UDKAST TIL UDTALELSE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 8. juni 2001 FORELØBIG UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Udvalget for Andragender om andragende 0020/00 af Michael Williams og Nicholas Busch, svenske statsborgere, for Richard Goldstein, amerikansk statsborger, om Richard Goldsteins politiske asyl i Sverige Rådgivende ordfører: Baroness Sarah Ludford PA\ doc PE

2 PE /8 PA\ doc

3 PROCEDURE Med skrivelse af 13. juni 2000 fremsendte formanden for Udvalget for Andragender til Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender andragende 0020/00 af Michael Williams og Nicholas Busch, svenske statsborgere, for Richard Goldstein, amerikansk statsborger, om Richard Goldsteins politiske asyl i Sverige. På mødet den 15. september 2000 valgte Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Baroness Sarah Ludford til rådgivende ordfører. På mødet/møder den... behandlede det udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (rådgivende ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. PA\ doc 3/8 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Indledning Andragende 0020/00 angår den amerikanske statsborger, Richard (Ritt) Goldstein, der agiterede imod politiets fejlgreb og embedsmisbrug. Han var en typisk repræsentant for USA's hvide øvre middelklasse og politisk centrumorienteret. 1 Mens han arbejdede som lokal dommer, stiftede og styrede han en koalition, der søgte at opnå større kontrol med politiet gennem etablering af valgte "civile overvågningsudvalg". Han var specielt aktiv i sin hjemstat, Connecticut. Han påstår, at han siden 1993 har været udsat for "hævnaktioner" fra forbryderiske politibetjente, der anså ham for at være en "fjende af magten", og han var udsat for forskellige former for chikanerier. Han siger endvidere, at han har oplevet alvorlige angreb på sit liv og sine ejendele. Problemet med "forbryderisk" politibrutalitet og manglende ansvarlighed i USA er blevet dokumenteret af Amnesty International 2 og Human Rights Watch. 3 Ritt Goldstein forlod USA i juli 1997, da hans sikkerhed efter hans mening ikke kunne garanteres der. Han rejst til Sverige som turist og søgte derefter om asyl. Hans ansøgning blev afslået af det svenske indvandrernævn i juli 1997 med den begrundelse, at USA var "et internationalt anerkendt demokrati og en konstitutionel stat", og at USA med andre ord var et "sikkert oprindelsesland". Han appellerede forgæves til udlændingeklagenævnet. Han har nu levet skjult gennem næsten fire år for at undgå en deportering. Amsterdam-traktaten bragte asylområdet ind under Fællesskabets kompetence, og man er nu i fuld gang med at harmonisere lovgivningen og implementere bestemmelserne. Asylretten anerkendes i artikel 18 i Det Europæiske Charter om grundlæggende rettigheder. Selv om Richard Goldsteins situation strengt taget falder ind under national lovgivning, angår hans sag dog uden tvivl de "spørgsmål, der falder ind under Fællesskabets aktivitetsområde". Ud over spørgsmålet om, hvorvidt hans asylansøgning fik en tilbundsgående og korrekt behandling i henhold til gældende lov, rejser behandlingen af sagen vigtige principielle spørgsmål, der er yderst relevante i forbindelse med udformningen af den fælles EUasyllovgivning, angående: a) gyldigheden af begrebet det "sikre land" samt etablering af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, både hvad angår ansøgninger fra andre medlemsstater (se Asylprotokollen 4 ) og fra ikke-medlemsstater; Fortress Europe? Bulletin, august Police Brutality and excessive force in the New York City Police Department (Politibrutalitet og unødvendig magtanvendelse), AI Index AMR 51/36/96, juni Shielded from Justice: Police Brutality and Accountability in the United States (Beskyttet imod retsvæsenet: Politibrutaliet og ansvarlighed i USA), juni Protokol til Amsterdam-traktaten om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater. PE /8 PA\ doc

5 b) definitionen på "forfølgelse" og især spørgsmålet om, hvorvidt en person, der flygter på grund af "ikke-statsansatte" embedspersoners handlinger, kan anerkendes som flygtning. Begrebet "det sikre land" a) Svensk lov Formanden for udlændingeklagenævnet bekræftede over for ordføreren, at: "Ifølge svensk lov er intet land automatisk udelukket fra at kunne producere flygtninge... man må tage hensyn til de generelle vilkår i landet, når man vurderer ansøgerens ønske om asyl". b) Genève-konventionen/UNHCR FN's højkommissariat for flygtninge, UNHCR, er enig i at behandle "det sikre land"-sager efter en accelereret procedure, forudsat at visse sikkerhedsforanstaltninger er overholdt, men har understreget, at "Begrebet det sikre oprindelsesland må ikke anvendes som en automatisk forhindring imod at indlede en asylprocedure". 1 UNHCR's eksekutivkomite har vedtaget konklusioner på beviseligt ubegrundede ansøgninger. 2 c) EU Begrebet "det sikre land" anerkendes i national lovgivning i de fleste af EU's medlemsstater. På Rådets møde (immigration) (i november 1992) vedtog man en række "sikre land"- konklusioner. I disse defineres "et sikkert oprindelsesland", som et land om hvilket, "det klart kan påvises objektivt og dokumenteres, at dette land normalt ikke skaber flygtninge". Som et resultat af Asylprotokollen anses alle medlemsstater for at være "sikre oprindelseslande", og ansøgninger om asyl vil kun kunne antages til behandling i et begrænset antal tilfælde. Denne protokol er blevet kritiseret af UNHCR. I modsætning til Belgien tilføjede Sverige ikke en erklæring til protokollen, der slog fast, at det ville udføre en individuel undersøgelse af alle anmodninger om asyl fra statsborgere i en anden medlemsstat, men den daværende svenske asylminister, Pierre Schori, forsikrede bekymrede ngo'er om, at "Sverige har ikke sagt ja til nogen som helst begrænsning af (EU-borgeres) ret til at søge asyl i et andet EU-land", og at "Sverige fortsat vil behandle asylansøgninger, uanset hvor de kommer fra. 2 Dette blev sagt en måned før Richard Goldsteins ansøgning blev afvist. d) Erfaringen fra Goldstein-sagen "Towards common standards on asylum procedures": Reflections by UNHCR on some of the issues raised in the Working Document prepared by the European Commission. ("Mod fælles standarder for asylprocedurer": UNHCR's overvejelser om nogle af de problemer, der rejses i det arbejdsdokument, Den Europæiske Kommission har udarbejdet) (4. maj 1999). Nr. 30, Problemet med beviseligt ubegrundede eller groft misvisende ansøgninger om at opnå flygtningestatus eller asyl (UNHCR - EXCOM konklusion (XXXIV)). Fortress Europe? Bulletin, august PA\ doc 5/8 PE

6 Hvad angår de sikkerhedsforanstaltninger, der nævnes i EU's konklusioner om sikre lande og i UNHCR's eksekutivkomites konklusioner, er den mest slående undladelse i Goldstein-sagen, at hverken det svenske indvandrernævn (SIV), den 24. september 1997, eller udlændingeklagenævnet den 30. januar 1998 undersøgte, om den generelle antagelse om USA som et sikkert land var ugyldig i ansøgerens tilfælde. Udlændingeklagenævnets kendelse lød: Nævnet er ikke i tvivl om, at Richard Goldstein tror, USA's politimyndighed står bag de beskrevne hændelser. Imidlertid mener nævnet ikke, der findes nogen objektiv støtte for denne fortolkning. Da USA er et anerkendt demokrati og en retsstat, må de chikanerier, Richard Goldstein beskriver, og den tort, han har lidt, opfattes som kriminelle handlinger begået af individuelle personer, politibetjente eller andre". Der er reelt en fejl i dette, idet Richard Goldstein ikke fastholdt, at politimyndigheden stod bag angrebene. Tværtimod var problemet efter hans opfattelse, at de ikke gjorde noget for at standse angrebene, således at han blev offer for ukontrollerede betjente, hvoraf nogle dog handlede på vegne af anerkendte politifagforeninger. Der kan ikke siges noget afgørende om, hvordan nævnet ville have udtalt sig, hvis det ikke havde anvendt begrebet det sikre land, selv om det dog antyder, at han til klagenævnets tilfredsstillelse havde fremlagt en sag, der umiddelbart godtgjorde, at han havde en "velbegrundet frygt" for forfølgelse, hvilket er den første test ifølge flygtninge-konventionen. Det er under alle omstændigheder utilfredsstillende, at han ikke klart fik oplyst, enten i hvor høj grad de accepterede sandheden i hans påstande, eller om de fandt, at hans lidelser i hænderne på forbryderiske politifolk kunne beskrives som "forfølgelse" (af ikke-statsansatte, som staten ikke var i stand til at beskytte ham imod), hvilket potentielt kunne give ham ret til at opnå asyl i henhold til svensk lov. Man kan også tvivle om, hvorvidt de nationale myndigheder fuldt ud overholdt svensk lov og sikkerhedsforanstaltningerne i henhold til UNHCR's eksekutivkomites konklusioner, idet de ikke gav Richard Goldstein mulighed for at bestride antagelsen om USA som et sikkert land og at påvise, at det ikke var sikkert for ham. e) Behov for at stramme sikkerhedsforanstaltningerne Da de svenske myndigheder konkluderede, at USA var sikkert, undersøgte de simpelt hen ikke det reelle indhold i Richard Goldsteins klage. Dette er foruroligende, såvel for resultatet af hans sag som for udformningen af en fælles EU-asylordning, der bør afspejle den bedste praksis. Problemet er, at medlemsstaterne er tilbageholdende med at støtte asylansøgninger, der kan sætte spørgsmålstegn ved et allieret og venligtsindet lands status som et "internationalt anerkendt demokrati" og en "konstitutionel stat" og dermed føre til en uvenlig handling. PE /8 PA\ doc

7 De kommende asyldirektiver må sikre, at der tages behørigt hensyn til klager, selv om de kommer fra "sikre" lande, sådan at "beviseligt ubegrundede eller accelererede procedurer ikke fører til en situation, hvor det er praktisk talt umuligt for en borger fra et såkaldt "sikkert" land at opnå asyl. Ikke-statslig forfølgelse I 1996 fastlagde EU's justits- og indenrigsministre en fælles holdning 1 vedrørende harmoniseret anvendelse af definitionen af udtrykket flygtning. Sverige tilføjede en erklæring om, at flygtningekonventionen også skal gælde, hvis en stat er ude af stand til at beskytte en person fra forfølgelse fra andre parter, og udlændingeloven blev ændret i 1997 for at kunne afspejle denne holdning mere klart. Men det lader ikke til, at man har anvendt denne bestemmelse i den svenske lov. Da udlændingeklagenævnet udtalte, at den påståede chikane "må opfattes som kriminelle handlinger begået af individuelle personer, politibetjente eller andre ", tog det heller ikke stilling til, hvorvidt Richard Goldstein kunne eller burde have fundet tilstrækkelig beskyttelse fra USA's myndigheder, og dermed hvorvidt han var udsat for forfølgelse, der ikke fandtes nogen løsning på. Under undersøgelsen er det over for den rådgivende ordfører uofficielt blevet foreslået, at Richard Goldstein kunne have søgt tilflugt i en anden stat end Connecticut. Richard Goldstein afviser dette forslag og beretter om angreb i en lang række af USA's stater. Da dette ikke blev bestridt, hverken i indvandrernævnets eller i udlændingeklagenævnets afgørelser, synes det uden værdi at fremsætte dette forslag nu. Begrundelsen for appellen Amnesty International fremfører i sit brev af 8. februar 2000 til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om Goldstein-sagen, at en grundig og detaljeret begrundelse, der fokuserer på de særlige omstændigheder i den enkelte sag, er en forudsætning for en effektiv ret til at appellere. Amnesty siger: "På en måde behandler det svenske indvandrernævn og udlændingeklagenævnet underforstået Richard Goldsteins klage som beviseligt ubegrundet på grundlag af det sikre oprindelsesland ". Richard Goldsteins problem bestod i, at nævnene ikke begrundede deres beslutninger med henvisning til detaljerede undersøgelsen af hans oplevelser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol I september 2000 konkluderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med en flertalsbeslutning i en sag indbragt af Richard Goldstein imod den svenske regering, at "der er ikke givet nogen væsentlig begrundelse for at tro, at klageren ville løbe nogen reel risiko for at blive udsat for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller afstraffelse i USA ". Som følge heraf afviste Menneskerettighedsdomstolen med en flertalsbeslutning Richard Goldsteins sag som uantagelig EFT L 63 af Menneskerettighedsdomstolen, sag nr /99 Afgørelse af 12. september PA\ doc 7/8 PE

8 KONKLUSIONER Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget for Andragender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. opfordrer til udvikling af en fælles asylprocedure, der opfylder standarderne for beskyttelse som fastlagt i Genève-konventionen af 1951; 2. opfordrer til en undersøgelse af, hvorvidt anvendelsen af udtrykket "det sikre land" er begrundet; 3. mener, at det foreslåede direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus må opfylde de sikkerhedsforanstaltninger, der er nævnt i Rådets konklusioner fra november 1992 og i UNHCR's eksekutivkomites konklusioner, og opfordrer medlemsstaterne til at udføre en detaljeret undersøgelse i de tilfælde, hvor klageren har fremlagt specifikke oplysninger, der kan veje tungere end en generel antagelse om "sikkerhed"; 4. opfordrer den svenske regering til at undersøge, om praksis i dens immigrations- og udlændingeklagenævn for asylansøgninger fra "sikre lande" lever op til EU's og UNHCR's ovennævnte sikkerhedsforanstaltninger og dens egen nationale lovgivning samt til at sikre, at Richard Goldsteins asylansøgning tages op til fornyet behandling i overensstemmelse med disse sikkerhedsforanstaltninger; 5. opfordrer i forbindelse med udformningen af en fælles asylprocedure til fastlæggelsen af en definition på udtrykket forfølgelse, der omfatter handlinger foretaget af ikkestatsansatte embedsmænd; 6. opfordrer den svenske regering til at undersøge, om fremgangsmåderne i dens immigrations- og udlændingeklagenævn i tilstrækkelig grad afspejler Sveriges lovgivning om forfølgelse foretaget af ikke-statsansatte embedsmænd samt til at sikre, at Richard Goldsteins asylansøgning tages op til fornyet behandling i overensstemmelse med denne lov; 7. opfordrer Kommissionen til at oplyse, om Amsterdam-traktatens protokol om asyl for statsborgere i EU's medlemsstater er forenelig med medlemsstaternes ansvar under Genève-konventionen. PE /8 PA\ doc