environments (Ibid. Harstes kursivering). Basis er ny organisation på tværs En organisation handler her om mennesker, der skaber fordele ved, at samarbejde skabe fælles bidrag i forhold til det omgivende miljø. Når SILK og borgerne i Kent indleder og driver deres samarbejde, koordinerer de deres kommunikation, og differentierer sig fra de krav og omstændigheder, deres omgivelser stiller til dem (f.eks. det krav at staten skal levere services til borgere uden resourcer). Denne organisering baseres på samme gensidige tilpasning (»mutual adjustment«7 ), som den er den peer-to-peer kordineringsmekanisme, der kendetegner adhocrasier, dvs. oganisationer der bedst håndterer kompleksitet og genererer innovation. 8 Det centrale er den hierarkifrie samarbejdsform, omkring, løsningen af en kompleks opgave, der ikke har en indlysende løsning. 9 Der kan muligvis være mange komplekse aspekter ved relationsbaseret arbejde. Men det er udelukkende denne artikels ærinde at argumentere for, at samarbejdsformen kan fungere på disse præmisser, og ikke fyldstgørende at afdække hvad det så implicerer. Koordinering gennem gensidig tilpasning kan man måske se som muliggjort ved at begge parter kun er i samarbejdet, så længe de hver især har lyst til det. Det er nyt, radikalt og centralt for SILKs arbejdstilgang. 4. En åben magtfordeling og handlefrihed Når SILKs medarbejdere søger ideer, er de åbne og kommer ud til borgerne. På deres præmisser undersøger d, viser interesse i deres lokale område og arbejder sammen med borgerne i ligeværdige relationer, hvor begge har samme mål (at bedre forholdene for borgerne), og begge har samme formelle magt (jf. de kan trække sig fra samarbejdet uden repressalier). Når det er tilfældet, så kan det ses som et eksempel på en anerkendelsesrelation. Hegel argumenterede for to elementer i anerkendelse: 1: Reciprocitet 2: Totalitet 594

13 Hegel skriver:»[...] according to the notion of recognition [...] only when each is for the other, what the other is for it, only when each in its own self through its own action, and again through the action of the other [...]«10 Anerkendelse er gensighed Det Hegel skriver er, at anerkendelse kun realiseres gennem erkendelsen af, at andre mennesker er mål i sig selv, for dem selv, men også for en selv. Det er denne logiske reciprocitet, og processen, samt erkendelsen af processens nødvendighed, der er kernen anerkendelse. Resultatet er afhængig af begge parters procesuelle anerkendelse af hinanden. Det er netop gennem denne reciprocitet og anerkendelse vi kan se i SILKs arbejde: Kun hvis begge parter løfter projektet sammen, bliver projektet til noget. Anerkendelse er altså en kollektiv proces, dvs. noget der foregår over tid mellem mennesker. Uden at gå for dybt i Hegels kringlede kroge, handler anerkendelse om de sociale forhold i tillæg til de helt basale behov (selvopretholdelse). 11 Men det centrale i anerkendelsen, er erkendelsen at man er et jeg, er afhængigt at et vi, og dermed et andet menneske: Ich, Das Wir, und Wir, Das ich ist 12 Det er dette, der er totaliteten, og som er den anden konstituerende faktor ved anerkendelsesbegrebet hos Hegel. D. Konklusion Hvis vi accepterer denne analyse af Hegel, kan SILKs arbejdsmetoder ses som en institutionel måde at skabe en reel anerkendelsesrelation mellem stat og borger på. Men hvilke konsekvenser kan vi drage udfra det foreliggende eksempel? Skal SILKs metoder skaleres op til fesk alle kommuner i Danmark? Eller er dette netop at misforstå de nuancerede dynamikker SILK er baseret på. Måske der snarere skal findes ind til hvordan staten kan give plads til denne måde at arbejde på.»måden«, hvis vi kalder alt det komplekse SILK gør, for det. Måden er jo fundamentalt at ophæve de institutionelle regler og rammer, uden at glemme dem, og så arbejde i fællesskab mod at skabe services sammen. 595

14 Den muligvis unfair modstilling til co-design tilgangen, er kun vigtig hvis den fremhæver det aspekt der omhandler at grundideen til hvilken service skal udvikles og skabes med borgeren. Borgeren kommer ikke bare ind når nogle grundrids og præmisser er lavet. Borgeren og statsmedarbejderen sætter sig sammen og drøfter netop disse ting også. Dette udfordrer lederskabstanker der baseres på planlægning (feks Kaplan), men tager nærmere udgangspunkt i emergens (Mintzberg). SILKs tilgang muligvis peger videre end emergens: Stilfærdigheden i SILKs arbejde er påfaldende. Kan man sige, at SILK får den offentlige sektors arbejde i NPM regi til at implodere? Eksplosion er revolution, hvor granatstykker rammer andre og hensætter andre i panik alt er gået i stykker. Implosion kan foregå med en PLUF-lyd (det er nok en Anders And lyd...), hvor andre ikke bliver bange, men hvor de eksisterende rammer smuldrer og afslører kernen. Et element i den kerne kan man se som ansvarlighed overfor den anden, i den nødvendighedsrelation, SILK og borgerne arbejde sammen i. Filosoffen Simon Critchley har et relevant begreb: 13 [...]Jeg tror på en forstyrrelse af status quo og af den gældende konsensusorden. [...] [baseret på] Ansvarlighed ud fra en idé om et uendeligt etisk krav. [...] som ikke kan eller vil smadre staten, men som kan skabe nogle frirum inden for staten det jeg kalder»interstitiel afstand til staten Mennesket er innovationens kerne Måske kan man se SILK som skaber af»interstitielle«afstande til staten. For de ikke ser sig selv, som på statens side, paradoksalt nok, selv om de er det. Det er som om SILK et nødvendigt oprør mod det etiske forfald i den offentlige sektor (i Parkwood, et af SILKs projekter, måske symboliseret gennem NPM?), som den offentlige sektor uden at formulere det selv ønsker og den gode brug af forskellige offentlige ydelser til selv at kunne stole på egne kræfter. SILK åbner døren for lederskab på menneske præmisser, mod statens reguleringstanker, men alligevel indenfor alle lovlige rammer og endda billigere. SILK er måske et tiltrængt håndgribeligt eksempel på hvad der menes, når lederskabsdebatten taler om mennesket i centrum for netop lederskabet? 596

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

PARADOKSLEDELSE VOL. 2

PARADOKSLEDELSE VOL. 2 NY UDDANNELSE PARADOKSLEDELSE VOL. 2 HVORDAN DU KAN BRUGE PARADOKSLEDELSE I DET STRATEGISKE OG PERSONLIGE LEDERSKAB Clavis ApS Klostergade 60 8000 Århus C Tlf.: 2426 1611 Kontakt@clavis.dk 2 www.clavis.dk

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 4. april 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Holger Spangsberg Karen Heebøll Vibeke

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere