NR. 4 APRIL ÅRGANG. PO-bladet TEMA: MUSIK MED DE SMÅ SIDE 12

Transkript

1 NR. 4 APRIL ÅRGANG PO-bladet TEMA: MUSIK MED DE SMÅ SIDE 12

2 PRÆLUDIUM ORGANISTSAMMENREND Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen Årsmøde, landsstævne, konference, kongres, konvent, repræsentantskabsmøde, generalforsamling, kollegatræf, sammenkomst, rendezvous. Ja, kært barn har mange navne og jeg ik en digital synonymordbog i julegave. TIDEN NÆRMER SIG Der er nu mindre end to måneder til vort årsmøde og generalforsamling i maj. Jeg var fristet til at skrive traditionelle årsmøde, for der er selvfølgelig en del elementer, der er blevet eller skal være fast tilbehør især i forbindelse med generalforsamlingen. Men stævneudvalget gør sig faktisk hvert år store anstrengelser for at variere både menuen og tilbuddet af udlugter, koncerter, foredrag, kurser og workshops. Vi plejer også hvert år at inde et nyt sted til årsmødet. Således også i år, hvor vi mødes i Brejning ved Vejle jord. TIDEN NÆRMER SIG Der er kun ganske kort tid tilbage, inden tilmeldingsfristen udløber. Vågn op! Deltagerandelen af foreningens medlemmer har vist aldrig været over 20%, hvilket er ganske lavt sammenlignet med de faglige organisationer vi normalt sammenligner os med. Måske er det bare fordi, vi har så forholdsvis mange deltidsansatte? Måske er det bare en dårlig vane, som vi skal have lavet om på! Det vil i hvert fald i år rent praktisk være lettere at komme af sted, da årsmødet for første gang siden 2004 kun strækker sig over tre dage. Og så er der undtagelsesvis ingen folkedans i år! Hvis det hidtil har skræmt nogen væk, så er det i år, I skal myldre frem. Sig så ikke, at vi ikke fornyer os. 2 PO-bladet

3 INDHOLD OG KOLOFON NYHEDER REPORTAGE TEMA SIDE 4 SIDE 6 Foto: Peter Skjold Petersen SIDE 12 RAMMETID/ARBEJDSTID To vigtige OK13-nyheder: Rammetiden skal forhandles sammen med lønnen, og arbejdstiden kan nu aftales lokalt. Desuden kort nyt om bl.a. et FUK-stævne med Søren Birch (billedet). BAGGRUND JYSK MASTERCLASS Mange organister havde fundet vej til Den Jyske Sangskoles masterclass, hvor de blandt andet oplevede den energiske hollænder Panda van Proosdij arbejde med MidtVest Juniorkor. ANMELDELSE MUSIK MED DE SMÅ Babysalmesang og musikalsk legestue i kirken bliver stadig mere populært. I de to tema-artikler er der inspiration at hente for både nybegynderen og den erfarne kirkemusikpædagog. STILLINGER Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet SIDE 20 SIDE 26 SIDE 36 Foto: Bococo/Wikimedia Commons ROLLEFORDELING Vi bringer det sidste uddrag fra Kirkeministeriets notat fra 2011, denne gang med et overblik over, hvem der har hvilke kasketter på, når det gælder rammerne for organisters arbejde. 16 MOTETTER Per Günther har skrevet en række motetter til kirkeåret med orgelledsagelse over vers fra Salmebogen. ÉN ORGANIST SØGES Tønning (billedet) og Træden Sogne ved Brædstrup, Midtjylland, søger organist, og Edition Wilhelm Hansen søger en nodekyndig til hjælp med noderedigering. PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Sæbeboblesang i sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsens legestue med babysalmesang i Strandmarkskirken, Hvidovre. Hendes hæfte Mine kirkesange er omtalt i dette nummers tema. Foto: Andreas Nielsen PO-bladet 3

4 NYHEDER RAMMETID OG LØN AFTALES SAMTIDIG Ved jobskifte skal du ikke opsige din gamle stilling, før der er indgået en skriftlig aftale om både løn og rammetid med din nye arbejdsgiver, lyder Organistforeningens råd. Af Filip Graugaard Esmarch Som omtalt i PO-bladets marts-nummer blev forhandlingerne om en ny overenskomst for de statsligt ansatte afsluttet i februar. Og for de overenskomstansatte organisters vedkommende handler en af de vigtigste nyheder om rammetid. Parterne blev enige om at indføre bestemmerne om rammetid for deltidsansatte i selve overenskomstteksten vel at mærke med den præcisering, at menighedsråd og organist skal have indgået en aftale om rammetid, allerede inden ansættelsen. Det betyder, at man fremover ikke kan glemme at tale om det i forbindelse med ansættelsessamtalen. Man kan ikke længere vente med at lave en aftale, til ansættelsesbeviset skal underskrives, forklarer Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen. Selve ansættelsesbeviset bliver først underskrevet op til en måned efter ansættelsen, men allerede i forbindelse med ansættelsen, skal der laves en skriftlig aftale om løn og for de deltidsansattes vedkommende nu altså også om rammetid. Forskellen er her, at de lokale løntillæg skal forhandles af Organistforeningen, men det skal rammetidsaftalen ikke. Foreningen opfordrer dog til, at man som deltidsansat tager sin tillidsrepræsentant med på råd om både rammetid og stillingsindhold. Og fra John Poulsen lyder det: Jeg vil gerne slå kraftigt fast, at organisten skal have skriftlige aftaler om både løntillæg og rammetid på plads, inden hun siger sit gamle job op. Ændringerne i overenskomsten træder dog først i kraft, når de sidste dele af det samlede forlig mellem inansministeren og centralorganisationerne falder på plads. På Organistforeningen.dk under Ansat som organist > Overenskomstansat > Rammetid indes der materialer til beregning af og aftale om rammetiden. KORT NYT Ved Filip Graugaard Esmarch ARBEJDSTID KAN AFTALES LOKALT Den nye overenskomst har åbnet for, at de fælles arbejdstidsaftaler kan fraviges, hvis man som overenskomstansat organist er enig med sit menighedsråd om dette. Det vil altid være Organistforeningen, der på vegne af medlemmet indgår en sådan decentral aftale. På et møde i slutningen af april vil Organistforeningens bestyrelse og tillidsrepræsentan- 4 PO-bladet

5 NYHEDER ter drøfte med CO10, hvordan man bedst udnytter de nye regler. Vi ved ikke endnu, hvor meget eller hvor lidt, vi vil anvende muligheden og hvor meget, menighedsrådene vil. Men en mulighed er for eksempel, at man lokalt aftaler en længere rådighedstid til ikke-planlagte aktiviteter, altså begravelser, hvis man kan nå til enighed om betalingen for det, siger sekretariatsleder John Poulsen. Et andet uaklaret spørgsmål er, om stifterne kommer til at skulle godkende en eventuel lokal arbejdstidsaftale. Det ahænger af, om ministeriet vælger at delegere aftaleretten direkte til menighedsrådene eller ej, oplyser John Poulsen. KIRKEMUSIKKENS DAG 2013 Med Sjællands Kirkemusikskole som arrangør inviterer Galleri Emmaus i Haslev for anden gang til en sommerdag i kirkemusikkens tegn. Det sker torsdag d. 27. juni fra kl. 10, hvor der er lagt op til en samtaledag for alle med interesse for kirkemusik. Oplæg og debat bliver krydret med en sangtime om eftermiddagen og en koncert om aftenen. I år sætter Kirkemusikkens Dag fokus på fremtiden: Fire oplægsholdere vil forholde sig til, hvordan kirkemusikernes stillingsstrukturer og uddannelser kan tænkes at se ud om 20 år. De medvirkende er Organistforeningens egen Anders Thorup, sognepræst og musiker Jørgen Anker Jørgensen, organist og verdensmusiker Peter Arendt og lærer ved Sjællands Kirkemusikskole, organist Søren Glerup Hansen. Flere oplysninger indes under Sjællands Kirkemusikskole på Kirkemusikskole.dk. FUK-KURSER FOR VOKSENKORLEDERE Folkekirkens Ungdomskor styrker nu sine tilbud for de blandede kor, og det udmønter sig i nogle konkrete tilbud til september: et kursus og to stævner. Lotte Smith-Petersen holder den 14. september kursus i Fredenskirken, Viby J. Foruden en repertoire-gennemgang vil den erfarne korleder undervise i klangdannelse og programlægning. For både korledere og kor er der stævne den 21. september i Nr. Uttrup Kirke, Nørresundby, og igen den 28. september i Trinitatis Kirke, Fredericia. Instruktøren er Søren Birch, som til daglig underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium og blandt andet er kendt for sit arbejde med kammerkoret Coro Misto. Til alle tre arrangementer er der tilmeldingsfrist d. 1. juni, og korledere/kor fra FUKmedlemskirker har fortrinsret. Flere praktiske oplysninger indes i nyhedsbrevet fra FUK s udvalg for blandede kor, som ligger på Organistforeningen.dk under Organistfaget > Korarbejdet. DANSKE KIRKEDAGE MED MUSIK Ved Danske Kirkedag den 9. til 12. maj i Aalborg er der seminarer om pilgrimsmusik ved Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale, om salmemelodier ved Poul Raabye, og om salmetekster ved Iben Krogsdal og Morten Skovsted. Blandt koncertnavnene er Hasseris Kirkes trio og ungdomskor, organist Margrethe T. Østergaard og sanger Janne Mark med band. Dette og meget meget mere kan studeres på Kirkedage.dk. PO-bladet 5

6 REPORTAGE KORSANG MED KROP I Ved at arbejde med korsangeres fysik, fokus, energi og koncentration kommer de til at synge bedre. Den hollandske danser, sanger og koreograf Panda van Proosdij demonstrerede sin metode for organister og korledere ved årets Masterclass på Den Jyske Sangskole. Tekst: Malene Wichmann, journalist Foto: Peter Skjold Petersen Panda van Proosdij strækker tungen så langt ud som den kan komme, imens de 22 piger fra MidtVest Juniorkor ser grinende til. Det gælder om at få ansigtet til at fylde så meget som muligt, forklarer hun, og snart er pigekoret med på spøgen. Masterclass på Den Jyske Sangskole 2013 Masterclassen fandt sted i den første weekend af marts og havde Den gode korprøve som tema. Der var oplæg og workshops ved Panda van Proosdij, Eva Freitag, Pia Boysen, Margrete Enevold, Jens Krogsgaard, Dorte Bille, Mads Bille, Hanne Struck-Madsen og Ann-Elisabeth Knudsen. Læs mere på Den hollandske danser, sanger og koreograf er i Herning for at undervise på årets Masterclass på Den Jyske Sangskole. På stolerækkerne sidder organister, korledere og musiklærere fra hele landet og følger med, mens Panda van Proosdij danser, hopper, synger, gnider hænder, strækker sig og laver luftkys med pigerne. Den hollandske danser har et kropsligt fokus på alle aspekter af korarbejdet. Fra hvordan man sidder og står til koncertoptræden og koreograi. Opvarmningen af koret er selvfølgelig ingen undtagelse. Det er vigtigt at være bevidst om, at vi synger med hele kroppen, siger hun. Den fysiske opvarmning er vigtigere end den vokale. Mange korledere laver 15 minutters stemmeopvarmning, men det er faktisk for meget. Vi ender med at blive trætte i stemmen inden prøven starter for alvor. Det vigtigste er, at kroppen er varm. FOKUS, ENERGI OG KONCENTRATION Panda van Proosdij er uddannet danser, men har sunget hele sit liv. Hun begyndte med at lave koreograi til korkoncerter, og opdagede, at når hun arbejdede med sangernes bevægelser, fokus og publikumskontakt, begyndte korene også at klinge bedre. Disse oplevelser blev udgangspunktet for hendes metode, Voice & Physique. Det er enkelt. Når vi har fokus, energi og koncentration, så synger vi bedre, siger hun. En af vejene til at realisere de tre kodeord er at arbejde med korets energiniveau. I et børnekor vil sangerne typisk komme med forskellige energiniveauer. Nogle er ved 6 PO-bladet

7 REPORTAGE at falde i søvn, andre styrter rundt. Som korleder skal du hjælpe børnene med at inde samme niveau, siger Panda van Proosdij. Ved fredagens prøve med MidtVest Juniorkor viser hun hvordan. Hun presser pege- og tommelinger sammen, og opfordrer korpigerne til at mærke forskellen på at presse med niveau 1, 5 og 10. Oplevelsen overføres snart til sang, og fem minutter senere synger et fokuseret pigekor på et blødt og velklingende 6-tal. DIRIGENTER PÅ GULVET Krop, krop, krop er Panda van Proosdijs mantra, og kursisterne kommer ikke til at blive på tilskuerrækkerne hele weekenden. Der er også to workshops hvor de selv kommer i aktion. Én af opgaverne er at dirigere Vem kan segla lydløst og med lukkede øjne, og snart er hele sangskolens korsal fyldt med koncentrerede dirigenter. Øvelsen går ud på at kanalisere kroppens energi ud i armene og blive opmærksom på, om man dirigerer vandret på bordet foran sig, lodret i døråbningen eller i store møllehjul langs kroppen. Det bedste er at bruge alle tre bevægelsesmønstre, mener Panda van Proosdij. Men øvelsens primære formål er at blive bevidst om ens udtryk som dirigent. Sangerne kopierer dirigentens udstråling og energi, så det er helt afgørende, hvordan man fremtræder, siger hun. GIV ANSVAR TIL KORET Trods korlederens afgørende rolle, opfordrer den hollandske inspirator til, at man som dirigent lader koret synge alene engang imellem. Det er Panda van Proosdijs ilosoi, at hvert kormedlem må tage ansvar for resultatet, og det kræver hun også af de yngste sangere. Man kan sagtens give børn et individuelt Tre Panda-øvelser til korprøven Mærk energien mellem hænderne: Gnid hænderne mod hinanden, til I har varmen. Luk øjnene, bevæg hænderne langsomt fra hinanden, og fokuserer på, hvordan energien mellem hænderne udvider sig som elastik eller tyggegummi. Øvelsen giver både energi, fokus og koncentration. Zap: Stil sangerne i en rundkreds. Send et zap-signal afsted til én af de andre ved at klappe i hænderne, samtidig med at du peger i retning af modtageren og siger zap. Øg tempoet imens I sender zap et rundt i kredsen. Det kræver koncentration og fokus at holde beatet oppe. Få gang i krop og vejrtrækning i fem trin: Stå med spredte ben og strakte arme over hovedet, og lad kroppen falde sammen i fem rytmiske trin ledsaget af udåndinger eller sss-lyde: 1) Håndled. 2) Arme til skulderniveau 3) Hoved 4) Lad armene falde 5) Lad overkroppen falde og hænderne røre gulvet. PO-bladet 7

8 REPORTAGE ansvar ved at bede dem om at fortælle deres historie til publikum. Alle skal investere noget og alle skal tage initiativ til gengæld får de den fantastiske oplevelse af alle at være i det samme energi-low. Så bliver det magisk at synge i kor. Panda van Proosdij om koncerter: Mange kor er kedelige at se på, selvom de lyder som en cd. Skab variation ved skiftevis at omkranse publikum, bruge den klassiske halvcirkel eller placere sangerne i grupper rundt omkring på scenen. Beslut hvordan I går ind, og hvordan I bukker, og vælg en leder, der styrer bukket. Hold fokus på sang og publikum, og undgå at rette håret eller klø jer på armen under koncerten. Hvis I synger efter noder, så fortæl sangerne, at mappen skal behandles som om den var en skat! Der er stor forskel på at holde en kedelig mappe med kopiark, og på at udtrykke hvordan magien udspringer af noderne. En tydelig kontakt Organist Lene Bolsing, Rårup, Skjold og Klejs kirker, fortæller om sin oplevelse af Panda van Proosdij: Det, jeg har taget med hjem, er især hendes fokus på opmærksomhed, energi og kropslighed. Hun er meget tydelig i sin kontakt til koret, i mimik, blik og kropssprog, og det vil jeg lade mig inspirere af, når jeg arbejder med vores eget børnekor. Helt konkret vil jeg bruge nogle af hendes fysiske opvarmningsøvelser og opmærksomhedsøvelser med vores kor. 8 PO-bladet

9 Nyt orgel sælges/udlejes Den 17. august 2012 blev mit orgel indviet ved en festlig koncert i Jesuskirken, Valby. Orglet har været næsten 7 år undervejs, idet det er blevet bygget som et privat hobbyprojekt ved siden af mit fuldtidsjob som orgelbygger. Disposition: Gedakt 8 Bas + diskant Principal 4 Bas + diskant Fløjte 2 Bas + diskant Regal 8 Diskant Orglet har 3,5 stemmer med delte registre (deler imellem h og c ), og et klaviaturomfang på 54 tangenter (C - f ). Det er særdeles velegnet som continuo-, akkompagnement- og soloinstrument. Indvielseskoncerten er blevet optaget og indspillet på cd. Interesserede kan få tilsendt et gratis eksemplar af cd en ved henvendelse på adressen: Simon Brøndal, orgelbygger, tlf

10 Særligeeeruddannelseskursermed lskudfraprojektmidler NodeskrivningiFinale 2fredage:20.sept.og4.okt.iRoskilde, medthomassolak Salmerogmusikvedkirkehandlinger ogsærligegudstjenester Man.23.rs.24.sept.ogman.28. rs.29.okt.påvestervigkirkemusik skolev/bl.a.natkirkepræstsignem. Bergogph.d.UllaMorreBidstrup Solosanglgudstjenesterogkirkelige handlingerrepertoireforkirkesangere 4fredage:11.okt.,25.okt.,8.nov.og 22.nov.påVestervigKirkemusikskole v/margrethesmedegaard Koncerlreelæggelseogkommunika- onmedpresseogpublikum Tors.d.7. lør.d.9.novemberpå LøgumklosterKirkemusikskole v/journalistsvendløbnerogrektor HansChr.Hein Solosanglgudstjenesterogkirkelige handlinger repertoireforkirkesangere 4fredage:1.,8.,15.og22.nov.iRoskil dev/elisabethørsnesm.. Brochurer og lmeldingsblankeer ndes på Musikalsklegestue Ons.28.fred.30.august iløgumklosterv/karinelkjer Bygditegetbørnekor-redskaberlat kommegodtigangogkommevidere Man.d.2.sept.påLøgumklosterKirke musikskolev/anneebonielsen,gie StøvringPreusslerogDorisKjærgaard RepertoirelAdvents-ogJuleden Inspiraonsdagfororganister Fred.d.4.oktoberiLøgumkloster v/hanschr.hein Foredragv/HansChr.Hein Tirsdagd.22.oktoberkl påløgumklosterkirkemusikskole MozartsRequiem Babysalmesang Man.28.ons.30.oktober iløgumklosterv/karinelkjer OrgelkulturiSønderjyllandog SchleswigKursusmedforedragog orgelekskursionerman.18.fred.22. nov.v/bl.a.v.domorganistsvend Pripogprof.KonradKüster,Freiburg Foredragv/HansChr.Hein Tirsdagd.26.novemberkl påløgumklosterkirkemusikskole BachsJuleoratorium Folkekirkenseeruddannelser LøgumklosterKirkemusikskole 2013 EFTERÅR

11 2013 EFTERÅR SjællandsKirkemusikskole Bygditegetbørnekor-redskaberlat kommegodtigangogkommevidere Fred.d.23.aug.iRoskildev/Annee BoNielsen,GieStøvringPreusslerog DorisKjærgaard Det20.århundredessatsteknik 5fredagefra30.aug.iRoskildemed AndersBrødsgaard MødprofessorHansDavidsson-2.3. og16.17.sept.iroskildeworkshop ogmasterclassomkr.nordtyskbarok Repertoireforblandetkor eninspira- onsdag-fredagd.6.sept.iroskilde medjyelundbakogjørgengraven Nielsen Klaverakkompagnementimangeslarter-8mandagefra2.sept.medMads GranumiLindevangKirke,Frederiks berg(kbh) Inspiraonsdagmedorgelrepertoire Fred.d.27.septemberiRoskilde,med ChrisanPræstholm Konservatorieforberedendehørelære ogteori-10mandagefra21.oktober iroskilde Individuelsangogstemmetræningfor præsterindividueltaalteforløb f.eks.9x½lekon Børnekor,sangogsalmer 3mandage:19.aug.,2.sept.og16. sept.påvestervigkirkemusikskole v/vibekeaarkrogh,jørgenkjærgaard ogmargrethesmedegaard Salmebogenikonrmandforberedelsen Forpræsterogkonrmandundervisere Man.d.26.aug.påVestervigKirkemu sikskole v/lektorjørgenkjærgaardog organistmadskjærgaard Bygditegetbørnekor redskaberlat kommegodtigangogkommevidere Fred.d.30.aug.iEnghøjKirke,Randers v/anneebonielsen,giestøvring PreusslerogDorisKjærgaard Dinstemme ditinstrument Dintekst dinarkulaon-kursusfor kirkesangerev/karenstranddorf Lør.d.21.sept.iEllevangKirke,Aarhus Kirkehandlingernesliturgiskehåndværk forpræster,kirkesangereogorganister Man.d.30.sept. rs.d.1.okt.på VestervigKirkemusikskolev/LektorJør genkjærgaardogsangerpeterfrost VestervigKirkemusikskole Brochurer og lmeldingsblankeer ndes på

12 TEMA MUSIK I KIRKEN MED DE ALLERMINDSTE Salmesang og tilknyttede lege og aktiviteter med små børn er på stadig fremmarch i de danske sogne. Henriette Hoppe fortæller her om sine erfaringer med disciplinen og giver en oversigt over litteratur, som kan tjene til inspiration. Af Henriette Hoppe Efter at de første hold med babysalmesang startede for snart en del år siden, er udviklingen gået stærkt. Rigtig mange kirker tilbyder det, og mange ville gerne i gang, men ofte mangler man den rette person til at lede babysalmesangen. Derfor har kirkemusikskolerne i en årrække tilbudt kurser i babysalmesang og nu også i legestuesalmesang for de lidt større. Når babysalmesang er blevet så populært, er det nok fordi der har været et behov, et behov for en rolig og tryg stund, hvor barnet uforstyrret suger erfaringer til sig. Med et repertoire af salmer, der handler om Guds kærlighed og omsorg, rammer man noget, som berører en gruppe, vi ellers ikke ser så ofte i kirken. HVORFOR BABYSALMESANG? Når menighedsrådet gerne vil have oprettet babysalmesang i kirken, er det måske ud fra en idé om at få lere kirkegængere om søndagen, at fange de unge børnefamilier så at sige. Men det må betragtes som et meget langsigtet mål. For den almindelige småbørnsfamilie ligger tanken om at deltage i søndagens gudstjeneste endog meget jernt. Dåben er et højdepunkt i tiden som nybagt familie, men et anstrengende punkt, hvor fokus er mere på, om alt går som det skal, end på salmerne og søndagens tekst. Og når dåben er vel overstået, har man ikke så meget at komme i kirken for. Der er derimod to mål, der er vigtige og umiddelbart realisable: 1. At gøre moderen/faderen fortrolig med sin egen sangstemme og give nogle redskaber til at styrke mor/barn-relationen og dermed støtte barnet i dets udvikling. Man kan her sige, at de leste af de forældre, der tilmelder sig sådan noget som babysalmesang, er rimelig ressourcestærke og ikke behøver de store pædagogiske tiltag. Men der bliver lere, der aldrig rigtig har sunget og derfor er usikre på, hvorvidt de er gode nok i forhold til det at synge med deres eget barn. Men det er de nu altid! 2. At få indlært et repertoire af salmer og sange og at skabe fortrolighed med kirken, med rummet og med det, der foregår dér og som kirken står for. OGSÅ FOR FAR Fædrene behøver ikke at holde sig tilbage, når det gælder babysalmesang. Man siger, at moderens lyse stemme appellerer mere til barnet, men faderen har barnets opmærksomhed i lige så høj grad som moderen, når først man er i gang med sange og aktiviteter. Selv har jeg lere gange haft fædre med på holdet, oftest i forbindelse med den sidste del af barselsorloven, og det har altid fungeret int. Ifølge nogle lærebøger er det ikke så godt at lade en forælder erstatte en anden en enkelt gang, hvis det er mere bekvemt men jeg har aldrig oplevet det som et problem. 12 PO-bladet

13 TEMA HVEM KAN STARTE BABYSALMESANG? Det er meget forskelligt, hvem der står for babysalmesangen. Mulighederne er mange: præsten, sognemedhjælperen, musikpædagogen, kirkesangeren, organisten eller den frivillige eller en kombination af nogle af disse. Man skal besidde kompetencer inden for lere områder for at rumme de mange aktiviteter, for det er ikke nok at kunne synge eller spille. Man skal også have pædagogisk og teologisk indsigt. Samtidig er det vigtigt, at der er en person med, der kan stå for den musikalske ledelse, synge for i en egnet toneart og fastholde den. Jeg mener, at brugen af klaver og andre ledsageinstrumenter bør begrænses for bedst at lære forældrene at bruge sangstemmen. Det er jo den, der skal bære det derhjemme. Er man alene med holdet, bør man holde ingrene fra tangenterne og være hos børnene. Det er øjenkontakten, der er vigtig. EGNE ERFARINGER Det er vigtigt at være til stede i øjeblikket, at kunne få god kontakt til det enkelte barn og at have overskud til at kunne improvisere, når det kræves. Og det gør det næsten hver gang! Børn er så forskellige, selv når de er nogenlunde jævnaldrende, og det er ikke altid, at det, man planlagde, kan lade sig gøre. Derfor må man være velforberedt, kunne sit stof på rygmarven og have rigeligt af det, så man kan improvisere, også i forhold til det enkelte barn. Derfor er det et stort arbejde at starte babysalmesang, især hvis man ikke er vant til at kunne tingene udenad. Men det betaler sig at bruge tid på det i starten, senere kan man nøjes med løbende supplering af repertoiret. Flere bøger anbefaler aldersopdelinger, som ikke er realisable i et sogn med forholdsvis få børnefamilier. Man må så få pædagogikken til at rumme alle. Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Børn skal ikke være ret gamle, før de får øje på hinanden og begynder at inde, at det, de større børn laver, er voldsomt interessant. Aktiviteterne skal veksle, men i nogenlunde samme rytme hver gang. Sidst i lektionen skal man have nogle ikke så krævende aktiviteter, for der begynder træthed og sult at melde sig. REPERTOIRE-VALGET Det er en svær balancegang, når man skal introducere nyt melodisk materiale, for hvis Foto: Dorthe Skovgaard Wihre Henriette Hoppe i sving med babysalmesang i konfirmandstuen i Ødsted PO-bladet 13

14 TEMA man kun holder sig til de kendte salmer, bliver udbyttet af deltagelsen for lille, og hvis der er for meget, står både børn og forældre af. Og det, man har introduceret, bør man holde fast ved, så der bliver kontinuitet i forløbet. Derfor skal man vælge med omhu. Der er rigeligt materiale tilgængeligt, men meget af det er af for ringe kvalitet, synes jeg. Blot fordi det henvender sig til børn, behøver det ikke at være enkelt på den kedelige måde. Man kan snyde og bruge en kendt melodi til en ny tekst, man gerne vil introducere et kneb lere af vore gamle salmedigtere brugte. Og man kan dobbeltsnyde: Lære holdet en sang, der går på en ældre salmemelodi og så synge den rigtige salme sent i undervisningsforløbet og dermed give forældrene en ahaoplevelse. Et eksempel på det sidste er min egen goddag- og farvelsang, som kan indes på Organistforeningen.dk under Organistfaget > musikpædagogik. LITTERATUR Der indes en del faglitteratur, der omhandler musikalsk legestue, også nogle bøger, der er speciikt rettet mod babysalmesang. Man behøver jo ikke at anskaffe det hele, men ingen af bøgerne kan stå helt alene, hvis man vil være tilstrækkelig alsidig. Jeg bringer her en oversigt over noget af det righoldige materiale, der er udgivet til brug for arbejdet med de helt små børn. En del af bøgerne suppleres med cd er med praktiske eksempler på, hvordan man kan bruge sangen sammen med andre aktiviteter en fordel, hvis man ikke er musiker eller ikke har erfaring med undervisning af helt små børn. En del af bøgerne har også oversigter over børns udvikling og anvisninger på, hvad man skal gøre og ikke gøre. Her er det vigtigt, at gøre sine egne erfaringer og stole på sin situationsfornemmelse. Lokale forhold kan have betydning for, hvordan holdet kan køres, og ens egen personlighed og evner spiller også ind. Nogle bøger bringer udelukkende nyt sangmateriale målrettet bestemte grupper eller formål. Det er ikke altid en fordel, da det er sværere at ramme plet, når målet er så begrænset, eller sagt med andre ord: Mange af sangene er efter min mening for ringe. Her er det vigtigt at tage stilling selv. π Babysalmesang kirkeåret rundt og Legesstuesalmesang for de 1-3-årige af Lene Bordorff (Wilhelm Hansen 2008 og 2009): To kortfattede, men meget instruktive bøger om emnet. Her er forslag til det meste, lige fra annoncering til brug af diverse rekvisitter og med køreplaner for lektionerne. Med dem ved hånden kan det ikke gå helt galt. π Katekis-Musen Musikalsk Dåbsoplæring af Doris Vest Steen, Helle Krogsbøll og Jens Nielsen (Dansk Sang 2012): Musikalsk dåbsoplæring med mange nye salmer/sange suppleret med få kendte salmer. Emneopdelt så man når hele kirkeåret rundt. Bogen er anmeldt i PO-bladet, september π Lille sang ved Aase Rigtrup Stoltenberg, red. (Lohse 2011): Et supplement til bogen Legestue og bibelfortælling med vægten lagt på bibelfortælling. Indeholder i alt i alt 66 nye og gamle sange, talekor og rim. Sangene mangler nok den kvalitet, der gør, at de kan tåle at stå alene. π Mine kirkesange af Ulla Schejbel Nielsen (egen udgivelse 2008): En lille samling sange skrevet af sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsen til brug ved babysalmesang. Hæftet kan bestilles via forfatterens hjemmeside, Toneleg.dk. Hun har også lavet en række videoer med smagsprøver på sangene se YouTube.com/user/ullaschejbelnielsen. π Min første salmebog, dvd og manual, af Helene Dam og Inge Marstal (Det Kgl. Vajsenhus Forlag 2004): En vejledning til børnesalmebogen Min første salmebog, som rummer de kendteste salmer suppleret med nogle få bibelhistoriske sange og kanons. Manualen giver baggrund, konkrete 14 PO-bladet

15 TEMA π Salmer i dans og bevægelse af Anne-Mette Riis (Det Kgl. Vajsenhus Forlag 2011): En bog, der beskæftiger sig med fysisk udfoldelse, dans og leg som grundlag for salmesang. Den indeholder grundige danseinstruktioner og mange illustrationer til at beskrive opstillinger og bevægelser.. Der er både kapitler om undervisning af babyer, 1-3-årige, minikonfirmander og konfirmander. Og her kan man finde inspiration til mere kropslige tilgange til salmerne, også på tværs af aldersgrupper og generationer. ideer og praktiske anvisninger til arbejdet med børn og salmer, og dvd en giver konkrete eksempler på, hvordan man kan gribe babysalmesangen an. SUPPLERENDE MATERIALER I de nedenfor nævnte bøger kan man inde inspiration til arbejdet med småbørn i kirken. Der er lettilgængelige pædagogiske fagbøger og bøger med sangmateriale at plukke af. π I musikkens favn af Kirsten Nielsen (Dansk Sang): Musikalsk legestue for babyer og småbørn med kort indledning og mange eksempler på lege og danse til både kendte og nye sange. π Babyrytmik og Småbørnsrytmik af Dorte Nørgaard (Dansk Sang): Indførelse i baby- og småbørnsrytmik målrettet musikpædagogen med tilhørende materialesamling. π Musik med de små af Inge Marstal og Anne-Mette Riis (Edition Wilhelm Hansen): En brugsbog til ledere af småbørns-legestue med en kort introduktion i småbørnsmusikpædagogik og mange eksempler på sange med tilhørende fagter, lege og danse. π Dit musikalske barn af Inge Marstal (Aschehoug): En grundig introduktion i musikkens betydning for barnets udvikling, mest beregnet for forældre, men også god at få forstand af for andre, der beskæftiger sig med småbørn og musik. π Sigurd fortæller bibelhistorier af Sigurd Barret (Dansk Sang og DKM): En stribe herlige tekster og melodier, mest egnet for de lidt større børn, men sange som Bed en lille bøn eller Sikke dog et glædeligt budskab kan sagtens bruges til babysalmesang. π Salmer og kirkeviser af Edith Aller, red. (Haase): Et udvalg af børneegnede salmer for næsten en hver smag. Velegnede til f.eks. familiegudstjenester. > PO-bladet 15

16 TEMA π Salmer og sange i skole og kirke I og II ved Willy Egmose, Hans Holm og Niels Christian Kobbelgaard (Dansk Sang): Ikke kun for børn, men man kan dog finde meget godt i dem, især hvis man er til rytmiske melodier. π Tryllestøv af Hanne Eir og Gitte Gregersen (Dansk Sang): Sange til legestue med troldeog heksetema med forslag til lege. π Fagtesange for de yngste og Fagtesange fra nær og fjern af Lisbeth Stevns og Dorte Nyrop (Modtryk): En samling af kendte børnesange med forslag til fagter. I den første samling er der rigtig mange folkelige sange, sange af ukendt oprindelse, der har været brugt i generationer, men som er svære at finde på tryk. Henriette Hoppe er organist og korleder ved Ødsted Kirke nær Vejle samt organistvikar ved Sankt Johannes Kirke, Vejle, hvor hun også har babysalmesang. Som medlem af Organistforeningens bestyrelse blev hun portrætteret i PO-bladet fra juni 2011, hvor hun også fortæller en hel del om sit arbejde med babysalmesang. Nummeret kan hentes på Organistforeningen.dk under PO-bladet. Foto: Dorthe Skovgaard Wihre AKTIVE KONCERTER SÆTTER GANG I FØDEKÆDEN En kirkemusikpædagogisk ildsjæl giver her en opskrift på masser af liv i kirken. Ud over de faste hold og kor omfatter hendes initiativer også et mere uforpligtende tilbud, som åbner folks øjne for de øvrige. Af Mirella Kjærulff Jeg begyndte som organist i Agersø kirke, da jeg var 11 år. Her følte jeg mig meget respekteret af både præst og menighed, og jeg har derfor altid ment, at der er en særlig plads til børn i kirken. Da jeg umiddelbart efter min studentereksamen blev ansat som organist i en honorarlønnet stilling i landsbyen Boeslunde i Skælskør provsti i 1993, var der ingen aktiviteter for børn og unge i kirken. Der skete ikke meget udover søndagens højmesse, som i løbet af meget få år blev ringere og ringere besøgt i takt med, at de ældre gik bort. Og sådan kunne historien om Boeslunde Kirke jo ende i disse sparetider, hvor man lukker kirker, når ingen kommer til søndagens højmesse. Men efterhånden som jeg tog PO-uddannelsen, oprettede jeg et børne-ungdomskor, som hurtigt blev til tre kor: spirekor, børnekor og pigekor. Flere år senere begyndte jeg med babysalmesang og derefter puslingesalmesang, hvor alle byens dagplejebørn kommer til morgensang. Mange forældre, særligt mødre, havde et stort ønske om efter endt barselsorlov fortsat at komme og synge salmer med deres børn i kirken og også sammen med de større søskende. Det er blevet til juniorsalmesang for de 3-6-årige og aktive koncerter for børn samt noget helt nyt i år: Kvindesalmesang. Jeg har skrevet et krybbespil og et påske- 16 PO-bladet

17 TEMA spil, som hvert år opføres af alle korene i fællesskab. Byens skole og børnehave kommer også til arrangementer, f.eks. mit stand up - krybbespil, hvor børnene synger og danser sig igennem juleevangeliet. På alle hold, kor og arrangementer benytter vi os af dramatik og bevægelse med inddraggelse af af kirkerummet og salmeteksterne. Alt sammen med inspiration fra Anne-Mette Riis fantastiske kurser, som jeg har været på et utal af. Senest har jeg taget en efteruddannelse i tre moduler hos Anne-Mette Riis på DKDM i musikpædagogik for børn i alderen 0-9 år. BRÆNDPUNKTER Jeg brænder for at lære børn om kirken og salmeskatten gennem leg, dans og drama, alt sammen på børnenes præmisser ikke præstens, ikke højmessens liturgi eller andet, men Mirella Kjærulff i gang med babysalmesang i Boeslunde Kirke mellem Korsør og Skælskør. Hendes organistløbebane begyndte på den lille ø Agersø nær skælskør, og hun kunne for to år siden fejre 25 års jubilæum som 36-årig. Ved at søge på denne overskrift på sn.dk kan man finde en video, som internet avisen Sjællands Nyheder ved den lejlighed producerede med hende. i et frirum, hvor det er tilladt at lege. Vi leger med salmerne, musikken og ikke mindst bibelhistorien, så det alt sammen lever videre i de næste generationer. Mit arbejde med musik og sang for børn i alle aldre udvikler menighedslivet i kirken, da undervisningen også indbefatter forældre, bedsteforældre, søskende og dagplejere efterhånden store dele af byen. Jeg brænder også for arbejdet med børnenes udvikling gennem musik. At styrke alle deres sanser. Lad os være med til at skabe kloge børn! Og ikke mindst brænder jeg for fællesskabet i kirken og lokalsamfundet, for jeg mener, at kirken har en vigtig betydning for et lille lokalsamfund og kan være med til at holde sammen på det. DE SER ORGLET TRYLLE De leste har hørt om og kender babysalmesang, men hvad er aktive koncerter? Min tanke med dem er, at børnene selv er med til at forme koncertens indhold ud fra det, børnene hører og beskriver i orgelmusikken og sangen. Det kan blive til en lille historie, hvor jeg skal være klar til at gribe i posen efter den næste passende salme eller sang, remse eller lille orgelmelodi. Ved hjælp af rekvisitter og rytmeinstrumenter fastholdes børnenes koncentration, og der er mulighed for at lære dem nogle af musikkens byggesten : stemninger, rytmer osv. Som afslutning er det dejligt at samles rundt om orglet til en præsentation og se det trylle og få hjælp til registrering af de små børnehænder. PO-bladet 17

18 TEMA EN EFFEKTIV DØRÅBNER Aktive koncerter arrangeres i det omfang, jeg har tid og mulighed for. Det bliver måske en gang om måneden eller en gang i kvartalet eventuelt som afslutning på et undervisningsforløb. Vi synger nogle af årstidens salmer og sange og inddrager kirkens højtider eller snakker om, hvad der sker i naturen. Jeg arrangerer de aktive koncerter for børn i alderen 3-6 år, men der er ofte større søskende med, som også får stor glæde af det. Af og til holder jeg også en aktiv koncert for en børnehave eller en skoleklasse. Idéen er at åbne kirkedøren op for så mange børn som muligt. Hvis børnene (eller forældrene) ikke ønsker at tilmelde sig et hold eller kor, så må jeg ud og indfange dem på en anden måde, og her er en aktiv koncert et godt redskab. Nogle børn kommer bare til en enkelt koncert, andre bliver stamkunder. For de travle forældre, som vælger at komme til aktive koncerter, fører det ofte til, at de alligevel får øjnene op for at melde børnene til et helt hold eller et kor. Eller de kommer til spaghetti-gudstjenesten eller påskespillet, fordi de kender stoffet, kender de andre børnefamilier, som plejer at komme, og kender den glade følelse, man forlader kirken med. NU OGSÅ UDEN BØRN Jeg har valgt at skabe en fødekæde fra babysalmesang og hele vejen op til konirmander, så børnene uanset alder, på deres præmisser, kan føle medejerskab til såvel kirken som salmesangen. Nu går fødekæden endda videre til de voksne kvinder: Kvindesalmesang er opstået på opfordring fra en del kvinder i byen, som tidligere har deltaget med deres børn eller dagplejebørn på nogle af mine hold. Der er selvfølgelig dans og bevægelse, men også musik til stilhed og eftertanke. Målsætningen med alt arbejdet er, med fællessangen og musikken i centrum, at viderebringe salmeskatten og den kristne tanke, som forkyndes heri, samt at viderebringe kirkens højtider og traditioner. Jeg bevarer altid respekten for kirkerummet og kirkens traditioner, men med et ekstra krydderi! Lidt fornyelse skal vi da have. Og i dag har Boeslunde Kirke i løbet af en gennemsnitlig uge i vinterhalvåret besøg af over 100 børn og voksne til vores aktive hold og koncerter. Godt gået af en lille landsbykirke. Find ældre artikler om kirkemusikpædagogik på Organistforeningen.dk under Organistfaget > Musikpædagogik 18 PO-bladet

19 Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet Berkåk Kirke, Norge. 16 stemmer fordelt på 2 manualer & pedal. Facade: Peter Christensen BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 DK-6360 Tinglev Tlf.: info@bruno-christensen.dk

20 BAGGRUND FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 3 Læs på de følgende sider om, hvem der har hvilke kasketter på, når det drejer sig om de fysiske og personalemæssige rammer for dit arbejde. I de to seneste numre af PO-bladet har vi bragt et uddrag af et notat fra marts 2011, hvor det daværende kirkeministerium giver en sammenhængende beskrivelse af rollefordelingen mellem menighedsråd, provstier, stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Finansministeriet og Kirkeministeriet (egentlig Ministeriet for Ligestilling og Kirke). De to første dele beskæftiger sig med de forskellige kasketter i forhold organisters løn- og ansættelsesvilkår. Men i den sidste del, som følger her, gælder det rollefordelingen i forhold til rammerne for organisters daglige arbejde, lige fra hvem der bestemmer over orglet, over arbejdsmiljø til de ledelsesmæssige opgaver, som ligger hos provstikonsulenter og administrationschefer. Notatet interesserer sig i dette tilfælde ikke for ledelsesforhold internt i sognet dog med en enkelt undtagelse: afsnittet om administrationschefer, som indleder uddraget nedenfor. Vi råder i det følgende en kortfattet bod på dette med følgende citater og henvisninger. KONTAKTPERSONEN Rollen som bindeled mellem menighedsråd og ansatte er grundigt beskrevet i vejledningen Samarbejde i folkekirken (Kirkeministeriet 2000). Den indes ved søgning på titlen på Miliki.dk eller via en søgemaskine. I april 2009 lancerede det daværende kirkeministerium sammen med Folkekirkens Samarbejdsudvalg et udkast til personalepolitik, som kan bruges som afsæt for en lokal personalepolitik. Under overskriften Menighedsrådets kontaktperson står der heri: Der er kontaktpersonen, der varetager den daglige ledelse på menighedsrådets vegne. Kontaktpersonens ledelse fraviges på følgende områder: π Præsten har instruktionsbeføjelsen i forhold til kirkefunktionærer i følgende tilfælde: π kordegnen/præstesekretæren vedrørende personregistrering π kirkefunktionærer med hensyn til deres medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger. π ( ) Nogle kirke- og kirkegårdsfunktionærer er tillagt instruktionsbeføjelse i deres regulativ/ stillingsbeskrivelse, f.eks. gravere i forhold til gravermedhjælpere og organister i forhold til kor. Hele denne publikation indes på Folkekirkenspersonale.dk ved søgning på personalepolitik. DEN DAGLIGE LEDER Tilbage i 2007 blev Menighedsrådslovens paragraf om kontaktpersonen ændret efter en omfattende debat. Det endte med følgende ordlyd: Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer ( 10, stk. 5). Det nye er her, at en præst kan vælges som kontaktperson, enten alene eller i samarbej- 20 PO-bladet

21 BAGGRUND de med et af menighedsrådets valgte medlemmer. Samme paragrafs stk. 7 pålægger menighedsrådet at udfærdige en vedtægt for kontaktpersonens forretningsområde. I tilfælde af delt personaleledelse skal den præcise arbejdsdeling være beskrevet heri. Menighedsrådet kan vælge at ansætte en person uden for menighedsrådet til at varetage ledelsesopgaver. Vedkommende er ikke kontaktperson, men administrationschef eller daglig leder. I så tilfælde er 10, stk. 5 og 7 dog stadig gældende. Vi kan i denne sammenhæng henvise til et par lidt ældre skrivelser, nemlig henholdsvis Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift (Kirkeministeriet juli 2006) og Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi (Kirkeministeriet august 2007). Disse kan begge hentes på Miliki.dk (eller via en søgemaskine) ved at søge på betænkning 1477 og betænkning Bemærk også temaet Daglig leder på Kirketrivsel.dk under Din arbejdsplads. Her indes blandt andet en artikel om en kordegn, der betegnes som daglig leder, hvilket skyldes, at hun var ansat i en særlig stillig som kordegn med ledelsesbeføjelser. Dette svarer til den nuværende stillingsbetegnelse administrationschef. Filip Forkortet uddrag fra Kirkeministeriets notat Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stifts administrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet, 31. marts SOGNET Administrationschefer Siden slutningen af 1990 erne er der oprettet cirka 25 stillinger som administrationschef i større sogne. Disse stillinger er oprettet efter dispensation eller ved omdannelse af eksisterende stillinger. De leste stillinger blev oprettet ved omdannelse af kordegne- eller kirkegårdslederstilling. Enkelte af stillingerne blev oprettet som AC-stillinger. Siden organisationsaftalen for kirkefunktionærer trådte i kraft den 1. september 2009, sker ansættelsen efter organisationsaftale for kirkefunktionærer, jf. protokollat for kordegne, løngruppe 3 og 4. For at blive ansat som kordegn med ledelsesbeføjelser (administrationschef) skal vedkommende udøve ledelse af ansatte efter bemyndigelse fra menighedsrådet. Ved ledelse forstås, at kirkefunktionæren har de daglige ledelses- og instruktionsbeføjelser i forhold til ansatte. For at blive alønnet i løngruppe 3 skal ledelsen varetages for et antal ansatte minimum svarende til ire fuldtidsstillinger (eksklusiv lederen selv). Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alt personale, som er omfattet af en overenskomst, eller som er ansat på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår. PROVSTIET Provstiudvalgets myndighedsopgaver og udøvelse af legalitetskontrol Provstiudvalget er menighedsrådets nærmeste tilsynsmyndighed. > PO-bladet 21

22 BAGGRUND Af overordnede kerneopgaver, som provstiudvalget udfører, kan nævnes: π fastsættelse af rammebevilling for kirkekassernes driftsudgifter og bevilling til anlægsarbejder, π udøvelse af forvaltningstilsyn/ legalitetskontrol i forhold til menighedsrådenes forvaltning af de bevilgede midler og administration. Provstikonsulenter Med provstikonsulenter menes der konsulenter, der er ansat af lere menighedsråd eller andre folkekirkelige myndigheder i et fællesskab til at rådgive og hjælpe menighedsrådene med administrative opgaver, herunder personalesager. I en del provstier har menighedsrådene i fællesskab ansat personalekonsulenter. Konsulenternes arbejdsopgaver varierer fra provsti til provsti. Typisk hjælper konsulenterne menighedsrådene med at løse opgaver omkring administrationen af kirkefunktionærer, herunder opgaver med udarbejdelse af APV, gennemførelse af MUS-samtaler og aholdelse af lønforhandlinger. Det er alt sammen opgaver, der er en del menighedsrådenes myndighedsopgaver. Anvendelsen af provstikonsulenter er ikke centralt reguleret, og hjemmelsgrundlaget for oprettelsen og alønning af konsulenterne er tvivlsomt. Folkekirkens myndighedsstruktur indebærer, at lere myndighedsled skal inddrages, og en række objektive forudsætninger skal være opfyldt, inden der oprettes nye stillinger: π Der skal være et stillingsindhold efter de regler, der er fastsat af Kirkeministeriet (nu: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, red.) efter ansættelseslovens 22, stk. 1, 1. pkt. Klassiiceringen af stillingen kræver godkendelse i Kirkeministeriet. Der er altså ikke fri normeringsret for menighedsrådene eller andre folkekirkelige myndigheder til at oprette stillinger, der ikke er beskrevet i løn- og ansættelsesregler. π Oprettelse af stillinger skal være udtrykkeligt besluttet af menighedsrådet. π Der skal være budgetmæssigt grundlag for stillingens oprettelse. Provstikonsulenternes manglende tilknytning til myndigheder eller organisationer kan være problematisk, da det er vanskeligt for konsulenterne at opnå den fornødne indsigt og uddannelse til at kunne sikre en kvaliiceret varetagelse af arbejdsopgaverne, ligesom den manglende forankring kan give loyalitetsproblemer. STIFTET Stiftsøvrighedens opgaver generelt Stiftsøvrigheden fører tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker, kirkegårde, præsteboliger og præstegårde. Stiftsøvrigheden har blandt andet til opgave at godkende udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger [og] skal i denne forbindelse sikre, at alle de nødvendige sagkyndige bliver hørt. Stiftsøvrigheden skal have forelagt forslag til ændring eller indgreb i kirkeinventar og kirkebygninger til godkendelse. I disse sager bistås stiftsøvrigheden af eksterne konsulenter. For hvert stift vælges et stiftsråd som bestyrer kapitaler, som tilhører kirker og præsteembeder i stiftet. For [både provstiudvalgene og] stiftsøvrighederne gælder, at de er regionale forvaltningsmyndigheder. Det betyder, at de afgørelser, [de] træffer, efter almindelige forvaltningsretlige principper kan indbringes for 22 PO-bladet

23 BAGGRUND Kirkeministeriet, med mindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen. Klageberettigede er dels de myndigheder, som en afgørelse vedrører, dels privatpersoner, der er part i en afgjort sag. Byggesager Byggesager er sager vedrørende folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt øvrige bygninger til brug for kirken. Karakteristisk for varetagelsen af disse opgaver er, at der forudsættes et godt lokalkendskab samt at der er opbygget et solidt kendskab og særskilte faglige kompetencer i forhold til sagerne. Stiftsøvrighederne (stiftsadministrationerne) har i forbindelse med byggesager dels en rolle som myndighedsudøver i relation til menighedsrådene, dels en rolle som rådgiver i forhold til henholdsvis menighedsrådene og provstiudvalgene. Stiftsadministrationens opgaver i byggesager kan variere ahængigt af sagens omfang. I større sager inddrages stiftsadministrationen typisk i sagsbehandlingen på et tidligt tidspunkt, så der under sagens forberedelse kan ske en drøftelse af de arbejder, menighedsrådene ønsker at gennemføre. I lere stiftsadministrationer gennemføres der efter de enkelte menighedsråds ønske nogle gange om året konsulentrunder på stedet. Stiftsadministrationen inddrager de relevante konsulenter i sagsbehandlingen, ligesom konsulenterne oftest deltager i møder på stedet sammen med stiftsadministrationens personale. Kirkebygninger Hovedbestemmelserne om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indes i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar Med hensyn til kirkebygningernes inventar og tilbehør, så skal stiftsøvrigheden godkende ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt (og hvor forslaget er tilvejebragt gennem Nationalmuseet). Stiftsøvrigheden skal herudover godkende forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg, tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre lytbare orgler og automatiske ringeanlæg. Stiftsøvrigheden [skal] meddele tilladelse til, at inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi jernes. I forhold, der vedrører kirker og kirkegårde, yder de kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne Kunster sagkyndig bistand til stiftsøvrigheden, ligesom stiftsøvrigheden får rådgivning fra en række særligt sagkyndige, såsom varmekonsulenten, orgelkonsulenter, klokkekonsulenter og kirkegårdskonsulenter. Stiftsøvrighedernes afgørelser kan (med en enkelt undtagelse vedrørende lytning af lig) ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 46, stk. 3, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. EU-udbud: Stiftsadministrationerne har opbygget en kompetence i forbindelse med EUudbud af forskellige opgaver, såsom provstirevision, orgeludbud og indkøbsopgaver. Biskoppens opgaver og kompetencer Biskoppen har en række kompetencer i forhold til bestyrelse og brug af folkekirkens kirker. Det vedrører blandt andet den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder og sager om brug af folkekirkens kirker. I henhold til 45 i lov om menighedsråd varetages tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der PO-bladet 23

24 BAGGRUND er fastsat herom. Tilsyn med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves af biskoppen efter reglerne herom. Stiftsråd Forholdene vedrørende stiftsråd er særskilt reguleret i bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009, jf. økonomilovens 23, stk. 5. Der vælges et stiftsråd i hvert stift, som består af stiftets biskop, stiftets domprovst, en repræsentant for stiftets provster, tre repræsentanter for stiftets præster samt en menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Stiftsrådet vælger en formand blandt de valgte menighedsrepræsentanter. Stiftsrådet har blandt andet som opgave at understøtte det lokale kirkelige liv samt fungere som et inspirationsforum for menigheder og biskop. Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv i stiftet træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til inansiering af aktiviteter i stiftet. Stiftsbidraget kan dog højest være 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet, og bidraget kan bruges til aktiviteter inden for følgende områder: π Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og provster. π Formidling af kristendom. π Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter. Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af de forskellige opgaver efter nærmere bestemmelser herom i økonomiloven. MINISTERIET Vedrørende kirkebygninger følger det af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at ( 2) opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af kirkeministeren. De kongelige bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne Kunster yder sagkyndig bistand til Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne i sager vedr. kirker og kirkegårde. Endvidere kan kirkeministeren udpege særligt sagkyndige til at rådgive i spørgsmål vedr. varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor vejledning skønnes ønskelig. LANDSFORENINGEN Landsforeningen af Menighedsråd yder generel rådgivning og bistår menighedsrådene ved forhandlinger med de faglige organisationer og tilsynsmyndigheder. På det mere overordnede plan har Landsforeningen taget initiativ til at stifte Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og er sekretariat for rådet. Et led i sekretariatsarbejdet er driften af hjemmesiden kirketrivsel.dk. Landsforeningen har autorisation til at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for folkekirkens område. Landsforeningen oplever en stigende efterspørgsel efter rådgivning om og bistand til at løse konlikter. I en række sager er konlikterne vokset i så alvorlig grad, at det er særdeles vanskeligt at få bilagt stridighederne, fordi man er kommet for langt op af den såkaldte konlikttrappe. Indgår der en præst i konlikten, kompliceres sagen yderligere af, at de implicerede parter ikke har samme arbejdsgiver. Det fulde notat kan indes på Miliki.dk ved at søge på opgave- og rollefordeling. 24 PO-bladet