Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011"

Transkript

1 Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011 Af Flemming Kaul, Nationalmuseet, Danmarks Oldtid Kveøy, Troms. Kveøy.Troms

2 Studierejse under Nordlige Verdener (Agrarsamfundenes ekspansion i Norden) til Nordnorge, bl.a. Trondenes og Kvæfjord i Troms, og Steigen, Engeløya, Nordland, august Nordnorske landskaber. Dagbogsnotater til Nordlige Verdener nu nord for Polarcirklen. Sammen med Flemming Kaul deltog projektets samarbejdspartner, 1. amanuensis Preben Rønne, Vitenskapsmuseet, NTNU, Trondheim. Rejsens formål var at besøge findestederne for de nordligste bronzegenstande knyttet til den nordiske bronzealderkultur. Her skulle der foretages en analyse af de omliggende landskaber, for at få et indtryk af landbrugspotentialet. De nordligste fund fra bronzealderen skal ikke studeres isoleret, blot som interessante enkeltgenstande, men skal ses i forhold til deres landskabsmæssige kontekst. Blandt undertitlerne for projekterne under Nordlige Verdener kan vi finde Landbrug på grænsen og Nordlige kulturlandskaber. Og dette var lige netop, hvad der skulle studeres på rejsen. Det var spændende at få lejlighed til at se de landskaber, der omgiver findestederne for de nordligste bronzer. Analyser af landskaberne længere sydpå i Nordnorge ved Alstahaug i Helgeland, ca. 100 km syd for Polarcirklen har vist, at hver gang der er fundet genstande eller helleristninger fra bronzealderen, så er disse fund knyttet til, hvad der i dag kan betegnes som den allerbedste landbrugsjord (se beretning om rejse til Helgeland 2010). Dette viste sig ikke overraskende også at være tilfældet, når man bevæger sig nord for Polarcirklen. Også her, langt mod nord, nogle hundrede kilometer nord for Polarcirklen, stammer bronzealderfundene fra steder, der kan betegnes som landbrugsmæssige smørhuller med gode jorder og et særligt lunt lokalklima. Det drejer sig dels om områderne ved Harstad og Kvæfjord i det sydlige Troms, dels om Engeløya/Trondenes i det nordlige Nordland. I dag fremviser disse områder den bedste landbrugsjord; men netop, hvor der er bronzealderfund, finder man andre vidnesbyrd om rigdom tilbage i tid. F.eks. falder fundområderne for de nordligste bronzegenstande sammen med de nordligste romanske stenkirker. Den allernordligste stenkirke findes på Trondenes og tæt ved bronzefund (se nedenfor). På Engeløya findes Steigen Kirke, igen med bronzefund ikke langt derfra. Og om vi går til Helgeland lidt syd for Polarcircklen, da finder vi den store Alstahaug Kirke tæt ved bronzealderfund. I de samme områder stammer bemærkelsesværdigt rige fund fra romersk og germansk jernalder samt vikingetid fund der også fortæller om forbindelser til Sydskandinavien og længere ned i Europa. På rejsen blev der således fokuseret på to områder: Harstad/Trondenes (ved Narvik) nordligst, og Engeløya/Trondenes knapt et par hundrede kilometer sydligere. Vi startede nordligst, ved Harstad, og kørte efter nogle dage mod syd, til Engeløya. Onsdag d. 3. august. Ankomst sen eftermiddag/aften til Harstad/Narvik lufthavn. Preben Rønne kom med fly fra Trondheim, jeg kom fra København. Efter at jeg havde ordnet sagerne omkring

3 udlejningsbilen, mødtes vi i lufthaven, og vi kørte til Harstad Camping, hvor vi havde lejet en hytte for de næste 4 nætter. Vi var først på plads i hytten kl. 21. Torsdag d. 4. august. Nu begynder turen. Først besøgte vi det nyopførte Trondenes Historiske Center (eller Sørtroms Museum) i udkanten af Harstad. Museet formidler vældig godt områdets forhistorie og historie, og interessante genstande både fra oldtid og middelalder er udstillet her. Fra jernalderen kan fremhæves en gigantisk kedel, en såkaldt Vestlandskedel, fremstillet i Romerriget, formentlig bragt tilbage til Nordnorge efter germanernes plyndringstogter i 3. årh. e.kr. Selv folk heroppe, højt mod nord, har deltaget i kampene omkring Romerrigets grænser på dette tidspunkt. Sammen med andre fund fortæller den store kedel, at området ved Harstad på ingen måde var en isoleret udørk i forhold til udviklingen og den europæiske historie langt mod syd. Bjarkøy-kedlen, et gallo-romersk arbejde fra yngre romersk jernalder, kunne rumme 250 liter væske, 3. årh. e.kr. Tæt ved Trondenes Historiske Center ligger Trondenes Kirke, den nordligste stenbyggede romanske kirke. Naturligvis formidler museet også historien om kirken som en magtfaktor i middelalderen. Museets udstillinger går videre, helt op til i dag, og også tyskernes besættelse af Norge under 2. Verdenskrig indgår. Kanonbatterier med enorme kanoner (Adolfkanonen, ikke langt fra museet) blev bygget for at afværge allieret invasion. Et rum på museet er viet til Hans Egede. Selvom Hans Egedes familie stammer fra Sjælland, så skal det understreges, at Hans Egede er født på Harstad-gården i Harstad (i øvrigt bygget på en forhistorisk gårdhøj, der går langt tilbage til jernalderen). Hans Egedes hustru var Gjertrud Rasch fra Kveøy. Den ø skal vi senere se på. Også de historiske skikkelser er således knyttet til de største gårde og de bedste landbrugsområder. På Trondenes Historiske Center mødte vi avdelingsleder Tore Einar Johansen. Vi fik en god snak om områdets landbrugskultur og dens dybe rødder tilbage i tiden. Den store Trondenes Kirke kommer ikke ud af ingenting, men reflekterer områdets betydning også før middelalderen. Men lad os vende tilbage til bronzealderen. På Trondenes Historiske Center er udstillet en bronzehalsring fra per. V (ca. 800 f. Kr.). Findestedet er få hundrede meter fra museet under et

4 fremspring i en markant, næsten lodret klippe ved navn Helleren eller Predikestolen. Knapt 2 meter fra halsringen er der fundet en lille bronzeøkse (en celt) fra samme tid. Når en værdifuld bronzegenstand som denne halsring er fundet i en hulning under et fremspring under en klippe af særlig karakter, et bemærkelsesværdigt punkt i landskabet, som kan ses ude fra fjorden, da kan den ikke være tabt tilfældigt, men må være nedlagt som en slags offer til højere magter. Halsringen (og celten) repræsenterer således den gruppe af fund, som benævnes offerfund eller votivfund. Landskabet omkring Helleren eller Predikestolen er et rigt landbrugslandskab med gode jorder. Lige ovre på den anden side af fjorden kan man se rækker af gårde med tilknyttede marker og enge. Halsring fra Predikestolen, yngre bronzealder. Predikestolen. Her blev halsringen fundet. Ikke langt fra Helleren/Predikestolen ligger Trondenes Kirke. Ikke alene er det den nordligste romanske stenkirke, men den er også af anselige dimensioner, næsten som en katedral. Trondenes Kirke fremstår som en smuk, ren og helstøbt bygning uden mange ombygninger. Koret og store dele af skibet er formentlig opført i slutningen af 1100-tallet. I kirken er bevaret den smukke altertavle fra sen-middelalder. Nær ved fjorden og nær ved det gode landbrugsland fremstår Trondenes Kirke også i dag som Nordnorges fineste middelalderbygning. Dette storstilede byggeri

5 må vidne om rige resurser selv her højt mod nord. Den kan sammenlignes med kirken ved Alstahaug på Helgeland, denne dog syd for Polarcirklen. Trondenes Kirke, Troms. Tæt ved kirken ligger præstegården omgivet af marker og enge. Det lune lokalklima giver mulighed for at store løvtræer kan gro. Præstegården ligger selv på en gammel gårdshøj med kulturlag, der går tilbage til førromersk jernalder. I dag er dette landbrugslandskab dog ikke så tydeligt som mange andre steder på egnen. Indmarken er blevet til kirkegård, noget er sprunget i ny skov og ukrudt, noget skæmmes af tyskernes fæstningsbyggerier. Trondenes Præstegård. Om eftermiddagen kørte vi bort fra Trondenes og Harstad, op langs de smalle fjorde, for at besøge findestedet for endnu et offerfund, nemlig to halsringe, der er fundet sammen ved Tennevik. De to

6 halsringe fra Tennevik minder meget om halsringen fra Helleren/Predikestolen, og ligesom disse er de fundet i en klippe tæt ved godt dyrkbart land. Netop ved Tennevik kunne vi se, hvorledes gårdene ligger på række langs kysten, i en forholdsvis smal kystzone, hvor der findes gode morænejorder. Her er der indmark, hvor der kan dyrkes byg eller høstes græs (høslet) til vinterfoder, men køer kan også græsse her. Bag ved denne kystzone rejser lave klipper eller bakker sig, og disse områder kan regnes for udmark, bedst til får. Dette billede gentager sig igen og igen i disse, de nordligste landbrugsområder, med mere eller mindre kontrast. Og det er i sådanne kulturlandskaber, at vi finder spor efter bronzealderens mennesker. Græsmarker ved Tennevik. Marker ved Tennevik. I forgrunden endda en bygmark, der dog høstes med kernerne umodnet til foder. Efter at have studeret Tennevik-området kørte vi hjem til vor hytte på Harstad Camping. Her ventede vi besøg: et par af vore nordnorske kolleger med i Nordlige Verdeners forskernetværk nemlig Johan Arntzen og Christian Roll Valen fra Tromsø Museum havde tilbudt at køre med os rundt for at besøge nogle vigtige forhistoriske lokaliteter i området ved Harstad. Turens vigtigste mål skulle være øen Kveøy. På denne ø havde Johan Arntzen i årene 2008 og 2009 ledet de

7 udgravninger, der havde bragt sporene af det nordligste bronzealderhus for dagen, et treskibet langhus fra yngre bronzealder. Johan Arntzen og Christian Roll Valen ankom til Harstad Camping hen under aften. De havde lejet en hytte, så vi sammen kunne køre ud den næste morgen. I den lyse sommernat fik vi lejlighed til at drøfte udgravningsmetoder og forskningsstrategier i forhold til de nordligste bronzealderfund. Kun ved større fladeafdækninger med gravemaskine er det muligt at finde spor efter bronzealderens huse. Desværre er det sjældent, at der i Nordnorge gives lejlighed til sådanne større fladeafdækninger. I tilfældet ved Kveøy var det bygningen af en tilslutningsvej til en ny bro til øen, som gav mulighed for omfattende arkæologiske undersøgelser. Fredag d. 5. august. Turen gik til Kveøy i Kvæfjord Kommune, ca. 40 km vest for Harstad. Kveøy ligger i Kvæfjorden i et flot, spændende og kontrastrigt fjord-og-ø-landskab. Kvæfjord-området udgør i dag et Nordnorges rigeste landbrugsområder med gode morænejorder på en forholdsvis smal kystslette. Billedet er ganske det samme som ved Tennevik (se ovenfor), blot ligger gårdene endnu tættere. Området ved Borkenes i Kvæfjord, foto taget fra Kveøy. Mon ikke der kunne gemme sig bronzealdergårde ved eller under nogle af nutidens gårde? Når man ser udover denne landbrugsbygd, så er det vanskeligt at forstå, at vi er langt nord for Polarcircklen; men lave, let sneklædte bjerge afslører, hvor vi befinder os. Og de steder, hvor der ikke findes denne moræne-kystslette med gode jorder, hvor den rå klippe så at sige fortsætter lige ud i fjorden ja, der er naturligvis ingen landbrugsbebyggelse. Disse nordnorske landskaber i det sydlige Troms (ikke langt fra Narvik, lidt nordøst for Lofoten) udgør særlige smørhuller

8 begunstiget af et særligt mildt lokalklima (Golfstrømmen); men klimaet er naturligvis ikke nok; der skal også være gode jorder. Ko græsser på Kveøy. I baggrunden anes en kyststrækning, hvor der ikke kan være plads til marker og landbrug. Her falder bjerget lige ned i vandet. Landskaberne er fulde af kontraster. Netop i Kvæfjord høstes der jordbær i en vis mængde de nordligste jordbær ægte polarjordbær. De regnes for Norges fineste jordbær. Vi fik lejlighed til at prøve selv. Noget er der om det. Jeg tror aldrig, at jeg har fået jordbær så kraftige, friske og søde friske i smagen. I øvrigt er landbruget i dag domineret græsmarker til høslet, så malkekøerne kan få vinterfoder i stald. Køer græsser om sommeren på nogle marker, oftest de dårligste, mens høslet-markerne, indmark, er de frodigste. Også lidt kødkvæg græsser. Kartofler dyrkes. I 1800-tallet leverede området større mængder af kartofler til det allernordligste Norge, Finmark. På vejen til Kveøy besøgte vi Borkenes Bygdetun, også ved Kvæfjord et mini-frilandsmuseum, der bl.a. består af en skolebygning og to små vandmøller. De er begge af den slags, som kaldes for skvatmøller, hvor møllehjulet kører rundt i det vandrette plan. (På Frilandsmuseet ved København kan man se en tilsvarende skvatmølle fra Færøerne). Tilstedeværelsen af møller er særlig interessant, når man skal studere polar-landbrug og dets muligheder. For hvor der er bygget møller

9 store eller små har man dyrket korn, her højt mod nord først og fremmest byg. Melet blev brugt til fladbrød og grød. Så langt mod nord i Norge, som ved Alta i Finmark, ses lignende skvatmøller, der vidner om mulighederne for dyrkning af byg. Skvatmølle, Borkenes, Kvæfjord. Fra Borkenes er der en fremragende udsigt over mod Kveøy med gårde og marker på række i den frugtbare kystzone. Og bag Kveøy, på den anden side af fjorden, anes de barskere bjerge. Kveøy, set fra Borkenes. Men lad os nu køre over den helt nye bro til Kveøy selv, for at se på stedet, hvor den nordligste bronzealdergård er fundet. Johan Arntzen viste rundt på findestedet, ved gården Hundstad, hvor der nu er den nye vej, græsmarker og havremarker. Udgravningerne havde afsløret stolpehullerne til et treskibet langhus, og Cl4-dateringer angiver tiden til omkring 800 f.kr., altså yngre bronzealder. Husets længde kunne ikke bestemmes, idet den lokale vej afskar dele af udgravningsfeltet. Måske er huset en mindre sidebygning. Johan Arntzen forestiller sig, at en større hovedbygning kunne lidt højere oppe i landskabet, på det plateau, hvor

10 den nuværende gårds bygninger ligger. Ved udgravningen blev der også undersøgt fossile dyrkningslag, bl.a. fra yngre bronzealder. Analyser af pollen og makrofossiler har vist, at der i yngre bronzealder blev dyrket byg. Pollenanalyser fortæller om en stigende tendens hen imod åbent land og græsningsmarker i løbet af yngre bronzealder. Der er muligvis også spor af landbrugsaktivitet fra ældre bronzealder, men de er lidt usikre. Et større hus, ca. 23 m langt, fra førromersk jernalder blev også udgravet. Fra denne tid blev der fundet spor efter dyrkning af hvede. Selvom udgravningen for længst var afsluttet, var det alligevel spændende at besøge stedet, hvor den ældst kendte gård fra Nordnorge har ligget, endda helt oppe i Syd-Troms. Men, når man ser på landskaberne i dag en rig landbrugsbygd, så undrer det ikke, at man netop her kan finde gode spor efter gårde og landbrug fra bronzealder og førromersk jernalder. Her lå en gård fra yngre bronzealder og førromersk jernalder, Hundstad, Kveøy. Nu er der havremark. Vore norske værter kørte med os rundt på Kveøy, hvor der også er flere rige grave fra romersk og germansk jernalder. Nogle røser og bautasten langs øerns SV-kyst hører nok jernalderen til. Røse, Kveøy.

11 Efter besøget på Kveøy kørte vi til Hemmestad Brygge, hvor der er et lokalmuseum. Her fortælles om egnens handel og fiskeri. Mens mændene fiskede, så var det kvinderne, der stod for landbruget. Derefter kørte vi tilbage til Harstad. Vi så stedet, hvor en kogestensgrube, der dateres til bronzealderen, er udgravet. Kogegruben ligger i udkanten af en gårdshøj, hvor der er fund fra førromersk jernalder. Der er sikkert andre gårdshøje i området, hvor der ellers kun er konstateret fund jernalderen, som i bunden eller ved siderne skjuler spor efter den tidligste landbrugsbosættelse, fra bronzealderen. Det var noget som vi drøftede. Hen imod aften sagde vi farvel til vore norske guider. Det var en spændende dag, hvor meget blev sat på plads omkring bosættelse og landbrug. Preben Rønne og jeg takker for godt samvær. Lørdag d. 6. august. Her tog vi med færge til øen Grytøya, der ligger i fjorden i nærheden af Harstad. Vi skulle se landskaberne omkring findestedet for en støbeform i klæbersten til en yngre bronzealders økse en celt. Det er ved landsbyen Grøtavær yderst på Grytøya. Et fund af en støbeform til bronzeøkser må vise, at man i bronzealderen ikke alene har modtaget bronzegenstande sydfra, men også selv har fremstillet dem her nær den yderste grænse for jordbrugsøkonomi. Støbeform til celt, Grøtavær, Grytøya. Ganske som ved de andre fund fra bronzealderen, så repræsenterer fundstedet og området omkring et lille smørhul med de bedste jorder og pæne gårde. Jeg kan igen gentage historien med kystbræmmen med gode jorder. En lille detalje kan nævnes: vi så et officielt skilt, der kundgjorde hvilke gårde, der havde (oldgamle) rettigheder til at samle æg fra søfugle. Otte gårde i Grøtavær har rettighederne. Landbrugslandskab, Grøtavær, Grytøya.

12 Søndag d. 7. august. Vi sagde farvel til hytten på Harstad Camping. Vi forlod Troms Fylke og kom til den nordligste del af Nordland. Nu skulle vi lidt længere mod syd for at besøge Engeløya i Steigen Kommune. Engeløya udgør endnu et smørhul, hvad angår muligheder for landbrug. Og denne ø lige overfor Lofoten (nogenlunde på højde med fiskeribyen Svolvær), er fuld af monumenter fra oldtiden, først og fremmest fra jernalder og vikingetid, men der er også fund fra bronzealderen der jo er grunden til vort besøg på øen. Historiske kilder vidner om Steigen/Engeløyas betydning i vikingetid og tidlig middelalder, hvor høvdinge fra Steigen spillede en rolle i Norges historie. Fra Harstad kørte vi et stykke for derefter at tage færgen mellem Lødingen og Boknes. Færgen bragte os mod syd igennem det nordnorske fjord-ø-landskab. Og fra færgen kunne vi se nogle ganske anderledes kystlandskaber, end hvad vi ellers havde studeret. Her går den rå klippe uden god jord direkte i havet her er der ikke en frugtbar kystzone velegnet til landbrug. Det var interessant at iagttage disse kontraster i landskabet: i det ene område ved Harstad og Kvæfjord er der fine marker som en perlerad langs kysten; det andet sted klipper med en helt anden bevoksning. Nordnorsk kyst mellem Lødingen og Boknes. Her er der ikke plads til landbrug. Efter i Boknes at have kørt i land fra færgen, hvor vi ved færgelejet kunne se et par enkelte mindre gårde med landbrug, fortsatte vi mod syd et stykke ad hovedvejen A6, der på dette sted forløber indlands. Herinde, langs med A6, er der ikke mange muligheder for landbrug, og der er ikke meget bebyggelse i det hele taget. Der er dog hytte-turisme omkring laksefiskeri i elvene og vandreture i fjeldene. Snart skulle vi dog igen ud imod kystzonen. Ved Sagelva, drejede vi mod vest, ud imod fjordene og øerne. Netop her ved Sagelva er der helleristninger men de hører til ikke til bronzealdertraditionen. Der er tale om de ældre jægerristninger: to rensdyr er gengivet. Placeringen er typisk for de skandinaviske jægerristninger: ved en overgang over en elv med udsigt over landskabet. Efter et ophold ved Sagelva kørte vi videre mod vest, først igennem en lang tunnel, så ind og ud langs de indre fjorde. Efterhånden kunne vi langs fjordene se flere og flere gårde med landbrug, men der var ikke tale om større områder. Først da vi i Steigen Kommune begyndte at

13 nærme os Engeløya, så vi sammenhængende landbrugsområder med gårde på rad langs kysten. Og så snart vi kørte over broen til Engeløya, da kunne vi se de større landbrugslandskaber; men også på Engeløya er det langs kysten, at markerne findes øens indland er fyldt op med ubrugelige bjerge. Vi havde bestilt værelser på Engeløya Stua. (Der var i øvrigt ikke så meget at vælge imellem). Det var et ganske godt valg. Det viste sig nemlig, at krofatter på Engeløya Stua, Jarl-Arne Pedersen, er egnens førende lokalhistoriker med naturligvis et stort lokalkendskab til Engeløyas mange forhistoriske og historiske monumenter. Han har skrevet en bog om Steigens kulturminder, Steigen en vandring gjennom tusindårig historie, 2008 (se litteratur). I de få dage, som vi tilbragte på Engeløya blev Jarl-Arne Pedersens bog vor vigtige guide, suppleret af forfatteren selv som guide. Om aftenen kørte vi en lille tur, til Steigen Kirke og vi så den høje bautasten Langsteinen, formentlig rejst i sen jernalder eller vikingetid. aftenstemning, i baggrunden anes Lofotens bjerge. Langsteinen, Engeløya,

14 Mandag d. 8. august. Jarl-Arne Pedersen var så venlig at følge os, at guide os, til den spændende helleristningssten skåltegnsstenen ved Sandvågmoen. Han havde kontaktet bonden på den store gård, som helleristningsstenen hører til, så vi kunne få en snak om landbruget omkring. I modsætning til de fleste bønder på Engeløya, som holder køer og er mælkeproducerende bønder, så er bonden ved Sandvågmoen egnens største svineproducent. Men noget græsning til køer er der dog også. Vi gik ad markvejene gennem græsningsområder til helleristningstenen, en stor stenblok, hvis flade overside er oversået med skåltegn, mere end 50. Disse skåltegn regnes for at høre til den nordiske bronzealdertradition. Vi kunne observere, at nogle af skåltegnene var forbundet med lidt lavere indhugne furer. Dette er et træk, som understreger tilknytningen til den sydskandinaviske bronzealderkultur skåltegn forbundet med furer er velkendte, også i Danmark, bl.a. på Bornholm og Sjælland. Skåltegnsstenen fra Sandvågmoen hører til blandt de nordligste helleristninger i bronzealderens tradition. Den næste, den nordligste skåltegnssten, findes næsten så højt mod nord, som man kan komme, på Sørøy i Hammerfest Kommune, Finmark. Men skåltegnene er usikre. Skåltegnssten, Sandvågmoen, Engeløya. Skåltegnsstenen fra Sandvågmoen ligger i et fint landbrugslandskab, ikke langt fra det bjerg, som den oprindelig er skredet ned fra. Fra stenen er der udsigt udover de gode jorder med hav og bjerge som den sædvanlige baggrund. Udsigt fra skåltegnsstenen ved Sandvågmoen. Efter at have set skåltegnsstenen besøgte vi Steigen Prestegård med sin fine have ikke langt derfra. På præstegården på Engeløya boede i sidste halvdel af 1800-tallet provst J.K.R. Wisløff, som var meget interesseret i jordbrug og havebrug. Han arbejdede med at finde nordgrænsen for en række

15 planter, især kulturplanter. Hans have var en slags forsøgshave, og på grund af den gode muld og de gode klimamæssige vækstforhold kunne der her vokse en lang række planter, som ellers bedst vokser langt sydligere. I den tid da haven var på sit frodigste, voksede der næsten 600 arter af stauder, nytteplanter, buske of træer. Haven blev dog ikke holdt i de næste generationer den forfaldt efterhånden store træer som hestekastanie voksede for godt og skyggede de sarte havestauder bort. Men i de senere år er man igen begyndt at genskabe havens frodighed, og især på nabogården, den gamle lægebolig, som nu er bygdemuseum (Steigen Bygdetun), er man i gang med havekunsten. Museumshaven, Steigen Bygdetun. Om eftermiddagen kørte vi langs Engeløyas vestside, hvorfra der er udsigt over rækken af Lofotens bjerge. Målet var en røse, flot og højt beliggende, på kanten af den dyrkbare jord og kystklipperne. Her ved Grådusan mødes mange af landskabstyperne. Fra den markante røse ved Grådusan er der udsigt udover de bedste jorder ved Bø med mange gårde og marker samt strækninger med uopdyrkelig klippekyst der er udsigt over strande, bjerge, og med vest kan man se Lofoten. Vi er også i nærheden af en af tyskernes største fæstningsbyggerier fra 2. Verdenskrig, Batterie Dietl, som omfatter flere kanonstillinger og et kæmpemæssigt system af bunkere. Tyskernes fæstningsbyggeri har desværre gået ud over den ellers fine røse ved Grådusan, for lige i midten har der været indrettet en maskingeværstilling gravet godt ned i røsen. Der kendes ingen fund fra røsen. Røse, Grådusan.

16 Udfra sin beliggenhed og opbygning bliver røsen ved Grådusan gerne opfattet som en høj fra bronzealderen. Men vi kan ikke vide os sikre; den kan måske være fra jernalderen. I alle tilfælde ligger den flot i landskabet, og i dette landbrugslandskab ligger en række af høje og røser, hvoraf i hvert fald én kan dateres til bronzealderen. I det ene øjeblik ser man over mod en kyst, hvor der ikke synes mange landbrugsmuligheder. I det næste øjeblik ser man hen mod udstrakte græsmarker. Røse, Grådusan. Græsmark neden for Grådusan. Sent på dagen besøgte vi de to ringtun ved Vollmo og Bø. Det er gårde eller små landsbyer, hvor husene ligger i en oval ring omkring en åben gårdsplads. De dateres til tallet, germansk jernalder. Fra romersk jernalder og germansk jernalder er der i øvrigt mange rige gravfund på Engeløya. Sagnet om Hagbard og Signe menes at være rodfæstet til Steigen og Engeløya, så stedet har åbenbart været af betydning. Der er dog flere andre steder i Norden, som gør krav på ejendomsretten til sagnet om Hagbard og Signe. Imidlertid er det kun i Steigen, hvor sagnet er stedfæstet (også i sagaerne) med navne, der stadig er i brug (Steigen, Engeløya, Hagbardsholmen). I de seneste år er det netop på Vollmoen Ringtun, at Hagbard og Signe bliver opført som friluftsteater Steigen Sagaspill. Sagaspil-sæsonnen var dog afsluttet lige før vi ankom. I den lune og lyse sommeraften spiste vi aftensmad i form af lidt medbragt dåsemad: makrel i tomat og Svolvær-postej. Lidt tubeost afsluttede måltidet. Svolvær-postej er en norsk specialitet, lavet af torskerogn og torskelever og let krydret med tomatpuré. Navnet henviser til fiskeri-byen Svolvær på Lofoten. Og meget passende kunne vi sidde og se over mod Lofoten og Lofotens række af bjerge

17 omkring Svolvær. Dagen før havde vi spist på Engeløya Stua. Jeg fik prøvet en lokal specialitet, gammelsaltet sei, og dagen efter var der klipfisk på menuen. Tirsdag d. 9. august. Denne dag studerede vi først og fremmest landbrugslandskabet ved Bø. Det er fra Bø, at det nordligste gravfund grav i røse kendes. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i en røse fundet en dobbeltknap med lang spids samt en pincet. De to bronzegenstande dateres til f.kr. Dobbeltknap og pincet fra Bø, Steigen, Engeløya. Det viste sig imidlertid, at det ikke var så let at finde røsen, som vi havde troet. Der eksisterer nemlig ingen præcis angivelse af røsens placering på et kort. Den skulle være fra Bø, men Bø er en større samling gårde. Heldigvis kunne vor hotelvært, Jarl-Arne Pedersen, den vidende lokalhistoriker, igen hjælpe os. Vi havde fundet frem til, at bronzegenstandene var fundet, da man gravede en kartoffelkælder ned i røsen, og Jarl-Arne Pedersen kunne udpege en bestemt gård i Bø, på hvis jorder han mente at røsen eller resterne af den skulle befinde sig. Vi tog af sted til Bø, også på jagt efter kartoffelkældre. Vi fandt da også en kartoffelkælder-ruin, som måske kunne være gravet ind i en gravrøse eller gravhøj. Men det var på en af nabogårdene. røse, Bø, Steigen, Engeløya. Kartoffelkælder, måske gravet ind i På den anviste gård var der bedre held. Her fik vi at vide, at der var en røse, hvor der var gjort fund fra bronzealderen. Men der var ikke nogen kartoffelkælder dér. Da vi gik lidt rundt ved gården fandt vi imidlertid den rette kandidat: En fin, nyistandsat røse i haven. Ved røsens kant lå et par sten, som kunne være resterne af en kartoffelkælder. Med andre ord, har man først, tidligt i 1900-tallet, ødelagt røsen ved at lave en kartoffelkælder. Da kartoffelkælderen gik af brug, har den ligget som en ruin. På et tidspunkt har man fjernet kartoffelkælderen, for at røsen eller højningen kunne se pænere ud i haven. Den lille røse var så at sige blevet genskabt.

18 Når man ser på røsens beliggenhed, da ligger den midt i det rigeste landbrugsland på egnen, omgivet af store gårde med enge og græsmarker. Røse, Bø, Steigen, Engeløya. Det er formentlig dér dobbeltknappen og pincetten stammer fra. Røsen ses til højre for stuehuset. gård; røsen ses lidt til venstre for billedets midte. Røsen ligger på en stor

19 Nogle af gårdens marker vender ned imod den fineste sandstrand, Bøsandet. Igen ser vi, hvorledes et fund fra bronzealderen både er knyttet til den bedste landbrugsjord og til de bedste landingspladser. Landbrug og muligheder for maritime forbindelser hænger sammen. Marker ved Bøsandet, Bø, Steigen, Engeløya. I baggrunden, bag stranden, er det fundet kulturlag fra bronzealderen. På vor jagt efter røsen med gravgods fra bronzealderen opdagede vi flere andre røser, og to synes synes ikke at have været registreret. Lav røse, Bø, Steigen, Engeløya. Endnu en lav røse, Bø, Steigen, Engeløya. Disse røser ligger, som nævnt, i et karakteristisk landbrugslandskab langt nord for Polarcirklen.

20 Røserne danner nærmest en række; men vi kan ikke vide, om de alle (eller en del) er fra bronzealderen. Det er dog fristende at se disse røser som en række af gravhøje, således som vi kender dem længere mod syd. Vi slutter af med endnu et foto fra Bø, der illustrerer dette smørhul af et nordnorsk agrarlandskab. Landskab, Bø, Engeløya. Onsdag d. 10. august. Afsked med Engeløya. Efter morgenmad og lidt studier i det lokalhistoriske bibliotek på Engeløya Stua, og efter afsked med Jarl-Arne Pedersen, gik vejen sydover: tilbage til hovedvej E6 og derefter til Bodø, hvor vi skulle overnatte for at tage flyet hjem næste morgen. Nu var vor studierejse slut. Preben Rønne og jeg sad på hotellet i Bodø med udsigt udover havnen og fulgte solnedgangen, mens vi drøftede de mange oplevelser og resultater. Bodø. Vi kunne hurtigt blive enige om, at vi havde været meget heldige med vejret. Da vi ankom til lufthavnen ved Harstad, da småregnede det; derefter ingen regn. Først da vor rejse egentlig var slut,

21 på vejen mellem Engeløya og Bodø begyndte det at regne. Ellers havde vi fint og klart vejr. Godt og klart vejr er ikke kun nyttigt for bekvemmelighedens skyd uden det gode vejr ville det ikke have været muligt at opnå et så godt et indtryk af landskaberne og have taget en masse gode fotos. Tænk hvis alt havde ligget i tåge og regntykning. Og med dette foto fra terrassen på Engeløya Stua, hvor vi kunne side ude og nyde den sene aftensol, afsluttes denne rejseberetning. Litteratur. Arntzen, J.E. & Sommerseth, I., Den første gården i Nord-Norge. Jordbruksbosetting fra bronsealder til jernalder på Kveøy, Tromura, Tromsø Museums Rapportserie Nr. 39, 2010, Tromsø. Eide, O.E Trondenes kirke, Trondarnes Distrikstmuseums Skriftftserie nr. 7, Trondarnes Distriktmuseum, Fygle, S Steigen Bygdebok, Bind II, Bygda og Folket , Steigen Kommune, Steigen. Kaul, F. & Rønne, P., Ved den ytterste grense? Spor nr. 2, 2008: (Trondheim) Kaul, F. & Rønne, P., 2011: Ved grænsen for den nordiske bronzealderkultur. I: Lødøen, T., Stuedal, H.V. & Søborg, H.C. (red.). Fersk forskning, ny turisme, gammel bergkunst, Rapport fra nasjonalt seminar for Bergkunstnettverket 2010, Verdensarvsenter for bergkunst Alta Museums skriftserie nr. 1, Alta:

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden

Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Ved Flemming Kaul Dysser og jættestuer ved grænsen Flemming Kaul, Danmarks Oldtid. I juli-august 2010 deltog jeg i det årlige helleristningsseminar

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. Vi startede fra Skive den 26/7 2007 KL.6.30 og kørte til Frederikshavn for vi skulle sejle KL10.00 til Gøteborg. Der efter kørte vi til Håverud hvor vi ville se når

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Dagsprogram. Søndag 20.9. (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Dagsprogram. Søndag 20.9. (ca. 4½ t. inkl. pauser) Dagsprogram Lørdag 19.9. Afgang København kl. 14.30. Efter mellemlanding i Istanbul ankommer vi til Dalaman kl. 21.25 (måltider er ikke inkluderet på flyene). Transfer fra lufthavnen i Dalaman til pensionen

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

Bjergene De Syv Søstre set fra højderyggen ved Skjeggesnes med mange gravrøser, antagelig fra bronzealderen. F. Kaul foto.

Bjergene De Syv Søstre set fra højderyggen ved Skjeggesnes med mange gravrøser, antagelig fra bronzealderen. F. Kaul foto. Studierejse under Nordlige Verdener (Agrarsamfundenes ekspansion i Norden). Helgeland, Nordland, Nordnorge, 9.-18. august 2010. Dagbogsnoter. Nordlige Verdener nær Polarcirklen. Af Flemming Kaul, Nationalmuseet,

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.

Ausumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport. Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Del 10. DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol.

Del 10. DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol. Del 10 DAG 20. Fridag med køretur på Lofotenøerne, Midtvejs Dinner og midnatssol. Oprindelig havde jeg planlagt et længere ophold på Sandsletta, hvilket ville give flere muligheder til at komme rundt på

Læs mere

Nyt fra Horsens Museum Anders Horsbøl Nielsen

Nyt fra Horsens Museum Anders Horsbøl Nielsen Nyt fra Horsens Museum Anders Horsbøl Nielsen Sjældent har vi haft så koldt efterår og vinter. Det har dog ikke afskrækket vore tapre arkæologer fra at grave. Utrolig nok har der vist været gravet hver

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy. I år deltog der 7 ungdomsløbere: Julius, Bjarke, Daniel, Fillip, Rasmus, Jens Kristian og Hans. Fra klubben deltog Henrik Holm, Søren German og Steen Holmegaard

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Noget om celte. Jens Nielsen

Noget om celte. Jens Nielsen Noget om celte Jens Nielsen 1 Noget om celte Jens Nielsen Bronze en eksotisk importvare Betegnelsen bronzealder, perioden 1.700 500 f.kr., blev første gang publiceret i 1836 i bogen Ledetraad til Nordisk

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj

www.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,

Læs mere

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013. Spaniens-kenderen Claus Berner gennemfører unik 7 dages MC tur i Midtspanien i maj 2013. MC Turen vil have et kulturelt og historisk islæt med besøg i en

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt.

Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013 Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Abstract...

Læs mere

Retræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center. Retræte med inspiration fra Frans Assisi

Retræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center. Retræte med inspiration fra Frans Assisi Retræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center fra mandag den 5. september til mandag den 12. september 2016 En rejse arrangeret af Inger Lis og Lars Ulsdal for danskere, unge som ældre. Gennem

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016 FREDAGSNYT FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016 Sidste skoledag Fredag den 24. juni fra kl. 8.05-11.15. Storegruppen møder allerede kl. 7.30 til morgenkaffe med lærerne. Efter morgensang

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Bent Andersen fortæller. Nyhedsbrev sommer

Holbæk Arkæologiklub. Bent Andersen fortæller. Nyhedsbrev sommer Holbæk Arkæologiklub Bent Andersen fortæller Nyhedsbrev sommer 2013 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen holdt sit seneste møde den 3. juli, hvor man kunne se tilbage på de tilbud, som foråret havde budt på, lige

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Indhold. 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN. 102 Husk på døden om nyopdagede kalkmalerier i Kværndrup Kirke

Indhold. 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN. 102 Husk på døden om nyopdagede kalkmalerier i Kværndrup Kirke Indhold 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN 8 Tell Brak en af verdens første byer TIM B.B. SKULDBØL OG METTE MARIE HALD 18 Biskop Frederik Münter og hans museum NORA MARGHERITA PETERSEN 30 Qajaa i Vestgrønland

Læs mere