Bæredygtigt byggeri. Grønne tage i projektering og renovering. Jais Hammer Eriksen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtigt byggeri. Grønne tage i projektering og renovering. Jais Hammer Eriksen"

Transkript

1 Bæredygtigt byggeri Grønne tage i projektering og renovering. Jais Hammer Eriksen

2 Titelblad: Titel: Bæredygtigt byggeri, - Grønne tage i projektering og renovering. Forfatter: Jais Hammer, BKAR73P Uddannelsessted: Vitus Bering afd. Århus, Halmstadsgade 3, 8200 Århus N Fagkonsulent: Jens Steensgård Teksttype: Century Gothic 11 Antal oplag: 1 Antal sider(á 2400 anslag): 20 Antal bilag: 0 Generel information: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives 1

3 Forord Denne rapport handler om bæredygtigt byggeri, med grønne tage i projektering og renovering som uddybende spørgsmål. Rapporten er ment som en kort introduktion til alle, såvel etablerede folk i byggebranchen som studerende ved Vitus Bering afd. Århus, der ønsker at stifte bekendtskab med brug og muligheder for projektering og renovering med grønne tage. Jais Hammer 2

4 Abstract In this dissertation I choose to write in the topic, Sustainable Constructions with the subtopic being, Green roofing in design and renovation. I wanted to examine what types of green roofing that could be found on the market. I examined all of the solutions and analyzed which ecological benefits they would hold. While examining the benefits it seemed logical to me that, I would look in to the economical parts of designing, and running a green roof solution. While searching the internet I found that the new Vestas building was made with a green roof. So I contacted Arkitema, which was the architects on that project, and set up a meeting with the guy in charge for the green roof on the building, Peder S. Worm. During the making of this dissertation it has occurred to me what benefits are the biggest by planning a green roof. I now think that it is one of the most important solutions to bring in to modern house building. Not alone its capability to reduce the amount of CO2 in the city s but, also how it can hold and absorb storm water. 3

5 Indhold 1. Billedliste Indledning Problemformulering Introduktion til grønne tage i Danmark Meta tekst Historisk set Hvor bruges grønne tage i dag Grønne tage og bygningsreglementet Grønne tage og Lokalplanen Delkonklusion Grønne tage Meta tekst Ekstensive tage Intensive tage De semi-intensive tage Renovering med grønne tage Delkonklusion Grønne tage og miljøet Meta tekst Grønne tage og co2én Grønne tage og nedbøren Grønne tage og lyden Grønne tage og energien Delkonklusion Økonomien og de grønne tage Metatekst Etablering af grønt tag Drift og vedligehold af de grønne tage Byggeskader Delkonklusion

6 8. Interview med Peder S. Worm Metatekst Hvorfor valget af grønt tag Bonuseffekter ved valget af grønt tag Konstruktionsløsningen Lovkrav Delkonklusion Konklusion Kildeliste web addresser Skriftligt materiale Tegnestuer i mundtlig korrespondance

7 1. Billedliste Billede 1; Billede 2; Billede 3; Billede 4; tabel fra mpel_danmark_gronne_tak_i_kobenhavn.pdf Billede 5; Billede 6; Billede 7; Billede 8; Billede 9; Billede 10; Billede 11; Billede 12; LokalAfledningAfRegnvand/~/media/BF35D990CE544C968CBC76D000E6D9CC.ashx Billede 13; Billede 14; Billede 15; Billede 16; Billede 17; Billede 18; Noice.pdf Billede 19; Noice.pdf Billede 20; Grønne Tage, Københavns kommune, 2009 (pdf) Billede 21; Grønne Tage, Københavns kommune, 2009 (pdf) Billede 22; Grønne Tage, Københavns kommune, 2009 (pdf) 6

8 2. Indledning I en tid, hvor vort klima regnes for at være i en mere kritisk tilstand end nogensinde før, er det vigtigt at passe på hvad vi har. Dette kan vi gøre på flere måder, bæredygtighed, hvad enten det handler om biler, tøj eller huse, er ét af de måske endda vigtigste midler vi har i kampen mod den globale opvarmning. Når der opføres nye byggerier inddrages der ofte et grønt areal i forhold til byggeriets grundareal. Dette kan være et problem i forhold til byer der i forvejen er hårdt belastede i forhold til co2 udledning. Nogle byer har taget deres forbehold til dette, og der forlanges at der i forbindelse med inddragelse af grønne arealer, genetableres et tilsvarende areal. Dette kan ske i form af f.eks. et grønt tag på bygningen. Jeg har valgt at skrive om grønne tage fordi det er ét af de mest interessante midler i kampen imod den globale opvarmning. Det er et tiltag der, efter min overbevisning, har rigtig mange miljømæssige goder at byde på. Både i forhold til co2 forbrug og andre miljømæssige fordele som støjdæmpning og regnvandsforsænkning. Samtidig hænger det også rigtig godt sammen med den retning jeg har valgt at tone min uddannelse. 7

9 3. Problemformulering Med denne rapport vil jeg søge at tilegne mig en viden omkring brugen af grønne tage i forbindelse med nye byggerier såvel som ved renovering af eksisterende bygninger. Igennem rapporten vil jeg følge en rød tråd af spørgsmål der vil give læseren en, undervejs, bredere viden omkring hvad dette emne går ud på. Jeg vil søge at komme så vidt omkring emnet som muligt ved at tage udgangspunkt i følgende parametre; Hvad vil begrebet grønt tag i det hele taget vil sige? Bliver der stillet krav fra det offentlige i forhold til brugen af grønne tage og hvad siger bygningsreglementet herom? Hvilke former for grønne tage findes der og hvilke forskelle er der på disse? Hvilke forhold adskiller disse og hvilke formål tjener de? Hvilke økologiske og miljømæssige formål tjener det grønne tag? Derudover vil jeg også komme ind på brugen af grønt tag i forbindelse med en renovering af et eksisterende tag i forhold til 2, af mig selv stillede, parametre; Hvilke virkningsmæssige, både miljømæssige og energimæssige, fordele findes der ved brugen af grønt tag ved renovering. Hvordan er økonomien i indkøb og drift? 8

10 4. Introduktion til grønne tage i Danmark 4.1 Meta tekst Mange tror at begrebet Grønt tag er et ny begreb der er kommet sammen med andre nye og moderne miljømæssige tiltag. Dette er dog ikke ubetinget sandt. Dog ligger det fast at brugen af grønne tage har været meget sparsom de sidste par hundrede år. Nu er det blevet moderne igen med grønne tage på større og mindre byggerier. 4.2 Historisk set Tage af grønne materialer så som græs og tørv har været kendt og brugt i meget lang tid. Tilbage i 1600 tallet, bronzealderen, var et græstørvstag den mest anvendte metode at lægge at tag på. Dengang lagde man græstørven oven på et lag af birkebark som så lå oven på den bærende konstruktion. Dette er dog en meget tidskrævende procedure, og er også meget svær at udføre så birkebarken kommer til at ligge korrekt, og vil være vandtæt. Traditionelle tage af græstørv lægges stadig i dag. Disse er igennem de sidste mange år blevet forbedret gradvist, og materialerne er langsomt blevet gjort tidssvarende, i forhold til nutidige krav om blandt andet holdbarhed. Bilede 1, græstørvstag på klithus. I dag har man skiftet birkebarken ud med en såkaldt knastplade af plast(http://www.isola-platon.dk/) og græstørven kommer som rullegræs. Op til i dag har metoden været mest brugt ved tagkonstruktioner på sommerhuse eller ved forskellige økologiske eksperimenterende huse. 9

11 4.3 Hvor bruges grønne tage i dag I dag har det grønne tag så fået sin renæssance i forbindelse med det store klimaspørgsmål. Et grønt tag kan etableres på alle slags bygninger, bolig, erhverv, garage, stort eller småt byggeri, lavt eller højt byggeri. Det er dog heller ikke udelukkende græs, eller tørv, tagene består af i dag. Det er fortrinsvis stenbedsurter (Sedum), som er en sukkulent der kan optage og holde på vand. Mos bruges også. Græs bruges mest i forbindelse med grønne tage der etableres oven på parkeringskældre i jordniveau eller i forbindelse med dissiderede taghaver hvor der også kan findes staudebede osv. Billede 2, Rådhuset i Chicago med sin grønne have på taget. 4.4 Grønne tage og bygningsreglementet Ifølge Bygningsreglementet så sidestilles grønne tage med græs som beplantning, med et traditionelt kendt strå tag. Dette skyldes at der om sommeren kan forekomme tørkeperioder hvor græsset tørrer ud og derfor vil reagerer på samme måde som et stråtag i en brand. Derfor skal man overholde kravende om afstande til andre bygninger. Bygningsreglementet forskriver at der skal være mindst 10 meter til nabo-skel, stiog vejmidte. Imellem to bygninger på den samme grund skal der være mindst 12.5 meter hvis det ene har et tag af græs eller strå og den anden ikke har. Og hvis begge bygninger har et tag af græs eller strå skal afstanden være mindst 20 meter. Sagen er dog en helt anden i tilfælde af at taget har stenbeds planter eller mosser som overflade. 10

12 Sukkulenter som stenbedsplanterne (Sedum) og mos oplagrer nemlig store mængder vand i deres blade og tørrer derfor ikke ud på samme måde som græs. Derfor kan et tag med stenbedsplanter eller mos klassificeres som et Broof (t2) og forskrifterne i bygningsreglementet under punkt kan følges. Det vil sige at der ingen afstandskrav til bygninger med denne overflade er. 4.5 Grønne tage og Lokalplanen Flere og flere steder bliver det også normalt, at man skriver grønne tage ind i lokalplanen. I lokalplanen for udnyttelse af det gamle Carlsberg, nr. 432 Carlsberg II, står der under emnet Miljømæssig bæredygtighed Tagflader på nybyggeri så vidt muligt udformes som grønne tage og/eller med en hældning, der er egnet til opsætning af solceller.. På et byggeri i Svendborg fremsatte Enhedslisten krav om ændring af lokal nr , pkt.5 I del område A skal tage i princippet fremstå som flade tage. Dertil tilføjer Enhedslisten Tagfladerne skal fremstå som grønne tagflader, dækket af græs eller anden form for vegetation. Og begrunder med Flade tage bør generelt fremover udføres som grønne tage med græs eller anden vegetation. Det vil fremme luftkvaliteten i byområder, forsinke regnvand, bidrage til at binde CO2 og dermed kunne blive en del af kommunens klimastrategi, men ikke mindst give byen et grønnere udseende. (http://www.svendborg.enhedslisten.dk) I Toronto, Canada, gik man i maj 2009 skridtet videre. Her blev det med lov vedtaget at fra dags dato, 27. maj 2009, skulle alle etage byggerier på mere end 6 etager have min. 50 % af taget dækket af grønt tag. Større boligbyggerier skulle have min % af det samle tagareal dækket af grønt tag. Billede 3; udklip fra pressemeddelelse d. 27maj 2009 i Toronto. Vedtægten af loven betød at pr. 30. september 2011 var der kommet m2 mere til byen. Den 25. maj 2010 vedtog Københavns kommune at alle nye flade tage, dvs. tage med en hældning på <30 grader skal have beplantning som et grønt tag. Det betyder at, i forhold til byudviklingen, så vil der gennemsnitligt komme ca m2 grønt tag til per år i København alene. (Københavns kommune, 2010) Dette gjorde Københavns politik overfor grønne tage til verdens mest ambitiøse. Nr. 2 på listen blev, med det, så Toronto. 11

13 4.6 Delkonklusion Man må konkludere at begrebet, Grønt Tag, ikke kun er et modebegreb men et tiltag der kom til for lang tid siden, ca. 65 år i sin nutidige form. Begrebet er kommet for at blive og det bliver mere og mere normalt og accepteret at der bliver stilet krav fra myndighedernes side omkring implementering af den grønne tankegang i forhold til tagkonstruktionen på et byggeri. Billede 4; Estimerede m2 grønt tag i København. 12

14 5. Grønne tage 5.1 Meta tekst Når man har forklaret grundprincipperne ved det grønne tag må man også forklare typerne af grønne tage. Der findes to typer, det Ekstensive tag og det Intensive tag. Begge dele bruges flere steder i Danmark. Det Ekstensive tag er hvad man bruger på bygninger hvor ophold på taget ikke er planlagt. Det Intensive tag er det der bruges oven på f.eks. parkeringskældre eller ved dissiderede taghaver, altså løsninger hvor der forekommer ophold på taget. En tredje løsning kan dog forekomme. Dette er en bastard imellem det ekstensive og det intensive tag. Billede 5; Taghave på Shell-huset i København. 13

15 5.2 Ekstensive tage Den Ekstensive tag er løsningen for de byggerier, der ingen tilgang hertil har. Det vil sige det er ikke beregnet til ophold. Det består typisk af udlagte måtter af stenbeds planter, mos eller græs. Tykkelsen på et ekstensivt tag vil typisk kunne varierer imellem 20 og 200 mm. Byggros er distributør af det system der hedder Diadem. Deres tyndeste løsning, det ekstensive tag, hedder Diadem 150. Systemet fra Byggros, Diadem 150, har en total tykkelse på 120 mm. Det vil sige fra den vandtætte membran på taget og op til og med beplantningsmåtterne. Det vejer 120 kg. i udtørret tilstand og 150 kg. I vandmættet tilstand. Løsningen kan indeholde 30 l pr. m2. Andre typer af grønt tag kan veje imellem ca. 35 kg. og 175 kg. Pr. m2. Da dette er den letteste type af grønt tag er det også den mest udbredte inden for renovering. Den kan lægges lige oven på et eksisterende pap tag. Samtidig med at det er det mest vejr resistente tag, i forhold til beplantningen, kræver det en minimal vedligeholdelse hvilket også gør det ideelt til brug ved høje bygninger der ikke har adgang til jævnligt vedligehold. Beplantningsmåtterne ligger oven på et vækstmedie af jord eller lign. Vækstmediet ligger oven på en filterdug der forhindrer de helt fine partikler i at slippe igennem systemet. Under filterdugen ligger drænlaget så. Det opsamler og leder overskydende vandmængder videre til afløbene. Drænlaget ligger, alt efter valg af type, oven på en rodfast vandmembran. Denne forhindrer eventuelle rødder i at trænge ned til undertaget, tagpappen, og beskadige den. Dog ikke alle typer gør brug af vandmembraner. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at tilføje et vandholdende lag til konstruktionen. Det vil gøre sig gældende i tilfælde hvor der arbejdes med en høj taghældning eller hvor man vælger en plante der er mindre vejrmodstandsdygtig og har større risiko for at tørre ud. Og i de helt ekstreme tilfælde, så som meget høje bygninger, vil det også være nødvendigt med et såkaldt erosionslag. Dette kan være f.eks. perlegrus der holder på måtterne så de ikke blæser væk. 14

16 Billede 6; Ekstensiv tagløsning fra Byggros. 15

17 5.3 Intensive tage Det Intensive tags opbygning er principielt den samme som det ekstensive tags opbygning. Den eneste forskel er her at vækstmediets dimension er betydeligt større. Den kan variere fra 200 mm til 600 mm. Som regel består vækstmediet af et fint organisk jordlag oven på et grovere jordlag. Den synlige forskel ved det intensive tag frem for det ekstensive tag er at det intensive tag ofte har en højere og større beplantning. Som f.eks. blomster, buske eller mindre træer. Det gør denne løsning til den mest ideelle når der skal anlægges taghaver. For det meste, i mindre taghaver, vil man plante de mindre træer i krukker og stille dem på en dertil tilregnet belægning. Men der findes også specielle løsninger der gør det muligt at forankre træer, så de kan gro på taget, så vidt muligt som de kan gro i jorden på terrænniveau. Dette gør det også til den benyttede løsning v ed parkeringskældre, eller andre underjordiske byggerier. Et ekstensivt tag vil typisk veje imellem 290 kg. Pr. m2 og 970 kg. Pr. m2. Det vil også typisk være mere krævende i forhold til vedligehold, end det ekstensive. Dette skyldes naturligvis valget af vegetation. En græsplæne skal klippes og en busk skal beskæres, det er i dette omfang vedligeholdet ligger. Billede 7; Taghave fra Amsterdam. 16

18 Alt dette gør at intensive tage, fortrinsvis egner sig til de nærmest vandrette flader. Hvorimod det ekstensive tag kan fungerer på de, i forhold til, meget stejle hældninger. En stejl hældning i denne sammenhæng vil være <50 grader. Mulighederne for varierende beplantning og belægning af det intensive tag, gør det også specielt egnet til rekreative formål som f.eks. legepladser o. lign. Alle disse muligheder ved det intensive tag, gør det selvfølgelig også til et tungere tag. f.eks. så forhandler Byggros en type der hedder Diadem Diadem 1200 er deres løsning til eksempelvis parkeringskældre, eller andre underjordiske byggerier. Denne løsning fylder 800 mm fra vandmembran og til beplantningen. Den har en vægt på ca kg. Pr. m2, når den er fyldt med vand. Dette gør at tagkonstruktionen på det underliggende skal dimensioneres efter den høje vægt. Men når det så er gjort og de ingeniørmæssige beregninger tillader det, så er der ikke noget der forhindrer at der anlægges trafiksystemer oven på eller, at der anlægges brandveje oven på. Dog, i Diadem 1200 s tilfælde, vil man skulle benytte sig af drænplader i stedet for drænmåtter i tilfælde af at en brandvej anlægges oven på. (Byggros, 2010) 17

19 Billede 8; Intensiv tagløsning fra Byggros. 18

20 5.4 De semi-intensive tage Det Semi-intensive tag kan betragtes som, lidt af en bastard. Det består af en blanding af den ekstensive løsning og den intensive løsning. Dette vil typisk fremkomme i taghaver eller på andre byggerier, hvor man gerne vil undgå at skulle dimensionere taget, efter en så tung løsning som en ren intensiv løsning kan være. Forskellige spring i niveauer i taghaven kan etableres ved, at lægge trædefast mineraluld ud under vandmembranen eller, ved hjælp af polystyren. Ved begge løsninger opnår man større niveau forskelle, ved hjælp af materialer, med lav vægt. Samtidig undgår man at tag konstruktionen skal dimensioneres nær så voldsomt som ellers. En løsning hertil vil f.eks. kunne være Byggros Diadem 350. Denne løsning har en højde på 300 mm og vejer ca. 350 kg. Pr. m2 fyldt med vand. Denne løsning vil tit blive brugt i forbindelse med omvendte tage, hvor isoleringen ligger oven på vandmembranen, hvilket hjælper til med at beskytte membranen. Dette stiller dog det krav at isoleringen så skal være drænende. 19

21 Billede 9; Semi-intensiv tagløsning fra Byggros. 20

22 5.5 Renovering med grønne tage De vedtagende retningslinjer for grønne tage i København betyder, som oven nævnt, at alle nye byggerier, med fladt tag eller en taghældning mindre end 30 grader, skal etableres med grønt tag. Denne regel gælder også for renovering af tage. Renoverer man sit flade tag, eller sit tag med en hældning op til 30 grader, så er man forpligtiget til at etablerer et grønt tag på det. Et grønt tag er en oplagt mulighed, hvis man alligevel vil energi optimere en ejendom af ældre dato, da det vil give besparelser i forhold til varmeregningen. Det er dog vigtigt at man overvejer, hvilken løsning man vælger til sin renovering. Et intensivt tag vil i mange tilfælde være alt for tungt, ligeledes vil et semiintensivt også være for i for meget at belaste den bærende konstruktion med. Et ekstensivt tag vil derimod ofte være den mest gangbare løsning. Billede 10; Renoverede tagterrasser med ekstensivt grønt tag i Farum midtpunkt. En løsning fra Byggros ville være Diadem 150. Som oven nævnt angiver 150 vægten for konstruktionen, i vandmættet tilstand. Det vil sige at et normalt fladt tag fra etablering vil være i stand til at tage lasten, fra den ekstra vægtforøgelse det vil betyde uden yderligere statiske indgreb. Er man derimod fast besluttet på, at ville anlægge et grønt tag med muligheder for at kunne udnytte det som udeareal, vil den Semi-intensive løsning være vejen frem alligevel. Her vil der kun skulle foretages mindre statiske indgreb, hvis dette overhovedet er nødvendigt, for at tagkonstruktionen vil kunne bære den ekstra vægtforøgelse. Den semi-intensive løsning fra Byggros, Diadem 350, vejer, som angivet, 350 kg., i vandmættet tilstand. 21

23 5.6 Delkonklusion Ud fra afsnit 5 må man konkludere, at mulighederne inden for etablering af grønt tag, er mange. Der findes tre løsninger, som til sammen, spænder over alle typer tage. Det vil sige at stort set lige meget hvilket tag man projekterer, eller renoverer, så vil man kunne tænke bærdygtighed, i form af det grønne tag, ind i projektet. Mulighederne er mange. Billede 11; Levende tag på Videnskabernes Academy i San Fransisco. 22

24 6. Grønne tage og miljøet 6.1 Meta tekst At grønne tage er en del af de grønne tiltag der bliver forsket i for tiden, er der vist ingen tvivl om. Brugen af dem i projektering og renovering kan være alsidig. Men hvilke miljømæssige formål kan der virkelig være ved brugen af dem. Er det bare en bæredygtig hat på et byggeri der prøver at sende miljørigtige signaler eller, er der flere fordele end blot enestående udearealer, i flere etageniveauer. 6.2 Grønne tage og co2én Vi ved alle at grøn beplantning, hjælper os med at optage noget af den CO2 der findes i luften, og danne ilt igen. Dette sker ved hjælp af den fotosyntese der finder sted. Jo større træerne er og jo højere, jo mere ilt generere de og CO2 optager de. Københavns kommune har udregnet at ved at plante 1000 store træer på ca meters højde, vil man kunne opveje over 7300 tons co2. (COWI 2008) De intensive tage er meget mere effektive, end de ekstensive, i kampen imod CO2én. På grund af det tykkere lag af vækstmedie, og den større og tættere vegetation, kan de optage og nedbryde mere CO2 end de ekstensive. 6.3 Grønne tage og nedbøren Et stadig større problem i Danmark, er mængden af nedbør, i forhold til et forældet kloaksystem. En af de vigtigste egenskaber ved grønne tage, er deres evne til at optage og fordampe nedbør i store mængder. Beplantningslaget og vækstmediet tilbageholder store mængder regnvand. De lagrer det til det fordamper, eller i hvert fald sørger for at det forsinkes, i forhold til hvornår det løber ud i kloaknettet. Dette kan hjælpe med til at tage spidsbelastninger i ekstreme tilfælde af nedbør, og ved skybrud. Ved et normalt tag var vandet blevet ledt direkte i kloakkerne, hvilket i visse tilfælde vil være en enorm belastning for, de i Danmark, forældede kloakker. Billede 12; Forskellig beplantning og dets vækstmedie i forskellige dimensioner og dets vandoptagelses evne. 23

25 Alt efter opbygning, dybde på v ækstmediet og regn intensiteten, kan et ekstensivt tag absorberer eller tilbageholde 60 % -100 % af nedbørsmængden. (Thompson 1998) Dette er dog sæson betinget. Planterne har nemmere ved at optage fugt om sommeren. Da det er varmere og luften er mere tør, fordamper væsken langt hurtigere, end ved andre årstider. Et ekstensivt grønt tag vil, om sommeren, have en fordampningsevne der er helt op til 11 % bedre, end om vinteren. Dette skyldes at planterne her vil værre mere tørre og vil kunne absorberer mere fugt. Om vinteren er det fugtigere i vejret, og der er færre solskinstimer, derfor vil planterne kunne aflevere en mindre mængde fugt til fordampning, end om sommeren. En leverandør, Zinco, oplyser at et ekstensivt tag vil kunne tilbageholde og absorberer, 40 % - 50 % af nedbøren om vinteren, grundet den længere fordampningstid. Billede 13; Grønne tages vandabsorberingsevne ud fra vækstmediets dimension. I Tyskland hvor man har en langt større erfaring med grønne tage end i Danmark, har man lavet forskellige forsøg med grønne tages vandabsorberingsevne, contra vækstmediets dimension. De påviser at et grønt tag med et vækstmedie på mm, vil kunne absorberer 40 % - 45 % af nedbøren. Et ekstensivt grønt tag med et vækstmedie med en tykkelse på mm vil, kunne absorberer helt op til 60 % af den nedbør der falder. Dette vil naturligvis variere alt afhængig af sæsonen, som ovennævnt. En anden faktor der også gør sig gældende, er tiden. Jo kortere tid imellem to regnskyl, jo mindre tid vil taget have til at fordampe den tilbageholdte vandmængde på. I perioder med hyppige regnskyl, vil taget gradvist blive mættet, og miste sin evne til at optage og tilbageholde nedbør. I disse tilfælde vil vandet løbe af på overladen, og lede nedbøren direkte videre til afløbene. 24

26 Det vil sige at det tager funktion, som et konventionelt tag. Forskellige forsøg har vist at, på en periode over 15 måneder, vil et ekstensivt tag, kunne tilbageholde ca. 59 % af nedbøren, i månederne december til marts. Det kunne dog tilbageholde 92 % i en periode fra april til november. Den optimale vandabsorberingsevne for et ekstensivt grønt tag, vil være tilstede, ved et regnskyl i en periode på 2 til 4.5 timer. Billede 14; grønne tages evne til at tilbageholde nedbør. Ud fra studier lavet i Portland i 2005, vil man kunne se forskellen på vandabsorberingsevnen, i forhold til dimensionen af vækstmedie. Da Portland er en by med noget lignende det samme klima som København, grundet dens geografiske beliggenhed i forhold til kysten, vil man kunne overføre nogle af de studier der er blevet gjort her til København, som erfaringstal. I Portland falder der ca. 860 mm regn i løbet af vinterhalvåret, hvilket strengt taget er det samme som i København. Billede 15; Ekstensive grønne tages vandabsorberingseffekt. 25

27 På Billede 15 ser man at et ekstensivt tag, med en dimension på 60 mm, næsten mister sin evne i tre af årets 12 måneder, december, januar og februar. Dog er årstiden ikke det eneste der er afgørende, for tagets evne til at optage, og tilbageholde nedbør. Tagets opbygning spiller også en stor rolle, dets materiale valg og hældningen. I dag kan man lave grønne tage med en hældning på helt op til 45 grader. Dog er en mindre stejl hældning på 30 grader standart, på grønne tage med hældning. En konsekvens af dette vil være, at tagets evne til at optage og tilbageholde nedbør, som regel vil være mindre, end ved en flad tagkonstruktion. I forhold til traditionelle tage, vil et grønt tag ikke alene have en bedre evne til at tilbageholde nedbøren men, også en evne til at kunne filtrerer eventuelle urenheder, der måtte falde med nedbøren, eller ligge på taget. Evnen hertil ligger selvfølgelig i vandets vej, igennem vækstmediet. Billede 16; Forskellige tagtyper og deres sugeevne. Billede 17; Oversigt over renseevne ved et ekstensivt tag. 26

28 6.4 Grønne tage og lyden En mulig reduktion af støj niveauet i og uden for en bygning, er en af fordelene, ved at etablere et grønt tag. For at kunne udregne den støj der kan passerer igennem et ekstensivt grønt tag, placerede man en højtaler vinkelret imod en konstruktion. Konstruktionen var opsat i en kabine, hvor man så ville måle den støj, der måtte passerer igennem konstruktionen. Billede 18; Støj målt igennem en ekstensiv konstruktion, med en højtaler som støjmedie Øverste viser støjen igennem en konventionel tagkonstruktion og nederst, et grønt tag. Udefra kommende luftlyd er den støj der fokuseres mest på. Der findes i dag er et stort antal mennesker som er generede af det. For eksempel støj fra fly, trafik eller anden udefra kommende aktivitet. Omkostningerne for at kunne reducere disse problemer, er ofte store hvis ikke de tænkes ind, allerede på projekteringsfasen. Ifølge tidligere studier vil et konventionelt tag kunne reducere støjen med 33 db. 27

29 Et ekstensivt grønt, u dimensioneret, tag vil i tør tilstand kunne reducere lyden med ca. 41 db. Og i vandmættet tilstand vil det kunne reducere støjen med 51 db., hvilket teoretisk set svarer til en 100 mm beton væg Denne vil reducere lyden med 43 db. Ud fra dette kan man konkludere, at grønne tage vil kunne reducere støjen med 8 db., eller mere. Beplantningslaget og vækstlaget betragtes som de to støjhæmmende lag, i konstruktionen. Billede 19; Graf over lydreduktion, i forhold til hertz ved grønt tag. 28

30 6.5 Grønne tage og energien Ekstensive grønne tage kan i teorien være med til, at sænke energi forbruget i en bygning. Som de optager UV-strålerne, inden de når ned til tagpappen, så vil de også kunne optage varmen, inden den når ned til materialet på tagfladen. Typiske flade tage, eller tage med en hældning på op til 30 grader, vil ofte have en overflade af sort tagpap. Den sorte tagpap vil på en hed og solfuld sommerdag, tiltrække sig solens stråler og temperaturen her vil så stige. I dette tilfælde vil man så skulle tilføre energi, for at kunne bortlede denne tilførte varme. Et grønt tag vil kunne hjælpe på dette, da det vil kunne omdanne solens stråler med varme, til en fordampning af oplagret væske i beplantningen. Ikke alene det men tagets grønne overflade vil ikke suge den samme mængde varme til sig, som et rent pap tag ville gøre det. Der er blevet udført forsøg med grønne ekstensive tage contra konventionelle tage, i forhold til varmereduktionen på det først næv nte. Det påvises at på en varm sommerdag hvor temperaturen vil opnå ca. 30 grader, vil et konventionelt tag have en overflade temperatur på ca. 66 grader. På samme dag ved samme temperatur vil et tag af samme størrelse men, som et ekstensivt grønt tag, med en dimension på 100 mm, kunne reducerer denne temperatur, med ca. 30 grader til ca. 36 grader. Billede 20; Den røde linje er målt på et konventionelt tag og den blå på et ekstensivt grønt tag. Det må konkluderes at, et grønt tag vil kunne hjælpe til med at reducere varmeledningen ved et konventionelt tag, målt på et helt år. Det vil kunne medføre en reduktion på op til 90 % om sommeren. Derimod vil det kun kunne reducere op til ca. 30 % om vinteren, hvilket vil være at foretrække. 29

31 Da det jo, i forhold til klimaet om vinteren, er en fordel at få tilført så megen varme udefra som muligt, vil det kunne hjælpe med til at reducere mængden af tilført energi, til opvarmning. Ud over dette vil det også kunne skabe en mere jævn strømning, af energi til bygningen. I Danmark er der blandt andet blevet udført nogle beregninger og vurderinger af Cowi. De vurderer, at den besparelse et ekstensivt grønt tag vil kunne vinde, vil svare til 2 KWh per år, målt på en husstand med fjernvarme, per m Delkonklusion Ud fra kapitel 6 og ovennævnte afsnit må man konkluderer at, etableringen af et ekstensivt grønt tag vil, ikke alene, kunne medvirke til en reduktion af CO2én. Deres, måske mest brugbare egenskab i forhold til danske forhold, ville nok være dets evne til at optage og forsinke nedbøren, så den ikke ledes direkte videre til kloaksystemet. Den seneste tid har vi oplevet nogle voldsomme regnskyl i Danmark. Disse har givet anledning til en masse problemer, med bortledningen af regnvand, især i København. Etableringen af et ekstensivt grønt tag, vil også kunne hjælpe til med at reducere generne, fra udefrakommende støj i storbyer. Ser man på de potentielle, og mere teoretiske konsekvenser ved støj i storbyen, vil dette betyde at folk ikke vil kunne få deres nattesøvn, som de har brug for. Dette vil resultere i, en befolkning med søvnmangel. Søvnmangel vil videre medføre stress, og i sidste ende en samfundsbelastning, i forbindelse med en eventuel senere behandling af dette. Sidst, og ikke mindst, vil det kunne medføre en reduktion i mængden af tilført energi. Energi der går til opvarmning og nedkøling, af bygninger året rundt. Dette vil også kunne medføre en potentiel nedskæring, og dermed besparelse, af den co2 der dannes, ved udvinding af den energi der spares. Så i teorien er der co2 at spare på to punkter, når man etablere et ekstensivt grønt tag. Den mængde det optager og renser i forhold til bylivet men, også den mængde det sparer husets ejer for at skulle tilføre det. 30

32 7. Økonomien og de grønne tage 7.1 Metatekst Nu hvor vi har fået alle fordelene på plads ved grønne tage, vil det være relevant, at vide hvordan økonomien i disse ser ud. Hvad vil det koste at anlægge et grønt tag, i forhold til et konventionelt tag. Og hvilke besparelser kan der være på sigt. Samt, hvordan ser økonomien ud, i en sammenhæng med drift og vedligehold. 7.2 Etablering af grønt tag Et ekstensivt grønt tag koster typisk cirka 550 kroner, per m2 at etablerer. Prisen er for et ekstensivt tag med stenurter, på et vækstlag på cirka 40 mm, og en størrelse på taget på 140 m2. I dette er der ikke medregnet udgifter, for den bærende konstruktion af taget. Ved etablering af større tage, for eksempel i omegnen af 2000 m2, vil man kunne modregne cirka 15 til 20 procent af prisen. Dette skyldes at den samlede pris per m2 bliver tilsvarende billigere på grund af mængden af disse. Ved etablering af et intensivt grønt tag på 140 m2, med græs og forskellige planter i mindre størrelser, og et vækstlag på 200 mm, vil prisen per m2 være cirka 850 kroner per m2. Igen her vil det også blive billigere, jo større tag man vælger at medtage det grønne areal på. Her gør den samme tommelfingerregel sig gældende, og et tag på 2000 m2 vil også i dette tilfælde blive cirka 20 % billigere per m2. Udover størrelsen, er der også mange andre ting der spiller ind, når der skal anlægges grønt tag. En af de mest væsentlige, er tilgang til byggeriet. Altså er det muligt at komme til med materialerne, med en kran, og hvor højt skal de placeres for at de vil være til hænde for håndværkerne. Billede 21; Udgifter til anlæg, drift og vedligehold for henholdsvis et ekstensivt grønt tag, t.v., og et intensivt grønt tag, t.h. 31

33 7.3 Drift og vedligehold af de grønne tage I og med at taget pludselig bliver levende, når der er tale om et grønt tag, skal der selvfølgelig også medregnes en form, for vedligehold og drift af det. Egentlig kan et grønt tag drives og vedligeholdes af ejeren af taget selv, og i dette tilfælde vil prisen per m2 til drift og vedligehold, være 0 kroner. Men forestiller man sig at taget er anlagt på en boligejendom med lejeboliger, vil det typisk være udefrakommende personale, der skal tage sig af drift og vedligehold af taget. En timepris på dette vil typisk ligge i omegnen af 300 kroner. Et grønt tag vil typisk skulle have brug for cirka 4 timers vedligehold per 100 m2 i det første år, hvorefter det vil falde til cirka 1.5 time per 100 m2 de efterfølgende år. Alt efter valget af beplantning, vil det selvfølgelig også variere hvor meget vedligehold, man skal regne med der går i taget igennem dets levetid. Billede 22; Grønne tages behov for drift og vedligehold. I de i skemaet nævnte sammenhænge er tagets levetid sat til cirka 50 år. Man kan sige at det er underordnet hvor længe det grønne tag holder, da det i virkeligheden er underlaget, der bestemmer levetiden. Normalvis vil et konventionelt tag med tagpap, have en levetid på cirka år. Men dette vil blive fordoblet ved hjælp af det grønne tag, idet beplantningen og vækstlaget skåner tagpappen, ved at optage alle uv strålerne, inden de når til tagpappen, og slider på den. Ligeledes vil det også skåne taget for anden slid, af vind og regn, og dermed vil et tag med tagpap kunne ligge i cirka 50 år. 32

Green Roofs in Copenhagen

Green Roofs in Copenhagen 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.

Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering.

Kombitag. Sundolitt reducerer CO 2 -udledning. Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø. Isolering til nybyggeri og renovering. Kombitag Sundolitt reducerer CO 2 -udledning September 2012 Sundolitt EPS Sundolitt Climate Økonomi Sikkerhed Effektivitet Service Miljø Sundolitt XPS Sundolitt Mineraluld Isolering til nybyggeri og renovering

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen

Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen Konklusion Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen 94 Konklusion Muligheder og udfordringer Grønne tage og taghaver rummer mange nye muligheder,

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /

Læs mere

Grønne tage i København Dorthe Rømø

Grønne tage i København Dorthe Rømø 1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed

Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn A/S. Langagergyden 1. Nr. Lyndelse. 5792 Årslev. Tlf.: 65 90 13 17. Fax: 65 90 17 41. fyn@phonixtag.dk. phonixtag.dk Danmarks mest erfarne tagdækkervirksomhed Phønix Tag Fyn din garanti

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ

Grønne tage. det livgivende, klimatilpassede alternativ Grønne tage det livgivende, klimatilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga / side

Læs mere

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje

Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning

Læs mere

AgroTech - Grønne livsmiljøer

AgroTech - Grønne livsmiljøer AgroTech - Grønne livsmiljøer Anne Østergaard Agronom Jane Thomsen Psykolog Lars Jørgensen Hortonom AgroTech A/S et GTS institut Etableret i 2007 Hovedsæde i Århus 90 medarbejdere GTS virksomhed for jordbrugs-

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger

Fremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Fremtidens belægninger Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Potentiale og løsninger med drænende og luftrensende belægninger Oversigt 7-8 9 0 Et klima og samfund i forandring kræver

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Roofing. Sarnafil T-tagsystem et trygt, økonomisk og miljøvenligt valg til flade tage

Roofing. Sarnafil T-tagsystem et trygt, økonomisk og miljøvenligt valg til flade tage Roofing Sarnafil T-tagsystem et trygt, økonomisk og miljøvenligt valg til flade tage unik viden uovertruffen kvalitet Sarnafil er verdens førende leverandør af miljøvenlige membraner og tagløsninger baseret

Læs mere

Nature Impact er startet af familien Larsen, som igennem mange generationer, har været gartnere og produceret de planter, som findes på de grønne

Nature Impact er startet af familien Larsen, som igennem mange generationer, har været gartnere og produceret de planter, som findes på de grønne Nature Impact er startet af familien Larsen, som igennem mange generationer, har været gartnere og produceret de planter, som findes på de grønne tage. Vi er garanti for kvalitet, leveringssikkerhed og

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Kontorbyggeri (Holland)

Kontorbyggeri (Holland) ALKORGREEN Kontorbyggeri (Holland) RENOLIT WATERPROOFING ALKORGREEN.. DET LEVENDE TAG Grønne tage er ikke bare en ny dille. Tendensen mod grønne tage er tiltaget markant gennem de seneste 20 år. Med alkorplan

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Grønne tage og taghaver

Grønne tage og taghaver Grønne tage og taghaver Effektive løsninger til specialkonstruktioner Indholdsfortegnelse Grønne tage og taghaver... Det ekstensive grønne tag... Systemets opbygning... afdræning... garanti... Det ekstensive

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

PavePad. excellent. PavePad BRUUNS GALLERI, ÅRHUS - DK. Pat. pend. and produced by Excellent Systems A/S Design by Ole Frederiksen

PavePad. excellent. PavePad BRUUNS GALLERI, ÅRHUS - DK. Pat. pend. and produced by Excellent Systems A/S Design by Ole Frederiksen PavePad excellent PavePad BRUUNS GALLERI, ÅRHUS - DK Pat. pend. and produced by Excellent Systems A/S Design by Ole Frederiksen www.pavepad.dk 2 En løsning der løfter I dag henligger mange flade tage stort

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Green Roof 2.0 Afrapportering

Green Roof 2.0 Afrapportering Green Roof 2.0 Afrapportering Oktober 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Tekst: David Duffus ISBN: 978-87-7175-603-6 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning offentliggør rapporter

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus)

Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Individuelt hus 1977-2006 (arkitekttegnet hus) Opført i perioden: ca. 1977-2006 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons

Byggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen

Læs mere

det grønne rensningsanlæg pilerensningsanlæg

det grønne rensningsanlæg pilerensningsanlæg det grønne rensningsanlæg pilerensningsanlæg Sådan virker det Pilen har fra naturens hånd helt enestående renseevner. Det tæt forgrenede rodnet optager og omsætter spildevandet til vedmasse og der sker

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og

Læs mere

Hvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider...

Hvad er tagpap... 2. Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... www.hydrotec.dk Hvad er tagpap... 2 Vedligehold af taget... 3 Gangbaner... 4 Drift... 4 Vedligehold... 4 Storm og usædvanlige vejrforhold... 5 Levetider... 5 Tagpap adskiller sig fra andre former for

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug

Ecoblock. Arealbefæstelse. Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug Arealbefæstelse Græsarmering Permeabel flisebelægning Erosionssikring Hestesport og landbrug 1 - verdens mest anvendte system til arealbefæstelse er et højkvalitetsprodukt som typisk anvendes indenfor

Læs mere

Skolehavernes nye Udehus i Lersøparken

Skolehavernes nye Udehus i Lersøparken Københavns Kommune Bispebjerg lokaludvalg / bydelspuljen. Rentemestervej 76, 2. sal 2400 København NV. 27. november 2013 Skitseprojekt Skolehavernes nye Udehus i Lersøparken Karenshus, Bispebjerg Bakke

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Grønne tage og taghaver

Grønne tage og taghaver Grønne tage og taghaver Effektive løsninger til specialkonstruktioner Indholdsfortegnelse Grønne tage og taghaver... Det ekstensive grønne tag... Systemets opbygning... afdræning... garanti... Det ekstensive

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1

a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Vand i kælderen 2/3 a a r h u s V a n d V a n d i k æ l d e r e n 2 0 1 1 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Aarhus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til

Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til Når vand ikke er nok - skal der Ecoflex til Når rent bliver grønt Rengøring med rengøringsmiddel eller grønt med rent vand? Hvorfor ikke begge dele - Nilfisk har tænkt fremadrettet og finpudset kunsten

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Active House - AktivHus Danmark. 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Active House - AktivHus Danmark. 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S Active House - AktivHus Danmark 02.03.2015 Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S Active House - en vision Active House er visionen om at skabe sunde og mere komfortable

Læs mere