Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?"

Transkript

1 Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum, M-projektet i Hillerød kommune markerer et ønske om at kunne rumme de særlig svært underviselige elever på en ny måde, hvor de sammen med deres forældre og lærere inviteres til at etablere "et fælles ansvar" for at skabe det nye. Formålet er umiddelbart inklusion af de enkelte elever, der deltager i projektet. Overordnet set er formålet etablering af nye og anderledes veje til at skabe det nødvendige fællesskab i relation til temaet om rummelighed. Konkret inviterer M-projektet forældrene til at deltage i skolens hverdag - 3 formiddage om ugen på et særligt hold - sammen med deres børn, således at alle i det konkrete fysiske fællesskab - elever, forældre og lærere - bidrager til en anderledes ikke-problemmættet udvikling - ud fra fælles aftalte mål. M-projektet er etableret i et samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum og støttet af undervisningsministeriets pulje til "udsatte børns undervisning". Ideerne bag projektet er hentet fra 20 års erfaringer på Marlborough Family Center, London (Dawson and McHugh 1994, Asen et al 2002) Nedenstående er en redigering og bearbejdning af det indledende oplæg, som jeg på vegne af PsykCentrum holdt som inspiration til det fortsatte samarbejde. Oplægget bar titlen: Forældre-inddragelse i skolens virkefelt. Eks. En 11 årig dreng i en almindelig 5. klasse reagerer med voldsomme og uforudsigelige temperamentsudbrud i og udenfor klassen. Drengen inviteres til en samtale sammen med forældre, klassens lærere, AKT-lærere, skolepsykolog og skoleledelse. Formålet er at afklare, hvad der skal ske. De forskellige for-forståelser bliver hurtigt tydeligt. Skolen oplever, at drengen er fagligt og socialt med, men meget følsom og svær at have i klassen pga. det voldsomme temperament. Drengen fortæller, at han føler sig ensom i klassen og oplever ikke, at han får den hjælp, han har brug for. Forældrene beskriver i forlængelse af dette, at de snakker meget med ham hjemme om dette - og at de hjælper ham meget med lektierne for at sørge for, at han ikke kommer bagud og dermed kommer til at føle sig endnu mere mindreværdig. En samtale udspiller sig ud fra temaet om, at forældrene er vant til - og har deres gode grunde til - at tage meget ansvar for deres dreng. De har forsøgt at kompensere for drengens vanskeligheder - og skolen har i tidens løb gjort meget for at få tingene til at glide. Drengen vil gerne blive bedre til at styre sit temperament - og alle tilslut-ter sig dette. Samtalen fokuserer Side 1 af 7

2 på, hvordan drengen kan vise, at han er blevet bedre i stand til dette, konkrete mål stilles op. Og aftaler indgås mellem lærere og forældre om, hvordan ansvaret i fremtiden kan placeres mere hos drengen selv. Planen er, at drengen skal deltage sammen med sine forældre på M-holdet. Et tilbud, hvor forældrene til denne dreng deltager sammen med andre forældre 3 formiddage om ugen i en 6 ugers periode og støtter barnet i at nå de aftalte mål og dermed støtter skolen i at etablere nye samværsformer. Dette eksempel vil i det følgende blive drøftet ud fra følgende overskrifter: - Temaet om "det fælles ansvar" - også ud fra en nutidig samfundsforståelse. - For-forståelsers afgørende betydning - Sprogets betydning - hvordan taler vi om dette? - Problemadfærd som invitationer - Mål-fokuseret forandringsarbejde - Behovet for M-holdet Det fælles ansvar for etablering af "det gode skoleforløb" Den irske psykolog og forsker Alan Carr har i en aktuel analyse ud fra gennemgang af relevant litteratur peget på særligt virksomme forhold i indsatsen overfor børn og unge med problemadfærd. Han beskriver et af de afgørende elementer i forandrings-arbejde som styrkelse af relationen mellem forældre/ familie og professionelle i form af etablering af fælles forståelsesramme og et samarbejde baseret på gensidig respekt. Samarbejdet er afgørende - med fokus på den forandring, der skal ske (Carr 2002). Denne forskning skal ses i lyset af en samfundsudvikling, hvor tidligere tiders mere adskilte ansvar for børns og unges udvikling er blevet erstattet af "et fælles ansvar" baseret på oplevelsen af, at børn og unge i det nutidige samfund socialiseres i mange arenaer, i hjemmet, institution, skole, fritidsinteresser, jævnaldrende, medier, etc. I denne multifacetterede socialisering bliver samarbejde og etablering af gode netværk afgørende for udvikling (Dencik 1999). Det adskilte ansvar risikerer i dette nutidige billede at medføre meget modsatrettede tiltag og i værste fald, at de forskellige aktører kommer til at modarbejde hinanden. Dette kan finde sted i form af udpræget mistillid, påpegning af andres ansvar for at skabe den nødvendige forandring eller modsat: oplevelsen af utilstrækkelighed og følelsen af afmagt. I ovenstående eksempel kan drengens voldsomme temperament ses som invitation til at skabe en mere fælles dagsorden mellem skole og hjem (se senere om "invitation"). For-forståelsers afgørende betydning Vores handlinger i mødet med andre er bestemt af vores for-forståelser - med andre ord den måde, vi forstår andres handlinger på i kraft af vores erfaringer og på et mere overordnet plan Side 2 af 7

3 vores måde at være i verden på. Vi konstruerer virkeligheden i kraft af sproget i de vigtige relationer, vi har til andre (se senere om "sproget") (Gergen 1997). I ovenstående eksempel er forældrenes for-forståelse præget af deres erfaring med, at drengen havde en svær start på livet - og i forlængelse af dette, at de fortsat må støtte ham i kraft af deres oplevelse af ham som særligt sårbar. Skolens for-forståelse er på den ene side den samme, på den anden side er det tydeligt, at drengens adfærd ligger langt udenfor det acceptable i skolen. Konsekvensen af dette er, at skolen må foreslå ham flyttet, hvis adfærden fortsætter - i modsætning til forældrene, som har den ide, for-forståelse, at det vil være godt for drengen at fortsætter i almindeligt regi. Dren-gens egen for-forståelse er i forlængelse af forældrenes - i gensidig loyalitet. Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt at lytte til de forskellige for-forståelser og at kende til historien bag - de gode grunde til - de forskellige måder at forstå den opståede situation på. Og samtidig er det afgørende at fokusere på de gode intentioner og håbet om, at det kan blive anderledes. For-forståelsen om, at det er muligt i fælles bestræbelse at nå de mål, der er brug for. At være modig nok til at snakke om det, der kan synes næsten for svært at tale om i det fælles rum (Hertz og Nielsen 1999). Sprogets betydning (her menes ikke kun det talte sprog) Måden, vi snakker sammen på, er helt afgørende. Vi skaber virkeligheden gennem sproget. Hvis vi som i ovenstående eksempel fortsætter med at beskrive drengen som sårbar, så fokuserer vi på dette, vi forstærker dette billede, mens vi marginaliserer andre måder at forstå og forholde os til denne dreng. Billedet af "sårbarhed" bliver internaliseret i drengen som en dominerende historie om ham, som samtidig risikerer at gøre det vanskeligt for ham at klare udfordringer i mødet med andre. "Sårbarhed" kan blive en spændetrøje for at kunne klare de krav, som en almindelig skolehverdag også byder på. I forlængelse af dette kan forældrene i dette eks. blive benævnt "over-beskyttende" eller "problem-fornægtende", begreber som kan gøre, at forældrene kan opleve sig misforståede - og i forlængelse af dette blive optaget af, at lærerne ikke er i stand til at forstå og tage vare på deres søn. Alle dominerende problem-mættede beskrivelser, som kan være med til at forværre situationen (White 2000). Afgørende bliver det at skabe gode muligheder for, at anderledes ressourcefyldte, livskraftige og ikke problemmættede historier bygges op i det fælles rum - ud fra en bevidsthed om sprogets betydning og ud fra opbygning af tydelige mål for den fælles indsats (se senere om "mål-fokuseret forandringsarbejde"). Beskrivelser er - som det fremgår - magtfulde måder at skabe virkeligheder på (Foucault 1980). I stedet for sårbar kunne drengen beskrives som ivrig efter at få kammerater, uvant med at påtage sig ansvar (i hvert fald i forhold til skole) og interesseret i forandring. Forældrene kunne beskrives - og beskrev sig selv - som meget ansvarlige (nok også for ansvarlige) - et anderledes begreb end overbeskyttende. Og lærerne kunne beskrives som meget rummelige og forstående, måske som forældrene for ansvarlige. Side 3 af 7

4 Virkeligheden skaber sproget. Drengens vrede kan ses på som en (selv)destruktiv og i sidste ende farlig følelse, vendt mod andre. Men vreden i hans udbrud kan også ses som et ultimativt forsøg på at gen-etablere værdighed og selv-agtelse hos en person, som har oplevet, at det er svært at være ham i mødet med andre på skolen. Drengens oplevelse af ikke at slå til nærer vreden - og omvendt. Måden man vælger at forstå vredesudbruddet på vil afgøre ens handlinger - og dermed bestemme den virkelighed, som kommer i kølvandet på de umiddelbare reaktioner på vreden. Hvis vrede mødes med vrede, så skabes en virkelighed, hvis vrede ses som utilstrækkelighed så bliver det vigtigt at give drengen en oplevelse af, at han formår mere end han tror (Lang interviewet i Dalsgaard et al 2002). Og det er lige her, et af de store paradokser kommer i spil i mødet med udsatte børn og unge: De børn og unge, der har allermest brug for vores positive og konstruktive tilgang, er samtidig dem, der udfordrer os maksimalt i deres møde med os (Nielsen 2004). De sætter dermed vores for-forståelser og vores evne til at skabe det positive og konstruktive i mødet med dem og deres forældre på prøve - i nogle tilfælde "blot" for at få afklaret, om de er omgivet af konstruktivt samarbejdende voksne. Og dermed er jeg nået frem til spørgsmålet om at se: Problemadfærd som invitationer Vrede kan som ovenfor beskrevet ses på som invitation til at etablere værdige møder med hinanden. Temperamentsudbrud som invitation til at blive mødt på en anden måde - eller invitation til at finde konstruktive måder at forholde sig til hinanden i indbyrdes forståelse. Ordet invitation lægger op til en nysgerrighed, en interesse for at finde en konstruktiv måde at svare på invitationen på. En nysgerrighed efter at finde andre måder at forstå og at forholde sig til adfærden på end den umiddelbart mest oplagte (Hertz 2004). At lede efter "invitationen" bag problemadfærd, at lede efter den paradoksale besked, er på ingen måde det samme som ikke at reagere umiddelbart på det, der sker. Det er, som det fremgår af den nedenfor beskrevne, afgørende også at reagere direkte på den uønskede adfærd og at forholde sig og benævne de konsekvenser, som den uønskede adfærd sætter på dagsordenen. Der er tale om det, som jeg i andre sammenhænge har kaldt for den nødvendige samtale. Andre har valgt at holde kurser for lærere i "den vanskelige samtale", men navnet i sig selv risikerer at være med til at skabe den selv-opfyldende profeti, hvor den vanskelige samtale synes så vanskelig, at den slet ikke afholdes, mens en nødvendig samtale nødvendigvis må holdes. Igen er sproget med til at skabe virkeligheden. I eksemplet fra starten af kapitlet er konsekvenserne af fortsat uønsket adfærd klart beskrevet. Samtidig er behovet for en tydeliggørelse af "invitationen" åbenlys. Det kommer frem i samtalen, at drengen trives i sin klub og med sin fodbold - og han fortæller sammen med forældrene, at han er anerkendt for sit engagement dér. Det kunne se ud, som om han "inviterer" til at blive set på i skolen som mindre sårbar og mere handlekraftig og aktiv. I samtalens løb omsættes denne "invitation" til drengens skolehverdag i kraft af tydeliggørelsen af målene for det fortsatte forløb: Side 4 af 7

5 Mål-fokuseret forandringsarbejde Noget af det unikke i denne tilgang er bestræbelserne på at gøre målsætningen for det nye samarbejde klar og præcis. De mål, der skal fastsættes, skal på tydelig vis være relateret til selve problemadfærden og formuleret i helt konkrete og fremadrettede vendinger på en måde, hvor alle, barnet, forældrene og skolen kan erklære sig enige i formuleringerne. I det gennemgående eksempel formuleres målene i løbet af samtalen sideløbende med, at "invitationen" bliver mere og mere klar. I kraft af ønsket om at blive set på som mindre sårbar og mere handlekraftig formuleres målene relateret såvel til selve timerne som til den resterende tid på skolen: I timerne skal han vise, at han er parat til at lære ved selv at komme i gang med sine opgaver han skal bede om hjælp, når han har brug for det han skal ikke forstyrre de andre elever I frikvartererne skal han også bede om hjælp, når det bliver svært Samtidig aftales, at: Han får lektier for på lige fod med de andre elever - og at forældrene først skal hjælpe ham, når han har prøvet selv. Fokus er således på problemadfærden, som skal ændres - men samtidig er det helt afgørende, at alle er opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til, at målene nås. Således samskabes forandringen - og der er ikke tale om, at drengen alene skal stå med ansvaret for forandringen. Adfærdskorrektionen bliver muligt i det samskabte fremtidsbillede - i kraft af alles bidrag. Behovet for M-holdet Indsatsen skal gøre en forskel. Fællesskabet i kraft af de ovenfor beskrevne samtaler er i nogle tilfælde tilstrækkelig til at skabe den ønskede forandring af problemadfær-den. I andre tilfælde må fællesskabet etableres mere åbenlyst. Ideen med at invitere forældre til disse børn og unge med i skolen 3 formiddage om ugen er at få mulighed for at arbejde tæt sammen på et meget konkret plan om sammen at nå de aftalte mål, således at barnet eller den unge kan forblive i skolen under almindelige betingelser. Forældrene kan få syn for sagen om, hvad der sker på skolen i de situationer, som de før kun har hørt om - og de får mulighed for at hjælpe deres børn med at opfylde de forventninger, der stilles. Samtidig kan lærerne se, hvor aktivt forældrene bakker op om skolens arbejde og på den måde få mere energi til at fortsætte med barnet eller den unge. En sidegevinst er, at forældrene kommer til at møde andre forældre i samme situation som dem selv. Erfaringen er, at der i en sådan gruppe opstår et tilhørsforhold og en fornemmelse Side 5 af 7

6 af at kunne støtte hinanden - på en helt anderledes måde end den støtte, man kan få fra professionelle (Asen et al 2003). Afsluttende kommentarer om rummelighed Der har i de senere år været talt meget om skolens rummelighed - i en grad så mange skolelærere har opfattet dette begreb som et yderligere krav til dem, som om de ikke var rummelige nok i forvejen. I denne sammenhæng beskrives rummelighed som et fænomen, der skabes i fællesskabet mellem de afgørende aktører, forældre, elever og skolen inklusive skolens særlige beredskab. Indsatsen målrettes, så den gør en forskel - og ikke blot fortsættes, fordi det er svært at finde alternativer. De ovenfor beskrevne ideer passer ind i de resultater, som forskningen i resilience (på dansk: modstandskraft) har været med til at sætte på dagsordenen. Begrebet Sense of Coherence (på dansk: Oplevelse af sammenhæng) benævner det, som for alle aktører - elever, lærere og forældre - er afgørende. Hvis man mister oplevelsen af sammen-hæng, så risikerer man at blive udbrændt, at blive vred eller opgivende - eller at miste perspektivet med det, som man er en del af. Afgørende indenfor begrebet "Oplevelse af Sammenhæng" er det at etablere oplevelser af 1) at forstå det, der sker, 2) at forstå meningen med det, der sker og 3) at være i stand til at bidrage til processen og dermed til konstruktive løsninger. Derfor er alles bidrag så afgørende for resultatet (Antonovsky 2000). Dette projekt markerer samtidig et ønske om at bidrage til, at det specielle i skolen bliver integreret i skolen og ikke en adskilt del af skolen. Der har i en årrække været en tradition, hvor børn med specielle behov er blevet placeret i særlige foranstaltnin-ger adskilt fra den almindelige undervisning. I dette projekt er eleven fortsat i sin almindelige klasse, samtidig med at han eller hun i en kortere periode (en del af ugen i f.eks. 6 uger) bliver støttet af forældre og specielt uddannede lærere til at kunne integreres fuldt og helt i klassen igen. Integreres i kraft af nye forståelser og nye handlinger blandt alle aktører - eller skrevet med andre ord: i kraft af oplevelse af nye sammenhænge. Samtidig vil der være tale om en værdifuld måde at bruge de særligt uddannede psykologer og andre, der kan være med til at gøre denne proces mulig. Afgørende er det, at de ovenfor beskrevne processer etableres i samarbejde med professionelle, der er vant til at have fokus på helhederne og dermed er i stand til at blive i behovet for at tage vare på de fælles forståelser, de fælles mål og de samskabte handlinger. På Marlborough Family Center sørger de for at drøfte ideerne grundigt med skolens ledelse og at introducere de grundlæggende ideer på hele skolen før etablering af et egentligt "Mhold". Og Marlborough Family Center tilbyder kurser om aftenen for interesserede lærere på skolen. Medarbejderne på Centret er således på mange måder optaget af at skabe større rummelighed i kraft af, at alle parter får fokus på, hvordan de kan bidrage til "det nye". Litteratur: Side 6 af 7

7 Antonovsky A (2000) Helbredets Mysterium. København, Hans Reitzels Forlag. Asen E Dawson N McHugh B (2002) The family in the classroom. In: Andolfi M Manicardi PF Adolescenti tra scuola e famiglia. Raffaello Cortina Editore, Milano Carr A (2002) What works with children and adolescents. A critical review of research on psychological interventions with children, adolescents and their families. London, Routledge. Dalsgaard C Meisner T Voetmann K (2002) Værdsat. Værdsættende samtaler i teori og praksis. København, Psykologisk Forlag. Dawson N McHugh B (1994) Parents and children. In: The family and the school: a joint systems approach to problems with children. London, Routledge. Dencik L (1999). Små børns familieliv - som det formes I samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg. Et komparativt nordisk perspektiv. I: Dencik L og Jørgensen PS Børn og familie i det postmoderne samfund. København, Hans Reitzels Forlag Foucault M (1980) Power/ knowledge. New York, Pantheon. Gergen KJ (1997) Virkelighed og relationer. København, Psykologisk Forlag. Hertz S Nielsen J (1999) Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne - et perspektiv om "preferred meanings". Oslo, Fokus på Familien, Hertz S (2004) Diagnose i kontekst. Psykolog Nyt 15, Nielsen J (2004) Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til Fællesskabet. København, Hans Reitzels Forlag. White M Epston D (2000) Narrativ terapi - en introduktion. Stockholm, Mareld. Side 7 af 7

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd

Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum. Når børn og unge fremviser problemadfærd, så tillægges den en mening og reaktionerne fra

Læs mere

Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng.

Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Marlborough konceptet i en dansk sammenhæng et konkret eksempel på ideen om at skabe oplevelse af sammenhæng. Søren Hertz Faktabox På Educational Unit i Marlborough Family Service i London har forældre

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder

Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk

Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, www.psykcentrum.dk Diagnose i kontekst Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum i Hillerød, Problemadfærd hos børn og unge er både problematisk og en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om,

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Program for Specialundervisningstræf 2010

Program for Specialundervisningstræf 2010 Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion

En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion (Nielsen, J. (2003). En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion, i: Andersen, J. (2003) (red).: Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 203-220. Vejle: Kroghs forlag) En

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3.

Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling www.perron3. Ungekonferencen 31. marts - 1. april 2009 RELATIONER Relationer er en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling Tom Richie Tirsdag den 31. marts 2009 Kl. 09.00 Morgenkaffe. Kl. 09.30 Kl. 10.00

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere