Projektbeskrivelse, Thomas Dam. En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn.

Transkript

1 Projektbeskrivelse, Thomas Dam Titel En normativitetskritisk undersøgelse af inklusionsfremmende interkulturel pædagogik i lyset af køn. Abstract Nærværende projekt sætter sig for at undersøge, hvordan inklusionsfremmende interkulturel praksis foregår i folkeskolen. Overordnet set søger projektet svar på, hvordan inklusion er på arbejde i lyset af interkulturel pædagogik. Inklusion søges således undersøgt i krydsfelterne mellem køn, etnicitet, de socialt ordensskabende principper omkring skolens interkulturelle pædagogiske praksis samt lærerens eget køn og egen etnicitet. Indledning Projektet skriver sig op i mod en veletableret, international forskningstradition vedr. intersektionalitet og mangfoldighed. Projektet søger at kaste lys over sammenhængene mellem den professionelles kropstegn og etnicitet og den etniske minoritetselevs kropstegn og specifikke etnicitet indenfor rammerne af interkulturel pædagogik (Gitz- Johansen 2006). Genstandsfeltet for projektet er folkeskolen. Følgegruppen for ny læreruddannelse gør i januar 2012 status over de udfordringer, som læreruddannelsen står overfor i lyset af ( ) den reformerede uddannelses elementer, elementernes samspil og lovens overordnede målopfyldelse (forord til følgegruppens rapport). 1 Rapporten udpeger, at uddannelsen er for dårlig til at ruste de studerende til at undervise på to-sprogsområdet; for få har kompetence til at varetage dette arbejde. Nærværende projektet sætter sig for at identificere baggrunde for inklusion i lyset af interkulturel pædagogik, at arbejde på skabelsen af en minoritetsinkluderende pædagogisk praksis, interkulturelle kompetencer og et interkulturelt curriculum, til gavn for både læreruddannelse såvel som for aktørerne i folkeskolen; elever, forældre og lærere. 1 Find rapporten på: 1

2 Folkeskolen, i det hele taget uddannelsessystemet, står overfor en stor udfordring hvad angår arbejdet med aktører med etnisk minoritetsbaggrund. Den politiske vision er, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og at 50 % gennemfører en videregående uddannelse (Illeris et al. 2009:80). Målsætningen er, at dette sker ind Rani Hørlyck, skoleleder på Søndervangsskolen i Viby J., opgør tallet for gennemførelse af en ungdomsuddannelse for vestbyskolerne i Århus til at udgøre 64 % aktuelt. 2 Fra videregående uddannelser, fx lærer og pædagoguddannelsen i VIA, ved vi, at kun ca. 5 % af de studerende på hhv. læreruddannelserne og pædagoguddannelserne har etnisk minoritetsbaggrund 3. Til sammenligning udgør etniske minoriteter ca. 10. % af den samlede danske befolkning. En forskningsrapport fra Anvendt Kommunal Forskning fra 2010 om frafald på professionsuddannelserne konkluderer tilsvarende, at der er en særlig risiko for at man ikke gennemfører sin professionsuddannelse, hvis man har en anden etnisk baggrund end dansk (Jensen et al. 2010). Derimod har det at have en indvandrerbaggrund en negativ indvirknings på frafaldssandsynligheden sammenlignet med studerende med dansk baggrund (ibid.:43). Afgrænsning Indledningsvist skal to elementer udgrænses og præciseres: Inklusion og interkulturel pædagogik. Inklusion er, som Lene Myong udtrykker det, [ ]blevet en udbredt pædagogisk vision (2011:268). Alenkær (2008a) sondrer mellem to former for inklusion: Social og faglig inklusion (ibid.:21). Inklusionen har tråde til Salamanca erklæringen, som peger på at det enkelte barn skal stå i centrum, og at dette barn skal have adgang til almindelige skoler 2 Præsenteret på workshop i forbindelse med temadag på læreruddannelsen i Silkeborg, sep Studerende anses for at have etnisk minoritetsbaggrund ifølge følgende, gængse definition (UVM): Indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Ikke-vestlige lande er lande uden for EU og Norden. Studerende fra USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten regnes for at være fra vestlige lande og tælles derfor med. Viderebringelsen af opgørelsen sker efter aftale med Mette Vedsgaard, og skal tages med forbehold. Opgørelsen er således sket med afsæt optællingen af efternavne, der konnoterer minoritetsbaggrund. Implikationerne ved en sådan fremgangsmåde er naturligvis, at der heri ligge nogle implicitte antagelser om det minoritære. Sammentællingen refereres fordi jeg ikke har kendskab til andre optællinger af forholdet mellem majoritet og minoritet i VIA og fordi tallene udgør en del af begrundelsen for projektet. 2

3 (Tetler 2008:26-37). Det er med andre ord sådan, at skolens medarbejdere skal tage ansvar for alle elevgrupper. Det inklusionsbegreb jeg ønsker at gøre brug af, at udvikle på, er mere specifikt, end fx inklusionsbegrebet i Alenkærs udgivelser (2008a; 2008b), som sættes i forhold til enten det faglige -eller det sociale område. Der stilles dermed ikke skarpt på det område, der vedrører inklusionen af etniske minoritetselever, måske kun i det omfang at disse enten skal søges inkluderet fagligt eller socialt. Projektet søger at bearbejde inklusionsbegrebet i forhold til køn og etnicitet, at få præciseret dette samt at operationalisere det: Hvad vil det fx sige, at arbejde etnisk og kønnet inklusivt? Udgangspunktet er mit eget begreb om inklusionsfremmende interkulturel pædagogik. Samtidig skal inklusionsbegrebet også angribes normativitetskritisk idet arbejdet med inklusion, uanset om denne sker i lyset af det faglige -, det sociale område eller etnicitet altid er styret og aldrig er uskyldig (Myong 2011:268). Inklusionen, også den etnisk kønnede, kan dermed undersøges i forhold til de effekter, den har på de subjekter, den søger at inkludere. Myong (ibid.) tænker videre ad dette spor og peger det paradoksale forhold, at fordringen om inklusion, og hvis denne gælder etniske minoritetselever, reelt kan betyde, at eleven, måske implicit, forventes at ekskludere sig selv fra sine etniske minoritetsfællesskaber, sproglige fællesskaber el. lign. Inklusion kan derfor betragtes som en styringsteknologi, eller måske som en fordring om styring af selv-praksisser (Dean 2006), hvilket vil være en af de veje, ad hvilke projektet vil gå. Interkulturel pædagogik vedrører spørgsmål om undervisning, uddannelse og dannelse af børn, der kommer ind i uddannelsessystemet med forskellige etniske og sociale baggrunde, og som vil gå en fremtid i møde, der er præget af en øget social og etnisk kompleksitet (Horst 2006:9). Begrebet interkulturel pædagogik dækker i nærværende projekt over en række forskellige elementer, det spænder fra visionerne på den ene side til den konkrete praksis på den anden. I nærværende projekt vil begrebet interkulturel pædagogik være en samlebetegnelse. Begrebet dækker over interkulturelle kompetencer, interkulturelt curriculum, sproglig 3

4 praksis over mødet mellem skolen som organisation, den enkelte kropsmærkede 4 og kønnede lærer og den enkelte kropsmærkede og kønnede majoritets og minoritetselev. Interkulturel pædagogik har altså noget med inklusion at gøre, men den har også specifikt at gøre med hvordan skolen som organisation og som kultur skaber rammerne omkring mødet mellem aktører, mellem fordringer og hierarkiseringer. Projektets fokus Målsætningen for projektet er dels normativitetskritisk at forstå den aktuelle interkulturelle pædagogiske praksis, som den varetages på den eller de udvalgte skoler, i mødet mellem etniske minoritetselever (men samtidig i et majoritetsinkluderende perspektiv) og den professionelle i lyset af dennes etnicitet og kropstegn. Dels i samarbejde med den professionelle (og måske majoritets- og minoritetselever) at arbejde på skabelsen af en minoritetsinkluderende pædagogisk praksis, herunder interkulturelle kompetencer og et interkulturelt curriculum. Forskningsspørgsmål Projektet tager sit afsæt i følgende problemformulering: Hvordan skabes kategorien minoritetselev, hvordan gennemvædes denne af etniske og kønnede betydninger og hvordan forhandles de socialt ordensskabende principper omkring skolens inklusionsfremmende interkulturelle praksis gennem konkrete subjektiveringsudtryk? State of the art Den velafprøvede tradition jeg skriver indenfor er informeret af følgende: Intersektionalitetsoptikken relaterer sig til Crenshaw (1994), Collins (1998), Carbin & Thornhill (2004), Lykke (2003), De los Reyes & Mulinari (2005). 4 Begrebet dækker over en deessentialisering og dekonstruktion af køn. Pointen er, at køn skal forstås som noget, der dagligt gøres og skabes. Søndergaard (2000) taler om tegn og kropstegn for netop at rette blikket væk fra de faste kønskategorier mand og kvinde og i mod køn som [ ] flygtig, flytbar, fleksibel [ ] (ibid.:20). 4

5 Projektet er desuden informeret af Staunæs (2004), Kofoed (2003), Moldenhawer (2001) og Gilliam (2009) som på forskellig vis har undersøgt subjektiveringer på grundskoleniveauer i lyset af fx køn og etnicitet. Gitz-Johansen (2006a; 2006b) om minoriteter og sortering. Banks (ed.)(2004) om multikulturel uddannelse. Internationalt trækker projektet på fx Hall (1997) og Ferguson (2000) og mere generelt på forfattere, som arbejder indenfor rammerne af nærværende projekts metaoptikker. Køn som metaprincip har i min forståelse og anvendelse tråde til det destabiliserende og selvfølgelighedsoverskridende arbejde Butler (1990), Davis (2000), Foucault (1994) og Lather (1991) har lavet internationalt og som Søndergaard (2000), Mørch (1998) og Cawood (2007) (for blot at nævne tre) har lavet nationalt. Metaoptikker Den styrende metaoptik er begrebet intersektionalitet (Crenshaw 1994; Carbin & Thornhill 2004; Collins 1998). Begrebet indfanger sammenhænge mellem kategorier og udpeger dermed en overordnet optik ud for projektet. I nærværende projekt vil det således være relevant at betragte kategorierne køn og etnicitet, som disse gennemvæder kategorierne elev og lærer. Projektet søger at forstå komplekse sammenhænge, hvorfor også det forskningsmæssige analytiske behov bliver [...] at kunne møde variation, kompleksitet, rod, ambivalens og forandring med forbindelse til sociokulturelle identifikations og differentieringskategorier (Staunæs & Søndergaard 2006:45). Endvidere skal begrebet intersektionalitet bruges som en tænketeknologi, der kan være befordrende for indtænkningen af magt og for forholdet mellem majoritet og minoritet, mellem første- og andethed. Intersektionalitet rummer et overskridende potentiale i den forstand, at man ved fokus på gennemvædningen af kategorier kan udpege de uforudsigelige magtakser og positioner imellem kategorierne, snarere end blot at lægge kategorierne sammen og gange de positionelle forhold op (Brink Larsen 2006). Forholdet mellem majoritet og minoritet, mellem mænd og kvinder står med begrebet intersektionalitet således åbent for udforskning. Magtrelationerne er i en sådan tilgang ikke fikserede langs de kønnede og etniske akser, men derimod bevægelige og de skal undersøges i deres kapacitet til at artikulere og reartikulere subjektet i dets udspændthed mellem fx alder, køn, etnicitet, 5

6 social klasse, inklusion og eksklusion. Undersøgelsen af første- og andethed er relevant i den forstand, at denne kan udpege minoriserende bevægelser og derved kan danne grundlag for ændrede organiseringsformer og pædagogik på folkeskoleområdet. Projektets øvrige metaoptikker er poststrukturalisme, diskurspsykologi og postsocialkonstruktionisme. Undersøgelses foki bliver derfor på det mangfoldige, det foranderlige, det heterogene og det rodede. Den styrende metaoptik stiller skarpt på individet i konteksten og forsøger at indfange bevægelserne i feltet, som disse skyder sig frem og tilbage mellem aktører. Metodisk bliver det derfor et spørgsmål om at forstå subjektet i de kontekster, det indgår i, at forstå disse konteksters sammehed eller brudene imellem disse samt at forfølge måderne hvorpå der konstrueres mening i mødet mellem aktør og netværk. I lyset af metaoptikkerne skal etnicitet og køn forstås som overskrifter for en lang række måder hvorpå, disse metaprincipper konstrueres: etnicitet skabes i mødet mellem aktør og netværk, tilsvarende med køn. Dette betyder, at mine foki ligger på den polyfoni af stemmer, der lader disse metaprincipper med mening, der skaber rammerne for det passende og det upassende. Etnicitet, køn, lærer, elev, inklusion og eksklusion er således ikke endelige størrelser; det er ikke kun et spørgsmål om danskhed vs. ikke-danskhed eller om det feminine vs. det maskuline. Snarere er det et spørgsmål om hvordan disse strukturerende principper, alt afhængigt af hvordan disse varetages eller fortolkes, samvirker med professionsuddannelsen og, senere, arbejdet i professionen. Design Kundskabsambitionen i er rettet i mod undersøgelsen og forståelsen af den inklusionsfremmende interkulturelle praksis på to århusianske skoler. Undersøgelsen af den konkrete praksis er nysgerrig på subjektet i konteksten, på den inklusionsfremmende interkulturelle praksis, på mødet mellem elev & lærer, etnicitet & kropstegn, på den daglige gørelse af lokal kultur. Metode Datakonstruktionen kommer til at foregå på to folkeskoler i Århusområdet. Blikket på to forskellige praksisser vil give mulighed for at arbejde komparativt. I lyset af dette vil det være en bestræbelse, at disse to skoler er karakteriseret ved en vis forskellighed hvad 6

7 angår området/bydelen de ligger i og den etniske sammensætning i elevpopulationen. Informanterne udgør to klasser, en på hver skole, klassens lærere og skolens ledelse. Gennem observationer og deltagelse i skolehverdagen, og gennem interviews med relevante aktører, minoritets- og majoritetselever samt professionelle, søges indblik i hvordan den multikulturelle hverdag ser ud og hvordan den inklusionsfremmende interkulturelle praksis varetages. Projektet skriver sig således op i mod en kvalitativ tradition, den kompleksitetsanalyserende tradition (Søndergaard 2005:264). Jeg vil lave multisited etnografisk feltarbejde, men i en kortere version end den klassisk antropologiske og tilpasset eget samfund (Marcus 1995; Hastrup 1988; Hasse 2002). En anden væsentlig måde at få adgang til informanternes livsverden bliver interviewet, linjerne der arbejdes langs her er den narrative tilgang (Josselson & Lieblich 1995). En tredje metode er dokumentanalyse. Det vil her være relevant at få adgang til skolernes mere eller mindre definerede grundlag for arbejdet med inklusionsfremmende interkulturel praksis. Hvad siger denne noget om? Hvordan skal arbejdet foregå i praksis? I hvor vid udstrækning er der sammenfald mellem det definerede grundlag og arbejdet i praksis? Etik Jf. Kvale (1994) udarbejdes der sideløbende med projektet en etisk protokol. Endvidere fordrer projektet, at der indhentes informeret samtykke fra projektets deltagere. Slutteligt er fortrolighed (ibid.) i projektet med til at sikre, at indsamlet data ikke kan identificere projektets deltagere. Forventet resultat og produkt Det forventede resultat er en større viden om mellemrummet mellem den professionelle i lyset af dennes kropstegn og etnicitet og minoritetseleven, der søges inkluderet. Projektet kaster med sit normativitetskritiske fokus på inklusionsfremmende interkulturel praksis et blik på den konkrete udmøntning i folkeskolesammenhæng og kan med sin 7

8 videnproduktion være med til at udfordre de eksisterende forståelser, at forstå konsekvenserne ved inklusion som fordring, på subjektniveau, samt til at udvikle på, hvordan den gode inklusionsfremmende interkulturelle praksis kan se ud. Projektets videnproduktion søges formidlet gennem artikel. Der er på dette tidspunkt ikke taget kontakt til mulige aftagere. Dette vil ske, når undersøgelsens elementer står tydeligere frem og derved mere præcist peger ud, om artiklens fokus skal være på de forskningsmæssige implikationer i arbejdet eller mere på undersøgelsens kundskabstilbud. Tidsplan Projektet realiseres i kalenderåret Kronologisk opstilling over projektets elementer og arbejdsområder ser ud som følger: Litteraturstudier og projektbeskrivelse (januar-marts) Udarbejdelse af interviewguides mm. (marts) Udvælgelse og kontakt til medvirkende skoler (marts) Datakonstruktion (april/maj-sep./okt.) Bearbejdelse af data: Transskription, kodning, analyse (oktober-november) Sammenskrivning til artikel Hvert element i denne skitserende arbejdsgang skal kvalificeres gennem sparring med de øvrige programmedarbejdere og programkoordinatoren. Timeregnskab Litteraturstudier og projektbeskrivelse: 40 timer Mødevirksomhed: 30 timer Feltarbejde: 45 timer (herunder udarbejdelse af interviewguide, etableringen af kontakt mm.) Bearbejdning af data: 45 timer (og sammenskrivning til artikel) Deltagelse i temadage i videncenterregi: 30 timer 8

9 Diverse: 10 timer I alt: 200 timer 9

10 Litteratur Alenkær, R. (2008a) (red.) Den inkluderende skole. En grundbog. Frydenlund Alenkær, R. (2008b) (red.) Den inkluderende skole. I praksis. Frydenlund Banks, J.A. (2004) (ed.) Handbook of research on multicultural education. 2.ed. Jossey-Bass Brink Larsen, N. (2006) Fra interkulturelle kompetencer til et intersektionelt blik? I: Intersektionalitet. Kvinder, Køn og Forskning 2-3 Butler, J. (1990) Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. Routledge Carbin, M. & Thornhill, S. (2004) Intersektionalitet ett oanvändbart begrebb? Kvinnovetenskabelig tidskrift. Vol. 24. No. 3: Cawood, S. (2007) Velkommen til pussyland: Unge positionerer sig i et seksualiseret landskab. Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles Forlag Collins, P.H. (1998) It is all in the family. Intersections of gender, race and nation. I: hypathia. Vo. 13. No. 3. Crenshaw, K.W. (2006) Intersektionality, Identity Politics and Violence Against Women og Color. I: Intersektionalitet. Kvinder, Køn & Forskning nr Davis, B. (2000)A body of writing AltaMira Press Dean, M. (2006) Governmentality. Magt og styring i det moderne samfund. Forlaget Sociologi De los Reyes, P. & Mulinari, D. (2005) Intersektionalitet. Kritiske refleksioner över (o)jämtlighetens landskab. Liber Ferguson, A.A. (2000) Bad Boys. Public Schools in the making of Black Masculinity. University of Michigan Press Foucault, M. (1994) Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. Samlerens bogklub Gilliam, L. (2009) De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag Gitz-Johansen, T. (2006a) Integration og sortering hvordan den fleretniske skole samler og gør en forskel. Samfundslitteratur 10

11 Gitz-Johansen, T. (2006b) Minoriteter i Danmark. I: Karrebæk, M.S. (red.) Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Hall, S. (1997) The Spectacle of the Other. I: Hall, S. (ed.) Representations. Cultural Representations and Signifying Practices. Sage Hasse, C. (2002) Kultur I bevægelse. Forlaget Samfundslitteratur Hastrup, Kirsten (1988): Etnografiens udfordring, I: Hastrup & Ramløv: Feltarbejde Oplevelse og Metode I: Etnografien, Akademisk Forlag Horst, C. (2006) (red.) Interkulturel pædagogik. Flere sprog problem eller ressource? Kroghs Forlag Illeris, K. et al. (2009) Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur Jensen, K.B. et al. (2010) Frafald på professionsbacheloruddannelserne. Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig? AKF, Anvendt Kommunal Forskning (Rapporten kan hentes på: annelserne.pdf/) Josselson, R. & Liebieblich, A. (ed.) (1995) Interpreting experience. The Narrative Study of Lives. Sage Publications, Inc. Kofoed, J. (2003) Elevpli In og eksklusionsprocesser blandt børn I skolen. Ph.D.-afhandling. Institut for Pædagogisk Psykologi. Danmarks Pædagogiske Universitet Lather, P. (1991) Getting smart Feminist Research and pedagogy with/in the postmodern. Routledge Lykke, N. (2008) Kønsforskning. En guide til feministisk teori, metodologi og skrift. Forlaget Samfundslitteratur Marcus, George (1995): Etnography in/out the World system: The Emergence of Multi-Sited Etnography. I: Annual Review of Antropology. Nr. 24, s Moldenhower, B. (2001) En bedre fremtid. Skolens betydning for etniske minoriteter. Hans Reitzels Forlag Myong, L. (2011) Bliv dansk, bliv inkluderet: transnational adoption i et in og eksklusionsperspektiv. I: pædagogisk Psykologisk Tidsskrift Nr. 3 11

12 Mørch, Y. (1998) Bindestregsdanskere Fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Forlaget Sociologi Staunæs, D. (2004) Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur Staunæs, D. & Søndergaard, D.M. (2006) Intersektionalitet udsat for teoretisk justering. I: Intersektionalitet. Kvinder, Køn & Forskning nr Søndergaard, D.M. (2000) Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. Museum Tusculanums Forlag Søndergaard, D.M. (2005) At forske i komplekse tilblivelser. I: Bechmann, T.B. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag Tetler, S. (2008) Historien bag begrebet den inkluderende skole. I: Alenkær, R. (2008a) (red.) Den inkluderende skole. En grundbog. Frydenlund 12