Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil"

Transkript

1 Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning. Andre kommer derimod først i tanke om aftensmaden på vej hjem fra arbejdet og er generelt mere ligeglade med indkøb og madlavning. I supermarkedet ses forskellene tydeligt. Der er forbrugere med indkøbssedler, som har tid og det ses, at de kan lide at købe ind. Andre forbrugere tager derimod bare dagens tilbud, de har travlt og vil egentlig hellere hjem. Smag, sundhed, convenience og naturlighed Der er stor forskel på, hvordan vi køber ind, laver mad og spiser. De fleste går op i fødevarernes smag og sundhed, men der er to andre dimensioner som har stigende betydning for størstedelen af forbrugere. Den ene handler om convenience indkøb og madlavning skal være nemt og hurtigt mens den anden dimension vedrører naturlighed. Convenience er kommet for at blive. Selvfølgelig betyder convenience mere for nogle forbrugere end andre. Der er segmenter af forbrugere, som spiser langt flere convenience-produkter som færdigretter, brødmix, pastasaucer etc. end andre forbrugere. Dog er det tydeligt, at conveniencetrenden har en stigende betydning for alle forbrugersegmenter. Vi får alle større tendens til at hoppe over, hvor gærdet er lavest med hensyn til indkøb og madlavning. Nogle dog mere end andre. Convenience-produkter er specielt tiltrækkende for forbrugere med tidspres. Mange forbrugere, der køber convenience-produkter tænker ikke så meget over, hvad det enkelte convenience-produkt koster. Der tænkes mere på den tid, der spares ved, at man slipper for selv at lave mad. Det spiller også ind, at man ind imellem ikke har lyst til det helt store med hensyn til indkøb og madlavning, og derfor gerne betaler sig fra den daglige madtjans. Madvaner er afslørende I de fleste lande er der en tredjedel af forbrugerne, som ikke er særligt interesseret i, hvad de spiser. Sådan er det også i Danmark. Disse forbrugere går hverken specielt op i smag, sundhed eller naturlighed men er derimod til hurtig og nem mad. Bekvemmelighed er et nøgleord, og denne gruppe køber derfor en del convenience-produkter. De andre to tredjedele af forbrugerne går mere op i, hvad de spiser. Men de gør det på forskellig vis. 1

2 Der findes forbrugere, som er meget rationelle og fornuftbetonede, og som går meget op i at få noget at vide om produkternes egenskaber, inklusiv selve produktionsprocessen. Og så lægger de rationelle og fornuftsbetonede forbrugere stor vægt på at få noget for pengene. Herudover er der gruppen af forbrugere, som er eksperimenterende og kreative. De elsker nye produkter og nye opskrifter og er yderst interesserede i madlavning. Desuden er der de konservative forbrugere, som holder sig til frikadeller og andre traditionelle retter. De er tit ældre og går derfor også op i sundhed. Hang til fastfood, hurtige retter og snydekyllinger Men lad os vende tilbage til forbrugerne med hang til convenience. Alle conveninence-forbrugere er nemlig ikke ens. Tidligere MAPPundersøgelser viser, at der er to segmenter af conveninence-forbrugere. Det ene segment er uinteresserede fødevareforbrugere, mens det andet segment karakteriseres ved deres skødesløse adfærd i forhold til indkøb og madlavning. De uinteresserede fødevareforbrugere går hverken op i at købe ind eller lave mad, og de tænker ikke specielt over, hvad de putter i indkøbsvognen. Indkøbet skal i det hele taget overstås i en fart, for de bryder sig slet ikke om at købe ind. Segmentet hører heller ikke til den gruppe af forbrugere, der altid undersøger, om fødevarerne er kvalitetsprodukter eller sunde. Hjemme i køkkenet er der heller ikke den store interesse at spore, og der sker ikke mange forandringer i madlavningen, hvilket mere er resultat af dovenskab end af tradition. Uinteresserede fødevareforbrugere bruger en del færdigretter og frostvarer i madlavningen. Det skal være nemt og bekvemt og ikke kræve den store opmærksomhed. Faste måltider er ikke særligt vigtigt for denne forbrugertype. De skødesløse fødevareforbrugere er også ret uinteresserede i madlavning, men de går op i nyheder og vil gerne prøve noget nyt. Når bare det ikke kræver for meget af dem. Skødesløse fødevareforbrugere planlægger stort set ikke deres indkøb. De køber gerne spontant det, der fanger opmærksomheden for eksempel nyheder, der samtidig er nemme at gå til. De skødesløse går ikke særligt meget op i madlavning, men vil dog modsat de uinteresserede fødevareforbrugere gerne prøve nye tilberedningsmetoder. Hvis de da ikke er for besværlige. Det kan for eksempel være nye færdigretter eller andre smarte løsninger. Tid er et nøgleord En husholdnings ressourcer i form af tid og penge påvirker forbrugernes opfattelse af værdien af et fødevareprodukt og derfor også efterspørgslen af disse. Sagt på en anden måde Convenience-produkter er specielt attraktive for forbrugere under tidspres, de skal jo have et eller andet at 2

3 spise, men ønsker at det skal være nemt og hurtigt. Convenienceprodukter koster ofte lidt ekstra, og det er derfor den travle forbruger med lidt flere penge på hånden, som køber flest convenience-produkter. På mange måder handler det om forbrugernes opfattelser af tid og værdien af tid. Forbrugere, der godt kan lidt at lave mad, opfatter det at skulle bruge tid på at købe ind og lave mad som en investering. Mens forbrugere, der synes at indkøb og madlavning er besværligt og tidskrævende, mere ser det som en omkostning. Når de fleste laver mad til specielle lejligheder opfattes tiden og indsatsen dog som en investering. Forbrugernes vægtning af investering kontra omkostning kan derfor være ganske forskellig i ugedagene i forhold til i weekenden. Vi ser da også, at familien Danmark bruger mere tid på at lave mad fredag og lørdag end på hverdagene. Det er dog almindeligt at vurdere tid og indsats, som bruges på indkøb og madlavning, som en omkostning. De fleste aktiviteter i forlængelse af madlavningen opfattes for eksempel som pligter. Der er ikke mange, der synes ikke ligefrem, at det er sjovt at skrælle kartofler. Flere undersøgelser viser, at tilberedning af aftensmaden opfattes som den mest tidskrævende opgave i husholdningen. Ses det som en omkostning at tilberede aftensmaden, vil forbrugerne ønske at minimere den tid og indsats, der bruges på den daglige madlavning. Vi ser derfor, at forbrugernes indkøb af convenience-produkter vil stige i takt med, at vigtigheden af tid stiger. Convenience er andet end færdigretter Som forbrugere er vi klar over, at der er mange forskellige typer af convenience det kan eksempelvis være en færdigret, som lige skal sættes i mikroovnen og frosne grøntsager, som kun skal vendes på panden. Men convenience er mere end simpel fastfood. Convenience er også snittede og skyllede grøntsager, som ikke kræver yderligere tilberedning. Det er pasta, der kun skal koges i 45 sekunder, tomatsauser som kan tilsættes kødsaucen den dag, man ønsker det skal være nemt, og lignende. Convenience er også, at man ikke skal skylle salaten og skære jordstumpen af svampe, at kunne bage sit eget wienerbrød uden at skulle opvarme ovnen først. Men det er også simpel tilberedning, eller en forretnings gode beliggenhed. Det kan være noget med produktets størrelse, eller hvor længe produktet kan holde sig. Eller noget med inspiration og nyhed. Nogle forbrugere har ikke fantasi til at lave anderledes og eksotiske retter, og måske har de slet ikke lyst til at prøve selv. De vil hellere købe sådanne produkter. Eller gå ud at spise. Ikke alle spiser convenience-produkter hele tiden Det hurtige og nemme bliver mere og mere udbredt blandt samtlige forbrugere. Der er dog stadig stor forskel på forbrugerne. Det må man 3

4 ikke glemme. To tredjedel af forbrugerne spiser ikke convenince-produkter hele tiden, og de går mere op i, hvad de spiser. Modsat de skødesløse og uinteresserede fødevareforbrugere, der foretrækker hurtig og nem mad. Det er en kendsgerning, at kun få produkter vil appellere til alle forbrugertyper. Og det er hovedårsagen til at fødevareindustrien er nødt til at differentiere fødevareproduktionen. Nogle produkter passer til en type forbrugere, mens andre produkter tiltaler andre forbrugertyper. Man hører meget om convenience-trenden. I medierne især tales der meget om convenience-bølgen, fastfood etc, men det er vigtigt at bemærke, at selv om convenience-trenden er stigende, så er størstedelen af forbrugerne stadig til det mere traditionelle. Frikadeller, hakkebøffer og pasta er stadig danskernes hofretter. 4

5 Convenience-produkter Det vil sige færdiglavede eller delvis færdiglavede fødevareprodukter, hvor dele eller hele forberedelsestiden, madlavningsevner eller energiindput er givet. Hvad er MAPP Centret? MAPP Centret ved Handelshøjskolen i Århus er et forskningscenter, der forsker i afsætning, distribution og produktudviklingsledelse inden for fødevarevareindustrien. Centret har til opgave at skaffe viden og udvikle danske fødevarevirksomheder med at blive mere markedsorienterede. Hvor kommer pengene fra? MAPP Centret er primært finansieret af Strukturdirektoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forskningsrådene under Forskningsministeriet, EU-midler ved deltagelse i internationale projekter og danske fødevarevirksomheder gennem samarbejdsprojekter. MAPP Centret er delt i fire forskningsområder: Forbrugergruppen beskæftiger sig med overvågning og analyse af forbrugernes adfærd, mens distributionsgruppen arbejder med overvågning og analyse af detail-, catering- industrikunder. Produktudviklingsgruppen forsker i kompetencer inden for produktudvikling og QFD-gruppen beskæftiger sig med integrering af forbrugerkrav og teknologiske muligheder. MAPP Centrets hjemmeside findes på adressen: 5

Anvendelse af trends i markedsorienteret produktudvikling

Anvendelse af trends i markedsorienteret produktudvikling Anvendelse af trends i markedsorienteret produktudvikling Af lektor Hanne Harmsen & informationsmedarbejder Julia Stacey, MAPP Centret Fødevarevirksomheder kæmper internationalt med konkurrenterne om hyldepladsen

Læs mere

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted

Læs mere

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED

EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED EN AKTUEL MÅLING AF DANSKERNES MADKULTUR OG KVALITETSBEVIDSTHED GEORGE TSALIS, TRINE MØRK, SUSANNE KOLLE, RELATIONS IN THE FOOD SECTOR AARHUS UNIVERSITY præsen TATION UNDERSØGELSEN Spørgeskema-data fra

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning

Læs mere

Økonomisk analyse. Forbrugerne ønsker en genvej til den hjemmelavede mad

Økonomisk analyse. Forbrugerne ønsker en genvej til den hjemmelavede mad Økonomisk analyse 31. oktober 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne ønsker en genvej til den hjemmelavede mad Convenience produkter,

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Målgruppe: Viderudvikling

Målgruppe: Viderudvikling Problemformulering: En traditionel kogebog er som regel et par sider i en bog der forklare dig hvilke ingredienser du skal bruge til retten, og hvordan du skal tilberede den. Men hvad hvis du ikke har

Læs mere

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen 1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

[ Gør det overskueligt! ]

[ Gør det overskueligt! ] 2015 Kommunikation/IT niveau C Eksamensprojekt sundhedskampagne Kristian N. Rieck - 45882 Gør det overskueligt! Sundhedsstyrelsen At give danskerne mere overskud i hverdagen At gøre hverdagsindkøb - Og

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende

Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende Dias 2 KITCHEN-projektet Samarbejdsprojekt MAPP Karen Brunsø, Lektor Maria Kümpel Nørgaard,

Læs mere

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Spørgsmål til barnet/den unge

Spørgsmål til barnet/den unge Spørgsmål til barnet/den unge Afsnit 1 1. Jeg vil gerne lære at spise sundt 2. Jeg vil gerne lære måder at få motion på 3. Jeg vil gerne tabe mig 4. Min familie vil gerne have, at jeg taber mig Afsnit

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

Mor, jeg vil hellere ha :

Mor, jeg vil hellere ha : Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering Maria Kümpel Nørgaard Researcher præsen TATION 1 Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering

Læs mere

Brugerundersøgelse. mad og måltider i bofællesskaberne. Maj 2014

Brugerundersøgelse. mad og måltider i bofællesskaberne. Maj 2014 Brugerundersøgelse mad og måltider i bofællesskaberne Maj 2014 Indhold Indledning... 2 Sammenfatning... 2 Bofællesskabet Hvidovregade... 3 Kort beskrivelse af bofællesskabet Hvidovregade... 3 Personalets

Læs mere

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg.

Det gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Det gode måltid - en del af din hverdag Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Velkommen til Madservice Aalborg Velkommen til Madservice Aalborg. Vi glæder os til et godt samarbejde, og

Læs mere

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Sensommerhilsner til jer alle sammen Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet

Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Kantine take away Sund mad med hjem fra arbejdet Personalegode og sundhedsfremme i ét Forord I en hverdag, hvor der skal være plads til både familie, fritid og arbejde, er en hjælpende hånd fra arbejdspladsen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

KAREN BRUNSØ, PROFESSOR, MAPP, AARHUS UNIVERSITET

KAREN BRUNSØ, PROFESSOR, MAPP, AARHUS UNIVERSITET BUNDLING FORBRUGERØNSKER, SITUATIONER OG MÅLTIDER KAREN BRUNSØ, PROFESSOR, MAPP, AARHUS UNIVERSITET præsen TATION 1 BUNDLING HVAD ER DET? Product bundling is a marketing strategy that involves offering

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet

DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet DANSKERNES MADKOMPETENCER Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet ER VI PÅ VEJ MOD HUSE UDEN KØKKEN? BEKYMRING OM MADLAVNINGSKOMPETENCER Folk kan

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET

DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DE 5 SEGMENTER DETAILSTUDIET DETAILSTUDIET Et studie af danske forbrugere i dagligvarehandlen baseret på 2.780 respondenter, autoetnografi og dybdeinterviews. I DETAILSTUDIET kan du lære mere om danskernes:

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE JUNI 2013 En super runde med Fars køkkenskole er slut I løbet af de seneste uger har vi afsluttet forårets i alt 9 køkkenskolehold med 88 fædre og 110 børn. Deltagerne har

Læs mere

Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År madtrends

Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År madtrends Fremtidsscenarier: Fødevareområdet År 2025 10 madtrends Innocoast Trendseminar om mad og turisme Gudhjem 25. April 2017 Jon Sundbo Roskilde Universitet Fødevare scenarier 2025 Hvad vi gjorde Forskergruppen

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2015 Fars køkkenskole har fået vokseværk Med 3,5 millioner i støtte fra Nordea-fonden, er Fars køkkenskole klar til at hjælpe andre kommuner i gang, så flere fædre

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

LÆKKER HURTIG MIDDAG PÅ 5-30 MINUTTER

LÆKKER HURTIG MIDDAG PÅ 5-30 MINUTTER Prøv også: LÆKKER HURTIG MIDDAG PÅ 5-30 MINUTTER ISBN ISBN 978-87-7857-693-4 87-7857-693-8 9 788778 576934 EKSPRES MIDDAGE ATELIER EKSPRES MIDDAGE LÆKRE MIDDAGE DU KAN LAVE PÅ 5 TIL 30 MINUTTER Middagsmaden

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Restaurant Vi vil. fordi Mission: Vi vil skabe den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre. Kun 4 % af danskerne har børn med i køkkenet. Er den foretrukne madbutik ved at blive

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM

Sunde måltider. - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM Sunde måltider - et ledelsesansvar TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I SKOLER OG FRITIDSHJEM TIL BESLUTNINGSTAGERE I SKOLER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

MADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke!

MADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke! MADPAKKE-KASSEN frokost med omtanke! Spar tid. Spis sundere. Spar penge. Travlhed præger de fleste danskeres liv. Samtidig har behovet for en sund, alsidig og nærende kost aldrig været større. Familierne

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG PRÆSENTATION AF GFK MARTS 2016 1 Agenda Introduktion til GfK Panelmetode og spørgeskema undersøgelsen Adfærd i dagligvaremarkedet og frugt og grønt adfærd Overordnede resultater

Læs mere

Projekt- og Udviklingskonsulenterne

Projekt- og Udviklingskonsulenterne Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie

Læs mere

Emballage til fødevarer - godt design for alle

Emballage til fødevarer - godt design for alle Emballage til fødevarer - godt design for alle 1 Appendiks Beskrivelser af business cases 2 Capacent Februar 2008 3 1. Business Cases Grænsen mellem hvad vi kalder almindelig brugervenlighed og Design

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

4.1.4 Observationsøvelse Observationsbogsteknikken

4.1.4 Observationsøvelse Observationsbogsteknikken Observationsøvelse 4..4 Observationsøvelse Observationsbogsteknikken En trin- for- trin- procedure for afdækning af forbrugerbehov beskrives nedenfor. Denne kan hjælpe dig til at gøre hurtige observationer

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere