Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet"

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage danske produktivitetsudvikling. En svag produktivitetsvækst præger de fleste brancher, hvilket tyder på, at rammevilkårene giver særlige vækstudfordringer for danske virksomheder. Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Gennemsnitlig årlig ændring i pct., Udland Fremstilling af elektrisk og optisk udstyr Energi-, gas- og vandforsyning Transportmiddelindustri Transport, port og tele Tekstil- og læderindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Glas- og betonindustri Maskinindustri Træindustri Kemisk-, medicinal- og plastindustri Detail- og engroshandel Papirindustri og trykkerier Anden fremstillingsindustri Metalindustri Føde-, drikke- og tobaksindustri Offentlige og personlige tjenester Hoteller og restauranter Finansiering, forsikring og erhvervsservice Bygge og anlæg Råstofudvinding -4 Anmærkning Udlandet er samvejet i forhold til landets vægt i den effektive kronekurs EU-Klems, Nationalbanken og DI-beregninger

2 SIDE 2 har et generelt problem med lav produktivitet. I næsten alle dele af erhvervslivet har den danske produktivitetsudvikling haltet efter produktivitetsudviklingen i udlandet de seneste 1 15 år. I perioden fra 1995 til 25 var den danske produktivitetsfremgang blot halv så stor som i udlandet. Nogle brancher har en højere produktivitetsudvikling end andre både i og udlandet. Men selv om nogle brancher er mere produktive end andre, er det kun 15 pct. af produktivitetsforskellen i forhold til udlandet, der kan forklares ved forskelle i branchestrukturerne. Kun 15 pct. af forskellen kan forklares ved branchestrukturer Forestillede man sig, at udlandet havde den samme branchesammensætning som i, ville den danske produktivitetsudvikling fortsat ligge helt i bund. Kun i ganske få brancher har været i stand til at hæve produktiviteten i samme tempo som i udlandet. Og kun i tre brancher råstofudvinding, træindustri, kemisk industri (medicinalindustri) og søtransport har produktivitetsudviklingen være større end i udlandet. Branchemæssige forskelle Produktivitetsudviklingen afhænger meget af de produkter, der bliver produceret. Nogle brancher er karakteriseret ved år efter år, at have en høj vækst i produktiviteten, mens der omvendt er brancher hvor fremskridtene synes meget små. Store forskelle på tværs af brancher F.eks. har den teknologiske udvikling inden for produktionen af computere, telefoni mv. været så markant, at disse brancher har oplevet årlige produktivitetsgevinster på mere end 1 pct. Inden for bygge- og anlægssektoren har man tilsyneladende ikke været lige så innovative, idet produktivitetsniveauerne er stillestående. Høj vækst i produktiviteten inden for elektronik Ligesom i udlandet har de danske virksomheder inden for produktion af computere, kontormaskiner, kommunikationsudstyr mv. også oplevet produktivitetsforbedringer på 1 15 pct. om året.

3 Produktivitetsudvikling fordelt på brancher Årlig ændring i pct., Årlig ændring i pct. Eurozonen Japan USA Landbrug, skovbrug og fiskeri 3, 3,5 Råstofudvinding 5,7 1,7 6,6-1,3 Fremstillingsindustri 1,8 2,3 3,7 6,3 Føde-, drikke- og tobaksindustri,3,9,2 2,7 Tekstil- og læderindustri 2,4 1, -1,8 7,2 Træindustri 3,1 2,9 -,8 1,3 Papirindustri og trykkerier 2,5 2,3,9 4,4 Olierafinaderier -11, -1,9-2, -8,8 Kemisk industri 5,3 3,3 2,9 6,8 5,2 7,3 Plast- og gummiindustri 1,2 3,2 4,9 Glas- og betonindustri 2,5 2,4 3,3 4, Metalindustri,2 1, 1,4 4,1 Maskinindustri, 1,4 4,3 5, 16,7 8, 2,5 65,2 Fremstilling af elektriske maskiner mv.,5 2,1 16, F remstilling af radio, TV og kommunikationsudstyr 8,6 11,4 16,3 19, Medicinske instrumenter mv. 2,1 3,9-1,8 3,3 -,6 2,7 3, 6,2,6 1,3 5,3 2,8 5,1 5,9 3,8 -,5 -,2, -1,4 1,9 1,4 4,2 Handel og reparation af biler mv.,6,5 3,7 4,7 Engroshandel 2,9 2,1 4,3 6,3 Medicinalindustri F remstilling af computere og kommunikationsudstyr Transportmiddelindustri Anden fremstillingsindustri Energi- og vandforsyning Bygge- og anlæg Detail- og engroshandel,6 1,1,7 3,2 Hoteller og restauranter Detailhandel -3,1 -,4,8 1,3 Transport 2,2 1,7,9 2, Post og telekommunikation 7,2 7,3 7,4 6, -,8 -,6 1,2 1,7 Offentlige og personlige tjenester,,3 1,1,7 Samlet økonomi 1, 1,2 2,5 2,5 Finansiering, forsikring og erhvervsservice mv. EU-Klems og DI-beregninger SIDE 3

4 SIDE 4 Men de fleste danske brancher har haft en svagere produktivitetsudvikling end i udlandet, det gælder inden for store dele af fremstillingsindustrien, handel, erhvervsservice samt hoteller og restauranter. Flere danske brancher med en svag udvikling Nogle lande har år efter år oplevet store stigninger i produktiviteten, blandt andet fordi de har en stor elektronikindustri, hvor der har været en stor fremgang. Forskellig branchestruktur forklarer kun en lille del Tager man højde for den forskellige branchesammensætning i de enkelte lande, fremgår det, at lande som f.eks. Finland og Irland, der har en stor produktion inden for IT og kommunikationsudstyr, ville have haft væsentligt lavere vækst i produktiviteten, hvis de havde haft den danske branchestruktur. Branchemæssige forskellige kan forklare lidt af produktivitetsgabet Årlig produktivitetsudvikling i pct ved hhv. lokal og dansk branchestruktur Estland Letland Litauen Slovenien Polen Irland Slovakiet Ungarn Grækenland Tjekkiet Sverige Japan USA Finland England Frankrig Tyskland EU25 Holland Portugal Østrig Eurozonen Belgien Spanien Italien Lokal branchestruktur Produtivitetsudvikling ved dansk branchestruktur* * Opgjort ved branchernes andel af danske bruttoværditilvækst i 2 EU-Klems og DI-beregninger Udland Med en dansk branchestruktur ville de fleste lande have haft en lavere produktivitetsvækst, men ville fortsat ligge helt i bund. 8

5 Produktivitetsudviklingen i og Finland En simpel sammenligning af produktivitetsudviklingen i og Finland viser, at finnerne i perioden fra 1995 til 25 havde en dobbelt så høj vækst i produktiviteten som danskerne. Men ved at korrigere for den forskellige branchestruktur der er i de to lande fremgår det, at produktivitetsudviklingen har været meget mere lig hinanden. SIDE 5 Anmærkning Branchernes bruttoværditilvækst er opgjort ved 2 niveauer EU-Klems og DI-beregninger Finlands forholdsvis høje produktivitetsvækst kan i høj grad henføres til fremstillingen af mobiltelefoner mv. Betydningen af brancheforskelle for produktivitetsudviklingen, og Finland Produktivitetsudviklingen Andel af brutto værditilvækst (1) DK FI Årlig produktivitetsvækst, pct. (2) DK FI Bidrag til årlig produktivitetsvækst (1) (2) (a) Finland (b) Finland ved dansk branchestruktur (c) Forskelle forklaret ved branchestruktur (c) (b) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,5 4,5,9,16,12 -,4 Råstofudvinding 3,,2 9,5-1,1,29, -,3 -,3 Føde-, drikke- og tobaks-industri 1,6 4,1 4,4,11,7,11,4 Papirindustri og trykkerier 1,7 6,2 2,5,4,21,6 -,15 Kemisk industri (inkl. medicin) mv. 1,9 1,7 4,9 4,4,9,7,8,1 Metal- og maskinindustri 4,1 5,5,1 1,6,,9,6 -,2 Fremstilling af telefoner, radio, TV mv.,4 5,2 8,6 2,2,3 1,5,8 -,97 Anden fremstillingsindustri 5,6 6,1 1,6 2,7,9,16,15 -,1 12,2 9,7 1,9 2,8,23,27,34,7 6, 7,2 2,2 2,1,13,15,12 -,3 Finansiering, forsikring og erhvervsservice mv. 22,3 2,5 -,8-1,1 -,19 -,22 -,23 -,2 Anden serviceindustri 11,3 11,8 1,3 3,7,14,43,41 -,2 Offentlige og personlige tjenester 26,4 2,8, -,7,1 -,14 -,18 -,4 Samlet økonomi 1 1 1,6 2,31 1,1-1,21 Detail- og engroshandel Transport

6 SIDE 6 Øget produktivitet leder til faldende priser Brancher med store produktivitetsfremgange oplever ofte faldende priser som følge af intens konkurrence. Høj produktivitetsudvikling leder ofte til faldende/afdæmpede prisstigninger Amerikanske branchedata fra Produktivitetsstigninger Prisstigninger Kontormaskiner Billede- og radiorør -5 Radio- og TV-modtagere Bygge- og anlæg Produktivitet Outputpriser Anmærkning Gennemsnitlige årlige ændringer fra data for 65 amerikanske brancher EU-Klems og DI-beregninger Produktivitetsudviklingen måles typisk i faste priser, og siger derfor ikke noget om de varer og tjenester, der produceres er i stand til at holde priserne. helt i bund Målt i faste priser var det kun Italien og Spanien, der havde en svagere produktivitetsudvikling end i perioden fra 1998 til 28. Kun Italien og Spanien klarer sig dårligere

7 SIDE 7 Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i faste priser Vækst fra OECD, s Statistik og DI-beregninger Slovakiet Sydkorea Polen Tjekkiet Irland Ungarn Grækenland Island USA Finland Storbritannien Japan Sverige Luxembourg Frankrig Østrig OECD Tyskland Eurozonen New Zealand Norge Portugal Holland Australien Canada Mexico Belgien Schweiz Spanien Italien Ved at opgøre produktivitetsudviklingen i løbende priser fremgår det, at har klaret sig lidt bedre end de normale opgørelser af produktivitetsudviklingen afspejler. Men ligger stadig i bunden. Udviklingen i BNP pr. arbejdstime målt i løbende priser Vækst fra 1998 til 28 OECD, s Statistik og DI-beregninger Slovakiet Mexico Ungarn Island Polen Norge Sydkorea Tjekkiet Irland Grækenland Luxembourg Australien Storbritannien USA Spanien Portugal New Zealand Canada Holland Sverige OECD Finland Frankrig Eurozonen Østrig Belgien Italien Tyskland Schweiz Japan

8 At vi klarer os bedre i løbende priser afspejler, at de danske produkter klarer sig bedre i pris, end produkterne fra en lang række andre lande.... også hvis der tages højde for prisudviklingen s meget svage produktivitetsudvikling i løbet af de seneste 1 år, kompenseres derfor lidt fordi vi opnår højere priser (bytteforholdet), men det er langt fra nok til at sikre os samme velstandsfremgang som i udlandet. Langvarigt efterslæb i produktivitet Den danske produktivitetsudvikling har været kraftigt aftagende i løbet af de seneste 4 år, og det betyder en lavere fremgang i den danske velstand. Bekymrende udsigter for dansk økonomi Umiddelbart er der nemlig kun to veje til øget dansk velstand : Der skal arbejdes flere timer Der skal arbejdes mere produktivt1 De sidste 4 års økonomiske vækst er blevet skabt uden at der er blevet arbejdet flere timer i produktionen. Siden 1966 er beskæftigelsen steget med næsten 6. personer, men samtidig er den årlige arbejdstid blevet reduceret. Antallet af præsterede var i 28 knap 3½ pct. lavere end i Flere arbejder i færre timer Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. 6 Præsterede timer 5 4 Produktivitet 3 2 s Statistik Det er underordnet om der er tale om et højere arbejdstempo, ny teknologi, bedre maskiner eller om der er tale om udvikling af produkter der via innovation, kvalitet og design gør det muligt at opnå bedre priser. SIDE 8

9 Det er alene via øget produktivitet, at de seneste 4 års værdiskabelse er fremkommet. Produktiviteten er i gennemsnit vokset med knap 2½ pct. om året siden 1966, men den årlige produktivitetsvækst har været kraftigt aftagende i løbet af perioden. Således var den økonomiske fremgang i perioden fra 24 til 28 primært drevet af flere præsterede arbejdstimer og ikke gennem øget produktivitet. SIDE 9 Aftagende produktivitetsvækst Væksten på arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 5 Totalfaktorproduktivitet 4 Arbejdskraftkvalitet 3 Anden kapitalintensitet 2 1 It-kapitalintensitet s Statistik Den aftagende produktivitetsvækst skyldes flere forhold Eksempelvis har investeringer i maskiner, bygninger mv. ikke bidraget til produktivitetsvæksten siden Løftet i kvaliteten af den arbejdskraft der indgår i produktionen har også været meget beskedent i de senere år. Endelig har totalfaktorproduktiviteten tekniske fremskridt, organisering af arbejdet mv. også været faldende. I de kommende mange år er der udsigt til en faldende arbejdsstyrke, og derfor er de næste mange års økonomiske vækst dybt afhængig af fornyet fremgang i produktiviteten. Faldende arbejdsstyrke øger presset på produktiviteten

10 SIDE 1 Vigtigt for konkurrenceevnen Udviklingen i konkurrenceevnen har enorm betydning for en lille åben økonomi som, da den er afgørende for om vi er i stand til at afsætte vores varer i udlandet. Produktivitet og konkurrenceevne går hånd i hånd Hvis varer og tjenester produceret i ikke er konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv, vil det føre til svigtende eksport, øget import, tab af danske arbejdspladser og tabt velstand. Den svage danske produktivitetsudvikling kombineret med, at de danske lønninger er steget mere end i udlandet, har svækket den danske konkurrenceevne mærkbart. Derfor oplever vi nu, at eksporten, som har været den primære vækstmotor i løbet af de seneste 4 år, endnu ikke kommet med i det opsving, som allerede har ramt de internationale eksportmarkeder. Svækket konkurrenceevne har ramt eksporten Krisen har medført et øget fokus på pris, og da danske virksomheder over en længere årrække har fået forringet konkurrenceevnen, står vi nu svagere i den globale konkurrence. En svagere dansk produktivitetsudvikling inden for sammenlignelige brancher indikerer, at der er nogle særlige danske udfordringer. Enten har de danske virksomheder bare ikke været lige så gode til at arbejde med produktivitet som deres udenlandske konkurrenter, eller også er der samtidig nogle særlige danske problemer med rammevilkårene (uddannelse, skattesystem, infrastruktur, arbejdsstyrke mv.). F.eks. kan mangel på kvalificeret arbejdskraft medføre, at investeringer i forskning, udvikling og nyt produktionsapparat placeres i udlandet. Et stort og fleksibelt arbejdsmarked hjælper ikke, hvis det er spændt til bristepunktet. De høje danske marginalskatter kan samtidig være med til, at bremse danskernes lyst til, at yde en ekstra indsats og tage videregående uddannelse. Mens Lukkeloven og Planloven hindrer effektiviseringer i detailhandlen, da butikskæder bliver begrænset af åbningstider og salgsarealer. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH Rammevilkårene skal være i top og understøtte produktiviteten

11 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Virksomhederne venter

Virksomhederne venter Organisation for erhvervslivet 29. april 29 Virksomhederne venter NEDgang i andet kvartal Af Økonomisk KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Danske virksomheder vurderer, at nedgangen i dansk økonomi vil

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning

Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning Organisation for erhvervslivet 10. november 2008 Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, JST@DI.DK Lønnen udgør reelt op til øre, hver

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

HOVEDSTADEN I UDVIKLING

HOVEDSTADEN I UDVIKLING HOVEDSTADEN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 Hovedstaden som vækstmotor 4 veje til vækst 8 vækst i hovedstaden og i danmark 13 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region hovedstaden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende

Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende SEPTEMBER 2009 BAG OM NYHEDERNE Søren Buchmann Petersen Chefkonsulent Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende Der bliver produceret stadig mindre pr. arbejdstime i Danmark.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst SJÆLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 6 vækst i region sjælland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 Region sjælland i udvikling SIDE 1 sjælland

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere