KBM 3972 Hotel d Angleterre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KBM 3972 Hotel d Angleterre"

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3972 Hotel d Angleterre Matrikel 369 (Kongens Nytorv 34 / Hovedvagtsgade 1-3), Købmager Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr /KBM-0008 Niels H. Andreasen 1

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: Forsidebillede: Hotel d Angleterre Copenhagen Museum

3 Indholdsfortegnelse 1 Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Udgravnings- og dokumentationsmetode Fundindsamling og registrering Prøvesamlingsmetode Undersøgelsens resultater Lag og nedgravninger Profiler Fundmateriale Sammenfatning Fremtidigt arbejde Litteraturliste Anlægsliste Fundliste Tegningsliste Fotoliste Jordprøveliste Bilag 1. Naturvidenskabelig rapport Bilag 2. Plan over fundamentsopgravninger Bilag 3. Profiltegninger i målestoksforhold 1:20 3

4 1 Abstract I forbindelse med etablering af ekstra fundamentsforstærkning under Hotel d Angleterre i april 2012 blev der påtruffet rester af opfyldslag mellem det nuværende kældergulv og den naturlige undergrund. Sen middelalder renæssance keramik fra opgravningerne under det nuværende hovedpalæ mod Kongens Nytorv antyder at opfyldet muligvis fra den sløjfede Østervold blev påført i løbet af renæssancen. Opfyldet omkring fundamenterne i hotellets nordlige sidefløj er senere og stammer sandsynligvis fra gårds- og haveanlæg på de omkringliggende matrikler, der sløjfedes omkring 1875 i forbindelse med anlæggelsen af Hovedvagtsgade samt etableringen af hotellets sidefløj. Arkæologiske perioder: Senmiddelalder ( ), Renæssance ( ) og Nyere Tid ( ), Moderne Tid (1848 -) Anlæg: fyldlag, fundamenter Nøgleord: bygningsfundamenter, makrofossilanalyse, Østervold Summary in English On the occasion of Hotel d Angleterre reinforcing foundations in its basement, Copenhagen Museum conducted a watching brief in April Late Medieval / Renaissance ceramics from deposits dug up under the main building towards Kongens Nytorv suggest that the fill possibly from the demolished Eastern ramparts was added during the Renaissance. The deposits under the northern wing are later and are probably from the gardens and neighbouring plots that were merged and developed around 1875 in connection to the establishment of Hovedvagtsgade and the hotel s side wing. Archaeological periods: Late Medieval, Renaissance, Early Modern, Modern. Features: fill layers, foundations Key words: building foundations, macrofossil analysis, East ramparts 4

5 Figur 1. Placeringen af den undersøgte lokalitet (rød stjerne). 5

6 2 Undersøgelsens forhistorie Københavns Museum blev den fra Københavns Kommunes side gjort opmærksomme på, at der blev foretaget renovering i Hotel d Angleterres kælder. Ved museets besøg på matriklen d kunne det konstateres, at der under de eksisterende kældergulve fandtes intakte kulturlag og spor efter ældre nedgravninger. Bygherre oplyste, at byggeprojektet ville indebære udgravning af i alt seks større fundamentshuller langs hotellets ydermur mod henholdsvis Kongens Nytorv og Hovedvagtsgade. Efterfølgende meddelte Københavns Museum til bygherre, at kulturlagene under kældergulvet vil kunne give vigtige arkæologiske oplysninger om områdets historie og brug. På den baggrund ønskede museet at føre arkæologisk tilsyn med det pågældende arbejde i henhold til Museumslovens 26 stk. 2, 3. pkt. Der er gennem de seneste år indkommet mange væsentlige arkæologiske informationer om områdets historie og omfattende udgravninger har fundet sted på Kongens Nytorv, især omkring den sydvestlige del af pladsen. Kongens Nytorv er anlagt dels direkte over, dels uden for den middelalderlige og Christian IV s senere befæstning, som er påvist flere steder langs husrækken på torvets vestlige side fra d Angleterre til Magasins sydlige hjørne og så langt som Det Kgl. Teaters fremspringende facade mod torvet over mod Krinsen 1. Den tidligere arkæologiske virksomhed for området kan opsummeres således: 1921: Udenfor Hotel d Angleterre blev der under en udgravning påtruffet en svær kampestensmur og andre befæstningselementer. Ifølge H.U. Ramsing stammer anlægget fra Stadens ældste Mur fra : Udgravninger på Kongens Nytorv afslørede den gamle Østervold og ovenpå denne den senere bymur fra 1400-tallet : På Kongens Nytorv (Magasins kælder) fandtes en middelalderlig brønd. 1958: Ved udgravninger på Magasins grund på Kongens Nytorv 13 påtræffes en række stolper, et stykke murværk i middelaldersten samt spor af kampestensfundamenter. 1961: Ud for Kongens Nytorv 17 fandtes en munkestensmur på granitfundamenter. 1981: Ved fjernvarmearbejde fremkom en mur på et kraftigt kampestensfundament på Kongens Nytorv og Magasins nordlige hjørne ved Østergade. Der blev desuden optaget fund fra perioden fra før og frem. 1985: I gaden udfor Kongens Nytorv blev der påtruffet en vandledning i fyrretræ samt mere end to meter kulturlag. 1988: Ved en udgravning ud for Kongens Nytorv 13, registreredes et munkestensmurværk. Det tolkes som rester af det senmiddelalderlige befæstningstårn Smørhætten : På Kongens Nytorv, vest for Det Kongelige Teater, blev der påvist rester af Kammen fra Christian IV s befæstning 5. 1 Dahl 1996; Gabrielsen 1999; Hartmann & Hartmann AA15. 3 Jensen Kristiansen Engberg

7 1997 & 1998: En prøvegravning i Magasins kælder viste, at der i flere rum var bevaret lag af højmiddelalderlig oprindelse 6. Året efter blev der på baggrund af prøvegravningen foretaget en regulær udgravning. Her fandtes blandt andet en meget bred grøft fra slutningen af 1300-tallet og et kraftigt kampestensfundament : Under gravearbejder i området omkring Kongens Nytorv blev der fundet bygningsrester dateret mellem : Kloakarbejde i Hovedvagtsgade ud for Hotel d Angleterre blev der iagttaget udaterede kulturlag i gaden. Selvom voldfoden ikke blev erkendt, formodedes lagene at være rester af befæstningen : En arkæologisk udgravning foran Magasin på Kongens Nytorv i forbindelse med anlæggelse af metroen dokumenterede en del af byens befæstning, men der blev også afdækket en lang række forskellige anlæg, som knyttede sig til bebyggelsen i området før og efter befæstningen. Der kunne udskilles fem faser fra ca og frem til aktiviteter efter befæstningens sløjfning : Ved de arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af en tunnel mellem metrostationen på Kongens Nytorv og Magasins kælder blev der fundet spor af aktivitet fra starten af 1300-tallet og frem til omkring 1700 bag den middelalderlige befæstning & 2005: Arkæologiske undersøgelser ved Østergade 13 afslørede en grøft med fyldlag, der ligeledes rækker tilbage til 1200-tallet, men bortset herfra er kulturlagene på grunden formentlig først dannet i 1500-tallet : I forbindelse med arkæologisk tilsyn ved ombygningen af en underjordisk transformerstation ud for Kongens Nytorv fandtes genstande fra 1600-tallet i et forstyrret område : Nord for Krinsen på Kgs. Nytorv er registreret den ydre kant af Christian IV s voldgrav, der i denne del af byen eksisterede fra starten til midten af 1600-tallet : En del af Hovedvagtsgade undersøges i forbindelse med anlægsarbejder og der blev registreret mulige bygningsrester og fund fra tallet. 2012: Arkæologiske undersøgelser i området omkring Krinsen i forbindelse med etablering af metrostation til Cityringen. Der fandtes spor af den middelalderlige voldgrav samt strukturer, der muligvis hører til Østerports ydre forsvarsværker 15. Ud fra de tidligere arkæologiske registreringer vurderedes det, at undersøgelsen i d Angleterres kælder havde potentiale til at bidrage med oplysninger om områdets bebyggelse før dets sanering i 1870 erne. Matriklen ligger tæt på middelalderbyens østlige grænse og derfor i et dynamisk område med en omskiftelig historie. Der er 6 Skaarup Poulsen Poulsen Jour.nr. AA Kristiansen Jensen Sørensen 2002; Poulsen Kjems Poulsen KBM 3829 Kongens Nytorv. 7

8 ikke tidligere gjort arkæologiske iagttagelser på den 2681 m² store matrikel, og da nedgravningerne skulle under undergrundsoverfladen var Københavns Museum interesseret i at følge arbejdet. 3 Administrative data Tilsynet blev finansieret af bygherre, Hotel d Angleterre Aps (Hotel d'angleterre, Kongens Nytorv 34, 1021 København K) repræsenteret ved Thomas Hartwig og Dorte R. Hansen, efter budget godkendt d af Kulturstyrelsen. Beretningen og al kommunikation med bygherre, Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i edoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3972 Hotel d Angleterre og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturarvsstyrelsen og til bygherre, mens en digital- og papirkopi arkiveres hos Københavns Museum. 4 Øvrige data Tilsynet påbegyndtes den og fortsatte til og med den Daglig leder på tilsynet var arkæolog Niels H. Andreasen. Arkæolog Jacob Mosekilde deltog en enkelt dag og arkæolog Mikkel B. Siebken førte tilsyn de to sidste dage under opgravningen af cementgulvet i Champagnebaren i sidefløjen mod Hovedvagtsgade. 16 Opgravningsarbejdet i kælderen blev udført af Arcon Entreprise A/S. Iagttagelsesforholdene var besværliggjorte i forbindelse med dokumentation i den ringe oplyste kælder, hvor det kunne være vanskeligt at skelne forskellige lag fra hinanden på grund af manglende/kunstigt lys. Af samme grund kan de fotos som er taget i kælderen være en smule utydelige grundet den ringe belysning. Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med museumsinspektør Hoda El-Sharnouby som udgravningsansvarlig. Bearbejdningen og tolkningen af de fremkomne lag er udført af arkæolog Niels H. Andreasen, som også har skrevet beretningen. Fundregistrator Mia Toftdal, Københavns Museum, har udfærdiget fundlisten og fundrapporten. 5 Topografi, terræn og undergrund Den oprindelige topografi i området omkring Kongens Nytorv er registreret i brudstykker i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. På hjørnet af Kongens Nytorv og Vingårdsstræde er fundet uberørt morænesand i kote +0,14 m og 16 Opgravningen i Champagnebaren var ikke inkluderet i budgettet for det oprindeligt planlagte tilsyn men det skønnedes at det ikke var nødvendigt at udfærdige et tillægsbudget. 8

9 under Magasin langs med Vingårdsstræde ligger morænesandet i kote +0,50 m. Ud for Kongens Nytorv 8-12 hæver morænens overflade sig til kote c. +2 m, men sænker sig ud for nr. 14 til kote 0 m. Undergrund (blågråt ler) blev erkendt ved krydset af Ny Østergade/Store Regnegade 3,30-3,70 m under nuværende gadeniveau og i Hovedvagtsgade ved hjørnet til Kongens Nytorv 1,4 meter under nuværende terrænniveau (undergrunden beskrives her som lyst, gråt leret sand iblandet 20% ralsten). Sidstnævnte måling svarer til kote +3,30 m, da matrikel 369 (nuværende Hotel d Angleterre) er målt til kote +4,7 17. Dette virker påfaldende højt taget i betragtning af at naturlig undergrund under Hotel d Angleterre blev påtruffet fra kote +1,30 til +1,52 m. De betydelige forskelle på koteangivelserne for undergrunden i området skyldes uden tvivl, at der er foretaget afgravninger i forbindelse med etablering af bygningsfundamenter, etc. I området omkring Østergade er kulturlagene mindst 2,4 meter tykke. Iagttagelser i Østergade 13 viser, at de ældste kulturlag i det område er bevaret i en tykkelse på omkring 3 meter. Det tidligmiddelalderlige Østertorv er dokumenteret indtil omkring tre meter under nuværende gadeniveau 18. Kongens Nytorv lå indtil slutningen af 1200-tallet udenfor Københavns befæstning. Den højmiddelalderlige befæstning omgav stort set det område, der i dag betegnes som Indre By. Den middelalderlige Østerport lå i forbindelse med Østervold udenfor Østergades udmunding, det der i dag er Kongens Nytorv. Porten blev nedrevet i 1607 og er ikke påvist arkæologisk. Mellem fornyede Christian IV det ældre befæstningsanlæg. En bastion kom til at ligge ud for udmundingen af Østergade og beskyttede den lige syd for beliggende nye Østerport (figur 1). Udenom bastionen lå voldgraven. Således lå Østervold indtil 1647 langs torvets vestside med Ny Østerport for enden af Østergade, hvorefter den blev flyttet længere nordpå i forbindelse med etableringen af Christian IV s Ny København og byens udvidelse mod øst. Området omkring Kongens Nytorv blev i årtier brugt som markedsplads m.m. Endnu i Frederik 3.s tid var pladsen et stort roderi, og udkørslen fra Østergade blev næsten umuliggjort, når fugtigt vejr forvandlede gamle voldrester og affaldsdynger til et ælte. Københavnerne kaldte - med skelen til en bakkekam mellem Skåne og Halland - dette kuperede sted for Hallandsåsen. Først i 1670 blev grunden lagt til Det Nye Kongetorv, som blev planeret og brolagt. Midt på torvet har der tilsyneladende ligget en vagtbygning - måske en udbygning af den gamle ydre port. Denne Hovedvagten blev i 1680 flyttet til Ny Adelgade (figur 2). I stedet blev der på pladsen anlagt et torv med græsplane, blomster og buske. Området har siden fungeret som torv. Ejendommen, hvorpå Hotel d Angleterre nu ligger, omtales allerede i 1472 i forbindelse med et syn, der blev taget over et vandløb, som flød igennem denne ejendom, på hvilken ejeren Ridder Mogens Ebbesøn havde bygget et hus til gaden, og naboejendommen 19. Bygningen var en lergård og skellet et gærde. Siden 17 Hentet Sørensen 2002; Skaarup & Jensen Both 1882, 585; Kraks Forlag 1950; Bast 1955; Hartmann & Hartmann

10 knyttede der sig i lang tid adelsnavne til gården. Senere tilhørte gården Hack Holgersen Ulfstand. Han blev rigsmarskal i 1593 og var medformynder for Christian d. 4. mens han endnu var mindreårig. Hack Holgersen Ulfstand døde 1594, hvorefter hans søster overtog gården. Endnu i 1661 havde gården, foruden det store bagparti, gårdsplads og have, som nu udgør en del af Hovedvagtsgade, samt ejendommene nr. 4, 6, 8 og 10 på Østergade, hvoraf nr. 8 og 10 dog var lejevåninger. Hovedfacaden lå på dette tidspunkt, hvor den ligger nu (figur 3), og en del af ejendommen blev brugt til hovedvagt. Figur 1. Rekonstruktionskort over befæstningen i 1611 ved det senere Kgs. Nytorv udarbejdet af konservator C. Chr. Andersen i 1900 og drejet i forhold til verdenshjørnerne. Kortet viser de oprindelige udfaldsveje uden for Østerport. Vejene og befæstningen er vist i forhold til det nuværende gadenet. Østerport Bastion ligger umiddelbart foran det nuværende Hotel d Angleterre. På planen berører matrikel 369 en del af byen inden for volden, den indre voldgrav samt noget af selve volden. Fra Hartmann, S. & G. Hartmann, 1988:7 (med denne forfatters angivelse af Hotel d Angleterre). I året 1668 tilhørte gården Niels Trolle, der havde været statholder i Norge. På dette tidspunkt er der af ejendommen udskilt tre lejevåninger, nemlig foruden de ovenfor nævnte også huset nr. 6 på Østergade. Senere tilhørte gården generalløjtnant Rosenkrantz, hvis arvinger ejede den i 1680, da Hovedvagten blev flyttet hen i dens 10

11 Figur 2. Det nye Kongetorv i slutningen af 1600-tallet. D Angleterres nuværende hovedpalæ er markeret med gult. Figur 3. Ejendommen ved Kongens Nytorv i anden halvdel af 1600-tallet med tilhørende gårdsplads og have. Efter kort af Resen fra

12 nærhed. Hovedvagtsgade har navn efter den Københavns militære hovedvagt, der fra 1680 til 1874 lå ved udmundingen til Kongens Nytorv. Vagtfunktionen rykkede i 1874 til Kastellet, og allerede året efter nedrev man vagtbygningen fra 1724, der lå, hvor Hovedvagtsgade i dag møder Kongens Nytorv. Det var storkansler og lensgreve Frederik Ahlefeldt, som omkring 1689 udvidede ejendommen med et stykke af det gamle voldterræn og byggede en stor moderne hovedbygning ud imod torvet, 17 fag lang og to etager høj over kælder 20. Palæet ejedes af Ahlefeldt-slægten i et halvt hundrede år. I 1731 blev det overtaget af Friedrich von Gram, som formentlig renoverede palæet (figur 4 & 5). Gehejmråd Hans Gram blev senere ejer og på det tidspunkt blev ejendommen kaldt Grams Gård. Efter den store brand i 1795 blev stedet købt af traktør Gottfried Rau og indrettet som hotel under det nuværende navn. Hotellet var så populært, at der i 1799 måtte tilføjes en ekstra etage. Hotellet overtages i 1872 af Det Kjøbenhavnske Byggeselskab ved finansfyrsten C.F. Tietgen, der ønsker at skabe et af Europas førende hoteller. Fra nedrives og genopbygges hotellet totalt ved Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Da Peder Madsens gang samtidig nedrives, får hotellet i 1875 sin sidefløj langs den nyanlagte Hovedvagtsgade. I den forbindelse sammenlægges 1806-matriklerne 300, 301, 302 og 355 med hotellets matrikel (nu 369, tidligere 356). Facaden ændredes atter Den 4. marts 1915 opstod en alvorlig brand, og efter ombygningen , hvor en ekstra etage blev tilføjet ved arkitekterne Philip Smidth og Nicolai Hansen, solgtes hotellet 26. november 1917 til A/S Hotel d'angleterre. Figur 4. Ahlefeldts adelsgård tegnet af Thurah. Fra Før og Nu, 1916, nr. 21, s Nielsen 1889,

13 Figur 5. Ahlefeldts adelsgård ved Kongens Nytorv i Udsnit af prospekt gengivet i Før og Nu, 1916, nr. 21, s Målesystem Hullerne og profilerne er målt ind med målebånd og tegnet på en målfast plan over hotellets kælder, hvorpå opgravningerne kunne geografisk placeres (Bilag 2). Niveauer blev målt i forhold til betongulvene i kælderrummene. En koteliste for kælderen blev udfærdiget forud for anlægsarbejdet til brug for de tilknyttede entreprenører, men det var desværre ikke muligt at opspore denne. I stedet benyttedes koteoplysninger udleveret af den geotekniker, som forestod boreprøverne i de opgravede huller. 7 Udgravningsmetode 7.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode Undersøgelsen blev foretaget som et såkaldt arkæologisk tilsyn. Et arkæologisk tilsyn foregår ved, at arkæologen følger maskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen og disse 13

14 levn registreres. Når registreringen er færdig, får maskinen lov til at fortsætte indtil der stødes på flere levn og så fremdeles. Ved tilsynets start var alle hullerne gravet til en dybde af cirka 0,8 meter under nuværende kældergulvniveau men skulle efterfølgende graves til en slutdybde på omkring 1,80 meter. Arbejdsgangen og tilsynet blev løbende koordineret med underentreprenøren Arcon. Dennes repræsentant tog kontakt til undertegnede, så snart opgravningen af de enkelte huller var blevet tilrettelagt. Ved indeværende undersøgelse tilstræbtes det, at registreringen blev udført så hurtigt og effektivt som muligt, så gravearbejdet kunne fortsætte uden forsinkelse fra arkæologens side. Tegningsarbejdet af de enkelte profiler blev således ofte udført i arbejdernes frokostpauser eller umiddelbart efter endt opgravning og inden støbningen i hullerne. Den ukomplicerede stratigrafi medførte at denne strategi resulterede i et tilfredsstillende dokumentationsniveau. Opgravningerne blev foretaget med en minigraver, som læssede jorden direkte op på et transportbånd, så der kunne holdes en nogenlunde konstant opgravningshastighed (foto ). Båndet førte derefter jorden til en container placeret på gaden. Da minigraveren kun kunne opgrave små mængder jord af gangen, var der god lejlighed til at samle fund ind fra transportbåndet parallelt med tilsynet af opgravningsarbejdet. I nogle tilfælde var det muligt at indsamle lagrelaterede fund. Profilerne fremkommet i Hul F, H, 6A og 7 blev afrenset med skovl og graveske og tegnet i 1:20 på vandfast tegnefilm. Yderligere blev der lavet skitsetegninger af profilet i Hul 5. Profilerne blev indmålt i forhold til stående vægforløb inde i kælderen. Alle lag og anlæg er beskrevet via kontekstark med henblik på, at alle registreret data (inklusive fotos, tegninger og naturvidenskabelige prøver) skulle digitaliseres og indføres i databaseprogrammet Intrasis. Da lagbeskrivelserne oftest foregik ved utilstrækkelig belysning, blev der udtaget små prøver af lagene med henblik på en mere præcis beskrivelse ved dagslys. Der blev dagligt ført gravebog, der dokumenterer udgravningens forløb. 7.2 Fundindsamling og registrering Ved fundindsamlingen blev der lagt vægt på at hjemtage fund, som kunne datere lagene under hotellets nuværende kælder. Grundet den beskedne fundmængde er lagrelaterede fund såvel som alle løsfund valgt registrerede. 21 Fundene er registreret i IntraSIS databasen K2012:08, hvor de har fået tildelt FO-numre (IntraSIS fund-id). Cirka en tredjedel af fundene kunne relateres til et stratigrafisk objekt (lag). 7.3 Prøvesamlingsmetode Der var fra starten ikke fastlagt nogen strategi for hvilke naturvidenskabelige prøver, som skulle udtages, og hvor store disse skulle være. Derfor blev det besluttet ad hoc 21 Der blev indsamlet 14 fund der kunne relateres til i alt seks stratigrafiske objekter (lag). 14

15 hvilke kontekster, som ønskedes nærmere undersøgt. Der blev udtaget fem naturvidenskabelige prøver til makrofossilanalyse, hvoraf der i efterbearbejdningsfasen blev udvalgt fire prøver til videre analyse. To af disse blev indstillet til arkæobotanisk analyse og to blev indstillet til præliminært gennemsyn. Indstillingen blev godkendt af museumsinspektør cand.mag. Hoda El-Sharnouby, som er ansvarlig for Københavns Museums naturvidenskabelige prøver. Herefter blev budget for analyserne godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS). Ingen af prøverne er indmålte, men de er oprettet i Intrasis og relateret til den kontekst de stammer fra. Prøverne blev udtaget med graveske og var gennemsnitligt 2 liter store. Prøverne formodedes at kunne give indsigt i lagenes karakter og proveniens. Prøve 1 (sample no ) stammer fra et organisk præget lag i hotellets kælder ud mod Kongens Nytorv. Prøve 2 (sample no ) er et underliggende lag af homogent sand. Prøve 3 (sample no ) er formodentligt undergrundsmateriale. Prøve 4 (sample no ) er et organisk præget lag påtruffet under hotellets sidefløj mod Hovedvagtsgade. Prøverne blev analyseret af Peter Steen Henriksen ved Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser, Plantemakrofossil Laboratorium (se nedenfor). 8 Undersøgelsens resultater 8.1 Lag og nedgravninger Der blev ved undersøgelsen registreret en række opfyldslag og nedgravninger, der relaterer sig til områdets benyttelse fra 1600-årene til Nyere Tid. Jordlagenes opbygning på matriklen blev dokumenteret i fem profiler. Desuden blev et mindre antal genstande af arkæologisk interesse fremdraget. Bevaringstilstanden for de arkæologiske levn var god. Arealet for de enkelte opgravninger varierede mellem 14,75 17,75 m 2 og samlet udgør det udgravede areal omkring 105 m 2. Den gennemsnitlige dybde for hullerne var på 180 cm. Der registreredes i alt 33 stratigrafiske objekter, som fordeler sig som angivet i Tabel 1. Undersøgelsen inkluderede desuden tilsyn med opgravningen af et moderne cementgulv i den vestligste ende af sidefløjen mod Hovedvagtsgade. Der blev gravet til en dybde af blot 50 cm og derved blotlagdes den øverste del af et opfyldslag, der var kraftigt forstyrret af nedlagte dræn og kloakrør. I nedenstående beskrives de stratigrafiske objekter. Det vurderes, at det giver en bedre forståelse af materialet at beskrive de stratigrafiske objekter i tolkningsgrupperinger samt i kontekst af de enkelte profiler (se nedenfor). 15

16 Type Antal Construction cut 2 Deposit, unspec. 1 Disturbance 2 Fill 1 Foundation layer 12 Geological layer 7 Levelling layer 4 Primary construction backfill 3 Secondary construction backfill 1 Tabel 1. Stratigrafiske objekter fra undersøgelsen som de er registreret i IntraSIS Nedgravninger Hotellet er oprindeligt anlagt på et murstensfundament, som er gravet ned i undergrundsleret. Denne situation gør sig gældende både ud mod Kongens Nytorv og mod Hovedvagtsgade. Fundamenterne ud mod Kongens Nytorv må høre til hovedbygningens etablering omkring Som det fremgår af Figur 1, er disse anlagt på det gamle voldterræn, og underlaget må derfor være enten voldgaden, den indre voldgrav eller en del af selve volden. Da der ikke blev iagttaget spor efter voldgraven, virker det mest sandsynligt, at hovedbygningen er anlagt over en del af den gamle voldgade på indersiden af befæstningen. Der blev ikke iagttaget fundamentsgrøfter i opgravningerne ud mod Kongens Nytorv men i det nordlige profil i Hul D (ej tegnet) sås en 85 cm dyb og 65 cm bred nedgravning med flad bund og bratte sider. I bunden af nedgravningen lå en munkesten (foto ). Nedgravningen skærer et sandlag og fyldet er af samme karakter som det sortbrune lag, der overlejrer sandlaget i sydprofilet i den modsatte side af hullet. Ud mod Hovedvagtsgade blev en cirka 40 cm dyb fundamentsgrøft dokumenteret i Hul 6A i begge sider af profil Fyldet i nedgravningen mod ydermuren bestod af et bundlag (S100040) og et fyldlag (S100039) (Figur 7), mens der kun blev iagttaget et enkelt fyldlag i den mindre dybe nedgravning i profilets modsatte side (S100041). En cirka 1.0 m bred og 0.4 m dyb nedgravning med næsten flad bund kunne iagttages centralt i samme profil. Nedgravningens horisontale form er naturligvis ukendt, men der er muligvis tale om en gennemskåret grøft eller et andet anlæg gravet i forbindelse med anlæggelsen af hotellet. Fyldet i den formodede grøft er stratigrafisk yngre end fyldet i fundamentsgrøfterne til de stående mure (se profil ). I den østlige side af Hul 6A blev dokumenteret tre nedgravninger i profil En større grube eller grøft er gravet 0,70 m ned i undergrundsleret til kote +0,60 m, der steg kontinuerligt grundvand op i hullet da der blev gjort et forsøg på at grave ned til bunden af gruben. Nedgravningen er profilets stratigrafisk ældste anlæg, og det er usikkert om det skal relateres til hotellets fundament. Af de to nyere 16

17 nedgravninger i samme profil skal den ene relateres til nedgravning af drænrør. Den anden er gravet tæt til den indre væg og skærer adskillige fyldlag Opfyldnings- og afretningslag Under det moderne nuværende betongulv sås i samtlige fundamentsopgravninger opfyldningslag af vekslende karakter. Nogle lag var mørke og humøse og udgjortes af, hvad der synes at være, husholdningsaffald iblandet en smule bygningsmaterialer. Andre lag bestående af finsand var lysere og næsten sterile med hensyn til fundindhold, og disse tolkes som slæbe- eller renselag hentet fra andre steder i København eller omegn. Under opfyldslagene sås alle steder undergrund af gulligt ler. Tykkelsen af kulturlagene varierede fra 65 cm til 2 cm. Undergrundsniveauet synes at variere indbyrdes mellem hullerne, hvilket kunne tyde på, at der er afgravet råjord ved etablering af kælderen og fundamentet. De stratigrafiske iagttagelser antyder, at man herefter har efterfyldt med jord mellem de færdige fundamenter. Hvis dette billede holder stik, må det betragtes som usandsynligt, at der er bevaret intakte kulturlag i Hotel d Angleterres kælder, der er ældre end anlæggelsen af fundamentet for den nuværende bygning i 1680 erne. Da de undersøgte kulturlag tolkes som påført opfyld, afspejler fundene fra lagene primært perioden inden bygningens konstruktion - samt måske de aktiviteter, der foregik på matriklen i bygningsfasen. Med dateringen af fundmaterialet for øje virker det sandsynligt, at opfyldningen af kælderen mod Kongens Nytorv er sket omkring 1689, hvor Ahlefeldt bygger sit nye adelspalæ. Formodentlig er jorden taget fra de sløjfede fæstningsvolde eller -grave umiddelbart foran bygningen. I profil (Hul D) blev der observeret tørvelignende klumper i bunden af lag S100007, hvilket tyder på, at fyldet kan stamme fra stillestående, vandaflejrede sedimenter. Klumpernes lokale forekomster viser, at de er sekundært aflejrede. Lagets fedtede karakter kan ligeledes skyldes, at det er dannet under vandmættede forhold, hvor der har været en vis tilstrømning af ler. Sammensætningen af det mørke lag i hullerne ligner i det hele taget det, som er almindelig i voldgravsanlæg men uden spor af de tynde, vandafsatte, cykliske årstidsaflejringer i sedimentlaget, som man ville forvente at finde på bunden af en voldgrav. Der er flere komponenter i laget, der tyder på iblanding af husholdningsaffald køkkenaffald fra madlavning. Dette består af slagteaffald, enkelte østersskaller samt enkelte fragmenter af lertøj. Der er knogler fra forskellige dele af skelettet af tamdyr (blandt andet en hornstejle fra et får), og flere bærer slagte- eller snitspor 22. Da der kun er få fund i laget, tyder det på, at deponeringsmængden af husholdningsaffald har været beskeden. Er det udsmid i voldgravsanlægget eller er det lokale udsmidslag omkring Hack Holgersens store gård, som i 1680erne blev købt af lensgreve Frederik Ahlefeldt? Fra et kildekritisk synspunkt bør man være 22 Forbud mod slagtning af husdyr indenfor bymuren havde været i kraft siden 1577 og den meste slagteaktivitet fandt sted udenfor Vesterport. 17

18 opmærksom på den mulighed, at jorden kan være fra omgivende haver eller måske fra opgravede gårdlag, der måske i en længere årrække har været forseglet med stenbelægninger. Spørgsmålet vedrørende lagenes proveniens er vanskeligt at besvare, men lagenes karakter vidner om en hastig tilkastning. Et tilsvarende scenarie blev foreslået i forbindelse med 1986-undersøgelsen i Hovedvagtsgade. Her blev der heller ikke erkendt en egentlig stratigrafi i en horisont med fast, sort og humøs fyld med mange fund. Udgraveren foreslog at fylden stammede fra en udbygning (forhøjelse?) af volden, hvor voldgravens fyld er blevet anvendt Geologiske lag Gruppen geologiske lag omfatter naturligt dannede lag, som enten er moræneler afsat under sidste istid eller vandafsatte sandlag, som har udgjort havbunden udenfor København. Syv stratigrafiske objekter blev klassificeret som geologiske lag. 8.2 Profiler De registrerede profiler var placeret i to huller langs Kongens Nytorv og i to huller langs Hovedvagtsgade (bilag 2). Nyere anlægsarbejder i kælderen, såsom kloakføring, har forstyrret de øverste lag væsentligt. Af samme grund var det ikke altid muligt at overføre stratigrafiske iagttagelser fra et hul til et andet. Stratigrafien vil blive beskrevet mere detaljeret i forbindelse med gennemgangen af profilerne herunder Profil (fundamentshul F under Hovedbygningen) Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul F ud for Kongens Nytorv. Profilet var 5,66 meter bredt og 0,90 meter dybt med toppunkt i kote 1,92 KNN (nuværende cementgulv). Undergrunden starter omkring kote 1,54 KNN. En bræmme af nystøbt beton rakte 0,7 meter ind i profilet og dækkede dettes østlige del. Endvidere forekom umiddelbart under betongulvet en recent nedgravning til et kloakrør af jern (lag S100011). Endnu en nedgravning herunder (lag ) har skåret et eller flere stratigrafiske lag i den vestlige halvdel af profilet. Disse ser ud til at være fragmenter af det mørke sortbrune humusholdige lag samt sandlag, der kan iagttages i flere af de øvrige profiler (fotos ). Lagene ligger direkte op til fundamentet. Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse fra lag S Profil (fundamentshul D under Hovedbygningen) Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul D ud for Kongens Nytorv (fotos ) Profilet var 5,70 meter bredt og 1,14 meter dybt. Under et lag af 18

19 murermesterbeton bestående af røde og gule teglsten i hård, grå og fast mørtel fandtes et cm tykt mørkt sortbrunt humusholdigt lag (S100007) silt/ler iblandet meget fint sand. I tør tilstand er farven gråligt brun (2.5Y 5/2). Laget virker forstyrret og gennemgravet og indeholdt udover et moderne drænrør også teglfragmenter, glasskår, knogler samt enkelte højmiddelalderlige keramikskår. Herunder findes et sandlag, lag , hvis øverste del virker forstyrret. Sandlagets tykkelse varierer mellem 2 og 20 cm. Undergrunden er umiddelbart herunder. Der blev udtaget prøve til naturvidenskabelig analyse og sonderingsundersøgelse fra lag S100007, S og S100009/ Den modstående profil i hullets sydlige side blev ikke tegnet, men er vist på fotos Profil (fundamentshul 6A under hotellets sidefløj) Profilet blev registreret i forbindelse med fundamentshul 6A ud for Hovedvagtsgade. Profilet var 4,52 meter bredt og 1,24 meter dybt. Midt i profilet kunne ses en næsten fladbundet nedgravning med stejlt skrånende sider, der stikker omkring 40 cm ned i undergrunden (rest af øst-vestgående grøft?). Fyldet i nedgravningen er identisk med laget bestående af sortbrunt let humøst silt, som findes i hele profilets længde, lag I laget kunne opsamles en del dyreknogler samt fragmenter af mursten og tagtegl. I profilets nordlige del ses det, der må tolkes som nedgravningen til fundamentet for ydermuren mod Hovedvagtsgade. Fundamentsgrøften går omkring 40 cm ned i undergrunden og et bundlag (S100040) adskiller sig fra resten af fyldet (S100039) i grøften. I den modsatte ende af profilet findes en tilsvarende 26 cm dyb nedgravning til det indre murværk, men her kun med et enkelt fyldlag. Hvorvidt nedgravningerne er trunkeret af senere afgravninger i fladen er usikkert. Det fremgår tydeligt af både Tegning samt foto , at det mørke lag S i begge sider af profilet går helt op til fundamentskanterne. Dette kan kun forklares ved, at laget blev påført kælderen efter, at fundamenterne som bærer den nuværende bygning blev bygget. Der fandtes ikke større keramikfragmenter, hvilket yderligere kan understøtte at laget er sekundært aflejret. De optagne genstande fra opgravningen i hullet kan dateres bredt til perioden mellem Se jordprøvelisten. 19

20 Figur 6. Profil i Hul D. Det mørke lag ses tydeligt afgrænset i det afrensede profil mellem betongulvet og undergrunden. Figur 7. Den formodede nedgravning (S100042) til bygningens ydermursfundament overlejret af det mørke opfyldslag. Som set i Hul 6A mod Hovedvagtsgade. 20

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 KBM 3980 Kastellet Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 Stine Damsbo Winther

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Nikolaj Plads 10 KBM 4014 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN. Gammeltoftsgade 13. Peymanns rende KBM 3794. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN. Gammeltoftsgade 13. Peymanns rende KBM 3794. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN Gammeltoftsgade 13 KBM 3794 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: sekr@bymuseum.dk

Læs mere

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

KBM 4046 Refshalevej

KBM 4046 Refshalevej KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 4046 Refshalevej Vor Frelser Sogn, Christianshavns Kvarter, Sokkelund Herred, Københavns Amt Sb.nr.: 020306-578. KUAS sagsnr. : 2014-7.23.02-0010 Karen Green

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Regensen. Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-522 KBM 3824

Regensen. Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-522 KBM 3824 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 Regensen Klædebo Kvarter, Trinitatis sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-522 KBM 3824 Stine Damsbo Winther Københavns

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

/ ARCHAEOLOGICAL REPORT

/ ARCHAEOLOGICAL REPORT KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2014 Adelgade 12 Sankt Annæ Kvarter, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KBM 4043 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN

AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT No 2012 PLADSEN VED VARTOV Vartov/Rådhuspladsen, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM 3899 AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007)

Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007) Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007) Kortet viser det middelalderlige Kalundborg overlagt nutidens matrikelkort. De tre

Læs mere

KBM 3944 Vigerslevparken

KBM 3944 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3944 Vigerslevparken Matrikel 1849, 3158, 3302. Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3944 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

KBM 3928 Vester Voldgade m.fl.

KBM 3928 Vester Voldgade m.fl. KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2012 KBM 3928 Vester Voldgade m.fl. Vestervold Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KUAS j.nr. 2010-7.24.02/KBM-0011 Karen Green Therkelsen Københavns

Læs mere

Nye udgravninger på Nyborg Slot

Nye udgravninger på Nyborg Slot Nye udgravninger på Nyborg Slot Af Lars Ewald Jensen Jorden gemmer ofte på spændende historier, men i sjælden grad som på Nyborg Slot. I sommeren 2009 og 2010 har Østfyns Museer udført arkæologiske undersøgelser

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

KBM 3934 Højbro Plads Øst & KBM 3942 Højbro Plads Nord

KBM 3934 Højbro Plads Øst & KBM 3942 Højbro Plads Nord KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3934 Højbro Plads Øst & KBM 3942 Højbro Plads Nord Strand Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt SB-nr: 020306-453 KUAS J-nr: 2010-7.27.02/KBM0016

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund

Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund Spørgsmål og svar til Konkurrenceprogram for Albertslund Kanalområde by, vand, liv - 5 Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund kanalområde by, vand,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen:

SKØNSERKLÆRING. Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 25. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 13.00 og 15.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

HAVNEGADE & ISLANDS PLADS

HAVNEGADE & ISLANDS PLADS KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 HAVNEGADE & ISLANDS PLADS Beretning for arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Broer over Inderhavnen Nyhavns Hoved samt området

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev.

Placering af skelbrønd Det er vigtigt at der tages stilling til placeringen af skelbrønden og gerne efter anvisning i dette brev. «EJER_NAVN» «EJER_ADR», «EJER_UDV_ADR» «EJER_POSTADR» 11. december 2014 S14-1646 D14-69117 Forslag til placering af skelbrønd på adressen «EJD_BELIGGENHED» Som tidligere oplyst skal der spildevands kloakeres

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005.

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. 75 Taget med tang isolerede tilfælde fra arkæologernes arbejdsmark Om brug af Zostera Af Jens Nielsen Mennesket har

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Peyremberts smedje. Af: Mathias Søndergaard

Peyremberts smedje. Af: Mathias Søndergaard Peyremberts smedje Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 56f, Frederiksværk Bygrunde, Frederiksværk. Gennemført fra d. 30. november til d. 22. december 2006. (NFHA2651) Af: Mathias

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere