Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønstrup Harrerenden. Tema Anlæg ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde"

Transkript

1 Lønstrup Harrerenden Kulturmiljø nr. 26a-b Tema Anlæg ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby, sommervillaer og ældre sommerhusområde Sted/Topografi Lønstrup ligger ved en sand- og lerklint ud til Skagerrak på Vendsyssels vestkyst. Klinten er ca. 12 km lang og op til 60 meter høj. Havet æder i gennemsnit 2-2½ m af klinten om året, så igennem århundreder er kystlinjen rykket længere og længere ind i land. Samtidig er klinten fuld af kildevæld, der gennemvæder leret, så der ofte sker jordskred. Fra omkring 1900 begyndte Lønstrups hovederhverv at skifte fra fiskeri til turisme, og byen er i dag en udpræget turistby omgivet af store sommerhusområder. Byen har 500 faste indbyggere, i sommersæsonen omkring

2 Kulturmiljøet omfatter Lønstrup by, Møllebakken samt sommerhusområdet Harrerenden. Tid Ca til i dag. Karakteristik Fiskerlejet Fiskerlejet/ladepladsen Lønstrup var i perioden af stor betydning for skudehandelen til især Norge og England. I 1860 erne opførte købmand A. Rosenkranz Segelcke således et treetagers pakhus ved Lønstrup Strand. Selve købmandsgården findes stadig dog i stærkt ombygget stand, idet det i dag er Hotel Marinella. Efter anlæggelsen af jernbanen til Frederikshavn i 1871 mistede byen som så mange andre vestkystbyer efterhånden sin betydning for denne handel. I Hotel Marinella findes der stadig rester fra købmand Segelckes købmandsgård. Fiskerlejet Lønstrup er for vestkysten speciel ved sin placering i landskabet. De første fiskere/husmænd har lagt sig i læ for vestenvindens hærgen ved udnyttelse af de naturgivne geologisk/geografiske forhold. Fiskerlejet er anlagt i slugten langs Lønstrup Bæk i en nord - sydgående retning og med den naturlige klitdannelse som læ mod vest. I forgrunden P. Olsens Kro i Lønstrup omkring

3 Bebyggelsen af gårde og huse lå samlet langs vejen til stranden, der dengang havde en bredde, der tillod ophaling af selv større skibe. Jordlodderne til gårde og husmandsbrug lå som smalle øst-vest orienterede parceller fra byen og ud til kysten. Ejendommenes markarealer mindskedes år for år på grund af kystnedbrydningen. Strandvejen set mod nord med kroen, der er ombygget til Linnemanns Hotel i midten af billedet. De ældste gårde og huse giver i dag stadig et godt indtryk af byens oprindelige karakter. Størstedelen af byens nu ombyggede fiskerhuse er opført i perioden 1860 til Til de fleste hører det obligatoriske baghus til redskaber. Lønstrup har formået at fastholde og tiltrække helårsbeboere, hvoraf en del er kunstnere, hvilket afspejler sig i de mange gallerier og kunsthåndværksbutikker, der findes i byen. Dette er også med til at tiltrække turister, og i sommersæsonens gode vejr er der i byen en næsten sydlandsk stemning. Turistbyen Lønstrup blev på et tidligt tidspunkt opdaget som badeby af såvel Københavnere som af folk fra Hjørring og Aalborg, og allerede i 1866 var der opstillet badehuse på stranden. Et kraftigt skybrud i 1877 var medvirkende til, at byen blev landskendt. Mange kom rejsende for at se på ødelæggelserne, der blandt andet var resulteret i en bred og dyb afgrund, som delte byen i to dele. Hændelsen var startskuddet til Lønstrups udvikling fra fiskerleje til badeby, og i begyndelsen af 1900-tallet var Lønstrup det største badested i Nordjylland. Med åbningen af jernbanelinien Hjørring-Løkken i 1913 fik turismen endnu et opsving, og Lønstrup udviklede sig efterhånden til en ægte badeby. Allerede året efter transporteredes passagerer til Lønstrup. Et karakteristisk træk i Lønstrup er ligesom i eksempelvis Løkken, at mange fik bygget baghuse, hvor familien flyttede ud om sommeren for at kunne leje forhuset ud til turister. Hotellerne Linnemanns Badehotel, der oprindelig var kro, og Wrensteds Afholdshotel er nok de mest kendte af de mange hoteller og pensionater, der gennem tiden har været i Lønstrup. Hotellerne blev placeret i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse langs vejen til havet og indordnede sig derved traditionen med at lægge sig i læ 669

4 for vestenvinden. Dette skal ses i modsætning til sommervillaerne på klittoppen med havudsigt. Foto taget samme sted som de to forrige denne gang ca Linnemanns Hotel har fået bygget en ekstra etage på. Sommervillaerne Nord for og højt over Lønstrup by blev der i perioden bygget en række store, grundmurede sommervillaer. Bygherrerne var velhavere/rigmænd fra hele landet, som i tidens ånd ønskede sig en plads med havudsigt. Bebyggelsen er typisk for perioden, og den er i Lønstrup større og mere koncentreret end i f.eks. Løkken. Nogle af sommervillaerne på Møllebakken, der er underlagt en bevarende lokalplan. En sommervilla fra 1910 tegnet af Hack Kampmann er omdannet til feriekolonien Rødovrehus, og Lønstrup Mølle, som er bygget i 1865, blev i 1914 omdannet til sommerbeboelse af Hjørring-arkitekten Jens Jakobsen (sidefløje opført i 1930-erne). Møllen er et markant vartegn for Lønstrup på trods af, at den har mistet sine vinger. Harrerenden Fra omkring 1920 begyndte også folk fra omegnen, især fra Hjørring, at bygge sommerhuse ved Lønstrup. Der var tale om små træhuse, ombyggede badehuse, jernbanevogne m.v., bygget af jævne folk. Husene blev opført spredt på det område nordøst for byen, der senere kom til at hedde Harrerenden. De fleste af husene blev opført på lejet grund. Indtil besættelsen i 1940 blev der bygget mellem 30 og 40 små sommerhuse i området. 670

5 Harrerenden set fra syd Sommerhuset Dan ligger i billedets baggrund. I 1944 dannede ejerne af husene en forening Sommerhuskolonien Harrerenden. I slutningen af 1940 erne blev der oprettet en købmandshandel i området, og i 1955 blev der etableret fast rutebilkørsel til Harrerenden fra Hjørring. Harrerenden og et område ved Nørlev Strand var helt op til 1950 erne de eneste sammenhængende sommerhusområder ved Lønstrup. Sommerhuset Dan lige opført Sommerhuset Dan ligger i dag i den yderste klitrække. Vendsyssel historiske Museum

6 Flere af de tidlige huse er i årenes løb blevet taget af havet, og i 1977 etablerede Hjørring Kommune kystsikring ved nedkørslen til stranden ved købmanden. I 1990 erne blev der etableret kystsikring på en længere strækning. Det udpegede område omfatter ca. 100 selvstændigt matrikulerede sommerhuse og ca. 200 sommerhuse på fællesparcel. Husene er opført i perioden (et enkelt er dog opført allerede 1910), knap halvdelen af dem i perioden Sommerhuse i den yderste klitrække efter stormen i vinteren Som noget særligt for sommerhusbebyggelsen ved Harrerenden kan kystsikringen nævnes. Siden 1990 erne er stranden og kystskrænten blevet sikret med mange tusinde tons norsk granit. En kystsikring af umådelige dimensioner som får vesterhavskysten på dette sted til at minde om Bornholm eller en vestnorsk atlanterhavskyst. Bevaringstilstand Det tidligere Linnemanns Hotel, nu Glashuset i Lønstrup. Hotel Marinella kan lige skimtes midt i billedet bagerst. Lønstrups gamle bydele blev tidligt sikret gennem planlægning. I en bevarende byplanvedtægt fra 1974 blev grundejerne pålagt en række krav med hensyn til anvendelse af bygningsfarver, -materialer og -proportioner. Der blev stillet særlige betingelser ved om- og tilbygninger. I forbindelse med bevaringsplanen blev der af Hjørring Kommune foretaget en simpel registrering og fotografering af de enkelte huse i 1975, og kommunen opdaterer fotoregistreringen løbende. I forbindelse med byplanvedtægten havde kommunen 672

7 i mange år en bevaringsfond, der gav husejerne fordelagtige lån i forbindelse med renovering af husenes døre, vinduer og tegltage. Lånebeløbet blev givet som differencen mellem prisen på eksempelvis et vindue med én hel rude og et vindue med sprosser. På denne måde er en del af de ældre huse renoveret med de oprindelige materialer og det oprindelige udseende intakt. Også efter at bevaringsfonden i 2002 blev sparet bort, er renoveringerne fortsat med blik for det autentiske. Byplanvedtægten blev i 1990 afløst af en bevarende lokalplan, som siden er udvidet med nye lokalplanbestemmelser med flere temaer og en større detaljeringsgrad, senest i Ophalerpladsen er på grund af kystnedbrydningen blevet meget stejl og her foregår kun lidt fiskeri. Her ses også en af molerne, der er bygget af store granitsten. Byens struktur som fiskerleje og ferieby er for den ældste dels vedkommende bevaret. Dog er strand og ophalerplads ødelagt ved kystnedbrydning og kystsikring. Redningshuset ligger nu som en torso på kanten af skrænten ved ophalerpladsens spilhus. Pga. kystnedbrydningen er der etableret kystsikring omkring byen. 12 sommervillaer er bevaret. De er alle i meget god stand og er kun i mindre omfang ombyggede. Møllen mangler i dag (2006) vingerne, som den mistede under en storm i 1999, men møllehatten er intakt, og tagene er nytækkede med spån. Den gamle ombyggede mølle. 673

8 Harrerendens bebyggelse er af meget svingende karakter. For mange af de ældste huses vedkommende er der stadig tydelige spor af deres oprindelse. De små træhuse med små overbyggede verandaer med udsigt over havet er typiske. De yngre huse er større, og enkelte kan næsten betragtes som helårshuse eller luksussommerhuse i den dyre ende. Det er tydeligt, at ejerne af sommerhusene i Harrerenden passer godt på dem mht. vedligeholdelse og med ordnede, ryddelige forhold omkring husene. Harrerenden set fra nord. Vendsyssel historiske Museum Sårbarhed Lønstrup er på mange måder sikret mod bygningsmæssige fremmedelementer i kraft af lokalplanen. Der er ligeledes dæmmet op for en tivolisering af bymidten. Den største trussel må tillægges kystnedbrydningen og de foranstaltninger, der gøres mod den. Denne situation er ikke ny, og kystnedbrydningen har siden årene været en større trussel mod Lønstrup end sandflugten. I årenes løb er en del af de oprindelige sommervillaer blevet ofre for kystnedbrydningen og er styrtet i havet. Faren for de tilbageværende er ikke så stor, da der i 1990 erne er foretaget omfattende kystsikring ud for Lønstrup. Hjørring Kommune har, som det er tilfældet for en meget stor del af Lønstrup by, udarbejdet en bevarende lokalplan for Møllebakkekvarteret, som sikrer området på en ganske tilfredsstillende måde. Der stilles i lokalplanen en række forholdsvis strenge krav til evt. om- og tilbygninger af sommervillaerne. Harrerenden har siden 1998 været omfattet af en bevarende lokalplan, som sikrer området på en tilfredsstillende måde. Lokalplanen fastslår bl.a. hvor mange huse, der maksimalt må opføres på fællesparcellen, og at der ikke må foretages yderligere udstykning af parcellen. Den opstiller detaljerede bestemmelser for husenes udformning (størrelse, materialer, farver osv.) i forbindelse med ændringer og nyopførelse, og den fastslår, at skel ikke må markeres i terrænet ved hegn, plantninger eller lignende. Lokalplanen, hvis formål bl.a. er at opretholde Harrerendens særlige karakter af spontant opstået sommerhusområde, giver således området en god beskyttelse. Det skal dog bemærkes, at der, især for de ældste huses vedkommende er en vis fare for, at man i forbindelse med vedligeholdelse begynder at udskifte bygningselementer med nye materialer som 674

9 eksempelvis beklædningsbrædder i andre dimensioner og monteret vandret, hvor de oprindeligt har været lodrette eller omvendt. Der kan også være tale om lukning af verandaer eller etablering af carport eller garage. En del af området har desuden siden 1963 været fredet som en del af fredningen af stenalderhavets kystskrænt. De klitfredede arealer, der administreres af Nordjyllands Statsskovdistrikt som klitmyndighed, må ikke beplantes eller bebygges yderligere og synes således at være sikret. Den største trussel for området må nok tillægges kystnedbrydningen. Flere huse er i årenes løb styrtet i havet. For de tilbageværende er faren dog ikke så stor pga. den omfattende kystsikring ud for Lønstrup. Bonitering Sommervillaerne på toppen af bakken set fra p-pladsen ved ophalerpladsen. Lønstrup er speciel først og fremmest ved sin placering i den givne geografi. Sommervillaernes placering på toppen af Møllebakken er i markant modsætning til fiskerlejets øvrige huse. Fiskerhusene, fiskerlejets gårde og hoteller er ved udnyttelse af de særlige geografisk/ geologiske forhold lagt langs vejen til havet og for størstedelens vedkommende bygget i læ af klitterne, som skærmer mod vestenvinden. Den nordligste del af bygaden i Lønstrup. Man kan stadig fornemme stemningen af fiskerby, selvom mange af husene i dag er ombyggede. 675

10 Byen har bevaret sit præg af fiskerleje, landsby og ferieby, på trods af at mange huse er ombygget eller anvendes til andre formål end de oprindelige. Harrerenden er med sin helt særlige karakter af spontant opstået sommerhusområde et godt eksempel på en meget tidlig sommerhusbebyggelse ved den vendsysselske vestkyst. Områdets helt specielle bebyggelseskarakter med huse, der ligger drysset ud i området uden markerede skel, adskiller det tydeligt fra de sommerhusbebyggelser, der er opstået siden, og gør området til noget ganske særligt. Kontekst/sammenhænge Sammenhængen mellem fiskerlejet og turistbyen (hoteller og sommervillaer) er intakt. Ligeledes er forholdet mellem sommervillaerne og den øvrige bebyggelse i god balance, og den bevarende lokalplan for området er med til at understøtte denne. Desuden knytter stationen sydøst for byen sig til helheden ikke mindst på grund af banens betydning for turismen og badelivet i perioden fra anlæggelsen i 1913 til omkring midten af 1950 erne, hvor andre transportmidler efterhånden overtog mere og mere af trafikken. Banen blev nedlagt i I Lønstrups randområder ligger større koncentrationer af nyere sommerhusbyggeri, der set fra visse vinkler kan virke skæmmende på/ fra den ældre bebyggelse. Harrerenden er i sin karakter sammen med den ældste sommerhusbebyggelse ved Nørlev Strand eksempler på en bebyggelseskultur, som nærmest kan sammenlignes med de første kolonihavehuse. Den jævne mands evne til med få midler at få noget ud af lidt i forsøget på at skaffe sig lidt frirum uden for de snævre rammer i byens små lejligheder Anvendt kildemateriale Historisk Arkiv, Museumsgade 2, Hjørring. Interview med arkitekt Allan Norman Sørensen, Lønstrup. Lokalplan nr Lønstrup. Lokalplan 480.4a. Sommerhusområdet Harrerenden. Oplysninger fra BBR-registeret Teknisk Forvaltning ved Hjørring kommune. Baand, Niels Regnar: Sommerhusforeningen Harerenden - gennem 50 år, Hjørring Færch, Kirsten: Lønstrup - fra fiskerby til turistby, Hansen, Kirsten Monrad: Tilbage til turismens rødder, Nordjyllands amt, 2005 (2002). Hansen, Viggo: Landskab og bebyggelse i Vendsyssel, Kulturgeografiske skrifter bind 7, Klitgaard, C.: Vendsysselske egne, Turistforeningen for Danmark Rasmussen, E. Damgaard: Lønstrup - hav og folk, Vendsyssel Tidende 29/ Beskrivelsen er udarbejdet af 676

Løkken. Tema Kystkultur, anlæg på/ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje/stationsby, ferieby og badehuse. Kulturmiljø nr. 28

Løkken. Tema Kystkultur, anlæg på/ved kysten. Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje/stationsby, ferieby og badehuse. Kulturmiljø nr. 28 Løkken Kulturmiljø nr. 28 Tema Kystkultur, anlæg på/ved kysten Emne(-r) Skudehandel, fiskerleje/stationsby, ferieby og badehuse Sted/Topografi Løkken Ladeplads ved Furreby Bæk ud til Skagerrak. Op gennem

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4

Hirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4 Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand.

Beliggenhed og afgrænsning Fjellerup Strand kystlandskab ligger på Norddjursland på strækningen omkring Fjellerup Strand. Karakterområde 14 Fjellerup Strand kystlandskab Norddjurs Kommunes Blå Flag Station/Naturcenter Fjellerup formidler kystens natur- og kulturhistorie, men er også selv en del af kystens historie. Her var

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015

Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Vendsyssel J.nr. NST-4129-000-00001 Ref. ckjae 10. juli 2015 Klitsyn i Hjørring Kommune 2015 Mårup Kirke, d. 12. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant fra grundejerforeningen Strandgården Repræsentant

Læs mere

Hirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:

Hirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter: Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Rubjerg Knude området

Rubjerg Knude området Rubjerg Knude området Kort om Rubjerg Knude Fyrs historie Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Kulturen mellem kyst og land

Kulturen mellem kyst og land Kulturen mellem kyst og land Kulturarvens mønstre i landskabet I Stygge Krumpens fodspor By- og købstadskultur Landsbyer og hovedgårde Kystkulturen Hjørring kulturarvskommune 2006 / 07 Forsidefotos: Havnen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Rubjerg Knude Området

Rubjerg Knude Området Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1022 og kommuneplantillæg nr. 5

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1022 og kommuneplantillæg nr. 5 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 1022 og kommuneplantillæg nr. 5 Lokalplan nr. 1022 for et sommerhusområde ved Mørkholt, Hvidbjerg og Høll og kommuneplantillæg nr. 5 er den 8. oktober 2008 vedtaget

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Mårup Kirke (skov nr. 50) Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Bymølle Arkiv nr. Løbenr. 55 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013

Nymindegab. Lønne. Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 Nymindegab Lønne Hejbøl Houstrup 13. NYMINDEGAB KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af:

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Klitsyn i Hjørring Kommune 2016

Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Vendsyssel Ref. CKJAE Den 29. juni 2016 Klitsyn i Hjørring Kommune 2016 Mårup Kirke, d. 2. maj kl. 9.00 (Lokalnr. 350024) Repræsentant for Hjemmeværnsgården Kyststrækning er udsat for erosion. Behovet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Bilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet

Bilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet Dato: 25. januar 2013 Senest opdateret: 15. maj 2013 Til: Fredningssagen for Klintebjerg og Fladvandet Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Bilag 4 - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse)

Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan (2. forelæggelse) Punkt 8. Sønder Tranders, Sønder Tranders Bygade, Boliger. Lokalplan 4-10-101 (2. forelæggelse) 2014-18977 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget Aksel Hansens udstykning Lumsås Information fra vejlauget Vejlauget I vores udstykning har vi ingen grundejerforening, intet ordensreglement og ingen servitutstiftende bestemmelser om beplantning, bebyggelse

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser

Kortfattet Analyse. Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje. og de trafikale konsekvenser Kortfattet Analyse Udbygning af sommerhusområderne omkring Liseleje og de trafikale konsekvenser Hyllingebjergvej Vejlaug 2009 Hyllingebjerg 1809 med vejforløb syd om Bjerget i området omkring Markskellet.

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Emne: Landområde Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Femmøller Femmøller ligger i en

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Vejen 01.05 2015 Til Vejen Kommune Rådhuspassagen 3,6600 Vejen e- mail: teknik@vejen.dk Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Indsigelsen fremsendes af Knud Fensteen Madsen og Susanne Ida Sofie Pedersen

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Enkeltsagsbehandling

Enkeltsagsbehandling Enkeltsagsbehandling Udstykning til og opførelse af et natur- og kulturcenter ved Lien i Skallerup Udarbejdet af Gruppe 40 Landinspektørstudiets 4. semester del 1 Tillæg til projektrapport Skallerup Sogn

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 57 Sammenfatning nr. Efterkrigstidens

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 SOMMERHUSOMRÅDE VED MÅRUP ØSTERSTRAND 1 REDEGØRELSE Nærværende lokalplan nr. 35 skal danne grundlag for udstykning af et ca. 4.500 kvm område af matr. nr. 1 ac, Nordby Hede,

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

AFGØRELSE i sag afslag på opførelse af enfamiliehus på Sdr. Strandvej 114 i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag afslag på opførelse af enfamiliehus på Sdr. Strandvej 114 i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 04. februar 2013 J.nr.: NMK-31-00803 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag afslag på opførelse af enfamiliehus på Sdr. Strandvej 114 i Bornholms

Læs mere

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej

Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej Lokalplan nr. 7.25 Område til sommerhuse v. Skovsgårdsvej/ Sydvestvej SKOVSGÅRSVEJ BRENELSIG Fremlagt fra den 10.11.2004 til den 05.01.2005 Endelig vedtaget den 02.02.2005 Hals Kommune :: 7.25 http://www.halskom.dk/dk/planer_visioner/find_planen/lokalplaner/725.htm?mode=...

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. januar 2004 J.nr. Ref.: Tlf.nr. 00.01.51.A21/6-89 ar 8940 2514 Orientering

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 157 Offentligt SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl

Læs mere

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Sag nr. 04.18.00-P20-1-15 26-01-2015 Side 1. Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Borgmester bød alle velkommen til informationsmøde

Læs mere

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere