Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan.

Transkript

1 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Att: Koncern Plan og Udvikling Høringssvar: Region Hovedstadens Kræftplan december 2010 Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden takker for muligheden for at afgive høringssvar til Region Hovedstadens Kræftplan. Overordnet synes vi, planen er fremadrettet og med mange gode tiltag og elementer. Efter tidligere års fokusering på diagnosticering og behandling af kræft, har denne Kræftplan et tiltrængt fokus på førog efterforløb områder, hvor vi i høj grad ser, at sygeplejerskers kompetencer vil bidrage til gode resultater og løsninger, bedre opsporing, øget sammenhæng samt forbedret palliation og rehabilitering, der fokuserer på den samlede livskvalitet og det hele menneske. Der er en række temaer og helt specifikke elementer i planen, som vi vil kommentere på de følgende sider. De er opsummerede her: Der er behov for øget konkretisering af de mange foreslåede og gode tiltag. Vores vurdering er, at regionens pressede økonomi sætter begrænsninger for realiseringen af dem. Vi anbefaler en reel og tydelig prioritering af tiltagene. Den 18. februar 2011 Ref.: VS/VW/LTK/GF/AGP Medlems nr.: Sagsnr. Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, 4 DK-1360 København K Åbningstid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl samt onsdag kl Tel Fax hovedstaden@dsr.dk Planen understreger både behovet for og nytteværdien af specifik sygeplejefaglig forskning og udvikling. Vi anbefaler, at regionen opruster på området og anerkender sygeplejens selvstændige betydning for kræftpatienters samlede forløb. Vi anbefaler ligeledes, at regionen arbejder aktivt for et bredere og mere formelt sygeplejefagligt forskningsmiljø i hovedstadsområdet, herunder etablering af cand.cur. uddannelsen i København. Planen taler for etablering af nye uddannelser. Vi er enige i, at der er et stort og vedvarende uddannelsesbehov. Vi anbefaler, at regionen sikrer sygeplejerskerne mulighed for at tage målrettede special-, overbygnings- og efter/videreuddannelser på kræftområdet og derved udnytter eksisterende Side 1 af 6

2 kompetencer og erfaring bedre i stedet for at involvere endnu flere faggrupper i forløbet. Planen tydeliggør behov og gevinster ved sammenhæng i forløb. En velfungerende forløbskoordinering kræver fokus på struktur, uddannelse, interpersonelle relationer i kommunikationen, kompetenceudvikling, formaliseret videndeling, tværgående samarbejde, patienten i centrum, målsætninger for indsatsen inklusive evaluering og feedback mm. Vi anbefaler, at regionen i samarbejde med kommunerne iværksætter en målrettet og tilbundsgående indsats for at sikre sammenhæng i forløb for alle patientgrupper, herunder beskriver forløbskoordinatorfunktionen nøje. Vi anbefaler, at målsætningen er at flytte patientforløbstankegangen fra papir til handling, så den kan måles både på adfærd, faglig og patientoplevet kvalitet. Arbejdsdeling og snitflader mellem det specialiserede (regionale) og det generelle (kommunale) niveau skal tydeliggøres via sundhedsaftalerne. Det vil forbedre indsatsen for tidlig opsporing og rehabilitering/palliation. Vi hæfter os ved, at forebyggelse kun er omtalt i begrænset omfang. Set i lyset af den ny rapport om øget ulighed i sundhed, er forebyggelsesindsatsen af afgørende betydning. Vi opfordrer til øget tværsektorielt samarbejde og en højere grad af videndeling og inddragelse af kompetencer og lokalkendskab til borgerne og deres adfærdsmønstre. I den forbindelse er det afgørende at tænke i nye måder at nå de udsatte grupper på, som erfaringsmæssigt ikke påvirkes af gængse kampagner mv. Det er glædeligt, at der er særligt fokus på komorbiditet, hvor statistikken viser, at der er behov for en fokuseret indsats. Vi anbefaler, at de multidisciplinære teams også omfatter andre faggrupper end de i planen nævnte, ikke mindst sygeplejersker, og at disse teams også omfatter rehabilitering og palliation. Opsporing, forebyggelse, rehabilitering og palliativ indsats kræver fokus på viden og kompetencer inden for kommunikation, sygepleje, tværgående samarbejde, koordinering, mestring, livskvalitet i levetiden og en fagligt Side 2 af 6

3 funderet holistisk tilgang til den enkelte. Vi anbefaler at tage udgangspunkt i sygeplejerskers brede, dybe faglighed i netop disse faser. Der er brug for at definere og præcisere en række begreber i kræftplanen ( f.eks. senfølger, rehabiliteringsbehov, rehabilitering versus genoptræning) og derigennem sikre, at de involverede parter har samme forståelse. Der skelnes i planen ikke mellem onkologi og hæmatologi, hvilket virker uigennemskueligt. I forhold til enkelte kapitler i kræftplanen har vi en række politiske og faglige kommentarer. Kap. 6 / Tidlig opsporing af kræftsygdomme Planen lægger stor vægt på det diagnostiske aspekt, men for mange patienter falder uden for pakkeforløbene eller bliver slet ikke opsporet i tide. Med levetiden, den dokumenterede stigende ulighed i sundhed og den manglende succes i den foreløbige indsats mod komorbiditet og det høje antal af kræfttilfælde sammenlignet med de øvrige skandinaviske lande, er der mange gode grunde til at styrke indsatsen netop for tidlig opsporing og forebyggelse af kræft. Der er evidens for, at man ikke når udsatte grupper via kampagner. Vi anbefaler, at regionen tænker i andre metoder, f.eks. i form af opsøgende indsatser på lokale mødesteder og udnytter det forhold, at sygeplejersker via deres jobfunktion er i kontakt med relevante målgrupper: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk eller borgere, der ikke går til lægen eller deltager i de screeningsprogrammer, der lægges vægt på i planen. Vi anbefaler konsekvent at indtænke sygeplejerskers faglige kompetencer i en styrket indsats for tidlig opsporing. Kap. 7 / Rehabilitering, senfølger mv. Der mangler konkretisering i planen. Det er vigtigt, at rehabilitering tager udgangspunkt i det hele menneske og ikke kun i fysisk fokus og genoptræning. Sygeplejersker har bred og dyb faglig viden, der kan hjælpe (tidligere) kræftpatienter til et bedre hverdagsliv i anerkendelse af, at senfølger og andre sygdomme fortsætter igennem rehabiliteringen. Patienterne overlever i dag i højere grad kræft, men stadig flere bliver kronisk syge med senfølger og øget kompleksitet i sygeplejen til følge. Her kommer sygeplejerskers kompetencer i spil, Side 3 af 6

4 og vi anbefaler samtidig at regionen fokuserer på sygepleje/sundhedsfaglig forskning og udvikling for at optimere indsatsen på området. En stor del af rehabiliteringsopgaven handler om kommunikation og formidling og om at sikre adgangen til nødvendig sundhedsfaglig viden. Sygeplejerskers faglighed kan styrke den indsats. Der er behov for at udvikle rehabiliteringstilbud, som ligger mellem de højtspecialiserede ydelser på hospitalerne og tilbud i hjemmeplejen eller andet regi, f.eks. den nu nedlagte neurorehabiliteringsenhed på Esbønderup Hospital. Disse kunne placeres i tilknytning til områdehospitalerne, men fysisk separeret fra den travle hverdag på afdelingerne Endvidere anbefaler vi, at forløbskoordinatorerne som udgangspunkt er sygeplejersker, fordi sygeplejerskers brede og dybe viden rummer de kompetencer, der skal til for at udfylde denne nøglerolle optimalt. Kap. 8 / Palliation Der skal fokus på at styrke samarbejdet mellem sektorerne, det faglige miljø omkring palliation og at separere de palliative afsnit fra travlheden på afdelingen. Det er vigtigt at drøfte patientens adgang til palliation med udgangspunkt i at undgå en opsplitning af den palliative indsats. Kap. 9 / Patientaspektet Samarbejdet og kommunikationen med patient og pårørende er et oplagt emne for sygeplejefaglig forskning og et lysende eksempel på, at den kliniske kræftforskning kan komme til kort i en forskningsmæssig sammenhæng. Det samme gælder for undervisning af patient og pårørende. Kap. 11 / Forskning Generelt er det vores opfattelse, at planen nedtoner betydningen af den almene sundhedsfaglige forskning, ikke mindst i forhold til opsporing, rehabilitering, palliation og livskvalitet i forhold til de udbredte senfølger og den stigende overlevelsesgrad. I forhold til afsnittets fokusområder (11.2) er sygeplejefaglig forskning i høj grad relevant på alle områder undtaget partikelterapianlæg. Side 4 af 6

5 Vi anbefaler regionen at vende blikket mod de gevinstmuligheder og det faglige udbytte, der kan høstes af et øget fokus på forskning i sygepleje. I den forbindelse opfordrer vi regionen til at øge indsatsen for, at der etableres et formaliseret sygeplejefagligt forskningsmiljø i København. Kap. 12 / Uddannelse Der er ikke afsat midler til specialuddannelsen for kræftsygeplejersker. Erfaringen viser, at såfremt dette ikke sker, kommer sygeplejerskerne ikke af sted for deres arbejdsplads regning. I kredsen undrer vi os over planens stædige insisteren på at udvikle og iværksætte nye grunduddannelser løbende. Det sidste, cancerpatienter har behov for, er mange forskellige personer og faggrupper omkring sig igennem deres forløb. Vi anbefaler, at man i stedet satser på at udvikle målrettede videre- og efteruddannelseskurser som overbygning på de eksisterende sundhedsfaglige grunduddannelser, eksempelvis inden for rehabilitering og palliation. Samtidig anbefaler vi, at regionen i højere grad anvender mulighederne i de kliniske ekspertsygeplejerskers kompetencer. Vi opfordrer regionen til at tage udgangspunkt i det faktum, at sygeplejersker allerede i dag besidder nøglefunktioner inden for enkelte grene af plejen af kræftpatienter og har stor viden og erfaring på deres nicheområde. Det gælder f.eks. opsporing, palliation, forløbskoordinatorfunktioner, projektvaretagelse, opsøgende teams mv. Men skal kræftplanens ambitioner om en bedre samlet og koordineret indsats i før- og efterforløbet realiseres, kræver det særlige uddannelsesmæssige tiltag i forhold til tværgående funktioner og indsatser og et blik på muligheder i stedet for barrierer. I Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden ser vi frem til den videre implementering af kræftplanen i Region Hovedstaden og håber, at de mange gode og nødvendige forslag realiseres. Vi står altid gerne til rådighed for arbejdsgrupper, tænketanke, faglige input osv. og indgår gerne aktivt i samarbejder omkring udmøntning og konkretisering af de mange tiltag. Side 5 af 6

6 Med venlig hilsen Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Vibeke Westh Vibeke Schaltz Kredsformand 1. kredsnæstformand Mobil: Mobil: Side 6 af 6