Praktikstedsbeskrivelse For Døgninstitutionen C. Knaps Minde

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse For Døgninstitutionen C. Knaps Minde (Version juni 2015) Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Juni 2015 Fakta om Døgninstitutionen C. Knaps Minde Institutionens navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Fax: Mail: Leder: Hjemmeside: Adresse: Telefon: Mail: Afdelingsleder: Døgninstitutionen C. Knaps Minde Aldersrovej Silkeborg Lykke Kolby Stengaard Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej Aldersrovej Silkeborg Kirsten Nonbo Beskrivelse af praktikstedet Aldersgruppe for institutionens brugere: Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 2

3 Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: 0-6 årige Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur- og/eller udviklingsprojekt Rådgivning, støtte og behandling Andet Hjemkommune: Institutionens ejerforhold: Regional Kommunal Selvejende Døgninstitutionen C. Knaps Minde er en del af Familiesektionen i Silkeborg Kommunes Anbringelsesenhed, som også omfatter familieplejeområdet. Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Døgninstitution for anbragte børn og unge. 3

4 Almene oplysninger om Døgninstitutionen C. Knaps Minde Institutionstype / foranstaltning Døgninstitution for anbragte børn og unge Afdelinger: Antal børn / unge Antal voksne Døgninstitutionen C. Knaps Minde, Aldersrovej 8 normerede pladser 8 pædagoger. Ansatte Ledere, socialpædagoger, pædagogiske medhjælpere, og andet teknisk og administrativt personale. Praktikvejledernes kvalifikationer, hvis én eller flere besidder kvalifikationen. Pædagoguddannelse Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser Vejledernes navne: Marlene Thestrup, Jesper Løhde, Morten Wang-Holm og Marianne Jensen. 4

5 Kontaktpersoner for praktikuddannelsen: Afdelingsleder Kirsten Nonbo. Lovgrundlag: Servicelovens 66, nr. 5 og 67 Karakteristik af brugergruppen C. Knaps Minde består af en afdeling med 8 pladser. De unge adskiller sig fra andre unge ved, at de skal være anbragt og har en psykosocial problematik. Aldersmæssigt er de mellem 13 og 17 år ved indskrivningstidspunktet. Nogle af de unge kan have udprægede vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge, hvorved de ofte kommer i konflikt med deres forældre, netværk og andre unge. Flere af disse unge kan udvise en eksplosiv og udad reagerende adfærd i kravsituationer, men de kan også have tendens til at trække sig fra sociale sammenhænge, være præget af et højt angstniveau og have dårligt selvværd. Fælles for disse unge er, at de er forsinket i udviklingen af færdigheder omkring fleksibilitet, frustration, tolerance, kommunikation og problemløsning, eller har betydelige problemer med at anvende disse færdigheder, når der er allermest brug for det. Disse unge har ofte en adfærd der er meget udfordrende for deres omgivelser. Det stiller store krav til omgivelsernes ressourcer, forståelse og kompetencer. Mange af disse unge har været igennem flere skole og behandlingstilbud, der er afbrudt eller opgivet. Det gør, at mange af disse unge er så præget af nederlag og stress, at de trækker sig mentalt og fysisk fra mulige læringssituationer. Arbejdsmetoder Når unge anbringes på C. Knaps Minde har de ofte en noget turbulent periode bag sig. Derfor tager den unge ophold i et sommerhus sammen med to pædagoger i 5 dage, hvor den unge stabiliseres og forberedes på at flytte ind på C. Knaps Minde. Derefter tager den unge ophold på vores afdeling og indgår i den struktur og de fællesskaber der er på C. Knaps Minde. Strukturen i huset er på en måde, så den unge vil opleve en høj grad af styring, men vi mener, det skaber ro og tryghed for den unge at være i forudsigelige rammer med tydelige voksne. 5

6 Alle de ansatte arbejder med en metode der hedder KRAP. Det er et socialpædagogisk system og bogstaverne står for Kognitiv, Anerkende og Ressourcefokuseret Pædagogik. Det gør vi fordi vi tror på, at der er den metode, sammenholdt med en fast struktur, der kan skabe ro og tryghed for læring og udvikling. Når vi siger Kognitivt, så forstår vi det som tænkning/erkendelse. Ethvert menneske fortolker sine oplevelser og tænker videre ud fra fortolkningerne. Disse tanker kommer i vid udstrækning til at bestemme følelser og adfærd og dermed menneskets trivsel. Når vi siger Ressourcefokuseret, så tager vi udgangspunkt i det, der lykkes. Det vil sige at sætte fokus på de unges ressourcer og på, hvordan disse ressourcer bliver brugt mest hensigtsmæssigt. Når vi siger Anerkendende, så handler det for os om at se de unge og deres netværk, som de er, at blive taget alvorligt som menneske, at blive mødt som værende ligeværdig, og at opleve, at man er okay, blot som man er. Anerkendelse er et vigtigt fundament for det enkelte menneske. Er anerkendelsen ikke i orden, skal mennesket 'stives af' på andre måder. Det betyder også, at vi i mødet med den unge er autentisk, hvilket den unge også vil møde i vores måde at være nysgerrig på. Vi er her fordi vi ønsker, at lave noget sammen med de unge og i samarbejde med de unge - fordi vi tror på, at det er godt udgangspunkt for de unges læring og udvikling. Pædagogik forstår vi som ledelse, læring, udvikling, guidning og handling. Det er vores ansvar som pædagoger, at sikre, at den unge tilbydes de rigtige rammer, der kan sikre udvikling og læring. Det gør vi ved at tage ansvar for koordinering mellem alle de aktører, familie, netværk og andre, inddrages i samarbejdet med at skabe udvikling og læring for den unge - og det gør vi ved at guide, handle og erfare sammen med den unge. Dette via almindelige dagligdags opgaver og via kontinuerlige strukturerede samtaler. Tværprofessionelt samarbejde Institutionen samarbejder med alle relevante eksterne samarbejdspartnere. Det kan være lærere på eksterne skoler, foreninger, læger, psykologer, familierådgivere og børnepsykiatere, misbrugskonsulenter og andre sociale tilbud. Den studerendes arbejdsforhold 6

7 Den studerende indgår i normeringen, når dette vurderes forsvarligt. Det må forventes, at den studerende, på lige fod med det øvrige personale, indgår i arbejdsplanen. Således kan man forvente dagvagter, aftenvagter, samt døgnvagter. Ligeledes må det forventes, at den studerende, når det vurderes forsvarligt, skal arbejde alene. Det forventes, at den studerende har et kørekort til almindelig bil. C. Knaps Minde kan bruges som praktiksted for 3. praktik periode. Øvrige forhold Alle studerende bliver indkaldt til to forsamtaler, inden praktikstart, da der skal være mulighed for at skabe sig et indtryk af stedet, og stille eventuelle bekymringsspørgsmål. Dette er både for at gøre det ordentligt over for den studerende og C. Knaps Minde. Alle som er tilknyttet Døgninstitutionen C. Knaps Minde skal være i besiddelse af en ren straffe- og børneattest. Ligeledes er alle omfattet af tavshedspligt. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. 7

8 Uddannelsesplan 1. praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige kompetencemål for 1. praktikperiode jævnfør bilag 7 Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: a) indgå i Døgninstitutionen C. Knaps Mindes daglige pædagogiske praksis. b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer. c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer. d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis. f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. 8

9 Centrale kundskabs- og færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jævnfør bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder: a) Døgninstitutionen C. Knaps Mindes pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Døgninstitutionen C. Knaps Mindes målgruppe og dennes behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder for 1. praktikperiode, jævnfør bilag 7 1. praktikperiode - Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 9

10 Døgninstitutionen C. Knaps Minde som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? At den studerende besidder verbale og skriftlige egenskaber Er afklaret på egen opvækst Kan tage eget ansvar og træffe egne beslutninger Kan agere selvstændigt Kan bede om hjælp Kan være tydelig i sin fremtoning Kan være loyal overfor praksis og trufne beslutninger Har kørekort Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i interne og eksterne møder, personalemøder, eventuel supervision og kurser. Den studerende vil få særlig vejledning med andre faggrupper som har relation til afdelingen Den studerende deltager i julefest, sommerfest, samt eventuelle kolonier på op til 7 døgns varighed. Og mulige reflektionsture og indskrivningsture. Den studerendes arbejdsplan? Den studerende skal arbejde hver anden weekend og skiftende mellem dagvagter og aftenvagter alle ugens dage, samt døgnvagter sidst i forløbet. 10

11 Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følgende er relevante emner: Lene Metner, Peter Storgaard: KRAP Jane Østergaard: Mentalisering i pædagogik og terapi. / Mentalisering i mødet med udsatte børn. Ida Schwartz; Socialpædagogik og anbragte børn Jesper Juul og Helle Jensen; Pædagogiske realtionskompetencer, fra lydighed til ansvarlighed. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikvejledning afholdes med vejleder. Der samarbejdes med socialrådgiver og der er opmærksomhed på andre relevante vejledningsmuligheder. Vejledningen foregår ved samtale, hvor den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Den studerende er ansvarlig for at egne mål bliver ført ajour og vægtet i perioden. Praktikvejleder er ansvarlig for at tage emner op der kan have betydning for om praktikken ikke bliver godkendt. Ligeledes er praktikvejlederen ansvarlig for at der i disse tilfælde bliver udarbejdet en nøje handleplan for at afklare eventuel usikkerhed der er opstået. Denne plan følges derefter nøje og evalueres i forbindelse med vejledningerne. Vejledning indpasses i vagtplanen, og finder sted gennemsnitlig 2 timer, hver anden uge i forbindelse med at 11

12 den studerende skal møde før eller senere på dagen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der opstår bekymring inddrages afdelingslederen og seminariet. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jævnfør bilag 7 Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagog-iske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 12

13 Centrale kundskabs- og færdighedsområder for 2. praktikperiode, jævnfør bilag 7 2. praktikperiode - Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pæda-gogisk praksis i lyset af de kultur-elle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 13

14 Døgninstitutionen C. Knaps Minde som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? At den studerende besidder verbale og skriftlige egenskaber Er afklaret på egen opvækst Kan tage eget ansvar og træffe egne beslutninger Kan agere selvstændigt Kan bede om hjælp Kan være tydelig i sin fremtoning Kan være loyal overfor praksis og trufne beslutninger Har kørekort Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i interne og eksterne møder, personalemøder, eventuel supervision og kurser. Den studerende vil få særlig vejledning med andre faggrupper som har relation til afdelingen Den studerende deltager i julefest, sommerfest, samt eventuelle kolonier på op til 7 døgns varighed. Den studerendes arbejdsplan? Den studerende skal arbejde hver anden weekend og skiftende mellem dagvagter og aftenvagter alle ugens dage. Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følgende er relevante emner: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følg-ende er relevante emner: Lene Metner, Peter Storgaard: KRAP Jane Østergaard: Mentalisering i 14

15 pædagogik og terapi. / Mentalisering i mødet med udsatte børn. Ida Schwartz; Socialpædagogik og anbragte børn Jesper Juul og Helle Jensen; Pædagogiske realtionskompetencer, fra lydighed til ansvarlighed. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikvejledning afholdes med vejleder. Der samarbejdes med socialrådgiver og der er opmærksomhed på andre relevante vejledningsmuligheder. Vejledningen foregår ved samtale, hvor den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Den studerende er ansvarlig for at egne mål bliver ført ajour og vægtet i perioden. Praktikvejleder er ansvarlig for at tage emner op der kan have betydning for om praktikken ikke bliver godkendt. Ligeledes er praktikvejlederen ansvarlig for at der i disse tilfælde bliver udarbejdet en nøje handleplan for at afklare eventuel usikkerhed der er opstået. Denne plan følges derefter nøje og evalueres i forbindelse med vejledningerne. Vejledning indpasses i vagtplanen, og finder sted gennemsnitlig 2 timer, hver anden uge i forbindelse med at den studerende skal møde før eller senere på dagen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der opstår bekymring inddrages afdelingslederen og seminariet. 15

16 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilket specialiseringsområde findes på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på Døgninstitutionen C. Knaps Minde? (nævnt i prioriteret rækkefølge) 1 Sundhed, krop og bevægelse 2 Værksted, natur og teknik 3 Udtryk, musik og drama 16

17 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan: a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagog-iske profession Den studerende er initiativrig i forhold til fornyelse af tiltag som institutionen kan profitere af fremtidigt. Dette kan være dagligdags tiltag til helt nye pædagogiske tiltag (som institutionen ikke tidligere har anvendt eller haft kendskab til). Institutionen er ansvarlig for, at det tidsmæssige rum, samt interessen herfor er til rådighed for udvikling af dette. Den studerende skal kunne tage ansvar for, samt beherske den pædagogiske praksis på institutionen. Dette vejledes der kontinuerligt om. b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende får information om brugernes individuelle behov, samt målrettede tilgang / indsats, og redskaber / metoder til at imødekomme målgruppens behov. Det forventes, at den studerende tager initiativ, er forberedt ud fra relevant litteratur, og praktikbeskrivelsen generelt. Herudover kan oplysninger søges via vejleder og institutionens ledelse. c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Redegørelse for kobling af teori og praksis diskuteres ved vejledning, samt ved eventuel undervisning med øvrig personale og lignende. Herudover beskrives dette i den studerendes praktikdoku- 17

18 ment. d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (viden-skabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder. Grundet forskelligheden i målgruppen, herunder forskellige behov og metodiske tilgange, skal den studerende hele tiden reflektere over praksis, samt hvilke videnskabsteoretiske og metodiske færdigheder, der anvendes hos den enkelte bruger. Reflektionerne diskuteres ved vejledning og i den daglige praksis. e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Den studerende får et realistisk billede af, egen professionsidentitet gennem diskussion i vejledningstimerne, samt gennem praksis, hvor den studerende forventes at blive mere bevidst om hvilke faglige og personlige kompetencer denne indeholder. Den studerende, er ansvarlig for, at skabe en holdning til egen professionsidentitet gennem praktikforløbet. Kompetence målene vil blive tematiseret og indgå i vejledning mellem den studerende og afdelingen. Der vil I nogle henseende finde undervisning sted frem for vejledning. Den studerende skal kunne argumentere for, hvad det er der har gjort at vedkommende ønsker at komme i praktik på C. Knaps Minde, herunder argumenterer for, hvad det er, der ligger til grund for, at det er mennesker med sociale problemer, som er valgt i 18

19 forbindelse med specialisering. Forholder sig til den gældende lovgivning og andre politiske tiltag. For eksempel Barnets Reform. Institutionen forventer at: Den studerende sætter sig ind i institutionens arbejds- og værdigrundlag samt menneskesyn. Sætter sig ind i den pædagogiske dagligdag gennem funktionsbeskrivelser, deltagelse i hverdagens rutiner og praksis, samt gør sig bekendt med sine ansvarsområder. Indgår i afdelingens daglige arbejde på en positiv, engageret, aktiv og ikke mindst nysgerrig måde. Tager initiativer og del i det daglige praktiske og pædagogiske arbejde. Er inviterende i forhold til de unge, for derved at skabe en positiv og respektfuld kontakt til ungegruppen samt den enkelte unge. Sætter sig ind i de unges individuelle problematikker, blandt andet ved at læse dagbøger og statusrapporter. Bruger sine kollegaer som sparringspartnere samt forholder sig reflekterende og kritisk. Kender og anvender tavshedspligten. Er i stand til at omsætte vejledning i praksis. Læringsmålene er hele tiden genstand for vejledning. Det vil foregå systematisk i vejledningstimerne eller reflektorisk i mødet mellem de unge og den studerende. 19

20 Faglige kompetencemål for specialiseringen jævnfør bilag 8 Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan: a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen Den studerende anvender allerede opnået viden gennem 1. og 2. praktikperiode. Herudover anvender den studerende ny viden og indsigt som opnås gennem litteratur, refleksioner over praksis, vejledning og sparring med institutionens medarbejdere. b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder Indsigt i, hvilke ressourcer og forudsætninger den enkelte bruger har, for at kunne agere i sit liv. Ligeledes skal den studerende kunne anvende metoder til at motivere og udvikle brugernes kompetencer. c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde Den studerende skal arbejde med at skabe sig et overblik over realistiske handlemuligheder, med blik på, at der kan være forskel på teori / forskning med videre og den praktiske virkelighed. Når mulighederne kan tilgodeses ud fra teori og praksis, forventes det, at den studerende kan koble disse. d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte 20

21 specialiseringsområde. Den forventes, at den studerende har forståelse for, og lever op til samme krav som øvrige medarbejdere i forhold til C. Knaps Mindes etik og forståelser i arbejdet med brugerne. 21

22 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jævnfør bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode - Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. Det er karakteristisk for institutionen, at der arbejdes med: Konflikstrategier / løsning, grænsesætning, kravsituationer, personlig hygiejne, daglige gøremål, sociale kompetencer (imellem de unge), omsorg, opdragelse, forældresamarbejde, samarbejde tværfagligt, krisebearbejdning / håndtering, modtagelse af unge, udslusning, dannelsesperspektivet. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Der arbejdes især med dokumentation af den pædagogiske tilgang, opgaveløsning og status. Herudover arbejdes der med iagttagelse og sagsarbejde, herunder arbejde med unge, tidligere omsorgspersoner, forældre og pårørende. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. Tilgangen til arbejdet på Døgninstitutionen C. Knaps Minde er særligt tilrettelagt, ud fra den unges specifikke ressourcer, vanskeligheder, behov og historik. Der tages afsæt i den unges handleplan fra anbringelseskommunen i 22

23 arbejdet med den unge. Herudover tages der afsæt i en kognitiv ressourseog anerkendende pædagogik. (KRAP). d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. Både Døgninstitutionen C. Knaps Minde, samt arbejdet med de anbragte børn generelt nationalt og internationalt, har gennemgået en professionsmæssig historisk og kulturel udvikling, som har haft betydning for tilgangen til området i dag. Denne udvikling er både sammenhængene med den samfundsmæssige moderniseringsproces, men har også udviklet sig indenfor egen profession i forbindelse med fagets vidensudvikling. e) Professionsbevidsthed og identitet. På Døgninstitutionen C. Knaps Minde arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet, gennem dialog, diskussioner og refleksioner i det daglige arbejde, samt i sammenhænge hvor personalet deltager i møder, kurser, foredrag temadage med videre. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Det pædagogiske personale på Døgninstitutionen C. Knaps Minde har et tæt og dagligt samarbejde med de anbragte unges eksterne øvrige professionelle kontakter. Ofte er disse: pædagoger, lærere, socialrådgivere, familierådgivere, psykologer, lærere, læger. Døgninstitutionen C. Knaps Minde samarbejder med disse for at skabe en 23

24 helhedsorienteret forståelse af den unges ressourcer, vanskeligheder og behov. Dette opnås i højere grad, når de forskellige faglige bidrag samles. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Den studerende skal: Besidde verbale og skriftlige egenskaber. Være afklaret på egen opvækst. Tage eget ansvar og træffe egen beslutninger. Kunne agere selvstændigt Kunne bede om hjælp Være tydelig i sin fremtoning Være loyal overfor praksis og trufne beslutninger Have kørekort Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende deltager i ind- og eksterne møder, personalemøder, evt. supervision og kurser. Den studerende vil få særlig vejledning med andre faggrupper som har relation til afdelingen Julefest, sommerfest, samt evt. kolonier på op til 7 døgns varighed. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende skal arbejde hver anden weekend og skiftende mellem dagvagter og aftenvagter alle ugens dage. 24

25 Angivelse af relevant litteratur: Litteraturen er meget afhængig af, hvilken studerende man er, men følgende danner kernen: Lene Metner, Peter Storgaard: KRAP Jane Østergaard: Mentalisering i pædagogik og terapi. / Mentalisering i mødet med udsatte børn. Ida Schwartz; Socialpædagogik og anbragte børn - Jesper Juul og Helle Jensen; Pædagogiske realtionskompetencer, fra lydighed til ansvarlighed Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Praktikvejledning afholdes med vejleder. Der samarbejdes med socialrådgiver og der er opmærksomhed på andre relevante vejledningsmuligheder. Vejledningen foregår ved samtale, hvor den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Den studerende er ansvarlig for at vedkommendes mål bliver ført ajour og vægtet i perioden. Praktikvejleder er ansvarlig for at tage emner op der kan have betydning for om praktikken ikke bliver godkendt. Ligeledes er praktikvejlederen ansvarlig for at der i disse tilfælde bliver udarbejdet en nøje handleplan for at afklare evt. usikkerhed der er opstået. Denne plan følges derefter nøje og evalueres i vejledningerne. Vejledning indpasses i vagtplanen, og finder sted gennemsnitlig 2 timer, hver anden uge i forbindelse med at den studerende skal møde før eller senere på dagen. 25

26 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakten varetages primært af vejlederen. Hvis der opstår bekymring inddrages afdelingslederen og seminariet. 26

27 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JÆVNFØR BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Vi anser enhver ung som unik, med potentialer og muligheder for at forandre på egen livssituation. Vores pædagogiske mål er, at guide den unge til at kunne mestre eget liv. Dette sker med et særligt fokus på at styrke den indre styring og impuls. Vi tror grundlæggende på, at mennesker udvikler sig i mødet med andre, og vi, ved vores sprog og fremtoning i mødet, kan påvirke, forandre og være med til at påvirke en forandring. Vores mål er at den unge inkluderes i samfundet med de muligheder den enkelte har, frem for at den unge ekskluderes på baggrund af det som den unge ikke mestre. På institutionen arbejdes der med, hvordan udvikling skabes, samt hvordan negativ udvikling og trivsel bør håndteres hos den enkelte unge, med dennes særlige historik. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Det er generelt gældende for de anbragte unge, at deres livsbetingelser, i forskellig grad, har været påvirket eller truet inden anbringelsen. 27

28 Der arbejdes med den enkelte unge, og dennes specifikke livsbetingelser i forhold til at udvikle konstruktive strategier for trivsel. Der er rettet en speciel opmærksomhed på, hvordan unge påvirkes af positive og negative livsbetingelser / (mis)trivsel i samfundet. Ud fra denne viden, arbejdes der individuelt med den enkelte unge og dennes særlige vilkår. Der sættes også et særligt fokus på hvorledes den unge udvikler sin egen identitet via gruppens identitet. Vi har gode erfaringer med at bruge gruppen og hvilke roller man tager på sig i gruppesammenhænge. Målet er, at den unge finder sine egne veje at gå i gruppesammenhængen, herunder, at den unge får mulighed for at kunne knytte sig til andre og indgå i sociale relationer. Institutionen møder ofte unge der, i forskelligt omfang og type, har været udsat for omsorgssvigt. Inklusion og eksklusion. Vi ser den unge som en del af det omgivende samfund. Mødet mellem mennesker sker i vid udstrækning igennem udøvelse af roller. Ofte har de unge fået tildelt en offerrolle. Offerrollen der har medført eksklusion i de sociale sammenhænge som den unge færdes. Vi samarbejder med den unges skole, klassekammerater og deres 28

29 forældre. Vi superviserer lærerteams for derved at give dem en øget indsigt i samspillet omkring det anbragte barn. Vi samarbejder med de lokale idrætsklubber eller foreninger som de unge frekventere. Vores mål er at åbne døre for de unge vi har ansvaret for. Vi tror på, at ved at styrke den unges selvværd og erkendelse af, at jeg er god nok i mødet med andre i særlig grad er medvirkende til at udvikle den unges mulighed for siden, ved eget initiativ, at kunne indtage arenaen uden at blive ekskluderet. Unge som anbringes på Døgninstitutionen C. Knaps Minde, er ofte tilknytningsforstyrret i forskellig grad, og har dermed ofte et svært samspil med samfundet. Der arbejdes på, at de unge, med deres forskellige forudsætninger og vilkår, øves i, at kunne agere i de sammenhænge de befinder sig i, på og udenfor institutionen. Omsorg, magt og relationsdannelse. Er 3 centrale begreber hos på Døgninstitutionen C. Knaps Minde. Omsorg gives hos os ved anerkendelse og nærvær. Magt kan misbruges når den kommer i anvendelse som udtryk for den voksnes afmagt. I mødet opstår relationen. Relationen er altid til stede, det er hos os, de 29

30 ansattes ansvar at den udvikles / udforskes. Vi tror på at det er relationen der kommer til at være den bærende konstruktion for den udvikling og den vej den unge vil træde. Opsøgende arbejde og interventionsformer. Opsøgende arbejde og interventionsformer er ikke vores opgave. (udover selvfølgelig at intervenere med de unge, der visiteres til institutionen) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Der er mange muligheder for aktiviteter og udfoldelsesmuligheder. I den sammenhæng ses ofte en motiveret ungegruppe. Både hvad angår indendørs og ude aktiviteter. Vi søger i vid udstrækning at fastholde den unge i det foreningsliv vedkommende har tilknytning til ved anbringelsen. Er der ikke et sådant, anvender vi vores netværk til at finde et sted i det lokale foreningsliv hvor den unge kan indgå i ligeværdige forhold. Vores sigte er, at de unge får særlige gode evner inden for enkelte eller sammenlignelige aktiviteter. Vores mål er, ved at deltage i aktiviteter, den unge oplever succes derigennem også får ændret sin status i andre sammenhænge. Vi bruger meget tid på at koble mestringsstrategier fra en aktivitet til at kunne mestre en anden udfordring i anden aktivitet. Brugerinddragelse og rettigheder. Vi afholder ungemøder (demokratisk træning) og stræber mod at møde de 30

31 unge med respekt. Forældrekontakt og samarbejde med eksterne fagpersoner foregår kontinuerligt. Vi læser dagens nyheder ved bordet, vi ser nyheder i TV. Vi forholder os til hændelser og begivenheder i vores nærmiljø og på landsplan samt globalt. Vi søger derigennem at opdrage institutionens unge til at kunne indtræde i et demokrati, samt lærer dem hvordan de kan benytte de muligheder man som boger, har i et sådant. Ved debatter om bordet om dette og hint medvirker vi til at pege på hvordan man kan skabe forandring, individuelt eller som gruppe. Vi hjælper dem i søgen på en forståelse for hvem det er der har bestemt at de er anbragt. Målet hermed er, at vi ikke udvikler en dem og os kultur. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Barnets reform Misbrug og psykiske lidelser. Vi kan møde misbrug og psykiske lidelser især i forældregruppen. Det kan også forekomme hos de unge som bor på institutionen. Vores første udgangspunkt er da at finde ud, hvilken betydning det har for vores relation. Vi afdækker og folder problematikken ud. Når vi bliver klogere på problemstillingen arbejder vi med hvilken tilgang der 31

32 kræves og forventes af det pædagogiske personale. I disse situationer, udarbejdes en handleplan sammen med anbringende kommune og forældrene / tidligere omsorgspersoner. Truede familier, sorg og krise. Vi møder regelmæssigt udsatte familier. Det er generelt gældende, at unge som anbringes på institutionen er i sorg over tabet af deres vante omgivelser og omsorgspersoner. Vi arbejder målrettet med at hjælpe den unge og familien med at bearbejde denne krise. I den sammenhæng har vi, under hele forløbet, et tæt samarbejde med forældrene og / eller tidligere omsorgspersoner og netværk. Vi har særligt fokus på at fjerne skyld og offer roller fra den unge. 32