By og Byg Dokumentation 006 Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Dokumentation 006 Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 2000"

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 00 Energibesparelser i nybyggeriet Status år 00

2 Energibesparelser i nybyggeriet Status år 00 Søren Aggerholm By og Byg Dokumentation 00 Statens Byggeforskningsinstitut 01

3 Titel Energibesparelser i nybyggeriet Undertitel Status år 00 Serietitel By og Byg Dokumentation 00 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 01 Forfatter Søren Aggerholm Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger Side 5- English summary Side 3- Emneord Energiforbrug, energibesparelse, klimaskærm, ventilation, varmeisolering, nybyggeri, varmebehov, energiøkonomi ISBN ISSN Pris Kr.,00 inkl. 5 pct. moms Tekstbehandling Annelise W. Danielsen Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box, DK- Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 00: Energibesparelser i nybyggeriet. Status år 00. (01)

4 Indhold Forord... Sammenfatning og konklusion... 5 Indledning... Beregningsforudsætninger... Vurderingsmetoder... 1 Eksempelbygninger... 1 Klimaskærmen... Hule ydervægge... Betonsandwichelementer... Træskeletvægge... Vinduer... Lofter Skråvægge Flade tage... 3 Terrændæk Kælderydervægge... 3 Ydervægsfundamenter Ventilation... 3 Enfamiliehuse... 3 Etageboliger... 3 Administrationsbygninger... 1 Teknisk isolering... Rør... Beholdere... Kondenserende kedler... Parcelhuse... Større bygninger og bebyggelser... Solvarme... Varmepumper Besparelser i typiske bygninger Klimaskærmen Ventilation... Andre forhold... 1 Samlet reduktion... Summary and Conclusions... 3 Referencer

5 Forord Denne By og Byg Dokumentation indeholder resultaterne fra projektet: "Udredning om potentielle muligheder for energibesparelser i nybyggeriet". Projektet er et led i rammeprogrammet: "Nye energibestemmelser i Bygningsreglementet år 05. Rammeprogram for forskning, udvikling og forsøgsbyggeri 1-03", der blev igangsat som opfølgning på målsætningerne vedrørende energiforbruget i nybyggeriet i regeringens energihandlingsplan Energi 1. Projektet er fulgt af en styregruppe med deltagelse fra By- og Boligministeriet og Energistyrelsen samt Statens Byggeforskningsinstitut, og resultaterne har været forelagt en bredt sammensat følgegruppe nedsat af By- og Boligministeriet. Projektet er finansieret af By- og Boligministeriet og Energistyrelsen. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima Januar 01 Erik Christophersen Forskningschef

6 Sammenfatning og konklusion Formålet med udredningen er at vurdere, dels hvor meget det er muligt at reducere varme- og energibehovet i nybyggeriet ved forbedring af kendte og almindeligt anvendte byggetekniske løsninger, dels hvor der er behov for udvikling af nye løsninger for at kunne opfylde målsætningen i Energi 1 om yderligere 33 pct. reduktion af varmebehovet i nybyggeriet og om reduktion af elforbruget. I udredningens første del er der foretaget en vurdering af de tekniske, økonomiske, energi- og miljømæssige konsekvenser ved at forbedre de enkelte konstruktioner og installationer i nybyggeriet. I anden del af udredningen er der dernæst foretaget en samlet vurdering for typiske bygninger. Der er taget udgangspunkt i konstruktioner, installationer og bygninger, som netop opfylder kravene i BR 5 inklusive tillæg og BR-S inklusive tillæg 1. Transmissionstab er beregnet efter DS 1 inklusive tillæg 1-. Priser er i år 00-niveau. De samfundsøkonomiske priser gælder for år 05. Det er forudsat, at de energimæssige forbedringer ikke må påvirke fx holdbarheden eller vedligeholdelsesbehovet i negativ retning. Konstruktioner Der er over de senere år sket en betydelig udvikling af ruder med nye belægningstyper og bedre energimæssige egenskaber. Med de nuværende priser er den økonomiske tilbagebetalingstid ved at anvende såkaldte super energiruder i stedet for almindelige energiruder af størrelsesordenen - år og CO -skyggeprisen er kr./ton CO. Merprisen for super energiruder i forhold til almindelige energiruder varierer en del og er generelt aftagende. På sigt må det forventes, at almindelige energiruder helt vil udgå, og at der kun vil være super energiruder tilbage på markedet. Yderligere energibesparelser i relation til vinduer kan opnås ved at anvende nye typer afstandsprofiler i ruderne med reduceret kuldebrovirkning samt ved at anvende slanke profiler til fx karm og ramme, hvilket forøger glasarealet og medfører både større solindfald og reduceret varmetab. Beregningerne viser, at det ikke er energiøkonomisk at gå videre med andre typer fyldning i ruderne, fx krypton, eller med et tredje glaslag. Den økonomiske tilbagebetalingstid for disse tiltag er 30-0 år og CO -skyggeprisen er kr./ton CO. For hule ydervægge og betonsandwichelementer kan varmetabet reduceres ved at anvende kl. 3 isolering i stedet for kl. 3 isolering og ved at forøge kuldebroafbrydelsen, fx i vinduesfalsene. Den økonomiske tilbagebetalingstid ved at anvende kl. 3 isolering i stedet for kl. 3 isolering er -1 år og CO -skyggeprisen er 0-30 kr./ton CO. Ved traditionelle byggetekniske løsninger vil forøgelse af isoleringstykkelsen i hule ydervægge kræve større tagareal samt bredere kældervægge og fundamenter, hvilket medfører en ikke uvæsentlig forøgelse af merinvesteringen. Den økonomiske tilbagebetalingstid ved også at forøge isoleringstykkelsen med 5 mm fra 5 mm til 0 mm i etagebyggeri og med 5 mm fra 5 mm til 10 mm i småhuse er henholdsvis 1- år og 5-33 år. De tilsvarende CO -skyggepriser er 30- kr./ton CO og kr./ton CO. Ved en løsning, hvor en forøgelse af isoleringstykkelsen fra 5 til 0 mm kompenseres af en tilsvarende reduktion af formurens tykkelse, fx ved at anvende slanke bloksten, bliver den økonomiske tilbagebetalingstid overslagsmæssigt -1 år og CO -skyggeprisen - 0- kr./ton CO. For betonsandwichelementer, hvor det ikke vil være nødvendigt at øge kældervægs- eller fundamentsbredden, vil en forøgelse af isoleringstykkelsen med 50 mm fra 0 til 0 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på 3-30 år og CO -skyggepriser på kr./ton CO. 5

7 Tabel A. Økonomisk tilbagebetalingstid og ved forøget isolering i typiske konstruktioner. Hule ydervægge Betonsandwichelementer Træskeletvægge Vinduer Lofter Skråvægge Flade tage Terrændæk uden gulvvarme Terrændæk med gulvvarme Kælderydervægge Ydervægsfundamenter Tilbagebetalingstid år For træskeletvægge vil en forøgelse af isoleringstykkelsen med 50 mm fra 0 til 50 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på 5-5 år og CO - skyggepriser på kr./ton CO. For lofter vil en forøgelse af isoleringstykkelsen fra 50 til 300 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på -33 år og CO -skyggepriser på kr./ton CO. For skråvægge vil en forøgelse af isoleringstykkelsen med 5 mm fra 0 til 5 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på -3 år og CO -skyggepriser på kr./ton CO, mens en forøgelse med 50 mm til 50 mm vil medføre økonomiske tilbagebetalingstider på -3 år og CO -skyggepriser på kr./ton CO. For flade tage vil en forøgelse af middelisoleringstykkelsen med 50 mm fra 0 til 50 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på - år og CO -skyggepriser på kr./ton CO. For terrændæk uden gulvvarme vil en forøgelse af isoleringstykkelsen fra 50 til 0 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på 35- år og CO -skyggepriser på kr./ton CO. For terrændæk med gulvvarme vil en forøgelse af isoleringstykkelsen med 50 mm fra 50 til 0 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på 5-33 år og CO -skyggepriser på kr./ton CO. For kælderydervægge vil en forøgelse af isoleringstykkelsen med 50 mm fra 0 til 0 mm medføre økonomiske tilbagebetalingstider på -3 år og CO -skyggepriser på 350- kr./ton CO. For ydervægsfundamenter ved terrændæk uden isolering over terrændækket og uden gulvvarme vil en forbedring fra almindelige letklinkerblokke til letklinkerblokke med midterisolering medføre økonomiske tilbagebetalingstider på 1- år og CO -skyggepriser på -0 kr./ton CO. For konstruktioner med lang levetid vil en merinvestering med simpel tilbagebetalingstid på - år kunne finansieres med 30-årige lån og være udgiftsneutral ved en realrente på 3-5 pct./år. Hvis merinvesteringen blot skal være udgiftsneutral over levetiden, kan den simple tilbagebetalingstid øges til -30 år. Energi- og CO -tilbagebetalingstiden er altid væsentligt kortere end den økonomiske tilbagebetalingstid. Økonomiske, energi- og CO -tilbagebetalingstider samt CO -skyggepriser ved energiforbedringerne er generelt lidt lavere ved individuel fyring med naturgas end ved fjernvarmeforsyning fra kraftvarme. Installationer For teknisk isolering tyder beregningerne på, at det kan være energiøkonomisk hensigtsmæssigt at øge isoleringen i forhold til de nuværende krav i DS 5. For varmtvandsbeholdere isoleret med lamelmåtter er den økonomiske tilbagebetalingstid ved at øge isoleringstykkelsen fra 0 til 0 mm - år og CO -skyggeprisen er 0-30 kr./ton CO. Energi- og CO -tilbagebetalingstiden for dette er mindre end et år. For små rør isoleret med rørskåle er den økonomiske tilbagebetalingstid ved at øge isoleringstykkelsen med mm fra 30 til 0 mm - år og CO -skyggeprisen er 50- kr./ton CO.

8 Energi- og CO -tilbagebetalingstiden for dette er også mindre end et år. For større rør isoleret med lamelmåtter er den økonomiske tilbagebetalingstid ved at øge isoleringstykkelsen med mm fra 0 til 0 mm 1- år og CO - skyggeprisen er kr./ton CO. Energi- og CO -tilbagebetalingstiden for dette er op til et år. Der er ikke foretaget vurdering af løsninger med præisolerende beholdere og rør eller af færdigfabrikerede isoleringssystemer til rør og armaturer. Der er heller ikke taget hensyn til de ekstra pladskrav, som den forøgede isoleringstykkelse kan medføre. Tabel B. Økonomisk tilbagebetalingstid og ved forøget isolering af typiske installationer. Varmtvandsbeholdere Små rør Store rør Tilbagebetalingstid år I fremtiden vil det formodentligt være energiøkonomisk at anvende kondenserende gaskedler selv i små, fritliggende parcelhuse. For et parcelhus på 0 m er der beregnet en økonomisk tilbagebetalingstid på år ved at anvende en kondenserende gaskedel i stedet for en almindelig gaskedel og en CO -skyggepris på 0 kr./ton CO. I større bygninger vil tilbagebetalingstid og CO -skyggepris være mindre, fordi selv en lille kedel kan dække et areal, der er væsentligt større end 0 m. Prisforskellen mellem almindelige og kondenserende gaskedler er desuden generelt aftagende. For solvarmeanlæg i fritliggende, naturgasopvarmede enfamiliehuse er der beregnet en økonomisk tilbagebetalingstid på 5 år, hvor levetiden for VVS-anlæg typisk sættes til -5 år. CO -skyggeprisen er beregnet til.00 kr./ton CO. I større bygninger vil tilbagebetalingstid og CO - skyggepris formodentligt være mindre, men dette er ikke vurderet nærmere. For varmepumper er effektfaktoren set i forhold til virkningsgrad og miljøbelastning ved elforsyningen for lav til, at det er energiøkonomisk at benytte varmepumper til rumopvarmning eller opvarmning af varmt brugsvand. Med de specifikke elforbrug til lufttransport og med de temperaturvirkningsgrader i varmegenvindere, der benyttes i dag, er det ikke hensigtsmæssigt at installere mekanisk ventilation i bygninger, hvor den ikke er nødvendig af hensyn til fx komfort eller sundhed. Årsagen til dette er især den forholdsvis store udgift til elektricitet, miljøbelastningen ved elproduktionen samt større behov for vedligeholdelse. I et typisk, naturgasopvarmet enfamiliehus vil installation af mekanisk ventilation medføre en stigning af energiudgifterne på ca. pct. og en fordobling af CO -emissionen, selv under forudsætning af samme udeluftskifte ved henholdsvis naturlig og mekanisk ventilation. Hertil kommer så, at bygningsreglementet i dag stiller krav, som medfører væsentligt større udeluftskifte i mekanisk ventilerede end i naturligt ventilerede enfamiliehuse. I typiske etageboliger vil introduktion af balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding i stedet for almindelig mekanisk udsugning kunne reducere energiudgiften lidt, mens CO -emissionen vil stige ca. pct. i naturgasområderne og ca. 5 pct. i kraftvarmeforsynede fjernvarmeområder. I typiske administrationsbygninger vil anvendelse af mekanisk ventilation med varmegenvinding i stedet for naturlig ventilation kunne betyde en lille besparelse på energiudgifterne, mens CO -emissionen vil stige ca. 35 pct. i naturgasområderne og ca. 0 pct. i kraftvarmeforsynede fjernvarmeområder. I ovenstående er forudsat enten naturlig eller mekanisk ventilation med samme udeluftskifte. Der kan opnås en væsentlig forbedring af energiøkonomien ved at reducere det specifikke elbehov og forbedre varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad i mekaniske ventilationsanlæg samt ved at anvende behovsstyring og hybride ventilationsløsninger, der kombinerer fordelene ved naturlig og mekanisk ventilation.

9 Tabel C. Scenarier for fremtidige isoleringsniveauer i nybyggeriet. Nuværende krav Bygningsdel U-værdier i W/m K: Lette ydervægge Tunge ydervægge, småhuse Tunge ydervægge, andre bygninger Terrændæk Do. med gulvvarme Loft og tagkonstruktioner Flade tage og skråvægge Vinduer og yderdøre Linietab i W/m K: Ydervægsfundamenter Do. ved gulvvarme Samling ydervæg vinduer BR 5 og BR-S inkl. tillæg 0, 0,30 0,30 0, 0, 0, 0, 1,0 0,5 0, 0,03 I 0, 0,3 0,5 0, 0, 0, 0, 1,0 0, 0, 0,00 Scenarier II 0,1 0, 0, 0, 0, 0, 0,1 1,0 0, 0, 0,00 Typiske bygninger På baggrund af de beregnede tilbagebetalingstider og CO -skyggepriser for de enkelte konstruktioner er der opstillet to scenarier for fremtidige isoleringsniveauer i nybyggeriet, se tabel C. De benyttede isoleringsniveauer i scenarierne svarer ikke nødvendigvis direkte til de mulige fremtidige isoleringskrav i kommende BR og BR-S 05, men til de isoleringsniveauer, der faktisk vil blive anvendt i konkrete byggerier, som opfylder en kommende varmetabs- eller energiramme. Scenario II svarer til, hvad der kan opnås med kendt og almindelig anvendt byggeteknik. De nuværende U-værdikrav i bygningsreglementet medfører, at varmebehovet er 5- pct. større i bygninger med tunge ydervægge end i bygninger med lette ydervægge. Det er derfor også i disse bygninger, der er det største potentiale hvad angår reduktion af varmebehovet. I et typisk, naturligt ventileret parcelhus med tunge ydervægge og terrændæk, kan nettovarmebehovet til rumopvarmning inklusive ventilation reduceres ca. 1 pct. ved at gå til scenario I og ca. pct. ved at gå til scenario II. Er huset fjernvarmeforsynet, bliver de tilsvarende reduktioner i bruttovarmebehovet henholdsvis og pct. I naturgasopvarmede huse, hvor der også samtidig introduceres en kondenserende kedel, bliver reduktionerne i bruttovarmebehovet henholdsvis og pct. Investeringerne i et fjernvarmeforsynet hus bliver henholdsvis ca. 0 og ca. 10 kr. pr. m med tilbagebetalingstid på og år samt CO -skyggepris på henholdsvis ca. 00 og ca kr./ton CO. I et naturgasopvarmet hus bliver investeringerne henholdsvis ca. 0 og ca. kr. pr. m med tilbagebetalingstid på og år samt CO -skyggepris på henholdsvis ca. 50 og ca. 550 kr./ton CO. Investeringerne er opgivet eksklusive moms. Opføres det samme parcelhus med lette ydervægge, bliver reduktionen af nettovarmebehovet ved at gå til scenario I ca. pct. og ca. pct. ved at gå til scenario II. I et naturgasopvarmet hus bliver reduktionerne i bruttovarmebehovet henholdsvis 1 og 5 pct., investeringerne ca. 0 og ca. 0 kr. pr. m, tilbagebetalingstid og 1 år samt CO -skyggepris henholdsvis ca. 550 og ca. 00 kr./ton CO. I dobbelt- og rækkehuse bliver reduktionen i varmebehovet ved at gå til scenario I og II 1- pct. point mindre end i de tilsvarende parcelhuse, samtidig med, at investeringsbehovet også er lidt lavere. Resultatet er lidt kortere tilbagebetalingstid og lidt mindre CO -skyggepris.

10 Tabel D. Reduktion i bruttovarmebehov, investering, økonomisk tilbagebetalingstid og ved forbedring af klimaskærmens isolering i typiske nye bygninger svarende til scenario I. Parcelhuse Tunge ydervægge Fjernvarme Naturgas Reduktion pct. Investering kr. pr. m 0 0 PB år Lette ydervægge Naturgas Etageboliger Tunge ydervægge Fjernvarme Naturgas Administrationsbygninger Tunge ydervægge Fjernvarme Naturgas Tabel E. Reduktion i bruttovarmebehov, investering, økonomisk tilbagebetalingstid og ved forbedring af klimaskærmens isolering i typiske nye bygninger svarende til scenario II. Parcelhuse Tunge ydervægge Fjernvarme Naturgas Reduktion pct. Investering kr. pr. m 10 PB år Lette ydervægge Naturgas Etageboliger Tunge ydervægge Fjernvarme Naturgas Administrationsbygninger Tunge ydervægge Fjernvarme Naturgas Varmebehovet er kraftigt afhængigt af rumtemperaturen og af styringen af et eventuelt gulvvarmesystem. Den relative ændring af nettovarmebehovet til rumopvarmning er ca. pct. pr. C ændring af rumtemperaturen, og huse med forbedret varmeisolering er i absolutte tal mindre følsomme over for forhøjelse af rumtemperaturen. I huse med gulvvarme kan ønsket om komfortabel, høj overfladetemperatur på gulvet medføre en fordobling af varmebehovet i de pågældende rum. I etageboliger med tunge ydervægge og kælder kan nettovarmebehovet til rumopvarmning inklusive ventilation reduceres ca. 1 pct. ved at gå til scenario I og ca. 1 pct. ved at gå til scenario II. Er bygningen fjernvarmeforsynet, bliver de tilsvarende reduktioner i bruttovarmebehovet henholdsvis og pct. I naturgasopvarmede bygninger, hvor der også introduceres en kondenserende kedel, bliver reduktionerne i bruttovarmebehovet henholdsvis 1 og pct. Investeringerne i en fjernvarmeforsynet bygning bliver henholdsvis ca. 0 og ca. 0 kr. pr. m med tilbagebetalingstid på og år samt CO -skyggepris på henholdsvis ca. 00 og ca. 50 kr./ton CO. I en naturgasopvarmet bygning bliver investeringerne henholdsvis ca. 0 og ca. 0 kr. pr. m med tilbagebetalingstid på og år samt CO -skyggepris på henholdsvis ca. 50 og ca. 350 kr./ton CO. I etageboliger kan der opnås yderligere reduk-

11 tion af varmebehovet ved bedre styring af ventilationen. Behovsstyring af emhætten og bedre forceringsmuligheder kan for typiske lejlighedsstørrelser skønsmæssigt reducere nettovarmebehovet til rumopvarmning med yderligere ca. pct. point, uden at det må forventes at forringe indeklimaet. I lidt større administrationsbygninger med tunge ydervægge og kælder kan nettovarmebehovet til rumopvarmning inklusive ventilation reduceres ca. 1 pct. ved at gå til scenario I og ca. pct. ved at gå til scenario II. Er bygningen fjernvarmeforsynet, bliver de tilsvarende reduktioner i bruttovarmebehovet henholdsvis og pct. I naturgasopvarmede bygninger, hvor der også introduceres en kondenserende kedel, bliver reduktionerne i bruttovarmebehovet henholdsvis 3 og pct. Investeringerne i en fjernvarmeforsynet bygning bliver henholdsvis ca. 35 og ca. 0 kr. pr. m, med tilbagebetalingstid på og 3 år samt CO -skyggepris på henholdsvis ca. 50 og ca kr./ton CO. I en naturgasopvarmet bygning bliver investeringerne henholdsvis ca. 55 og ca. 0 kr. pr. m, med tilbagebetalingstid på og 1 år samt CO -skyggepris på henholdsvis ca. 00 og ca. 50 kr./ton CO. I administrationbygninger med lette ydervægge bliver reduktionen i nettovarmebehovet til rumopvarmning ved at gå til scenario I og II 3- pct. point mindre end i de tilsvarende bygninger med tunge ydervægge samtidig med, at investeringsbehovet også er lidt lavere. Resultatet er lidt længere tilbagebetalingstider og lidt større CO -skyggepriser. I administrationbygninger med terrændæk bliver reduktionen i nettovarmebehovet til rumopvarmning ved at gå til scenario I og II - pct. point større end i de tilsvarende bygninger med kælder, samtidig med at investeringsbehovet også er lidt højere. Resultatet er lidt længere tilbagebetalingstider og næsten uændrede CO -skyggepriser. Forskellene mellem tunge og lette ydervægge og mellem kælder og terrændæk er geometrisk betingede og må derfor også gælde for etageboliger med samme proportioner. I små administrationsbygninger er reduktionsmuligheder, investeringer og CO -skyggepriser sammenlignelige med dem for enfamiliehuse. I administrationsbygninger med mekanisk ventilation kan der opnås yderligere 5- pct. points reduktion af nettovarmebehovet til rumopvarmning ved at forbedre varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad fra 0 til 0 pct., forudsat at der ikke samtidig sker en ændring af det specifikke elforbrug til lufttransporten. Den største reduktion ved forbedring af varmegenvindingen opnås i bygninger med stort udeluftskifte. I nye bygninger vil energiomkostningerne til opvarmning og elektricitet være af samme størrelsesorden, mens CO -emissionen fra elektricitetsforbruget normalt vil være mindst dobbelt så stort som CO -emissionen fra opvarmningen. Af det samlede elforbrug går en ikke uvæsentlig del til belysning og ventilation især i kontorer, undervisningsbygninger og lignende. Konklusioner Resultaterne viser, at det ikke med almindelig kendte og i dag anvendte byggetekniske løsninger er muligt at nå målsætningen i Energi 1 om yderligere 33 pct. reduktion af varmebehovet i nybyggeriet. Der er således behov for væsentlig forbedring af allerede kendte løsninger og for udvikling af helt nye byggetekniske løsninger, hvis målsætningen skal nås. For konstruktionerne er det især tunge ydervægge og fundamenterne til tunge ydervægge samt terrændæk specielt i forbindelse med gulvvarme, hvor der er behov for markant forbedring af isoleringsevnen med større isoleringstykkelse og bedre kuldebroafbrydelser. For de øvrige konstruktioners vedkommende er der især behov for at kunne opnå større isoleringsevne med begrænsede ekstraomkostninger. Ved udviklingen af nye løsninger bør der også fokuseres på, at de skal være byggeteknisk enkle og sikre samt holdbare og smukke. For vinduerne gælder at der allerede er sket væsentlige forbedringer af rudernes energiegenskaber, således at vinduerne i dag typisk er væsentligt bedre end krævet i BR 5 og BR-S. Der er behov for, at denne udvikling

12 fortsætter, bl.a. med udvikling og anvendelse af bedre afstandsprofiler i ruderne samt slanke karm- og rammeprofiler med bedre energiegenskaber. Specielt for gulvvarmeanlæg er der behov for at udvikle og anvende bedre styringer, samt for at undgå gulvoverflader, som føles kolde, og medfører at der alene af den årsag sættes varme på gulvet. Der er også behov for at udvikle nye løsninger herunder at anvende pumper og styringer, som reducerer elforbruget til cirkulation af vandet i varme- og brugsvandsanlæg. For den tekniske isolerings vedkommende er der behov for at revurdere kravene i DS 5 både i relation til varme-, brugsvands- og ventilationsanlæg. Der er behov for at udvikle bedre præisolerede rør- og beholderløsninger samt bedre og billigere færdigfabrikerede isoleringssystemer til rør og armaturer. Der er allerede sket en væsentlig udvikling af kondenserende naturgaskedler. Behovet her er derfor mest at få reduceret meromkostningen for kondenserende kedler i forhold til almindelige gaskedler især til mindre bygninger. For solvarme er der behov for både at forbedre ydelserne og reducere installationsomkostningerne samt føre bevis for en gunstig økonomi i praksis, inklusive vedligeholdelsesomkostningerne, hvis solvarme skal være et alternativ til opvarmning af det varme brugsvand. Med de nuværende virkningsgrader og miljøbelastninger ved elforsyningen er der behov for en markant forbedring af varmepumpernes resulterende effektfaktor, hvis varmepumper skal være et alternativ til naturgasopvarmning af det varme brugsvand eller rumopvarmning udenfor fjernvarmeområderne. På lidt længere sigt, med forbedrede virkningsgrader og reducerede miljøbelastninger fra elforsyningen samt forbedrede effektfaktorer kan varmepumper blive særdeles relevant som opvarmningskilde. Hvis balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding skal blive et energi- og miljømæssigt attraktivt alternativ til naturlig ventilation i parcelhuse, er der behov for udvikling af små simple ventilationsaggregater med ekstra lavt elforbrug, høj temperaturvirkningsgrad og behovsstyring, som er enkle at installere og betjene samt driftsikre med et minimum af vedligeholdelse. Der er stort behov for at udvikle energieffektive løsninger til behovsstyret mekanisk udsugning i etageboliger, som også kan sikre et tilfredsstillende indeklima. Ligeledes kan der være behov for at udvikle energieffektive balancerede ventilationsløsninger til etageboliger. Til kontorer, undervisning og lignende er der behov for at udvikle løsninger, som reducerer elforbruget til lufttransport i mekaniske ventilationsanlæg samtidig med, at der opnås en forbedring af temperaturvirkningsgraden for varmegenvinderen. Der er også behov for at udvikle løsninger, som udvider anvendelsesområdet for naturlig ventilation under hensyntagen til komfortforholdene, herunder problemerne med at undgå træk og opnå god luftkvalitet især om vinteren, samt for at udvikle hybride løsninger, fx baseret på mekanisk ventilation om vinteren og naturlig ventilation om sommeren. Desuden er der behov for at udvikle billige, brugervenlige løsninger til behovsstyring af ventilationen. For at reducere ventilationsbehovet er der behov for at fremme anvendelsen af materialer og rengøringsmetoder, som reducerer indeklimabelastningerne mest muligt, samt for at anvende apparatur med lille varmeafgivelse. Desuden er der behov for at fremme anvendelsen af effektiv, behovsstyret solafskærmning især i kontorer, undervisningslokaler og lignende, således at solvarmebelastningen om sommeren ikke fører til øget ventilationsbehov eller mekanisk køling. For yderligere at reducere elforbruget især i kontorer, undervisningslokaler og lignende er der behov for at udvikle mere energiøkonomiske belysningsanlæg og styringssystemer, som på optimal vis tager hensyn til belysningsbehovet og dagslysadgangen samt til brugervenlighed og komfort. Der er desuden brug for udvikling af løsninger, som optimerer dagslysadgangen med hensyn til mulighederne for at slukke eller reducere den elektriske belysning under hensyntagen til brugernes komfort.

13 Indledning Formålet med projektet har været at vurdere, hvor meget det er muligt at reducere varme- og energibehovet i nybyggeriet ved forbedring af kendte og almindeligt anvendte byggetekniske løsninger, og at udpege områder, hvor der er særligt behov for udvikling af nye løsninger for at kunne opfylde målsætningerne i regeringens energihandlingsplan Energi 1. Som et led i Energi 1 er det målet at skærpe Bygningsreglementets energibestemmelser i år 05 således, at varmebehovet i nybyggeriet reduceres med yderligere 33 pct. i forhold til Bygningsreglement 15 og Bygningsreglement for småhuse 1, og der ligeledes opnås en yderligere reduktion af elbehovet til ventilation og belysning. Om forudsætningerne for indførelse af skærpede krav til nybyggeriets energibehov i år 05 står der i Energi 1 (citeret fra side ): "Før en yderligere skærpelse iværksættes, gennemføres de nødvendige udredninger og forsøgsprojekter, der belyser de økonomiske, byggetekniske, indeklima- og komfortmæssige konsekvenser. Regeringen vil på den baggrund arbejde for en revision af bygningsreglementet med virkning fra år 05 med skærpede krav til bygningers energibehov". Vurderingen af hensigtsmæssigheden af skærpelserne må forventes at blive baseret på en totalbetragtning, der også inddrager fx arkitektur og miljøforhold. Bygningsreglementet indeholder de minimumskrav, som samfundet med rimelighed kan stille til alt nyt byggeri. Det er derfor begrænset, hvor langt der kan gås i retning af at energieffektivisere nybyggeriet, når der samtidig skal tages hensyn til fx økonomien. Det er selvfølgelig altid tilladt at gøre de enkelte byggerier mere energieffektive end svarende til bygningsreglementets minimumskrav. I publikationens første del vurderes de tekniske, økonomiske, energi- og miljømæssige konsekvenser af at forbedre de enkelte konstruktioner og installationer i nybyggeriet. I anden del er der dernæst foretaget en samlet vurdering for typiske bygninger. Vurderingerne tager udgangspunkt i kendte løsninger, der netop opfylder de nuværende krav i bygningsreglementerne BR 5 (Boligministeriet, 15) og BR-S (Bolig- og Byministeriet, 1) inklusive henholdsvis tillæg til BR 5 og tillæg 1 til BR-S. For de enkelte konstruktioner og installationer samt for det samlede bygværk beregnes de tekniske, økonomiske, energi- og miljømæssige konsekvenser af at reducere varmeforbruget. De miljømæssige konsekvenser beskrives ved CO -emissionerne. Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser anvendes priser og metoder beskrevet af Energistyrelsen i (Energistyrelsen, 15) og (Energistyrelsen, 1). De økonomiske, energi- og miljømæssige konsekvenser afhænger i nogen grad af varmeforsyningen. Det må forventes, at både varmeforsyning og elforsyning i Danmark vil ændre sig over levetiden for bygninger, der opføres efter år 05. I beregningerne i denne dokumentation anvendes data for energiforsyningen, som den kan forventes at se ud i år 05. Introduktionen af flere ny europæiske standarder i Danmark, som endnu ikke er endeligt vedtaget, kan bevirke nogle mindre forskydninger af resultaterne, men næppe af de generelle tendenser. Eksempelvis kan nævnes, at der i Dansk Standards regi arbejdes på at ændre beregningen af konstruktionernes transmissionskoefficienter, således at de installationsbetingede korrektioner foretages som tillæg til U-værdien i stedet for som tillæg til λ-værdien, som det kendes i dag.

14 Beregningsforudsætninger Priser er generelt angivet i år 00-niveau, se tabel 1. Energipriser for boliger er inklusive moms og afgifter. Energipriser for erhverv er eksklusive moms, men inklusive afgifter. Investeringer er generelt angivet eksklusive moms. Ved beregning af tilbagebetalingstider er moms på investeringer og energiudgifter indregnet for boliger. De samfundsøkonomiske brændselspriser gælder for år 05 og er baseret på (Energistyrelsen, 1). Tabel 1. Anvendte data for energiforsyningen. Priser er angivet i år 00-niveau. Samfundsøkonomiske priser gælder for år 05. Priser i kr./kwh CO-emission Virkningsgrad Boliger Erhverv Samfund Kg CO/kWh Naturgas Fjernvarme El Gasolie 0,0 0,5 1,5 0,0 0, 0,3 0,5 0, 0,0 0,05 0,3 0, 0,5 0,1 0, 0, 1,00,00 0,3 0,0 Individuelle naturgaskedler antages at være kondenserende kedler med en årsnyttevirkning på 0 pct. i forhold til den nedre brændværdi på,0 kwh/m 3 (3, MJ/m 3 ), baseret på data for eksisterende kondenserende naturgaskedler angivet i (Dansk Gasteknisk Center, 00). Priserne for boliger og erhverv er baseret på typiske priser indhentet i efteråret 00. Der er kun lille variation i prisen mellem de forskellige naturgasselskaber. Den samfundsøkonomiske pris for naturgas er fra (Energistyrelsen, 1) og gælder ab net for perioden CO -emissionen er ifølge (Energistyrelsen, 1) 5 kg CO /GJ. Prisen for fjernvarme er baseret på typiske priser indhentet i foråret 00. Prisen kan variere en del mellem de forskellige forsyningsselskaber. Den samfundsøkonomiske pris for fjernvarme og CO -emissionen kan variere meget, især afhængigt af de benyttede brændsler. I tabel er vist CO -emissionen fra forskellige brændsler ifølge (Energistyrelsen, 1). Både den samfundsøkonomiske pris for fjernvarme og CO -emissionen er beregnet under forudsætning af, at det drejer sig om ændringer i efterspørgslen på varme. Den samfundsøkonomiske pris for fjernvarme, CO -emissionen og energivirkningsgraden er baseret på forholdene i hovedstadsområdet inden for CTR og VEKS s forsyningsområde, se (Energistyrelsen, 1b). Beregningerne i (Energistyrelsen,1b) er baseret på situationen i år 0 inklusive Avedøreværk og med et samlet varmebehov på ca..000 TJ, hvilket er knap TJ højere end det nuværende behov, for at tage højde for nye tilslutninger inklusive nybyggeri. I tallene er indregnet brændselsforbruget til produktion af varmen samt elforbruget bl.a. til pumperne i fjernvarmenettet. Det er antaget, at ændringen i varmebehovet ikke påvirker varmetabet fra fjernvarmenettet. Der er ikke indregnet et eventuelt investeringsbehov til nye værker for at dække en forøget efterspørgsel på varme. Prisen er reduceret med pct. i forhold til tallene i (Energistyrelsen,1b) for at kompensere for de lavere priser i den nuværende udgave af (Energistyrelsen,1). Til sammenligning er den gennemsnitlige samfundsøkonomiske brændselspris for hele varmeproduktionen i hovedstadsområdet 0,01 kr./kwh og den gennemsnitlige CO -emission 0,03 kg-co /kwh. Forskellen skyldes, at næsten 0 pct. af det samlede varmebehov dækkes af affald og biomasse, mens ændringen i varmebehovet hovedsageligt dækkes af de kulfyrede værker.

15 Tabel. CO-emission fra forskellige brændsler ifølge [0]. Værdierne i tabellen gælder for nedre brændværdi. kg CO/kWh Kul Fuelolie Gasolie Naturgas Halm, træ og affald 0,3 0,1 0, 0,5 0 Tabel 3. Oplysninger om CO-emission fra fjernvarme- og elforsyningen ifølge Energistatistik 1 (Energistyrelsen, 1). År Fjernvarme El kg CO/kWh kg CO/kWh ,3 0,1 0,5 0,1 0,1 0,10-0,55 0, 0, 0, 0, 1 I en rapport fra Elkraft (Elkraft, 00) er der på tilsvarende vis for Glostrup, som indgår i hovedstadens fjernvarmenet, beregnet en samfundsøkonomisk pris for fjernvarmen på 0,03 kr./kwh og en CO -emission på 0,1 kg CO /kwh ved ændring i varmebehovet. I rapporten fra Elkraft er der taget hensyn til eludveksling og -overløb. Der er derimod ikke taget hensyn til elforbruget til pumperne i fjernvarmenettet. Gennemsnitstal for CO -emissionen fra fjernvarmeforsyningen i Danmark ifølge (Energistyrelsen, 00) er vist i tabel 3. Ifølge Håndbog for energikonsulenter (Teknologisk Institut, Sekretariatet for Energimærkning, 1) varierer CO -emissionen for de forskellige forsyningsområder mellem 0 og 0, kg CO /kwh. Der kan således være stor forskel på data fra de enkelte forsyningsområder. Elprisen er baseret på normaltarifferne, hvor elprisen er uafhængig af leveringstidspunktet. Elprisen til erhverv er inklusive CO - og svovlafgift, men eksklusive energiafgift og moms. Elprisen kan variere en del mellem de forskellige forsyningsselskaber, for leverance til boliger typisk mellem ca. 1, kr./kwh og 1,0 kr./kwh, og for leverance til erhverv typisk mellem ca. 0,0 kr./kwh og 0,5 kr./kwh. Der findes også en tidstarif, hvor prisen afhænger af leveringstidspunktet på døgnet, ugen og året. Prisen er da opdelt i tre niveauer - lavlast, højlast og spidslast - hvor spidslast har den højeste elpris. Spidslast er typisk mellem klokken og på hverdage hele året samt mellem klokken 1 og 1 på hverdage i vintermånederne fra og med oktober til og med marts. Højlast er mellem klokken og 1 på hverdage uden for spidslastperioderne, og lavlastperioden er resten af tiden, fx om natten mellem klokken 1 og samt i weekender og på helligdage. I forhold til normaltariffen er spidslastprisen typisk 0,5-0,0 kr./kwh højere og lavlastprisen typisk 0,-0,30 kr./kwh lavere for både boliger og erhverv. Højlastprisen afviger kun lidt fra normaltariffen, typisk mellem -0, og +0, kr./kwh. For boliger med elvarme er prisen 0,0 kr./kwh lavere for forbrug over 000 kwh/år. For erhverv med stort elforbrug kan der gælde andre priser. Tidstarifferne indgår som nævnt ikke i beregningerne i dette dokument. Den samfundsøkonomiske elpris er angivet ifølge (Energistyrelsen, 1) og gælder ved leverance fra 00 V-nettet for perioden I tallene er der ikke indregnet et eventuelt investeringsbehov til nye værker for at dække en forøget efterspørgsel på el. CO -emissionen er angivet ifølge (Energistyrelsen, 1) ved leverance fra 00 V-nettet. I (Energistyrelsen, 1) forudsættes et fald i CO -emissionen ved elproduktion efter år 0 og en halveret CO - emission efter år. I Energimærkningsordningen anvendes en CO -

16 emission på 0,50 kg CO /kwh. Tal fra Energistatistik 1 (Energistyrelsen, 00) er vist i tabel 3.

17 Vurderingsmetoder I beregningerne anvendes generelt simpel tilbagebetalingstid som økonomisk, energi- og miljømæssig målestok. Den simple tilbagebetalingstid er defineret som den samlede investering divideret med den årlige besparelse. Ved investering i energibesparelser i bygninger kan det normalt antages, at de årlige besparelser er konstante over bygningsdelens levetid eller indtil en større genopretning er påkrævet. Alle investeringer og besparelser opgøres i faste priser på investeringstidspunktet. Energi- og CO -tilbagebetalingstider opgøres efter samme princip som de økonomiske tilbagebetalingstider. I tabel angives den privatøkonomiske tilbagebetalingstid i det antal år som netop svarer til, at investeringen over bygningsdelens levetid er udgiftsneutral og nuværdien af investeringen er 0 kr. Denne neutrale tilbagebetalingstid afhænger af bygningsdelens levetid og realrenten, der tilnærmet kan beregnes som r r = r 1 s i n ( ) e hvor r n er den nominelle rente i pct./år i e er energiprisens stigningstakt i pct./år og s er beskatningen af renter som decimalbrøk. Se i øvrigt (Johnsen, Kvetny & Skifter Andersen, ). De senere år har renten været tæt på 5 pct./år og energiprisen næsten konstant. For boligejere, der betaler ca. 0 pct. i skat på renter, har det betydet en realrente på ca. 3 pct./år. Det samme gælder for erhvervsvirksomheder efter skat. Realrenten for erhvervslivet før skat samt for offentlige bygherrer, fx boligselskaber, har været ca. 5 pct./år. Som gennemsnit over en længere årrække kan der fx antages en rente på pct./år og en energiprisstigning på 3 pct./år. Dette vil medføre en realrente for boligejere og for erhvervslivet efter skat på ca. pct./år og en realrente for erhvervslivet før skat samt offentlige bygherrer og boligselskaber på ca. 5 pct./år. Erhvervslivet vil dog ofte anvende en intern kalkulationsrente, der er et par procentpoint højere end den almindelige lånerente. Tabel. Privatøkonomisk tilbagebetalingstid i år svarende til neutral investering (nuværdi = 0 kr.) i afhængighed af levetid og realrente. Levetid Realrente i pct./år År , 5,,,5,3, 1,1,0 5, 3, 3, 5,0 5, 3,0,, 5,,3,0,, 1, 1,5,, 31, 3, 3, 3,1 5,, 5,,0,5,0, 1, 1, 1, 3,1 5,, 30, 31, 3,,5 5,,,1,,1,, 1,3 1, 1,5, 3,,5,,3 5,1,5,,,,5 1,1, 1, 1,3 1, 1, 1,,0,,,,,,,5,,,1, 1, 1,5 1, 1,,0, 5,,,5,,,,3,,,,5,5,5

18 Renteniveau, inflation og energiprisens stigningstakt er normalt sammenkoblede økonomiske størrelser, der stiger og falder i samme takt. Den normale sammenkobling kan selvfølgelig blive forrykket, hvis der i bygningsdelens levetid sker væsentlige ændringer af afgifts- eller beskatningsforhold, fx på energi. For samfundet er målet at få størst mulig effekt for de penge, der samfundsøkonomisk investeres i at reducere CO -udledningen. Den samfundsøkonomiske vurdering baseres på den såkaldte CO -skyggepris (Energistyrelsen, 15). CO -skyggeprisen bestemmes ved at opgøre alle investeringer, brændsels-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt miljømæssige konsekvenser over en -års periode. Alle omkostninger og besparelser opgøres til periodens start med en kalkulationsrente på 5 pct./år. Til korrektion af omkostninger i andre prisniveauer forudsættes en inflation på pct./år. Alle samfundsøkonomiske priser omregnes til år 00-prisniveau. Ved opgørelse af de miljømæssige konsekvenser indregnes CO -emissionen til fremstilling af byggevarerne. De anvendte samfundsøkonomiske brændselspriser og CO -emissioner er fra (Energistyrelsen, 1). Ved de samfundsøkonomiske beregninger er alle priser eksklusive moms, afgifter, skatter og tilskud mv. For anlæg - fx bygninger - med levetid ud over den -årige periode, regnes der ifølge (Energistyrelsen, 15) med lineær afskrivning og indregning af scrapværdi. For en bygningsdel med levetid på fx 0 år er det ensbetydende med, at pct. af investeringen regnes afskrevet over den -årige periode, og at restværdien (scrapværdien) er 0 pct. af investeringen opgjort i år 00-prisniveau. 1

19 Eksempelbygninger Ved beregningerne i næste kapitel anvendes der tre eksempelbygninger: Et 0 m parcelhus og en 10 m etagebygning i tre etager plus kælder, der forudsættes enten at være et etagehus med 1 lejligheder eller et kontorhus. Parcelhuset er,0,0 m i ét plan med et etageareal på 0 m. Huset er med terrændæk. Etagehøjden er, m målt fra oversiden af gulvet til oversiden af isoleringen i taget. Det samlede facadeareal er 0 m, hvoraf vinduerne og yderdørene udgør m svarende til ca. 3 pct. af etagearealet. Den samlede fundamentslængde er m, og den samlede omkreds af huller til vinduer og døre, som ligger til grund for bestemmelse af kuldebroens længde, er m. Etagebygningen er,0,0 m med et samlet etageareal på 10 m. Bygningen er med kælder. Etagehøjden er, m. Det samlede facadeareal er m, hvoraf vinduerne og yderdørene udgør 333 m svarende til ca. 3 pct. af etagearealet. Den samlede ydre omkreds af bygningen er m, og den samlede omkreds af huller til vinduer og døre er 5 m. Energiforbrug, energiudgifter og miljøbelastning fra energiforbruget i bygningerne er skønsmæssigt opgjort i tabel 5, baseret på data for energiforsyningen i tabel 1. Nettoenergiforbruget til rumopvarmning og ventilation er fastlagt til energirammekravene i BR 5 og BR-S. Det forudsættes, at parcelhuset har naturlig ventilation. Det antages, at der i etagehuset er konstant mekanisk udsugning på 35 l/s pr. lejlighed og et specifikt elforbrug på 1,0 W pr. l/s. I etagehuset udgør ventilationstillægget til energirammen ca. pct. af den resulterende energiramme. Det antages, at der i kontorhuset er balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding (som alene skal sikre en tilfredsstillende luftkvalitet) på 1,0 l/s m etageareal, 500 driftstimer/år og et specifikt elforbrug på,5 W pr. l/s. I parcelhuset antages et nettoenergiforbrug til produktion af varmt vand på 3000 kwh/år inklusive varmetab fra rør og beholdere. I etagehuset antages et nettoenergiforbrug til produktion af varmt vand på 00 kwh/år pr. lejlighed, i kontorhuset kwh/m år. I parcelhuset antages et elforbrug til belysning og apparatur på 000 kwh/år, hvoraf pct. antages at gå til belysning. I etagehuset antages et elforbrug til belysning og apparatur på 500 kwh/år pr. lejlighed, hvoraf pct. antages at gå til belysning. Herudover antages et samlet fælles elforbrug til belysning på adgangsveje, trapper og i andre fælles rum på 0 kwh/år pr. lejlighed samt et elforbrug til elevatorer på 5 kwh/år pr. lejlighed. I kontorhuset antages et elforbrug til belysning på i gennemsnit W/m og en driftstid på 00 timer/år samt apparatur med en samlet installeret effekt på i gennemsnit W/m og en driftstid på 00 timer/år. 1

20 Tabel 5. Eksempelbygninger. Energiforbrug, energiudgifter og CO-emission opgjort pr. m etageareal. Opvarmning Parcelhuset Etagehuset Kontorhuset Nettovarmeforbrug i kwh/m år Opvarmn. og vent. Varmt brugsvand I alt 5 Udgift i kr./m år 1,5 3,50,5 3,50 1,00 1,5 CO-emission i kg CO/m år 1,3,5 1,,,1, Elforbrug Elforbrug i kwh/m år Belysning Ude- og trappelys Ventilation Pumper Fyr Apparater mv. Elevatorer I alt ekskl. fyr I alt inkl. fyr Parcelhuset Etagehuset Kontorhuset Udgift i kr./m år,5 3,5 51,5,5 3,00,00 CO-emission i kg CO/m år 31,, 3, 33,1 3,1 3,

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Danvak Århus 16. november 2005 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement Indhold og erfaringer Olaf Bruun Jørgensen Esbensen A/S, København Sektionsleder, Energi & Indeklima, civilingeniør, M. FRI o.b.joergensen@esbensen.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023734 Energimærkning nr.: 200010284 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Åløkken 35 Postnr./by: 5792 Årslev BBR-nr.: 430-023734 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

SBi 2009:04. Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover Økonomisk analyse

SBi 2009:04. Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover Økonomisk analyse SBi 29:4 Skærpede krav til nybyggeriet 21 og fremover Økonomisk analyse Skærpede krav til nybyggeriet 21 og fremover Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 29:4 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning nr.: 100124213 Gyldigt 5 år fra: 17-06-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning nr.: 100124213 Gyldigt 5 år fra: 17-06-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bakkevej 5 Postnr./by: 6240 Løgumkloster BBR-nr.: 550-006872 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 461-651917 Energimærkning nr.: 200010830 Gyldigt 5 år fra: 23-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-651917 Energimærkning nr.: 200010830 Gyldigt 5 år fra: 23-02-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Pæregrenen 2 Postnr./by: 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-651917 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere gulv mod kælder 451 m³ Naturgas 3240 kr. 72730 kr. 22.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere gulv mod kælder 451 m³ Naturgas 3240 kr. 72730 kr. 22. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndermarksvej 1A Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-018840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning nr.: 200011242 Gyldigt 5 år fra: 06-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning nr.: 200011242 Gyldigt 5 år fra: 06-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 25 Postnr./by: 5672 Broby BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovgyden 2 Postnr./by: 5642 Millinge BBR-nr.: 430-008056 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011. SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bystedparken 73 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005922-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere