Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr december 2005

Transkript

1 FSB Information Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr december 2005 Kvarterløft på halvvejen De fem kvarterløftprojekter er blevet midtvejsevalueret. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har udgivet en rapport, hvori de fem kvarterløftprojekter, der blev sat i gang i 2001, midtvejsevalueres. To af områderne er Nørrebro Park og Nordvest kvarteret. Nørrebro Park Kvarteret har fået en omfattende trafikplan og renoveret gader og pladser. Derudover har selve parken fået en omfattende renovering (se FSB Beboeren nr. 3, september 2005). Rapporten pointerer, at den sociale indsats i kvarteret primært ligger udenfor kvarterløftet og er foregået i de almene bebyggelser i området. It-projektet med installation af bredbånd nævnes også som en stor succes. Rapporten konkluderer, at borgerindsatsen i kvarterløftet har været dalende med tiden. I øvrigt konkluderes at, mens kvarterløftet har kunnet etablere et godt samarbejde med nabokvartererne Læs om: Fra bestyrelsens møde side 2 Nyt projekt i udlejningscentret... side 3 Ny i afdelingsbestyrelsen side 4 Integrationsudfordringer side 5 Tjek dit elforbrug side 6 Ofte stillede spørgsmål side 6 Forbedringer for cyklister side 6 Mødekalender side 7 FOTO: CARSTEN ANDERSEN har det været vanskeligere at få samarbejdet til at fungere med boligselskaberne og at koordinere aktiviteterne med disse. Stof til eftertanke - også for FSB. Nordvestkvarteret Kvarterløftet her er i høj grad præget af, at der er sat fokus på et imageløft. Der er tale om mange små, men meget synlige projekter, der er sat i søen. Der er lagt stor vægt på borgerinformation. Kvarterløftet i Nordvest arbejder under en enkel organisering med den lokale styregruppe som det centrale I området omkring Blågårds Plads er der blevet lukket godt af for trafikken. Billedet er fra vinteren omdrejningspunkt. Rapporten konkluderer bl.a., at kvarterløftet i kraft af sit selvstændige budget og delvist eksterne finansiering, råder over en stor frihed, som giver rum for mere banebrydende projekter, der som sådan ikke er afhængige af den kommunale forankring. De øvrige tre kvarterløftprojekter, der omtales i rapporten er Vollsmose i Odense,Vestbyen i Horsens og Brøndby Strand. Rapporten Midtvejsstatus for fem kvarterløft (2005) kan bestilles hos SBi på tlf eller downloades fra - tkn Kvarterløft og demokrati Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har også udgivet en rapport, hvori cand.techn.soc. Annika Agger drager en række konklusioner om kvarterløft og den borgerdeltagelse, som har udgjort en betydelig del af de syv første kvarterløft mellem 1998 og Læs mere om Annika Aggers ph.d. afhandling Demokrati og deltagelse et borgerperspektiv på kvarterløft på - tkn

2 Fra bestyrelsens møde den 15. december 2005 LO-Skolen 2006-programmet for konferencen på LO-skolen er ved at blive fastlagt. Blandt andet lægges der op til besøg på nogle af FSBs afdelinger. Husk derfor allerede nu at sætte kryds i kalenderen den april Salg af almene boliger I den senere tid har pressen skrevet om, at boligorganisationen SABs afdeling, Flexibo på Amager, har søgt Københavns Kommune om lov til, at give beboerne mulighed for at købe deres boliger. SAB har meldt ud, at de vil sagsøge Kommunen og Socialministeriet, hvis Kommunen uden SABs accept giver lejerne lov til at købe. Bestyrelsen blev oplyst om, at det hidtil har været Københavns Kommunes holdning ikke at give lejere lov til at købe deres bolig, hvis det er mod boligorganisationens ønsker. Sagen blev behandlet i Borgerrepræsentationen den 16. december 2005, hvor et flertal sagde nej til, at de almene boliger kan sælges. Velfærd FOTO: CARSTEN ANDERSEN Bestyrelsen blev orienteret om, at den meget omtalte rapport Fremtidens velfærd - vores valg fra Velfærdskommissionen indeholder et relevant afsnit om Et frit og dereguleret boligmarked. Se rapport, debat og meget mere på BL er i gang med at udarbejde et uopfordret høringssvar, som du på et senere tidspunkt vil kunne læse på FSBs 75 års jubilæum Bestyrelsen er så småt begyndt at diskutere FSBs 75 års jubilæum i De opfrodrer alle med gode idéer til, hvordan jubilæet kan markeres, til at kontakte Marianne Bjerg i FSBs administration på mb@fsb.dk. FOTO: NIELS STOCKMARR Den almene sektors fremtid I det nye boligforlig lagde regeringen op til, at der skal gennemføres et udredningsarbejde om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler med henblik på at indgå en længerevarende aftale. Bestyrelsen blev orienteret om, at det udvalg som skal forestå udredningsarbejdet, nu er nedsat. Det er et tværministerielt udvalg, hvor den almene sektor ikke er repræsenteret dog er Boligselskabernes Landsforening inviteret til at deltage i en følgegruppe. Udredningsarbejdet forventes at være færdigt den 1. juni Kommunikation og kundeservice i udlejningscentret FOTO: NIELS STOCKMARR I efteråret 2005 blev der gennemført en række skriv bedre kurser i udlejningscentret. Kurserne viste, at der var behov for at gøre kundeservicen i udlejningscentret endnu bedre end den er idag. Bestyrelsen bevilgede derfor kroner til projektet: Kvalitet i kommunikation og kundeservice i udlejningscentret. Læs mere i artiklen på næste side. Husk at du kan få referaterne fra bestyrelsesmøderne tilsendt. Er du interesseret, så henvend dig til Dorte J. Clausen på telefon eller djc@fsb.dk. -hsj 2

3 Nyt projekt: Kvalitet i kommunikation og kundeservice (KKK) i udlejningscentret Mange har vidst det, mange har snakket om det. Kun få har kunnet gøre noget ved det men nu sker det. Den 2. januar 2006 går Udlejningscentret i gang med et projekt, der skal øge kvaliteten i centrets kommunikation med kunderne, dvs. både telefon- og skrankebetjening men især brevskrivning. Den aktuelle baggrund for, at kvalitetsprojektet ser dagens lys netop nu, er afholdelsen af et tre timers skriv bedre kursus for de fire grupper i Udlejningscentret. Diskussionerne med deltagerne på kurserne viste, at der ikke blot var et stort behov, men også stor motivation, for at gøre noget ved kvaliteten i kundebetjeningen. FOTO: NIELS STOCKMARR Udlejningscentret udsender flest breve Den mere generelle baggrund er, at Udlejningscentret er den mest kommunikerende afdeling i FSB. Ca. 20 medarbejdere arbejder med kundekontakt i ca. 70 pct. af deres arbejdstid. Udlejningscentret udsender suverænt flest skrivelser i FSB. Der har fra flere sider - også fra kundernes side - været udtrykt ønske om, at kvaliteten (forståelsen) i de mange skrivelser, herunder især standardskrivelser, godt kunne trænge til et løft. Bestyrelsen bevilgede på sit møde den 15. december kroner til indkøb af eksterne konsulenttimer, videoudstyr til kursusbrug og ikke mindst til vikardækning af de timer, som udlejningsmedarbejderne forventes at skulle bruge på projektet. Hvad kommer der ud af det? Vi forventer forståeligt nok, at resultatet af projektet vil være øget kvalitet af al kundeservice i udlejningscentret. Det skal ske ved fx at sikre den fulde udnyttelse af boligadministrationssystemet, EG Bolig2, så systemet understøtter medarbejdernes kundebetjening bedre, end det er tilfældet i dag. Det kan også ske ved at analysere og omlægge arbejdsprocesser og forretningsgange både internt i afdelingen og i forhold til andre afdelinger i administrationen, som Udlejningscentret samarbejder med. Når projektet er gennemført - det forventes at tage et år - forventer vi alle, Projektorganisering Medarbejderne i Udlejningscentret har været på "skriv bedre kursus". at den højere kvalitet i kundebetjeningen også vil sikre FSB et bedre omdømme blandt kunderne og samtidig øge resurseudnyttelsen. Endelig vil det også sikre større medarbejdertilfredshed. Niels Stockmarr, projektleder Projektgruppe gruppeleder Linda Haagensen, udlejningsmedarbejder, Annethe Thømming, udlejningsmedarbejder, Christina Ford, udlejningsmedarbejder Kristina Andersson, projektleder Niels Stockmarr. Styregruppe vicedirektør Anette Zilmer Theisen, udlejningschef Bent Lyngsig, it-chef Troels Gøgsig Larsen, projektleder Niels Stockmarr. 3

4 I sidste nummer af FSB Information startede vi med artiklen "Nyvalgt til afdelingsbestyrelsen - er det svært?" en artikelserie med temaet "Ny i afdelingsbestyrelsen". I de kommede numre vil vi derfor bringe en række artikler, som fokuserer på arbejdet i afdelingsbestyrelsen - til glæde for både nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, men også andre som ønsker at få frisket deres viden op. NY I AFDELINGS- BESTYRELSEN Som medlem af afdelingsbestyrelsen skal du Hvad består arbejdet i en afdelingsbestyrelse egentlig af? Det kan du læse mere om her. Som medlem af en afdelingsbestyrelse er du valgt til at varetage beboernes forskellige interesser. Du skal sammen med de andre medlemmer tage hånd om store og små opgaver i din boligafdeling. Der findes naturligvis ingen formel for præcis, hvor mange og hvilke opgaver afdelingsbestyrelsen skal løse, og afdelingsbestyrelsen skal selv sørge for at finde et niveau for indsatsen i bestyrelsesarbejdet. Følgende vil typisk være opgaver for en afdelingsbestyrelse i løbet af et år: Afdelingsbestyrelsesmøde Afdelingsbestyrelsen mødes i løbet af året til et eller flere møder. Regnskab Administrationen udsender i starten af året det foregående års regnskab for afdelingen til godkendelse. Afdelingsmødet har den formelle kompetence til at godkende regnskabet, men i nogle afdelinger har afdelingsmødet vedtaget, at det er afdelingsbestyrelsen, der godkender. Også organisationsbestyrelsen skal godkende regnskabet, som skal være endelig godkendt inden den 1. juni. Pjecen BLs pjece finder du på under menupunktet Udgivelser og herefter Pjecer. Velkommen som medlem af afdelingsbestyrelsen finder du på FSBs hjemmesides del for beboerdemokrater under menupunktet Beboerdemokrati. Budget En gang om året udarbejdes et budget, hvor administrationen og afdelingsbestyrelsen i fællesskab forsøger at forudse, hvor mange penge der i de kommende år skal bruges på driften af boligafdelingen. Afdelingsbestyrelsen skal forelægge budgettet for afdelingsmødet til godkendelse. Budgetmøde Afdelingen har pligt til at holde et budgetmøde, som er det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde. Driftsbudgettet skal godkendes af beboerne på dette møde. Rådighedsbeløb og aktivitetsbeløb De budgetter, der forelægges på afdelingsmødet, er såkaldte sammentrængte budgetter. De er enklere at overskue og har færre poster. Dog har man valgt, at posterne rådighedsbeløb og aktivitetsbeløb skal fremgå som særskilte poster, sådan at det er synligt for beboerne, hvilke udgifter og indtægter der budgetteres med på disse to poster. Driftsudvalgsmøde I løbet af året afholder alle afdelinger et eller flere møder, hvor afdelingsbestyrelsen, ejendomsinspektøren og en eller flere fra administrationen deltager. Vedligeholdelsesplan Boligafdelingens bygninger og udearealer vurderes en gang om året, og der laves en vedligeholdelsesplan. 4

5 Alle større renoveringsarbejder skal besluttes på afdelingsmødet. De ansatte på afdelingen En afdelingsbestyrelse har ikke retten til at lede og fordele ejendomsinspektørens eller -funktionærernes arbejde i afdelingerne. Det er administrationens opgave. Afdelingsbestyrelsen skal orienteres om ansættelse og afskedigelse af ejendomsinspektører og -funktionærer. Mere information Du kan hente mere information på og hvor du blandt andet finder FSBs pjece Velkommen som medlem af afdelingsbestyrelsen og BLs pjece: Valgt ind i bestyrelsen og hva så?. - awp Boligselskabernes Landsforening (BL) opstiller fem bud for afdelingsbestyrelser Du er valgt til at træffe beslutninger og planlægge ikke til at administrere. Du er tillidsmand for alle beboere også for de psykisk og mentalt handicappede, de unge, de nye og de gamle danskere. Du skal altså varetage alle dine vælgeres interesser. Du er beboernes kontaktled til organisationsbestyrelsen og administrationen. Du skal fungere som iværksætter fx af aktiviteter i afdelingen ikke udføre alle de praktiske opgaver selv. Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine også selv om du sidder i afdelingsbestyrelsen. Kilde: Boligselskabernes Landsforening: Valgt ind i afdelingsbestyrelsen - hva så? Integrationsudfordringer Hvordan kan integrationen forbedres? I november 2005 udkom Integrationsudfordringer en antologi om bolig, medier og homoseksualitet. I antologien behandler en række forskere og praktikere områder, som præger den offentlige debat om indvandrere og integration i det danske samfund og i de almene boligområder. Flere af bidragsyderne kommer med deres konkrete bud på,hvordan integrationen kan forbedres. Blågårdskvarteret Antropolog Gry Winsløw bidrager til antologien med Den daglige integrationsøvelse i Blågårdskvarteret. Gry Winsløw har i en årrække boet i Blågårdskvarteret, og hun beskriver i artiklen dagligdagen i kvarteret. Hun fortæller om sine egne oplevelser og erfaringer med beboerne i området, og hun tegner et nuanceret billede af integrationsprocessen i Den grønne firkant, som hun kalder Blågårdskvarteret. En af Gry Winsløws pointer er, at integration starter i det offentlige rum. Du kan læse mere om og bestille antologien på Det er derfor nødvendigt at skabe rammer, som trækker mennesker af alle aldre og etnicitet ud af deres lejligheder, så de kan mødes. Dem og os Formænd og direktører for ni almene boligorganisationer, som tilsammen repræsenterer ca almene boliger, bidrager også til antologien. FSBs formand Birthe Qasem og adm. direktør Søren Peter Jensen skrev sammen med de andre formænd og direktører en kronik om at dele ansvaret for integrationen i boligområder, der blev bragt i Politiken i maj Kronikken Dem og os er med i antologien. Kronikken tager udgangspunkt i, at det danske samfund i stadig større grad opdeles i dem og os, og forfatterne beskriver deres bekymring for udviklingen i deres boligområder: Vi må nu se vores almene boligområder omtalt som ghettoer i medierne. Denne udvikling frygtede vi for 10 år siden, og frygten viste sig velbegrundet. Formændene og direktørerne opfordrer til boligpolitisk handling. - awp 5

6 Tjek dit elforbrug Du har nu mulighed for selv at undersøge, om dit elforbrug ligger højt eller lavt i forhold til gennemsnittet af de danske husstande. De fleste af os tror, at vores elforbrug ligger på et normalt niveau, men nogle husstande bruger op til tre gange så meget el som andre. Særligt i børnefamilier bruges der meget el til tøjvask og tørring, og el til computeren ser ud Ofte stillede spørgsmål På FSBs hjemmeside kan du nu finde svar på de mest almindelige spørgsmål, ekspeditionen får. I første omgang handler det om ventelistesystemet, men senere vil der også være spørgsmål/svar om fx el-, vand- og varmeregningen. Svarene kan du finde på under menupunktet: Beboerservice/Ofte stillede spørgsmål. -tkn FOTO: ARKIVFOTO FOTO: ARKIVFOTO Husker du at slukke lyset efter dig, når du går fra lokalet? til at fylde stadigt mere i alle typer af familier. Du har nu mulighed for at finde ud af, om dit elforbrug ligger i den pæne eller mindre pæne ende af forbrugsskalaen. På kan du indtaste informationer om dit elforbrug og herefter sammenligne resultatet med andre husstandes forbrug. Nina Kristensen, elev i kommunikationsafdelingen Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. De spørgsmål, administrationen møder igen og igen, bliver nu besvaret på FSBs hjemmeside. Forbedringer for cyklister i København Alle cyklister i København har nu mulighed for at komme med forslag til, hvordan cykelstierne i København kan blive bedre. Københavns Kommune har nemlig afsat 35 mio. kr., som bl.a. skal bruges til at forbedre cykelfremkommeligheden. Både enkeltpersoner og organisationer inviteres til at komme med ideer til større sammenhæng i cykelnettet og forbedret sikkerhed. Forslagene vil indgå en i samlet prioritering af investeringer på cykelområdet, som forventes besluttet i Borgerrepræsentationen i løbet af vinteren. Du kan sende dine forslag til cyklist@kk.dk, men du skal skynde dig, for det skal ske inden den 24. december Du kan læse mere om trafikplanerne på Nina Kristensen, elev i kommunikationsafdelingen FOTO: CARSTEN ANDERSEN Du kan komme med forslag til, hvordan sikkerheden på cykelstierne forbedres. FOTO: TKN 6

7 Arrangement for nye beboere og andre interesserede FSB vil gerne give beboerne mulighed for at bruge deres rettigheder som almene beboere så aktivt som muligt. Derfor inviterer vi til møde om, hvad det vil sige at bo alment. Informationsmødet foregår torsdag den 5. januar 2006 i Bispeparkens Beboerhus, Bispeparken 17B, 2400 København NV. Vi afholder det samme møde to gange: Kl og Tilmelding er ikke nødvendig. På mødet vil vi blandt andet informere om emner som: Hvad går huslejen til? Beboerdemokrati hvad et det? Hvad kan ejendomskontoret hjælpe med? Hvis du har spørgsmål eller emner, du gerne vil have taget op, så tag med på mødet, hvor blandt andet FSBs vicedirektør Anette Zilmer Theisen vil være til stede for at besvare spørgsmål. Der vil være en let forplejning. Alle interesserede er velkomne. Gør gerne reklame for arrangementet i din boligafdeling. Mødekalender FSBs forretningsudvalg 25. januar marts 2006 Økonomiudvalget 20. februar april BL informerer og Landsbyggefonden orienterer FSBs bestyrelse 8. februar marts 2006 Kommunikationsudvalget 18. januar februar 2006 Aktivitetsudvalget 9. februar maj 2006 Byggepolitisk udvalg Datoen ikke fastlagt Forvaltningsudvalget Datoen ikke fastlagt FSBs repræsentantskab 6. juni 2006 LO-Skolen april 2006 FSB i Gladsaxe Gladsaxe Bestyrelsesmøde 31. maj 2006 Gladsaxe repræsentantskabsmøde 31. maj 2006 Der er ingen nye informationer fra BL eller Landsbyggefonden siden sidste nummer af FSB Information. Udgivet af FSBbolig Rådhuspladsen København V Tlf.: Fax: fsb@fsb.dk Redaktionen Helle Sinding-Jensen (ansv.) hsj@fsb.dk Trine Kiil Nielsen - tkn@fsb.dk Anne Warrer Poulsen - awp@fsb.dk Kontakt til redaktionen Telefon (direkte): kommunikationsafdeling@fsb.dk Layout: Rasch Tryk: FSBs kontorservice Oplag: 750 Næste deadline: 8. februar