Landsbyanalyse Sejling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyanalyse Sejling"

Transkript

1 Landsbyanalyse Sejling

2 Indledning I Silkeborg Kommuneplan er der udlagt store områder til byvækst ved Sejling. Byvæksten kan først ske, når den eksisterende landsby er blevet overført til byzone. Det sker gennem en lokalplan for byen. Der er flere steder i Sejling, hvor der kan være mulighed for at opføre ny bebyggelse indenfor landsbyafgrænsningen. Kommunen har modtaget henvendelser fra grundejere, som ønsker at udstykke eksisterende ejendomme i byen. Der er derfor behov for at lave en samlet plan for landsbyen, hvor også borgerne i Sejling inddrages. I analysen beskrives blandt andet byens udvikling, struktur, særlige huse og grønne områder samt forskellige muligheder for ny boligbebyggelse. Analysen indeholder også en beskrivelse af borgerinddragelsen. Strukturplan for byudvikling ved Sejling og Skægkær fra Silkeborg Kommuneplan Landsbyanalysen er udarbejdet af Silkeborg Kommune i samarbejde med lokalrådet for Skægkærområdet,

3 Byens historie Kortudsnit af Sejling fra Kortets oprindelige målestok: r printet i målestok: Kortudsnit af gl. matrikelkort for Sejling fra Sejling er opstået som en samling af gårde sammen med kirken og præstegården - og Ejerlav senere registreret på smedien. kortet: I forbindelse med udskiftningen er gårdene flyttet ud af byen, og en del af dem er placeret vest for byen, nærmest som perler på en snor ovenfor ådalen (kortudsnit fra ). Efter udflytning af gården, er den gl. bymidte efterhåndet opstået langs med Sejlingvej. Senere er byen vokset med parcelhuse langs med vejene samt med enkelte erhvervsvirksomheder i løbet af 1960 erne og 70 erne. Skægkær er opstået en del senere end Sejling - efter etableringen af jernbanen. Kortudsnit af Sejling fra

4 Byen og landskabet Udsigt fra Sejling (Skægkærvej) mod vest over ådalen med Skægkær Bæk. Sejling ligger i et typisk morænelandskab med ådale og store bløde bakker. Sejling by ligger på et plateau ovenfor dalstrøget med Lemming Å og Skægkær Bæk samt dalen med Sejling bæk. Landskabet vest for byen mod Skægkær er karakteriseret ved et jævnt faldende terræn fra byen ned mod bækken. Mellem byen og dalen ligger en række gårde nærmest som perler på en snor langs med dalen. Sejling ligger mellem to forskellige landskabstyper. Mod nord og vest falder terrænet jævnt ned mod ådalene - Lemming Å, Skægkær Bæk og Sejling Bæk. Mod sydøst er landskabet mere bakket - såkaldt dødisrelief - med spredte vandhuller, gårde og beplantning. SV Skægkær Skægkær Bæk gårde ovenfor dalen Sejling Sydøst for byen er landskabet mere kuperet (dødisrelief) med lavninger og flere småsøer. Her ligger småskove, læhegn og mindre gårde spredte imellem de åbne marker. Sejling ligger som et højdepunkt med udsigt over ådalen mod vest og ligeledes udsigt over landskabet mod øst fra det nye parcelhuskvarter ved Sejlinghøjen. Sejling Bæk fritliggende gårde NØ Principsnit af terrænet omkring Sejling fra sydvest til nordøst 4

5 Byens forskellige områder Byen rummer forholdsvis mange forskellige områder - gamle gårde, erhvervsvirksomheder, villakvartere fra 70 erne og nyere parcelhusområder. Dertil kommer små indslag af rækkehuse og storparceller. Det giver en forholdsvis sammensat by, som alligevel har nogle bygningsmæssige fællestræk. Langt størstedelen af byens huse er længehuse med saddeltag, som flere steder ligger med en klar ensartet facadelinje i forhold til vejen. 1 Kirke og kirkegård fra omkring Kirken er et pejlemærke i byen - og fra landskabet omkring byen. 2 Ældre gård fra 1850 med driftsbygninger fra Bygningerne er meget markante - både i kraft af deres volumen og placering ved indgangen til byen fra Skægkær siden. Stor have med gamle træer der giver ejendommen karakter. 3 Ældre gårde fra starten af 1900 tallet, en enkelt bygning fra Store grunde med mange gamle træer, som adskiller den gamle del af byen fra det nye parcelhusområde mod øst. Her ligger også præstegården fra Den gamle bykerne med huse langs Sejlingvej. Forholdsvist smalt gaderum uden forhaver og med facaderne helt ud til vejen. Husene er typisk opført som længehuse med saddeltag og facade mod vejen. Stor ældre gård ved indgangen til byen fra Skægkærvej I midten af Sejling ligger husene med facaderne tæt på vejen og danner et smalt gaderum. Her opleves landsbykarakteren stærkest. 5 Forsamlingshus fra 1962, der fremstår som en fin tidstypisk bygning. Ved siden af ligger gadekæret, der har fungeret som branddam. Forsamlingshuset med parkeringspladsen 5

6 6 Parcelhusområdet Sejlingvænget og Sejlingsvinget udbygget i 1960 erne og 70 erne. Vejrummet er forholdsvist smalt og fremstår meget grønt i kraft af hække mod vej og større træer og buske. 7 Parcelhuse langs Ebstrupvej opført i 1970 erne. Små forarealer og meget ensartet facadelinje. Længehuse med saddeltag - både facader og gavle mod vejen. Villakvarter fra 1960 erne og 70 erne - Sejlingvænget 11 Erhvervsvirksomhed - bygning opført i 1970 erne. Fungerende erhverv i dag. 12 Mindre område med to dobbelthuse fra midten af 1990 erne. 13 Festplads og rekreativt grønt areal. Området bruges blandt andet til legeplads og dyrehold. Erhvervsvirksomhed 8 Parcelhuse langs Lemmingvej fra 1960 erne og start 70 erne. Længehuse med saddeltag. Små forarealer og relativt åbent gaderum med en ensartet afstand til vejen - både gavle og facader mod vej. 9 Erhvervsgrund på Lemmingvej med ophørt erhverv - udlagt til boligformål i kommuneplanen. Bygningerne er opført i 1960 erne og start 70 erne. Bygninger og arealer fremstår forfaldne og arealet er under tilgroning. 10 Parcelhuse langs Sejlingvej opført i 1970 erne. Et mere åbent vejrum med både større og mindre forhaver, og uden en ensartet facadelinje. Huse langs Ebstrupvej set fra øst Lemmingvej set fra nord 14 Nyere parcelhusområde fra starten af 2000 erne. En del af området er omfattet af lokalplan fra 2004 (landzone lokalplan). Til forskel fra den gamle bydel er vejrummet her breddere og med forholdsvis store vejflader. Husene er trukket tilbage i forskellige afstande fra vejen uden nogen ensartet facadelinje. Der er flere grønne fælles arealer, som primært fremstår med klippet græs. Der er endnu ikke vokset større træer op, og området har en forholdsvis åben karakter. 15 To storparceller udstykket i 1999/2000. Ifølge tinglyst servitut kan de ikke udstykkes yderligere. 16 Nyere parcelhusvej udstykket i Der er stadig grunde som ikke er bebyggede. Dobbelthuse ved siden af festpladsen Festplads med grønt areal, hvor der i dag græsser får. Parcelhusområde fra 2000 erne - Sejling Præstemark. Erhvervsgrund på Lemmingvej - ved siden af kirken. Erhvervet er ophørt. 6

7 Byens huse De bygningsmæssige bevaringsværdier er hovedsageligt knyttet til helheder og sammenhænge fremfor enkelte bygninger. Gården ved Skægkærvej fra 1850/1930 fermstår dog karakterfuld i sig selv. Kirke Præstegård Miljøet omkring kirken med præstegården og de ældre gårde omkring Lemmingvej fremstår originalt. Området er en kvalitet for byen i kraft af bebyggelsens historie og fortællingen om byens opståen - men også som definition af et gaderum med de gamle staldlænger langs med vejen. Fredninger og beskyttelser Kirkebyggelinje Kirkeindsigtsområde Exner fredning Beskyttet dige Fortidsminde - ikke fredet Indenfor kirkebyggelinjen må bebyggelsen ikke opføres højere end 8,5 m. Indenfor kirkeindsigtsområdet skal hensynet til kirkens status i landsbymiljøet og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri indenfor indsigtsområdet skal så vidt muligt undgås eller udformes så det ikke forringer oplevelsen af kirken og dens omgivelser. Kirken Præstegården Ældre gård fra 1850 Den gl. bymidte langs Sejlingvej med de små byhuse og facaderne helt op til vejen, så de danner et smalt gaderum, giver en udpræget oplevelse af landsby. Bebyggelsen langs Ebstrupvej, består af små byhuse/parcelhuse, der ligger med en meget ensartet afstand til vejen. Fredet bygning Bevaringsværdi 1-3 Høj Bevaringsværdi 4-6 Middel Helhed i bygninger og miljø der er særlig karakteristiske Det har stor betydning for landsbyen som helhed, hvordan de enkelte huse istandsættes og vedligeholdes. I Silkeborg Kommuneplan er det vedtaget, at det kræver en godkendelse fra kommunen at ombygge, hvis bygningen har bevaringsværdien 1-3. Hvis man ønsker at nedrive en bygning med værdi 1-3, skal det offentliggøres først. Det kræver ikke særlig godkendelse at bygge om eller rive ned, hvis bevaringsværdien er 4-6. Exner fredningen har til formål at friholde indsigten til og fra kirke og kirkegård - både i forhold til bebyggelse og beplantning. Et beskyttet dige må ikke fjernes, beplantes eller gennembrydes. Det pågældnede dige har dog i mange år været bevokset. Det ikke fredede fortidsminde er en affaldsgrube fra jernalderen. Hvis der bygges på området skal museet orienteres. Sejling Kirke opført i Kirken er et pejlemærke i byen, og den opleves også fra det omkringliggende landskab. Præstegården er opført i Den fremstår sund, velholdt og meget original. 7

8 Byens udvikling Sejling har en udviklingshistorie som er typisk for mange landsbyer. Den er opstået i forskellige etaper, som har hver deres tidstypiske bebyggelse længede gårde i tilknytning til kirke og præstegård Der er også opført nyere huse, der har en anderledes arkitektur end det typiske længehus med saddeltag Små længehuse med saddeltag - byhuse Mindre parcelhuse med saddeltag og lavere taghældning Nyere udstykninger med mere forskelligartede parcelhuse - her under eksempler på huse i 2 etager med fladt tag, træhuse samt helhvalmede gavle Bjælkehus på Skægkærvej 30. På Ørevadbrovej 9 ligger der et hus fra 1800, men ellers er byen præget af murermesterhuse. Parcelhus med fladt tag på Sejlingkrogen. Ørevadbrovej 4 er et fint eksempel på et murermesterhus i rødsten. Huset har en muret detalje rundt om hoveddøren. Det murede dørparti går igen ved adskillige huse i byen. Villa i 2 etager - Sejlingkrogen 1. 8

9 Byens rum Man oplever den gamle del af Sejling som en meget grøn by med en stærk landsbykarakter. Særligt i det ældre parcelhusområde ved Sejlingsvinget og Sejlingvænget giver de smalle vejrum med forskellige typer bebyggelse og store træer i haverne en god oplevelse. Kontakt mellem kirke og landskab Gl. transformatortårn Græsmark Kirke Markant byrand - som markerer toppen af skrænten ned mod dalstrøget Præstegård Smalt gaderum med markant facadelinje Gadekær Busholdeplads og renovationsbeholdere Sejling har en udpræget landsbykarakter blandt andet i kraft af forskelligheden - byen rummer de gamle gårde, kirkeomgivelserne, små villaveje, en stor variation i beplantningen samt småerhverv. Det giver tilsammen en god oplevelse af variation og liv i byen. Tidl. smedje Forsamlingshus Udsigt over dalstrøget Festplads Markant facadelinje Facadelinje Bevaringsværdig bygning Markant bygning Markant træ Mødested Åbent gaderum med mindre markant facadelinje 9 Gratis bøger - tag en og læs...

10 Byens grønne og blå elementer Haver som danner et grønt bælte med store træer Lemming Å gl. banesti (Kjellerup banen) Sejling Bæk Hække som danner smalle og grønne vejrum Eg Græsmarker Regnvand Grønne forløb rundt om Sejling Regnvand Lind Gadekær Lind Kastanje Bøg Skægkær Bæk Festpladsen Muligt fremtidig skov Gubsø naturområde Kortudsnit med den grønne struktur fra Silkeborg Kommuneplan Sejling er nærmest omkranset af naturområder i form af ådalene med Lemming Å, Skægkær Bæk og Sejling Bæk samt Gubsø området mod syd, hvor Kommunen har planer om naturgenopretning. Den gamle banesti langs med Kjellerup banen, fungerer i dag som en rekreativ cykelsti, der indtil videre går til Lemming Brovej. Sejling opleves som en meget grøn by. Der er mange store træer, hække der skaber grønne vejrum samt græsningsarealer helt inde i byen. Mellem den gamle del af byen og det nye parcelhuskvarter mod øst - Sejlinghøjen - danner de gamle gårdes haver et grønt strøg med store træer. Der er 5 vandhuller/regnvandsbassiner i Sejling. 4 af dem er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, og deres tilstand må ikke ændres. Have med store gamle træer ud til vejen Mørkeblå vandhuller er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er flere karakteristiske træer i gadebilledet. Kastanjetræet ved gadekæret er til stor glæde om efteråret, og et karakterfuldt træ, som står lige i landsbyens kerne - ved busholdepladsen og renovationscontainerne. Gadekæret har i en periode fungeret som branddam. Om vinteren benyttes søen til skøjteløb - men er hegnet og utilgængeligt til hverdag. Naboerne passer området og har adgang til det. Der er flere græsarealer helt op til byen med græssende dyr, som bidrager til liv og oplevelser. Der er blandt andet får der græsser på arealer ved festpladsen. Den gamle have med store træer ud mod vejen på Skægkærvej 13D. 10

11 Byens veje og trafik Nye veje Sejling ligger nær ved den nye motorvej nordvest om Silkeborg. Via Sejlingvej og den nye Sejling Hedevej - som er tilsluttet Viborgvej i et signalreguleret kryds nord for motorvejens tilslutning ved Viborgvej - er der god forbindelse til det overordnede vejnet. Skolevejen Der er skole, institutioner og idrætsfaciliteter i Skægkær og Lemming. Silkeborg Kommune har udarbejdet et projekt for etablering af en 2-minus-1 vej på Skægkærvej for at øge sikkerheden for cyklister. Fra Skægkærvej er der stiforbindelse til den nyanlagte tunnel under Viborgvej. Stier Den rekreative sti langs med Kjellerup banen ligger vest for Sejling med adgang fra Ørevadbrovej eller via Skægkær. Herudover er der planlagt stiforbindelse under motorvejen ned til naturområdet Gubsø. Busforbindelser Der er en lokal busrute (linje 31) gennem Sejling, som kører til Silkeborg. Derudover kører den regionale bus mellem Viborg og Silkeborg gennem Skægkær. Lemmingvej Ørevadbrovej gl. banesti (Kjellerup banen) Sejlingsvinget Sejlingvænget Ebstrupvej Sejlingkrogen Sejlinghøjen planlagt 2-minus-1 vej på Skægkærvej ny omfartsvej Skægkærvej ny motorvej Silkeborg Sejlingvej Sejling ligger i relativ kort afstand fra Silkeborg by - omkring 5 km i lige linje - og med god adgang til den nye motorvej mod Århus og Herning. Den gl. banesti (Kjellerup banen), som idag er cykelsti, har sit forløb vest for byen. Vejrummet gennem den gamle del af byen er forholdsvist smalt. Borgerne oplever, at der kører en del store køretøjer gennem byen, og at der er meget gennemkørende trafik til og fra Silkeborg. 11

12 Ejendomsstruktur Erhverv Landbrugspligt Hvad betyder det, at en ejendom bliver overført fra landzone til byzone? I landzone kræver byggeri og ændret anvendelse en landzonetilladelse efter planlovens 35. Når der laves en lokalplan for byen, er det lokalplanens bestemmelser der gælder for nyt byggeri og ændret anvendelse. Når lokalplanen for Sejling vedtages overføres byen fra landzone til byzone. Eksisterende lovlig anvendelse vil altid kunne fortsætte indtil ejer ønsker noget andet. En lokalplan medfører i sig selv ikke nogen handlepligt. Sejling Sinding Kirkekasse Silkeborg Spildevand Silkeborg kommune/sejling Borgerforening På kortet har de matrikler, som ejes af den samme ejer ens farve. Hvide matrikler betyder, at ejeren kun har den ene matrikel. Grundværdien Når SKAT skal beregne grundværdien af en ejendom i landzone bruges arealprincippet, det vil sige ud fra antal m2. Ved beregning af værdien i byzone bruges i stedet det, der kaldes byggeretsprincippet. Byggeretsprincippet er baseret på en områdepris og antallet af byggeretter - det vil sige hvor mange boliger, der kan opføres. SKAT oplyser, at grundværdien i de fleste tilfælde vil stige ved en ændring fra landzone til byzone. Hvis der i lokalplanen gives mulighed for udstykning af en ejendom, må det også forventes at give en stigning i grundværdien. Realisering af en lokalplans byggemuligheder, forudsætter at landbrugspligten ophæves. Ophævelse af landbrugspligten forventes at kunne ske i forbindelse med vedtagelse af lokalplanen eller udstykning af et område. Det vil i alle tilfælde være op til en konkret vurdering fra SKAT om ejendomsværdien ændres. 12

13 Hvad er væsentligt i lokalplanen? Hvordan kan der ske en omdannelse/udstykning af de ældre gårde til boliger - og hvordan kan landsbykarakteren og det grønne præg i byen bevares og styrkes? Der kan skabes kontakt mellem forsamlingshuset og festpladsen via en stiforbindelse forbi erhversvirksomheden, hvor der i dag hegnet. Generelt er byen kendetegnet ved længehuse med saddeltag og flere steder ligger husene med en meget ensartet facadelinje langs vejen. Langs Sejlingvej, Lemmingvej og Ebstrupvej er det væsentligt at sikre bebyggelsens karakter og facadelinjen. De markante gamle træer - bl.a. kastanjen ved gadekæret samt lindetræerne i bymidten - er også meget karakterfulde og bidrager i høj grad til byens identitet. De bør bevares - og nyplantes når der bliver behov for det Gårdene overfor kirken Fremtidigt boligområde Bebyggelsen ligger i dag med de gamle driftsbygninger ud mod vejen, og danner gaderummet. Gårdene bidrager til oplevelsen af den gamle del af Sejling omkring kirken og præstegården. Det vil være en kvalitet for byen, at bevare miljøet omkring gårdene i en eller anden form. 3 Det grønne strøg der dannes af de store haver mellem den gamle del af byen og det nye parcelhusområde mod øst, kan bevares og styrkes som fælles friarealer i forbindelse med ny tæt-lav bebyggelse. Etablering af en stiforbindelse igennem området, kan styrke sammenhængen mellem de grønne arealer i byen. Fremtidigt boligområde Mulig udstykning/omdannelse Mulig grønt fællesareal/forbindelse Eksisterende grønt området Forslag til stiforløb rundt i og omkring byen Markant facadelinje Bygning med høj bevaringsværdi 13

14 2 Erhvervsgrunden ved kirken Arealet ligger bagved husrækken langs Lemmingvej, og er afskærmet mod landskabet af læhegnsbeplantning. Der skal tages hensyn til bebyggelsens fremtræden i forhold til kirken. En del af grunden er omfattet af exnerfredning og skal friholdes for bebyggelse og høj beplantning. 3 Gård ved Skægkærvej En meget karakterfuld ejendom i byen, både i kraft af bygningernes størrelse, deres karakter samt de store træer i haven ud mod Sejlingvej. Ejendommens kvaliteter kan fastholdes ved at bevare en form for gårdstruktur enten ved omdannelse af eksisterende driftsbygninger eller opførelse af nye bygninger. Ved denne type bebyggelse kan der skabes et fint fællesskab omkring det indre gårdrum med en blanding af private og fælles udearealer. 14

15 Eksempler på omdannelse af ældre gårde Der er flere ældre gårde i byen med tilhørende driftsbygninger. Hvis gårdstrukturen er vigtig for oplevelsen af byen og dens identitet, kan man bevare og omdanne de gamle bygninger - eller i det mindste bevare gårdstrukturen i en ny bebyggelse og funktion. Her er eksempler på forskellige tilgange til omdannelsen af ældre driftsbygninger til boliger. A) Eksempel fra Elev nord for Århus. Opløsning af den hidtidige gårdstruktur ved nedrivning af driftsbygningerne og udstykning af nye grunde til fritliggende enfamilieshuse. En 4-længet gård er blevet udstykket til 4 fritliggende enfamiliehuse. Det gamle stuehus er bevaret. De nye boliger er opført som små længehuse med saddeltag og med materialer, der er kendetegnet for området - røde tegltage, røde mursten og hvidmalede vinduer med sprosser. Gårdstrukturen er opløst og de nye huse fortæller ikke historien om den tidligere gård. Derimod orienterer de sig mod vejene, ligesom landsbyens øvrige længehuse. Luftfoto 1999 Til venstre ses det oprindelige stuehus (pudset op og malet gul) og til højre ses de nye huse. Luftfoto

16 B) Eksempel fra Lisbjerg nord for Århus. Indretning af lejligheder i tidligere driftsbygning. Den 4-længede gård længst mod vest fungerer i dag som beboerhus i Lisbjerg. Gården øst herfor er omdannet til boliger. Den tidligere stald (længen der går nord-syd) er indrettet med 5 lejligheder med små private haver mod øst. Stuehuset er forsat én bolig. Gårdspladsen benyttes til fælles parkering og opholdsareal. C) Eksempel fra Lem nord for Randers. Renovering af driftsbygniner til boliger. Landsbyen Lem er karakteriseret ved at der ligger flere store 4-længede gårde tæt omkring den gennemgående vej. Randersegnens Boligforening omdannede i 2005 Syvager gården, der ligger længst mod nordøst på det viste kortudsnit. Gården rummer nu 14 almennyttige udlejningsboliger på mellem 70 og 135 m2. Der er fælles arealer både ude og inde samt små private haver. Exners Tegnestue (nu E+N) stod for omdannelsen, som i det ydre er foretaget meget nænsom Det driftsmæssige udtryk er bevaret og fortæller om gårdens oprindelige funktion. Luftfoto 2012 Eksempel på lejligheder indrettet i tidligere driftsbygning. Ejendommens kvaliteter er bevaret i kraft af gårdstrukturen som er fastholdt. Ved denne type bebyggelse kan der skabes et fint gårdrum med en blanding af private og fælles udearealer. 16

17 Borgerinddragelse I forbindelse med analysearbejdet har kommunen i samarbejde med lokalrådet (Skægkær lokalråd) afholdt en byvandring i juni 2014, hvor alle interesserede kunne deltage. Emner der blev snakket om på turen: Der er gode muligheder for udstykning af nye grunde indenfor landsbyens nuværende ramme. Der er en udbredt positiv indgang til at udstykke flere grunde og bygge nye boliger i landsbyen, men samtidig også ønske om at beholde den grønne karakter, og de store gamle træer. Parkeringspladsen ved forsamlingshuset fremstår som et relativt stort asfalteret areal. Den benyttes fuldt ud hver onsdag, når der er banko. Parkeringsarealet ønskes bevaret, da der vurderes at være behov for det. Der er ikke direkte forbindelse mellem forsamlingshuset og festpladsen, da der ligger en privat virksomhed og en beboelsesejendom imellem - og der er opsat hegn. De store gamle træer giver byen karakter, og kastanjatræet ved gadekæret er til stor glæde for børn i byen. Der kunne godt gives mulighed for flere store træer i de nye parcelhusområder. Den ophørte erhvervsejendom i den nordlige ende af byen ved Lemming, kan være et fint sted at udstykke og opføre nye boliger - til tæt-lav. Parkeringsarealet benyttes på nuværende tidspunkt i forbindelse med arrangementer i kirken. De gamle gårde, der ligger inde i byen bidrager til byens identitet, og er med til at fortælle byens historie. Der er udbredt ønske om at bevare gårdene så længe de fremstår velholdte. Festpladsen er et vigtigt samlingssted for byen. Den ønskes benyttet som hidtil, med mulighed for renovering og evt. udvidelse af den eksisterende bebyggelse. Gaderummet omkring Sejlingvej er midt i byen forholdsvist smalt. Det er med til at give en hyggelig landsbykarakter, men det giver også nogle trafikale problemer når der kører mange store maskiner gennem byen, og meget trafik i myldretiden. Det gamle gadekær/branddam bruges til skøjtebane om vinteren. Ellers bruges området kun af naboerne, som også vedligeholder det. Området er hegnet af sikkerhedshensyn. Arealet ejes ikke af nogen, men tilhører hele byen. 17

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

LOKALPLAN 15-006 FORSLAG FOR LANDSBYEN SEJLING. Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016.

LOKALPLAN 15-006 FORSLAG FOR LANDSBYEN SEJLING. Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016. LOKALPLAN 15-006 FOR LANDSBYEN SEJLING FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016. Indholdsfortegnelse Bestemmelser 1 1. Formål 2 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 3 3. Områdets

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området.

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. TILLÆG 15 Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 15 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/77 Boligområde ved Padborgvej i Bov Lokalplanen er udarbejdet af Arkitektfirmaet 78 A/S, Rødekro i samarbejde med

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Lokalplan nr. 5.6 for storparceller på Tambobakken i Thyholm Kommune

Lokalplan nr. 5.6 for storparceller på Tambobakken i Thyholm Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 5.6 for storparceller på Tambobakken i Thyholm Kommune INDHOLD SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanområdet 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanens indhold 5

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

S k ive kom m u ne. Lokalplan nr.84. Ungdomsboliger og grent område ved Kastanievænget. Teknisk forvaltning 1990

S k ive kom m u ne. Lokalplan nr.84. Ungdomsboliger og grent område ved Kastanievænget. Teknisk forvaltning 1990 S k ive kom m u ne Lokalplan nr.84 Ungdomsboliger og grent område ved Kastanievænget. 4" Teknisk forvaltning 1990 1. LOKALPLAN NR. 84 - UNGDOMSBOLIGER OG GRØNT OMRADE VED KASTANIE- VÆNGET I EGERIS. Indledninu.

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-015 BOLIGOMRÅDE, TH. SAUERS VEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS AFDELING NOV 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE ------------------------------ Redegørelse Lokalplanens Lokalplanens baggrund og område indhold

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86 Lokalplan nr. 86 for et område til boligformål ved Øster Smedegårdsvej i Skjern. Udarbejdet i oktober 1998 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning, Finderupsvej 9, 6900 Skjern, 96 80 35 00. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 8. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 8 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. november 2013-8. januar 2014 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 8 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder

LOKALPLAN NR. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder Kalundborg Kommune LOKALPLAN NR. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2000-2012 Indhold Lokalplan nr. 1.6-2 for et boligområde på Klostergårdens jorder Indledning

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer. Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog

Læs mere

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING INDLEDNING Gl. Amtsvej er et ældre, blandet område, som med sine mange forskelligartede huse, fremstår som en karakterfyldt villavej. Indenfor området ligger to ubebyggede grunde, matr. nre. 1 dg og 1dh,

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/29-1. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/29-1. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/29-1 Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997 BOV KOMMUNE Lokalplan 1/29-1 Boliger ved Hærvejen i Bov 1. udkast af juli 1996 Lokalplanen er udarbejdet af Teknikog Planafdelingen, Bov

Læs mere

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal  ~ ' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse HVIDEBÆK KOMMUNE o o o og, Q ~,,, /, V' km ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' \" Ugertøse " Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse Indholdsfortegnelse Redegørelse Planens forhold til anden planlægning:

Læs mere

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92 For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold...3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området...5 Bestemmelser

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Lokalplan nr. 1013. Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

Lokalplan nr. 1013. Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter Lokalplan nr. 1013 Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter August 2010 Indholdsfortegnelse Redegørelse... 2 Vejledning...2 Offentlig høring...2 Klageadgang...2 Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning...3

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan TILLÆG 7 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. juni 2011 vedtaget tillæg 7 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet

Læs mere

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde.

Du har i en afgørelse af fået tilladelse til at opføre en kornsilo på 12,6 meters højde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CHRISTIAN RIIS SINDBERG Kallerupvej 5 7790 Thyholm DATO 09-07-2015 Opførelse af en kornsilo på ejendommen

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Greve Kommune Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Lokalplan nr. 12.43 er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2015. Indholdsfortegnelse Redegørelse Side 1 Forhold til anden planlægning

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej side l Lokalplan nr. 28 for et område ved Vestergade/Røddingevej, Vester Vamdrup, Vamdrup Kommune.

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) T E K N I K O G M I L J Ø Forslag Lokalplan 012-707 Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa

Læs mere

5. Rammeområderne for Det Åbne Land

5. Rammeområderne for Det Åbne Land 5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ

HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 11a ET OMRÅDE VED GODTHÅBSVEJ I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark L o k a l p l a n F.035-2 For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark Bjerringbro Kommune Oktober 2005 I henhold til lov om planlægning Lokalplan F.035-2 For et område til klubhus

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 22. april Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 22. april 2013 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 924 Boligområde ved Nedergårdsvej i Gl. Skejby. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Aarhus

Læs mere

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 94 Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1995 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Informationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon

Informationsmateriale. Fjordsiden, Heltborg. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon Informationsmateriale Fjordsiden, Heltborg Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon 99 17 17 17 lese@thisted.dk - www.thisted.dk Indholdsfortegnelse Heltborg by... 3 Området ved Fjordsiden... 3 Jordbundsforhold...

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

LOKAL PLAN 05-030 FEBRUAR 1989

LOKAL PLAN 05-030 FEBRUAR 1989 LOKAL PLAN 05-030 FEBRUAR 1989 I REDEGØRE LSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Området Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Hasseris Boligselskabs aktuelle planer om at opføre ca. 20 boliger

Læs mere

Lindeparken, Ny Nørup

Lindeparken, Ny Nørup Parcelhusudstykning Lindeparken, Ny Nørup 7182 Bredsten Bent & H.B. Nielsen Statsaut. ejendomsmæglere, MDE Adr.: Grønnegade 6, 7100 Vejle - Tlf.: 75 72 33 33 - Mail. vejle@mailreal.dk - web: www.bent-hbnielsen.dk

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Indstilling. Lokalplan 1020, Malling Syd - Forslag. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25.

Indstilling. Lokalplan 1020, Malling Syd - Forslag. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Lokalplan 1020, Malling Syd - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1020, Boliger mellem

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning og opførelse af 4 helårsboliger i den afgrænsede landsby Ølsted i Århus Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning og opførelse af 4 helårsboliger i den afgrænsede landsby Ølsted i Århus Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 15. marts 2007 NKN-31-00210 Afgørelse i sagen om udstykning og opførelse

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

HØJER KOMMUNE. Lokalplan 03.49.06. Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991

HØJER KOMMUNE. Lokalplan 03.49.06. Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991 HØJER KOMMUNE Lokalplan 03.49.06 Lejrskole i Emmerlev (Emmerlev gl. skole) Vedtaget: 09.04.1991 Højer Kommune Kirkegårdsgade 1-3 6280 Højer Telefon 73 78 27 27 Fax 73 78 27 28 www.hoejer.dk E-mail: raadhuset@hoejer.dk

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere