Hvordan måles arbejdsmiljøet? EN HÅNDBOG OM KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING AF BAR-PROJEKTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan måles arbejdsmiljøet? EN HÅNDBOG OM KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING AF BAR-PROJEKTER"

Transkript

1 Hvordan måles arbejdsmiljøet? EN HÅNDBOG OM KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING AF BAR-PROJEKTER

2 Indhold Forord 1 Læsevejledning 2 AFSNIT I Centrale begreber for planlægning og evaluering af projekter 3 Formål og mål Krav til formuleringer Evaluering centrale begreber Evalueringens begrundelse og anvendelse AFSNIT II Model for projektplanlægning 8 Uddybende beskrivelse af model for planlægning af projekter Planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter 12 Processen for planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter Visionsmødet første skridt i projektplanlægningen Projektanalysen andet skridt i projektplanlægningen Projektbeskrivelsen tredie skridt i projektplanlægningen Ansøgningen fjerde skridt i projektplanlægningen Projektbeskrivelse en manual 19 AFSNIT III Evalueringsmetoder 20 Spørgeskemaundersøgelse Samtale Interview Reflekterende team Fokusgruppeinterview Observationsstudier Dokumentarmetoden AFSNIT IV Dokumentation og formidling af evalueringer 29 AFSNIT V Evalueringer af kurser og konferencer 30 AFSNIT VI Intern procesevaluering 34 AFSNIKT VII Eksempler på valg af evalueringsmetode 36 2

3 Forord»VI VIL ARBEJDE MED KVALITETSUDVIKLING«BAR ene har som opgave at bistå branchens virksomheder med at forbedre arbejdsmiljøet. Det skal ske gennem aktiviteter og initiativer, der på en fornuftig måde anvender rådenes aktivitetsmidler. Det sker bl.a. ved en grundig planlægning, en kvalificeret gennemførelse og en efterfølgende evaluering af aktiviteterne. I 2000 samarbejdede BAR FOKA (Finans/Offentlig Kontor & Administration) og BAR Social & Sundhed om en kommunikationsanalyse, som blev gennemført af Bysted HQ, og som udkom under titlen Helhed og plan. Den kan hentes i en printervenlig udgave på og eller bestilles som tryksag hos Arbejdsmiljørådets Service Center på telefon (varenr ) eller online I Helhed og plan er der konkrete ideer til effektiv kommunikation om arbejdsmiljø, herunder ideer til at definere målgrupper og vælge tiltag.vi har haft stor glæde af dette værktøj, og det er derfor ganske naturligt, at vi nu følger op med evalueringshåndbogen Hvordan måles arbejdsmiljøet?. Håndbogen beskriver nogle centrale begreber for planlægning og evaluering af projekter og indsatsområder. Den indeholder samtidig en model for projektplanlægning, der kan støtte BAR ene i arbejdet med planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter. Evalueringshåndbogens forfatter er cand. pæd. psych. Ole Harrit. I arbejdsprocessen har indgået drøftelser og sparring med Arbejdsmiljøsekretariatets konsulenter, ligesom BAR FOKA og BAR Social & Sundhed samt BAR Undervisning & Forskning på rådsseminarer har haft lejlighed til at diskutere udvalgte problemstillinger og fremsætte synspunkter på disse. Resultatet af dette arbejde er denne håndbog, som giver os mulighed for ud fra et fælles sprog at arbejde med kvalitetsudvikling af BAR enes aktiviteter. Preben Meier Pedersen Formand for styregruppen 1

4 Indledning og læsevejledning Der er tale om en håndbog, der sætter fokus på evaluering. Den skal primært bruges til at kvalificere arbejdet med planlægning, gennemførelse og evaluering af de respektive projekter og samarbejdet med råd og styregrupper. Håndbogens begreber skulle gerne give anledning til udvikling af et fælles sprog i BAR ene, styregrupperne og sekretariatet. Sammen med den fremlagte "model for planlægning" vil det fælles sprog kunne bidrage til at kvalificere og effektivisere arbejdet og samarbejdet. Afsnit I beskæftiger sig med afklaring af centrale begreber for planlægning og evaluering. Det beskæftiger sig samtidig med de ofte modsatrettede opfattelser, der kommer til udtryk i kravene til såvel målformulering som evaluering. Skal alle vore mål være målbare? eller skal de primært udtrykke vore visioner om, hvad vi opfatter som værdifuldt? I afsnittet gives nogle anbefalinger til håndtering af målformulerings- og evalueringsspørgsmålet. Afsnit II indeholder det centrale element i håndbogen ved at præsentere en planlægningsmodel for kvalificering af dialog og samarbejde om projekter og indsatser i forhold til forbedring af arbejdsmiljøet. Der præsenteres skitser og eksempler til brug for planlægningsproces og projektbeskrivelse. Afsnit III fremlægger eksempler på relevante evalueringsmetoder, der kan bruges af BAR ene. Flere af metoderne kan bruges i forhold til såvel intern kvalitetsudvikling som ekstern synliggørelse og dokumentation af resultater af BAR enes arbejde. Afsnit IV beskæftiger sig med de spørgsmål, der knytter sig til formidling og dokumentation af resultater af evalueringer. Afsnittet understreger betydningen af at resultaterne formidles til relevante parter som baggrund for justering og udvikling og at formidlingsformen i hvert enkelt tilfælde må overvejes i forhold til de forskellige målgrupper. Afsnit V problematiserer den meget rituelle evaluering, der oftest foregår i forhold til kurser og konferencer. Mange "ros og ris" skemaer er i tidens løb blevet udfyldt uden at nogen har haft glæde af det. Kursusevaluering er et vigtigt og meget komplekst anliggende, hvis den skal kunne bruges i et fremadrettet udviklingsperspektiv. I afsnittet gives nogle bud på evalueringsmåder. Afsnit VI indeholder konkrete evalueringsmåder i forhold til konsulenternes og styregruppens samarbejde om projektplanlægning. Afsnit VII giver eksempler på valg af evalueringsmetoder. 2

5 PLANLÆGNING OG EVALUERING I. Centrale begreber for planlægning og evaluering af projekter For enhver organisation er det vigtigt at have defineret sine begreber og have udviklet fælles sprog som grundlag for klar kommunikation og samarbejde, produktiv og effektiv sagsbehandling. Det er naturligvis samtidig vigtigt at blive forstået i sin omverden. Derfor bør man være optaget af at udvikle et sprog, som forstås i en bredere kreds. De følgende sider er et forsøg på at give nogle bud på nogle alment anerkendte forståelser af centrale begreber i forhold til planlægning og evaluering af BAR enes projekter og indsatsområder. FORMÅL OG MÅL Formål beskriver primært de mere overordnede politisk bestemte opgaver for samfundets institutioner. Folkeskolen, gymnasierne, Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene m.v. har formål, der beskriver den politisk bestemte opgave i forhold til samfundets værdier, behov m.v. Bestyrelser, medarbejdere m.v. formulerer decentralt i lyset af formålene mål for institutionen, mål for særlige indsatsområder, mål for projekter og arbejdsopgaver m.v. Set i det lys vil det være naturligt at BAR ene ikke bruger betegnelsen formål, men generelt bruger betegnelsen mål i sin beskrivelse af indsatsområder, projekter og delprojekter. Krav til målformuleringer Krav til formulering af mål har i en årrække delt politikere og fagfolk. Dybest set handler det om forskellighed i videnskabssyn, samfundssyn og menneskesyn, og det handler om de konkrete praktiske muligheder for at beskrive mål for enkeltoperationer og mere kompleks menneskelig virksomhed. Det er lettere at formulere klare entydige og kvantificerbare mål og lave målinger for en produktionsproces end for mennesker med erfaringer, behov og værdier, som spiller sammen og præger processen på uforudsete måder. Det er derfor svært entydigt at beskrive de krav, der må stilles til målformuleringer. Opfattelserne er delte og spørgsmålene er mange. Men bl.a. handler det om en afklaring af hvem og hvad målene skal styre. a. Skal målene styre medarbejderne i organisationen til at arbejde med et bestemt indhold - på bestemte måder med henblik på at opnå en bestemt effekt, som kan kvantificeres og måles på et givet tidspunkt, må målene beskrives i meget specifikke, operationelle og konkret retningsgivende vendinger. b. Skal målene styre og samtidig respektere medarbejdernes ret og pligt til at tolke målene og foretage nogle begrundede valg af handlemuligheder for at realisere målene bedst muligt, må de beskrives i bredere og mere generelle vendinger. c. Skal målene styre en produktionsproces, en meget specifik indsats eller udvikling af nogle meget konkrete færdigheder, kan målene beskrives klart og entydigt i meget konkrete retningsgivende vendinger. 3

6 PLANLÆGNING OG EVALUERING d. Skal målene forsøge at styre, danne eller udvikle det enkelte menneskes bevidsthed, personlige holdninger og opfattelser eller sociale relationer, kan målene ikke beskrives konkret og entydigt, men må beskrives i bredere og mere generelle vendinger, der fastholder centrale værdier og opfattelser for indsatsen eller aktiviteten. At konflikten mellem forskellige krav til målformulering har stået på meget længe og bygger på forskellige grundsyn kommer til udtryk i følgende modsatrettede udtalelser: 1. Generelle mål, der kun er vage, hule eller højtklingende forhåbninger, bør undgås. Karakterdannelse, social udvikling og udvikling af kulturen er for uklare til at kunne være vejledende for en praktisk procedure. Mål skal formuleres så præcis at medarbejderne kan vide hvad de skal og hvad de gør. Et af de væsentligste motiver til at rejse kravet om, at målene skal formuleres i præcise adfærdstermer er de muligheder, det giver for at måle og kontrollere om målene er nået. Bobbitt, Kirsten Reisby, Problemet er at vi kun kommer til at beskæftige os med de menneskelige aktiviteter, som er lette at definere operationelt og måle objektivt. Det er udtryk for en mekanistisk menneskeopfattelse, og vi kommer til at fokusere på den banale adfærd, der er let opnåelig og kortsigtet let at realisere. Det er udtryk for en primitiv form for styring, hvis vi strør sand på de adfærdsformer, vi ikke kan klare. Mål bliver til det der kan måles - de udtrykker ikke vore værdifulde og virkelige intentioner, men vor uformåenhed. Inspireret af Mac Donald 1965, Atkin, Eisner m.fl Kirsten Reisby, De meget forskellige krav til målformuleringer, der udtrykkes i ovenstående, eksisterer fortsat og giver naturligvis anledning til en del støj og signalforvirring mellem forskellige politiske partier og forskellige faggrupper i vort samfund. KAMPEN OM STYRING Vi har i øjeblikket en magtkamp, der mest markant kommer til udtryk i opgøret mellem økonomi og fagfolk i hele den offentlige sektor. Et opgør, der handler om - begrundelsen for at tælle, - hvad det giver mening at tælle, - hvordan man tæller og - hvad man efterfølgende kan bruge tallene til For økonomifolkene er kvantificeringen nødvendig for at ressourceindsats, aktiviteter og nytteeffekter kan tælles og opgøres i ensartede og sammenlignelige størrelser. Det gælder om at kunne dokumentere produktivitet og effektivitet. De argumenterer derfor for en målstyring på alle niveauer, der i forhold til fastlagte standarder, giver mulighed for resultatmålinger og kontrol af institutioner og ansatte. For fagfolkene er det vigtigt at pointere aktiviteternes kvalitative indhold og betingelser, der grundlæggende bevirker, at aktiviteterne unddrager sig kvantificering, økonomiske værdiansættelser og sammenligninger. De argumenterer samtidig for nødvendigheden af at der opretholdes et råderum for de ansattes selvstændige faglige afgørelser. 4

7 PLANLÆGNING OG EVALUERING Kampen avler fjendebilleder og skaber mistillid mellem parterne. Fra økonomifolkenes synspunkt er det fristende at udlægge fagfolkenes tællevægring som udtryk for organisatorisk træghed, fagegoisme eller frygt for at delagtiggøre udenforstående i ens egne resultater og effektivitet. For fagfolkene er det tilsvarende nærliggende at se økonomifolkene som enøjede imperialister, der forsøger at styre ting, som de ikke har forstand på. Dechow og Majgaard, Det er grundlæggende ikke odiøst at beskrive sine mål operationelt. D.v.s at de umiddelbart giver retning på enkle handlinger og enkle målinger. Men det afhænger af indsatsens karakter. Der er forskel på at beskrive mål for nedsættelse af stikskader på sygehusene, og en bredere indsats i forhold til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt eller ønskeligt at formulere snævre operationelle mål, er formulering af tegn og succeskriterier et forsøg på at uddrage centrale aspekter af målene og alene gøre dem mere operationelle handle- og målbare. Dvs. at de implicerede parter i relation til de brede mål formulerer nogle tegn på succes og beskriver dem så konkret at de på en og samme tid styrker muligheden for målrettet handling og evaluering. Det anbefales på den baggrund at BAR ene formulerer sine mål for projekter og indsatser i et klart og letforståeligt sprog grundlæggende bruger sine målformuleringer til at udtrykke brede værdier og ønsker formulerer målene så konkret og operationelt som muligt formulerer nogle konkrete succeskriterier for indsatsen/ tegn på succes på alle niveauer inddrager råd og styregrupper i formuleringsprocessen. EVALUERING CENTRALE BEGREBER Evaluering er et ord med mange betydninger. For mange er det et "støj-ord" noget der skaber følelsesmæssig modstand og usikkerhed noget man forbinder med kontrol, styring, manglende tillid, indgreb i hævdvunden frihed, risiko for sanktioner m.v. Den engelske evalueringsforsker Helen Simons har følgende rammende bemærkning om evaluering: Alle ønsker evaluering, men ingen ønsker at blive evalueret. Der er ikke nogen entydig forståelse af begrebet evaluering. I én forståelse er evaluering led i en ekstern styring og kontrol, og i en anden forståelse er evaluering led i intern udvikling. De opfattelser er oftest opfattet som modsatrettede. Modsætningen er kendt inden for evalueringsforskningen og de teorier, der er udviklet om evaluering. 1.) Den ene retning den summative evaluering knytter primært an til det eksterne perspektiv og har haft det sigte at skulle give tilbagemelding om et givet resultat til ledelse, brugere, politikere m.fl.. Den summative evaluering har fokuseret på produktet og de målbare resultater af indsatsen. Den bruges primært som led i ekstern kontrol og som led i afgørelser af om en given aktivitet skal udvides, efterlignes eller afsluttes. 2.) Den anden retning den formative evaluering har knyttet an til det interne perspektiv og har haft til hensigt at forme, danne, kvalificere en fremadrettet vækst og udvikling. Den lægger 5

8 PLANLÆGNING OG EVALUERING vægt på den enkeltes og organisationens læring og udvikling. Den fokuserer på en løbende proces, hvor de implicerede parter ideelt set, i dialog og samarbejde planlægger, gennemfører og vurderer resultaterne af de interne evalueringer. Den ser parternes aktive medvirken i evalueringen som et grundlag for udviklingen. 3.) En tredje retning formuleret som en tredje vej i evalueringsspørgsmålet ser et kontrol og udviklingsaspekt i enhver form for evaluering. Den interne evaluering er ikke bare modsat den eksterne evaluering. Den ser den interne evaluering som grundlag for intern vækst og udvikling og grundlag for en bedre synliggørelse, information og dokumentation i offentligheden, dvs. styrelser, råd, bestyrelser, politikere m.v. Den tredje retning flytter grænser mellem de interne og eksterne parter og ser ikke primært sin offentlighed som ekstern kontrollerende, men som en samspilspartner der skal have indsigt som grundlag for medbestemmelse og medansvar. Branchearbejdsmiljørådene må som mange i den offentlige sektor forholde sig offensivt til kravene om at politikere og offentlighed gennem ministerier og forvaltninger kræver større dokumentation og indsigt i anvendelsen af offentlige midler. Det er derfor vigtigt at de evalueringer, der gennemføres på en og samme tid, kan kvalificere såvel intern udvikling som ekstern synliggørelse og dokumentation. Det anbefales derfor at flest mulige af BAR enes evalueringer gennemføres i forhold til såvel intern udvikling som ekstern synliggørelse og dokumentation af rådenes indsats, sekretariatets arbejde m.v. EVALUERINGENS BEGRUNDELSER OG ANVENDELSE I forhold til de meget grundlæggende forståelser skelnes der i evalueringslitteraturen mellem forskellige anvendelser af evaluering. Der tales om: målorienteret evaluering, hvor fremskridt og effekt af indsatsen vurderes i forhold til sit eget mål beslutningsorienteret evaluering, hvor evalueringen skal give beslutningstagere et kvalificeret grundlag beskrivende evaluering, hvor evalueringen skal beskrive hvad der sker i indsatsen implementeringsevaluering, hvor der evalueres om indsatsen implementeres som planlagt cost benefit analyser, hvor indsatsens omkostninger og indsatsens virkninger evalueres cost effektiveness analyser, hvor det studeres hvordan et givet mål kan nås med færrest mulige omkostninger. Mehlbye m.fl I oversigten savnes den måske vigtigste: den lærings- og udviklingsorienterede evaluering, der giver de implicerede parter indsigt og mulighed for at lære og deltage aktivt i problemløsninger. Cost benefit analysen kan også bruges på evalueringsindsatsen. Forstået på den måde at den løbende må give anledning til overvejelser over, om den viden man kunne få af mere dybtgående evaluering synes at stå mål med omkostningerne. Den overvejelse er meget relevant i en tid, hvor evalueringer er noget man gennemfører ofte uden mål og med af taktiske, strategiske eller symbolske grunde. 6

9 PLANLÆGNING OG EVALUERING De forskellige evalueringsanvendelser bør ikke ses isoleret de udelukker ikke nødvendigvis hinanden. En evaluering kan på en og samme tid give Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene et mere kvalificeret grundlag for bevillinger og beslutninger samt sekretariatets medarbejdere et mere kvalificeret grundlag for at håndtere indsatsen i forhold til et givet projekt, men det er alligevel vigtigt i forbindelse med valg af evalueringsmåde m.v. at have afklaret evalueringens primære hensigt eller hensigter. Det anbefales på den baggrund at branchearbejdsmiljørådene som baggrund for sine evalueringer valg af evalueringsmåder overvejer følgende spørgsmål: Hvad er hensigten med evalueringen og hvilke spørgsmål skal belyses? skal evalueringen eksempelvis: undersøge om en indsats implementeres som planlagt? dokumentere resultaterne af en indsats? belyse problemerne i en indsats? kvalificere rådenes, styregruppens og sekretariatets sagsbehandling og samarbejde om et projektet? Hvem skal bruge informationerne fra evalueringen? skal informationerne bruges af sekretariatets medarbejdere, branchearbejdsmiljørådene eller andre? Hvem skal gennemføre evalueringen? skal sekretariatet gennemføre eller eksterne parter? - Hvem kunne det være relevant at pege på? Hvilke metoder skal anvendes? Hvem skal give informationerne? og hvilke metoder skal anvendes? iagttagelser, dagbog, spørgeskema, interview eller andre former? Hvor mange ressourcer vil vi anvende? Hvem kunne tænkes at ville anvende ressourcer på en evaluering? Hvem skal have kendskab til resultaterne? skal resultaterne formidles til en større kreds? eksempelvis deltagere i projektet, forskellige interessenter, samarbejdspartnere, Arbejdsmiljørådet m.v.? Hvordan skal resultaterne formidles? interne drøftelser, en tilbagemelding på møde, konference eller andet? i form af en rapport, via interne eller offentlige medier? De forståelser og spørgsmål, der er belyst i dette afsnit, kommer til udtryk i den planlægningsmodel der er udviklet til brug for samarbejdet om projektanalyse og projektbeskrivelse, gennemførelse og evaluering af projekter. 7

10 DYNAMISK MODEL II. En dynamisk model for projektplanlægning Den dynamiske planlægningsmodel er et redskab for planlægning den tilbyder en fælles sprogbrug for de parter der mødes for at planlægge projekter. Den kan derfor bidrage til at præcisere en indsats og effektivisere mødevirksomheden. Modellen er tænkt som dynamisk redskab for en mere struktureret samtale i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af BAR-projekter. Modellen skal således ses som et redskab for at kvalificere samtalen om projektplanlægningen og som et redskab der kan anvendes løbende i processen til at udveksle mere systematiske erfaringer om projektets udvikling. Modellen afviger ikke væsentligt for den planlægningsmodel der er præsenteret i Branchemiljørådenes udgivelse, Helhed og Plan, side 12.Tværtimod skal den ses som et supplement. Den fokuserer i særlig grad på evalueringsperspektivet. Den understreger betydningen af mere præcise beskrivelser af succeskriterier og en mere systematisk evaluering af processen og det endelige resultat af indsatsen. Det er ideen med denne model at man i planlægningen bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne til der er tegnet et gyldigt billede af projektet. Modellens kategorier sammenhæng mål målgruppe tegn tiltag evaluering er indbyrdes forbundne. Modellen lægger vægt på at vise et relationsforhold mellem mål, tegn og evaluering osv. Når man fx drøfter sine konkrete succeskriterier, må de sættes i relation til mål, målgruppe, tiltag m.v. Når man drøfter sine tiltag må de sættes i relation til sammenhæng, mål, målgruppe m.v. Når man drøfter valg af evalueringsmetoder, må de sættes i relation til projektets mål, målgruppe, de aftalte tiltag, de formulerede succeskriterier o.s.v. Man bliver bedst fortrolig med modellens tænkning og sprogbrug ved konsekvent at anvende den i sin praktiske planlægning alene og i fællesskab med andre. Det er generelt vigtigt at eje en model og ikke blive ejet af modellen. Hvis den er for enkel til den konkrete planlægning kan den udvides hvis den er for omfattende kan den begrænses. 8

11 DYNAMISK MODEL Hvor er vi? Hvad begrunder indsatsen? Hvilke problemer? Hvilken viden? Hvem er interessenterne? Hvem er det? Hvilken målgruppe? Hvilke forudsætninger? Hvilke behov og interesser? MÅLGRUPPE BAGGRUND Hvad vil vi? Hvad er målet for indsatsen? Hvad er det vi gerne vil få hvem til at gøre på en anden måde? MÅL EVALUERING TEGN Hvordan vil vi evaluere? Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål vil vi have svar på? Hvem skal forestå evalueringen? Hvilke evalueringsmåder? TILTAG Hvad vil vi gerne kunne registrere? Hvad skal indsatsen konkret give anledning til? Hvad vil vi gerne kunne se, høre, måle? Hvad gør vi? Hvem skal gøre hvad? hvordan? hvornår? 9

12 DYNAMISK MODEL UDDYBENDE BESKRIVELSE AF MODEL FOR PLANLÆGNING AF PROJEKTER Hvis man ønsker at gå i dybden med modellen, kan følgende spørgsmål bruges som inspiration: Baggrund: Hvor er vi? Hvad er udgangspunktet for indsatsen? Hvad begrunder indsatsen? F.eks. dokumenterede arbejdsmiljøproblemer? krav og forventninger i lovgivningen andet? Hvilken viden og hvilke former for dokumentation er der om problemet? Hvad skal projektet løse? hvad er der tidligere gjort? hvilke erfaringer? Hvem er interessenterne? f.eks. i BAR-systemet, arbejdsmiljøsystemet, andre? Hvilke muligheder er der for samarbejde om indsatsen? Hvilke former for modstand, hvilke trusler for den ønskede udvikling? Hvilke økonomiske og personlige ressourcer har vi? Den fælles analyse og drøftelse af de spørgsmål skal danne baggrund for beskrivelse af baggrunden for indsatsen/projektet Målgruppe: Hvem er det? Hvilken målgruppe handler det om? f.eks. sikkerhedsorganisationen, ledelse, medarbejdere, nøglepersoner i organisationen, andre? Hvem er de? f.eks. køn, alder, uddannelse. Hvilke problemer oplever de? Hvilke behov og indstillinger? Hvilke forudsætninger og erfaringer? Hvilke former for modstand kan forventes? (se i øvrigt afsnit om analyse af målgruppen s. 16 i Helhed og plan). Den fælles analyse og drøftelse skal danne baggrund for beskrivelse af målgruppen Mål: Hvad vil vi? Hvilke mål for indsatsen? f.eks. formidle viden, ændre holdninger, ændre adfærd, skabe debat. Hvad er det vi gerne vil opnå med indsatsen? Hvad er det vi gerne vil, få hvem til at gøre på en anden måde? (se i øvrigt afsnit om problemafdækning/emnet for indsatsen s. 13 i Helhed og plan) Den fælles analyse og drøftelse af intentionerne skal give anledning til målbeskrivelse Tegn på succes: Hvad vil vi gerne kunne registrere? Hvad skal indsatsen gerne give anledning til? Hvad vil vi opfatte som tegn på at indsatsen lykkes gør en forskel giver bevægelse i den rigtig retning? Hvad vil vi gerne kunne se, høre eller få af tilbagemeldinger? Hvad skulle en evaluering gerne vise? 10

13 DYNAMISK MODEL f.eks. i forhold til Debatforum om psykisk arbejdsmiljø:vi vil se det som tegn på succes, hvis 50% af de potentielle brugere kender web-stedet at relevante medarbejdergrupper læser indlæg på web-siden, deltager i debat og fremlægger konkrete erfaringer på løsning af arbejdsmiljøproblemer. Den fælles analyse og drøftelse af de spørgsmål skal danne baggrund for beskrivelse af det man konkret bestemmer som tegn på succes for indsatsen eller projektet Tiltag: Hvad gør vi? Hvilke tiltag kunne tages? f.eks. møder, kurser, branchevejledninger, pjecer, video. Hvordan skal vi organisere indsatsen? og hvad med andre samarbejdspartnere? Hvilken handleplan hvem skal gøre hvad, hvordan, hvornår? f.eks. hvad skal projektleder, styregruppe eller andre gøre? hvornår? Den fælles afklaring danner baggrund for beskrivelse af en handleplan for indsatsen/projektet Evaluering: Hvad vil vi evaluere? Hvad er hensigten med evalueringen? skal evalueringen f.eks.: undersøge om en indsats implementeres som planlagt? dokumentere resultaterne af en indsats? belyse problemerne i en indsats? kvalificere rådenes, styregruppens og sekretariatets sagsbehandling og samarbejde om et projektet? Hvilke spørgsmål skal belyses? F.eks.: Fungerer de planlagte møder, kurser m.v. i forhold til de mål og tegn på succes, der er opstillet? er der tegn på at branchevejledninger, pjecer og videoer anvendes som tænkt? at indsatsen gør en forskel på arbejdspladsen? at web-stedet, debatforum er kendt? anvendeligt? bruges af de relevante parter? Hvem er interessenterne, og hvem skal bruge informationerne fra evalueringen? skal informationerne bruges af sekretariatets medarbejdere, branchearbejdsmiljørådene eller andre? Hvem skal gennemføre evalueringen og hvilke metoder skal anvendes? skal sekretariatet eller eksterne parter gennemføre? Hvem skal give informationerne? og hvilke metoder skal anvendes? iagttagelser, dagbog, spørgeskema, interview eller andre former? Hvor mange ressourcer vil vi anvende? Hvem skal have kendskab til resultaterne og hvordan skal de formidles? skal resultaterne formidles til en større kreds? f.eks. deltagere i projektet, forskellige interessenter, samarbejdspartnere, Arbejdsmiljørådet m.v. i form af en rapport, en tilbagemelding på møde, konference eller andet. Den fælles analyse og drøftelse af de spørgsmål skal danne baggrund for beskrivelse af en plan for evaluering af indsatsen projektet 11

14 DYNAMISK MODEL HVORDAN KVALIFICERES PROCESSEN? PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG EVALUERING AF PROJEKTER De forskellige BAR ers projekter forventes udviklet og kvalificeret i et aktivt samspil mellem råd, visionsmøder og sekretariatets konsulenter. Dette sker på baggrund af det kommende års plan, som tidligere er vedtaget på et BAR-møde. Processen kunne ideelt set se således ud: Hvilket forum? Hvilket indhold? Hvilket resultat? - hvilket redskab? Visionsmøde På visionsmødet foretages de Etablering af et fælles billede Med BAR-medlemmer første skridt på vej til af projektet. og andre relevante projektanalysen Baggrund, mål og foreløbige ressourcepersoner (Eksempel I) tanker om tiltag m.v. Sekretariatet Ansvarlig konsulent Udkast til projektanalyse udarbejder i samspil med udvikling og med kollega udkast til konkretisering af projektets projektanalyse. Kollega mål, tiltag, tegn og fungerer som kritisk ven foreløbige tanker om kollegial sparring. evaluering (Eksempel II.) BAR-møde Drøftelse og kvalificering Foreløbig godkendelse af projektanalyse af projektanalyse Sekretariatet Ansvarlig konsulent Projektbeskrivelse udsendes udarbejder til BAR-mødets deltagere projektbeskrivelse BAR-møde Drøfter og godkender Godkendelse af projektbeskrivelsen projektbeskrivelse (Eksempel III) Sekretariatet Der udarbejdes ansøgning Ansøgningen indeholder (Eksempel IV) bl.a. budget- og endelig tidsplan Sekretariatet Sekretariatet udarbejder Udkast udsendes forslag til sammensætning til BAR-medlemmer af styregruppen BAR-møde Drøfter og godkender Nedsætter styregruppe forslag til styregruppe Styregruppe Styregruppe Drøftelse af projektets organisering, handleplaner og planer for evaluering Evaluering af tiltag evaluering i forhold til mål og de formulerede tegn på succes samt procesevaluering i styregruppen. 12

15 DYNAMISK MODEL Eksempel I VISIONMØDET FØRSTE SKRIDT I PROJEKTPLANLÆGNINGEN I BAR enes langsigtede planlægning vedtages nogle indsatsområder, som beskrives på overskriftsniveau. Hvert af disse indsatsområder planlægges som et eller flere projekter, og det første skridt til at detaljere indholdet er at afholde et visionsmøde, hvor den sekskantede model benyttes og alle sten bliver vendt. Visionsmøderne skal være anderledes end normale møder, hvor man sidder bænket om et bord med referent, dagsorden etc. omgivelserne og formen i mødet skal få visionerne frem om et projekt. Det kan man gøre på mange måder, her er er et eksempel fra et visionsmøde i BAR Undervisning & Forskning, som havde planlagt at revidere en branchevejledning om anmeldelse af arbejdsskader. Visionsmøde om Elektronisk branchevejledning om anmeldelse af arbejdsskader Bordene var rykket ud til siden i lokalet og havde kun den funktion at der stod kaffe, frugt og chokolade. Der var sat plancher op på væggene en for hver af punkterne i den sekskantede model. Stolene var rykket ud midt i lokalet, hvor deltagerne skulle sidde. Der deltog seks personer i visionsmødet, primært medlemmer af BAR Undervisning & Forskning, men også en ekspert i arbejdsskader fra Danmarks Lærerforening. Der var afsat to timer til mødet, som startede med en introduktion til formen og hvad mødet skulle ende op med: Klarhed over hvad projektet præcist skulle indeholde. Fremgangsmåden var, at deltagerne hver især fik et par minutter til at notere deres synspunkter til et spørgsmål på gule lapper, f.eks. hvorfor skal projektet gennemføres? og hvilke materialer findes i forvejen? Hver enkelt fremlagde sine synspunkter og klistrede lapperne på en planche. Herefter var der dialog, hvor ordstyrerens rolle dels var at spille djævelens advokat mener I virkelig at det er nødvendigt med en branchevejledning? dels at få deltagerne til at nå til enighed. Mødet ændrede fuldstændig projektets karakter. BAR Undervisning & Forskning havde afsat kr. til projektet, men deltagerne var enige om at der ikke var behov for en decideret branchevejledning, men at man kunne nøjes med at oprette et menupunkt på BAR ets hjemmeside og henvise til informationer om arbejdsskader på internettet hos Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og relevante organisationer. 13

16 DYNAMISK MODEL Eksempel II PROJEKTANALYSEN ANDET SKRIDT I PROJEKTPLANLÆGNINGEN Dato: 8. marts 2001 BAR: Undervisning & Forskning Projekt: Elektronisk branchevejledning om anmeldelse af arbejdsskader Projektnr: Baggrund Hvad er baggrund for idéen? At den eksisterende branchevejledning er forældet p.g.a. nye regler. Hvad er problemet? At ikke alle er klar over, at en arbejdsskade skal anmeldes og hvordan man gør. Hvilken viden har vi? Der er masser af viden, og det er faktisk ikke nødvendigt at udarbejde en branchevejledning. Hvorfor skal projektet gennemføres? Det skal kun gennemføres i begrænset omfang, da både Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og nogle af organisationerne har et højt informationsniveau om emnet. Derfor er der kun behov for kroner og ikke kroner til dette projekt. Hvad skal projektet løse? Få virksomhederne til at anmelde arbejdsskader. Hvad er de overordnede strategiske mål for projektet formålet med projektet? Se forrige punkt. Målgruppe Ledelsen og SiO/MIO/MED inden for BAR UFO s område. Mål Formidle viden om arbejdsskader samt om anmeldelse af arbejdsskader. Tiltag Udbygge BAR UFO s datterwebsted Kend jeres rolle om sikkerhedsorganisationens arbejde med: Hvad er en arbejdsskade? Regler om arbejdsskader Henvisninger til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og organisationerne (f.eks. DLF der har udarbejdet en del information om arbejdsskader) Tegn på succes At udvalgte brugere er tilfredse med informationen. Evaluering Korte samtaler med tre udvalgte brugere indenfor BAR UFO s område om informationsniveauet er tilfredsstillende. Interessentanalyse Hvem er hovedinteressenter? Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Organisationerne 14

17 DYNAMISK MODEL Stærke og svage sider lakmus-prøven Hvilke svage sider har projektet? Forudsætter at folk er på Internettet og at de henter information via BAR UFO s hjemmeside. Hvilke stærke sider har projektet? Informationen er en del af en større helhed, hvor både Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet har højt informationsniveau om emnet. Beløb der skal søges om kr. 15

18 DYNAMISK MODEL Eksempel III PROJEKTBESKRIVELSEN TREDIE SKRIDT I PROJEKTPLANLÆGNINGEN BAR: Undervisning & Forskning Projekt: Elektronisk branchevejledning om anmeldelse af arbejdsskader Projektnr: Udkast af: 13. august 2001 Godkendt den: 31. august 2001 Baggrund Den eksisterende branchevejledning om arbejdsskader er forældet p.g.a. nye regler, men der er stadig behov for information, idet ikke alle er klar over at en arbejdsskade skal anmeldes samt hvorledes dette gøres. Der eksisterer masser af viden, og det er ikke nødvendigt at udarbejde en branchevejledning. Både Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og nogle af organisationerne har et højt informationsniveau om emnet. Målgruppe Ledelsen og SiO / MIO / MED indenfor BAR UFO s område. Mål At få virksomhederne til at anmelde arbejdsskader. Tiltag Udbygge BAR UFO s datterwebsted Kend jeres rolle om sikkerhedsorganisationens arbejde med: Hvad er en arbejdsskade? Regler om arbejdsskader Henvisninger til Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og organisationerne (f.eks. DLF der har udarbejdet en del information om arbejdsskader) Den nye information markedsføres via pressemeddelser til fagblade og organisationernes webredaktioner. Samarbejdspartnere Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Organisationerne bag BAR UFO, specielt Danmarks Lærerforening Tegn på succes At udvalgte brugere er tilfredse med informationen. Evaluering Der gennemføres procesevaluering i styregruppen. Derudover gennemføres der korte samtaler med tre udvalgte brugere indenfor BAR UFO s område om informationsniveauet er tilfredsstillende. Budget kr. Hovedtidsplan 2. maj 30. september

19 DYNAMISK MODEL Eksempel IV ANSØGNING TIL ARBEJDSTILSYNET FJERDE SKRIDT I PROJEKTPLANLÆGNINGEN Ansøgning om tilskud til branchearbejdsmiljørådenes arbejdsindsats 1 Branchearbejdsmiljøråd: Undervisning & Forskning Kontaktperson: Svend Erik Christensen Tlf. nr.: /16 adresse: 2 Sæt kryds Akt. Nr. 80 pct. Midler x Den samlede plan x 1 Konkret vurdering 20 pct. Midler 3 Aktivitetens titel: Hjemmeside om anmeldelse af arbejdsskader 4 Kort beskrivelse af aktiviteten: Udbygge BAR U&F s datterwebsted Kend jeres rolle om sikkerhedsorganisationens arbejde med: Hvad er en arbejdsskade? Regler om arbejdsskader Henvisninger til Arbejdstilsynet,Arbejdsskadestyrelsen og organisationerne (f.eks. DLF der har udarbejdet en del information om arbejdsskader) 5 Begrundelse for aktivitet uden for godkendt plan: 6 Begrundelse for ansøgning til 20 pct.'s midler: 7 Mål med aktiviteten: Målet er at få virksomhederne til at anmelde arbejdsskader. 8 Afkryds hvilke af de syv visioner aktiviteten sigter mod: Dødsulykker Støj Kræftfremkaldende stoffer og materialer Psykosociale risikofaktorer Børn og unge Indeklima Tunge løft samt EGA Andet x 9 Afkryds typen af aktiviteten Information Oplysning Vejledning x Indsats Kortlægning Kampagne Uddannelse Andet 17

20 DYNAMISK MODEL 10 Oplys eventuelle arbejdsmiljørelaterede samarbejdspartnere: Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet 11 Opnår de eventuelt deltagende virksomheder kurrencemæssige fordele? NEJ 12 Aktivitetens starttidspunkt: Aktivitetens sluttidspunkt: Ansøgt tilskud fordelt på finansår: År 2002: År 2003: År 2004: I alt: Forventede udbetalingsterminer, finansår og kvartaler År kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. I alt År kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. I alt År kvt 2. kvt 3. kvt. 4. kvt. I alt I alt

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010

Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen

Læs mere