Endelig afgørelse. Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor.

Transkript

1 Dato 1. juni 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/5 Endelig afgørelse Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. april 2015, hvor du på vegne af din klient, P, Søhalevej 9, Hvilsom, 9500 Hobro har klaget over kommunens afgørelse af 13. april Vores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi henviser til begrundelsen nedenfor. Vi skal dog bede kommunen om at genoptage sagen med henblik på at tage stilling til, om kommunen skal godkende et nyt vejudlæg og om vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel på vejen. Kommunens afgørelse Kommunen har den 13. april 2015 meddelt ejeren af Søhalevej 9, at kommunen ikke med hjemmel i hverken privatvejsloven eller byggeloven kan tage stilling til hvilke genstande/bygninger der må placeres på et vejudlæg i landzone, medmindre arealet er taget i brug som kørebane. Kommunen kan derfor ikke kræve udhuset fjernet. Din klage Du klager over, at ejerne af ejendommen Søhalevej 7, 9500 Hobro delvist har indskrænket adgangsvejen for ejeren af ejendommen Søhalevej 9, 9500 Hobro, ved at opføre et udhus i vejareal, således at din klient ikke kan passere med sine landbrugskøretøjer. Du vil have hjemvist sagen og pålagt Mariagerfjord Kommune at realitetsbehandle sagen samt pålagt kommunen at fjerne udhuset Baggrund Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Søhalevej er en privat fællesvej, som ligger i landzone og derfor er omfattet af privatvejslovens 1 afsnit II om private fællesveje på landet, jf. lovens 4. I august 2013 modtager Mariagerfjord Kommune en klage fra ejeren af Søhalevej 9 over, at ejeren af Søhalevej 7 er i gang med at opføre et skur. Den 29. august 2013 ansøger ejeren af Søhalevej 7 om tilladelse til skuret i kommunens afdeling Plan og Byg. Plan og Byg beder om landinspektørerklæring på grund af skurets beliggenhed i forhold til vejudlægget. Landinspektørfirmaet LG98 skriver, at skuret bygges på vejudlægget, men at der tidligere har været skur og stensætning på samme areal, og LG98 vurderer, at ejeren af Søhalevej 7 har vundet hævd på arealet. Ud fra dette behandler Plan og Byg sagen som en lovliggørelsessag, hvor ejeren af Søhalevej 7 skal sørge for at få vejudlægget berigtiget eller alternativt fjerne skuret. Ejeren af Søhalevej 9 klager over skuret, og i juni 2014 afspærrer ejeren af Søhalevej 7 vejen, hvilket betyder, at Park og Trafik samt politiet tager ud på stedet og får ejeren af Søhalevej 7 til at fjerne afspærringen igen. Ejeren af Søhalevej 7 forsøger at få vejudlægget berigtiget, men Geodatastyrelsen afviser at registrere de ansøgte ændringer i brev af 10. marts Den 13. april 2015 træffer kommunen afgørelse om, at kommunen hverken efter byggelovgivningen eller privatvejsloven har hjemmel til at kræve skuret fjernet. Den 14. april 2015 klager J, advokat for ejeren af Søhalevej 9, til Vejdirektoratet over kommunens afgørelse af 13. april Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om en kommunes afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Vejdirektoratet kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige principper og regler, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven 2, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen 3. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til spørgsmål reguleret i anden lovgivning, herunder byggelovgivningen ligesom vi ikke kan tage stilling til privatretlige spørgsmål fx om ejeren af Søhalevej 7 har vundet hævd på arealet, hvor skuret er placeret. Dette spørgsmål kan kun afgøres af domstolene. Privatvejsloven 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesvej, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Vejloven, privatvejsloven og vejbidragsloven. 2

3 Privatvejsloven sondrer mellem private fællesveje på landet og private fællesveje i byer og bymæssige områder. Kommunalbestyrelsen 4 administrerer private fællesveje på landet efter reglerne i privatvejslovens afsnit I, II og IV. Det fremgår af privatvejslovens 4. Private fællesveje i byer og bymæssige områder administreres efter reglerne i lovens afsnit I, III og IV. Reglerne om private fællesveje på landet er reguleret i privatvejslovens Reglerne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje på landet 11 Udlæg af private fællesveje på landet og tildeling af vejrettigheder foretages som altovervejende hovedregel af ejerne af de ejendomme, som vejen skal ligge på, jf. privatvejslovens 11, stk.1. Bestemmelserne om, hvornår kommunalbestyrelsen som vejmyndighed 5 skal godkende nye udlæg af private fællesveje på landet, herunder yderligere udlæg til eksisterende private fællesveje, findes i privatvejslovens 11, stk Medmindre der er tale om rene driftsveje i forbindelse med landbrug, skovbrug eller fiskeri, eller vejudlægget er godkendt på andet offentligretligt grundlag, må udlagte private fællesveje ikke anlægges eller tages i brug som privat fællesvej, før kommunalbestyrelsen har godkendt vejudlægget, jf. lovens 11, stk. 2 og 3. Ved godkendelsen skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til, om udlægget er teknisk og færdselsmæssigt forsvarligt og ikke strider imod planlægningen i området. Det fremgår af privatvejslovens 11, stk De, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, skal holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens 13, stk. 1. Hvis der ikke findes en aftale m.v. om vedligeholdelsen, fordeler kommunen udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Det fremgår af privatvejslovens 13, stk Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen, jf. privatvejslovens 1, stk.2. 5 Jf. privatvejslovens 1, stk.2. 3

4 Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse er utilstrækkelig til at sikre dette, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til vejens stand. Det fremgår af privatvejslovens 14, stk. 1. Hvis den vejberettigede gør gældende, at en af kommunalbestyrelsen tidligere fastsat udgiftsfordeling mellem de vejberettigede efter deres brug af vejen bør ændres, skal kommunalbestyrelsen tage stilling hertil, jf. 14, stk. 2 Kommunalbestyrelsen er altid berettiget til af egen drift at tage stilling til vejens stand, jf. lovens 14, stk og 16 Hvis de forpligtede efter 13 ikke sørger for, at vejen er i god og forsvarlig stand, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvordan og hvornår vejen skal istandsættes eller vedligeholdes. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet svarende til deres andel af vedligeholdelsesbyrden. Kommunen kan også bestemme, hvordan dokumenterede udgifter ved et eventuelt vejsyn, som vejberettiget har bedt en kommune om at indkalde til, skal fordeles. Det fremgår af 15, stk. 1. Vores vurdering Søhalevej er en privatfællesvej på landet, og en del af vejudlægget ligger på matr. 5e, hvorfor ejeren af Søhalevej 7 er vejejer. Reglerne om private fællesveje på landet ( 11-24) indeholder ikke regler om, at byggeri inden for vejudlægget skal godkendes af vejmyndigheden. Vi mener derfor ikke, at Kommunen kan kræve udhuset fjernet efter bestemmelserne i privatvejsloven. Spørgsmålet om byggeri på vejen er således et privatretligt spørgsmål, som skal afgøres ved domstolene. Men idet klagen går på, at ejeren af Søhalevej 9 ikke kan komme forbi med sine landbrugskøretøjer, mener vi, at Mariager Kommune burde have taget stilling til, om vejen var i god og forsvarlig stand, jf. privatvejslovens 14. Vi skal derfor bede kommunen om at genoptage sagen med henblik på om vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel dvs. indenfor den udlægsbredde som vejejer anerkender eller tilpligtes at anerkende. Udlægsbredden er et privatretligt spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til. Vi skal ligeledes bede kommunen tage stilling til, om vejudlægget ændres og derfor på ny skal godkendes i den ændrede form, jf. bestemmelserne i privatvejslovens 11. 4

5 Konklusion Kommunens afgørelse er lovlig. Vi skal dog bede kommunen om at genoptage sagen med henblik på at tage stilling til, om kommunen skal godkende et nyt vejudlæg og om vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til de vejberettigedes færdsel på vejen. Vi foretager os herefter ikke mere i sagen. Søgsmålsfrist Hvis du ønsker lovligheden af kommunens afgørelse eller Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens 88. 5