Danmarksmester i cykellåse

Transkript

1 Danmarksmester i cykellåse (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk Næppe nogen herhjemme ved mere om, hvordan man sikrer sin cykel mod tyveri end souschef Jens Kristian Weidlich, der har haft låsene som et fast omdrejningspunkt i sine nu 25 år i. Blandt meget andet. Et utroligt behageligt menneske, meget styr på tingene, altid fantastisk loyal og det mest tålmodige menneske, jeg kender. Uanset hvor man spørger blandt kolleger og tidligere og nuværende samarbejdspartnere, så skal der ikke mere end et enkelt stikord til, før superlativerne regner ned over akademiingeniøren, der efterhånden kan se tilbage på 25 års virke hos (DVN). Omvendt er det uhyre vanskeligt at få nogen til at sige noget ufordelagtigt om souschef Jens Kristian Weidlich, 47. Det tætteste man kommer, er noget med, at han har en tendens til at give lange svar på korte spørgsmål og godt kan rode sig ud i indviklede tekniske forklaringer, som kan synes lidt langhårede for den uindviede. Vel nærmest så langhåret som den nyuddannede 22-årige provo, der i 1981 daskede ind ad døren på DVN s daværende adresse i Store Strandstræde. Nogle år senere holdt edb en sit indtog. I mellemtiden havde han taget en HD med datamatik som et af fagene, og det blev en helt naturlig opgave for den unge Weidlich, at bringe DVN ind i den ny tidsalder, som han siden har holdt sig ajour med. At fastholde fornuften I det hele taget beskrives 25 års-jubilaren som et menneske, der gerne tager en udfordring på sig stor eller lille men ikke helmer, før opgaven er løst. Når en kollega klager over, at bilen drænes for strøm, så er det Weidlich, der efter nøje at have undersøgt vognen, finder ud af at lyskontakten i bagagerummet er defekt, så lyset står tændt, når klappen er lukket. Siden ansættelsen har Jens Kristian Weidlich haft cykellåse som sit område. Det var dengang enhver ungersvend kunne skaffe sig tohjulet hjemtransport efter en bytur med et velrettet spark mod cykellåsen. Den går ikke i dag. Låsene er blevet langt stærkere, og antallet af cykeltyverier er faldet i samme takt. I dag kunne de færreste drømme om at købe en cykellås uden Varefaktas karakteristiske logo, for det ville nemlig betyde, at den ikke var godkendt, og forsikringsselskaberne ville følgelig ikke udbetale erstatning, hvis cyklen blev stjålet. Spørger man jubilaren, hvilken forskel han har gjort på området, begynder han at tale om holdindsats og mange involverede med hver deres bidrag. Spørger man derimod folk uden for Weidlichs kontor, får man at vide, at han er danmarksmester i cykellåse. The one and only. Slet og ret. Varefakta i nye lokaler Byleddet Roskilde Tlf Fax varefakta@varefakta.dk Personalenyt Sekretariatet flyttede den 1. juli til helt nyindrettede, større lokaler i Roskilde. De mange m2 har givet lys og luft og god plads både til det daglige arbejde og mødeaktiviteter. Billederne viser lidt fra de nye omgivelser. Susanne Reenberg Ny medarbejder Siden sin ansættelse for 25 år siden har 47-årige Jens Kristian Weidlich været med til at gøre livet surt for cykeltyvene. Også på et andet felt har Jens Kristian Weidlich markeret sig med en helt særlig viden. Han er chef for Energimærkningssekretariatet for Produkter siden 2002, og med sine egne ord ser han det som en udfordring at fastholde fornuften ind i mærkningsarbejdet med store husholdningsapparater (hårde hvidevarer, red.). Og hvad mener han så med det? Jo, man skal passe på, at energimærkningen ikke bliver forvredet og fordrejet, siger han, og nævner sit favoriteksempel. Man kan jo godt have en vaskemaskine, som stort set ikke bruger energi, men det nytter ikke så meget, hvis den ikke kan vaske. Der skal være et samspil mellem vaskeevne og energiforbrug, understreger han. Oktan i blodet I løbet af Weidlichs 25 år er DVN gået fra at have institutionspræg i retning mod en mere forretningsdrevet virksomhed. Man ser i højere grad på indtjeningsmulighederne, inden man giver sig til at udarbejde nye forskrifter. Det er vi simpelthen nødt til, fordi vi i dag er stort set selvfinansierende. Fritidsmennesket Jens Kristian Weidlich har oktan i blodet. Han har i mange år været medlem af Rødovre Motor Klub og dyrket Man kan jo godt have en vaskemaskine, som stort set ikke bruger energi, men det nytter ikke så meget, hvis den ikke kan vaske. bil-orienteringsløb. På motionsplan, som han selv udtrykker det. Ikke noget stort. Bare en forstærket bundplade under bilen og lidt ekstra lygter, fortæller han. Men interessen blev for svær at kombinere med familielivet, fordi løbene altid fandt sted fra lørdag eftermiddag til ud på natten. Og så kørte man i sin egen privatbil. Bagefter kunne man bruge det meste af søndagen på at vaske bilen. For den lugtede ikke så godt, hvis man var kørt hen over en gyllesprøjtet mark. Motorinteressen gik ikke så godt i spænd med familielivet, der deles med hustruen Mette og børnene Viktoria, 10 og Kristin, 6 i Himmelev ved Roskilde. Så i dag bliver det til lidt gocart en gang i mellem, for dog at holde oktantallet lidt ved lige. Kim S. Kristensen i fødevarekontoret Mødelokale Frokoststue Mette Bagger Nissen og Susanne Reenberg i nonfoodkontoret. Foto: Bo Nymann Forskrifter Fratrædelser Følgende forskrifter er blevet revideret eller ajourført siden 19. maj 2006: Fjerkrækød, DVN 1043 Hunde- og kattefoder, DVN 1500 Høje barnestole, DVN 2504 Sengetøj med fyld af dun og fjer, DVN 2050 Jubilæet markeres med reception den 6. oktober kl Spot på DR Ernærings- og husholdningsøkonom Susanne Reenberg er blevet ansat som nonfoodkonsulent hos DVN. Susanne, der også er uddannet kvalitets- og måletekniker, har i mange år arbejdet som testkonsulent og kvalitetskoordinator på Forbrugerstyrelsens Laboratorium. Derfra har Susanne bred erfaring med både nonfood dagligvareog børneproduktområdet. Hos DVN skal Susanne arbejde med Varefakta på børneprodukter og energimærkning. Danmarks Radio har, med fremlæggelse af den nødvendige dokumentation for brugen, fået tilladelse til at bruge Varefaktalogoet i en reklamespot for P1 Morgen. Spottet sendes på DR1 og DR2 i uge DVN har måttet sige farvel til konsulent Karen S. Andreassen og salgsog marketingkonsulent Mikkeline Bjerg, der begge tiltrådte i nye stillinger pr. 1. juli Mærkning udgives af ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 10. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: No 029 September 2006 Ernæringsmærkning: Brug de oplysninger, vi allerede har Danmarksmester i cykellåse Varefakta i nye lokaler Forskrifter Spot på DR Personalenyt

2 Ernæringsmærkning: Brug de oplysninger, vi allerede har Af fødevarekonsulent, laborant Vibeke Kaas, Der findes adskillige mærker, der skulle gøre det nemmere for forbrugerne at vælge ernæringsrigtigt, og der kommer hele tiden flere til. Men man kommer længst mod en ernæringsrigtig kost ved at se på varernes ingredienser og næringsindhold. Her følger en vejledning i, hvordan man læser en ingrediensliste og en næringsdeklaration. Der er ingen vej udenom, hvis man selv vil tage ansvaret for, at den mad, man sætter til livs, er så ernæringsrigtig som muligt. Trods alle gode intentioner om at lade forbrugeren skyde genvej via diverse ernæringsmærker, som skal hjælpe til at skabe overblik, så er det kun ved at læse og forstå ingredienslister og næringsdeklarationer, at man får den nødvendige viden. Næringsdeklarationen kombineret med ingredienslisten giver en mængde oplysninger om fødevarerne, når man har lært at gennemskue tekst og tal. Næringsdeklarationen indeholder altid de samme oplysninger, og oplysningerne står i samme rækkefølge. For hvert ernæringsmærke skal man som forbruger kende de regler, der ligger til grund for brugen af mærket for at have gavn af det, og så giver mærket alligevel kun en del af de oplysninger, som kan læses ud af en næringsdeklaration. Ved at se på næringsdeklarationer for sammenlignelige varer, fx forskellige franskbrød, kan man vælge den vare, der svarer bedst til ens ønsker. Man kan fx vælge det brød, der har flest kostfibre og mindst fedt. Man kan også bruge næringsdeklarationerne til at sammensætte sin dagskost på den måde, at hvis man har valgt en vare med meget fedt eller et højt indhold af sukkerarter, så bør man som supplement vælge andre varer med lavt indhold af disse næringsstoffer, hvis man vil spise ernæringsrigtigt. Derfor kan det betale sig at sætte sig ind i, hvordan man udnytter oplysningerne. Og det er egentlig ikke så svært igen. Her følger en vejledning. Hvad er en ernæringsrigtig kost? De nordiske fødevaremyndigheder giver retningslinjer for, hvordan en ernæringsrigtig kost sammensættes. De anbefaler, at 10-20% af energien (kalorierne) i dagskosten kommer fra protein, 50-60% fra kulhydrat og 25-35% af energien fra fedt. Desuden anbefales det mht. fedt, at højst 10% af den daglige energi kommer fra mættet fedt og mht. kulhydrat, at kun 10% kommer fra tilsat sukker. Disse anbefalinger skal ses som et gennemsnit af kosten, og derfor kan man godt spise fødevarer med et højt indhold af fedt eller sukker, når man desuden spiser andre varer med lavt fedt- eller sukkerindhold. Anbefalingerne er udmøntet i 8 kostråd: Spis mere frugt og grønt seks om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Her følger en gennemgang af, hvad man kan læse ud af de allerede eksisterende oplysninger i fødevaredeklarationer om næringsindhold kombineret med de obligatoriske oplysninger om ingredienser. Ingredienser er det, der er brugt til at fremstille varen. Alt skal nævnes, og ingredienserne skal stå i rækkefølge efter faldende vægt, så det, der er brugt mest af, står først. Ingredienser er fx mel, kød, svinefedt, mælk, fløde, æble og sukker. I ingredienslisten kan man derfor se, om der er sukker og fede ingredienser i varen og efter rækkefølgen til en vis grad vurdere, hvor meget der er i. I nogle tilfælde er der procentvise mængder på ingredienserne, men det er ikke et krav for alle ingredienser. Allerede ud fra ingredienslister fra forskellige varer kan man sammenligne og vælge hvilken vare, der svarer bedst til ens behov. Næringsværdier er angivelse af mængden af nogle af de næringsstoffer, der findes i varen. Det er frivilligt at sætte næringsdeklaration på fødevarer, men de findes på mange varer og på næsten alle varer med Varefakta. Næringsværdierne angives oftest i et skema, og mængderne angives som g pr. 100 g af varen. Ud fra næringsværdierne kan man i høj grad bedømme, hvor sund varen er, og om det er en vare, man skal spise meget eller lidt af. Alle varernes ingredienser er opbygget af de nævnte næringsstoffer, men mængderne af næringsstoffer er meget forskellige i forskellige ingredienser. Fx er der meget fedt og lidt kulhydrat i fløde, mens det er omvendt i mel. Kort næringsdeklaration Energi angives i kj (kilojoule) og kcal (kilokalorier) pr. 100 g af varen. Høje tal her betyder, at der er meget energi i varen, at man altså kan arbejde/bevæge sig relativt længe efter at have indtaget en portion af varen. Energi i fødevarer omtales ofte i daglig tale som kalorier. Meget energi er altså det samme som mange kalorier (eller mange kilojoule). Ethvert menneske har dagligt brug for en vis mængde energi, afhængig bl.a. af vedkommendes størrelse og aktivitetsniveau. Som et groft gennemsnit har mænd dagligt brug for kj/2.700 kcal og kvinder kj/2.100 kcal. Eksempler på energiindhold pr. 100 g: Rugbrød 850 kj Franskbrød 1130 kj Wienerbrød 1850 kj Et dagligt energibehov på kj kan dækkes ved at spise fx Rugbrød 1176 g Franskbrød 884 g Wienerbrød 540 g Nogle gange anvendes udtrykket fuld af energi i reklamer som en god egenskab ved varer som fx energidrikke og energibarer. Det lyder vældig positivt, men et højt energiindhold betyder på den anden side, at sådanne varer kan komme til at virke fedende, hvis de indtages i for stor mængde eller som supplement til den sædvanlige kost. Man skal altså ikke vælge disse varer, hvis man ønsker at tabe sig. Hvis man i alt i hele kosten indtager mere energi, end man forbrænder, tager man på i vægt. bruges især til opbygning af muskler, men også til bl.a. knogler, bindevæv, hud og hår Det daglige behov er g pr. dag. Hvis der i en næringsdeklaration for kogt skinke er angivet, at der i 100 g af varen er 18 g protein, skulle man spise g kogt skinke pr. dag, hvis man ikke fik protein fra andre madvarer. Indtager man mere protein, end der behøves til opbygning af væv i kroppen, nedbrydes det overskydende og bruges som energi eller lagres som fedt. er består af mange forskellige typer af sukkerarter og stivelse. Disse stoffer nedbrydes til glukose (druesukker) og forbrændes, det vil sige bruges som energi. er den vigtigste energikilde i kosten, men det er ikke livsnødvendigt, da energiforbruget kan dækkes af protein og fedt. Man kan derfor ikke tale om et bestemt dagsbehov for kulhydrat. For ikke at få for meget protein og fedt og for at få nok af de andre næringsstoffer, der findes i kulhydratrige fødevarer (bl.a. vitaminer), anbefales det, at ca. halvdelen (50-60%) af den energi, man indtager, kommer fra kulhydrat.

3 Kernerugbrød med hørfrø Med 55% rug og 36% kerner. Kan indeholde spor af mandler. Nettovægt: 500 g. Antal: 8 skiver. NÆRINGSDEKLARATIONER er angivelse af energi og næringsværdier, og der er i fødevarelovgivningen helt klare regler for, hvilke oplysninger de må indeholde. Man skal enten angive: Energi (det kaldes en kort næringsdeklaration) eller: Energi - heraf sukkerarter - heraf fedtsyrer Kostfibre Natrium (det kaldes en lang næringsdeklaration). Ingredienser: 33% rugkerner, 29% vand, 15% rugsurdej (groft rugmel, vand, surdejskultur), 8% groft rugmel, 4% halvsigtet rugmel, 3% hørfrø, 2% eddike (4,8% eddikesyre), 1,4% salt tilsat jod, 1% bygmaltsirup, 1% tørret rugsurdej (groft rugmel, starterkultur), gær, rapsolie. Saltindhold: 1,4 g pr. 100 g. Næringsindhold pr. 100 g: Energi 800 kj 190 kcal 5,5 g 35 g heraf sukkerarter 4 g 3 g heraf mættede fedtsyrer 0,3 g enkeltumættede fedtsyrer 0,6 g flerumættede fedtsyrer 1,5 g Kostfibre 9 g Natrium 0,55 g Energifordeling I varen Anbefalet i dagskost 12 % % 74 % % 14 % % g Eksempel på deklaration af ingredienser og næringsindhold Eksempler på kulhydratindhold pr. 100 g: Franskbrød 48 g Kartofler 17 g Et dagligt behov på 350 g kulhydrat kan dækkes ved at spise fx Franskbrød 740 g Kartofler 2000 g Hvis man indtager mere kulhydrat end svarende til det totale behov for energi, omdannes det overskydende til fedt og lagres i fedtdepoterne. bruges i høj grad som energi. Der er forskel på fedt, og nogle typer af fedt er nødvendige for kroppen, idet vi ikke selv kan danne de stoffer. Man anbefaler, at cirka en tredjedel (25-35%) af energibehovet dækkes af fedt. Eksempler på fedtindhold pr. 100 g: Minimælk 0,5 g Sødmælk 3,5 g Et dagligt behov på 80 g fedt kan dækkes ved at spise/drikke fx Minimælk 16 l Sødmælk 2 l Hvis man indtager mere fedt, end man forbrænder, oplagres fedtet i kroppen som fedtdepoter. Lang næringsdeklaration I den lange næringsdeklaration indgår ud over de allerede nævnte parametre også sukkerarter, fedtsyrer, kostfibre og natrium. Sukkerarter er en del af kulhydraterne. Sukkerarter er fx druesukker, frugtsukker, mælkesukker og sakkarose (almindeligt sukker/melis). Sukkerarterne kan både være tilsat sukker (fx i kager, sodavand og marmelade) og naturligt forekommende sukker (fx i frugt og mælk). Eksempler på indhold af sukkerarter pr. 100 g: Rugbrød: 38 g heraf sukkerarter 4 g Småkager: 60 g heraf sukkerarter 27 g Bolsjer: 94 g heraf sukkerarter 84 g 50-60% af kostens energi skal komme fra kulhydrat, og derfor er det godt at vælge fødevarer med et højt indhold af kulhydrat. Imidlertid skal sukkerindtaget begrænses, bl.a. fordi fødevarer med et højt indhold af sukker kun indeholder få andre gavnlige næringsstoffer som vitaminer og mineraler. Derfor er det vigtigt at se på den lange næringsdeklarations angivelse af, hvor meget af kulhydratet, der er sukkerarter og vælge den vare med færrest sukkerarter. syrer udgør langt den største del af fedtet. I næringsdeklarationen giver summen af fedtsyrer ikke samme tal som mængden af fedt, fordi der i fedtet ud over fedtsyrer også er glycerol og enkelte andre fedtstoffer. syrerne opdeles i mættede, enkeltumættede og flerumættede. Mættede fedtsyrer kommer primært fra dyrisk føde og findes derfor bl.a. i kød og mælk. Kroppen kan selv opbygge de mættede fedtsyrer, så de behøver ikke indtages med kosten. Mængden af mættede fedtsyrer i kosten skal tværtimod begrænses, da højt indtag kan føre til forskellige sygdomme. De umættede fedtsyrer kommer primært fra planteføde og fede fisk, og nogle af dem er nødvendige for kroppen. Desuden er nogle vitaminer fedtopløselige. Det er derfor vigtigt med et vist indtag af fedt for at få de nødvendige vitaminer. Vælg varer med færrest mættede fedtsyrer og flest umættede fedtsyrer. Eksempler på indhold af fedtsyrer Piskefløde (38 g fedt): Mættede fedtsyrer 25 g enkeltumættede fedtsyrer 9 g flerumættede fedtsyrer 1 g 35 g Majsolie (100 g fedt): Mættede fedtsyrer 16 g enkeltumættede fedtsyrer 29 g flerumættede fedtsyrer 49 g 94 g et i majsolien er altså af en bedre sammensætning end fedtet i fløden. Desuden kan man se, at mængden af fedtsyrer i begge varerne, som nævnt ovenfor, er lidt lavere end totalmængden af fedt.

4 Kostfibre er ufordøjelige stoffer, og de bidrager derfor ikke med energi til kroppen. Kostfibrene medvirker til at holde tarmene i gang og holde på vandet i tarmindholdet. Det anbefales, at man indtager ca. 30 g kostfibre pr. dag. Eksempler på indhold af kostfibre pr. 100 g: Rugbrød 9 g Franskbrød 2 g Et dagligt indtag på 30 g kan fås ved at spise fx Rugbrød 330 g Franskbrød 1500 g Natrium er et grundstof, der findes naturligt i kød og planteføde, og som indgår i forskellige stoffer. Natrium indgår fx i salt, der er sammensat af natrium og klorid (NaCl). Kroppen har brug for natrium, men kan også få for meget. Det anbefales, at det daglige indtag af salt ikke overstiger 6-7 g, svarende til 2,6 g natrium. Derfor er det en god ide at holde øje med næringsdeklarationernes angivelser af mængden af natrium. Eksempler på natriumindhold pr. 100 g Rugbrød 0,50 g Biksemad (færdigret) 0,96 g Kartoffel 0,01 g Saltindholdet i en vare kan beregnes ud fra natriumindholdet ved at gange med 2,5. Beregning af saltindhold pr. 100 g Rugbrød: 0,50 x 2,5 = 1,25 g Biksemad: 0,96 x 2,5 = 2,4 g Kartoffel: 0,01 x 2,5 = 0,025 g Salt hører ikke med i næringsdeklarationerne, men i Varefakta er salt altid deklareret, hvis det udgør over 1 g pr. 100 g. Indhold i g pr. 100 g = procent Alle de nævnte næringsstoffer angives i g pr. 100 g af fødevaren. g pr. 100 g er det samme som procent, så hvis der i næringsdeklarationen angives, at der er 5 g fedt pr. 100 g vare, er det det samme som 5% fedt. Sådan beregnes en vares energi, kulhydrat og fedt, der indgår i den korte næringsdeklaration, er de næringsstoffer, der bidrager til energien i varen. 1 g protein giver 17 kj (4 kcal) 1 g kulhydrat giver 17 kj (4 kcal) 1 g fedt giver 37 kj (9 kcal). giver altså mere end dobbelt så meget energi pr. gram som protein og kulhydrat. Det betyder, at man inden for en given energimængde kan indtage større mængder af magre fødevarer end af fede fødevarer. Eksempel på beregning: 100 g letmælk indeholder 3,5 g protein, 5 g kulhydrat og 1,5 g fedt. Dette giver 3,5 x 17 kj + 5 x 17 kj + 1,5 x 37 kj = 200 kj. 100 g piskefløde indeholder 2 g protein, 3 g kulhydrat og 38 g fedt. Det giver 2 x 17 kj + 3 x 17 kj + 38 x 37 kj = 1491 kj. Energiprocent Mange næringsdeklarationer har ud over angivelser af mængder af næringsstoffer og energi også angivelse af energiprocenter. Det er en procentvis angivelse af, hvor meget de forskellige energigivende næringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) bidrager til energien. Det er således en helt anden procentangivelse end procentandelen af protein, kulhydrat og fedt. I Kernerugbrød med hørfrø, se illustrationen, er der 5,5 g protein, 35 g kulhydrat og 3 g fedt. Udregning af energiprocent giver 5,5 x 17 kj = 93,5 kj giver 35 x 17 kj = 595 kj giver 3 x 37 kj = 111 kj 799,5 kj (afrundes til 800 kj) Energien fra fedt udgør = 14% I dette rugbrød kommer 14% af energien fra fedt, og det kan udtrykkes således, at fedtenergiprocenten er 14. I denne vare er der et fedtindhold på 5,5% og en fedtenergiprocent på 14. Tallene er helt forskellige, fordi de udtrykker forskellige oplysninger. På samme måde kan man beregne, hvor meget af energien, der kommer fra protein og kulhydrat. I eksemplet ovenfor kommer 93,5 af de 800 kj fra protein, hvilket betyder, at proteinenergiprocenten er 93,5 100 = 12% af de 800 kj kommer fra kulhydrat, hvilket betyder, at kulhydratenergiprocenten er = 74% 800 En vare, der har et lavt fedtindhold kan godt have en høj fedtenergiprocent. Det gælder fx varer, der har et meget lavt energiindhold. Eksempel på lavt fedtindhold og høj fedtenergiprocent Light læskedrik 0,5 g x 17 = 8,5 kj 2 g x 17 = 34 kj 0,5 g x 37 = 18,5 kj 61 kj Energien fra fedt udgør 18,5 100 = 30% 61 energiprocenten er 30%. Let/light Hvis man ser efter let/light-varer, kan det forvirre, at fedtenergiprocenten kan være meget høj. Eksempel på sammenligning af fedtenergiprocenter Mayonnaise 0,5 g x 17 = 8,5 kj 0 g x 17 = 0 kj 81 g x 37 = 2997 kj 3000,5 kj Energien fra fedt udgør ,5 = ca.100% energiprocenten er 100%. Light mayonnaise 0,5 g x 17 = 8,5 kj 6,5 g x 17 = 110,5 kj 41 g x 37 =1517 kj 1636 kj Energien fra fedt udgør = ca.93% 1636 energiprocenten er 93% energiprocenten i light-varen er altså tæt på at være den samme som i normaludgaven. Dette skyldes, at der i light-varen er tilsat en del mere vand, og dette vand bidrager ikke til energien. Hvis man ikke spiser mere af light-mayonnaisen, end man ville gøre af den sædvanlige mayonnaise, indtager man kun cirka den halve mængde fedt. Derfor er light-varianten at foretrække, hvis man ønsker at spare på fedtet i kosten.

5 Danmarksmester i cykellåse (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk Næppe nogen herhjemme ved mere om, hvordan man sikrer sin cykel mod tyveri end souschef Jens Kristian Weidlich, der har haft låsene som et fast omdrejningspunkt i sine nu 25 år i. Blandt meget andet. Et utroligt behageligt menneske, meget styr på tingene, altid fantastisk loyal og det mest tålmodige menneske, jeg kender. Uanset hvor man spørger blandt kolleger og tidligere og nuværende samarbejdspartnere, så skal der ikke mere end et enkelt stikord til, før superlativerne regner ned over akademiingeniøren, der efterhånden kan se tilbage på 25 års virke hos (DVN). Omvendt er det uhyre vanskeligt at få nogen til at sige noget ufordelagtigt om souschef Jens Kristian Weidlich, 47. Det tætteste man kommer, er noget med, at han har en tendens til at give lange svar på korte spørgsmål og godt kan rode sig ud i indviklede tekniske forklaringer, som kan synes lidt langhårede for den uindviede. Vel nærmest så langhåret som den nyuddannede 22-årige provo, der i 1981 daskede ind ad døren på DVN s daværende adresse i Store Strandstræde. Nogle år senere holdt edb en sit indtog. I mellemtiden havde han taget en HD med datamatik som et af fagene, og det blev en helt naturlig opgave for den unge Weidlich, at bringe DVN ind i den ny tidsalder, som han siden har holdt sig ajour med. At fastholde fornuften I det hele taget beskrives 25 års-jubilaren som et menneske, der gerne tager en udfordring på sig stor eller lille men ikke helmer, før opgaven er løst. Når en kollega klager over, at bilen drænes for strøm, så er det Weidlich, der efter nøje at have undersøgt vognen, finder ud af at lyskontakten i bagagerummet er defekt, så lyset står tændt, når klappen er lukket. Siden ansættelsen har Jens Kristian Weidlich haft cykellåse som sit område. Det var dengang enhver ungersvend kunne skaffe sig tohjulet hjemtransport efter en bytur med et velrettet spark mod cykellåsen. Den går ikke i dag. Låsene er blevet langt stærkere, og antallet af cykeltyverier er faldet i samme takt. I dag kunne de færreste drømme om at købe en cykellås uden Varefaktas karakteristiske logo, for det ville nemlig betyde, at den ikke var godkendt, og forsikringsselskaberne ville følgelig ikke udbetale erstatning, hvis cyklen blev stjålet. Spørger man jubilaren, hvilken forskel han har gjort på området, begynder han at tale om holdindsats og mange involverede med hver deres bidrag. Spørger man derimod folk uden for Weidlichs kontor, får man at vide, at han er danmarksmester i cykellåse. The one and only. Slet og ret. Varefakta i nye lokaler Byleddet Roskilde Tlf Fax varefakta@varefakta.dk Personalenyt Sekretariatet flyttede den 1. juli til helt nyindrettede, større lokaler i Roskilde. De mange m2 har givet lys og luft og god plads både til det daglige arbejde og mødeaktiviteter. Billederne viser lidt fra de nye omgivelser. Susanne Reenberg Ny medarbejder Siden sin ansættelse for 25 år siden har 47-årige Jens Kristian Weidlich været med til at gøre livet surt for cykeltyvene. Også på et andet felt har Jens Kristian Weidlich markeret sig med en helt særlig viden. Han er chef for Energimærkningssekretariatet for Produkter siden 2002, og med sine egne ord ser han det som en udfordring at fastholde fornuften ind i mærkningsarbejdet med store husholdningsapparater (hårde hvidevarer, red.). Og hvad mener han så med det? Jo, man skal passe på, at energimærkningen ikke bliver forvredet og fordrejet, siger han, og nævner sit favoriteksempel. Man kan jo godt have en vaskemaskine, som stort set ikke bruger energi, men det nytter ikke så meget, hvis den ikke kan vaske. Der skal være et samspil mellem vaskeevne og energiforbrug, understreger han. Oktan i blodet I løbet af Weidlichs 25 år er DVN gået fra at have institutionspræg i retning mod en mere forretningsdrevet virksomhed. Man ser i højere grad på indtjeningsmulighederne, inden man giver sig til at udarbejde nye forskrifter. Det er vi simpelthen nødt til, fordi vi i dag er stort set selvfinansierende. Fritidsmennesket Jens Kristian Weidlich har oktan i blodet. Han har i mange år været medlem af Rødovre Motor Klub og dyrket Man kan jo godt have en vaskemaskine, som stort set ikke bruger energi, men det nytter ikke så meget, hvis den ikke kan vaske. bil-orienteringsløb. På motionsplan, som han selv udtrykker det. Ikke noget stort. Bare en forstærket bundplade under bilen og lidt ekstra lygter, fortæller han. Men interessen blev for svær at kombinere med familielivet, fordi løbene altid fandt sted fra lørdag eftermiddag til ud på natten. Og så kørte man i sin egen privatbil. Bagefter kunne man bruge det meste af søndagen på at vaske bilen. For den lugtede ikke så godt, hvis man var kørt hen over en gyllesprøjtet mark. Motorinteressen gik ikke så godt i spænd med familielivet, der deles med hustruen Mette og børnene Viktoria, 10 og Kristin, 6 i Himmelev ved Roskilde. Så i dag bliver det til lidt gocart en gang i mellem, for dog at holde oktantallet lidt ved lige. Kim S. Kristensen i fødevarekontoret Mødelokale Frokoststue Mette Bagger Nissen og Susanne Reenberg i nonfoodkontoret. Foto: Bo Nymann Forskrifter Fratrædelser Følgende forskrifter er blevet revideret eller ajourført siden 19. maj 2006: Fjerkrækød, DVN 1043 Hunde- og kattefoder, DVN 1500 Høje barnestole, DVN 2504 Sengetøj med fyld af dun og fjer, DVN 2050 Jubilæet markeres med reception den 6. oktober kl Spot på DR Ernærings- og husholdningsøkonom Susanne Reenberg er blevet ansat som nonfoodkonsulent hos DVN. Susanne, der også er uddannet kvalitets- og måletekniker, har i mange år arbejdet som testkonsulent og kvalitetskoordinator på Forbrugerstyrelsens Laboratorium. Derfra har Susanne bred erfaring med både nonfood dagligvareog børneproduktområdet. Hos DVN skal Susanne arbejde med Varefakta på børneprodukter og energimærkning. Danmarks Radio har, med fremlæggelse af den nødvendige dokumentation for brugen, fået tilladelse til at bruge Varefaktalogoet i en reklamespot for P1 Morgen. Spottet sendes på DR1 og DR2 i uge DVN har måttet sige farvel til konsulent Karen S. Andreassen og salgsog marketingkonsulent Mikkeline Bjerg, der begge tiltrådte i nye stillinger pr. 1. juli Mærkning udgives af ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 10. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: No 029 September 2006 Ernæringsmærkning: Brug de oplysninger, vi allerede har Danmarksmester i cykellåse Varefakta i nye lokaler Forskrifter Spot på DR Personalenyt

6 Danmarksmester i cykellåse (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk Næppe nogen herhjemme ved mere om, hvordan man sikrer sin cykel mod tyveri end souschef Jens Kristian Weidlich, der har haft låsene som et fast omdrejningspunkt i sine nu 25 år i. Blandt meget andet. Et utroligt behageligt menneske, meget styr på tingene, altid fantastisk loyal og det mest tålmodige menneske, jeg kender. Uanset hvor man spørger blandt kolleger og tidligere og nuværende samarbejdspartnere, så skal der ikke mere end et enkelt stikord til, før superlativerne regner ned over akademiingeniøren, der efterhånden kan se tilbage på 25 års virke hos (DVN). Omvendt er det uhyre vanskeligt at få nogen til at sige noget ufordelagtigt om souschef Jens Kristian Weidlich, 47. Det tætteste man kommer, er noget med, at han har en tendens til at give lange svar på korte spørgsmål og godt kan rode sig ud i indviklede tekniske forklaringer, som kan synes lidt langhårede for den uindviede. Vel nærmest så langhåret som den nyuddannede 22-årige provo, der i 1981 daskede ind ad døren på DVN s daværende adresse i Store Strandstræde. Nogle år senere holdt edb en sit indtog. I mellemtiden havde han taget en HD med datamatik som et af fagene, og det blev en helt naturlig opgave for den unge Weidlich, at bringe DVN ind i den ny tidsalder, som han siden har holdt sig ajour med. At fastholde fornuften I det hele taget beskrives 25 års-jubilaren som et menneske, der gerne tager en udfordring på sig stor eller lille men ikke helmer, før opgaven er løst. Når en kollega klager over, at bilen drænes for strøm, så er det Weidlich, der efter nøje at have undersøgt vognen, finder ud af at lyskontakten i bagagerummet er defekt, så lyset står tændt, når klappen er lukket. Siden ansættelsen har Jens Kristian Weidlich haft cykellåse som sit område. Det var dengang enhver ungersvend kunne skaffe sig tohjulet hjemtransport efter en bytur med et velrettet spark mod cykellåsen. Den går ikke i dag. Låsene er blevet langt stærkere, og antallet af cykeltyverier er faldet i samme takt. I dag kunne de færreste drømme om at købe en cykellås uden Varefaktas karakteristiske logo, for det ville nemlig betyde, at den ikke var godkendt, og forsikringsselskaberne ville følgelig ikke udbetale erstatning, hvis cyklen blev stjålet. Spørger man jubilaren, hvilken forskel han har gjort på området, begynder han at tale om holdindsats og mange involverede med hver deres bidrag. Spørger man derimod folk uden for Weidlichs kontor, får man at vide, at han er danmarksmester i cykellåse. The one and only. Slet og ret. Varefakta i nye lokaler Byleddet Roskilde Tlf Fax varefakta@varefakta.dk Personalenyt Sekretariatet flyttede den 1. juli til helt nyindrettede, større lokaler i Roskilde. De mange m2 har givet lys og luft og god plads både til det daglige arbejde og mødeaktiviteter. Billederne viser lidt fra de nye omgivelser. Susanne Reenberg Ny medarbejder Siden sin ansættelse for 25 år siden har 47-årige Jens Kristian Weidlich været med til at gøre livet surt for cykeltyvene. Også på et andet felt har Jens Kristian Weidlich markeret sig med en helt særlig viden. Han er chef for Energimærkningssekretariatet for Produkter siden 2002, og med sine egne ord ser han det som en udfordring at fastholde fornuften ind i mærkningsarbejdet med store husholdningsapparater (hårde hvidevarer, red.). Og hvad mener han så med det? Jo, man skal passe på, at energimærkningen ikke bliver forvredet og fordrejet, siger han, og nævner sit favoriteksempel. Man kan jo godt have en vaskemaskine, som stort set ikke bruger energi, men det nytter ikke så meget, hvis den ikke kan vaske. Der skal være et samspil mellem vaskeevne og energiforbrug, understreger han. Oktan i blodet I løbet af Weidlichs 25 år er DVN gået fra at have institutionspræg i retning mod en mere forretningsdrevet virksomhed. Man ser i højere grad på indtjeningsmulighederne, inden man giver sig til at udarbejde nye forskrifter. Det er vi simpelthen nødt til, fordi vi i dag er stort set selvfinansierende. Fritidsmennesket Jens Kristian Weidlich har oktan i blodet. Han har i mange år været medlem af Rødovre Motor Klub og dyrket Man kan jo godt have en vaskemaskine, som stort set ikke bruger energi, men det nytter ikke så meget, hvis den ikke kan vaske. bil-orienteringsløb. På motionsplan, som han selv udtrykker det. Ikke noget stort. Bare en forstærket bundplade under bilen og lidt ekstra lygter, fortæller han. Men interessen blev for svær at kombinere med familielivet, fordi løbene altid fandt sted fra lørdag eftermiddag til ud på natten. Og så kørte man i sin egen privatbil. Bagefter kunne man bruge det meste af søndagen på at vaske bilen. For den lugtede ikke så godt, hvis man var kørt hen over en gyllesprøjtet mark. Motorinteressen gik ikke så godt i spænd med familielivet, der deles med hustruen Mette og børnene Viktoria, 10 og Kristin, 6 i Himmelev ved Roskilde. Så i dag bliver det til lidt gocart en gang i mellem, for dog at holde oktantallet lidt ved lige. Kim S. Kristensen i fødevarekontoret Mødelokale Frokoststue Mette Bagger Nissen og Susanne Reenberg i nonfoodkontoret. Foto: Bo Nymann Forskrifter Fratrædelser Følgende forskrifter er blevet revideret eller ajourført siden 19. maj 2006: Fjerkrækød, DVN 1043 Hunde- og kattefoder, DVN 1500 Høje barnestole, DVN 2504 Sengetøj med fyld af dun og fjer, DVN 2050 Jubilæet markeres med reception den 6. oktober kl Spot på DR Ernærings- og husholdningsøkonom Susanne Reenberg er blevet ansat som nonfoodkonsulent hos DVN. Susanne, der også er uddannet kvalitets- og måletekniker, har i mange år arbejdet som testkonsulent og kvalitetskoordinator på Forbrugerstyrelsens Laboratorium. Derfra har Susanne bred erfaring med både nonfood dagligvareog børneproduktområdet. Hos DVN skal Susanne arbejde med Varefakta på børneprodukter og energimærkning. Danmarks Radio har, med fremlæggelse af den nødvendige dokumentation for brugen, fået tilladelse til at bruge Varefaktalogoet i en reklamespot for P1 Morgen. Spottet sendes på DR1 og DR2 i uge DVN har måttet sige farvel til konsulent Karen S. Andreassen og salgsog marketingkonsulent Mikkeline Bjerg, der begge tiltrådte i nye stillinger pr. 1. juli Mærkning udgives af ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 10. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: No 029 September 2006 Ernæringsmærkning: Brug de oplysninger, vi allerede har Danmarksmester i cykellåse Varefakta i nye lokaler Forskrifter Spot på DR Personalenyt