Evaluering af Havnebade

Transkript

1 Evaluering af Havnebade RAPPORT SEPTEMBER

2 Indhold Indledning... 3 Hovedresultater... 5 Havnebadenes brugere Badning og vandleg Vandsport Havnens samlingssted Havnebad hele året og flere tidspunkter af døgnet Havnens liv og forbindelsen med byen En arkitektonisk attraktion af høj kvalitet Havneudfoldelse og udviklingsmuligheder Metode... 50

3 01 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en evaluering af tre havnebade, som Lokale og Anlægsfonden har støttet opførslen af. Fokus i evalueringen er på brugernes oplevelse og brug af havnebadene. Evalueringen er baseret på både kvalitativ og kvantitativ data, som primært er indsamlet gennem tre heldages besøg ved hvert havnebad. Lokale og Anlægsfonden støttede allerede i 2003 Havnebadet på Islands Brygge. Fonden har igennem de seneste fire år støttet udviklingen og opførelsen af tre havnebade. De tre havnebade er Aalborg Havnebad, Faaborg Havnebad og Blå Støttepunkt og Hasle Havnebad. Støtten er givet som et led i Fondens arbejde med at skabe faciliteter, der gennem arkitektonisk og funktionel kvalitet giver nye muligheder for og inspirerer til fysisk aktivitet. Havnebadene er opført i perioden Fonden har bedt NIRAS om at evaluere havnebadene samlet henover sommeren Denne rapport præsenterer evalueringens resultater. Hvordan havnebadene bruges Evalueringen har fokus på brugernes oplevelse og brug af havnebadene, samt hvordan havnebadenes enkelte områder og elementer fungerer. Havnebadene evalueres tværgående, med fokus på fælles successer og udfordringer, som kan skabe læring og synliggøre udviklingsperspektiver. Evalueringen er bygget op omkring syv fælles evalueringskriterier, som bygger på Fondens formål med at støtte de tre havnebade. De fremgår af oversigt 1. Evalueringen tager højde for, at ikke alle tre havnebade har haft et formål om at opfylde kriterierne i lige høj grad. Evalueringskriterier: 1. Tilgængelige og anvendelige for forskellige brugergrupper 2. Egnede til badning og vandleg 3. Egnede til vandsport 4. Samlingssted for lokalbefolkning og ramme for sociale aktiviteter 5. Revitaliserende for havnen og forbinde den med byen 6. Attraktiv hele året og på flere tidspunkter af døgnet 7. Et arkitektonisk vartegn og attraktion Oversigt 1 De syv evalueringskriterier Evalueringens data Evalueringen bygger på kvalitativ data, som primært er blevet indsamlet gennem interviews med brugerne af havnebadene og observationer af havnebadenes brug. Data er indsamlet gennem besøg ved hvert havnebad, hvor 2-4 medarbejdere fra NIRAS i juni 2015 har tilbragt en hel dag ved hvert havnebad. De kvalitative data er suppleret med kvantitativ data fra spørgeskemaer, indsamlet gennem hall-test ved hvert havnebad. Under halltesten er brugerne af de tre havnebade, på en 7- Kendetegn: 1. Egnet til badning og leg 2. Egnet til vandsport 3. Brugervenlig 4. Inspirerende 5. Samlingssted 6. Attraktiv hele året 7. Attraktiv flere tider af døgnet 8. Attraktion 9. Gode adgangsforhold 10. Høj kvalitet Oversigt 2 De ti kendetegn formuleret ud fra evalueringskriterierne, som brugerne af hvert havnebad præsenteres for 3

4 trins skala, blevet bedt om at vurdere havnebadene i forhold til en række kendetegn, formuleret på baggrund af evalueringskriterierne og Fondens generelle udviklingsarbejde. Profilerne baserer sig på i alt ti kendetegn, som er listet i oversigt 2. I rapporten præsenteres den kvalitative data gennem citater og billeder, mens den kvantitative data præsenteres gennem grafer og tabeller. Dataindsamlingen på stedet er blevet udbygget med telefoninterviews med centrale brugere, eksempelvis formænd for kajakklubber, vinterbadeforeningerne og de projektledere, som har ansvaret for udvikling og drift ved hvert havebad. Rapportens struktur I det følgende afsnit præsenteres evalueringens hovedresultater. Herefter introduceres de tre havnebade og deres særlige kvaliteter og udfordringer. I de følgende afsnit gennemgås de tværgående resultater for evalueringskriterierne enkeltvis. Endeligt afrundes rapporten med opmærksomhedspunkter og inspiration til den fremtidige udvikling af havnebade. 4

5 02 Hovedresultater Blandt brugerne af havnebadene i Aalborg, Faaborg og Hasle er der en udbredt tilfredshed med de havnebade, der er kommet til deres byer. Brugerne giver udtryk for, at havnebadene har været med til at give havnene og byerne nyt liv, mere aktivitet og nye udfoldelsesmuligheder. Evalueringens hovedresultater præsenteres i det følgende, fulgt op af nogle konkrete udviklingsperspektiver for havnebade fremover. Af de brugere NIRAS mødte ved havnebadene er et klart flertal tilfredse med havnebadene og stort set ingen utilfredse (Figur 1). Som det fremgår af Figur 1 er særligt brugerne i Faaborg tilfredse med havnebadet, imens tilfredsheden er lidt lavere i Hasle og Aalborg. Forskellen kan bl.a. tilskrives havnebadenes placering, adgangsforhold og anvendelsesmuligheder. Tilfredse brugere er karakteristisk for andre faciliteter Fonden har fået evalueret (se eksempelvis evalueringerne af Spejderhytter 2011, Udearealer 2012 og Gymnastikhaller 2014). Tilfredsheden blandt havnebadenes brugere er en smule mere moderat end brugerne af gymnastikhallerne, som blev evalueret i 2014 og spejderhytter som blev evalueret i Dette skyldes sandsynligvis, at havnebadene har en bredere målgruppe end gymnastikhaller og spejderhytter, som i højere grad er målrettet en bestemt brugergruppe. Tilfredshed med havnebadet 100% 80% 60% 40% 20% 0% Aalborg Faaborg Hasle Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Figur 1 spørgsmål: Hvor tilfreds er du generelt set med havnebadet?. N:

6 Brugerne vurderer særligt, at havnebadene egner sig godt til badning og leg, at de har gode adgangsforhold og at de er brugervenlige. Havnebadene opleves også som egnede til samlingssteder og som udført i høj kvalitet (se Figur 2). Brugerne er generelt mindre positive ift. deres vurdering af, hvorvidt havnebadene egner sig til aktiviteter hele året og til udfoldelse af vandsport (se Figur 2). Det skal primært ses som udtryk for, at vandsportsudøvere og vinterbadere udgør en mindre gruppe af den samlede brugergruppe. De vandsportsudøvere og vinterbadere, som benytter havnebadene, er generelt tilfredse med dem Gennemsnitlig vurdering af havnebadenes egenskaber Figur 2 Spørgsmål: Hvor godt du mener, at følgende 10 kendetegn passer på havnebadet. 1 betyder, at det slet ikke passer på havnebadet, og 7 betyder, at det passer rigtig godt på havnebadet. Ved ikke fraregnet. N: 141 Rammerne favner forskellige brugere Evalueringen peger på, at havnebadene gennem deres særlige udformning og centrale placering har skabt en platform, hvor brugere i alle aldre og med forskellige interesser kan udfolde sig. Havnebadenes multifunktionelle elementer, som fx de kombinerede udspringstårne/trapper/opholdsområder, har været med til at gøre, at havnebadene særligt bliver brugt af dem, der ønsker at bade i eller slappe af ved havnen. Flere brugere kommer dog også ved havnebadene alene for at nyde udsigten eller se selve havnebadet. Trygge og udfordrende rammer fremmer havnebadningen Havnebadene formår i høj grad at danne ramme om badning og leg i de tre byer. Ift. oplevelsen af havnebadene som badefacilitet lægger brugerne særligt vægt på, at havnebadene er trygge at bade ved, fordi der er gode oversigtsmuligheder og afgrænsede bassiner. Brugerne fremhæver også havnebadenes udfordrende rammer, med niveauforskelle og udspringsmuligheder, der indbyder til aktivitet, som en afgørende kvalitet for badningen. Ved alle havnebadene virker algebevoksning i de lave bassiner som en hindring for badningen, da brugerne opfatter det som usundt eller ulækkert. 6

7 Vigtigt at udvikle støttepunkter og faciliteter for vandsporten Kajakroere, havsvømmere og vinterbadere er blevet faste brugergrupper ved alle tre havnebade. Evalueringen peger på, at de støttende elementer som omklædning, toiletter, sauna og klublokale er vigtige elementer, for at de forskellige klubber og foreningen kan bruge havnebadene. Den direkte adgang til vandet gennem trapper og kajakpontoner er samtidig forhold, som bliver positivt fremhævet af sportsudøverne. Endeligt peger evalueringen på, at det er vigtigt for vandsportsudøverne med områder dedikeret hhv. badegæster og sportsudøvere, da det ellers kan føre til konfrontationer mellem de to grupper. Vandsport fra et havnebad er en ny idé, som ikke er implementeret fuldt ud ved alle havnebade. Det er således et af de områder, som brugerne i mindst grad vurderer at havnebadene egner sig til. Sommerfaciliteter med vinterbadning og yderligere helårspotentiale Med saunaer, omklædningsrum og klublokaler har havnebadene åbnet for, at de også kan bruges uden for badesæsonen. Evalueringen viser, at vinterbaderne har gjort et stærkt indtog ved alle havnebadene, og at der bliver badet hele året rundt. Det viser sig flere steder, hvor de elementer, der understøtter vinterbadningen, er blevet for små grundet den store popularitet, hvilket hindrer en yderligere tilgang til foreningerne. Vinterbaderne udgør stadig en lille del af det samlede antal badegæster, og er havnebadenes eneste rigtige brugergruppe uden for badesæsonen. Brugerne vurderer kun i nogen grad, at havnebadene er attraktive hele året. Nye steder at mødes i byen Havnebadene er i alle tre byer blevet omdrejningspunkt for social aktivitet. Observationer ved havnebadene viser, at folk i høj grad samles og opholder sig ved havnebadene, også selvom de ikke skal i vandet. Brugerne oplever, at havnebadene er oplagte samlingssteder. De lægger særligt vægt på havnebadenes centrale placering, og at de opleves som tilgængelige. Samtidig er det vigtigt for brugerne, at der er elementer man kan opholde sig på. Evalueringen peger på, at ubegrænset adgang til havnebadene, gør at de bliver brugt mere til samlingssted, hvorimod faste åbningstider og et stramt ordensreglement kan mindske denne kvalitet. Revitalisering af havnen og nyt liv i byen Havnebadene har været med til at skabe en ny form for liv på havnene. Evalueringen viser, hvordan havnebadene har åbnet for badning steder, hvor det førhen har været umuligt, ulovligt eller usundt. For mange brugere er det både grænseoverskridende og spændende at bade i havnen. Havnebadene er derfor med til at fremme en ændring i badekulturen, som alle steder er godt undervejs. Samtidig understøtter havnebadene også havnen som et byrum, hvor lokale og besøgende kommer forbi eller går ud og kigger på vejr. Havnebadenes udsigtspunkter og siddemuligheder er oplagte opholdssteder eller mål for en tur på havnen. Attraktion i provinsbyen Mange brugere giver udtryk for, at de opfatter havnebade som en storbysfacilitet, der er usædvanlig at finde i mindre byer. Brugerne i de mindre byer fremhæver, at det er noget andre byer på deres størrelse ikke har, og som skiller byen positivt ud. Her har den markante arkitektoniske udformning af havnebadene også betydning, særligt de steder, hvor der er færre arkitektoniske vartegn. Havnebadet er et ekstra plus for brugerne i Aalborg, imens det bliver en særlig attraktion i Faaborg og ligefrem et vartegn i Hasle. 7

8 Havnebade af høj kvalitet med børnesygdomme Kvaliteten af havnebadene vurderes generelt forskelligt af brugerne, da det forbindes med mange ting. Brugerne vurderer generelt den bygningsmæssige og materialemæssige kvalitet som høj. I hvert havnebad er der dog flere elementer, der er udført uhensigtsmæssigt eller mangelfuldt, hvilket særligt gør helhedsindtrykket mindre positivt for de faste brugere. Dette gælder eksempelvis saunaerne flere steder. Havnebadene er med deres placering ved og på vandet særligt udsat for slid af vind og vejr, hvilket sætter sine spor på alle tre faciliteter. Udviklingsperspektiver for havnebade De tre havnebades successer og udfordringer peger på en række forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på i udviklingen af fremtidens havnebade:..åbne rammer både ift. adgangsforhold, åbningstid og ordensreglement skaber mere aktivitet ved havnebadet...sikkerhed og tryghed er afgørende, når det gælder badning. Det er elementer, der skal tænkes ind tidligt i udviklingen, så faciliteten i sig selv fremstår/opleves tryg også uden opsyn. Det kan være gennem gode oversigtsforhold og klare afmærkninger. I nogle tilfælde vil det helt eller delvist kunne afløse den tryghedsfølelse en livredder normalt giver badegæsterne...klar arkitektonisk markering af, hvilke områder og elementer, der er til hvilke brugere. Det forebygger konfrontation mellem brugergrupper, og gør at faciliteten kan bruges til flere forskellige aktiviteter samtidig...gennemarbejdning af særlige elementer, som kajakponton og sauna er vigtig. At de er der, er ikke i sig selv nok. Når de kun fungerer delvist bliver det mere et irritationsmoment for brugerne, end en egentlig kvalitet ved stedet...placeringen af specielle elementer ved vandet kræver omtanke, da det kan give både særlige udfordringer og muligheder. En sauna tæt på vandet giver udsigt og kort gåafstand, men er sværere at isolere. En kajakponton ud mod åbent vand giver direkte adgang, men gynger mere end i en kanal...gode faciliteter stiller større krav til, hvor mange brugere de skal kunne huse. Klublokaler, omklædning og toiletter er vigtige elementer, som trækker mange brugere til, og skal derfor også udformes så mange kan bruge dem...vedligehold er generelt en udfordring ved alle nye anlægsprojekter. Det gælder også havnebadene, som i forhold til vind og vejr ligger ekstra udsat. Det skal der tages forbehold for allerede i udviklingen, så der er fokus på at bygge i vedligeholdelsesfrie materialer og lave et realistisk vedligeholdelsesbudget lokalt...fleksibel og pålidelig adgang til toiletter og omklædning, er vigtigt og forventet i en bynær facilitet, der vil understøtte sportsaktiviteter og offentlig badning. 8

9 NIRAS: Har det givet noget nyt til havnen, at havnebadet er kommet? Ung mand: Ja det har det! Havnebassinet i København, det er bare sådan øgh! (øvlyd). Der kan man noget mere her. Det er fordi, det er kedeligt at glo på det i København. Det ligner en lokal tømrer der en dag er gået i XL byg og har bestemt sig for, at nu vil han lave et havnebade.. og drikke nogle øl! Her er der flere niveauer, det er nok det. Det virker mere som et fondearbejde. Mere professionelt. Det virker som noget kommunen har bestemt sig for, at nu skal der være det her. (Ung mand, 21 år, Faaborg). 9

10 AALBORG HAVNEBAD Indviet: 2011 Pris: 12 mio. kr. Fondens støtte: 3 mio. kr. Ophav: Aalborg by (ca indbyggere) Areal: m² Bygherre: Aalborg Kommune Arkitekt: JWH Arkitekter Kendetegnende for havnebadet i Aalborg er, at det udgøres af en stor flydende ponton, som tilgås gennem to jernbure fra kajen. Al svømning og badning foregår i de bassiner, som havnebadet omkranser, og ikke ud i Limfjorden. Bassinerne deles af den karakteristiske Skibsstævn, som udgør et kombineret udspringstårn og opholdsområde. Ligesom de andre havnebade i evalueringen, indeholder havnebadet både udspringsmuligheder, børnebassiner og en sauna. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Brugerens transportmiddel til Aalborg Havnebad Foto: Lokale og Anlægsfonden Havnebad i en stor by Havnebadet er placeret helt centralt i Aalborg by i forlængelse af Jomfru Ane Parken, med under 100 m til byens centrum. Brugerne af havnebadet kommer især gående dertil, men kommer også med bus, bil og cykel (se Figur 3). Placeringen op af Jomfru Ane Parken gør, at mange brugere ser parken og badet som én samlet facilitet. Kommunen i Aalborg har haft særligt fokus på misbrug af faciliteten og sikkerheden omkring den. Havnebadet har begrænset åbningstiderne til dagtimerne i sommermånederne, hvor der er fem livreddere til at holde opsyn med badegæsterne. Figur 3 Spørgsmål: Hvordan er du kommet herhen?. N: % 50% 40% 30% 20% Brugerens afstand fra hjem til Aalborg Havnebad (km) 10% 0% Over 30 Ved ikke Figur 4 Spørgsmål Hvor mange kilometer bor du ca. fra havnebadet?. N:

11 Kvaliteter Brugerne er tilfredse med havnebadet. Under NIRAS besøg angiver over 88 % af de 43 brugere, som deltog i halltesten, at de er tilfredse eller meget tilfredse med havnebadet (se Figur 5). Aalborg Havnebads succes hænger sammen med placeringen tæt på Jomfru Ane Parken. Der er skabt et klart sammenspil mellem de to faciliteter, som trækker mange mennesker til havnefronten. Området er blevet et af byens samlingssteder, som ikke kun bruges til badning, men også afslapning og socialt samvær. Både livreddere og brugere vurderer, at parken bidrager til at øge havnebadets besøgstal. En styrke ved havnebadet er desuden de mange muligheder for aktiviteter som personalet er med til at understøtte. Det gælder eksempelvis klatretorv, balancebom og mini-kajakker, som er eftertragtede blandt de yngre badegæster. Udfordringer Havnebadets største udfordringer er sikkerheden, dets åbningstider og adgangen til faciliteten. At sikkerheden i særlig grad er i fokus, skyldes dels havnebadets udformning, og dels de fysiske forhold som Limfjorden udgør. Havnen i Aalborg er meget dyb, og der er en stærk strøm igennem. Samtidig gør udspringstårnets placering i midten af havnebadet det umuligt at have opsyn med alle bassiner fra et sted. Disse udfordringer har medført ekstra etableringsomkostninger til fx et net under bassinerne, og betydelige driftsomkostninger, da havnebadet i åbningstiden bemandes af fem livreddere. På næste side følger et funktionskort (kort 1) over havnebadet, hvor det er illustreret, hvilke brugergrupper der særligt bruger de forskellige områder. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med Aalborg Havnebad Figur 5 Spørgsmål: Hvor tilfreds er du generelt set med havnebadet?. N: 43. Som tidligere nævnt betyder de store sikkerhedskrav, at havnebadet kun er åbent for offentligheden i dagtimerne i sommersæsonen. Det begrænser i sig selv facilitetens brug, hvilket flere brugere ærgrer sig over. Udfordringen ift. adgangsforhold skyldes primært de to jernbure, som gæsterne skal igennem for at komme ind til havnebadet. For mange gæster og potentielle gæster ligner det et betalingslæg, hvilket afholder dem fra at gå ind. Sammen med den asfalterede cykelsti, der løber mellem parken og havnebadet, skaber burene en fysisk distance fra kaj til havnebad, som giver brugerne en oplevelse af, at det er afskåret fra selve havnefronten. 11

12 Kort 1: Funktionskort over Aalborg Havnebad 12

13 FAABORG HAVNEBAD OG BLÅ STØTTEPUNKT Indviet: 2014 Pris: 15,8 mio. kr. Fondens støtte: 3,5 mio. kr. Ophav: Faaborg (ca indbyggere) Areal: m² Bygherre: Faaborg-Midtfyn Kommune Arkitekt: Julien De Smedt Architects, KLAR, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter A/S 60% Brugerens transportmiddel til Faaborg Havnebad Foto: Jens Wogensen Kendetegnende for Faaborg Havnebad er, at det består af tre fingre, som hver tjener en forskellig funktion; en børneponton med børnebassiner og vandlegeplads, en kajakponton med nedgang til vandet og en udspringsbro bestående af en bred trappe. Alle fingrene fører ind til havnebadets centrum - Det Blå Støttepunkt. Det Blå Støttepunkt er unikt for havnebadet. Det fungerer som base for vandsportsudøvere i de tilknyttede foreninger, og det indeholder både klublokale og omklædningsfaciliteter. Derudover indeholde havnebadet en depotbygning, hvor der bl.a. er en sauna. Karakteristisk for udførslen af depotbygningen og Det Blå Støttepunkt, er at de har en bølgeform, som giver brugerne adgang til også at bruge taget. Havnebad i provinsen Med en beliggenhed mellem byens busstation og færgeterminal, lige ved havnens parkeringsplads, har havnebadet i Faaborg ideelle adgangsforhold. På gåben fra havnebadet er der ikke mere end et par minutter til Faaborgs bymidte. En lille kilometer mod sydvest ligger byens badestrand Klinten. Langt de fleste brugere kommer enten gående eller med bil til havnebadet (se Figur 6). Som det eneste havnebad i evalueringen er der ikke tilknyttet opsynsmand eller livredder. Samtidig er havnebadet åbent for gæster døgnet rundt. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 6 Spørgsmål: Hvordan er du kommet herhen?. N: % 50% 40% 30% 20% 10% Brugerens afstand fra hjem til Faaborg Havnebad (km) 0% Over 30 Ved ikke Figur 7 Spørgsmål Hvor mange kilometer bor du ca. fra havnebadet?. N:

14 Kvaliteter De brugere NIRAS mødte under besøget ved havnebadet var meget tilfredse med havnebadet. Over 93 % af de adspurgte brugere i hall-testen svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med havnebadet (se Figur 8). Af de tre havnebade, er Faaborg Havnebad det sted, hvor tilfredsheden er størst. Den helt store kvalitet ved Faaborg Havnebad er den åbne udformning og centrale placering. Kombinationen gør det til mere end en destination for brugerne. Det er også til et sted man kommer forbi på en gå- eller cykeltur og stopper op og kigger ud over vandet. Havnebadet bruges til mange forskellige aktiviteter, af vidt forskellige brugergrupper. Delingen i de tre fingre, gør det muligt for mange brugergrupper at bruge havnebadet på samme tid, uden at genere hinanden. Havnebadets åbne udformning bevirker, at kun få brugere bemærker fraværet af livreddere, imens flere pointerer, at de gode udsynsforhold og aflukkede børnebassiner gør det til at trygt sted at bade. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med Faaborg Havnebad Det er også lykkedes at få foreninger integreret i faciliteten særligt vinterbadeforeningen og kajakklubben. Her har kombinationen af depotrum, omklædning, sauna og klublokaler spillet en stor rolle. Figur 8 Spørgsmål: Hvor tilfreds er du generelt set med havnebadet?. N: 45. Udfordringer Havnebadet i Faaborg er særligt udfordret ift. vedligeholdelse. Den frie adgang og fravalget af opsyn har medført, at havnebadet har været udsat for hærværk. Det gælder fx afsavede stiger, brændte sikkerhedsnet og knækkede brædder. Enkelte elementer ved havnebadet har desuden vist sig at være uhensigtsmæssigt udført. Saunaen er ikke ordenligt isoleret, kajakpontonen ligger for udsat og bevæger sig meget under bølgegang og både omklædning, klublokale og toiletfaciliteter har allerede vist sig for små ift. mængden af brugere. På næste side følger et funktionskort (kort 2) over havnebadet, hvor det er illustreret, hvilke brugergrupper, der særligt bruger de forskellige områder. 14

15 cc Kort 2: Funktionskort over Faaborg Havnebad 15

16 HASLE HAVNEBAD Indviet: 2013 Pris: 6,08 mio. kr. Fondens støtte: 1,5 mio. kr. Ophav: Hasle (ca indbyggere) Areal: 555 m² Bygherre: Bornholms Regionskommune Arkitekt: White 60% 50% Brugerens transportmiddel til Hasle Havnebad Foto: White Hasle Havnebad kendes på vingen en stor trekantet trappe, som skråner ud over vandet. Den fungerer som et kombineret opholdsareal og udspringstårn. Vingen er fastgjort til den ponton, som udgør havnebadets hovedareal, hvor der er både børnebassiner, opholdsarealer og trin til isætning af kajakker. Selve pontonen er forbundet til havnen med en gangbro. På havnen er en saunabygning med to saunaer (en el-opvarmet og en brænde-opvarmet), et toilet og et depotrum. 40% 30% 20% 10% 0% Havnebad i en landsby Hasle Havnebad ligger tæt op af Hasle Marina, længst væk fra industrihavnen og byens centrum. Til trods for en lidt afsides placering er havnebadet omgivet af liv med både foreningslokaler, ferieboliger og havnegrill tæt på. Brugerne oplever adgangsforholdene som fine, hvilket bl.a. skyldes en ny vej, der er anlagt ud til området. Af de 54 brugere, der deltog i hall-testen ved havnebadet, kom 67 % enten cyklende eller i bil til havnebadet, imens 24 % kom gående (se Figur 9). Havnebadet er åbent for gæster døgnet rundt, og der er en livredder, der holder opsyn med badegæsterne i dagtimerne i badesæsonen. Figur 9 Spørgsmål: Hvordan er du kommet herhen?. N: % 50% 40% 30% 20% Brugerens afstand fra hjem til Hasle Havnebad (km) 10% 0% Over 30 Ved ikke Figur 10 Spørgsmål Hvor mange kilometer bor du ca. fra havnebadet?. N:

17 Kvaliteter De brugere, som NIRAS mødte ved havnebadet var generelt tilfredse med havnebadet. Omkring 87 % af brugerne, der deltog i hall-testen, svarede, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med havnebadet (se Figur 11). En af de kvaliteter, som brugerne særligt fremhæver ved havnebadet, er den markante arkitektoniske udformning og naturskønne placering. Dette har været med til at gøre havnebadet til et udflugtsmål, ikke kun for badegæster, men også for folk, der blot ønsker at komme forbi og se havnebadet. Flere lokale beskriver det som et nyt vartegn for byen. Derudover er en stor succes ved havnebadet, at der er opstået et vinterbademiljø i området. Mens vinterbadeklubberne i både Aalborg og Faaborg er udsprunget af eksisterende klubber, er klubben i Hasle først opstået efter havnebadets opførsel. Vinterbadeklubben har omkring 75 medlemmer. Udfordringer Den bornholmske klippegrund, som lurer under overfladen i Hasle Havn, gør flere brugere utrygge. På trods af at nogle sten er blevet fjernet, udtrykker flere bekymring for, at der vil kunne ske uheld. I den sammenhæng mangler der bedre afmærkning nogle steder fx på gangbroen ud til havnebadet, som kun har rækværk på den ene side, til trods for at der ligger sten meget tæt på overfladen i begge sider. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tilfredshed med Hasle Havnebad Figur 11 Spørgsmål: Hvor tilfreds er du generelt set med havnebadet?. N: 54. Havnebadets saunabygning lider af nogle børnesygdomme. Det er kun den el-opvarmede sauna der bruges, da brændesaunaen er for krævende at få varmet op. I brændesaunaen er der træk mellem brædderne ned til vandet, hvilket gør den kold og medfører, at ovnen ruster. Samtidig går de to saunarum op til kip, og de er derfor sværere at varme op til almindelig saunatemperatur. Endelig virker adgangssystemet til toilettet ikke efter hensigten, og bygningens depotrum udnyttes stort set ikke. På næste side følger et funktionskort (kort 3) over havnebadet, hvor det er illustreret, hvilke brugergrupper, der særligt bruger de forskellige områder. 17

18 Kort 3: Funktionskort over Hasle Havnebad 18

19 03 Havnebadenes brugere Det har været målsætningen for alle tre havnebade at tiltrække en bred og alsidig brugergruppe. Evalueringen af havnebadene peger på, at det samlet set er lykkedes. Havnebadene bliver benyttet af brugere fra 2 år til 80 år, som bruger badene til alt fra badning og kajakroning til udsigtspunkt og yoga. Den største brugergruppe er børn og unge, som kommer for at bade eller være sammen med andre. Havnebadenes forskellige udformning gør samtidig, at de hver især er særligt attraktive for forskellige brugergrupper, og at de bruges på forskellige måder. Hvem er brugerne Under NIRAS besøg en solskinsdag i juni måned, var der ved alle tre havnebade en overvægt af børn og unge. Derudover var der lidt flere mænd end kvinder. I hall-testen havde de 157 brugere, der deltog en gennemsnitsalder på 35 år, og 56 % af dem var mænd. Denne tendens forstærkes i de kvalitative interviews, hvor gennemsnitsalderen for de i alt 148 brugere var på 33 år 1, og hele 67 % var mænd. Evalueringen peger på, at kønsfordelingen dels skyldes den type aktiviteter havnebadet opfordrer til, og dels de praktiske rammer, der er til stede ved havnebadene. Imens drenge og mænd i højere grad søger udspringsmulighederne og udstillingspunkter, gælder det, at piger og kvinder mere søger solbadningen og de afskærmede områder. Samtidig betyder manglende toiletadgang og omklædningsmuligheder mere for især de unge piger end de unge drenge. Aldersmæssigt er det særligt Aalborg, der tiltrækker de unge. Her var gennemsnitsalderen hhv. 27 år i hall-testen og 29 år i de kvalitative interviews. Det skyldes havnebadets fokus på legende aktiviteter som udspring, klatrevæg, klatretorv og balancebom, som særligt tiltaler de yngre badegæster. Sammenspillet med Jomfru Ane Parken spiller også her en afgørende rolle. Parken bruges som samlingssted for Aalborgs studerende og unge, hvilket også smitter af på havnebadets brugergruppe. I den anden ende rent aldersmæssigt ligger Hasle med en gennemsnitsalder på 45 år i hall-testen og 35 år i de kvalitative interviews. Her er det Hasles status som udflugtsmål for familier og turister, der giver udslag. Under NIRAS besøg var der flere pensionister på enten cykel eller bådferie, som havde lagt vejen forbi. Gennemsnitsalderen i Faaborg ligger meget tæt på gennemsnittet for de tre havnebade samlet set. I hall-testen lå gennemsnitsalderen på 34 år, og i de kvalitative interviews lå den på 33 år. Det hænger sammen med, at havnebadet i Faaborg er det, som appellerer til flest brugergrupper. Under NIRAS besøg var der både børnefamilier på børnepontonen, unge studerende og skoleelever på udspringsbroen, og voksne og ældre, der satte kajakker i fra kajakpontonen 2. 1 I forhold til brugernes alder, bør det nævnes at NIRAS kun har udført Hall-test med børn over 12 år, og at de mindste børn under 5-6 år ikke er interviewet i situationsinterviewene. Den reelle gennemsnitsalder for havnebadene ligger derfor under den her angivne. Dog indikerer tallene den samme aldersforskel ved havnebadene, som NIRAS noterede under observationer ved de tre havnebade. 2 For en fuldstændig oversigt over køns- og aldersfordeling for alle brugere henvises til oversigter i rapportens sidste kapitel. 19

20 Hvordan havnebadene bruges Havnebadene tiltrækker mange forskellige brugergrupper - lige fra dem der vil bade, svømme eller udøve deres sportsgren på vandet, til dem som søger samværet med andre eller blot er ude for at gå en tur. De tre havnebade indeholder hver især elementer, som er vigtige for hver af disse måder at bruge havnebadene på. Nedenfor er en liste over nogle af de vigtigste måder, hvorpå havnebadene bruges. Ikonerne er indført på funktionskortene over hvert havnebad (s. 12, 15 og 18) og illustrerer brugen af havnebadene, som NIRAS observerede...badning Ikke overraskende kommer en stor del af havnebadenes gæster for at bade. Det er særligt børn og unge, som hopper i vandet. Brugerne i denne gruppe fremhæver udspringsmulighederne som vigtige. Muligheden for at hoppe direkte i vandet, i stedet for at skulle gå i, udgør en afgørende forskel ift. badestranden. Med forskellige højder er det samtidig med til at udfordre børn i forskellige aldersgrupper. For børnefamilierne med små børn er børnebassinerne vigtige. De er mere overskuelige og trygge end stranden, da der er et afgrænset areal og en fast bunddybde. Vandet er også varmere i de mindre bassiner, hvilket gør det lettere for børnene at komme i. Alle tre havnebade har forskellige udspringsmuligheder, fra kanten ved vandoverfalden op til tre og fem meters højde. Der er også børnebassiner med varierende dybder i alle tre havnebade. Samlet set understøtter alle havnebadene dermed denne brugergruppe...udøve sport Vandsportsudøverne er fra indvielsen af Aalborg Havnebad i 2011 i stigende grad blevet tænkt med ind i udviklingen af havnebadene. Det gælder særligt havkajakroere, havsvømmere og vinterbadere. Evalueringen peger på at elementer som omklædning, toiletter og sauna er afgørende for denne gruppe, da det er vigtigt at kunne søge læ for vejret før og efter den fysiske udfoldelse. Adgangen til vandet er samtidig af stor betydning. Kajakudøverne har brug for brede lave trin hvorfra de kan sætte deres kajak i, samt steder tæt på vandet hvor den kan opbevares. Havsvømmerne skal have mulighed for at springe i og have distanceafmærkninger. For vinterbaderne er det vigtigt med muligheden, for at kunne gå roligt i vandet af brede sikre trin og have et fast punkt tæt på, som der kan svømmes til. Et klublokale er også et vigtigt element for alle sportsudøvere, da det er med til danne en ramme, hvor folk kan mødes, og dermed understøtte et socialt klubmiljø, som generelt er afgørende for en hver klub eller forening. Faaborg Havnebad favner sportsudøverne bredest set, ikke mindst pga. integrationen af et blåt støttepunkt i havnebadet med klublokale og omklædningsfaciliteter. Det har gjort havnebadet til en populær facilitet for havkajakklubben og vinterbaderne. Det har omvendt den konsekvens, at de forskellige lokaler nu virker for små. I Hasle Havnebad findes foruden sauna også et trin til isætning af kajakker og afmærkning af svømmebaner. For sportsudøverne i Hasle mangler især muligheder for omklædning og et klublokale. Aalborgs store kvalitet for havsvømmere er det afgrænsede 50m bassin. Det er også en fordel for vinterbaderne, da de har forskellige stiger at svømme til. Bassinets afgrænsning betyder, at havnebadet ikke kan bruges af havkajakudøvere, da der ikke er adgang til fjorden. 20

21 ..at være sammen med andre Mange brugere kommer ved havnebadene, for at være sammen med andre, eller for at møde andre ved havnebadet, eksempelvis gennem de foreninger som er tilknyttet. Det afspejles bl.a. i Figur 12 (s. 23), som viser at mellem % af brugerne angiver, at de er ved havnebadet for at være sammen med andre. Evalueringen peger på, at det for denne gruppe er vigtigt med elementer, som understøtter socialt samvær. Det gælder primært siddefaciliteter. Her er de kombinerede trapper/udspringstårne, som alle tre havnebade har, vigtige. Saunaerne, som også findes i alle tre havnebade, spiller også en central rolle, da de er med til at gøre vinterbadningen til en mere social aktivitet. Alle tre havnebade har således faciliteter der favner denne brugergruppe. I Aalborg er denne gruppe dog udfordret af adgangsforholdene og Jomfru Ane Parken. Mange brugere foretrækker at opholde sig i parken, og den meget klare adskillelse mellem kaj og havnebad gør, at færre brugere går ud på havnebadet alene for at være sammen med andre...gå tur Havne bliver af mange brugt som mål eller mellemstop for gåture, og til at nyde udsigten over havet. Havnebadene er ingen undtagelse. Ved havnen er der altid noget at se på, om det så er havet eller vejret. Det gør det til en aktivitet, som man både kan foretage selv eller sammen med andre. Evalueringen peger på, at en central placering og åbne adgangsforhold er vigtige for at havnebadene kan tiltrække denne grupper. Samtidig er udsigtspunkterne vigtige for denne brugergruppe, for at få udsigt over havet, som man fx kan fra Vingen i Hasle og Bølgerne i Faaborg, eller Skibsstævnen i Aalborg. Både Faaborg og Aalborg ligger centralt på havnene, hvilket gør dem til naturlige punkter at passere på flere brugeres gå-ruter. Aalborg Havnebads adskillelse fra kajen gør dog, at langt flere folk går forbi det end ud på det. Det gælder delvist også i Hasle, hvor havnebadet ligger et stykke ude i vandet. Her lader mange dog stadig turen gå ud på molen ved siden af havnebadet, for at se det på afstand. I Faaborg betyder havnebadets indbygning i kajen, at mange gående lægger turen omkring havnebadet og opholder sig på arealet, inden de går videre. Denne fordeling mellem havnebadene afspejles også i Figur 12 (s. 23), hvor det fremgår at kun 12 % af brugerne ved Aalborg Havnebad er der for at gå tur, imens det gælder for hhv. 20 % af brugerne i Hasle og 29 % i Faaborg. 21

22 ..slappe af og solbade Ligesom ved stranden kommer en del brugere til havnebadet for at ligge og slappe af eller sole sig. Det gælder særligt for de kvindelige brugere. For denne brugergruppe er balancegangen mellem åbenhed og afskærmning vigtig. På den ene side gælder det om at finde et åbent plant område med solskin, imens det på den anden side kan virke grænseoverskridende for nogen at være til skue og tæt på andre. Observationerne under NIRAS besøg viste, at de brede trapper, som findes ved alle tre havnebade, er et vigtigt element for denne brugergruppe. De giver muligheden for at være tæt på andre mennesker, uden at være for tæt, da der er en niveaudeling imellem, samtidig med, at man kan ligge og nyde solen. Alle tre havnebade har således elementer der, favner denne brugergruppe. I den sammenhæng er Aalborgs lidt mere afskærmede bassinkant dog en særlig fordel. Flere brugere ser afskærmningen fra kajen som en fordel, når det gælder solbadning. I Faaborg fandt nogle brugere afskærmning, ved at solbade på toppen af Bølgerne, hvor de ikke kan ses, mens enkelte brugere i Hasle lagde sig bag saunabygningen gemt væk fra brugerne på havnebadet (Se kort 2 og 3, s. 15 og 18). Havnebadenes kvalitet for solbadere afspejles også i Figur 12 (s. 23), hvor det fremgår at 26 % af brugerne i Aalborg er ved havnebadet for at solbade, imens det kun gælder for 20 % i Hasle og 7 % i Faaborg...tilgængelighedsudfordret Denne brugergruppe er generelt i fokus i Fondens udvikling af faciliteter, men udgør som sådan ikke en stor del af brugerne ved havnebadene. NIRAS mødte dog flere brugere med forskellige tilgængelighedsudfordringer ved havnebadene. Brugerne i denne gruppe pointerer, at det for dem ikke kun handler om at komme i vandet, men også om at komme ned til vandet. Det afgørende her er ramper ud til faciliteten uden trin, eller rækværk som man kan holde fast i. For dem der ikke er i kørestol, men stadig er gangbesværede, giver børnebassinerne en god mulighed for at komme i vandet. Der er en fast bund, ofte en bred trappe ned og en kant eller rækværk at holde fast i. Havnebadene i både Faaborg og Hasle er tilgængelige for kørestolsbrugere, og med en ny-anlagt rampe ned til kajkanten er Aalborg Havnebad blevet det. Samtidig er der også børnebassiner, eller soppebassiner ved alle havnebadene, som gør det muligt for nogle tilgængelighedsudfordrede brugere at komme i vandet. Blandt de brugere NIRAS mødte, blev muligheden for at komme helt ned til vandkanten meget værdsat, da det ellers er svært på en sandstrand eller en stenmole. 22

23 Brugernes årsag til besøg Hasle 6% 33% 20% 22% 20% 20% 19% 31% Faaborg 24% 7% 2% 36% 29% 11% 33% Aalborg 12% 26% 26% 5% 63% 12% 21% 14% Motion (f.eks. svømning, kajak, fitness osv.) Badning og leg Solbade Holde øje Være sammen med andre Gå tur For at se havnebadet Andet Figur 12 Spørgsmål: Hvorfor er du her ved havnebadet i dag?. N: 142. Det sociale samvær ved havnebadet Hasle 11% 63% 2% 11% 2% 22% 2% 7% Faaborg 7% 33% 2% 60% 4% Aalborg 2% 28% 7% 70% 7% Alene Forening/klub Skole, daginstitution, SFO eller lign. Ved ikke Figur 13 Spørgsmål: Hvem er du her sammen med?. N: 142. Familie Kolleger Venner Andet 23

24 04 Badning og vandleg Evalueringen viser, at alle tre havnebade skaber gode rammer for badning og leg i vandet. Brugerne fremhæver særligt, at det er kombinationen af aktivitet og tryghed, som har indflydelse på om havnebadet opleves som en god badefacilitet. Algevækst og vandkvalitet opleves samlet set som den største hindring for at flere bruger havnebadene til at bade fra. Adspurgt i hvor høj grad havnebadet egner sig til badning og leg, på en skala fra 1-7, giver brugerne gennemsnitligt havnebadene en værdi på 6 (se Figur 14). Det er dermed et af de evalueringskriterier, som brugerne vurderer højest. Det samme gælder for brugernes vurdering af havnebadenes brugervenlighed, som i gennemsnit også vurderes til 6 (se Figur 15). Foto: Klintevikingerne Havnebadene egnethed til badning og leg Havnebadenes brugervenlighed Aalborg Faaborg Hasle 0 Aalborg Faaborg Hasle Figur 15 Spørgsmål: Hvor godt mener du, at følgende 10 kendetegn passer på havnebadet. 1 betyder, at det slet ikke passer på havnebadet, og 7 betyder, at det passer rigtig godt på havnebadet - 1 Egnet til badning og leg. Ved ikke fraregnet. N: 141. Figur 14 Spørgsmål: Hvor godt mener du, at følgende 10 kendetegn passer på havnebadet. 1 betyder, at det slet ikke passer på havnebadet, og 7 betyder, at det passer rigtig godt på havnebadet Brugervenlig. Ved ikke fraregnet. N:

25 Aktiverende rammer Når det gælder badning, fremhæver brugerne en stor fordel ved havnebadene ift. en badestrand: Man kan hoppe direkte i vandet. Med kølige danske badevandstemperaturer er det en kvalitet for mange brugere at kunne komme hurtigt i vandet og op igen. Udspringsmuligheder er samtidig et bærende element ift. at engagere børn og voksne i badning og vandleg. For børnene er det generelt vigtigt med mange forskellige aktivitetsmuligheder noget nyt og spændende - på samme måde som i et legeland. Havnebadene tilbyder disse muligheder alene gennem deres arkitektoniske udformning, hvor udspring og niveauforskelle er bygget ind i faciliteten. Observationerne ved havnebadene viste, at de fungerer som en modsætning til et legeland, hvor børnene har brug for remedier eller legetøj for at aktiveres. Havnebadenes udspringstårne animerer i sig selv børnene til badning og leg, og med forskellige udspringshøjder og steder holder børnene sig selv beskæftiget i lang tid. Havnebadenes forskellige grader af udfordrende udformning afspejles i brugernes vurdering af, hvor godt de egner sig til badning og leg. Her vurderes Faaborg en anelse højere end Aalborg (se Figur 16). Det er til trods for, at der i Aalborg er mange remedier tilgængelige for brugerne, som minikajakker, klatretorv og skumvåben til at skubbe hinanden i vandet fra balancebommen. I Faaborg er der ingen af delene. Her er der dog en indbygget vandlegeplads, som børnene forsøger at bruge, til trods for, at den kun delvist fungerer. Vandpumperne kan fx ikke pumpe vand, og andre elementer er gået i stykker. I Hasle er der, hverken remedier til leg eller indbygget en vandlegeplads. Hasle er alligevel det havnebad, som brugerne vurderer er mest inspirerende, på grund af den markante arkitektoniske udformning (se Figur 26, s. 41). Det bedste er at hoppe fra vipperne. Det har jeg ikke prøver i en havn før - det er rimeligt meget anderledes. Ved stranden er der tit meget tang og sand. Her er der ikke noget der forstyrrer. (Dreng, 11 år, Hasle) Fedt, at vi kan bade. Vi skulle bare hurtigt ned og være her. Det er fedt at man kan hoppe så højt oppefra. (Mand, 18 år, Faaborg) 25

26 Tryghed Brugerne har ved alle tre havnebade stort fokus på tryghed ift. badning. De oplever det generelt som en kvalitet ved havnebadene, at de er trygge og sikre steder at bade. Særligt forældre med børn betoner denne kvalitet. De lægger vægt på, at der er gode udsynsmuligheder, og at børnebassinerne giver sikre bademuligheder, da de er afgrænsede og med fast bund. Brugerne lægger generelt mindre vægt på tilstedeværelsen af livreddere end havnebadets udformning. Faaborg opleves som et særligt trygt sted at bade, fordi der er gode udsynsmuligheder, på trods af, at der ikke er opsyn med badegæsterne. I Aalborg er det sværere at have udsigt over hele faciliteten på en gang. Skibsstævnen, der fungerer som udspringstårn og trappe, deler bassinerne og blokerer udsynet fra den ene ende til den anden. Kommunen har (delvist) på den baggrund valgt at have 5 livreddere på vagt ved havnebadet. Det gør, at brugerne også her oplever en stor grad af tryghed. Trygheden omkring badningen er udfordret i Hasle til trods for, at der er livredder i badesæsonen. Brugerne peger her på den stenede bund som en udfordring for badningen, da den gør dem utrygge ved at bade der. Den oplevelse forstærkes af, at der flere steder mangler afmærkning, som eksempelvis rækværk, hvor man ikke må hoppe i vandet. Det påvirker brugernes vurdering af, hvor egnet Hasle er til badning og leg, og havnebadet vurderes derfor lidt lavere på dette parameter end de to andre (se Figur 16). Der er sten over det hele. Det skal man virkelig være obs. på hvorfor ikke sætte et hegn på eller fjerne de sten? (Mand, 20 år, Hasle) Det er børnevenligt her. Børnebassinet kan jeg godt lide og børnene elsker det. Man kan holde øje med dem. Det er overskueligt. (Kvinde, 25 år, Faaborg) 26

27 Vandkvalitet For mange brugere er det grænseoverskridende at skulle bade i en havn. Havne forbindes for mange med store skibe, industri og forurening. At bruge havnene til badning indebærer derfor også en kulturændring ift. badevaner. Brugerne er meget opmærksomme på om vandet ser rent ud. Børnebassinerne er her en stor udfordring. Den hævede bund og mere stillestående vand, gør at der dannes store mængder alger i dem. Brugerne oplever det som klamt eller direkte sundhedsskadeligt, hvilket begrænser børnebassinernes brug væsentligt. Det er et problem, som alle tre havnebade kæmper med, da det i sommersæsonen kræver en næsten daglig rengøring af bundene at holde dem algefri. Der er ikke fundet nogen varig løsning på algeproblemet. I Hasle har man erfaret, at et lille lag sand i bunden af bassinerne gør at der går lidt længere tid inden algerne kommer igen. Flere brugere finder det uheldigt, at man har valgt lyse farver til bundene, som får algerne til at stå endnu tydeligere frem. Vandkvaliteten er det overskyggende. De alger der, der ville jeg ikke sætte min søn ud. Jeg ved godt det ikke er sundhedsskadeligt men alligevel (Mand, 31 år, Faaborg) Vandet i det ene bassin var ret ulækkert sidste år pga. alger. Jeg ved ikke om de var farlige - om det var grønalger eller hvad det var (Mand, 67 år, Hasle) 27

28 05 Vandsport De tre havnebade har i forskellig grad og på forskellige måder formået at understøtte udfoldelsen af vandsport. Det har været et fokusområde i Faaborg og Hasle at understøtte vandsporten, imens det ikke har været et mål i Aalborg. Evalueringen peger på, at det er vigtigt for vandsportsudøvernes brug af havnebadene, at en række understøttende elementer er til stede, at placeringen er den rigtige og at de ikke støder sammen med badegæsterne i deres brug af havnebadet. Der er relativt stor forskel på, hvorvidt havnebadene formår at favne vandsportsudøverne. Havnebadenes egnethed til vandsport er det kendetegn, hvor der er størst forskel på brugernes vurdering af havnebadenes kvalitet (se Figur 16). Det skyldes primært at det ikke har været et mål at understøtte sporten ved alle tre havnebade. Samtidig er det dét kendetegn, som tværgående vurderes næst lavest af brugerne. Det skal ses i lyset af at vandsport fra et havnebad er en forholdsvis ny idé Havnebadene egnethed til vandsport Vinterbadernes brug af havnebadene deler flere fællestræk med sportsklubbernes, og selvom det er svært at kategorisere som en decideret vandsport, beskrives den i det følgende sammen med andre vandsportsgrene Aalborg Faaborg Hasle Figur 16 Spørgsmål: Hvor godt mener du, at følgende 10 kendetegn passer på havnebadet. 1 betyder, at det slet ikke passer på havnebadet, og 7 betyder, at det passer rigtig godt på havnebadet Egnet til vandsport. Ved ikke fraregnet. N:134. Det gode er, at der er en god lang bane og hvis man er kold kan man bruge saunaen. Og så bruserne så man kan få skyllet sig for saltvand. (Havsvømmer, 23 år, Aalborg) 28

29 Adgang til vandet og læ fra vind og vejr Det er hovedsageligt sportsgrenene havkajak og havsvømning, som dyrkes fra og ved havnebadene. I både Faaborg og Hasle er der tilknyttet klubber med dette fokus. Begge steder er havkajakklubben væsentlig større og mere aktiv end havsvømmeklubben. Kajakroerne fremhæver, at det er vigtigt for deres brug af havnebadet at have et stabilt og roligt sted, hvor de kan sætte kajakken i vandet. I Hasle er der indbygget et langt trinbræt, hvorfra kajakkerne kan sættes i. Det er stabilt og der er et rækværk ved siden af, som kan bruges til støtte, når man skal i og op af kajakken. Trinnet er dog ikke langt nok til at større kajakker kan passere igennem, og de skal derfor kantes i vandet. I Faaborg er der bygget en ponton til kajakkerne med trin ned til vandet. Den bliver let meget glat, og der er ikke noget, som roerne kan gribe fat i, når de skal op og i. Værre er, at pontonen er meget ustabil, da den ligger udsat for bølger fra fjorden. Det gør den svær at bruge, og nogle roere mener, at den er decideret farlig, da en kajak vil kunne komme ind under den og kæntre. Roerne fremhæver, at det havde været bedre at lægge pontonen i kanalen ved siden af havnebadet, hvor vandet er mere roligt. Udøvere af både havkajak og havsvømning fremhæver, at elementer som toiletter og omklædning er vigtige for klubberne. Begge sportsgrene er til tider en kold fornøjelse at begive sig ud i, og at kunne klæde om i ly for vind og vejr er derfor noget, udøverne mener tiltrækker flere til. I Faaborg, hvor der er et fælles klublokale tilgængeligt, fremhæves det også som et stort plus. Brugerne pointerer, at det er vigtigt at understøtte et socialt klubmiljø, og ikke kun de rent praktiske forhold for sporten. Før satte jeg kajakken i fra havnen det var ikke godt i forhold til opbevaring. Jeg sætter i tættest på bilen og ved roligt vand. Det er vigtigt, at der ikke er høj kant. Der har de lavet en forsænkning ude ved kanten. Der er man så mere udsat når der er vind (Kajakroer, 30 år, Faaborg). Det egner sig til kajakker ja. Her er dejligt vand og en bro i en rigtig højde til det. Det er ideelt til det, men ikke til fx vandscooter og speedbåde. (Mand,72 år, Faaborg) 29

30 Der er ved alle tre havnebade tilknyttet vinterbadeklubber, og de er de mest aktive brugere af havnebadet. Saunaen spiller selvsagt en stor rolle for vinterbaderne, men også klublokalerne bliver i Faaborg og Aalborg fremhævet som vigtige. I Faaborg kan man ikke være mere end 5-6 personer i saunaen af gangen, hvilket gør det vigtigt med et sted, hvor flere medlemmer kan mødes. I Hasle er der en lignende problematik, da saunaen også her er ret lille. Her er ikke noget klublokale, og flere medlemmer møder derfor aldrig hinanden. Udover ovennævnte klubber har der været tale om at skabe faciliteter til Stand Up Paddling og kajakpolo i Faaborg og Hasle. Det er dog ikke blevet realiseret ved nogen af havnebadene endnu. Sport og badning sammen og hver for sig Ved de havnebade, hvor sportsudøverne har gjort deres indtog, ligger der en potentiel konflikt med de andre badegæster, der hvor deres veje krydses. Det gælder eksempelvis, at kajakker kan opfattes som farlige af badegæsterne, eller at badegæster kan opfattes som indtrængende af distancesvømmere. Denne udfordring er mest udtalt i Hasle. Her bliver kajakroerne nødt til at bære deres kajakker ind over det areal, hvor badegæsterne opholder sig, og det område kajakkerne sætter ud fra bruges også som badeområde af andre gæster. Det er kilde til en del irritation imellem de to brugergrupper, og kajakroerne arbejder på at få deres egen ponton et andet sted i havnen. Faaborg har haft bedre held med at løse problematikken. Havnebadets inddeling i forskellige fingre gør her, at badegæster og roere naturligt bruger forskellige områder. Kajakroerne sætter i fra kajakpontonen, imens badegæsterne bruger børnepontonen eller udspringsbroen. I Aalborg virker en lignende inddeling, hvor der er lavet et udspringsbassin til dem, der hopper fra vipper, som ikke går ind over svømmebassinet. Man kan være rigtig mange (ved havnebadet). Det er noget med den åbne arkitektur. Det er en styrke, at der er en form for fællesskab, at man føler sig ikke alene dernede, og den også godt kan rumme mange folk samtidig. (Projektansvarlig, Faaborg) Det har heddet sig, at det her området skal være til kajakroere. Det blev vi lovet. Vi ikke fået en officiel meddelelse om at den blev inddraget. Det skaber konflikt med baderne herinde, at de tror, det er til badning. (Kajakroer, 58 år, Hasle) 30