Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?"

Transkript

1 Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, M-projektet i Hillerød kommune markerer et ønske om at kunne rumme de særlig svært underviselige elever på en ny måde, hvor de sammen med deres forældre og lærere inviteres til at etablere "et fælles ansvar" for at skabe det nye. Formålet er umiddelbart inklusion af de enkelte elever, der deltager i projektet. Overordnet set er formålet etablering af nye og anderledes veje til at skabe det nødvendige fællesskab i relation til temaet om rummelighed. Konkret inviterer M-projektet forældrene til at deltage i skolens hverdag - 3 formiddage om ugen på et særligt hold - sammen med deres børn, således at alle i det konkrete fysiske fællesskab - elever, forældre og lærere - bidrager til en anderledes ikke-problemmættet udvikling - ud fra fælles aftalte mål. M-projektet er etableret i et samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum og støttet af undervisningsministeriets pulje til "udsatte børns undervisning". Ideerne bag projektet er hentet fra 20 års erfaringer på Marlborough Family Center, London (Dawson and McHugh 1994, Asen et al 2002) Nedenstående er en redigering og bearbejdning af det indledende oplæg, som jeg på vegne af PsykCentrum holdt som inspiration til det fortsatte samarbejde. Oplægget bar titlen: Forældre-inddragelse i skolens virkefelt. Eks. En 11 årig dreng i en almindelig 5. klasse reagerer med voldsomme og uforudsigelige temperamentsudbrud i og udenfor klassen. Drengen inviteres til en samtale sammen med forældre, klassens lærere, AKT-lærere, skolepsykolog og skoleledelse. Formålet er at afklare, hvad der skal ske. De forskellige for-forståelser bliver hurtigt tydeligt. Skolen oplever, at drengen er fagligt og socialt med, men meget følsom og svær at have i klassen pga. det voldsomme temperament. Drengen fortæller, at han føler sig ensom i klassen og oplever ikke, at han får den hjælp, han har brug for. Forældrene beskriver i forlængelse af dette, at de snakker meget med ham hjemme om dette - og at de hjælper ham meget med lektierne for at sørge for, at han ikke kommer bagud og dermed kommer til at føle sig endnu mere mindreværdig. En samtale udspiller sig ud fra temaet om, at forældrene er vant til - og har deres gode grunde til - at tage meget ansvar for deres dreng. De har forsøgt at kompensere for drengens vanskeligheder - og skolen har i tidens løb gjort meget for at få tingene til at glide. Drengen vil gerne blive bedre til at styre sit temperament - og alle tilslut-ter sig dette. Samtalen fokuserer Side 1 af 7

2 på, hvordan drengen kan vise, at han er blevet bedre i stand til dette, konkrete mål stilles op. Og aftaler indgås mellem lærere og forældre om, hvordan ansvaret i fremtiden kan placeres mere hos drengen selv. Planen er, at drengen skal deltage sammen med sine forældre på M-holdet. Et tilbud, hvor forældrene til denne dreng deltager sammen med andre forældre 3 formiddage om ugen i en 6 ugers periode og støtter barnet i at nå de aftalte mål og dermed støtter skolen i at etablere nye samværsformer. Dette eksempel vil i det følgende blive drøftet ud fra følgende overskrifter: - Temaet om "det fælles ansvar" - også ud fra en nutidig samfundsforståelse. - For-forståelsers afgørende betydning - Sprogets betydning - hvordan taler vi om dette? - Problemadfærd som invitationer - Mål-fokuseret forandringsarbejde - Behovet for M-holdet Det fælles ansvar for etablering af "det gode skoleforløb" Den irske psykolog og forsker Alan Carr har i en aktuel analyse ud fra gennemgang af relevant litteratur peget på særligt virksomme forhold i indsatsen overfor børn og unge med problemadfærd. Han beskriver et af de afgørende elementer i forandrings-arbejde som styrkelse af relationen mellem forældre/ familie og professionelle i form af etablering af fælles forståelsesramme og et samarbejde baseret på gensidig respekt. Samarbejdet er afgørende - med fokus på den forandring, der skal ske (Carr 2002). Denne forskning skal ses i lyset af en samfundsudvikling, hvor tidligere tiders mere adskilte ansvar for børns og unges udvikling er blevet erstattet af "et fælles ansvar" baseret på oplevelsen af, at børn og unge i det nutidige samfund socialiseres i mange arenaer, i hjemmet, institution, skole, fritidsinteresser, jævnaldrende, medier, etc. I denne multifacetterede socialisering bliver samarbejde og etablering af gode netværk afgørende for udvikling (Dencik 1999). Det adskilte ansvar risikerer i dette nutidige billede at medføre meget modsatrettede tiltag og i værste fald, at de forskellige aktører kommer til at modarbejde hinanden. Dette kan finde sted i form af udpræget mistillid, påpegning af andres ansvar for at skabe den nødvendige forandring eller modsat: oplevelsen af utilstrækkelighed og følelsen af afmagt. I ovenstående eksempel kan drengens voldsomme temperament ses som invitation til at skabe en mere fælles dagsorden mellem skole og hjem (se senere om "invitation"). For-forståelsers afgørende betydning Vores handlinger i mødet med andre er bestemt af vores for-forståelser - med andre ord den måde, vi forstår andres handlinger på i kraft af vores erfaringer og på et mere overordnet plan Side 2 af 7

3 vores måde at være i verden på. Vi konstruerer virkeligheden i kraft af sproget i de vigtige relationer, vi har til andre (se senere om "sproget") (Gergen 1997). I ovenstående eksempel er forældrenes for-forståelse præget af deres erfaring med, at drengen havde en svær start på livet - og i forlængelse af dette, at de fortsat må støtte ham i kraft af deres oplevelse af ham som særligt sårbar. Skolens for-forståelse er på den ene side den samme, på den anden side er det tydeligt, at drengens adfærd ligger langt udenfor det acceptable i skolen. Konsekvensen af dette er, at skolen må foreslå ham flyttet, hvis adfærden fortsætter - i modsætning til forældrene, som har den ide, for-forståelse, at det vil være godt for drengen at fortsætter i almindeligt regi. Dren-gens egen for-forståelse er i forlængelse af forældrenes - i gensidig loyalitet. Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at lytte til de forskellige for-forståelser og at kende til historien bag - de gode grunde til - de forskellige måder at forstå den opståede situation på. Og samtidig er det afgørende at fokusere på de gode intentioner og håbet om, at det kan blive anderledes. For-forståelsen om, at det er muligt i fælles bestræbelse at nå de mål, der er brug for. At være modig nok til at snakke om det, der kan synes næsten for svært at tale om i det fælles rum (Hertz og Nielsen 1999). Sprogets betydning (her menes ikke kun det talte sprog) Måden, vi snakker sammen på, er helt afgørende. Vi skaber virkeligheden gennem sproget. Hvis vi som i ovenstående eksempel fortsætter med at beskrive drengen som sårbar, så fokuserer vi på dette, vi forstærker dette billede, mens vi marginaliserer andre måder at forstå og forholde os til denne dreng. Billedet af "sårbarhed" bliver internaliseret i drengen som en dominerende historie om ham, som samtidig risikerer at gøre det vanskeligt for ham at klare udfordringer i mødet med andre. "Sårbarhed" kan blive en spændetrøje for at kunne klare de krav, som en almindelig skolehverdag også byder på. I forlængelse af dette kan forældrene i dette eks. blive benævnt "over-beskyttende" eller "problem-fornægtende", begreber som kan gøre, at forældrene kan opleve sig misforståede - og i forlængelse af dette blive optaget af, at lærerne ikke er i stand til at forstå og tage vare på deres søn. Alle dominerende problem-mættede beskrivelser, som kan være med til at forværre situationen (White 2000). Afgørende bliver det at skabe gode muligheder for, at anderledes ressourcefyldte, livskraftige og ikke problemmættede historier bygges op i det fælles rum - ud fra en bevidsthed om sprogets betydning og ud fra opbygning af tydelige mål for den fælles indsats (se senere om "mål-fokuseret forandringsarbejde"). Beskrivelser er - som det fremgår - magtfulde måder at skabe virkeligheder på (Foucault 1980). I stedet for sårbar kunne drengen beskrives som ivrig efter at få kammerater, uvant med at påtage sig ansvar (i hvert fald i forhold til skole) og interesseret i forandring. Forældrene kunne beskrives - og beskrev sig selv - som meget ansvarlige (nok også for ansvarlige) - et anderledes begreb end overbeskyttende. Og lærerne kunne beskrives som meget rummelige og forstående, måske som forældrene for ansvarlige. Side 3 af 7

4 Virkeligheden skaber sproget. Drengens vrede kan ses på som en (selv)destruktiv og i sidste ende farlig følelse, vendt mod andre. Men vreden i hans udbrud kan også ses som et ultimativt forsøg på at gen-etablere værdighed og selv-agtelse hos en person, som har oplevet, at det er svært at være ham i mødet med andre på skolen. Drengens oplevelse af ikke at slå til nærer vreden - og omvendt. Måden man vælger at forstå vredesudbruddet på vil afgøre ens handlinger - og dermed bestemme den virkelighed, som kommer i kølvandet på de umiddelbare reaktioner på vreden. Hvis vrede mødes med vrede, så skabes en virkelighed, hvis vrede ses som utilstrækkelighed så bliver det vigtigt at give drengen en oplevelse af, at han formår mere end han tror (Lang interviewet i Dalsgaard et al 2002). Og det er lige her, et af de store paradokser kommer i spil i mødet med udsatte børn og unge: De børn og unge, der har allermest brug for vores positive og konstruktive tilgang, er samtidig dem, der udfordrer os maksimalt i deres møde med os (Nielsen 2004). De sætter dermed vores for-forståelser og vores evne til at skabe det positive og konstruktive i mødet med dem og deres forældre på prøve - i nogle tilfælde "blot" for at få afklaret, om de er omgivet af konstruktivt samarbejdende voksne. Og dermed er jeg nået frem til spørgsmålet om at se: Problemadfærd som invitationer Vrede kan som ovenfor beskrevet ses på som invitation til at etablere værdige møder med hinanden. Temperamentsudbrud som invitation til at blive mødt på en anden måde - eller invitation til at finde konstruktive måder at forholde sig til hinanden i indbyrdes forståelse. Ordet invitation lægger op til en nysgerrighed, en interesse for at finde en konstruktiv måde at svare på invitationen på. En nysgerrighed efter at finde andre måder at forstå og at forholde sig til adfærden på end den umiddelbart mest oplagte (Hertz 2004). At lede efter "invitationen" bag problemadfærd, at lede efter den paradoksale besked, er på ingen måde det samme som ikke at reagere umiddelbart på det, der sker. Det er, som det fremgår af den nedenfor beskrevne, afgørende også at reagere direkte på den uønskede adfærd og at forholde sig og benævne de konsekvenser, som den uønskede adfærd sætter på dagsordenen. Der er tale om det, som jeg i andre sammenhænge har kaldt for den nødvendige samtale. Andre har valgt at holde kurser for lærere i "den vanskelige samtale", men navnet i sig selv risikerer at være med til at skabe den selv-opfyldende profeti, hvor den vanskelige samtale synes så vanskelig, at den slet ikke afholdes, mens en nødvendig samtale nødvendigvis må holdes. Igen er sproget med til at skabe virkeligheden. I eksemplet fra starten af kapitlet er konsekvenserne af fortsat uønsket adfærd klart beskrevet. Samtidig er behovet for en tydeliggørelse af "invitationen" åbenlys. Det kommer frem i samtalen, at drengen trives i sin klub og med sin fodbold - og han fortæller sammen med forældrene, at han er anerkendt for sit engagement dér. Det kunne se ud, som om han "inviterer" til at blive set på i skolen som mindre sårbar og mere handlekraftig og aktiv. I samtalens løb omsættes denne "invitation" til drengens skolehverdag i kraft af tydeliggørelsen af målene for det fortsatte forløb: Side 4 af 7

5 Mål-fokuseret forandringsarbejde Noget af det unikke i denne tilgang er bestræbelserne på at gøre målsætningen for det nye samarbejde klar og præcis. De mål, der skal fastsættes, skal på tydelig vis være relateret til selve problemadfærden og formuleret i helt konkrete og fremadrettede vendinger på en måde, hvor alle, barnet, forældrene og skolen kan erklære sig enige i formuleringerne. I det gennemgående eksempel formuleres målene i løbet af samtalen sideløbende med, at "invitationen" bliver mere og mere klar. I kraft af ønsket om at blive set på som mindre sårbar og mere handlekraftig formuleres målene relateret såvel til selve timerne som til den resterende tid på skolen: I timerne skal han vise, at han er parat til at lære ved selv at komme i gang med sine opgaver han skal bede om hjælp, når han har brug for det han skal ikke forstyrre de andre elever I frikvartererne skal han også bede om hjælp, når det bliver svært Samtidig aftales, at: Han får lektier for på lige fod med de andre elever - og at forældrene først skal hjælpe ham, når han har prøvet selv. Fokus er således på problemadfærden, som skal ændres - men samtidig er det helt afgørende, at alle er opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til, at målene nås. Således samskabes forandringen - og der er ikke tale om, at drengen alene skal stå med ansvaret for forandringen. Adfærdskorrektionen bliver muligt i det samskabte fremtidsbillede - i kraft af alles bidrag. Behovet for M-holdet Indsatsen skal gøre en forskel. Fællesskabet i kraft af de ovenfor beskrevne samtaler er i nogle tilfælde tilstrækkelig til at skabe den ønskede forandring af problemadfær-den. I andre tilfælde må fællesskabet etableres mere åbenlyst. Ideen med at invitere forældre til disse børn og unge med i skolen 3 formiddage om ugen er at få mulighed for at arbejde tæt sammen på et meget konkret plan om sammen at nå de aftalte mål, således at barnet eller den unge kan forblive i skolen under almindelige betingelser. Forældrene kan få syn for sagen om, hvad der sker på skolen i de situationer, som de før kun har hørt om - og de får mulighed for at hjælpe deres børn med at opfylde de forventninger, der stilles. Samtidig kan lærerne se, hvor aktivt forældrene bakker op om skolens arbejde og på den måde få mere energi til at fortsætte med barnet eller den unge. En sidegevinst er, at forældrene kommer til at møde andre forældre i samme situation som dem selv. Erfaringen er, at der i en sådan gruppe opstår et tilhørsforhold og en fornemmelse Side 5 af 7

6 af at kunne støtte hinanden - på en helt anderledes måde end den støtte, man kan få fra professionelle (Asen et al 2003). Afsluttende kommentarer om rummelighed Der har i de senere år været talt meget om skolens rummelighed - i en grad så mange skolelærere har opfattet dette begreb som et yderligere krav til dem, som om de ikke var rummelige nok i forvejen. I denne sammenhæng beskrives rummelighed som et fænomen, der skabes i fællesskabet mellem de afgørende aktører, forældre, elever og skolen inklusive skolens særlige beredskab. Indsatsen målrettes, så den gør en forskel - og ikke blot fortsættes, fordi det er svært at finde alternativer. De ovenfor beskrevne ideer passer ind i de resultater, som forskningen i resilience (på dansk: modstandskraft) har været med til at sætte på dagsordenen. Begrebet Sense of Coherence (på dansk: Oplevelse af sammenhæng) benævner det, som for alle aktører - elever, lærere og forældre - er afgørende. Hvis man mister oplevelsen af sammen-hæng, så risikerer man at blive udbrændt, at blive vred eller opgivende - eller at miste perspektivet med det, som man er en del af. Afgørende indenfor begrebet "Oplevelse af Sammenhæng" er det at etablere oplevelser af 1) at forstå det, der sker, 2) at forstå meningen med det, der sker og 3) at være i stand til at bidrage til processen og dermed til konstruktive løsninger. Derfor er alles bidrag så afgørende for resultatet (Antonovsky 2000). Dette projekt markerer samtidig et ønske om at bidrage til, at det specielle i skolen bliver integreret i skolen og ikke en adskilt del af skolen. Der har i en årrække været en tradition, hvor børn med specielle behov er blevet placeret i særlige foranstaltnin-ger adskilt fra den almindelige undervisning. I dette projekt er eleven fortsat i sin almindelige klasse, samtidig med at han eller hun i en kortere periode (en del af ugen i f.eks. 6 uger) bliver støttet af forældre og specielt uddannede lærere til at kunne integreres fuldt og helt i klassen igen. Integreres i kraft af nye forståelser og nye handlinger blandt alle aktører - eller skrevet med andre ord: i kraft af oplevelse af nye sammenhænge. Samtidig vil der være tale om en værdifuld måde at bruge de særligt uddannede psykologer og andre, der kan være med til at gøre denne proces mulig. Afgørende er det, at de ovenfor beskrevne processer etableres i samarbejde med professionelle, der er vant til at have fokus på helhederne og dermed er i stand til at blive i behovet for at tage vare på de fælles forståelser, de fælles mål og de samskabte handlinger. På Marlborough Family Center sørger de for at drøfte ideerne grundigt med skolens ledelse og at introducere de grundlæggende ideer på hele skolen før etablering af et egentligt "Mhold". Og Marlborough Family Center tilbyder kurser om aftenen for interesserede lærere på skolen. Medarbejderne på Centret er således på mange måder optaget af at skabe større rummelighed i kraft af, at alle parter får fokus på, hvordan de kan bidrage til "det nye". Litteratur: Side 6 af 7

7 Antonovsky A (2000) Helbredets Mysterium. København, Hans Reitzels Forlag. Asen E Dawson N McHugh B (2002) The family in the classroom. In: Andolfi M Manicardi PF Adolescenti tra scuola e famiglia. Raffaello Cortina Editore, Milano Carr A (2002) What works with children and adolescents. A critical review of research on psychological interventions with children, adolescents and their families. London, Routledge. Dalsgaard C Meisner T Voetmann K (2002) Værdsat. Værdsættende samtaler i teori og praksis. København, Psykologisk Forlag. Dawson N McHugh B (1994) Parents and children. In: The family and the school: a joint systems approach to problems with children. London, Routledge. Dencik L (1999). Små børns familieliv - som det formes I samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg. Et komparativt nordisk perspektiv. I: Dencik L og Jørgensen PS Børn og familie i det postmoderne samfund. København, Hans Reitzels Forlag Foucault M (1980) Power/ knowledge. New York, Pantheon. Gergen KJ (1997) Virkelighed og relationer. København, Psykologisk Forlag. Hertz S Nielsen J (1999) Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings". Oslo, Fokus på Familien, Hertz S (2004) Diagnose i kontekst. Psykolog Nyt 15, Nielsen J (2004) Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til Fællesskabet. København, Hans Reitzels Forlag. White M Epston D (2000) Narrativ terapi - en introduktion. Stockholm, Mareld. Side 7 af 7

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3.

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3. Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling Tom Richie Tirsdag den 31. marts 2009 Kl. 09.00 Morgenkaffe. Kl. 09.30 Kl. 10.00

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen

Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Nielsen, J. (2012). Udredning i kontekst Udredninger i vor tid, i: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5, s. 180-190. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. Udredning i kontekst - af Jørn Nielsen Abstract Udredninger

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) (2009). Klasseledelse, s. 167-184. Kbh.

Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) (2009). Klasseledelse, s. 167-184. Kbh. Nielsen, J. (2009). Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab, i: Jensen og Løw (red) (2009). Klasseledelse, s. 167-184. Kbh.: Akademisk Forlag Klasseledelse, problemadfærd og fællesskab Af Jørn Nielsen

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Introduktion til ledelse

Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Bliv parat til at tage lederrollen Nye ledere kan med fordel starte her Med de basale personlige og faglige ledelseskompetencer kommer du godt fra start

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Trumf på rådgivningen

Trumf på rådgivningen Trumf på rådgivningen EN TEORIBOG 55 FORORD Rådgivning skal skabe effekt. Hvis ikke rådgivningen medfører forandringer til det bedre, har den ikke værdi for landmanden, og så er rådgiverens arbejde spildt.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed!

ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! ARTIKEL i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! Af: Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum Denne artikel tager udgangspunkt i, at

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

MARGRETHEGÅRDEN VALBY

MARGRETHEGÅRDEN VALBY MARGRETHEGÅRDEN VALBY Anerkendelse - Fra udråbstegn! til spørgsmålstegn? 1. Om at flytte sig fra fejlfinder og til ressourcespejder 2. Om at der altid er god mening i det, børn gør - altid! 3. Det du tænker

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

På udkig efter de unges invitationer

På udkig efter de unges invitationer vol. fokus 34 25 41 Universitetsforlaget 2006 På udkig efter de unges invitationer Søren HERTZ Denne artikel skal ses i forlængelse af «At arbejde systemisk i et diagnostisk felt» og «De unge og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere