Parcelhusejernes Landsforening - Artikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Parcelhusejernes Landsforening - Artikler"

Transkript

1 Side 1 af 8 Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt :30 jnmadm Mit Hus nr Det ideelle hus - fra et forsikringsmæssigt synspunkt Af Henrik Westergaard fra Købstædernes Forsikring. Vi er blevet helt vilde med det. Et utal af boligudsendelser i Tv og massive omtaler i de skrevne medier om køb og salg af private huse, om boligindretning, om ændringer i boliger, om nye køkkener og badeværelser, om tilbygninger, om arkitektoniske genistreger her og der, om vinderprojekter, osv., osv. Dette er naturligvis et udtryk for, at vi som aldrig før interesserer os for vore boliger. Drømmene om det ideelle hus eller indretning, lever videre. Alle har hver især sine drømme, og de er ligeså individuelle som mængden af forskelligartede boliger. Når overvejelserne først kommer i gang om, hvorvidt dette eller hint hus måske skal købes, eller det eksisterende hus skal gennemgå en forandring, eller når de unge studerende på arkitektskoler eller etablerede arkitekter "leger" i det åbne rum, er det næppe sandsynligt, at man i sine tankebaner tænker på, hvad et forsikringsselskab eventuelt kunne mene, set ud fra den kendsgerning, at det trods alt ofte vil være et forsikringsselskab, som skal bære "smerten" - eller rettere husejernes egne præmieindbetalinger, som efterfølgende skal overføres til de skaderamte husejere, når skader sker. Forsikringsselskaberne erstatter i sagens natur de skader, de er forpligtet til at erstatte i henhold til policen og forsikringsvilkår. Jo flere og dyre skader, jo højere præmier må husejerne naturligvis betale. Sådan er systemet. Det "system" har sjældent direkte nogen forbindelse med den enkeltes boligdrømme eller håndværkeres og arkitekters hverdag, at gøre. Og det har heller ikke noget at gøre med de udbudspriser for huse, som fx ejendomsmæglere, efter aftale med sælgerne af husene, forsøger sig med. Der eksisterer ingen sammenhæng mellem latente skaderisici og prisen for et hus. Det er synd, at man normalt ikke tænker på den viden, et forsikringsselskab har om denne og hin hustype eller bygningskonstruktion, fordi forsikringsselskaberne årligt udbetaler erstatninger efter skader på private huse for godt 2,6 milliarder kroner. I de år, hvor der har været kraftige storme og/eller kraftige nedbørsmængder, er skadeudbetalingerne mange gange større. Den skaderamte husejer, skal naturligvis også tænke på alt det besvær, man skal igennem - måske bøvl med forsikringsselskabet, "livet" i den midlertidigt opstillede campingvogn, mens skaden udbedres, de dårlige håndværkere eller håndværkere, som ikke lige findes her og nu, byggematerialer, som ikke kan leveres, fejlleverancer, materialer på byggepladsen, som er forsvundet, afholdelse af mange "tvungne" fridage fra sin arbejdsplads for at ordne papirer, eller have møde med håndværkere med flere, osv., osv. Selvom et forsikringsselskab udbetaler erstatning, er en skade på huset sjældent en rar oplevelse for den enkelte. Det er heller ikke rart, at have købt et hus for efterfølgende at finde ud af, at man har "købt katten i sækken". Med lidt bedre omtanke burde man måske slet ikke have købt huset eller have købt det for en væsentlig lavere pris, fordi fx flere byggetekniske forhold ikke er optimale. Der er mange, som ikke tænker sig om, inden et hus købes eller ændres. Naturen er i sig selv destruktiv Sådan har det og vil det altid være. Naturen nedbryder alt eller forsøger på det. Sol og varme, frost, regn, sne, storm og til tider oversvømmelser. Hertil kommer millioner af forskellige svampearter. Svampe, som kom til jordkloden milliarder af år før de første mennesker så dagens lys. De har mange års forspring. Der er både gode og "onde" svampe. Uden svampe ville vi slet ikke kunne overleve, men de onde kan i vid udstrækning undgås. Sidstnævnte både nedbryder træ og murværk og kan gøre os syge. Luftvejs-problemer - astma og allergi med videre. Det er en let sag, at opføre huse eller ændre dem, så man fremmer naturens nedbrydning. Der er der rigtig mange eksempler på, ligesom manglende interesse for vedligeholdelse også fremmer naturens nedbrydning. Men man kan også gennem fornuftige bygningskonstruktioner og jævnlig vedligeholdelse udskyde naturens nedbrydning og skabe huse, der er sunde for mennesker år efter år. Og som køber af et helt nyt eller et "brugt" hus, står det jo frit for alle at bruge hovedet, så man forsøger at undgå de værste ærgrelser. Vand, vand og atter vand samt svampe Ser man på forsikringsselskabernes samlede erstatningsudbetalinger i et normalt år - det vil sige uden for mange kraftige storme og voldsomme oversvømmelser - repræsenterer skader fra regnvand/nedbør ca. 27 % af erstatningsudbetalingerne og skader fra skjulte rør- og stikledninger ca. 35 %. Hertil kommer udbetalinger i forbindelse med svampe- og insektskader, som repræsenterer omkring 10 % af de samlede udbetalinger. Vandskader og svampeskader udgør således ca. 72 % af udbetalingerne år efter år. Man skal altså være særlig opmærksom på vand og svamp, når man kigger på et ellers "lækkert" hus i købssituationer, eller hvis man påtænker at ændre bygningskonstruktioner. Der er nogle enkle grundforudsætninger, man bør være opmærksom på, hvis man altså ønsker, at tænke sig godt om. Nedbør skal så hurtigt som muligt ned i jorden. Det er det, som er formålet fra naturens side med nedbør.

2 Side 2 af 8 Det må ikke hindres heri, fordi fx en arkitekt eller bygningskonstruktør synes, at det ville være smart for husets udseende med denne og hin hindring. Klimaskærmen Et hus skal have en ordentlig "klimaskærm" (tag, udhæng, murværk, træværk, med mere), så nedbør kun minimalt rammer husets facader, gavle og vinduesrammer. Tagets hældningsgrad skal helst være mindst 25 grader, og udhænget skal hele vejen rundt om huset være på mindst centimeter. Med andre ord dur huse med flade tage eller med en meget lille hældningsgrad slet ikke set med et forsikringsselskabs øjne. Flade tage eller tage med en lille hældningsgrad er i orden på udhuse og carporte med videre, hvis det øverste slidlag af tagpap udskiftes mindst hvert 10. år. Hindres nedbør i hurtigt at komme ned i jorden, vil det blot vente på en sprække/revne i taget. Og så har vi vandskaden eller svampeskaden. Har husets tag en mindre hældningsgrad end 25 grader, opstår der meget hurtigt svampe- og algeforekomster på tagbelægninger, som så også holder på nedbøren og forstærker nedbrydningerne. Er husets udhæng ikke-eksisterende eller meget lille, vil vinduesrammer og dørpartier blot efter få år, blive angrebet af svamp. Udragende spær- og remender af træ Det burde sige sig selv, at sådanne løsninger er tåbelige, men de eksisterer vel i flertallet af de danske huse. At lade ender på spær (ikke så ofte forekommende som udragende remender) eller at lade remender (ofte benævnt murremender) rage ud fri natur, kan jo kun føre til én ting, nemlig angreb af svampe. Dette ses at være tilfældet på mange af de parcelhuse, som blev opført i 1960erne og 70erne, hvor de bærende remender allerede er nedbrudte, men konstruktionsmåden anvendes så sandelig også den dag i dag i nye byggerier. En uafdækket spær- eller remende suger gange så meget vand til sig, som den lige flade på spær- og remenderne. Derfor kræver forsikringsselskaberne for at tilbyde svampedækning, at disse remender skal være indkapslede med zink eller lignende, og at de skal være ventilerede, så "skjult" vand bag indkapslingen kan fordampe. Men, men. Det fornuftige hus skal slet ikke have udragende remender. Hvis det har det, skal remenderne være beskyttet af det overliggende tag, så nedbør ikke kan ramme remenderne. Og til trods herfor, skal remenderne jævnligt behandles med svampedræbende midler (malinger) og alligevel indkapsles. Disse murremender afslutter typisk et hus murværk. Ovenpå murværket lægges så - i husets 2 facader - en langsgående murrem af træ. Denne murrem indgår i fastgørelsen af husets spær og lægter og rager ud i husets gavle. Derfor er det jo ikke særligt smart, hvis denne murrem af træ bliver angrebet af svampe, fordi husets konstruktører/arkitekter har valgt en løsning, hvor så vitale dele af et hus nærmest siger til svampene: "Kom og angrib mig". Den bedste løsning består i, at murværket er muret helt op og/eller en trækonstruktion, så remmene slet ikke kommer "ud i det fri". Skjulte tagrender Er også en uhensigtsmæssig ide, når man tænker på de skademæssige konsekvenser. Tagrender skal være synlige, så de hurtigt afleder nedbør og så man kan se, om de måtte være utætte. Synlige tagrender er meget lettere at rense for blade og snavs. Huse med skjulte tagrender har ofte det problem, at det omkringliggende træværk er mørnet af vandpåvirkninger eller ligefrem angrebet af skadelige svampe. Man ved jo normalt ikke, hvad der sker de steder, man ikke kan se. Har et hus skjulte tagrender, bør man som eventuel køber alene på grund af dette, kræve at husets pris nedsættes med omkring kr. På mange huse fra 60erne og 70erne er det muligt, at ændre den skjulte konstruktion, så der etableres synlige tagrender. Skotrender og zinkafdækninger omkring skorstene Mange vinkelbyggede huse har sådanne - naturligvis på taget, nemlig der hvor den ene vinkel på huset møder den anden vinkel. Erfaringen viser, at der meget ofte er angreb af svampe omkring det tilstødende træværk i husets loft, ligesom det zink man har anvendt for at nedbør kan løbe ned i tagrenderne, nu og da er utæt. I en skotrende samles alle former for snavs og bedre er det ikke i perioder, hvor det sner. Det er et rigtigt "opsamlingssted". Derfor skal man være omhyggelig med rengøring og se efter eventuelle nedbrydninger af træværk. Hvis man skal være lidt af djævlens advokat må man skrive: "Hellere et hus uden skotrende end et hus med". Det kan betyde, at et længdehus kan være at foretrække. Utætte zinkafdækninger omkring skorstene, som medfører at nedbør kan trænge ind i tag/loftskonstruktionen, er ofte en genganger. Kontroller jævnligt sådanne steder. Husets sokkel og fundament Også husets sokkel skal være synlig. Mindst 8-10 centimeter af soklen skal være synlig og må ikke tildækkes af planter og/eller belægningssten. Soklen skal kunne tørre af sol og vind efter påvirkninger af nedbør. En fugtig sokkel kan medføre, opfugtning af murværk både ud- og indvendigt og af træværk, herunder trægulve inde i huset, som kan angribes af fugt/vand - skimmelsvampe. Manglende murpap mellem fundamentet og den nederste række mursten, vil give fugtvandringer i murværket og generelt medføre opfugtninger andre

3 Side 3 af 8 steder i huset - fx i isoleringsmaterialer. Er soklen konstant våd og/eller fugtig, selv i varme perioder, kan det tyde på, at der er noget galt i det underliggende fundament. Måske er det såkaldte kapilarbrydende lag ikke tilstrækkeligt og/eller er udført forkert. I så fald kan det dreje sig om meget alvorlige forhold af økonomisk karakter. Man bør også se efter revner i soklen/fundamentet. Mindre svindrevner har ingen betydning, men egentlige sætninger af fundamentet - måske vandrende op i murværk - bør medføre, at man fx i købssituationer takker pænt nej tak til at købe huset, medmindre årsagerne foreligger utvetydeligt beskrevet i en sagkyndiges rapport, herunder hvad udbedringsomkostningerne vil beløbe sig til. Men det bedste råd: "Kig hellere på et andet hus". Hvis der op til husets sokkel - hvilket er en god ting, at gøre - lægges belægningssten, bør man sørge for, at der er en lille hældning på stenene, så nedbør løber væk fra huset og ikke ind mod huset. Husk: "Vand skal væk, så hurtigt som muligt". Ugler i mosen Som et godt gammelt råd skal man vide, at huse med gade- og eller vejnavne, hvori ordet "mose" indgår, står for, at der givetvis i tidligere tid har ligget en mose i området eller i nærheden af området. Nødvendigvis behøver der ikke at være noget galt med det med hensyn til husets bæreevne, fundament og kapilarbrydende lag, men det indikerer, at man skal skærpe sin opmærksomhed, som en potentiel køber af huset. En tidligere mosegrund er blød, set i modsætning til et fundament som hviler på hård lerjord. Man kan ikke tage fejl af "mosen" - fx Gammelmosevej, Gyngemosen, Moseager, osv., osv. Træer og planter Store træer hører slet ikke hjemme i en parcelhushave, men ude i en skov. Store træer vælter nu og da i storme og ødelægger bygninger, de løfter vandstik- og kloakledninger og/eller deres rødder vokser ind i rørene, de kan ødelægge fundamentet på huset, de skygger og tiltrækker nedbør/fugt omkring huset og de giver mange algevækster på tage og murværk. Heller ikke birketræer hører hjemme i en almindelig parcelhushave. Få dem fjernet og betal, hvad det koster, at få professionelle træfolk til at fjerne dem. Store træer må under ingen omstændigheder stå lige i nærheden af bygninger. Så beder man selv om en skade. Den er også helt gal, hvis man lader buske eller andet stå op ad husets facader eller gavle eller - som man se dagligt - lader slyngvækster vokse op ad huset. Den væsentligste bestanddel for en hver plantes liv er vand. I sagens natur trækker planten vand til sig og det går ofte ind i mur- eller træværk, som opfugtes. Mange planter "lever" af samspillet mellem mur- og træværk, men med den konsekvens, at sidstnævnte ødelægges. Svampeskader er uundgåelige, men også husets beboere hører til blandt den udsatte gruppe i form af risikoen for sygdomme. Lad huset få mindst 3 meters "frihed" for planter/vækster eller andet, så huset kan få luft og tørre ud efter fugtige perioder. Med andre ord: "Vær særlig opmærksom, hvis der i nærheden af huset eller på eller op til huset enten er store træer eller plantevækster". Det kan være klogt, at holde interessen væk fra sådanne huse. Fra kulkælder til ungdomsværelse eller hobbyrum Det er en klassisk én under gruppen - købers bristede forventninger. Fugt trænger også gennem fundamenter og overraskende er det vel ikke, når en kælder oprindeligt er opført med henblik på opbevaring af kul, at den så også er dårligt isoleret, hvorfor den slet ikke kan anvendes til nogen form for opholdsrum. Kældre i huse opført før 1950erne er ofte kulkældre. Det bør man vide, inden man køber huset. Måske bør man så slet ikke købe huset, eller i hvert fald ikke brokke sig efterfølgende, hvis der er sundhedsfare eller direkte ødelæggelser på grund af fugt. Vand og vandskader fra skjulte rørinstallationer i huse, placeret under gulve, i vægge, mv. Bygningsskader herfra udgør omkring 35 % af de samlede erstatningsudbetalinger på villa- og parcelhusforsikringer. Dermed indtager disse skader 1. pladsen af alle skader. Vandskader fra skjulte rørinstallationer udgør erstatningsmæssigt næsten det dobbelte af samtlige erstatninger til brandskader, så derfor er der al mulig grund til at være påpasselig og opmærksom. Generelt er det en tosset ide, at skjule installationer med vand under gulve og i vægge. Ingen kan jo se, hvad der sker med disse rør og en skønne dag, sker skaderne. En langt bedre løsning består i synlige rør, som vel ikke er så grimme og/eller krybekældre under stueetagens gulve. Med en tilstrækkelig "loftshøjde" i en sådan krybekælder kan man komme til at reparere utætheder, ligesom udsivende eller udstrømmende vand ikke forvolder den helt store skade. Vandet løber blot ned på krybekælderens klaplag af beton, og skaden vil formentlig hurtigt opdages i form af manglende vandtryk på brugsvandet og/eller at fyret mangler vand til radiatorsystemet. Kobberrør I begyndelsen af 1960erne kom typehusbyggeriet for alvor i gang, og i Danmark overtog man en ide fra Sverige om, at skjule rørinstallationer under gulve og i vægge - ikke mindst ved anvendelse af kobberrør. Vel omkring 40 % af husene i dag har skjulte rørinstallationer, hvori der indgår kobberrør. Kobberrør er der i sig selv ikke noget i vejen med, men problemerne med dem og dermed de efterfølgende vandskader består ofte i "kvaliteten" af de håndværkere (Vvs-folk) eller gør-det-selv-folk, som i sin tid nedlagde eller samlede rørene. Forholdet er det, at der i type/parcelhuse fra dengang som oftest er omkring skjulte rørsamlinger - samlinger som er foretaget manuelt med lodninger.

4 Side 4 af 8 Kobber er et elastisk materiale, som kan udvide sig ved høje varmegrader og trække sig sammen ved lavere grader. Hvis den håndværker eller andre som i sin tid loddede samlingerne ikke sørgede for, at de loddede rør var helt rene for snavs eller sørgede for, at lodningen kom hele vejen rundt om hver enkelt samling, ja så har vi skaden - ofte mange år efter fejlen blev begået. Faktisk er det et håndværk i sig selv, at kunne lodde rørene sammen korrekt, men det er de færreste som besad dette "håndværk" til fulde. En anden fejlkilde, som hver eneste dag forvolder mange skader består i, at håndværkerne er kommet til - vel i dumhed - at foretage for kraftige bøjninger på kobberrørene. Når vandet i rørene har et ensartet tryk uanset om det drejer sig om brugsvand eller vand i varmesystemer - og det skal passere det sted, hvor for kraftige bøjninger er foretaget, vil vandet det pågældende sted i røret cirkulere. Der er ikke plads til det. Derfor opstår der turbulenstæringer, hvor indersiden af rørvæggen nedslides og en vandskade er uundgåelig. Nu om dage er der opfundet apparater, som tryklodder rørene sammen, men også her skal man dog være opmærksom på håndværkerens arbejde. Disse sammenpresninger kan blive utætte. Pexrør I moderne byggerier er der sket et væsentligt fremskridt med hensyn til risikoen for vanskader med mere, når det drejer sig om skjulte rørinstallationer. For vel omkring små 20 år siden, så Pexrøret dagens lys. Det er af kunstfiber, som kan tåle meget høje temperaturer og meget lave - ja, endda frostgrader. Det er en slags plasticslange, som er bevægelig i modsætning til kobberrør. Pexrøret kan man se på bagsiden af de fleste vaske- og opvaskemaskiner af nyere dato. Næsten samtidig med Pexrørets fremkomst opstod en god ide, nemlig ideen om en form for "fordelingscentral" af de mange rørledninger i husene. Før da - i kobberrørtiden - forgrenede rørene sig via samlinger, men ved anvendelse af fordelingscentralen monteres Pexrørene fra sted til sted. Det vil sige, at der fx fra koldtvandshanen i køkkenet føres et Pexrør direkte til fordelingscentralen - ofte placeret i husets bryggers. Ditto med hensyn til de øvrige vandhaner mv. Systemet har den klare fordel, at man ved et eventuelt brud på dette Pexrør kan trække et nyt rør uden at skulle berøre alle andre rør. Pexrør anvendes også i forbindelse med gulvvarme i husene. Et hus med Pexrør er naturligvis bedre "vandskadesikret" end et hus med skjulte installationer af den gammeldags slags, men et hus med helt synlige rørføringer, er dog fortsat at foretrække, rent risikomæssigt for at undgå skader og efterfølgende sygdomme hos beboerne. Fritids Vvs-eren Vi ser dem jo dagligt og især i weekenderne i diverse byggemarkeder, nemlig handymanden som "leger" med det ene og andet i sit hus. Denne handymand var i 60ernes og 70ernes byggerier nærmest altomfavnende, fordi mange huse fra dengang er selvbyggerhuse. Og skaderne væltede ind og har siden gjort det. Handymanden er nu om dage blevet til en "ændringsmand", fordi det nu om dage primært drejer sig om at foretage reparationer, mindre tilbygninger og små forbedringer i huset. Når det drejer sig om vandskader, har handymanden ofte været på spil. Forsikringsmæssigt er det sådan, at en bygningsforsikring normalt ikke erstatter skade som skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering mv. Tusindvis af bygningsskader er i årenes løb, løbet gennem hovedet på forfatteren af denne artikel, men særlig én skade på vandområdet, vil næppe blive glemt. Det unge pars helt nye og dyre parcelhus var netop blevet færdigbygget. Det var bygget af professionelle håndværkere, men det unge par trængte til en lille ferie af 8 dages varighed i udlandet. Når de kom hjem, skulle de flytte ind i det helt nye hus med blandt andet flotte trægulve. Svigerfaderen til sønnen lovede, mens de var væk, at flytte den gamle vaskemaskine fra deres tidligere hus til det helt nye hus, hvilket han også gjorde. Imidlertid passede slangeforskruningen på den gamle vaskemaskine ikke til den tilslutningsanordning, som der var i det nye hus bryggers, hvorfor svigerfaderen måtte gøre, hvad han kunne, så det unge par kunne anvende vaskemaskinen, når de kom hjem fra ferie. Resultatet var, at svigerfaderen åbnede for vandet til vaskemaskinen, og det hele virkede tæt. Efter han forlod det helt nye hus, gik det galt. Slangen til vaskemaskinen ville ikke sådan rigtig med tilslutningsstudsen i bryggerset, og vandet stod ud i stride strømme i ca. 5 dage, inden det unge par kom hjem fra ferie. En samlet vandskade til kr. Forsikringsselskabet ville ikke erstatte skaden, og selvom sagen endte i landsretten, fik forsikringsselskabet medhold i, at der forelå en fejlmontering. Synd for det unge par og denne svigerfader. Moralen er: Rør aldrig selv ved vand- eller elinstallationer. Lad professionelle gøre dette. Hvem har bygget? Et andet godt råd i forbindelse med overvejelser om køb af et hus: Spørg om, hvem der i sin tid har bygget huset. Er det et selvbyggerhus - hvilket ofte kan ses af ikke-fagfolk - så giv det en tanke og vær yderligere opmærksom. Dermed ikke skrevet, at der ikke blandt selvbyggere kan findes egnede håndværkere, som selv har opført deres huse, og at der blandt ikke-fagfolk ikke findes folk, som besidder den rette åre. De "rigtige" håndværkere kan også være af megen tvivlsom karakter. De dygtige håndværkere med den lange mesterlæreuddannelse er sikkert i dag døde eller gået på pension. Svampeskader Disse skader er i regelen alvorlige, fordi de dels nedbryder ofte bærende trækonstruktioner i huse, dels kan medføre sygdomme hos boligens beboere.

5 Side 5 af 8 Der er svampe overalt - også i vore håndflader og vi kan ikke leve uden svampe. Men den slags svampe som angriber vore huse, kan vi dog godt undvære, i hvert fald i vore huse. Træ- og murnedbrydende svampe trives godt eller særdeles godt, hvis de får lov til det. Det er kombinationen af fugtighed/vand og varme, som udklækker de forskellige arter af skadelige svampe. Deres trivsel er stort set styret af os mennesker for så vidt angår bygninger, nemlig i form af, at vi bygger på en uhensigtsmæssig måde - uheldige bygningskonstruktioner, herunder konstante på-virkninger fra nedbør - eller ikke gør noget for at bekæmpe svampene (plejemidler eller træbeskyttelsesmidler mv.) eller at vi lever forkert i vore boliger (skimmelsvampe, som er sundhedsskadelige). En sammenfatning af dette problemområde består i: - En for ringe klimaskærm for beskyttelse af huset, herunder vindues- og dørpartier - Misligholdte vindskeder og dækbrædder (brug trykimprægneret træ) - Mangelfuld vedligeholdelse af synligt træværk - træbeskyttelse - Tilstoppede skotrender og tagrender, så vand påvirker omkringliggende træ - Huller i tagbelægninger, herunder defekte tagplader/tagsten/zinkafdækninger - Nyt træ som allerede er angrebet af svamp fra leverandørens side - Manglende afdækning af isoleringsmateriale i forbindelse med byggeri - Utætheder i husets skjulte rørsystemer - Ingen ventilation eller tilstopning af ventillationshuller i husets sokkel/fundament - Ingen udkradsning af fuger i murværk umiddelbart over husets sokkel eller tildækning af disse (for ventilation under husets gulve og af isoleringsmateriale i vægge) - Plantevækster eller træer op ad eller for tæt på huset Svampe i relation til menneskers helbredstilstand - skimmelsvampe - Tørring af vådt tøj inde i huset - Ingen af/optørring af gulve og vægge eller åbning af vinduer efter bade - Ingen eller manglende daglig udluftning af boligen (gennemtræk bør der skabes mindst 2 gange dagligt af 5-10 minutters varighed - åben alle vinduer og døre) - For hyppig gulvvask i soveværelser (man bør for det meste nøjes med en støvsuger i soveværelser) Stort set hver dag må forfatteren i sine togture "lugte" til ellers ukendte medmennesker, hvis tøj lugter af mug. De kan næppe lugte det selv. Indeklimaet er problemet - kolde, fugtige og måske dårligt isolerede boliger, er årsagen. Skru mere op for varmen og luft hyppigt ud. Bygningsskader forvoldt af skadedyr I den samlede erstatningsmæssige verden fylder skader forvoldt af insekter ikke ret meget, selvom de er irriterende at have. Det er murbier, som er mest generende erstatningsmæssigt - og de kan gennem voldsomme angreb i fugerne på et hus forvolde rigtig store skader - også af økonomisk art. Dog går det sjældent så galt. De angriber normalt fugerne i husenes syd- og vestsider, men der er ingen garantier med hensyn til de andre verdenshjørner. Murbiangreb er normalt forbeholdt de huse, hvor fugerne er udført med bakkemørtel og en porøs én af slagsen (man kan have sparet på cementen). Med andre ord skyldes angrebene enten en dårlig murer eller fugernes alderdom, hvor de i tidens løb er blevet porøse. Det er relativt let at bekæmpe og forebygge murbiangreb. Visse typer af bier og hvepse kan godt finde på, at bygge boer fx i loftsrum. De forvolder dog ingen skade, bortset fra at man naturligvis skal passe på med, ikke at blive stukket af disse irriterende dyr. Selvom flere forsikringstagere i tidens løb har påstået det, nemlig at tissemyrer forvolder skader, er sådanne påstande aldrig blevet accepteret ved nogen faglig domstol. Tissemyrer er irriterende, men de skader ikke bygninger. Et andet dyr - en bænkebider - som normalt gemmer sig under sten, kan godt i visse særlige situationer forvolde skade, men en bænkebider er ikke et insekt. Der er tale om et krebsdyr, som ikke er omfattet af begrebet en insektskadeforsikring. Mus og rotter Noget andet er mus og rotter. Begge typer af dyr er smittebærende. Tidligere troede videnskaben, at det kun er rotter som er sundhedsskadelige for mennesker, men nyere forsk-ning har vist, at mus er ligeså smittebærende. Samtidig hermed er de skadelige for selve huset. De gnaver både i træ og i elledninger og medfører nu og da alvorlige brand- og/eller kortslutningsskader. Ved angreb af rotter er der pligt til, at anmelde det til kommunens tekniske forvaltning, så kommunen kan bekæmpe dem, men kommunen udbedrer ikke eventuelle skader på bygningen. Rotter trives i "beskidte miljøer". Det vil sige i kloakker eller på landjord, dér hvor der fx ligger madaffald, i brændestabler, hvor mennesker sjældent kommer, i dårligt lukkede skraldebøttespande, osv. Det er sjældent, at rotter løber ind i husene, medmindre der forefindes så store udluftningskanaler (måske er ristene ikke egnede mere eller blot mangler). I så fald trives rotter ganske godt under husets gulve og det kan høres. Smid rotte og/eller musegift langs mursoklen udvendigt for at forebygge og sørg for, at alle ventilationshuller er så små, at rotter ikke kan komme igennem. Det samme gælder for mus, som er langt mindre end rotter. Anskaf noget bevægeligt metaltråd (man kan vist ikke købe færdige metalgitre) og håndklip et lille gitter til hver enkelt udkradset fuge i husets udvendige side. Hvis det er muligt, så læg også gift ud på huset loft. Her er det lettere, at finde og fjerne døde dyr. Kom ikke

6 Side 6 af 8 rotte eller musegift fx ned ved faldstammen i køkkenet. Der sker blot det, at dyrene dør under gulvet og det kan give ubehagelige lugtgener, uden at man er i stand til at fjerne dyrene. Igennem årene har mange huskøbere købt "rottereder". Manglende aflukning af adgangsveje til husene (ventilationskanaler) og dårligt vedligeholdte huse med porøse fundamenter og fuger, eller huse, som har været for længe alene hjemme, er oplagte valg, hvis man ellers er en rotte. De efterfølgende retssager slider på folks nerver. Det tager lang tid, fordi den tidligere ejer jo kan sige, at vedkommende aldrig har set en rotte, osv. Drømmehuset er blevet til et mareridt, og det kan økonomisk set blive et dyrt mareridt. Husets elinstallationer Godt 20 % af erstatningsudbetalingerne på parcelhusforsikringer anvendes til dækning af brand- eller kortslutnings-skader. Langt den hyppigste årsag til brande består i fejl i husenes elektriske installationer. Forhold, som at glemme at slukke et stearinlys eller fyrværkeri ved nytårstid, repræsenterer totalt set ikke ret mange brandskader på de private huse. Nej, det farlige består i elledninger - deres forbindelser frem til og i tilknytning til stikdåser, herunder loftsudtag og lignende. Kombinationerne består i, at handymanden har været på spil, løstsiddende/liggende ledninger, elinstallationer, som slet ikke er beregnet til at kunne håndtere givne strømmængder samt dyr, der gnaver ledninger over. Hertil kommer skader på grund af elpærer, som berører brandbart materiale (fx i loftsrum) samt tilstoppede tørretumblere, som man lader køre, når der ikke er nogen hjemme i boligen. Sluk altid for strømmet på væggen til vaskemaskiner og tørretumblere, når de ikke anvendes. Står man i en huskøbssituation er det en rimelig let sag at se, om elledninger, stikdåser med mere flyder rundt, om stikudtag ved gulve og i vægge er af ældre dato, og om der i husets bryggers er et HFI-relæ eller endnu bedre - et nyt krav i alle huse - at der er et HPFI-relæ. Disse relæer vil slå fra ved blandt andet kortslutninger og det sidstnævnte, nyeste relæ, vil også slå fra i tilfælde af lyn og tordenvejr. Lad en autoriseret elinstallatør gennemgå husets elektriske installationer inden en eventuel købsaftale underskrives. De nyeste parcelhuse Siden det fra begyndelse af 1960erne stort set blev økonomisk muligt for de fleste at købe et hus eller lade det opføre, og de mange typehusfirmaet samtidig og efterfølgende så dagens lys, er der opsamlet en mængde viden og erfaringer om, hvordan man ikke skal bygge og/eller vedligeholde husene. Husene fra dengang står jo endnu, og de fleste er i tidens løb handlet - ofte mange gange. Heldigvis har byggemyndighederne i tidens løb - netop på grund af erfaringer - foretaget flere ændringer i byggelovningen. Således må man ikke længere opføre huse med helt flade tage. Der skal nu være en vis hældningsgrad på tagene. Kravene om husenes elinstallationer er skærpet, blandt med et krav om installation af HPFI-relæer, ligesom skjulte rør nu skal udføres ved brug af Pexrør og en "fordelingscentral". På den lange bane kan vi imidlertid se frem til visse uheldige elementer i forbindelse med de parcelhuse, som opføres selv i år Revner i husenes indervægge er allerede set i flere af de helt nyopførte huse. Ofte pynter byggefirmaerne kun husene udvendigt med mursten, mens indervæggene er færdigleverede betonplader på byggepladsen. Disse betonplader (indervægge) spartles så efterfølgende i samlingerne og til sidst forsyner man - inden væggene males - væggene med væv, måske netop for at huskøberne ikke sådan lige med det samme skal opdage, at visse vægge slår revner. Økonomisk og tidsmæssigt set, er det næppe meget dyrere eller tager meget længere tid - i stedet for ovenstående - at lade murere opmure både på inder- og yderside af huset. De kan gøre det i samme arbejdsgang. Derved opnår man et rigtig solidt murermesterhus, hvor indervægge efterfølgende enten kan pudses - som i gamle dage - eller filses, så murstenene kan ses, for derefter at blive malet. Husets kvalitet og formentlig også sundheden blandt beboerne, vil derved blive højnet betydeligt. En anden uheldig tendens er de mange karnapper. Smukke og smarte er de at se på, men de er ofte ikke beskyttet tilstrækkeligt af huset klimaskærm. Følgen er, at der er svampeskader i træværket omkring dem om få eller lidt flere år. I mange af de helt nye parcelhuse er der gulvvarme overalt - også i opholdsstuer. Det ses ofte, at trægulve netop for at varmen sådan rigtigt skal kunne trække op i gulvet - er af en meget tynd kvalitet. I praksis vil det komme til at betyde, at gulvene næppe kan tåle en afslibning - måske kun en enkelt gang. Tænker man på, at et sådant hus måske skal sælges flere gange i årenes løb, bliver de ringe gulvkvaliteter et virkeligt stort problem. Endelig ses ofte vindues- og dørpartier af træ værende af en meget dårlig kvalitet. De kan meget hurtigt blive angrebet af råd og svamp. Typehusfirmaernes vindues- og dørleverandører er givetvis fuld på højde med de tilsvarende varer, vi kan købe i byggemarkeder, men der er ofte tale om discount kvalitet, hvor produkterne ikke er fremstillet af kærnetræ. Man behøver ikke, at betale ret meget mere for at opnå kvalitet. Nogle praktiske oplysninger førend det helt nye parcelhus - anno købes Når man køber et hus eller lader et nyt hus opføre, skal man altid tænke på, om det nu også kan sælges den dag, man ønsker det. Mange husejere har i årenes løb dummet sig. Det er ikke givet, at alle synes om, at male alt for meget træværk hver år, eller at der skal rekvireres stiger, når en reparation af taget skal foregå, ligesom det heller ikke er rart, at de flotte ovenlysvinduer næsten er umulige at komme til, når de skal pudses. Edderkopper vil altid danne deres spind uanset hvor i et hus.

7 Side 7 af 8 Det kan godt være, at det er en dygtig og kendt arkitekt, som har tegnet huset, men det kan man ikke bruge til noget, når huset skal stå sine daglige prøver i anvendelse. Det er heller ikke rart, hvis man ikke har huset eller haven "for sig selv", forstået på den måde at alle kan kigge ind i boligen - fx på grund af for store glasarealer, eller at haven dagligt kan beses af naboboligejere med boliger i flere plan. Byggevirksomhederne har i årenes løb gjort meget for at komme af med den såkaldte "pistolgang", som er udpræget i husene fra 1960ernes og 70erne. Pistolgangen er den lange gang, som boligens værelser/toiletter støder op til. De ofte 7-8 m2 disse pistolgange udgør af en boligs samlede areal, er nu om dage erstattet af køkken-alrum og/eller køkkener og opholdsstuer i det samme lokale. Ja, smag og behag er forskellig, men jeg kunne få min hustru til at forberede mad for vore gæster i et åbent køkkenmiljø, hvor alle kan se, hvad der foregår, fordi gæsterne venter ved spisebordet, og det ville heller ikke være rart for vore møbler, at de til trods for en godt arbejdende emhætte, skal stænkes til eller lugte af mados. Nej, pistolgangen er langt at foretrække i den praktiske verden, ligesom et køkken, en spisestue og en opholdsstue hver for sig, er idealet. 1. eller 2. sal. I tidens løb har jeg talt med rigtig mange ejere af boliger i flere plan, som har været kede af det. Det er ikke kun varmen på 1. salen, som generer på varme sommerdage, men også det forhold, at man i ét væk skal løbe ned i stueplan, hver gang man har glemt ét eller andet, eller løbe op på de små børns værelser, når de tuder og lignende. Det giver naturligvis god motion, men også irritationer. Tænk også på den ugentlige støvsugning, eller at små børn kan slå sig slemt, når de falder ned ad trappen. For de lidt ældre boligejere er huse med flere plan ikke nogen god udfordring. Eller du kan for den sags skyld risikere at pådrage dig en idrætsskade, der begrænser din førlighed og giver problemer med bentøjet eller måske ligefrem spørgsmål om anvendelse af kørestol. Rent skademæssigt er huse i flere plan mere udsatte for skader end etplanshuse vandskader i og fra etageadskillelser er en hyppig genganger. Liebhaverejendomme I regelen er de smukke disse ofte store beboelseskasser fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af år 1900, men inden man begiver sig i kast med sådanne huse - hvis man i øvrigt har penge til det og/eller står på god fod med sin bankrådgiver - bør man være klar over, at de i regelen er dårligt isolerede og koster en hulens masse penge til opvarmning og løbende vedligeholdelse, herunder til forsikringer, offentlige skatter og afgifter. Når fx en håndværker skal afgive tilbud på reparationer, vil de indbyggede gener vel altid reagere noget i retning af: "Husets ejer må have mange penge og det smitter af på min tilbudsgivning", ligesom diverse indbrudstyve kan "holde sig til". Man bør også være så realistisk at indse, at man kun kan sidde på én stol ad gangen, at man ofte har en bestemt plads foran fladskræms-tv'et og at "storheden" i regelen kun er til for at vise sig over for andre. Imidlertid kan ingen af os spise eller drikke mere, end vi kan, og vi ender alle i jorden en skønne dag, rig som fattig. Den indre glæde og tilfredshed skal findes i vort inderste - det kan være glæden over en smuk græsplæne, en flot carport, en busk, en bænk, et godt ægteskab, gode børn, osv., osv. En stor og tung gammel villa er ikke nogen garanti for, at den indre glæde opnås. Det er blot en penge-sluger. Ejendomsmæglere siger i regelen, at prisen for et hus er afhængig af "beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed". Men hvad hjælper det at beliggenheden er "rigtig", hvis huset i øvrigt er angrebet af svamp, råd, mus og rotter eller at taget er så utæt, at det nærmest ikke fungerer, osv. Så bliver man formentlig helt ligeglad med beliggenheden. En ejendomsmægler er sat i verden for at sælge, og det er så langt fra ensbetydende med, at denne ved noget om eller interesserer for, om et hus har en høj kvalitet eller ikke. Det er jo ikke ejendomsmæglerens penge-pung, som betaler, hvis skuffelse og økonomiske omkostninger overstiger glæden ved huset. Faktaboks: Henrik Westergaard har arbejdet i forsikringsbranchen i næsten 42 år, hvor han stadig er aktiv og har gennem årene behandlet tusindvis af skader på bygninger, ligesom han har deltaget i eller været primus motor i udviklingen af nye former for forsikringer, herunder byggetryghedsforsikringen og ejerskifteforsikringen. Ligeledes har han været medlem af Ankenævnet for Forsikring gennem flere år. Relateret artikler :07 Trampoliner - igen :18 Hårdt år for villaejere :00 Købstædernes Forsikring byder velkommen :23 Rejseforsikringsmåler :30 Legepladser - ikke lutter idyl :26 Hvem snyder hvem - når det drejer sig om forsikring? :03 Lås døren når du er hjemme :48 Spørgsmål til private fællesveje :09 Gør-det-selv-folk kan få erstatning :03 Undgå forsikringsfælde

8 Side 8 af 8 Parcelhusejernes Landsforening Kirke Værløsevej 24, 1.C, 3500 Værløse Tlf (9-15)

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Sundt indeklima sådan gør du

Sundt indeklima sådan gør du Sundt indeklima sådan gør du Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed Vi opholder os indendøre mange timer om dagen og derfor er indeklimaet vigtigt for vores sundhed. Rygning og fugt, men også

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen

Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen Tilstandsrapport for ejendommen Adresse Postnr. By Dato - - HE nr. 143 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr. - - Matr. nr./ejerlav Besøg www.hesyn.dk Folder om huseftersyn Har du behov for yderligere information

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 9071. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 9071. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9071 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. Tæring i radiator i værelse Skader i murværk under skydedør Revner i vægge

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager!!! vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? Hvis ja, hvilke og hvornår?

0.2 Er der eller har der været tvister, retssager eller syns- og skønssager!!! vedrørende fejl og mangler ved ejendommen? Hvis ja, hvilke og hvornår? 199 1 af 8 Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne være ansvarspådragende. Sælger skal derfor afgive oplysningerne efter bedste overbevisning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Indtegningsskema home og Topdanmark

Indtegningsskema home og Topdanmark Adresse HE-nr.: Pkt. Spørgsmål til særlige risici Ja Nej 0.1 Er sælger bygmester eller en investeringsvirksomhed/kreditforening, der har overtaget huset fra bygmester og hvor der reelt aldrig har fundet

Læs mere

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok?

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? gør det enkelt Det er ikke småting dit hus kan komme ud for Hvert år bliver tusindvis af husejere ramt af skader,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8037 Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i vinduespartier i udestue 2. Svamp i gulv i udestue Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet de nævnte

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber:

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber: MN)STERE FOR Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Vedligeholdelse og reparation. Januar 2016

Vedligeholdelse og reparation. Januar 2016 Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 1 af 7 Vedligeholdelse og reparation (Hvad gør man når noget går i stykker?) Januar 2016 1. Generelt om vedligeholdelse 2. GEMINOX gasfyr og den øvrige del af varmesystemet

Læs mere

Gode råd der sælger din bolig

Gode råd der sælger din bolig Gode råd der sælger din bolig Giv dit hjem mere værdi Vi har lavet denne folder med boligtips til dig, så du nemt og overskueligt kan give dit hjem mere værdi inden fremvisning. På en fremvisning handler

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012. Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 8. marts 2012 Langgade 4, Flemløse, 5620 Glamsbjerg Matr. nr. 1m, Flemløse by, Flemløse Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990

Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst. Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Max Nielsen Opkærsvej 5 8381 Tilst Byggeteknisk rapport, sagsnummer 148990 Der er udarbejdet byggeteknisk rapport på ejendommen Opkærsvej 5, 8381 Tilst. Der er tale om et stuehus til en landbrugsejendom

Læs mere

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen

Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen Byggeteknisk rapport for: Grydagervej 4 6600 Vejen JN ARKITEKTUR ApS, Rosengade 1, 6600 Vejen, Tlf. 22996703, Mail: lp@jnarkitektur.dk Indholdsfortegnelse OPLYSNINGER OM RAPPORTENS UDFORMNING... 3 KARAKTERSKALA...

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

BYGGESJUSK I BYGGERIET

BYGGESJUSK I BYGGERIET BYGGESJUSK I BYGGERIET Michael Simonsen Byggeteknisk Rådgiver Mobil: 40 15 51 40 E-mail: ms@dhv.dk Dansk Håndværk Islands Brygge 26 Tlf.: 32 630 470 Fax 32 600 472 VINDUERS ENERGIMÆSSIGE PERFORMANCE Bygningsdel

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13004 Besigtigelsesdato: Den 27.02.2013, kl. 14 00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11031 Besigtigelse den: 6. juni 2011 kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 4 København d. 12. marts 2015 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 4 Tag/Spidsloft: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås.

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema for ejendommen på: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8096 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i tagplader Klagers påstand: Klager mener ikke, at den bygningssagkyndige har beskrevet forholdene korrekt i tilstandsrapporten. Klager

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

Bygning A (primære bygningsdele):

Bygning A (primære bygningsdele): Adresse: Ludvig Holsteins Alle 47 Post nr. og by: 2750 Ballerup Reference: Kim Hansen Prisindikation på K2 & 3 skader Bygning A (primære bygningsdele): 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Bygningsdel:

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Sælgers oplysninger om ejendommen. Generelle oplysninger. Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Internt sagsnummer: Postnummer:

Sælgers oplysninger om ejendommen. Generelle oplysninger. Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Internt sagsnummer: Postnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Skønsmandens erklæring J.nr. 9034

Skønsmandens erklæring J.nr. 9034 Oversigt over klagepunkter: 1. Flisegulv i bad i stueetage mangler binding til underlaget, og der er fald mod det tilstødende værelse. 2. Gulvfliser i bad i tagetagen er lagt på oprindeligt gulvvinyl.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14097 Besigtigelsesdato: 2014-10-13 Mandag den 13. oktober 2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13025

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13025 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13025 Besigtigelsesdato: Fredag den 17. maj 2013. Kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J. nr Besigtigelse d. 25. november 2010

SKØNSERKLÆRING. J. nr Besigtigelse d. 25. november 2010 SKØNSERKLÆRING J. nr. 10.098 Besigtigelse d. 25. november 2010 Oversigt over klagepunkter: 1. Forkert beskrivelse af sætning af tilbygning. 2. Synligt fald i murværk. 3. Forskel i bredden af plastfuge

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne:

TILSTANDSVURDERING. JA-Byggerådgivning. Generelt: Sælger har boet i huset i ca.2 är. Antal etager: Til stede var: Bolig areal: Ejer/sælger: Emne: JA-Byggerådgivning TILSTANDSVURDERING Emne: Opførelsesår: Bebygget areal: Bolig areal: Antal etager: Beliggenhed: Ejer/sælger: Besigtigelse: Til stede var: Stuehus til landbrugsej endom t974. 161m2. 16I

Læs mere

HUS- OG FRITIDSHUSFORSIKRING

HUS- OG FRITIDSHUSFORSIKRING PRIVAT HUS- OG FRITIDSHUSFORSIKRING Beregnet ud fra det beboede areal 01 1 Privat HVORDAN UNDGÅR MAN AT BETALE FOR ET AREAL, MAN IKKE HAR? Hos Codan er fordelene klare. Vi beregner f.eks. prisen på Hus-

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038 Besigtigelsesdato: 08.05.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

September 2012. Vedligeholdelse og reparation. Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 1 af 6. (Hvad gør man når noget går i stykker?

September 2012. Vedligeholdelse og reparation. Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 1 af 6. (Hvad gør man når noget går i stykker? Andelsboligforeningen Rørmosen 1 Side 1 af 6 Vedligeholdelse og reparation (Hvad gør man når noget går i stykker?) September 2012 Baxi gasfyr og det øvrige varmesystem Nilan VGU (varmt brugsvand) Kloakker

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8102 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Ulovlige og uautoriserede el-installationer. 2. Ulovlige og uautoriserede vvs-installationer. 3. Defekt faldstamme (revnet og

Læs mere

Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads

Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads Vedligeholds vejledning for Carl Nielsens Plads Indhold: Vedligeholdsopgaver og interval 2013 2017... 2 Vejledning 1 - Rens og smør beslag... 3 Vejledning 2 - Kontrol af vindues træ rammer... 4 Vejledning

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Estate mæglerne. KvalitetsMærke

Estate mæglerne. KvalitetsMærke Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J. nr. 10130

SKØNSERKLÆRING J. nr. 10130 Besigtigelse foretaget den: 11.04.2011 SKØNSERKLÆRING J. nr. 10130 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved mødet: Bilag: d. Navn: Aalborg den: 20.04.2011 Skønsmandens

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13071

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13071 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13071 Besigtigelsesdato: Onsdag d.14. august 2013 kl. 12.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven

OPSAMLING WORKSHOP B. Det nære, der hvor vi bor. Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12. Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven Læs hvad beboerne mener om deres fremtidige bolig i Ryhaven OPSAMLING WORKSHOP B Det nære, der hvor vi bor Søndag 5/1 2014 Kl. 10-12 Tak til alle fremmødte til workshoppen i søndags. Det var dejligt at

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere