Brugertilfredshedsundersøgelse Kolind Centralskole

Transkript

1 Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Kolind Centralskole

2 Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Individuel rapport for Kolind Centralskole Indhold Indhold Baggrund for undersøgelsen... 2 Undersøgelsens omfang Metode... 2 Spørgeskemaerne... 2 Mål for svarprocent og tilfredshed... 3 Opfyldelse af mål for svarprocent og tilfredshed Læsning af undersøgelsen Opfølgning Undersøgelsens resultater... 4 Svarfordeling... 4 Går dit barn i SFO?... 4 De enkelte spørgsmåls resultater... 4 Den samlede tilfredshed med skolerne... 4 Undervisningen... 4 Barnets trivsel... 6 Samarbejde mellem skole og hjem... 7 Skolens ledelse... 8 Skolens fysiske rammer... 9 Tilfredshed med dit barns SFO

3 1. Baggrund for undersøgelsen Regeringen har i den økonomiske aftale med Kommunernes Landsforening (KL) anbefalet, at der laves brugertilfredshedsundersøgelser (BTU) inden for dagtilbudsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Det anbefales, at undersøgelserne gennemføres hvert andet eller tredje år for at følge udviklingen. Syddjurs Kommune ønsker, at forældrene oplever indflydelse og samspil med kommunen i udviklingen af kommunens skoler og ser tilfredshedsundersøgelsen som en oplagt mulighed for dette. Undersøgelsens resultater er ét ud af flere redskaber, der danner grundlag for skolernes fortsatte udvikling. Denne undersøgelse er en gentagelse af en lignende undersøgelse på skoleområdet fra Undersøgelsens omfang Undersøgelsen er gennemført i november 2015 og omfatter kommunens 13 skoler, herunder EUD 10 og Syddjurs Ungdomsskole. Det er valgt, at undersøgelsen kun skal besvares af forældrene til eleverne, og ikke også af eleverne selv, som det var tilfældet i Undersøgelsen indeholder desuden fem spørgsmål om tilfredsheden med SFO. Spørgsmålene vises kun for de forældre, der i undersøgelsen angiver, at deres barn benytter SFO. Forældrene er blevet bedt om at besvare undersøgelsen med udgangspunkt i det yngste barn på skolen. Det er opgjort, at dette svarer til 2930 elever. Forældre med flere børn i samme skole, som oplever nævneværdig forskel i tilfredsheden med deres skolegang, har dog haft mulighed for at besvare spørgeskemaet flere gange. Dette skulle dog være under forudsætning af, at de underrettede projektlederen, således at det kunne indgå i grundlaget for svarprocenten. Ud over de individuelle rapporter for skolerne er der udarbejdet en hovedrapport med kommunens samlede resultater. 2. Metode Til at følge undersøgelsen er der blevet nedsat en styregruppe bestående af dagtilbudschef Kenneth Enrico Petersen, skolelederne Bitter Langebjerg Rasmussen og Torben Rennum Madsen, SFO leder Dorte Hessellund Sørensen samt projektleder Anja Block Olsen fra Ledelsessekretariatet. Styregruppen har afstemt spørgerammen og fastsat fremgangsmåden for gennemførelse af undersøgelsen. Spørgeskemaerne KL har udarbejdet et nationalt koncept for brugertilfredshedsundersøgelser på skoleområdet, og har således fremsat en valideret spørgeramme. Størstedelen af spørgsmålene i KLs model er obligatoriske med henblik på at kunne sammenligne tilfredsheden på tværs af kommuner på Tilfredshedsportalen.dk. Der har dog også været mulighed for at tilføje lokale spørgsmål. I stedet for at gennemføre en særskilt undersøgelse for SFOer, har styregruppen valgt at indarbejde fem spørgsmål i undersøgelsen af skolerne. De fem spørgsmål er taget fra KLs anbefalede spørgeramme for SFOer. Der er indlagt åbne kommentarfelter for både skole- og SFO delen, hvor forældrene har mulighed for at uddybe deres svar eller komme med kommentarer. Spørgeskemaet har været tilgængeligt på både dansk og engelsk. 2

4 Spørgeskemaerne er distribueret gennem forældreintra, hvor en beskrivelse af undersøgelsen er blevet lagt op sammen med et link til spørgeskemaet. Som nævnt er forældrene blevet informeret om, at de skal svare på undersøgelsen én gang, på vejene af det yngste barn på skolen, og informere projektlederen hvis der svares for flere. Vi kan dog ikke udelukke, at nogle forældre har besvaret undersøgelsen flere gange uden at informere herom, og dette kan i så fald have en skævvridende effekt på svarprocenten da den er udregnet på baggrund af en enkelt besvarelse pr. husstand/skole. Det skal bemærkes, at der i indledningen til undersøgelsen er beskrevet, at tilfredsheden inden for de enkelte spørgsmål skal angives ud fra de vilkår og rammer som personalet har. Herunder menes blandt andet normering og økonomi. Det er dog sandsynligt, at nogle forældre alligevel har ladet disse parametre spille ind på besvarelserne. Mål for svarprocent og tilfredshed For at sikre et validt datagrundlag arbejdes der ud fra et mål om en svarprocent på over 70 % og med et minimum på 60 %. For at højne svarprocenten er der udlovet præmier til de to skoler, der opnår den højeste svarprocent. Målet for tilfredsheden er det samme som det, der i 2012 blev fastsat af Udvalg for familie og institutioner på dagtilbudsområdet. Målet er således, at 80 % af forældrene skal have svaret Meget tilfreds eller Tilfreds på spørgsmålene. Opfyldelse af mål for svarprocent og tilfredshed Vi har valgt, at svarprocenten kun dækker over de respondenter der har gennemført hele skemaet, og undersøgelsens svarprocent er derfor 84 %, hvilket er meget tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes, at de spørgeskemaer der kun er delvist besvaret stadig tæller med i undersøgelsens resultater. 2 spørgsmål når målet om 80 %, der har svaret Meget tilfreds eller Tilfreds. Det drejer sig om Personalets arbejde med at få dit barn til at føle sig tryg og glad (81%) og Personalets arbejde med at udfordre dit barn fagligt (80%). Laveste tilfredshed findes på spørgsmålene om Skolens fysiske rammer indendørs (47%), og Lærernes og pædagogernes interne dialog og samarbejde om dit barns hverdag i skole og SFO (48%). 3. Læsning af undersøgelsen Under hvert spørgsmål er der en graf, der angiver, hvor stor en procentdel der har svaret inden for de mulige svarkategorier. På grund af afrundinger vil summen af procentangivelserne i et givet spørgsmål ikke altid ramme 100 %. Værdier under 2 % vil ofte ikke være angivet på grund af manglende plads. Tallet til højre for hver graf angiver det faktiske antal svar på spørgsmålet. 4. Opfølgning Det er aftalt med skolerne, at den enkelte skoles resultater drøftes med bestyrelsen for at uddrage styrker og udfordringer. På den baggrund lægges en strategi for, hvordan der kan handles på resultaterne. Der har i undersøgelsen været et åbent kommentarfelt, hvor forældrene har haft mulighed for at udtrykke kommentarer eller forslag til forbedringer, der kan øge tilfredsheden med skolen. Disse kommentarer fremgår ikke af denne rapport, men er udleveret til den enkelte skoleleder. 3

5 5. Undersøgelsens resultater Svarfordeling Figur 1.1 Årgang Antal besvarelser 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 26 7.klasse klasse klasse klasse Går dit barn i SFO? Figur 2.1 De enkelte spørgsmåls resultater Den samlede tilfredshed med skolerne Figur 3.1: Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Undervisningen Hvor tilfreds er du med lærernes og pædagogernes arbejde med: Figur 4.1 At udfordre dit barn fagligt 4

6 Figur 4.2 At motivere dit barn til at lære mere Figur 4.3 At udvikle dit barns selvstændighed Figur 4.4 At udvikle dit barns evne til at indgå i sociale sammenhænge Figur 4.5 At tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov Figur 4.6 At sætte mål for læring, som knytter sig specifikt til dit barn Figur 4.7 At skabe en varieret skoledag for dit barn 5

7 Figur 4.8 At skabe en skoledag med motion og bevægelse Figur 4.9 At inddrage omverdenen i undervisningen eller flytte undervisningen væk fra skolens område, fx til museer og virksomheder Figur 4.10 At hjælpe dit barn med lektier og faglig fordybelse Figur 4.11 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? Barnets trivsel Hvor tilfreds er du med lærernes og pædagogernes arbejde med: Figur 5.1 At få dit barn til at føle sig tryg og glad 6

8 Figur 5.2 At skabe ro og orden i klassen Figur 5.3 At skabe et godt socialt klima i klassen Figur 5.4 Hvor tilfreds er du samlet set med skolens indsats for at begrænse mobning? Samarbejde mellem skole og hjem Hvor tilfreds er du med: Figur 6.1 Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns trivsel Figur 6.2 Kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger om dit barns faglige læring 7

9 Figur 6.3 De forventninger dit barns lærere og pædagoger stiller til dig som forældre Figur 6.4 Hvordan dit barns elevplan inddrages i kommunikationen mellem dig og dit barns lærere og pædagoger Figur 6.5 Hvor tilfreds er du samlet set med samarbejdet mellem dig og dit barns lærere og pædagoger? Skolens ledelse Hvor tilfreds er du med: Figur 7.1 Ledelsens evne til at lede skolen Figur 7.2 Din adgang til at gå i dialog med ledelsen, når du har behov 8

10 Skolens fysiske rammer Hvor tilfreds er du med: Figur 8.1 Skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) Figur 8.2 Skolens udendørsområder (skolegård, boldbaner, mv.) Figur 9.3 Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Tilfredshed med dit barns SFO Hvor tilfreds er du med: Figur 9.1 Aktiviteterne i SFOen Figur 9.2 Personalets indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) 9

11 Figur 9.3 Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem SFO og dig/jer som forældre Figur 9.4 Lærere og pædagogers interne samarbejde og dialog om dit barns hverdag i skole og SFO Figur 9.5 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns SFO? 10