Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011
|
|
- Martin Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rejse til Nordnorge. Trondenes og Kvæfjord, Troms, og Engeløya, Steigen, Nordland, august 2011 Af Flemming Kaul, Nationalmuseet, Danmarks Oldtid Kveøy, Troms. Kveøy.Troms
2 Studierejse under Nordlige Verdener (Agrarsamfundenes ekspansion i Norden) til Nordnorge, bl.a. Trondenes og Kvæfjord i Troms, og Steigen, Engeløya, Nordland, august Nordnorske landskaber. Dagbogsnotater til Nordlige Verdener nu nord for Polarcirklen. Sammen med Flemming Kaul deltog projektets samarbejdspartner, 1. amanuensis Preben Rønne, Vitenskapsmuseet, NTNU, Trondheim. Rejsens formål var at besøge findestederne for de nordligste bronzegenstande knyttet til den nordiske bronzealderkultur. Her skulle der foretages en analyse af de omliggende landskaber, for at få et indtryk af landbrugspotentialet. De nordligste fund fra bronzealderen skal ikke studeres isoleret, blot som interessante enkeltgenstande, men skal ses i forhold til deres landskabsmæssige kontekst. Blandt undertitlerne for projekterne under Nordlige Verdener kan vi finde Landbrug på grænsen og Nordlige kulturlandskaber. Og dette var lige netop, hvad der skulle studeres på rejsen. Det var spændende at få lejlighed til at se de landskaber, der omgiver findestederne for de nordligste bronzer. Analyser af landskaberne længere sydpå i Nordnorge ved Alstahaug i Helgeland, ca. 100 km syd for Polarcirklen har vist, at hver gang der er fundet genstande eller helleristninger fra bronzealderen, så er disse fund knyttet til, hvad der i dag kan betegnes som den allerbedste landbrugsjord (se beretning om rejse til Helgeland 2010). Dette viste sig ikke overraskende også at være tilfældet, når man bevæger sig nord for Polarcirklen. Også her, langt mod nord, nogle hundrede kilometer nord for Polarcirklen, stammer bronzealderfundene fra steder, der kan betegnes som landbrugsmæssige smørhuller med gode jorder og et særligt lunt lokalklima. Det drejer sig dels om områderne ved Harstad og Kvæfjord i det sydlige Troms, dels om Engeløya/Trondenes i det nordlige Nordland. I dag fremviser disse områder den bedste landbrugsjord; men netop, hvor der er bronzealderfund, finder man andre vidnesbyrd om rigdom tilbage i tid. F.eks. falder fundområderne for de nordligste bronzegenstande sammen med de nordligste romanske stenkirker. Den allernordligste stenkirke findes på Trondenes og tæt ved bronzefund (se nedenfor). På Engeløya findes Steigen Kirke, igen med bronzefund ikke langt derfra. Og om vi går til Helgeland lidt syd for Polarcircklen, da finder vi den store Alstahaug Kirke tæt ved bronzealderfund. I de samme områder stammer bemærkelsesværdigt rige fund fra romersk og germansk jernalder samt vikingetid fund der også fortæller om forbindelser til Sydskandinavien og længere ned i Europa. På rejsen blev der således fokuseret på to områder: Harstad/Trondenes (ved Narvik) nordligst, og Engeløya/Trondenes knapt et par hundrede kilometer sydligere. Vi startede nordligst, ved Harstad, og kørte efter nogle dage mod syd, til Engeløya. Onsdag d. 3. august. Ankomst sen eftermiddag/aften til Harstad/Narvik lufthavn. Preben Rønne kom med fly fra Trondheim, jeg kom fra København. Efter at jeg havde ordnet sagerne omkring
3 udlejningsbilen, mødtes vi i lufthaven, og vi kørte til Harstad Camping, hvor vi havde lejet en hytte for de næste 4 nætter. Vi var først på plads i hytten kl. 21. Torsdag d. 4. august. Nu begynder turen. Først besøgte vi det nyopførte Trondenes Historiske Center (eller Sørtroms Museum) i udkanten af Harstad. Museet formidler vældig godt områdets forhistorie og historie, og interessante genstande både fra oldtid og middelalder er udstillet her. Fra jernalderen kan fremhæves en gigantisk kedel, en såkaldt Vestlandskedel, fremstillet i Romerriget, formentlig bragt tilbage til Nordnorge efter germanernes plyndringstogter i 3. årh. e.kr. Selv folk heroppe, højt mod nord, har deltaget i kampene omkring Romerrigets grænser på dette tidspunkt. Sammen med andre fund fortæller den store kedel, at området ved Harstad på ingen måde var en isoleret udørk i forhold til udviklingen og den europæiske historie langt mod syd. Bjarkøy-kedlen, et gallo-romersk arbejde fra yngre romersk jernalder, kunne rumme 250 liter væske, 3. årh. e.kr. Tæt ved Trondenes Historiske Center ligger Trondenes Kirke, den nordligste stenbyggede romanske kirke. Naturligvis formidler museet også historien om kirken som en magtfaktor i middelalderen. Museets udstillinger går videre, helt op til i dag, og også tyskernes besættelse af Norge under 2. Verdenskrig indgår. Kanonbatterier med enorme kanoner (Adolfkanonen, ikke langt fra museet) blev bygget for at afværge allieret invasion. Et rum på museet er viet til Hans Egede. Selvom Hans Egedes familie stammer fra Sjælland, så skal det understreges, at Hans Egede er født på Harstad-gården i Harstad (i øvrigt bygget på en forhistorisk gårdhøj, der går langt tilbage til jernalderen). Hans Egedes hustru var Gjertrud Rasch fra Kveøy. Den ø skal vi senere se på. Også de historiske skikkelser er således knyttet til de største gårde og de bedste landbrugsområder. På Trondenes Historiske Center mødte vi avdelingsleder Tore Einar Johansen. Vi fik en god snak om områdets landbrugskultur og dens dybe rødder tilbage i tiden. Den store Trondenes Kirke kommer ikke ud af ingenting, men reflekterer områdets betydning også før middelalderen. Men lad os vende tilbage til bronzealderen. På Trondenes Historiske Center er udstillet en bronzehalsring fra per. V (ca. 800 f. Kr.). Findestedet er få hundrede meter fra museet under et
4 fremspring i en markant, næsten lodret klippe ved navn Helleren eller Predikestolen. Knapt 2 meter fra halsringen er der fundet en lille bronzeøkse (en celt) fra samme tid. Når en værdifuld bronzegenstand som denne halsring er fundet i en hulning under et fremspring under en klippe af særlig karakter, et bemærkelsesværdigt punkt i landskabet, som kan ses ude fra fjorden, da kan den ikke være tabt tilfældigt, men må være nedlagt som en slags offer til højere magter. Halsringen (og celten) repræsenterer således den gruppe af fund, som benævnes offerfund eller votivfund. Landskabet omkring Helleren eller Predikestolen er et rigt landbrugslandskab med gode jorder. Lige ovre på den anden side af fjorden kan man se rækker af gårde med tilknyttede marker og enge. Halsring fra Predikestolen, yngre bronzealder. Predikestolen. Her blev halsringen fundet. Ikke langt fra Helleren/Predikestolen ligger Trondenes Kirke. Ikke alene er det den nordligste romanske stenkirke, men den er også af anselige dimensioner, næsten som en katedral. Trondenes Kirke fremstår som en smuk, ren og helstøbt bygning uden mange ombygninger. Koret og store dele af skibet er formentlig opført i slutningen af 1100-tallet. I kirken er bevaret den smukke altertavle fra sen-middelalder. Nær ved fjorden og nær ved det gode landbrugsland fremstår Trondenes Kirke også i dag som Nordnorges fineste middelalderbygning. Dette storstilede byggeri
5 må vidne om rige resurser selv her højt mod nord. Den kan sammenlignes med kirken ved Alstahaug på Helgeland, denne dog syd for Polarcirklen. Trondenes Kirke, Troms. Tæt ved kirken ligger præstegården omgivet af marker og enge. Det lune lokalklima giver mulighed for at store løvtræer kan gro. Præstegården ligger selv på en gammel gårdshøj med kulturlag, der går tilbage til førromersk jernalder. I dag er dette landbrugslandskab dog ikke så tydeligt som mange andre steder på egnen. Indmarken er blevet til kirkegård, noget er sprunget i ny skov og ukrudt, noget skæmmes af tyskernes fæstningsbyggerier. Trondenes Præstegård. Om eftermiddagen kørte vi bort fra Trondenes og Harstad, op langs de smalle fjorde, for at besøge findestedet for endnu et offerfund, nemlig to halsringe, der er fundet sammen ved Tennevik. De to
6 halsringe fra Tennevik minder meget om halsringen fra Helleren/Predikestolen, og ligesom disse er de fundet i en klippe tæt ved godt dyrkbart land. Netop ved Tennevik kunne vi se, hvorledes gårdene ligger på række langs kysten, i en forholdsvis smal kystzone, hvor der findes gode morænejorder. Her er der indmark, hvor der kan dyrkes byg eller høstes græs (høslet) til vinterfoder, men køer kan også græsse her. Bag ved denne kystzone rejser lave klipper eller bakker sig, og disse områder kan regnes for udmark, bedst til får. Dette billede gentager sig igen og igen i disse, de nordligste landbrugsområder, med mere eller mindre kontrast. Og det er i sådanne kulturlandskaber, at vi finder spor efter bronzealderens mennesker. Græsmarker ved Tennevik. Marker ved Tennevik. I forgrunden endda en bygmark, der dog høstes med kernerne umodnet til foder. Efter at have studeret Tennevik-området kørte vi hjem til vor hytte på Harstad Camping. Her ventede vi besøg: et par af vore nordnorske kolleger med i Nordlige Verdeners forskernetværk nemlig Johan Arntzen og Christian Roll Valen fra Tromsø Museum havde tilbudt at køre med os rundt for at besøge nogle vigtige forhistoriske lokaliteter i området ved Harstad. Turens vigtigste mål skulle være øen Kveøy. På denne ø havde Johan Arntzen i årene 2008 og 2009 ledet de
7 udgravninger, der havde bragt sporene af det nordligste bronzealderhus for dagen, et treskibet langhus fra yngre bronzealder. Johan Arntzen og Christian Roll Valen ankom til Harstad Camping hen under aften. De havde lejet en hytte, så vi sammen kunne køre ud den næste morgen. I den lyse sommernat fik vi lejlighed til at drøfte udgravningsmetoder og forskningsstrategier i forhold til de nordligste bronzealderfund. Kun ved større fladeafdækninger med gravemaskine er det muligt at finde spor efter bronzealderens huse. Desværre er det sjældent, at der i Nordnorge gives lejlighed til sådanne større fladeafdækninger. I tilfældet ved Kveøy var det bygningen af en tilslutningsvej til en ny bro til øen, som gav mulighed for omfattende arkæologiske undersøgelser. Fredag d. 5. august. Turen gik til Kveøy i Kvæfjord Kommune, ca. 40 km vest for Harstad. Kveøy ligger i Kvæfjorden i et flot, spændende og kontrastrigt fjord-og-ø-landskab. Kvæfjord-området udgør i dag et Nordnorges rigeste landbrugsområder med gode morænejorder på en forholdsvis smal kystslette. Billedet er ganske det samme som ved Tennevik (se ovenfor), blot ligger gårdene endnu tættere. Området ved Borkenes i Kvæfjord, foto taget fra Kveøy. Mon ikke der kunne gemme sig bronzealdergårde ved eller under nogle af nutidens gårde? Når man ser udover denne landbrugsbygd, så er det vanskeligt at forstå, at vi er langt nord for Polarcircklen; men lave, let sneklædte bjerge afslører, hvor vi befinder os. Og de steder, hvor der ikke findes denne moræne-kystslette med gode jorder, hvor den rå klippe så at sige fortsætter lige ud i fjorden ja, der er naturligvis ingen landbrugsbebyggelse. Disse nordnorske landskaber i det sydlige Troms (ikke langt fra Narvik, lidt nordøst for Lofoten) udgør særlige smørhuller
8 begunstiget af et særligt mildt lokalklima (Golfstrømmen); men klimaet er naturligvis ikke nok; der skal også være gode jorder. Ko græsser på Kveøy. I baggrunden anes en kyststrækning, hvor der ikke kan være plads til marker og landbrug. Her falder bjerget lige ned i vandet. Landskaberne er fulde af kontraster. Netop i Kvæfjord høstes der jordbær i en vis mængde de nordligste jordbær ægte polarjordbær. De regnes for Norges fineste jordbær. Vi fik lejlighed til at prøve selv. Noget er der om det. Jeg tror aldrig, at jeg har fået jordbær så kraftige, friske og søde friske i smagen. I øvrigt er landbruget i dag domineret græsmarker til høslet, så malkekøerne kan få vinterfoder i stald. Køer græsser om sommeren på nogle marker, oftest de dårligste, mens høslet-markerne, indmark, er de frodigste. Også lidt kødkvæg græsser. Kartofler dyrkes. I 1800-tallet leverede området større mængder af kartofler til det allernordligste Norge, Finmark. På vejen til Kveøy besøgte vi Borkenes Bygdetun, også ved Kvæfjord et mini-frilandsmuseum, der bl.a. består af en skolebygning og to små vandmøller. De er begge af den slags, som kaldes for skvatmøller, hvor møllehjulet kører rundt i det vandrette plan. (På Frilandsmuseet ved København kan man se en tilsvarende skvatmølle fra Færøerne). Tilstedeværelsen af møller er særlig interessant, når man skal studere polar-landbrug og dets muligheder. For hvor der er bygget møller
9 store eller små har man dyrket korn, her højt mod nord først og fremmest byg. Melet blev brugt til fladbrød og grød. Så langt mod nord i Norge, som ved Alta i Finmark, ses lignende skvatmøller, der vidner om mulighederne for dyrkning af byg. Skvatmølle, Borkenes, Kvæfjord. Fra Borkenes er der en fremragende udsigt over mod Kveøy med gårde og marker på række i den frugtbare kystzone. Og bag Kveøy, på den anden side af fjorden, anes de barskere bjerge. Kveøy, set fra Borkenes. Men lad os nu køre over den helt nye bro til Kveøy selv, for at se på stedet, hvor den nordligste bronzealdergård er fundet. Johan Arntzen viste rundt på findestedet, ved gården Hundstad, hvor der nu er den nye vej, græsmarker og havremarker. Udgravningerne havde afsløret stolpehullerne til et treskibet langhus, og Cl4-dateringer angiver tiden til omkring 800 f.kr., altså yngre bronzealder. Husets længde kunne ikke bestemmes, idet den lokale vej afskar dele af udgravningsfeltet. Måske er huset en mindre sidebygning. Johan Arntzen forestiller sig, at en større hovedbygning kunne lidt højere oppe i landskabet, på det plateau, hvor
10 den nuværende gårds bygninger ligger. Ved udgravningen blev der også undersøgt fossile dyrkningslag, bl.a. fra yngre bronzealder. Analyser af pollen og makrofossiler har vist, at der i yngre bronzealder blev dyrket byg. Pollenanalyser fortæller om en stigende tendens hen imod åbent land og græsningsmarker i løbet af yngre bronzealder. Der er muligvis også spor af landbrugsaktivitet fra ældre bronzealder, men de er lidt usikre. Et større hus, ca. 23 m langt, fra førromersk jernalder blev også udgravet. Fra denne tid blev der fundet spor efter dyrkning af hvede. Selvom udgravningen for længst var afsluttet, var det alligevel spændende at besøge stedet, hvor den ældst kendte gård fra Nordnorge har ligget, endda helt oppe i Syd-Troms. Men, når man ser på landskaberne i dag en rig landbrugsbygd, så undrer det ikke, at man netop her kan finde gode spor efter gårde og landbrug fra bronzealder og førromersk jernalder. Her lå en gård fra yngre bronzealder og førromersk jernalder, Hundstad, Kveøy. Nu er der havremark. Vore norske værter kørte med os rundt på Kveøy, hvor der også er flere rige grave fra romersk og germansk jernalder. Nogle røser og bautasten langs øerns SV-kyst hører nok jernalderen til. Røse, Kveøy.
11 Efter besøget på Kveøy kørte vi til Hemmestad Brygge, hvor der er et lokalmuseum. Her fortælles om egnens handel og fiskeri. Mens mændene fiskede, så var det kvinderne, der stod for landbruget. Derefter kørte vi tilbage til Harstad. Vi så stedet, hvor en kogestensgrube, der dateres til bronzealderen, er udgravet. Kogegruben ligger i udkanten af en gårdshøj, hvor der er fund fra førromersk jernalder. Der er sikkert andre gårdshøje i området, hvor der ellers kun er konstateret fund jernalderen, som i bunden eller ved siderne skjuler spor efter den tidligste landbrugsbosættelse, fra bronzealderen. Det var noget som vi drøftede. Hen imod aften sagde vi farvel til vore norske guider. Det var en spændende dag, hvor meget blev sat på plads omkring bosættelse og landbrug. Preben Rønne og jeg takker for godt samvær. Lørdag d. 6. august. Her tog vi med færge til øen Grytøya, der ligger i fjorden i nærheden af Harstad. Vi skulle se landskaberne omkring findestedet for en støbeform i klæbersten til en yngre bronzealders økse en celt. Det er ved landsbyen Grøtavær yderst på Grytøya. Et fund af en støbeform til bronzeøkser må vise, at man i bronzealderen ikke alene har modtaget bronzegenstande sydfra, men også selv har fremstillet dem her nær den yderste grænse for jordbrugsøkonomi. Støbeform til celt, Grøtavær, Grytøya. Ganske som ved de andre fund fra bronzealderen, så repræsenterer fundstedet og området omkring et lille smørhul med de bedste jorder og pæne gårde. Jeg kan igen gentage historien med kystbræmmen med gode jorder. En lille detalje kan nævnes: vi så et officielt skilt, der kundgjorde hvilke gårde, der havde (oldgamle) rettigheder til at samle æg fra søfugle. Otte gårde i Grøtavær har rettighederne. Landbrugslandskab, Grøtavær, Grytøya.
12 Søndag d. 7. august. Vi sagde farvel til hytten på Harstad Camping. Vi forlod Troms Fylke og kom til den nordligste del af Nordland. Nu skulle vi lidt længere mod syd for at besøge Engeløya i Steigen Kommune. Engeløya udgør endnu et smørhul, hvad angår muligheder for landbrug. Og denne ø lige overfor Lofoten (nogenlunde på højde med fiskeribyen Svolvær), er fuld af monumenter fra oldtiden, først og fremmest fra jernalder og vikingetid, men der er også fund fra bronzealderen der jo er grunden til vort besøg på øen. Historiske kilder vidner om Steigen/Engeløyas betydning i vikingetid og tidlig middelalder, hvor høvdinge fra Steigen spillede en rolle i Norges historie. Fra Harstad kørte vi et stykke for derefter at tage færgen mellem Lødingen og Boknes. Færgen bragte os mod syd igennem det nordnorske fjord-ø-landskab. Og fra færgen kunne vi se nogle ganske anderledes kystlandskaber, end hvad vi ellers havde studeret. Her går den rå klippe uden god jord direkte i havet her er der ikke en frugtbar kystzone velegnet til landbrug. Det var interessant at iagttage disse kontraster i landskabet: i det ene område ved Harstad og Kvæfjord er der fine marker som en perlerad langs kysten; det andet sted klipper med en helt anden bevoksning. Nordnorsk kyst mellem Lødingen og Boknes. Her er der ikke plads til landbrug. Efter i Boknes at have kørt i land fra færgen, hvor vi ved færgelejet kunne se et par enkelte mindre gårde med landbrug, fortsatte vi mod syd et stykke ad hovedvejen A6, der på dette sted forløber indlands. Herinde, langs med A6, er der ikke mange muligheder for landbrug, og der er ikke meget bebyggelse i det hele taget. Der er dog hytte-turisme omkring laksefiskeri i elvene og vandreture i fjeldene. Snart skulle vi dog igen ud imod kystzonen. Ved Sagelva, drejede vi mod vest, ud imod fjordene og øerne. Netop her ved Sagelva er der helleristninger men de hører til ikke til bronzealdertraditionen. Der er tale om de ældre jægerristninger: to rensdyr er gengivet. Placeringen er typisk for de skandinaviske jægerristninger: ved en overgang over en elv med udsigt over landskabet. Efter et ophold ved Sagelva kørte vi videre mod vest, først igennem en lang tunnel, så ind og ud langs de indre fjorde. Efterhånden kunne vi langs fjordene se flere og flere gårde med landbrug, men der var ikke tale om større områder. Først da vi i Steigen Kommune begyndte at
13 nærme os Engeløya, så vi sammenhængende landbrugsområder med gårde på rad langs kysten. Og så snart vi kørte over broen til Engeløya, da kunne vi se de større landbrugslandskaber; men også på Engeløya er det langs kysten, at markerne findes øens indland er fyldt op med ubrugelige bjerge. Vi havde bestilt værelser på Engeløya Stua. (Der var i øvrigt ikke så meget at vælge imellem). Det var et ganske godt valg. Det viste sig nemlig, at krofatter på Engeløya Stua, Jarl-Arne Pedersen, er egnens førende lokalhistoriker med naturligvis et stort lokalkendskab til Engeløyas mange forhistoriske og historiske monumenter. Han har skrevet en bog om Steigens kulturminder, Steigen en vandring gjennom tusindårig historie, 2008 (se litteratur). I de få dage, som vi tilbragte på Engeløya blev Jarl-Arne Pedersens bog vor vigtige guide, suppleret af forfatteren selv som guide. Om aftenen kørte vi en lille tur, til Steigen Kirke og vi så den høje bautasten Langsteinen, formentlig rejst i sen jernalder eller vikingetid. aftenstemning, i baggrunden anes Lofotens bjerge. Langsteinen, Engeløya,
14 Mandag d. 8. august. Jarl-Arne Pedersen var så venlig at følge os, at guide os, til den spændende helleristningssten skåltegnsstenen ved Sandvågmoen. Han havde kontaktet bonden på den store gård, som helleristningsstenen hører til, så vi kunne få en snak om landbruget omkring. I modsætning til de fleste bønder på Engeløya, som holder køer og er mælkeproducerende bønder, så er bonden ved Sandvågmoen egnens største svineproducent. Men noget græsning til køer er der dog også. Vi gik ad markvejene gennem græsningsområder til helleristningstenen, en stor stenblok, hvis flade overside er oversået med skåltegn, mere end 50. Disse skåltegn regnes for at høre til den nordiske bronzealdertradition. Vi kunne observere, at nogle af skåltegnene var forbundet med lidt lavere indhugne furer. Dette er et træk, som understreger tilknytningen til den sydskandinaviske bronzealderkultur skåltegn forbundet med furer er velkendte, også i Danmark, bl.a. på Bornholm og Sjælland. Skåltegnsstenen fra Sandvågmoen hører til blandt de nordligste helleristninger i bronzealderens tradition. Den næste, den nordligste skåltegnssten, findes næsten så højt mod nord, som man kan komme, på Sørøy i Hammerfest Kommune, Finmark. Men skåltegnene er usikre. Skåltegnssten, Sandvågmoen, Engeløya. Skåltegnsstenen fra Sandvågmoen ligger i et fint landbrugslandskab, ikke langt fra det bjerg, som den oprindelig er skredet ned fra. Fra stenen er der udsigt udover de gode jorder med hav og bjerge som den sædvanlige baggrund. Udsigt fra skåltegnsstenen ved Sandvågmoen. Efter at have set skåltegnsstenen besøgte vi Steigen Prestegård med sin fine have ikke langt derfra. På præstegården på Engeløya boede i sidste halvdel af 1800-tallet provst J.K.R. Wisløff, som var meget interesseret i jordbrug og havebrug. Han arbejdede med at finde nordgrænsen for en række
15 planter, især kulturplanter. Hans have var en slags forsøgshave, og på grund af den gode muld og de gode klimamæssige vækstforhold kunne der her vokse en lang række planter, som ellers bedst vokser langt sydligere. I den tid da haven var på sit frodigste, voksede der næsten 600 arter af stauder, nytteplanter, buske of træer. Haven blev dog ikke holdt i de næste generationer den forfaldt efterhånden store træer som hestekastanie voksede for godt og skyggede de sarte havestauder bort. Men i de senere år er man igen begyndt at genskabe havens frodighed, og især på nabogården, den gamle lægebolig, som nu er bygdemuseum (Steigen Bygdetun), er man i gang med havekunsten. Museumshaven, Steigen Bygdetun. Om eftermiddagen kørte vi langs Engeløyas vestside, hvorfra der er udsigt over rækken af Lofotens bjerge. Målet var en røse, flot og højt beliggende, på kanten af den dyrkbare jord og kystklipperne. Her ved Grådusan mødes mange af landskabstyperne. Fra den markante røse ved Grådusan er der udsigt udover de bedste jorder ved Bø med mange gårde og marker samt strækninger med uopdyrkelig klippekyst der er udsigt over strande, bjerge, og med vest kan man se Lofoten. Vi er også i nærheden af en af tyskernes største fæstningsbyggerier fra 2. Verdenskrig, Batterie Dietl, som omfatter flere kanonstillinger og et kæmpemæssigt system af bunkere. Tyskernes fæstningsbyggeri har desværre gået ud over den ellers fine røse ved Grådusan, for lige i midten har der været indrettet en maskingeværstilling gravet godt ned i røsen. Der kendes ingen fund fra røsen. Røse, Grådusan.
16 Udfra sin beliggenhed og opbygning bliver røsen ved Grådusan gerne opfattet som en høj fra bronzealderen. Men vi kan ikke vide os sikre; den kan måske være fra jernalderen. I alle tilfælde ligger den flot i landskabet, og i dette landbrugslandskab ligger en række af høje og røser, hvoraf i hvert fald én kan dateres til bronzealderen. I det ene øjeblik ser man over mod en kyst, hvor der ikke synes mange landbrugsmuligheder. I det næste øjeblik ser man hen mod udstrakte græsmarker. Røse, Grådusan. Græsmark neden for Grådusan. Sent på dagen besøgte vi de to ringtun ved Vollmo og Bø. Det er gårde eller små landsbyer, hvor husene ligger i en oval ring omkring en åben gårdsplads. De dateres til tallet, germansk jernalder. Fra romersk jernalder og germansk jernalder er der i øvrigt mange rige gravfund på Engeløya. Sagnet om Hagbard og Signe menes at være rodfæstet til Steigen og Engeløya, så stedet har åbenbart været af betydning. Der er dog flere andre steder i Norden, som gør krav på ejendomsretten til sagnet om Hagbard og Signe. Imidlertid er det kun i Steigen, hvor sagnet er stedfæstet (også i sagaerne) med navne, der stadig er i brug (Steigen, Engeløya, Hagbardsholmen). I de seneste år er det netop på Vollmoen Ringtun, at Hagbard og Signe bliver opført som friluftsteater Steigen Sagaspill. Sagaspil-sæsonnen var dog afsluttet lige før vi ankom. I den lune og lyse sommeraften spiste vi aftensmad i form af lidt medbragt dåsemad: makrel i tomat og Svolvær-postej. Lidt tubeost afsluttede måltidet. Svolvær-postej er en norsk specialitet, lavet af torskerogn og torskelever og let krydret med tomatpuré. Navnet henviser til fiskeri-byen Svolvær på Lofoten. Og meget passende kunne vi sidde og se over mod Lofoten og Lofotens række af bjerge
17 omkring Svolvær. Dagen før havde vi spist på Engeløya Stua. Jeg fik prøvet en lokal specialitet, gammelsaltet sei, og dagen efter var der klipfisk på menuen. Tirsdag d. 9. august. Denne dag studerede vi først og fremmest landbrugslandskabet ved Bø. Det er fra Bø, at det nordligste gravfund grav i røse kendes. I begyndelsen af 1900-tallet blev der i en røse fundet en dobbeltknap med lang spids samt en pincet. De to bronzegenstande dateres til f.kr. Dobbeltknap og pincet fra Bø, Steigen, Engeløya. Det viste sig imidlertid, at det ikke var så let at finde røsen, som vi havde troet. Der eksisterer nemlig ingen præcis angivelse af røsens placering på et kort. Den skulle være fra Bø, men Bø er en større samling gårde. Heldigvis kunne vor hotelvært, Jarl-Arne Pedersen, den vidende lokalhistoriker, igen hjælpe os. Vi havde fundet frem til, at bronzegenstandene var fundet, da man gravede en kartoffelkælder ned i røsen, og Jarl-Arne Pedersen kunne udpege en bestemt gård i Bø, på hvis jorder han mente at røsen eller resterne af den skulle befinde sig. Vi tog af sted til Bø, også på jagt efter kartoffelkældre. Vi fandt da også en kartoffelkælder-ruin, som måske kunne være gravet ind i en gravrøse eller gravhøj. Men det var på en af nabogårdene. røse, Bø, Steigen, Engeløya. Kartoffelkælder, måske gravet ind i På den anviste gård var der bedre held. Her fik vi at vide, at der var en røse, hvor der var gjort fund fra bronzealderen. Men der var ikke nogen kartoffelkælder dér. Da vi gik lidt rundt ved gården fandt vi imidlertid den rette kandidat: En fin, nyistandsat røse i haven. Ved røsens kant lå et par sten, som kunne være resterne af en kartoffelkælder. Med andre ord, har man først, tidligt i 1900-tallet, ødelagt røsen ved at lave en kartoffelkælder. Da kartoffelkælderen gik af brug, har den ligget som en ruin. På et tidspunkt har man fjernet kartoffelkælderen, for at røsen eller højningen kunne se pænere ud i haven. Den lille røse var så at sige blevet genskabt.
18 Når man ser på røsens beliggenhed, da ligger den midt i det rigeste landbrugsland på egnen, omgivet af store gårde med enge og græsmarker. Røse, Bø, Steigen, Engeløya. Det er formentlig dér dobbeltknappen og pincetten stammer fra. Røsen ses til højre for stuehuset. gård; røsen ses lidt til venstre for billedets midte. Røsen ligger på en stor
19 Nogle af gårdens marker vender ned imod den fineste sandstrand, Bøsandet. Igen ser vi, hvorledes et fund fra bronzealderen både er knyttet til den bedste landbrugsjord og til de bedste landingspladser. Landbrug og muligheder for maritime forbindelser hænger sammen. Marker ved Bøsandet, Bø, Steigen, Engeløya. I baggrunden, bag stranden, er det fundet kulturlag fra bronzealderen. På vor jagt efter røsen med gravgods fra bronzealderen opdagede vi flere andre røser, og to synes synes ikke at have været registreret. Lav røse, Bø, Steigen, Engeløya. Endnu en lav røse, Bø, Steigen, Engeløya. Disse røser ligger, som nævnt, i et karakteristisk landbrugslandskab langt nord for Polarcirklen.
20 Røserne danner nærmest en række; men vi kan ikke vide, om de alle (eller en del) er fra bronzealderen. Det er dog fristende at se disse røser som en række af gravhøje, således som vi kender dem længere mod syd. Vi slutter af med endnu et foto fra Bø, der illustrerer dette smørhul af et nordnorsk agrarlandskab. Landskab, Bø, Engeløya. Onsdag d. 10. august. Afsked med Engeløya. Efter morgenmad og lidt studier i det lokalhistoriske bibliotek på Engeløya Stua, og efter afsked med Jarl-Arne Pedersen, gik vejen sydover: tilbage til hovedvej E6 og derefter til Bodø, hvor vi skulle overnatte for at tage flyet hjem næste morgen. Nu var vor studierejse slut. Preben Rønne og jeg sad på hotellet i Bodø med udsigt udover havnen og fulgte solnedgangen, mens vi drøftede de mange oplevelser og resultater. Bodø. Vi kunne hurtigt blive enige om, at vi havde været meget heldige med vejret. Da vi ankom til lufthavnen ved Harstad, da småregnede det; derefter ingen regn. Først da vor rejse egentlig var slut,
21 på vejen mellem Engeløya og Bodø begyndte det at regne. Ellers havde vi fint og klart vejr. Godt og klart vejr er ikke kun nyttigt for bekvemmelighedens skyd uden det gode vejr ville det ikke have været muligt at opnå et så godt et indtryk af landskaberne og have taget en masse gode fotos. Tænk hvis alt havde ligget i tåge og regntykning. Og med dette foto fra terrassen på Engeløya Stua, hvor vi kunne side ude og nyde den sene aftensol, afsluttes denne rejseberetning. Litteratur. Arntzen, J.E. & Sommerseth, I., Den første gården i Nord-Norge. Jordbruksbosetting fra bronsealder til jernalder på Kveøy, Tromura, Tromsø Museums Rapportserie Nr. 39, 2010, Tromsø. Eide, O.E Trondenes kirke, Trondarnes Distrikstmuseums Skriftftserie nr. 7, Trondarnes Distriktmuseum, Fygle, S Steigen Bygdebok, Bind II, Bygda og Folket , Steigen Kommune, Steigen. Kaul, F. & Rønne, P., Ved den ytterste grense? Spor nr. 2, 2008: (Trondheim) Kaul, F. & Rønne, P., 2011: Ved grænsen for den nordiske bronzealderkultur. I: Lødøen, T., Stuedal, H.V. & Søborg, H.C. (red.). Fersk forskning, ny turisme, gammel bergkunst, Rapport fra nasjonalt seminar for Bergkunstnettverket 2010, Verdensarvsenter for bergkunst Alta Museums skriftserie nr. 1, Alta:
Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden
Dysser og jættestuer ved grænsen Agrarsamfundenes ekspansion i Norden Ved Flemming Kaul Dysser og jættestuer ved grænsen Flemming Kaul, Danmarks Oldtid. I juli-august 2010 deltog jeg i det årlige helleristningsseminar
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereTUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.
TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE. Vi startede fra Skive den 26/7 2007 KL.6.30 og kørte til Frederikshavn for vi skulle sejle KL10.00 til Gøteborg. Der efter kørte vi til Håverud hvor vi ville se når
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereTil grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereDe 5 GTC er på togt i Norge.
De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs merePå Læsø 16. - 20. april 2007
På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereVi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas
Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereDagsprogram. Søndag 20.9. (ca. 4½ t. inkl. pauser)
Dagsprogram Lørdag 19.9. Afgang København kl. 14.30. Efter mellemlanding i Istanbul ankommer vi til Dalaman kl. 21.25 (måltider er ikke inkluderet på flyene). Transfer fra lufthavnen i Dalaman til pensionen
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereGEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard
UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre
Læs mereSkræddersyet rejseprogram - Tanzania
Program til: Destination: Tanzania Varighed: 20 dage Program start: Sommer, 2016 * Program slut: Sommer, 2016 * * Datoerne er ikke fastlaget, dette er blot et eksempel, så derfor kan tidspunkterne for
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs meremen det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter
Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele
Læs mereTuren til Polen 28. maj 1. juni 2018
Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018 1 Turen foregik i dagene 28. maj til og med 1. juni. Den var arrangeret af Lokalkomitéen for Ældre Sagen i Hundested, og Nancy Viborg var kontaktperson, og den blev
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereDanmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereIllustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark
Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereRejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015
Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole
KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole Forløb 10 HISTORIE Billedkunst 4-6 klasse Bondestenalder, Middelalder og Landboreformer kan godt virke lidt fjerne, men lige uden for skoledøren
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereLad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo
Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores
Læs mereKili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring
Kili Kenya Safari Amboseli - Lake Naivasha - Masai Mara I Masaiernes Kenya kunne man fristes til at sige om denne safari Fra udsigten til Kilimanjaro via Rift Valley søen Naivasha til de store rovdyrs
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereVSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt
VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereBygherrerapport SOM 358 Skovmøllen ved Hesselagergård
Bygherrerapport SOM 358 Skovmøllen ved Hesselagergård Hesselager sogn, Gudme herred, tidligere Fyns amt sted.nr. 090105 KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0018 Forfatter: Maria Rasmussen Bagslusen og vejbroen
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereBeretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.
HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Lemvigvej 56, Nr. Tranders Præstegård. J.nr. ÅHM 6766 Udgravning april 2017. Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereNielstrup-Ulse SMV 8194
Forsknings- & formidlingsafdelingen Afdeling for arkæologi Slotsruinen 1 4760 Vordingborg + 45 55 37 25 54 ark@museerne.dk museerne.dk/arkæologi Prøvegravningsrapport Nielstrup-Ulse SMV 8194 Udarbejdet
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven
KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet
Læs mereBjergene De Syv Søstre set fra højderyggen ved Skjeggesnes med mange gravrøser, antagelig fra bronzealderen. F. Kaul foto.
Studierejse under Nordlige Verdener (Agrarsamfundenes ekspansion i Norden). Helgeland, Nordland, Nordnorge, 9.-18. august 2010. Dagbogsnoter. Nordlige Verdener nær Polarcirklen. Af Flemming Kaul, Nationalmuseet,
Læs mereBygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,
Læs mereTanzanias sydlige højdepunkter
Tanzanias sydlige højdepunkter Kom med på safari i Tanzania og besøg nogle af Afrikas mest fantastiske safariområder Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereHvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet
Wales sommeren 2017 Jeg har roet kajak i en del år og har efterhånden i nogle år tænkt, at jeg på ét eller andet tidspunkt i mit liv skulle til Wales for at ro. Den drøm fik jeg realiseret her i 2017,
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune
Læs mereKROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mere2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland
2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereTelefon- og Turtjenestens program for. Dragør
Telefon- og Turtjenestens program for Dragør marts - december 2016 Hvad er Turtjenesten? Turtjenesten tilbyder ældre hjemmeboende borgere med et lille socialt netværk mulighed for at få dejlige oplevelser
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereTanzanias hemmeligheder
Tanzanias hemmeligheder De Sydlige Parker Selous, Ruaha & Mikumi Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde områder, der kun i meget begrænset omfang er mærket
Læs mereVejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereRetræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center. Retræte med inspiration fra Frans Assisi
Retræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center fra mandag den 5. september til mandag den 12. september 2016 En rejse arrangeret af Inger Lis og Lars Ulsdal for danskere, unge som ældre. Gennem
Læs mereTILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.
KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over det berørte areal. Kilde: Skive Kommune. Felt 1. Kilde: Arkæologisk Afdeling. Kogegrube set i snit
Bygherrerapport Undersøgelse af en hustomt og dele af et kogegrubesystem samt diverse gruber og stolpehuller. Sagsinfo SMS 1195 Skivevej 49, 7860 Spøttrup Stednr. 13.10.01-90 Balling sogn Rødding herred
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs mere