Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/ november 2009

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/ november

2 Forord Kommune har altid prioriteret skolernes arbejde højt. Det er meget vigtigt, at skolerne fortsat udvikler sig optimalt med henblik på alsidigt at understøtte børn og unges opvækst og udvikling. Arbejdet med årets kvalitetsrapport er nu færdigt og det er med stor interesse jeg har læst om skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten. Kvalitetsrapporten beskriver Kommunes Skolevæsen og giver mulighed for at følge op på de initiativer, der tages lokalt såvel som nationalt. I kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 haft særligt fokus på 5 områder: Inklusion specialpædagogisk bistand Kontinuitet og sammenhæng Evalueringskultur Ledelse Sciencekommune På alle områder er der taget initiativer og gjort fremskridt. Det er rart at se de gode resultater, der vidner om et engageret personales indsats. God læselyst! Ove E. Dalsgaard Borgmester 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og læsevejledning Kommunes Skolevæsen Sammenfattende helhedsvurdering Indikatorer Læseresultater Afgangsprøver Overgangsfrekvens Pædagogiske processer Inklusion specialpædagogisk bistand Kontinuitet og sammenhæng Evalueringskultur Sciencekommune Rammer og ressourcer Elever, klasse, klassekvotient og klassetrin Andel af elever i BFO Antal elever pr. nyere computere Udgifter til undervisningsmaterialer og efteruddannelse Elevernes fravær Planlagte timer Linjefagsdækning Dansk som andetsprog Specialundervisning og specialpædagogisk bistand

4 1 Indledning og læsevejledning Siden 2007 skal alle kommuner hvert år skal udarbejde en kvalitetsrapport, jf. Lov om Folkeskolen 40a. Formålet med kvalitetsrapporterne er at sikre systematisk dokumentation som grundlag for samarbejdet mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om udvikling af kvaliteten i folkeskolen 1 Kvalitetsrapporten sætter fokus på mange forskellige aspekter af skolevæsenet. Det drejer sig om ressourcer, rammer, resultater og processer både i forhold til nationale krav og kommunale fokusområder på baggrund af de politisk besluttede indsatsområder. Kommunes kvalitetsrapport består af en samlet rapport om kommunens skolevæsen (denne rapport) og en delrapport for hver af kommunens ni almenskoler og tre specialskoler. Den samlede rapport indeholder en beskrivelse og vurdering af kommunes skolevæsen i ord og nøgletal, og der gives en status og en vurdering af arbejdet med de fokusområder, der er vedtaget nationalt og kommunalt. Udover dette kapitel omhandler rapporten derfor: Kapitel 2: Kommunes Skolevæsen Kapitel 3: Sammenfattende helhedsvurdering Kapitel 4: Resultater, læseprøver, karakterer og antal tilmeldte til ungdomsuddannelserne Kapitel 5: Pædagogiske processer Kapitel 6: Rammer og ressourcer Når kvalitetsrapporten er godkendt af Kommunalbestyrelsen, påbegyndes en dialogproces mellem Skole & Unge og skolerne med det formål at forbedre og udvikle kvaliteten på kommunens skoler. Kommunalbestyrelsen godkender kvalitetsrapporten og vurderer behovet for evt. at iværksætte handleplaner for konkrete skoler. Herudover danner kvalitetsrapporten udgangspunkt for vurdering af behovet for nye generelle tiltag for skolevæsenet som helhed. I januar/februar 2010 holdes møder mellem de enkelte skoler og skole- og ungechefen. Mødet tager udgangspunkt i den netop godkendte kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 og munder ud i en foreløbig aftale om de områder skolen skal sætte fokus på i den dialogbaserede aftale for skoleåret 2010/2011. Nogle af de opmærksomhedspunkter, der fremgår af kvalitetsrapporten vil skolen allerede være opmærksomme på og have arbejdet med i indeværende skoleår 2009/2010. Derfor vil ikke alle opmærksomhedspunkter direkte kunne findes i den dialogbaserede aftale for 2010/2011. Men der vil blive fulgt op på alle opmærksomhedspunkter i den kvalitetsrapport der udarbejdes for skoleåret 2009/2010 i efteråret Med denne valgte dialogproces omkring kvalitetsrapporten, er det intentionen at kvalitetsrapporten ikke alene skal fungere som et afrapporteringsværktøj men et aktivt og dynamisk dialogbaseret ledelsesværktøj. 1 Undervisningsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. 4

5 2 Kommunes Skolevæsen Kommune har ni almenskoler, tre specialskoler, en ungdomsskole og et undervisningsprojekt (Unge 2) for sent ankomne unge med andet modersmål end dansk. Skolevæsenet understøttes af Pædagogisk Center (PC), der servicerer både skole og institutionsområdet med materialeudlån og kursusvirksomhed. Der er oparbejdet en tradition for, at skolevæsenet samarbejder med de uddannelsessteder, der ligger i kommunen. Samarbejdet foregår på forskellige niveauer, fra at der indgås partnerskabsaftaler om involvering af skoleelever i forskellige samarbejdsrelationer til samarbejde omkring fælles undervisningsområder. F. eks CPH vest handelsskolen i, hvor der i år er indgået et samarbejde, der følges op af elevudveksling til kommunens venskabsby Wuxi, i Kina. Der satses på den internationale dimension i undervisningen. Kommunen har venskabsbyer i Tjekkiet, Skotland og Kina. Derudover er der etableret forskellige kontakter rundt omkring på skolerne med tilknytning til EU undervisningsprojektet Shape UP, der involverede 20 EUlande og blev afsluttet med udgangen af skoler deltager i Comenius Regio, der er et trekantsamarbejde mellem 2 og Granollers (uden for Barcelona). Regio- projektet involverer skoler, klubber og institutioner. Kommunen har vægtet vigtigheden af at kunne tilbyde forskellige former for særlig tilrettelagt undervisning til elever med særlige behov. Derfor findes der på de ni almenskoler forskellige særlige undervisningstilbud organiseret i særlige klasser. For elever med en ADHD problematik på Egebjergskolen, hvor der er fem grupper fra 1-9. klasse For elever der er ordblinde er der fem klasser på Egebjergskolen fra klasse Der er modtagelsesklasser på Egebjergskolen, tre grupper fra klasse Tilbud for elever med kontaktvanskeligheder indenfor autisme - aspberger området på Østerhøjskolen, hvor der er tre grupper med elever fra klasse Tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder findes der hhv. ni klasser på Grantofteskolen og fire klasser på Hedegårdsskolen samt tre klasser på Lundebjergskolen. For elever med høretab er der et særligt tilbud på Rugvængets Skole med ni klasser fra klasse For elever med særlige talevanskeligheder er der fire klasser på Måløv Skole Alle almenskoler har elever fra klasse. I skoleåret 2008/2009 blev 10. klasse for sidste gange tilbudt på tre af skolerne: Grantofteskolen med IT og det internationale Hedegårdsskolen med Naturfag og medier Rosenlundsskolen med Sport og sundhed Fra skoleåret 2009/2010 er 10. klasserne samlet i ét 10. klasse center på Grantofteskolen. Kommunes tre specialskoler er: Kasperskolen: Et heldagstilbud for elever med ADHD 2 eller vanskeligheder indenfor autismeområdet. Har elever fra /11. klasse. Modtager elever fra andre kommuner. Ordblindeinstituttet: Et fuldt skoletilbud for ordblinde elever. Har elever fra klasse. Modtager elever fra andre kommuner. 2 Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet 5

6 Lautrupgårdskolen: Et heldagstilbud for elever med vanskeligheder indenfor AKT 3 med klasser fra /11. klasse. Ungdomsskolen tilbyder de folkeskoler, som ikke opretter fransk som valgfag, at eleverne kan tage Folkeskolens Afsluttende Prøve og 10. klasse prøve. Undervisningen, der foregår i Lautrupgaards sproglokaler, er årgangsopdelt (1.års -, 2.års- og 3. års hold). 70 elever modtog undervisning i 2008 fordelt på hold med mellem 8 og 18 elever. Eleverne modtog undervisning i 2-2,5 timer om ugen i 40 uger. Hertil kommer weekend undervisning fx sammen med fem andre ungdomsskolers elever. I sommeren 2008 gik 11 elever til Folkeskolens Afgangsprøve i skriftligt fransk. For unge med andet modersmål end dansk, der er sent ankommet til Danmark, har Kommune etableret et projekt, kaldet Unge 2. Det er et særligt tilrettelagt tilbud for unge i alderen fra ca år. Her gives mulighed for at blive undervist i folkeskolens fag og mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Samtidig sikres de undervisning i dansk i henhold til gældende lovgivning, og de modtager også elever fra andre kommuner. Der er i alt elever i Kommunes skoler fordelt på elever på kommunens ni almenskoler samt 221 elever på de tre specialskoler. 3 Adfærd, kontakt og trivsel 6

7 3 Sammenfattende helhedsvurdering Det er Skole & Unges vurdering, at alle skolers opgavevaretagelse overordnet set er tilfredsstillende, og der er derfor ikke grundlag for at udarbejde handleplaner på nogen af skolerne. Dette kapitel giver en sammenfattende helhedsvurdering på tværs af skolevæsenet. Hver skole har i delrapporterne vurderet egne resultater suppleret med Skole & Unges vurdering. Dette kapitel forholder sig således ikke til enkeltskoler, men giver et samlet billede af skolevæsenet. Af resultaterne for prøverne er der især grund til at bemærke følgende: Karaktergennemsnit i matematik og biologi er steget væsentlig siden Resultaterne i naturfag som helhed er stadig generelt kunne ønskes bedre. Dette bør ses i sammenhæng med de mange indsatser på området i kommunen gennem de senere år, senest med initiativer udsprunget af som Sciencekommune. Det må forventes at resultatet over en årrække kan afspejles i øget udbytte af undervisningen. Læseresultaterne er stadig gode i 1. 3.klasse. Der bør på baggrund af læseresultaterne i 4. klasse samt resultaterne i afgangsprøvens læsning i dansk, som ligges lavere end ønskeligt opprioriteres en indsats med fokus på læsning på mellemtrin og i udskoling. Især faglig læsning bør opprioriteres, hvilket også understøtter det fælles øgede fokus på DSA 4 undervisningen. Med udbredelsen af IWB 5 i undervisningen er der opstået behov for at evaluere effekten på læringsmiljø og udbytte af undervisning. Der er derfor iværksat en undersøgelse af dette i samarbejde med en forsker. Med udgangspunkt i den politiske aftale Servicestrategien og Direktionens Strategiplan var der i skoleåret 2008/2009 særligt fokus på følgende områder: arbejdet med Inklusion specialpædagogisk bistand Kontinuitet og sammenhæng Evalueringskultur Ledelse Sciencekommune Sammenfattende vurderes det, at skolerne generelt er godt i gang med udvikling af disse områder (se mere om de enkelte emner i kapitel 5). Det vurderes dog, at der stadig er store udfordringer i forhold til inklusionsopgaven. Der er derfor taget initiativ til at prioritere kompetenceudvikling om inklusion for lærere og BFO pædagoger i skoleåret 2009/10. Med udarbejdelse af den fælles Inklusionsstrategi og den centrale handleplan skabes rammerne for det lokale arbejde på skolerne med udarbejdelse af principper og handleplaner for inklusionsarbejdet. 4 Dansk som andetsprog 5 Interactive white board 7

8 4 Indikatorer 4.1 Læseresultater Læseresultaterne følges nøje i Kommune. Eleverne i klasse testes en gang årligt og resultaterne opgøres på såvel skoleplan som kommunalt plan. Elevernes resultater kategoriseres i tre kategorier: Hurtige og sikre læsere, Langsomme men sikre læsere og Usikre læsere. Eleverne i 1. og 2. klasse testes hvert år i maj måned. Eleverne i 3. og 4. klasse testes i november. Figurerne 1-4 viser udviklingen i fordelingen mellem hurtige og sikre, langsomme men sikre og usikre elever på de forskellige klassetrin de sidste 5 år. Resultaterne i 2008/2009 er stort set på niveau med 2007/2008, bortset fra 3. klasserne, hvor der er kommet flere usikre læsere og færre langsomme med sikre. Tallene viser, at der er store forskelle mellem de enkelte skoler. Blandt 1. klasserne på en skole er der således 97% sikre læsere, mens der er 69% på en anden skole. Det er ikke de samme skoler, som har hhv. flest og færrest sikre læsere på alle klassetrin. De enkelte skolers resultater fremgår af skolerapporterne. Figur 1: Læseresultater i 1. klasse (kilde: PPR, læsekonsulentens opgørelse af resultater) Læsning 1. klasse (OS 64) 100% 90% 80% 5,9% 3,8% 8,9% 8,5% 7,1% 8,5% 7,4% 10,9% 5,8% 6,3% 70% 60% Usikker 50% 40% 85,3% 87,7% 82,0% 85,6% 86,3% Langsom men sikker 30% Hurtig og sikker 20% 10% 0%

9 Figur 2: Læseresultater i 2. klasse (kilde: PPR, læsekonsulentens opgørelse af resultater) Læsning 2. klasse (OS 120) 100% 90% 80% 8,3% 7,8% 14,7% 10,9% 4,4% 12,0% 8,6% 10,4% 11,4% 10,1% 70% 60% Usikker 50% 40% 77,0% 81,2% 83,6% 80,0% 79,5% Langsom men sikker 30% 20% Hurtig og sikker 10% 0% Figur 3: Læseresultater i 3. klasse (kilde: PPR, læsekonsulentens opgørelse af resultater) Læsning 3. klasse (SL60) 100% 90% 80% 9,3% 9,4% 9,6% 21,2% 17,3% 17,9% 6,5% 17,7% 9,5% 14,7% 70% Usikker 60% 50% Langsom men sikker 40% 30% 69,5% 73,2% 72,6% 75,8% 75,8% Hurtig og sikker 20% 10% 0%

10 Figur 4: Læseresultater i 4. klasse (kilde: PPR, læsekonsulentens opgørelse af resultater) Læsning 4. klasse (SL40) 100% 90% 14,6% 16,1% 17,5% 17,6% 17,2% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 21,3% 18,8% 18,5% 19,3% 20,2% 64,1% 65,1% 63,9% 63,1% 62,5% Usikker Langsom men sikker Hurtig og sikker 0% Læseresultaterne fra (figur 1-4) viser, at andelen af sikre og hurtige læsere falder fra 1. til 4. klasse. Således var der i skoleåret 2008/ ,3% sikre og hurtige læsere mens tallet i 4. klasserne var 62,5%. En del af forklaringer er, at eleverne i 1. og 2. klasse testes i slutningen af skoleåret mens eleverne i 3. og 4. klasse testes i starten af skoleåret med henblik på at målrette undervisningen til eleverne. I læsetestene kan man følge de enkelte årgange over tid. Tabel 1 viser udviklingen i testene for den årgang, som startede i 1. klasse i Tabellen viser, at andelen af hurtige og sikre læsere er faldet fra 88%, da de gik i 1. klasse til 63% i 4. klasse. Tilsvarende er andelen af langsomme men sikre læsere steget fra 9% til 20% og andelen af usikre læsere fra 4% til 17%. Ser man på tidligere årgange er det det samme mønster, som gør sig gældende. Tabel 1: Læseresultater for 4. klasserne skoleåret 08/09 (Kilde: PPR, læsekonsulentens opgørelse af testresultater) Hurtig og sikker Langsom men sikker Usikker 1. klasse (maj 2006) 88% 9% 4% 2. klasse (maj 2007) 84% 12% 4% 3. klasse (nov.2007) 76% 18% 7% 4. klasse (nov. 2008) 63% 20% 17% 10

11 Tabel 2: Læseresultater for 2 sprogede i 1. og 2. klasse (Kilde: læsekonsulentens opgørelse) Hurtige og sikre læsere Langsomme, men sikre læsere Usikre læsere 1. klasse maj % 3% 16% 2. klasse maj % 13% 21% 4.2 Afgangsprøver Tabel 3: Karakterer ved 9. klasse afgangsprøve (Kilde: UVM og skolernes indberetning) Dansk Matematik Engelsk Landsgennemsnit 2008 Kommune 2008 Kommune 2009 Læsning 6,6 6,8 5,2 Retskrivning 5,6 5,5 5,3 Skriftlig fremstilling 6,5 7,1 6,3 Orden 6,3 6,5 6,6 Mundtlig 7,0 6,8 6,9 Færdighedsregning 6,9 6,6 7,3 Problemløsning 6,0 5,7 7,2 Mundtlig 6,8 6,8 6,8 Skriftlig - Prøvefag til udtræk 6,9 6,0 7,0 Tysk Mundtlig - Prøvefag til udtræk 5,4 5,1 5,0 Fransk Mundtlig - Prøvefag til udtræk 6,0 4,2 3,7 Skriftlig - Frivilligt prøvefag 7,6 5,6 6,3 Mundtlig - Frivilligt prøvefag 7,9 8,0 9,7 Fysik/Kemi Praktisk/mundtlig 5,7 5,9 5,6 Biologi Skriftlig - Prøvefag til udtræk 5,9 5,7 6,7 Geografi Skriftlig - Prøvefag til udtræk 7,0 6,9 6,7 Historie Mundtlig - Prøvefag til udtræk 6,5 7,0 6,5 Samfundsfag Mundtlig - Prøvefag til udtræk 6,6 6,8 6,4 Kristendomskundskab Mundtlig - Prøvefag til udtræk 7,0 7,4 7,0 Hjemkundskab 8,7 9,2 Projektopgaven 7,2 7,2 6,9 11

12 Tabel 4: Karakterer ved folkeskolens 10. kl. afgangsprøve (Kilde: Skolernes indberetning og Uni-C) Dansk Matematik Engelsk Tysk Landsgennemsnit 2008 Kommune 2008 Kommune 2009 Skriftlig fremstilling 5,6 5,9 5,9 Orden 5,6 5,6 5,4 Mundtlig 6,4 6,7 6,7 Skriftlig 5,6 5,4 4,7 Mundtlig 5,4 6,2 6,4 Skriftlig 5,3 5,3 5,8 Mundtlig 6,1 6,1 6,0 Skriftlig Tilbudsfag 3,9 2,6 3,5 Mundtlig - Tilbudsfag 5 3,1 4,6 0Fysik/kemi Praktisk/mundtlig - Tilbudsfag 5,3 4,5 7,5 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,7 6,1 6,1 4.3 Overgangsfrekvens Tabel 5 viser andelen af elever i afgangsklasserne (9. og 10. klasse) i marts 2009, som var tilmeldt en uddannelse efter sommerferien. Overgangsfrekvensen er steget med 1 procentpoint fra skoleåret 2007/2008 til 2008/2009. Flere unge valgte en erhvervsuddannelse og gymnasialuddannelse, mens færre valgte grundskolen. Tabel 5: Andelen i % af elever i afgangsklasserne i Kommune, der er tilmeldt til en uddannelse efter sommerferien. Opgjort i marts 2009 (Kilde: UU) 2007/ /09 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Produktionsskole 2 1 Udenlandsophold 1 Individuelt tilrettelagt uddannelse 1 Arbejde 2 1 Andet 1 Ej udfyldt 2 1 Total Overgangsfrekvens Andelen af unge, der 1. oktober 2009, der var i gang med en uddannelse fremgår af Tabel 6. Oversigten gælder alle unge mellem 16 og 20 år, der er bosat i Kommune, mens Tabel 5 alene fortæller om eleverne i folkeskolerne i Kommune (inkl. specialskolerne). Der er store variationer årgangene i mellem. Fx er over halvdelen af de unge, som har afsluttet en ungdomsuddannelse 20 år, mens langt de fleste unge, der er i gang med grundskolen er 16 år. Fordelingen af unge i kategorien andet er vist i Tabel 7 12

13 Tabel 6: Uddannelsesstatus for de årige i Kommune pr (Kilde: UU-Vestegnen) Antal Procent Grundskole % Erhvervsuddannelse % Gymnasial uddannelse % Individuel uddannelse 15 0% Afsluttet uddannelse % Andet % Total % Tabel 7: Fordelingen af unge mellem 16 og 20 år i kategorien "andet" (Kilde: UU-Vestegnen) Antal Procent Arbejde ,8% Anden undervisning 3 0,6% Praktik 30 6,5% Produktionsskole 34 7,4% Uden udredning (tilflyttere og nye afbrud) ,1% Ophold i udlandet 21 4,5% Sygdom 14 3,0% Barsel 0 0,0% Værnepligt 4 0,9% Kommunal foranstaltning 50 10,8% Afsoning 1 0,2% Orlov 3 0,6% Pension 1 0,2% Ønsker ej vejledning 1 0,2% Total ,0% 13

14 5 Pædagogiske processer Med udgangspunkt i den politiske aftale har skolerne arbejdet med en række indsatsområder, som beskrives og vurderes i dette kapitel. Skole & Unge har opstillet en række kvalitetsindikatorer. Hver skole har i delrapporterne vurderet egne resultater suppleret med Skole & Unges vurdering. Dette afsnit forholder sig således ikke til enkeltskoler, men giver et samlet billede af skolevæsenet. 5.1 Inklusion specialpædagogisk bistand Gennem det femårige udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar, som er afsluttet med udgangen af skoleåret 2008/9, har der været sat fokus på inklusionsopgaven i alle institutioner og skoler. Der er udviklet centrale rammer og redskaber for arbejdet både i forhold til budget, samarbejde og struktur. I skolerne har det især været de to centrale projekter Pædagoger ind i skolen (understøttet af indførelse af BFO 6 ) og Kontinuitet og sammenhæng i barnets liv, der har været fokus på. I efteråret 2009 gennemføres en evaluering af BFO. Senere i dette kapitel vurderes indsatsen omkring Kontinuitet og sammenhæng. Gennem projektet Faglighed og inklusion/ specialpædagogisk bistand i skolen (Et projekt under Partnerskab om Folkeskolen) er der igangsat en række pilotprojekter på skolerne: Familieklasse, videreudvikling af det pædagogiske notat, holddannelse med specialpædagogisk perspektiv, læsemakkerprojekt, VAKS (model til undervisning af læsesvage elever) Mål: At skolerne målrettet og systematisk arbejder med at udvikle læringsmiljøer, der sikrer, at flest mulige elever undervises i almenmiljøet. I skolernes rapporter kan læses om status og resultater i forhold til de opstillede mål og indikatorer. Generelt er det er stadig en stor udfordring for skolerne at udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor undervisningsdifferentiering er det bærende princip. I indskolingsafdelingerne og flere steder på mellemtrinnet er samarbejdet mellem lærere og pædagoger de fleste steder så godt etableret, at det fælles fokus på inklusionsopgaven er tydelig og velbeskrevet. De fleste skoler vurderer, at muligheden for holddannelse ikke er tilstrækkelige og henviser til ønske om ressourceforøgelse. Skole & Unge vurderer, at en større fleksibilitet i tilrettelæggelse af lærernes arbejde vil kunne øge muligheden herfor. Sammenhæng mellem almen og specialpædagogik er en opgave, som alle skoler bliver udfordret på. Alle skoler er dog godt i gang. Dette arbejde bliver understøttet af ovennævnte centrale tiltag ligesom det kommende års kompetenceudvikling omkring inklusion, hvor alle skoler foruden en fælles inspirationsdag vil deltage i et lokalt tilrettelagt 12-timers forløb. Endelig vurderes det, at et forpligtende teamsamarbejde er grundlaget for udvikling af en mere inkluderende skole. På flere skoler er teamstrukturen og indhold i teamsamarbejdet ikke tilpasset de opgaver, skolerne står over for. Strategi for inklusion På baggrund af erfaringerne fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar, er der nu formuleret en fælles Strategi for inklusion i Kommune med en central handleplan. På baggrund af strategien skal alle institutioner og skoler formulere lokale principper for inklusionsarbejdet samt lokale handleplaner. Dette arbejde kommer til at foregå i skoleåret 2009/10. 6 Fritids Ordning 14

15 For at understøtte inklusionsopgaven er der udviklet en række redskaber og strukturer. Her gøres status på et udvalg af disse. Budgetmodel Den besluttede budgetmodel for specialindsatsen er tilrettelagt mhp. at understøtte inklusionsarbejdet, sikre sammenhæng mellem ansvar og beslutningskompetence samt forfølge princippet om at ressourcerne følger barnet. Modellen består af en central pulje (vidtgående behov besluttes centralt) og en decentral pulje (decentralt), der fordeles efter et socialt indeks. Formålet er dels at arbejde for, at flest mulige ressourcer er til rådighed på skolerne til den almindelige og forebyggende specialundervisning, dels at bidrage til en positiv udviklingsspiral, hvor der flyttes midler fra centralt finansierede eksterne og vidtgående tilbud til decentrale indsatser med et forebyggende og inkluderende sigte. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af denne model, da den kun har virket i dette skoleår. Skolernes ressourcecentre I skolerne arbejdes med videreudvikling af skolernes ressourcecentre for specialpædagogisk bistand, hvor det øvrige personale kan hente råd og vejledning, men også der, hvor specialundervisning tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med almenundervisningen. Mange skoler er nået langt i denne proces, der blandt andet rummer etablering af procedurer og retningslinier for ressourcecentrenes arbejde og samarbejde med skolens øvrige personale. Inklusionsformidlerne er en naturlig del af denne proces. Handlemuligheder Der er udviklet en samarbejdsmodel mellem PPR og skolerne benævnt Handlemuligheder. Modellen giver et samlet overblik over tilgange, redskaber, procedurer og aktører til brug for det pædagogiske personale i deres arbejde med at inkludere børn og unge fra en tidlig bekymring til vidtgående behov. Samarbejdsmodellen bruges på skolerne og på flere skoler sammen med det pædagogiske notat, - et samarbejdsredskab for klasseteamet, der professionaliserer planlægning af særlig indsats for elever/ elevgrupper. Fælles visitationsgrundlag Der er udviklet et fælles visitationsgrundlag for skolerne. Det er skriftlige retningslinier, der sikrer ensartethed og kvalitet i visitationerne. Dette er udviklet til at spille sammen med Handlemuligheder. Taskforce For aktivt at fremme inklusion er der nedsat et Taskforce til skoleområdet, der skal bidrage til og støtte skolerne i udvikling af særlige inkluderende læringsmiljøer for børn med behov for vidtgående specialundervisning. På de ni almenskoler indledes derfor et samarbejde med PPR omkring inkludering af en eller flere elever i målgruppen. Indsatsen planlægges i forbindelse med visitationen i 2008/09 med henblik på iværksættelse fra skoleårets 2009/10. Det er derfor endnu for tidligt at vurdere effekten af indsatsen. 5.2 Kontinuitet og sammenhæng Skoler og daginstitutioner har i de ni skoledistrikter samarbejdet om at formulere og formidle distriktets overgangspædagogik i overensstemmelse med Guide til overgangspædagogik. Der er behov for en fortsat kvalificering af arbejdet med at sikre en tryg og sammenhængende overgang for alle børn. 15

16 Mål: At overgangspædagogikken er en egentlig sammenhængende pædagogik og ikke fremstår som strukturer og procedurer. At det anerkendende barnesyn er tydelig i alle dialoger og sammenhænge. At samarbejdet omkring overgangspædagogik forankres i distrikternes ledelsesnetværk. I skolernes rapporter kan man finde status på indikatorerne samt vurdering af indsatsen. Distrikternes overgangspædagogik er stadig under udvikling, hvilket er udtryk for en stor kompleksitet, denne opgave rummer. Langt de fleste distrikter har med projektet fået opkvalificeret de tidligere etablerede strukturer og procedurer. Disse er flere steder mundet ud i forældrefoldere, som fortæller om distriktets overgangspædagogik. Enkelte distrikter er nået langt i forhold til etablering af en fælles overgangspædagogik, der også breder sig ind i den daglige praksis og ikke kun afspiller sig i tiden omkring den egentlige overgang. Generelt har etablering af BFO skabt større kvalitet i samarbejdet mellem undervisningsdel og fritidsdel også i forhold til overgange. Det har vist sig nødvendigt at fortsætte med at udvikle metoder til at kommende 1. klasselærere får mulighed for over en længere periode at få indblik i arbejdet i børnehaveklassen og få kendskab til eleverne inden skolestart i 1. klasse. Det er stadig en udbredt praksis på en del af skolerne, at lærere til kommende 1.klasse først findes sent året forinden, hvilket vanskeliggør mulighed herfor. Det er stadig en stor udfordring at samarbejde omkring sårbare børn i forhold til overgange. Dette vil forventeligt blive lettere med PPR s øgede fokus på 0 5 års området. Ledernetværket i distrikterne er under etablering, og det understøttes af de nu etablerede ledernetværk i 0 5 års institutionerne og BFOafdelingerne. Der vil i næste skoleår blive iværksat et arbejde med det formål at etablere fælles rammer og procedurer omkring grundlaget for udsættelse af børns skolestart. 5.3 Evalueringskultur Kommune ønsker udvikling af evalueringskultur på alle niveauer. Evalueringskulturen skal sikre systematisk refleksion og opfølgning på indsatser, metoder og resultater med henblik på at skabe forbedring af praksis altså et fremadrettet perspektiv. Et afgørende element i en evalueringskultur er, at den udvikles og forankres på alle niveauer, således at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen både på elev, forældre, lærer og ledelsesniveau. Mål: At der er etableret en evalueringskultur, hvor evaluering er blevet til en meningsfuld rutine/vane/tradition, der omfatter alle aktører (elev, lærer/pædagog, team, forældre og ledelse) I skolernes rapporter kan man finde status på indikatorerne samt vurdering af indsatsen. Der arbejdes fortsat på at etablere en professionel evalueringskultur på skolerne. Ledelserne har på flere skoler evaluering som eget fokuspunkt og er således modeller for udbredelse af en evalueringskultur. Flere skoler har lagt en plan for evalueringskultur og på nogle af skolerne er man i gang med at implementere planen. Der er stadig få skoler, hvor evalueringskulturen ikke er en del af den daglige praksis. SkoleIntra bliver på flere af skolerne fx brugt til elevplaner på. Derudover bruges evalueringsværktøjer i SkoleIntra flere steder i det daglige arbejde. På flere skoler er evaluering et tema på medarbejdersamtaler og teamsamtaler. Specialskolerne anvender udviklingsplaner/ handleplaner for alle elever. Kravene til disse planer er langt mere omfattende end kravene til almenskolernes elevplaner. Skolerne arbejder fortsat med udvikling af elevplaner, især sammenhængen til årsplanerne er i fokus. 16

17 5.4 Ledelse I henhold til den besluttede ledelsesstruktur på skoleområdet er der etableret ledelsesteam på de enkelte skoler. Ledelsesteamet består af en skoleleder, en eller flere afdelingsledere, en administrativ leder og en BFO-leder. Hensigten med en styrket ledelse er en yderligere styrkelse af den pædagogiske, den personalemæssige og den administrative ledelse af skolen. Mål: At den nye ledelsesstruktur er implementeret, således at ledelsesopgavens fire elementer: Strategisk ledelse, personaleledelse, administrativ ledelse og pædagogisk ledelse bliver varetaget. På baggrund af skolernes kvalitetsrapporter kan det konstateres at arbejdet med at skabe en samlet ledelse er igangsat på alle skoler. Der er etableret et fælles ledelsesteam for samtlige af skolens ledere og ledelsesopgaverne er på de fleste skoler fordelt og beskrevet. De samarbejdsstrukturer der skal understøtte den samlede ledelse (regelmæssige fælles ledelsesmøder mv.) er igangsat og der afholdes i stigende grad fælles aktiviteter for skole og BFO. Der er på de fleste skoler ansat en administrativ leder som har en administrativ uddannelsesbaggrund. De skoler der endnu ikke har realiseret dette, arbejder på at sikre en professionel løsning af den administrative ledelsesopgave. Skole & Unge har i efteråret 2009 igangsat et større udviklingsforløb med følgende formål: Implementering af ny ledelsesstruktur At få en fælles opfattelse af, hvilke opgaver og hvilket ansvar hhv. niveau 1 og 2 har Fokus på ledelse som profession At skabe forum for strategisk drøftelse af nye initiativer At skabe forum for drøftelse af implementering af nye initiativer Implementering af dialogbaseret aftalestyring 5.5 Sciencekommune Kommune er en af 23 Sciencekommuner i Danmark, hvilket betyder at kommunen arbejder med en udviklingsplan for naturfagsområdet inden for uddannelsesfeltet. Dette er en videreførelse af kommunens mangeårige naturfagssatsning, der således konsolideres og videreudvikles. Der er uddannet naturfagsvejledere på pd-niveau, som skal være med til at sætte fokus på og kvalificere naturfagsundervisningen. Endelig er naturbaser i hvert distrikt under etablering. Mål: At skolerne prioriterer kvalificering af naturfagsundervisningen ved bl.a. at deltage i de kommunale projekter. Disse projekter er: Naturfagsmarathon First Lego League (FLL) Forrygende dage - en introduktion til Ingeniøruddannelsen for kl. Ting Taler et internationalt projekt om kunst, klima og demokrati Scienceagenter - et samarbejdsprojekter med ungdomsuddannelser Skole-science-samfund Skolerne er generelt med i mange af disse projekter. Sammen med den nylige renovering af naturfagslokalerne, er der skabt et godt grundlag for naturfagsundervisningen. Bla. investering i IWB 7 har givet fagområdet en ny dimension. 7 Interaktive White Board 17

18 To skoler arbejder på/ har en scienceprofil, og flere skolers 8. klasser er allerede tilmeldt fælles naturfagsprøve i 9. klasse. 18

19 6 Rammer og ressourcer 6.1 Elever, klasse, klassekvotient og klassetrin I Kommune var indskrevet elever pr. 5. september 2008 fordelt på 254 almenklasser og 43 specialklasser. Det er én elev mere end året før. Der er sket en forskydning mellem elever i almen- og specialklasser således, at der i 2008 er ca. 40 elever flere i almenklasserne end i Eleverne i almenklasserne er fordelt på 254 klasser, hvilket giver en klassekvotient på 21,1, hvilket er et fald på 0,5 i forhold til Tabel 8: Antal elever og klasser samt klassekvotienter (Kilde: KMD elev opgjort pr ) Skole Klassetrin Antal elever (almenkl.) Antal klasser (almen kl.) Klassekvotient (almenkl.) Antal elever (special kl.) Antal klasser (special kl.) Elever i alt Egebjergskolen 0-9 kl , Grantofteskolen 0-10 kl , Hedegårdsskolen 0-10 kl , Højagerskolen 0-9 kl ,6 335 Lundebjergskolen 0-9 kl , Måløv skole 0-9 kl , Rosenlundskolen 0-10 kl ,8 894 Rugvænget skole 0-9 kl , Østerhøjskolen 0-9 kl , I alt 0-10 kl , Skoleåret 07/ kl , Tabel 9: Elever i Kommunes specialskoler (kilde: KMD elev opgjort pr ) Skole Elever Ordblindeinstituttet 90 Lautrupgårdsskolen 63 Kaspersskolen 80 I alt

20 6.2 Andel af elever i BFO 96% af de børn, der gik på kommunens folkeskoler i skoleåret 2008/2009 var indskrevet i BFO. Det er ét procentpoint højere end i skoleåret 2007/2008. Tabel 10: Andelen af elever i klasse, der går i BFO (Kilde: KMD og flexnormeringen september 2008) Skole Elever i klasse Elever i BFO Andel af elever i BFO Egebjergskolen % Grantofteskolen % Hedegårdsskolen % Højagerskolen % Lundebjergskolen % Måløv skole % Rosenlundskolen % Rugvængets skole % Østerhøjskolen % 2008/ % 2007/ % 6.3 Antal elever pr. nyere computere Tabel 11 viser, at der er sket et fald i antallet af elever pr. computer i Kommune fra skoleåret 2007/08 til 2008/09. Kommune har også på andre fronter fokus på anvendelse af it-værktøjer i undervisningen. For eksempel er de fleste undervisningslokaler i løbet af de sidste år blevet udstyret med interaktive whiteboards (IWB) (jf. it-handleplanen for skoleområdet). Der er igangsat en evaluering af, om IWB medfører en et højere fagligt niveau blandt eleverne. Tabel 11: Oversigt over antal elever pr. undervisningscomputer (Kilde: IT-centret og KMD-Elev) Antal undervisningscomputere februar 2009 Antal elever februar 2009 Elever pr. computer februar 2009 Elever pr. computer 2007/08 Egebjergskolen ,4 5,6 Grantofteskolen ,3 2,3 Hedegårdsskolen ,8 3,4 Højagerskolen ,8 2,3 Lundebjergskolen ,6 2,8 Måløv skole ,8 3,3 Rosenlundskolen ,0 3,7 Rugvængets skole ,7 4,3 Østerhøjskolen ,5 3,0 kommune ,4 2,9 20

21 6.4 Udgifter til undervisningsmaterialer og efteruddannelse Tabel 12: Udgifter til undervisningsmaterialer pr. elev Skole Udgift Elevtal Udgift pr. elev Egebjergskolen Grantofteskolen Hedegårdsskolen Højagerskolen Lundebjergskolen Måløv skole Rosenlundskolen Rugvængets skole Østerhøjskolen I alt Tabel 13: Udgifter til efteruddannelse pr. lærer 07/08 08/09 Udgift pr. lærer Antal lærere Udgifter i alt Elevernes fravær Skolerne opgør fraværet blandt eleverne. Fraværet registreres i 3 kategorier: sygdom, ekstraordinær frihed (fravær med forældrenes accept, evt. med forhåndsindhentet tilladelse fra skolens ledelse) og ulovligt fravær (uden seddel). I nedenstående tabel (Tabel 14) er fraværet opgjort for hver enkelt skole og for kommunen som helhed. Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle skolerne imellem. Den store variation kan skyldes forskellig registreringspraksis. Eleverne i Kommune havde i skoleåret 2008/2009 i gennemsnit 10,5 fraværsdage. Det er lidt lavere end skoleåret 2007/2008, hvor det gennemsnitlige fravær var 12 dage (i 2008 indgik specialskolerne ikke i registreringen trækkes specialskolerne ud af gennemsnittet for 2008/2009 bliver gennemsnittet 10,0) Lidt over halvdelen af fraværet skyldes sygdom, mens eleverne i gennemsnit er fraværende med seddel 3 dage og uden seddel knap 2 dage. 8 Beløbet svarer til 25 timer pr. lærer til en timepris på 256 kr. 21

22 Tabel 14: Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i skoleåret 2008/2009 (Kilde: KMD elev ) Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær Ulovligt Alle frihed fravær fraværstyper Egebjergskolen 3,0 1,7 0,3 5,0 Grantofteskolen 7,0 2,4 1,5 10,9 Hedegårdsskolen 10,6 3,4 1,4 15,4 Højagerskolen 8,0 4,1 0,8 12,8 Lundebjergskolen 8,5 3,0 0,8 12,3 Måløv skole 4,3 3,6 3,2 11,1 Rosenlundskolen 4,2 2,7 3,6 10,5 Rugvængets skole 7,7 3,3 2,5 13,6 Østerhøjskolen 0,6 1,6 0,1 2,3 Lautrupgårdskolen 15,3 7,8 13,6 36,7 Kasperskolen 7,8 6,1 1,3 15,2 Ordblindeinstituttet 12,6 5,2 1,3 19,1 I alt 5,8 2,9 1,8 10,5 6.6 Planlagte timer Tabel 15 viser det planlagte antal timer i skoleåret 2008/09. På 8. og 9. klassetrin skal der fyldes op med valgfag til 840 timer, hvis eleverne ikke vælger tysk/fransk. Tabel 15: Timefordelingsplan 2008/09 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl Dansk Engelsk Tysk/fransk tilbud Kristendomskundskab Samfundsfag Historie Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt/bevægelse Musik Billedkunst Håndarb.,sløjd, hjemkundsk Valgfag (0) (60) Klassens tid Udmelding

23 6.7 Linjefagsdækning Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om i hvor høj grad undervisningen varetages af lærer med linjefag eller kompetencer svarende til linjefag i de pågældende fag. Linjefagsdækningen i Kommunes skoler set samlet er 60% (se tabel 14). Det er en stigning i forhold til skoleåret 2007/08, hvor det tilsvarende tal var 54%. Der er stor forskel på linjefagsdækningen mellem de forskellige fag. Således er der 100% linjefagsdækning i fransk mens kun 21% i Natur og Teknik. Dette hænger sammen med, at det i nogle fag kun har været muligt at opnå linjefag i en kortere årrække. Det skal bemærkes, at bl.a. princippet om få lærere omkring en gruppe elever vil have den virkning, at ikke alle fag dækkes af linjefagsuddannede lærere. Det siger dog ikke noget om kvaliteten af undervisningen, idet et tæt lærersamarbejde kan kompensere herfor. Sammenlignes linjefagsdækningen på tværs af skolerne er det påfaldende, at nogle skoler har lærere med tilsvarende kompetencer og andre ikke har tilsvarende med lærere med andre klasser (opgørelse af skolernes linjefagsdækning ses i rapporterne om enkelte skoler). Tabel 16: Andelen af klasser som undervises af lærer med linjefag, kompetencer svarende til linjefag eller andre kompetencer i Kommune (Kilde: UNI-C) Andel klasser, som undervises af en lærer med linjefag i faget Andel klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til linjefag Andel klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer Dansk 77% 13% 10% Matematik 64% 21% 15% Natur-teknik 21% 46% 34% Fysik-kemi 86% 5% 9% Engelsk 76% 11% 14% Historie 48% 31% 21% Idræt 73% 9% 18% Biologi 59% 19% 22% Geografi 19% 35% 44% Kristendom 16% 46% 39% Samfundsfag 59% 33% 8% Tysk 83% 5% 12% Fransk 100% 0% 0% Håndarbejde 77% 4% 19% Sløjd 92% 6% 2% Hjemkundskab 58% 7% 35% Musik 84% 5% 11% Billedkunst 48% 20% 32% i alt 60% 20% 20% 23

24 Antallet af elever pr. lærer er konstant i forhold til sidste skoleår (se Tabel 17) Tabel 17: Antal elever pr. lærer 2007/ /2009 Antal elever Antal lærere Elever pr. lærer Dansk som andetsprog Tabel 18: Undervisning i dansk som andetsprog (DSA) (Kilde: To-sprogskonsulentens opgørelse over visiterede timer) Skoleår Antal visiterede elever Antal udmeldte timer pr. uge Tid pr. elev pr. uge Omkostninger (pr. år) 05/ , / , / , / , Det er karakteristisk, at skolerne i skoleåret 2008/2009 fik en lidt mindre resurse til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og at skolerne henviste flere elever til den supplerende undervisning end tidligere (se Tabel 18). Det betyder, at resursen til den enkelte elev er gået fra 1,17 pr. elev til 0,7 time pr. elev. Flere skoler arbejder derfor med, at elever får flere timer i en kortere periode af skoleåret f.eks. med en kvartalsvis indsats. Den stigende henvisningsprocent til den supplerende undervisning kan skyldes, at faglærerne generelt ikke er efteruddannet i dansk som andetsprog, og derfor ikke har værktøjerne til at undervisningsdifferentiere i forhold til de tosprogede elever. En anden årsag kan være, at lærerne og skolerne ønsker mest mulig støtte til deres tosprogede elever." Tabel 19: Linjefagsdækningen i dansk som andetsprog (Kilde: Uni-C) Dansk som andetsprog Antal klasser Antal klasser i alt i faget 55 Antal klasser, som undervises af en lærer med linjefag i faget 14 Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til linjefag 13 Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer Specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Det er politisk vedtaget i Kommune, at den samlede økonomiske ramme til specialundervisning ikke må stige yderligere. Rammen er derfor fastfrosset på 2004 niveau, men pris- og lønreguleres årligt. I skoleåret 2008/2009 skete der dog en administrativ regulering af rammen, der blev udvidet med ca. 4 mio. kr. Der var tale om en efterregulering 24

25 efter strukturreformen i form af udligning for anbragte børn. Således var den samlede økonomiske ramme til specialundervisning i skoleåret 2008/2009 ca. 138,6 mio. kr.(se Tabel 20). På grund af den politiske beslutning forventes ikke ændringer i den samlede økonomiske ramme i de kommende år. Derimod forventes udgiftssammensætningen at ændre sig, således at der anvendes flere ressourcer på indsatser på skolerne frem for indgribende og foregribende indsatser uden for almenmiljøet. Den økonomiske ramme til specialundervisning udgøres af en central pulje til indgribende indsatser (vidtgående indsatser), og en decentral pulje til foregribende specialundervisning (specialklasser) og almindelig specialundervisning og undervisningsdifferentiering på skolerne. Hertil kommer omstillingspuljen jf. fodnote 9, samt reservepulje til uforudsete behov i året løb f.eks. tilflyttere. Tabel 20: Samlet økonomisk ramme til specialundervisning. tallene i parentes er 2007/2008-tallene omregnet til pris- og lønniveau 2008/2009 (3,8) (kilde: PPR børneliste af 25. aug. 2008) 2007/ /2009 Visiterede tilbud Central pulje (Indgribende) ( ) 59% % Omstillingspulje (Foregribende central pulje) 9 26% % Decentral pulje (Foregribende) ( ) % SUM ( ) 85% % Alm.spec.u Forsikringspulje/ Reservepulje Forebyggende Specialundervisning i alt ( ) 11% % ( ) 4% % ( ) 100% % Der ses en stigning i den centrale pulje på 10% (indgribende indsatser), hvilket skyldes stigning i antallet af anbragte børn med behov for specialundervisning. Denne gruppe er steget med 30 børn, fra 57 børn i 2007/08 til 87 børn i 2008/09 (se Tabel 21) og dækkes delvist af omtalte udligning af rammen på 4 mio. kr. Af Tabel 21 fremgår endvidere, at antallet af børn i visiterede tilbud ligger nogenlunde stabilt, og udgør 7,5 % af alle 6-16 årige børn i kommunen i 2008/09. Antallet af enkeltintegrerede børn er faldet fra 76 til 40 børn i perioden. Årsagen er at støtte til børn i almenmiljøet fra skoleåret 2008/09 varetages indenfor rammerne af skolernes decentrale ramme. Endelig ses en stigning i udgifterne til specialskolerne på ca. 1 mio.kr. Dette efter indregning af pris- og lønregulering, og på trods af et reduceret antal børn i specialskoler (reduceret med 7 børn i fra 2007/08 til 2008/09). Årsagen tilskrives en generel stigning i specialskolernes takster. 9 Omstillingspuljen udgøres af en gruppe på 70 børn. Som led i et kompromis om budgetmodellen i foråret 2008, blev det besluttet at finansiere specialundervisningstilbud til denne gruppe indenfor den centrale pulje. Puljen reduceres i takt med at de konkrete børn afslutter deres specialundervisningstilbud. 25

26 Tabel 21: Børn i visiterede tilbud. Tallene i parentes er 2007/2008-tallene omregnet til pris- og lønniveau 2008/2009 (3,8) (kilde: PPR børneliste af 25. aug. 2008) 2007/ /2009 Foranstaltningstype Antal 6-16 årige Beløb 6-16 årige Indgribende Specialskoler ( ) Specialklasserækker ( ) Anbragte ( ) Andet ( ) Foregribende Specialklasser ( ) Enkelt integreret ( ) Visiteret i alt ( ) Andel af 6-16 årige (6937) Antal 6-16 årige Beløb 6-16 årige Andel af 6-16 årige (6808) 2,2% ,1% 0,9% ,0% 0,8% ,3% 0,2% ,2% 2,3% ,4% 1,1% ,6% 7,4% ,5% I Tabel 22 ses antallet af børn i visiteret tilbud pr skoledistrikt. Den mest fremtrædende ændring fra 2007/08 til 2008/09 ses i Rugvængets Skoles distrikt, hvor antallet af visiterede børn er stedet fra 9,9 % til 12,5 % af alle 6-16 årige i området. Seneste regulering af det sociale indeks bekræfter en øget socialbelastning i området set i forhold til kommunens øvrige skoledistrikter. Det er også værd at bemærke reduktionen i antallet af visiterede børn i Grantofteskolens og Højagerskolens skoledistrikter. Tabel 22: Antal visiterede børn i forhold til antal børn i distriktet (Kilde: PPR børneliste af 25. aug. 2008) 2007/ /2009 Distrikt skole Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige i visiterede tilbud Egebjergskolen 36 3,8% 36 3,7% Grantofteskolen ,0% ,5% Hedegårdsskolen 65 8,5% 68 9,3% Højagerskolen 53 12,3% 47 10,8% Lundebjergskolen 46 7,0% 47 7,2% Måløv Skole 34 4,5% 34 4,7% Rosenlundskolen 44 4,2% 40 3,8% Rugvængets Skole 68 9,9% 82 12,5% Østerhøjskolen 32 4,9% 34 5,3% Total 514 7,4% 508 7,5% I skoleåret 2008/2009 var der fire klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagerne fik medhold i to af sagerne (Kilde: PPR). 26

27 Tabel 23: Linjefagsdækning i specialundervisningen (Kilde Uni-C) Antal Specialundervisning klasser Antal klasser i alt i faget 97 Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til linjefag 43 Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 54 27