Forslag til kommuneplantillæg nr. 37, Lokalplanforslag nr UCL uddannelsesinstitution, Niels Bohrs Allé 1-21

Transkript

1 Orientering om Forslag til kommuneplantillæg nr. 37, Lokalplanforslag nr UCL uddannelsesinstitution, Niels Bohrs Allé 1-21 By- og Kulturforvaltningen Kultur, Plan og Byg Byplan Odense Slot Indgang E Nørregade Postboks Odense C Tlf Fax pb.bkf@odense.dk By- og Kulturudvalget vedtog den 12. november 2013 i henhold til Planloven at offentliggøre ovennævnte planforslag for UCL University College Lillebælt. Planområdet er vist på næste sider. Planforslagene er offentligt fremlagt fra 15. november 2013 til 10. januar 2014 I den periode kan du deltage i debatten ved at indsende bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser til By- og Kulturforvaltningen, Byplan, Odense Slot, Postboks 730, 5100 Odense C, på eller på høringsportalen Planforslagene kan ses følgende steder: Borger Service Center, Skulkenborg1, 5000 Odense C Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center, Østre Stationsvej, Odense C Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C og DATO 13. november 2013 REF. KNI JOURNAL NR. 2012/ EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag Planforslagene kan fås i Borger Service Center. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Byplan for yderligere information. Sagsbehandlere er arkitekt Mette Holm Pedersen, tlf og arkitekt Esben Fog, tlf Venlig hilsen Dorthe Harbo Kontorchef Direkte tlf dhaa@odense.dk

2 Hvid streg viser lokalplanområdet Lokalplanforslagets baggrund og indhold Planområdet ligger i krydset Niels Bohrs Allé og Hjallesevej. I 2008 vedtog Finansudvalget en bygningsrokade, der vil optimere bygningsanvendelsen for Syddansk Universitet (SDU) og University College Lillebælt (UCL). Ingeniøruddannelsen skal flyttes til nye bygninger på Syddansk Universitet. University College Lillebælt har i dag til huse på ni adresser rundt om i Odense og skal samle de fleste uddannelser på Niels Bohrs Allé 1. Lokalplanen er udarbejdet for at kunne udvide bygningsmassen i den eksisterende ingeniørskoles bygninger med yderligere en etage samt opføre flere bygninger på området, så disse kan tilpasses University College Lillebælts (UCL) uddannelser. UCL samler hermed størstedelen af deres uddannelser på samme sted. Hinderupgård forbliver i Syddansk Universitets (SDU) varetægt. Bygningerne renoveres og udbygges, så de kan benyttes til undervisning. Odense er en uddannelsesby med mange forskellige uddannelsestilbud. Odense Kommune ønsker at skabe de bedste rammer for de studerende. Dette ønske styrkes med denne lokalplan. Formål og indhold Lokalplanen giver fortsat mulighed for at bruge området til service i form af undervisning, kontor og konference. Ny bebyggelse placeres efter samme karakteristiske struktur, som den eksisterende. Det bliver muligt at bygge en etage ekstra på de fem treetagers bygninger, der ligger mod syd og de fire toetagers bygninger, der ligger overfor mod nord. Yderligere gives der mulighed for, at en enkelt bygning markerer sig i højden og bliver max. 35 m høj. Lokalplanen indeholder bestemmelser, som skal sikre, at ny bebyggelse opføres med tydelig arkitektonisk reference til den eksisterende bebyggelse. Hinderupgård på Niels Bohrs Allé 21 skal bevares og istandsættes i overensstemmelse med huset oprindelige arkitektur. Der gives mulighed for at opføre en tilbygning til Hinderupgård mod syd. Tilbygningen skal tilpasses den gamle Hinderupgård og opføres i et nutidigt formsprog. Tilbygningen skal underordne sig den bevaringsværdige bygning, så Hinderupgårds udtryk og volumen fastholdes og fortsat fremstår markant. Lokalplanen indeholder bestemmelser for, hvorledes Hinderupgård skal bevares samt bestemmelser for placering, højder og materialebrug for en tilbygning. Lokalplanområdet vejbetjenes af Niels Bohrs Allé. Parkeringsarealerne med platantræerne kan udvides mod øst og dele parkering med H.C. Ørsteds Kollegiet. Herved bliver det muligt at benytte endnu en overkørsel til Niels Bohrs Allé. Plænen mellem skoven og den sydligste bebyggelse bevares, uden parkering, med enkelte fuldkronede træer. Friarealer sikres etableret mellem bygningerne samt syd og øst for de eksisterende bygninger mod skoven.

3 Illustrationen viser, hvorledes bygningsstrukturen planlægges udvidet i 1. etape. Der placeres en ekstra etage på de 2 og 3 etagers bygninger. Derudover opføres et tårn i op til 9 etager. Desuden kan der placeres en bygning i 4 etager på parkeringsarealet mod Hjallese, samt 1-3 etagers bygninger langs Niels Bohrs Allé øst for tårnet. Dette betyder dog, at parkering skal placeres i parkeringskældre eller parkeringshuse. Hinderupgård kan udvides mod syd. Hinderupgård opført i Gården fungerede som forsøgsgård for frøvirksomheden Dæhnfeldt frem til 1960 erne. Kommuneplan I Kommuneplanen ligger lokalplanområdet indenfor rammeområde 2.S21, der udlægger området til undervisningsformål, kollegium mv. med en max. bebyggelsesprocent på 40 og max 3 etager. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med disse rammebestemmelser for etageantal samt bebyggelsesprocent i området. Derfor er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 37, der ændrer max. etagehøjde til 4 etager. Der kan dog opføres ét højt hus i max. 9 etager med en max. højde på 35 m incl. installationer på taget. Bebyggelsesprocenten øges fra 40 til 75. Overstiger bebyggelsesprocenten 60, skal parkering placeres i konstruktion. Afgrænsningen for forslag til kommuneplantillæg er ikke identisk med lokalplanens afgrænsning, men tager hele rammeområdet med.

4 Miljøvurdering Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 939 af 3. juli 2013) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til denne lov er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet. Screeningen viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Afgørelsen kan fås ved henvendelse til Byplan. Denne afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering kan påklages inden 4 uger, altså senest 13. december 2013, se klagevejledning. Retsvirkninger Ifølge Planlovens 17 må ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Den eksisterende, lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at ejendommen bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke er lokalplanpligtigt. De foreløbige retsvirkninger gælder, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte lokalplan er offentligt bekendtgjort, dog længst i 1 år efter offentliggørelse af lokalplanforslaget. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år fra offentliggørelsen. Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. For forhold, som ikke er reguleret i lokalplanen gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Lokalplanen indeholder ingen handlepligt, hvilket betyder, at den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil og at lokalplanen ikke medfører krav om etablering af de bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, ifølge Planlovens 13. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen Lokalplanens bestemmelser med tilhørende kortbilag udgør planens juridiske grundlag. For forslag til kommuneplantillæg er der ingen direkte retsvirkninger. Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det offentligt, er det en del af kommuneplanen, og så gælder nedenstående retsvirkninger. Byrådet har pligt til selv at virke for kommuneplanens gennemførelse. For borgerne er planen ikke direkte bindende. Men selv om borgere og bygherrer ikke er forpligtet til i forskellige dispositioner at overholde planen, har byrådet jf. Planlovens 12 mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret. I byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser - undtagen hvis området er omfattet af en detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt. I byzone og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig forhold, der er i strid med rammebestemmelserne - undtagen hvis området er udlagt til offentlige formål eller omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.

5 Forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplanen for Odense Kommune for UCL uddannelsesinstitution Niels Bohrs Allé 1-21 Ændring af kommuneplanområde Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum Hjallese 5 Højby Syd-Øst 4 Fraugde Hunderup-Munkebjerg- Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret

6 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Denne er grundlaget for al planlægning i Odense Kommune. Kommuneplanen består dels af en hovedstruktur og retningslinier for hele kommunen, dels af rammer, der fastlægger lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Herunder hører udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. Retningslinjerne angiver administrationsgrundlaget for arealanvendelsen. Der skal udarbejdes retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Kommuneplanerne skal desuden indeholde retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne. Rammerne fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at begynde større bygge- og anlægsarbejder. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. Men der kan også fastsættes andre typer af bestemmelser, fx om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafikstøj, bevaring af bebyggelse, detailhandel mv. Planprocessen Kommuneplanen gælder for 12 år, men hvert 4. år skal byrådet vedtage en planstrategi. Byrådet skal i den forbindelse træffe beslutning om kommuneplanen skal revideres, og i hvilket omfang. Hvordan gennemføres kommuneplanen? Byrådet har pligt til at sørge for, at kommuneplanen bliver gennemført. Det sker bl.a. gennem udarbejdelse af lokalplaner. Det kan f.eks. være nødvendigt for at sikre arealer til offentlige formål (veje, institutioner m.m.). Der skal udarbejdes lokalplan, før der igangsættes større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, men den kan godt stramme kommuneplanens rammebestemmelser, fx gennem fastsættelse af lavere bebyggelsesprocenter. Mindre ændringer af kommuneplanen Det er muligt at foretage mindre justeringer af kommuneplanen, når der bliver udarbejdet lokalplaner for bygge- eller anlægsprojekter. Disse tillæg til den gældende kommuneplan bliver behandlet af byrådet samtidig med de nye lokalplaner. Forord Kommuneplan er godkendt af byrådet den 11. november Den nye kommuneplan er digital og kan ses på

7 Tillægget er en ændring til Kommuneplan , som er vedtaget af byrådet den 11. november Baggrund Serviceområdet ved Hjallesevej/Niels Bohrs Allé er udlagt til offentlig service. UCL (University College Lillebælt) ønsker at samle flere af deres uddannelsesaktiviteter på stedet. De har derfor brug for mere plads. Kommuneplanens byggemuligheder er udvidet til at imødekomme dette ønske. Etagehøjden øges fra 3 etager til 4 etager. Der bliver mulighed for at opføre en enkelt bygning i max. 9 etager. Bebyggelsesprocenten øges fra 40 til 75 %. Det vurderes ikke, at de udvidede byggemuligheder vil være til gene for omgivelserne. Rammer for lokalplanlægningen for område nr. 2.S21: Områdets anvendelse Området skal anvendes til offentlig service. Området er udlagt til uddannelsesinstitutioner.

8 Særlige bestemmelser for Hjallesevej Området udlægges til undervisningsformål, kollegium mv. Bebyggelsesforhold Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 4 etager. En enkelt bygning kan opføres i max 9 etager i en maksimal højde på 35 m inkl. installationer på taget. Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom eller flere ejendomme under ét 75. Overstiger bebyggelsesprocenten 60, skal parkering placeres i konstruktion. Zonestatus Området er beliggende i byzone. Zoneforholdene ændres ikke. Forslaget vedtaget til offentliggørelse, 12. november 2013 Forslaget offentligt fremlagt fra 15. november 2013 til 10. januar 2014