Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder"

Transkript

1 Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt :

2 Side 1 FORORD Denne målerapport udgør en del projektet Solskodde - et bevægelig solpanel. Solskodden er udviklet i fællesskab af C.F. Møllers Tegnestue og Ingeniørfirma Steensen & Varming (nu Carl Bro as), som et bidrag til konkurrencen om miljørigtige bygningsdele i byfornyelsen fra Byfornyelsen København, C.F. Møllers Tegnestue, og Carl Bro as har ønsket dokumentation for, at det bevægelige solskodde også energimæssig virker i praksis. Det udviklede solskodde er derfor på forsøgsbasis installeret i flere renoverede lejligheder på adressen i centrum af København, og der er over en periode på halvandet år foretaget målinger med henblik på at belyse solskoddens effektivitet og deraf varmetilskud til lejligheden. DTI har tidligere foretaget termiske målinger 1 af prototypepanelet, som bekræfter panelets termiske funktion under kontrollerede forhold. 1 Rapport fra DTI, Solskodde et bevægeligt solpanel, Termiske og funktionel evaluering.

3 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 1 INDLEDNING 3 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 3 3 OPSTILLING Beskrivelse af solskodden Beskrivelse af lejligheden Beskrivelse af forsøgsopstilling 6 4 RESULTAT AF MÅLINGER Solskoddernes effektivitet Tilført effekt Energibesparelse Sammenligning med DTI 12 5 VURDERING Solskodderne generelt Forbedring af brugerstyring 14 APPENDIX 15 Appendix I Måleudstyr 15 Appendix II Kurver 16

4 Side 3 1 INDLEDNING Måleprojektet har til formål via feltmålinger at dokumentere og belyse solskoddens effektivitet og deraf varmetilskud til lejligheden. I denne målerapport opstilles og analyseres resultaterne af målinger foretaget i Istedgade 43 i perioden fra januar 23 til juni 24 i en sydøstvendt lejlighed. Rapporten indeholder en vurdering af den samlede energitilførelse i praksis via opvarmet luft fra solskodder for en udvalgt fransk dør. Desuden er solskoddens isolerende evne undersøgt, når panelerne køres hen foran vinduerne, således en samlet energibesparelse kan vurderes. Rapporten indeholder ud over måleresultaterne anbefalinger til, hvorledes at brugerne med fordel kan anvende solskodderne samt om muligt forslag til optimering af solskodden. Resultatbehandlingen indeholder desuden en sammenligning med rapport fra DTI, Solskodde - et bevægeligt solpanel, Termisk og funktionel evaluering. Rapporten beskæftiger sig udelukkende med skodderne i driftssituationen og berører ikke totaløkonomi, livscyklusanalyse mv. 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Målingerne og den efterfølgende analyse viser, at solskodderne giver en god energitilførelse til lejligheden og dermed mulighed for at spare energi til opvarmning. Det vurderes, at der kan spares ca. 3 kwh pr solskodde på årsbasis, svarende til 18 kwh for den aktuelle lejlighed på. Det vurderes, at der kan spares ca. 25 % på det årlige energiforbrug til opvarmning. Usikkerheden vurderes til ± 2%. Solskoddens primære egenskab viste sig at være tilførelsen af forvarmet luft via luftindtag i lejligheden, hvorimod solskodderne isolerende effekt ikke entydigt kunne dokumenteres. Desuden er solskodderne glimrende til solafskærmning, hvorved temperaturniveauet kan sænkes under spidsbelastning. Dette har dog ingen direkte indflydelse på energiforbruget, medmindre der anvendes køling, men kan bidrage til et forbedret indeklima som helhed. Solskodderne er ikke ubetinget en energimæssig fordel. Det er f.eks. vigtigt, at de ikke fungerer som solafskærmning, hvis der samtidigt er et opvarmningsbehov. Varmeregningen vil altså i praksis kunne stige, hvis ikke skodderne anvendes korrekt. Det er derfor vigtigt at brugerne informeres om hvordan skodderne fungerer, hvis de skal have den ønskelige effekt.

5 Side 4 3 OPSTILLING I lejligheden udføres der målinger på to franske døre, der så vidt muligt er med hhv. åbnede og lukkede skodder. Dette er valgt for at have relevante referencemålinger med henblik på en så realistisk energiøkonomisk vurdering som muligt. Skoddernes placering er dog alene bestemt af brugeren, så placeringen varierer under målingerne. 3.1 Beskrivelse af solskodden Solskodden består af to skydedøre, som manuelt kan skydes/skubbes til hver side. Solskodden er ophængt på skinner og kan placeres i to positioner, hhv. foran de franske døre og foran væggen. Placeringen af solskodden kan som nævnt vælges helt frit af brugeren, men skoddens placering registreres ikke gennem målingerne, hvorfor det er nødvendigt at gætte solskoddens placering ud fra andre måledata som fx den målte luftmængde. Solskodden opbygget af aluminiumsprofiler med en indvendig persienne som solfanger placeret mellem to lag glas front og bag. Der er huller i top og bund af solskodden hvorigennem luft kan passere og forvarmes som følge af varmeafgivelse fra persiennen. Luften gennem solskodden drives af det undertryk i lejligheden, der skabes af udsugningen på badeværelset. Lufttilførelse til lejligheden Huller i bund af solskodde Når solskodden er placeret foran den franske dør kan den virke dels som solafskærmning om sommeren og som isolerende skodde om natten om vinteren.

6 Side 5 Persiennen inde i solskodden Solskodden placeret foran fransk dør Er solskodden placeret foran væggen virker den som luftsolfanger til forvarmning af friskluft. Luften føres ind i lejligheden via huller i væggen som matcher hullerne i toppen af solskodden, således der kan spares energi til opvarmning. Når solskodden er placeret foran døren er hullerne i væggen lukket. Se i øvrigt Rapport fra DTI, Solskodde et bevægeligt solpanel, Termiske og funktionel evaluering for nærmere beskrivelse. 3.2 Beskrivelse af lejligheden Lejligheden er en 8 m 2 taglejlighed med 4 rum. Det væsentligste opholdsrum er et stort køkkenalrum med 3 sydøstvente franske døre som er forsynet med bevægelige solskodder. Der er kontroludsugning på badeværelset, der medvirker til skabelsen af det undertryk, som driver luften gennem solskodden. Placering af solskodderne på facaden Placering af udvendigt måleudstyr

7 Side Beskrivelse af forsøgsopstilling Der er foretaget løbende måling og registrering af relevante ude- og indeklimaparametre i forbindelse med undersøgelse af solskodernes virkning. Der er monteret en kasse med måleudstyr under loftet på den sydøstvendte væg. Fra denne kasse løber ledninger og kabler til de aktuelle følere placeret både i lejligheden og udendørs. Der er lavet huller i væggen matchende hullerne i solskodden, se nedenfor. Gennem disse måles luftflow og temperaturer. På kassen er slutteligt monteret den fra væggen oprindelige udluftningsrist. Hullerne i væggen set fra åben kasse Målekassen efter færdiggjort opsætning Der måles på indvendig lufttemperatur, relativ luftfugtighed, vinduestemperatur samt overfladetemperatur ved fransk dør med lukket solskodde. Udendørs måles vindhastighed, vindretning, solintensitet, relativ luftfugtighed og udetemperatur. Udetemperaturen er målt to steder ved solskodderne og i et cykelskur som reference. Der er måles parametre som vist på Figur 1:

8 Side 7 Ventilationshuller Figur 1, Forsøgsopstillingen Punkt nr. Parameter Placering 1 Udetemperatur [ C] Monteret på yderside af ydervæg under vindue/dør og i cykelskur til sammenligning. 2 Rumtemperatur [ C] Placeres i rum 3 Relativ luftfugtighed [%] Monteret udendørs under vindue/dør 4 Relativ luftfugtighed [%] Placeres i rum 5 Vindhastighed [m/s] Monteret udendørs under vindue/dør 6 Vindretning [ ] Monteret udendørs under vindue/dør 7 Solintensitet [W/m 2 ] Monteret på yderside af ydervæg under vindue/dør 8 Differenstryk ude mod gård, inde [Pa] Monteres i målekasse på indervæg 9 Luftflowmåling af solskodde trukket fra vinduerne [m 3 /h] 1 Luftflowmåling af solskodde trukket foran vinduerne [m 3 /h] Montering af varmetrådsanemometer på rørflange 36 mm længde ca. 2 mm. Montering af varmetrådsanemometer på rørflange 36 mm længde ca. 2 mm. 11 Lufttemperatur efter solskodde th. [ C] Placeres i gennemføringer i friskluftsventil 12 Lufttemperatur efter solskodde tv. [ C] Placeres i gennemføringer i friskluftsventil 13 Indvendig side af vinduesglas [ C] Overfladeføler monteres på glas 14 Indvendig side af solskodde [ C] Overfladeføler monteres på glas

9 Side 8 4 RESULTAT AF MÅLINGER I dette afsnit opstilles måleresultaterne og sammenlignes med rapport fra DTI, Solskodde et bevægeligt solpanel, Termiske og funktionel evaluering. Resultaterne vil så vidt muligt blive opstillet på samme måde som i DTI s rapport med henblik på at optimere analysen. I analysen af solskodden sorteres måleresultaterne efter de forskellige måleparametre for at se sammenhængen mellem disse. Det betyder eksempelvis, at kurver med tilført effekt som funktion af solintensiteten vil have varierende vindhastighed, udetemperatur mv. for hver enkelt måling. Det medfører, at resultaterne varierer mere edn hvis vindhastighed, udetemperatur mv. havde været konstant, hvorfor der er indtegnet en tendenslinie til at øge overblikket. 4.1 Solskoddernes effektivitet Effektiviteten af solskodden defineres som effekten ud af solskodden divideret med effekten af det udnyttelige solindfald. En solfangers effektivitet opgives traditionelt for en indfaldsvinkel for solen vinkelret på solskodden, men en sådan vinkel forekommer ikke for de lodret placerede solskodder. Derfor korrigeres det totale solindfald med en faktor afhængig af solens indfaldsvinkel, hvorved det udnyttelige solindfald fås. Korrektionsfaktoren varierer over dagen og året og er desuden forskellig for diffus og direkte stråling. Korrektionsfaktoren er detaljeret beskrevet i DTI s rapport men vurderes i denne rapport forsimplet til en konstant værdi på,8. Hvis solintensiteten eksempelvis er 6W/m 2, er det udnyttelige solindfald altså 48 W/m 2. Nedenfor på Figur 2 ses effektivitet som funktion af udnytteligt solindfald. Den røde linie er en tendenslinie: [%] 6 Effektivitet som funktion af udnytteligt solindfald Figur 2, Effektivitet som funktion af udnytteligt solindfald W/m 2 Effektiviteten er i gennemsnit ca. 22 % og afhænger i det store hele ikke af solintensiteten, som det ses på Figur 2. Det betyder eksempelvis, at fordobles det udnyttelige solindfald, så fordobles energimængden ud af solskodden også.

10 Side 9 Solskoddens effektivitet svinger til gengæld meget fra måling til måling, hvilket som tidligere nævnt skyldes varierende vindhastigheder, udetemperatur mv.. Men det skyldes også at solskodden tilfører rummet varme selvom solindfaldet er begrænset som følge af varmeakkumulering i solskodden. Fænomenet underbygges af Figur 9 i Appendiks II 1, der viser at solskoddens effektivitet er højere om eftermiddagen, pga. varmelagringen opnået over formiddagen. På Figur 3 ses effektivitet som funktion af volumenstrømmen gennem solskodden: [%] Effektivitet som funktion af volumenstrøm Figur 3, Effektivitet som funktion af volumenstrøm gennem solskodden m 3 /h Det ses, at effektiviteten stiger proportionalt med volumenstrømmen. Dette skyldes, at mindre varme går tabt via transmission til det fri, når volumenstrømmen er høj. I brugstiden er volumenstrømmen i gennemsnit ca. 2 m 3 /h, mens den over hele måleperioden var ca.1 m 3 /h. 4.2 Tilført effekt Den tilførte effekt via solskodden beregnes ud fra volumenstrømmen gennem solskoden samt forskellen mellem udetemperaturen og lufttemperaturen efter at have passeret solskodden. Der er som nævnt målt på to solskodder, et fortrinsvis placeret foran den franske dør (lukket) og et fortrinsvis placeret foran væggen (åbent). Resultaterne af målingerne på den fortrinsvis lukkede solskodde ses i appendiks II 3, mens resultaterne for den forholdsvis åbne ses nedenfor på Figur 4:

11 Side 1 [W] 3 Tilført effekt som funktion af udnyttelig solindfald over året Solpanel th, fortrinsvis åbent Figur 4, Tilført effekt som funktion af solindfald for solskodde W/m 2 Det ses, at effekttilførelsen stiger proportionalt med solindfaldet, hvilket er forventeligt. Størrelsesordenen afhænger naturligvis af om solskodden har været åbent eller lukket, hvilket ikke fremgår af de enkelte målinger. Den tilførte effekt var i måleperioden i gennemsnit 24,6 W, hvilket svarer til energitilførelse på ca. 3 kwh årligt pr solskodde. Der forventes en usikkerhed på ± 2%. På Figur 5 ses effekttilførelsen, i perioder hvor solskodden har været åben. Tallene er fundet ved at fjerne målinger med volumenstrøm under 1 m 3 /h og udnytteligt solindfald under 3 W/m 2. [W] Tilført effekt som funktion af udnytteligt solindfald Figur 5, Tilført effekt som funktion af solindfald for åbent solskodde W/m 2 Det ses, at den tilførte effekt er op til 2 W pr. solskodde ved højt solindfald med et gennemsnit på ca. 1 W. Effekten afhænger udover af solintensiteten også af bl.a. volumenstrømmen gennem solskodden, som varierer meget, se appendiks II 4.

12 Side Energibesparelse For at undersøge en eventuel reduktion af transmissionstabet som følge af forbedret U-værdi for de franske døre ved lukkede solskodder er der foretaget målinger af overfladetemperaturen på indvendig side af vinduerne hhv. med og uden solskodder. På Figur 6 ses den indvendige rudetemperatur om vinteren uden solpåvirkning, som funktion af udetemperaturen. Dvs. solpåvirkning under W/m 2. [ C] Indvendig rudetemperatur som funktion af udetemperaturen Sort kurve: åbent skodde/ Rød kurve: lukket skodde Figur 6, Indvendig rudetemperatur om vinteren uden solpåvirkning, som funktion af udetemperaturen Det ses, at temperaturen på den indvendige side af den franske dør ikke entydigt er større når skodderne er lukkede (rød kurve). Når temperaturen er under ca. 5 C ser det dog ud til at det er en energimæssig fordel at holde skodderne lukket. Dette kunne eksempelvis være om natten, men ifølge målingerne er den energimæssige besparelse yderst begrænset. Reduktionen i transmissionstabet vurderes at være ubetydelig, da det i praksis er urealistisk at forestille sig, at brugeren lukker solskodderne når solen ikke skinner og åbner igen når solen kommer frem. Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor temperaturen ikke altid er lidt højere med lukkede skodder. Under solpåvirkning ser det imidlertid anderledes ud. Her er det muligt at afskærme for solen for at undgå for høje temperaturer. På Figur 7 ses den indvendige rudetemperatur i sommersituationen under solpåvirkning: [ C]

13 Side 12 [ C] 4 Indvendig rudetemperatur som funktion af udetemperaturen Sort kurve: åbent skodde/ Rød kurve: lukket skodde Figur 7, Indvendig rudetemperatur om sommeren under solpåvirkning, som funktion af udetemperaturen. Den energimæssige gevinst ved at afskærme for solen er kun aktuel om sommeren, men er dog lig nul i dette tilfælde, da der ikke anvendes køling i lejligheden. For kontorbyggeri ville dette dog kunne give en besparelse i køleffekt på op til 6-1 W pr m 2 - solskodde, vurderet årligt til ca. 15 kwh pr m 2 -solskodde. Kurverne Figur 15 i appendiks II 5 viser at der også er meget solvarme at hente gennem de franske døre ved at have åbne solskodder om vinteren. Kurverne viser, at forkert anvendelse af solskodderne også kan koste gratisvarme, som under normale omstændigheder ville have være tilført bygningen. Skodderne er altså ikke ubetinget en energimæssig fordel. 4.4 Sammenligning med DTI I dette afsnit sammenlignes måleresultaterne med målinger foretaget af DTI på et solskodde, der næsten er identisk med solskodden i denne rapport. [ C] Parameter (pr solskodde) DTI Carl Bro as Årlig energitilførelse gennem lufttilførelse kwh 2-3 kwh Årlig besparelse som følge af forbedret U-værdi ca. 11 kwh Kunne ikke dokumenteres Samlet kwh 3-3 kwh Solskoddens effektivitet ca. 2-6% ca. 15-4% Årlig energibesparelse ved at afskærme for solen. (byggeri med køl) Ikke behandlet ca. 4 kwh

14 Side 13 Sammenligningen viser, at solskodden i praksis virker næsten lige så godt som under de ideelle betingelser opstillet af DTI. Energitilførelsen, som er solskoddens primære funktion, stemmer nogenlunde overens med DTI s målinger. Det vurderes derfor at energitilførelsen i praksis vil være omkring 3 kwh årligt pr. solskodde. Derimod kunne solskoddens isolerende effekt ikke tilsvarende dokumenteres i målingerne. Det betyder nødvendigvis ikke, at de ikke har en isolerende effekt, men målingerne gav ikke et entydigt svar. Det vurderes dog, at solskodderne under ideel brugerstyring i noget omfang vil kunne give en energibesparelse som følge af forbedret U-værdi, men dette vil i givet fald kræve at den almindelige bruger lærer at forstår solskoddens virkemåde. Solskoddens effektivitet ligger i målingerne i gennemsnit på 22%. Dette er lidt under DTI s målinger som i gennemsnit lå omkring ca. 35%. Dette kan skyldes mange forskellige parametre, og især brugerstyringen vurderes at have indflydelse i forhold til DTI s ideelle forsøgsopstilling. 5 VURDERING I dette afsnit analyseres resultaterne af de gennemførte målinger og der gives en vurdering af solskoddernes virkning i praksis. 5.1 Solskodderne generelt Solskodderne giver en god energitilførelse til lejligheden. Især luftindtaget gennemvæggen viste sig under målingerne at være yderst effektivt. Det vurderes, at der kan tilføres ca. 3 kwh pr solskodde på årsbasis, svarende til 18 kwh for de 6 solskodder i hele lejligheden. Dette svarer til en reduktion i det årlige energiforbrug til opvarmning på ca. 25%, idet dette skønnes at være 1 kwh/m 2 eller til 8 kwh/år. Den forventede usikkerhed er ± 2%. Det kunne under målinger ikke påvises, at solskodderne har en nævneværdig isolerende effekt. Dette kan skyldes brugerstyringen ikke har været optimal, men også at afstanden mellem solskodde og væg er for stor, således transmissionstabet ikke reduceres væsentligt. Solskodderne er ikke ubetinget en energimæssig fordel. Det er vigtigt, at de ikke fungere som solafskærmning, hvis der samtidigt er et opvarmningsbehov. Det kan eksempelvis være et problem, hvis skodderne er lukket om natten og ikke åbnes igen inden lejligheden forlades om morgenen. I den situation vil skodderne koste gratis solenergi, og varmeregningen vil stige. Der er ikke taget hensyn til eventuel forøgelse i energiforbrug til ventilatordrift.

15 Side Forbedring af brugerstyring Solskodder er en god måde at spare på energien til opvarmning, men brugen af solskodderne kræver indsigt af brugeren. I praksis vil de fleste nok lade skodderne være åbne det meste af tiden, uanset om det er sommer og vinter eller dag og nat. Dette kan desværre medføre, at der tilføres unødvendig varm luft til lejligheden om sommeren, således temperaturen bliver alt for høj, samt at solskodderne isolerende effekt for vinduerne om natten ikke udnyttes. Brugeren må derfor informeres grundigt om hvordan skodderne fungerer, hvis de skal have den ønskelige effekt. Men dette kan i praksis blive vanskeligt, da solskoddens virkemåde kan være svært at forstå almindelige brugere. Det foreslås, at der påklistres en brugsanvisning på solskodden med information om de mest elementære funktioner.

16 Side 15 APPENDIX Appendix I Måleudstyr I forbindelse med den udførte måleopgave er der anvendt følgende måleudstyr: Punkt nr. Parameter Udstyr 1 Udetemperatur [ C] TG Rumtemperatur [ C] Type-K 3 Relativ luftfugtighed [%] RF-probe 4 Relativ luftfugtighed ude [%] Vaisala Humitter Y 5 Vindhastighed [m/s] Davis anemometer 6 Vindretning [ ] Davis anemometer 7 Solintensitet [W/m 2 ] Soldata 8SPC 8 Differenstryk [Pa] P92 9 Luftflowmåling gennem solskodde fra [m 3 /h] Weber Vent-captor type Lufttemperatur efter solskodde th. [ C] Type-K 13 Indvendig side af vinduesglas [ C] Type-K 14 Indvendig side af solskodde [ C] Type-K I 1. Estimeret måleusikkerhed: Måletype Apparatusikkerhed Total måleusikkerhed Lufttemperatur ±,2 o C ±,4 o C Overfladetemperatur ±,2 o C ±,5 o C Luftflow ±,3 m 3 /h ±,5 m 3 /h Solintensitet ± W/m 2 ± 75 W/m 2 Differenstryk ± 1 Pa ± 1,5 Pa Vindhastighed ±,5 m/s ± 1 m/s

17 Side 16 Appendix II Kurver II 1. Effektivitet, åbent solskodde [%] Effektivitet som funktion af vindhastighed Figur 8, Effektivitet som funktion af vindhastigheden 5 m/s [%] 6 Effektivitet som funktion af udnytteligt solindfald formiddag gul/eftermiddag grøn W/m Figur 9, Effektivitet som funktion af udnytteligt solindfald, formiddag og eftermiddag

18 Side 17 II 2. Effekttilførelse, åbent solskodde [W] Tilført effekt som funktion af volumenstrøm Figur 1, Tilført effekt som funktion af volumenstrømmen m 3 /h [W] Tilført effekt som funktion af vindhastighed Figur 11, Tilført effekt som funktion af vindhastigheden m/s

19 Side 18 [W] 3 Tilført effekt som funktion af udnytteligt solindfald formiddag gul/eftermiddag grøn W/m 2 Figur 12, Tilført effekt som funktion af udnytteligt solindfald, formiddag og eftermiddag II 3. Effekttilførelse, fortrinsvis lukket skode [W] Tilført effekt som funktion af udnyttelig solindfald over året Solpanel tv, fortrinsvis lukket Figur 13, Tilført effekt som funktion af udnytteligt solindfald W/m 2 W/m 2

20 Side 19 II 4. Volumenstrøm [m 3 /h] 6 Volumenstrøm som funktion af udnyttelig solindfald over året Solpanel th, fortrinsvis åbent W/m 2 Figur 14, Volumenstrøm som funktion af udnytteligt solindfald II 5. Rudetemperatur [ C] Indvendig rudetemperatur som funktion af udetemperaturen Sort kurve: åbent skodde/ Rød kurve: lukket skodde [ C] Figur 15, Indvendig rudetemperatur om vinteren under solpåvirkning som funktion af udetemperaturen

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima?

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima? Art Andersen CPH og Inwido > Hvem er Art Andersen CPH? > Hvem er Inwido? Støjen trænger

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Klimagardiner er betegnelsen for en række af forskellige typer af stoffer, plisseer og persienner, som alle har den

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

4. Målesystem. Principskitse af solvæggen med målepunkter.

4. Målesystem. Principskitse af solvæggen med målepunkter. 16 4. Målesystem Der er kun målt på den ene af de to solvægge i Thermologica-huset, idet de er identiske. Det blev valgt at måle på solvæggen monteret udfor lejligheden på 2. sal, tv. Da hver af de to

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave. Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.

Læs mere

Solskodde - et bevægeligt solpanel

Solskodde - et bevægeligt solpanel Solskodde - et bevægeligt solpanel Termisk og funktionel evaluering Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Byfornyelsesselskabet København, C.F. Møllers tegnestue, Steensen

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen

Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen l Ydelsen for solvarmeanlæg til kombineret forvarmning af brugsvand og friskluft til bygningen "c Søren østergaard Jensen " Juni 1994 i ~, " Prøvestationen for Solenergi - DT Energi ndledning Det formodes,

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum

ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum ITEK og DI's kølingsvejledning til serverrum 1 Udgivet af: ITEK og DI Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-7353-712-8 0.4.08 2 Forord Varme i serverrum er blevet et stigende problem i mange virksomheder

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.: Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Solassisteret ventilation

Solassisteret ventilation Solassisteret ventilation målinger på PVT-anlæg hos Roskilde Bank SEC-R-19 August 2001 Teknologisk Institut SolEnergiCentret Solassisteret ventilation målinger på PVT-anlæg hos Roskilde Bank SEC-R-19 August

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

KLIMAGARDINER Energi - CO - Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER Energi - CO - Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO - Økonomi - Miljø - Komfort 2 KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Konceptet CO2 besparelse Klimagardiner er betegnelsen for

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016

Indretning af stinkskabslaboratorium. August 2016 Indretning af stinkskabslaboratorium August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Indblæsningsarmaturer... 2 2.1 Valg af indblæsningsarmatur... 2 2.2 Placering af indblæsningsarmatur... 2 3 Stinkskabe...

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Nye energikrav. Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen. DFM Netværk 7. november 2007

Nye energikrav. Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen. DFM Netværk 7. november 2007 Nye energikrav Erik Als, Driftschef Slots- og Ejendomsstyrelsen DFM Netværk 7. november 2007 Introduktion til Slots- og Ejendomsstyrelsen Hvem er Slots- og Ejendomsstyrelsen? Vi er en statslig ejendomsvirksomhed

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning

Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere