10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
|
|
- Klaus Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
2 2
3 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet sætter en fælles retning for et styrket forældresamarbejde i Høje-Taastrup Kommune. Dialogværktøjet her skal sætte gang i drøftelser og beslutninger på daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber om at udvikle forældresamarbejdet. I Høje-Taastrup Kommune ser vi et stort potentiale i et stærkere samarbejde mellem forældre og personale omkring de børn og unge, som vi har et fælles ansvar for. Børn og unge er sammen med deres forældre eller medarbejdere på 0-18-årsområdet i de fleste timer i døgnet. Et tættere samarbejde mellem forældre og personale kan styrke vores fælles indsats for børn og unges læring og udvikling principper sætter retningen Disse 10 principper udgør den fælles ramme for forældresamarbejdet i Høje-Taastrup Kommune og sætter retningen for den udvikling, vi ønsker på hele 0-18 års-området. Principperne er udviklet i et tæt samarbejde mellem forældre og fagpersoner på tværs af hele området og vedtaget af Byrådet. Målet er, at alle forældre i Høje-Taastrup Kommune i endnu højere grad end i dag vil opleve sig selv som en samarbejdspartner i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber både omkring eget barn og omkring det fællesskab, barnet indgår i. Et styrket forældresamarbejde skal bidrage til, at børn og unge i Høje-Taastrup Kommune trives, udvikler sig og lærer endnu bedre end i dag. Det er en af de centrale indsatser under Høje-Taastrup Kommunes store kvalitetsreform af børneog ungeområdet, Morgendagens Børne- og Ungeliv. Sæt gang i lokal dialog og beslutninger Nu skal principperne omsættes til lokal virkelighed på daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber og andre kommunale tilbud til børn og unge. Første skridt er, at I som forældrerepræsentanter og fagpersoner drøfter og beslutter, hvordan I kan udvikle og opbygge et stærkere og mere forpligtende forældresamarbejde hos jer. Dialogspørgsmålene til hvert princip er et godt udgangspunkt for drøftelser og beslutninger på personalemøder, lokale ledelsesmøder, bestyrelsesmøder, i klubråd og lignende. I kan også bruge forældrespørgsmålene ved forældremøder.
4 PRINCIP 1 Forældre og personale samarbejder aktivt om at fremme barnets/den unges udvikling, trivsel og læring Forældre og personale har en fælles opgave omkring barnet/den unge, og personalet inddrager alle forældre aktivt i samarbejdet om deres barn, uanset deres forudsætninger. Familien er fundamentet i barnets/den unges liv. Personalet efterspørger derfor altid forældrenes viden om deres barn og inddrager den i det professionelle arbejde. Forældrenes opbakning til de faglige indsatser er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Personalet formidler indhold og mål i de faglige indsatser på en måde, der giver forældrene de bedste betingelser for at støtte og bygge videre på den faglige indsats derhjemme. 4 Vi formidler de faglige mål og indsatser med fotos og korte tekster og fortæller samtidig helt kort, hvad forældrene selv kan gøre. Kan vi måske i særlige tilfælde - bruge hjemmebesøg til at give samarbejdet en god start? Er der forskel på at samarbejde og samarbejde aktivt? Hvilke? Hvad betyder det for samarbejdet, hvis I får større indsigt i forældrenes viden om deres barn? I hvilke situationer er det særligt vigtigt? Hvordan kan I gøre det mere systematisk end i dag? Hvordan kan I gøre det nemmere for forældrene at støtte og bygge videre på jeres faglige indsats? Er der forskel på at samarbejde og samarbejde aktivt? Hvilke? Hvordan kan I mærke, om personalet aktivt bruger jeres viden om jeres barn? I hvilke situationer er det særligt vigtigt? Hvad betyder det for jer at kende og forstå personalets faglige indsats i forhold til jeres barn og gruppen? Hvornår er det let/svært for jer at støtte og bygge videre på personalets faglige indsats? Hvad kan gøre det lettere?
5 PRINCIP 2 Personalets kommunikation og formidling til forældrene skal være let tilgængelig Kommunikationen mellem forældre og personale er afgørende for et godt samarbejde og skal være let at gå til. Forældrene skal have let adgang til at følge med i deres børns liv og til at kommunikere med personalet. Det gælder både i forhold til de praktiske forhold og i forhold til barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Der skal være klarhed om, hvordan kommunikationen foregår, og hvordan man som forældre følger med. Det praktiske omkring kommunikationen skal være så let som muligt, så personale og forældre kan bruge kræfterne på indholdet. Kan vi bruge vores digitale muligheder mere konsekvent og systematisk 5 Hvad tror I er vigtigt for, at forældrene oplever, at kommunikationen er let tilgængelig? Hvordan oplever I selv institutionens kommunikation og formidling? Hvad virker godt/mindre godt? Har I formidlet til forældrene, hvordan kommunikationen om forskellige forhold foregår hos jer? Har I konkrete idéer til, hvordan I kan gøre kommunikation og formidling bedre hos jer? Hvad er vigtigt for, at I som forældre oplever, at kommunikationen er let tilgængelig? Hvordan oplever I kommunikation i dag? Hvad virker godt/ mindre godt? Er det klart for nye forældre, hvordan kommunikationen foregår? Har I konkrete idéer til, hvordan kommunikation og formidling kan blive bedre hos jer?
6 PRINCIP 3 Personalets sprog skal være forståeligt og brugbart for forældrene Forældre skal kunne mærke, at personalet er professionelle inden for deres fag også i måden de skriver og taler på. Men sproget skal altid være let at forstå og bidrage til at styrke samarbejdet. Personalet formidler deres faglighed i et sprog, som forældrene kan forstå og handle på, og som giver forældrene indsigt i personalets arbejde med det enkelte barn/ den enkelte unge og gruppen. Personalet tager ansvar for, at sproget bidrager til at styrke positive relationer og samarbejde, og at budskaber bliver forstået, som de er ment både i formidling af hverdagens gode historier og ved problemer eller udfordringer. 6 Kan vi i højere grad formidle faglig viden om børnenes udvikling, trivsel og læring ved forældrearrangementer? Kan vi bruge fotos og korte tekster til at dele de gode historier også fra forældrene? Hvordan kan forældrene mærke i jeres sprog, at I er professionelle? Hvad gør I for at sikre, at det er let for forældrene at forstå og handle på det, I siger og skriver? Hvordan kan sproget være med til at styrke relationer og samarbejde? Hvordan sikrer I jer, at budskaber bliver forstået, som de er ment? Kan I mærke i måden, personalet skriver og taler på, at de er professionelle inden for deres fag? Er det let at forstå og handle på de informationer, I får? Hvad fungerer godt/mindre godt? Hvad betyder sproget for relationer og samarbejde omkring børnene?
7 PRINCIP 4 Indholdet i forældresamarbejdet er et fælles ansvar Personale og forældre bidrager ligeværdigt til indholdet i forældresamarbejdet, og personalet skaber rammerne for en åben dialog. Personalet tager ansvar for, at dialogen både har fokus på de temaer, som personalet finder vigtige i forhold til barnet, og de temaer, forældrene har behov for at drøfte. Det gælder både i dialogen om det enkelte barn/den enkelte unge og i den fælles dialog og kommunikation. Det skal være trygt for forældre at bruge samarbejdet med både personalet og andre forældre til at lykkes endnu bedre som forældre, fx ved at få ny viden og udveksle erfaringer med andre forældre. Kan forældrene være med til at lave dagsordenen for vores forældremøder og samtaler? 7 Hvordan inviterer I konkret forældrene til at komme på banen med deres behov og ønsker i samtaler om barnet/den unge? Hvad fungerer godt/mindre godt? Hvordan kan I arbejde med at skabe et trygt forum for forældrenes spørgsmål og input? Hvordan kan i arbejde med at give forældrene nye værktøjer til forældrerollen og evt. dele erfaringer? Hvad kan personalet gøre for at det bliver let at komme på banen med jeres ønsker og behov i samtaler om jeres barn? Hvilke ønsker har I til indholdet i samarbejdet med personalet? Hvilke ønsker har I til indholdet i samarbejdet med andre forældre? Er der temaer, aktiviteter eller indsatser, som kan være med til at styrke samarbejdet?
8 PRINCIP 5 Vi vil dele relevant viden mellem personale og forældre ved overgange Personalet opbygger en stor viden om og erfaring med det enkelte barn/den enkelte unge. Den viden er vigtig at overdrage, når barnet/den unge fortsætter til et nyt tilbud (fra institution til skole osv.) Overgange fra et kommunalt tilbud til et andet skaber risiko for tab af vigtig viden og erfaring. Derfor har vi fokus på at dele personalets viden om barnets/den unges udvikling, trivsel og læring. Find vores fælles retningslinjer for, hvordan overgange tilrettelægges, på Familier, børn og unge, Overgange. Personalet deler relevant viden om barnet/den unge med forældrene, så forældrene har de bedste muligheder for at støtte barnet/den unge i overgangen og videregive relevant viden til det nye personale. Personalet samarbejder med forældrene om at dele relevant viden med kolleger i det nye tilbud. 8 Kan vi samle de vigtigste informationer, der er relevante ved overgangen til næste tilbud, i et dokument, som familien får med? Kunne vi holde en fælles samtale med familien og det nye tilbud? Hvilke typer af viden er relevant for jer, når I modtager et barn/en ung? Får I den viden i dag eller kan I gøre noget for at få den? Hvilke typer af viden er relevant at dele med forældrene og det nye personale ved overgangen til det tilbud, der tager over efter jer? Hvad kan I konkret gøre hos jer for at overdrage den viden? Hvilke erfaringer har I med overgange mellem institutioner/ skole m.v.? Hvad har fungeret godt/mindre godt? Hvad er vigtigt for jer, når personalet overdrager viden til det nye sted? Hvilke konkrete idéer har I til at styrke overdragelsen af viden ved jeres barns overgang til et nyt tilbud?
9 PRINCIP 6 Vi vil fastholde og udvikle den personlige kontakt mellem forældre og personale Personale og forældre samarbejder om at fastholde og udvikle en god personlig kontakt, der styrker samarbejdet om børnene/de unge. En god personlig kontakt mellem forældre og personale gør det nemmere at formidle og drøfte udfordringer i forhold til barnet. En god personlig kontakt forældrene imellem gør det også nemmere at løse udfordringer og konflikter blandt børnene/de unge. Det er vigtigt med et fælles fokus på at fastholde og udvikle den personlige kontakt, både i hverdagen og gennem arrangementer og møder. Vi tager på hjemmebesøg, inden børnene skal starte. Det tager tid, men giver et rigtig godt fundament for samarbejdet. Vi kan holde temadage, hvor alle familier bidrager med mad og kulturelle indslag 9 Hvad betyder den personlige kontakt med forældrene for jeres faglige indsats? Hvordan kan I arbejde med at sikre, at den første kontakt bliver god? Hvad kan I gøre for at styrke den personlige kontakt med forældrene? Hvad kan I gøre for at styrke den personlige kontakt mellem forældrene? Er der situationer, hvor den personlige kontakt er særligt vigtig? Hvordan kan I som forældre være med til at styrke den personlige kontakt med personalet? Hvordan kan I som forældre være med til at styrke den personlige kontakt med andre forældre? Er der noget af det, der bør sættes i system?
10 PRINCIP 7 Vi vil tydeliggøre, hvad forældre kan forvente, og hvad det enkelte tilbud forventer af forældrene Med klarhed om forventninger skaber vi den bedste grobund for gensidig forståelse, opbakning og samarbejde. Høje-Taastrup Kommune har en række fælles politikker og indsatser, som tilsammen udgør de fælles rammer for, hvad forældre kan forvente af de kommunale tilbud, og hvad kommunen forventer af forældrene. Forældre kan forvente at møde engageret og fagligt kompetent personale, der arbejder for, at alle børn udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. Som kommune forventer vi, at alle forældre samarbejder aktivt med personalet og bakker op om den faglige indsats og fællesskabet. De enkelte områder og institutioner arbejder med at konkretisere og tydeliggøre, hvad de forventer af forældrene, og hvad forældrene kan forvente af dem. 10 Kunne aftaler om forældrenes ansvar og opgaver fremgå af læreplanerne? Vi kan lave en folder til alle nye forældre, der beskriver de gensidige forventninger til forældresamarbejdet. Hvad forventer I af forældrene på jeres område? Hvad kan forældrene forvente af jer? Hvordan kommunikerer I jeres forventninger? Hvad kan I gøre for at styrke forventningsafstemningen? Hvad forventer I af institutionen? Hvad bør man forvente af jer som forældre? Hvordan kan personalet bedst kommunikere institutionens forventninger til jer? Har I konkrete idéer til at styrke forventningsafstemningen?
11 PRINCIP 8 Forældrenes ressourcer og engagement skal bidrage til at styrke forældresamarbejdet Vi vil bruge forældrenes ressourcer og engagement til at styrke samarbejdet om de fællesskaber, børnene/de unge er en del af. Mange forældre engagerer sig i fælleskabet omkring børnene/de unge. Det engagement skal vi blive endnu bedre til at anerkende og skabe rum for med respekt for at forældrene er frivillige. Forældre kan fx hjælpe nye forældre med en god introduktion til fællesskabet og bidrage med viden, tid eller evner i aktiviteter med børnene/de unge. Personalet kan fx skabe rammerne for dialog mellem forældre og/eller med de ansatte om udfordringer og løsninger i forhold til børnene/de unge. Vi inviterer forældrene i praktik. Det styrker kendskabet til hinanden både fagligt og socialt. Kunne vi lave et fælles forældreråd i lokalområdet for at styrke den røde tråd på tværs af tilbud? 11 Hvordan kan I hos jer skabe rum for, at forældrene i højere grad bruger deres ressourcer og engagement til gavn for fællesskabet? Hvordan kan I skabe rammer for dialog mellem forældre om fælles udfordringer i forhold til børnene/de unge? Er der noget, der er vigtigt at være opmærksom på, når I inviterer forældrene ind i en anden rolle, der vedrører fællesskabet af børn altså ikke kun deres eget barn? I hvilke situationer kan I som forældre bidrage til fællesskabet med jeres ressourcer og engagement? Hvad kunne I fx tænke jer at bidrage med? Hvordan kan I som forældre hjælpe nye forældre til rette i fællesskabet? Er der noget, der er vigtigt at være opmærksom på, hvis I som forældre indgår i en rolle, der vedrører fællesskabet af børn altså ikke kun jeres eget barn?
12 PRINCIP 9 Vi vil målrettet styrke samarbejdet om børn og familier i udsatte positioner Det er et fælles ansvar for personale og forældre at skabe et stærkt fællesskab, der også rummer børn og familier i udsatte positioner. Børn og unge kan komme i en udsat position som følge af de rammer og vilkår, de har til rådighed. I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi at tilpasse fællesskabet, så alle kan være med, dér hvor de har det største udbytte af at være. Både personale og forældre spiller en afgørende rolle for, at dette lykkes. Personalet har ansvaret for den faglige indsats i forhold til det enkelte barn i en udsat position. Personalet har også ansvaret for at inddrage og støtte familien og for at inddrage ressourcer, der kan støtte barn og forældre såvel fagpersoner som andre personer i barnets/den unges netværk. 12 Men også andre forældre er afgørende for, at børn i udsatte positioner og deres forældre forbliver i fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at personale og forældre samarbejder om at opbygge stærke forældrenetværk, der understøtter et rummeligt fællesskab. Vi kan hjælpe forældre med at lave små netværksgrupper, hvor de kan sparre med hinanden Vi kan styrke de indbyrdes relationer mellem forældrene ved at de løser opgaver sammen ved arrangementer. Hvordan arbejder I med at skabe fællesskaber, der også rummer børn og forældre i udsatte positioner? Hvordan kan I arbejde med at inddrage andre forældre som ressourcer omkring børn/unge i udsatte positioner? Hvordan kan I arbejde med at styrke forældrenetværket? Hvordan kan I som forældre bidrage til, at fællesskabet også rummer børn og forældre i udsatte positioner? Hvad skal der til for, at I vælger at række positivt ud til forældre med et barn i en udsat position? Kan I forestille jer at gøre en særlig indsats for et andet barn/ung i en udsat position? Hvad kan I gøre for at styrke forældrenetværket?
13 PRINCIP 10 Vi vil evaluere og følge op på, om vores forældresamarbejde styrkes Et stærkere forældresamarbejde skal være med til at fremme børn og unges udvikling, trivsel og læring. Derfor følger vi op og evaluerer både lokalt og centralt. Arbejdet med at styrke forældresamarbejdet på tværs af hele 0-18 års-området vil og skal have mange forskellige former. Derfor vil det også være forskelligt, hvordan det bedst giver mening at følge op og evaluere. Alle institutioner arbejder systematisk med at følge op på effekten af de indsatser, der bliver sat i værk for at styrke forældresamarbejdet. Kommunen følger op på arbejdet med at styrke forældresamarbejdet i den fælles evaluering af indsatserne under Morgendagens Børne- og Ungeliv. 13 og i forældreråd/bestyrelser Hvordan udvælger I, hvilke indsatser I vil evaluere og følge op på? Hvordan vil I evaluere og følge op i personalegruppen? Hvordan vil I evaluere og følge op med forældrene?
14 14 Notater
15 10 principper for forældresamarbejde Udgivet maj 2015 Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2, 2630 Taastrup Foto: Claus Bjørn Larsen, Magnus Klitten og Fladså Grafisk Layout og tryk: Fladså Grafisk
16 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet sætter en fælles retning for et styrket forældresamarbejde i Høje-Taastrup Kommune. Dialogværktøjet her skal sætte gang i drøftelser og beslutninger på daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber om at udvikle forældresamarbejdet. Målet er, at alle forældre i Høje-Taastrup Kommune i endnu højere grad end i dag vil opleve sig selv som en samarbejdspartner i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber både omkring eget barn og omkring det fællesskab, barnet indgår i. Et styrket forældresamarbejde skal bidrage til, at børn og unge i Høje-Taastrup Kommune trives, udvikler sig og lærer endnu bedre end i dag. Det er en af de centrale indsatser under Høje-Taastrup Kommunes store kvalitetsreform af børne- og ungeområdet, Morgendagens Børne- og Ungeliv. Læs mere om Morgendagens Børne- og Ungeliv på Som ansat kan du finde idékatalog til arbejdet med 10 principper for forældresamarbejdet på intranettet HTKalle.
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereFORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning
FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereSærudgave september 2015
Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup
Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Skødstrup er et område i vækst. Det er et børnerigt område, og mange nye unge familier flytter til byen med et håb om at finde et positivt, trygt
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen Formand
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereHvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud
Hvad kan vi forvente? - om forventninger til samarbejdet mellem forældre og medarbejdere i Lystrup Dagtilbud udarbejdet august 2015 af ledelsesteam & bestyrelse i Lystrup Dagtilbud Kære forældre I har
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereØkonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00
Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereBørne- og Ungepolitik 2012-16
Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereTryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))
Anbefalinger fra Opgaveudvalget for Forældresamarbejde i Gentofte for børn fra 0-6 år - til Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen 25. september 2017 Opgaveudvalget har tre opgaver Forslag til
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereUDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv
UDKAST Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik Rammen for et godt børne- og ungeliv 2013-2016 doknr. 64107-13 Forord Med Udviklingsstrategien for 2012-2024 har Byrådet sat nogle vigtige pejlemærker
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereSkolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitik i Hjørring Kommune 2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Forord Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget har i foråret 2018 i en involverende samarbejdsproces mellem forældre, elever,
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbudsområdet
2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 4. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mere